Dokumentets metadata

Fri bil - direktør og hovedanpartshaver - specialindrettet køretøj - privatbenyttelsesafgift - bevisbyrde - grafologisk skønserklæring

Skatteyderen var efter ligningslovens § 16, stk. 4, blevet beskattet af værdien af fri bil vedrørende en Mercedes ML 350-varevogn på gule plader. Bilen, som ikke var konstateret anvendt privat, var indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat anvendelse.

Skatteyderen gjorde for det første gældende, at bilen var specialindrettet og derfor ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. Landsretten fandt, at det ikke var godtgjort, at bilen havde en sådan indretning, at den kunne anses som et specialindrettet køretøj, der var uegnet som alternativ til en privat bil.

Skatteyderen gjorde for det andet navnlig gældende, at der ikke gjaldt en formodning for privat rådighed, idet registreringen af bilen til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse skyldes fejl fra myndighedernes side. Skatteyderen bestred således, at det var ham, som havde udfyldt og underskrevet den erklæring om bilens anvendelse, som lå til grund for registreringen af bilens anvendelse. For landsretten blev der indhentet en grafologisk skønserklæring, som konkluderede, at skatteyderen ikke havde underskrevet erklæringen.

Landsretten bemærkede, at bilen var indregistreret til blandet anvendelse, og at skatteyderens selskab løbende havde betalt privatbenyttelsesafgift for bilen i de indkomstår, som sagen angik. Landsretten bemærkede endvidere, at der intet grundlag var for at antage, at medarbejdere hos myndighederne havde udfyldt og underskrevet den omtvistede erklæring. Da skatteyderen havde overladt det til bilforhandleren at anmelde bilen til registrering, lagde landsretten til grund, at erklæringen var blevet indleveret til myndighederne af en person, som handlede på skatteyderens vegne. Uanset om skatteyderen ikke selv måtte have udfyldt og underskrevet erklæringen, var der derfor ikke grundlag for at fastslå, at myndighederne havde begået fejl ved indregistrering af bilen.

Landsretten bemærkede desuden, at skatteyderen som erfaren direktør havde haft en særlig anledning til efterfølgende at kontrollere, at forhandleren havde indregistreret bilen korrekt, idet det af den fremsendte registreringsattest fremgik, at bilen var indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat anvendelse.

På denne baggrund var der en formodning for, at skatteyderen som direktør og eneanpartshaver havde haft den omhandlede bil til rådighed for privat benyttelse. Da formodningen ikke var afkræftet, tiltrådte landsretten, at skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet, blev derfor stadfæstet.

Parter

A

(v/adv. Bjørn Schmidt Jensen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. David Staun)

Afsagt af landsretsdommerne

Annette Dellgren, Dorte Jensen og Thomas Klyver (kst.)

Sagens oplysninger og påstande

Retten i Aarhus har den 23. juni 2016 afsagt dom i 1. instans (BS 72-1916/2015) (SKM2016.586.BR)

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A ikke skal beskattes af værdien af fri bil i årene 2008, 2009 og 2010.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten indhentet en grafologisk skønserklæring af 21. juli 2017 om underskriften på erklæringen om anvendelsen af den omhandlede Mercedes ML 350 (bilag C). Det konkluderes i skønserklæringen, der er udfærdiget af grafolog og børnetegningsanalytiker WJ, at der er en til sikkerhed grænsende sandsynlighed for, at A ikke har udført den betvivlede underskrift. Der er til støtte for konklusionen bl.a. anført følgende i skønserklæringen:

"Karakteristika for sammenligningsmaterialet:

Fælles for de 13 ægte underskrifter er en hurtig, meget højreskrå og samtidig ret snæver skrift med meget høje overzoner i for-og efternavnets begyndelsesbogstaver H og R. H'et ofte udført med begyndelsessløjfe forneden til venstre, og høj sløjfe øverst til højre. 'i-prikken' ofte sat med højreudgående streg som følge af skrivehastigheden. 'g'et har spids underzone uden alm. g-sløjfe. A'et i A udført forskelligt, undertiden med mager sløjfe, undertiden med fyldig sløjfe, men altid med stor overzone. Lille mellemrum mellem for-og efternavn. Mellemzonebogstaverne er i reglen vinklede undtagen i slutningen af efternavnet, hvor de som regel ender trådede og løber ud i slutstreg, som bagefter trækkes mod venstre frem under H'et som understregning, og videre igen mod højre som gentagen understregning, som ender i højrebetonet spids afslutning. Den tilbagegående første understregning går ofte igennem selve underskriften. Fra bilag 6, som er vist i orginal, ses det at underskriften som helhed er ret tryksvag, bortset fra understregningerne.

Gennemgang af det betvivlede materiale og sammenligningsmaterialet: og sammenligningsmaterialet:

Der er stort set ingen betydelige fællestræk mellem det betvivlede materiale og de ægte underskrifter i sammenligningsmaterialet. Der er markant forskel i hældning og skrivehastighed og overzonebetoning i begyndelsesbogstaverne. Specielt R'et i den betvivlede underskrift er uden de markante overzoner som ses i sammenligningsmaterialet. Der er enkelte ligheder på detailniveau, fx underzonen i 'g-et' i fornavnet, men ellers er der markante forskelle, fx begyndelses-og slutsløjfer i begyndelsesbogstaverne H og B, mellemrummets størrelse mellem fornavn og efternavn, og måden hvorpå slut-og understregninger er udført på. Det er tydeligt, at den betvivlede underskrift er udført tøvende og ikke med samme hurtighed og schwung som de ægte underskrifter, samt at fællestrækkene på detailniveau bærer præg af at være et forsøg på efterligning af A's underskrift. Der er således signifikante tegn på at bilag C er en forfalskning, og der er ingen indikationer i det foreliggende materiale, der tyder på at A selv har udført en fordrejet udgave af sin egen underskrift, for i påkommende tilfælde at kunne hævde at en anden har forfalsket hans underskrift.

Konklusionen overordnet er derfor, at der er til sikkerhed grænsende sandsynlighed for at A ikke har udført den betvivlede underskrift, jfr. øverste udsagn i forannævnte skala."

Der er endvidere for landsretten fremlagt anmeldelsesblanketter og registreringsattester vedrørende andre biler ejet af G1 ApS. Det fremgår af registreringsattesterne, at disse andre biler alle er registeret til "godstransport erhverv".

Der er desuden for landsretten fremlagt sagsakter fra myndighederne baseret på mikrofilm vedrørende de registreringer, der i øvrigt er foretaget i Centralregistreret for Motorkøjer vedrørende den omhandlede Mercedes ML 350. Det fremgår bl.a. af disse sagsakter, at bilen ved disse andre registreringer ikke er blevet registreret til "godstransport privat/erhverv".

Der er for landsretten også fremlagt en ikke-udfyldt blanket "Anmeldelse til SYN og/eller REGISTRERING af motorkøretøjer m.v." (bilag AH). Blanketten indeholder på side 4 en kvitteringsdel, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"Blankettens oplysninger registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer og anvendes ved udstedelse af registreringsattest. Oplysning om vægt, drivkraft, brændstofforbrug (km/l) og art/anvendelse indgår i afgiftsberegningen. Når du modtager registreringsattesten, bør du derfor kontrollere, at oplysningerne er rigtige."

Forklaring

A har supplerende forklaret, at hvis de reoler, der var placeret bag i den omhandlede Mercedes ML 350, blev fjernet, ville der alene være et tomt varerum med en plade i bunden. Man ville ikke kunne fjerne bundpladen på et par timer. Han ved ikke, om det var muligt at fjerne den. Der var ikke bagsæder i bilen.

Der var 5 døre i bilen, men på grund reolerne kunne man ikke komme ind ad de bagerste sidedøre, der dog kunne åbnes. Reolerne var placeret langs begge sider af bilen indvendigt. Der var også et stativ til ruder, som var placeret i midten mellem reolerne.

Han har ikke før under sagen set udskriften fra Centralregisteret for Motorkøjer (bilag E) og fordelingen af afgifterne vedrørende bilen (bilag G).

Han har skrevet under på blanketten "Anmeldelse til SYN og/eller REGISTRERING af motorkøretøjer m.v." (sagens bilag B). Dette skete hos bilforhandleren. Han kan ikke huske indholdet af de øvrige sider, der var i blanketsættet. Det er muligt, at det dokument, som han fik af bilforhandleren som midlertidig registreringsattest, har været en kvittering for anmeldelsen til registrering svarende til den, der er gengivet i bilag AH, side 4.

Han fastholder, at han ikke har underskrevet erklæringen om anvendelse af bilen til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse (bilag C). Han undrede sig ikke over, at han ikke skrev under på en sådan erklæring i forbindelse med registrering af bilen, selvom han tidligere ved registrering af andre biler havde underskrevet tilsvarende erklæringer.

Han cyklede til/fra arbejde, da der kun var et par kilometer. Han brugte ikke ret tit familiens private bil til erhvervskørsel. Hans arbejde var hovedsageligt på kontoret, hvor han tog sig af de administrative opgaver. Han var ikke selv ude ved kunder i forbindelse med afgivning af tilbud. Alle virksomhedens biler var normalt ude, så han kørte i sin private bil, hvis der undtagelsesvist opstod behov for at køre i bil i forbindelse med arbejdet.

Han talte med bilforhandleren om, at bilen skulle være en gulpladebil til godstransport. Det var bilforhandleren, der var på motorkontoret i forbindelse med registrering af bilen. Han har ikke efterfølgende talt med bilforhandleren, og han blev først opmærksom på, at køretøjet var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, da SKAT henvendte sig.

Bilen blev alene brugt til godstransport. En sådan bil er god til småopgaver - f.eks. i byen, hvor det kan være vanskeligt at komme rundt med de store kassebiler.

Han har fire børn. De ældste børn havde kørekort.

Familiens private bil stod hjemme i løbet af dagen. Familiemedlemmerne deltes om den private bil. Det mellemste barn brugte ofte den private bil om aftenen. Det ældste barn var flyttet hjemmefra i den omhandlede periode og brugte derfor ikke familiens private bil.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført, at registeringen af bilen til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse skyldes fejl fra myndighedernes side, som ikke bør komme ham til skade. Erklæringen om anvendelsen af bilen (bilag C) er således ikke underskrevet af ham og indholdet er i modstrid med hans ønsker og bilens faktiske anvendelse. Det er endvidere ikke dokumenteret, at erklæringen blev indleveret sammen med anmeldelsen til registrering (bilag B). Han har desuden ikke haft grund til at tro, at bilen var blevet indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at hverken SKAT eller politiet har begået fejl, idet bilen er blevet registreret i overensstemmelse med de modtagne oplysninger. Hvis en anden har underskrevet erklæringen om anvendelsen af bilen, må det lægges til grund, at den pågældende har handlet på A's vegne og efter hans anvisninger. Den omtvistede erklæring må således efter reglerne på området og oplysningerne i registreringssagerne vedrørende bilen være indleveret sammen med anmeldelsen til registrering, som A ubestridt har underskrevet. Den foretagne registrering fremgår også af den registreringsattest, der efterfølgende er tilsendt A's selskab, G1 ApS, og som der ikke blev reageret over for. Der er endvidere betalt privatbenyttelsesafgift for bilen, hvilket må have stået klart for A. Den omhandlede bil har desuden et vist luksuspræg og afviger typemæssigt fra selskabets øvrige biler.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter A's forklaring om indretningen af den omhandlede Mercedes ML 350 og bevisførelsen i øvrigt er det ikke godtgjort, at bilen har haft en sådan indretning, at den kan anses som et specialindrettet køretøj, der er uegnet som alternativ til en privat bil, og at bilen derfor af denne grund er undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Afgørende for, om A skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, er herefter, om han har haft rådighed over bilen til privat benyttelse.

Bilen har i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 i Centralregisteret for Motorkøjer været registreret til "godstransport privat/erhverv" og har haft gule nummerplader. Bilen har i samme periode været ejet af G1 ApS, som A var direktør for, og som han også ejede via et holdingselskab. G1 ApS har i alle årene betalt privatbenyttelsesafgift for bilen. Bilen afviger endvidere typemæssigt fra selskabets øvrige biler, da den i højere grad svarer til en almindelig personbil.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at erklæringen om anvendelsen af bilen (bilag C) angår den registrering af ejerskifte for bilen, som skete i forbindelse med, at G1 ApS købte bilen af en bilforhandler i efteråret 2007. Da der intet grundlag er for at antage, at medarbejdere hos myndighederne har afkrydset og underskrevet erklæringen sammenholdt med, at A overlod det til bilforhandleren at tage på motorkontoret og anmelde bilen til registrering, lægger landsretten endvidere til grund, at erklæringen er indleveret til myndighederne af en person, som handlede på A's vegne i registreringssagen. Uanset, om A ikke selv måtte have afkrydset og underskrevet erklæringen, er der herefter ikke grundlag for at fastslå, at myndighederne har begået fejl i forbindelse med den foretagne registrering af bilen i Centralregisteret for Motorkøretøjer.

A har desuden ved at overlade anmeldelsen til registrering af bilen til bilforhandleren haft en særlig anledning til efterfølgende at kontrollere, om de registrerede oplysninger var i overensstemmelse med hans ønsker. Af registreringsattesten, som A ubestridt efterfølgende modtog, fremgår, at bilen var registreret til "godstransport privat/erhverv". Dette burde have givet en erfaren direktør i en erhvervsvirksomhed som A anledning til at reagere, hvis det var hensigten, at bilen ikke skulle anvendes til privat kørsel.

Der er efter det anførte en formodning for, at A som direktør og ejer af G1 ApS har haft den omhandlede Mercedes ML 350 til rådighed til privat benyttelse i årene 2008, 2009 og 2010.

Da denne formodning ikke er afkræftet ved bevisførelsen, tiltræder landsretten, at A's rådighed over bilen i de pågældende indkomstår skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens værdi og omfang, samt at der har været foretaget syn- og skøn i forbindelse med sagen for landsretten.

T h i k e n d e s f o r r et

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.