Dokumentets metadata

Straf - ikke bindende påtalebegrænsning - momssvig

T var tiltalt for som indehaver af en virksomhed med forsæt til momsunddragelse at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift for perioden 25.10.10-31.12.10. T havde derved unddraget for 5.685.364 kr. i moms.

T var den 7. juni 2013 blevet dømt for ikke at have opbevaret regnskabsmaterialet i det samme selskab, som momsunddragelsen er sket i. T var hverken sigtet eller tiltalt for overtrædelse af momslovens bestemmelser i forbindelse med den pågældende sag. Kurator havde i en meddelelse i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4, den 4. juni 2012, til politiet tilkendegivet, at der burde indledes efterforskning i selskabet for mulige overtrædelser af bogføringsloven og momsen. SKATs tiltalebegæring i momssvigssagen er dateret 7. oktober 2014. Politiet sigtede T for momsunddragelse den 20. oktober 2016. Ved SKATs brev af den 12. august 2013 meddelte SKAT ham, at han var sigtet for momsunddragelse og indkaldte ham til et møde.

T erkendte de faktiske forhold.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes fængsel i 1 år og 6 måneder betinget samt en tillægsbøde på 5.685.364 kr. Byretten lagde vægt på sagens alder og oplysningerne om T's personlige forhold.

Byretten fandt ikke, at der foreligger en bindende påtalebegrænsning. T kunne ikke have en berettiget forventning om, at momsovertrædelserne ikke ville blive forfulgt, når henses til, at momsunddragelse ikke var en del af sagen fra 2013, og T heller ikke var blevet sigtet herfor.

Byrettens dom af den 16. april 2018, sags nr. S 2-5301/2017

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T
(v/adv. Ole Schmidt besk.)

Afsagt af byretsdommer

Bodil Toftemann med domsmænd

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 21. februar 2017.

tiltalte T er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.

ved for perioden fra den 25. oktober 2010 til den 31. december 2010 som indehaver af virksomheden. G1 cvr-nr. ...11, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens ud gående og indgående afgift, hvor ved statskassen blev unddraget 5.685.364 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, nedlagt påstand om en tillægsbøde på 5.685.364 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet NT.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... at det er rigtigt, at han var direktør i virksomheden G1 i perioden fra 7. oktober 2010 til 18. januar 2012. Firmaet beskæftigede sig med at købe og videresælge kobber. Tiltalte er udlært som blikkenslager.

Han lavede firmaet sammen med nogen andre personer, som spurgte, om han ville være med i det. Selskabet købte varerne fra Y2-land og modtog fakturaer i den forbindelse. Tiltalte var direktør i selskabet. Han har ikke haft noget med den daglige drift at gøre. Han modtog fakturaerne fra Y2-land en gang imellem. Tiltalte troede, at det var et hobbyfirma, hvor der skulle omsættes for nogle få tusind kroner om måneden. Firmaet eksisterede kun i nogle få måneder. Han fik et brev fra SKAT, om at han var en del af en momskarrusel. Tiltalte ignorerede brevene fra SKAT, fordi han ikke vidste, hvad han skulle stille op med dem.

Det er rigtigt, at der ikke er indberettet og indbetalt moms i firmaet. Tiltalte kan ikke gøre indsigelse imod tallene fra SKAT. Tiltalte har set fakturaerne fra Y2-land. Tiltalte mente, at dem, der henvendte sig til ham om firmaet, var fra Y2-land. De talte dansk, men de var ikke etniske danskere. Tiltalte havde mødt dem før.

Tiltalte har kun været til afhøring hos politiet en gang. Betjenten blev vred på ham, da han sagde, at han mente, at sagen allerede var afgjort sammen med bogføringssagen fra 2013. Derfor ville han først tale med sin advokat. Tiltalte har ikke været indkaldt til afhøring siden.

Adressen Y1-adresse var tiltaltes privatadresse. Tiltalte har aldrig set kobberet, der blev købt. Han skød ingen penge ind i selskabet. Han underskrev stiftelsespapirerne vedrørende selskabet. Han mødtes med de andre, der var med i firmaet, cirka en gang om måneden, hvor de mødtes i firmaet G2.

Foreholdt kontoudtog med F1-bank, sagens bilag 4, forklarede til talte, at han også havde sine private konti i F1-bank. De andre sagde, at de skulle bruge en erhvervskonto til selskabet. Tiltalte huskede ikke, om han var med til at oprette kontoen til virksomheden. Tiltalte har ikke foretaget overførslerne til udlandet fra kontoen. Tiltalte har aldrig set kontoudtog vedrørende selskabet.

Det var aftalen, at tiltalte skulle have 5.000 kroner om måneden for at være med i firmaet. Han skulle selv sørge for at indberette indtægten til SKAT. Fakturaerne fra Y2-land kom med posten til tiltalte. Han har ikke set fakturaerne fra de danske firmaer. Han ved intet om, hvorvidt varerne rent faktisk kom til Danmark. Han puttede fakturaerne fra Y2-land ned i sin kælder. Fakturaerne gik tabt i forbindelse med skybruddet i 2011. Tiltalte har afleveret resten af det han havde vedrørende selskabet til Kammeradvokaten.

Tiltalte havde ingen kontakt til hverken sælgere eller købere af kobberet. Tiltalte havde aftalt med de andre i firmaet, at han skulle komme ud og kigge på det købte metal, hvis der opstod tvivl om kvaliteten af det. Han er aldrig blevet kontaktet og bedt om at komme ud og kigge på kobberet.

Tiltalte modtog 1 - 2 fakturaer om ugen fra Y2-land. Fakturabeløbene var ret store beløb.

Tiltalte arbejdede ved siden af som blikkenslager. Han var ansat hos sin bror. Det er sædvanligt i branchen, at blikkenslagerne kan tage det kobber, der er til overs, når man har udført en opgave. Det var der fra, at han vidste, at man kunne tjene penge på at sælge kobber.

Han fik et brev SKAT, om at han skulle stoppe med selskabet, ellers ville han blive straffet. Dette brev modtog han, før han fik brevet fra SKAT, om at han skulle stille sikkerhed. Tiltalte ringede til Y2-land, da han havde modtaget brevene fra SKAT, og talte med en person, som sagde at der ikke var noget problem.

Foreholdt sagens bilag 12, referat af mødet den 28. marts 2014 i SKAT, for klarede tiltalte, at han aldrig havde forsøgt at handle med jernbaneskinner i Y2-land. Det var blot løs snak med de andre i selskabet, om at man kunne sælge jern i Y2-land. Det blev ikke til noget. Tiltalte fik oplyst navnene på de kunder, der blev solgt skrot til, under retssagen i 2013. Han kendte ikke navnene i forvejen. Det var danske kunder. Tiltalte har ikke udstedt fakturaer til de danske firmaer, der købte metal af G1. Tiltalte afleverede sin computer og alt det andet, der tilhørte selskabet, til kurator...".

Vidnet NT har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... at han arbejder i SKAT og er ansat i afdelingen for XXX, der beskæftiger sig med momskarruselsager. Han har ikke været sagsbehandler på den konkrete sag, og derfor ved han ikke, hvilke oplysninger der førte til, at SKAT blev opmærksom på sagen. Han har læst op på sagen medhenblik på at kunne afgive vidneforklaring i dag.

SKAT har ikke modtaget regnskabsmateriale i sagen. Derfor har man opgjort momskravet på baggrund af selskabets kontoudtog. SKAT har gennemgået kontoudtoget og set på, hvilke indbetalinger og udbetalinger der har været, og på det grundlag beregnet, hvilken moms det genererer. Den unddragne moms er opgjort som 20 procent af de danske køberselskabers indbetalinger. Der er ingen købsmoms på selskabets betalinger til udlandet. Det skyldes, at leverancer af varer mellem momsregistrerede firmaer i EU er momsfri. Udbetalingerne til udlandet er derfor indgået i opgørelsen af momskravet med 0 kroner. Der var en del fakturaer i sagen fra de danske køberfirmaer.

Momsreglerne er blevet ændret i år 2011 eller 2012, sådan at der nu gælder en regel om omvendt betalingspligt på skrot. Det er en værnsregel, der blev indført på grund af de mange momskarruselsager. Den omvendte betalingspligt indebærer, at man flytter forpligtelsen til at opkræve og betale salgsmomsen over på køber. Der var ikke omvendt betalingspligt i år 2010.

Vidnet har set salgsfakturaer i sagen til de danske køberselskaber. Der lå ingen købsfakturaer i sagen fra Y2-land. Vidnet vidste, at de Y2-lands firmaer havde indberettet momsfri EU-leverancer til SKATs listesystem.

Foreholdt sagens bilag 6, side 2 og 3, har vidnet forklaret, at det ville have været naturligt for SKAT at indhente fakturaer fra både de danske køberselskaber og fra Y2-lands firmaer. Vidnet kan ikke sige, om de salgsfakturaer som han har set, er indhentet til brug for denne sag eller til brug for en anden sag...".

Oplysningerne i sagen

Der er dokumenteret udskrift vedrørende selskabet G1's konto i F1-bank og SKATs opgørelse af momstilsvaret på baggrund af kontoudtoget.

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at.

Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen

Ved Byrettens dom af 7. juni 2013 efter straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 og bogføringslovens 16, stk. 1, jf. 10, stk. 1, med fængsel i 7 dage, betinget med en prøvetid på 1 år.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad spørgsmålet om bindende påtalebegrænsning

Det fremgår af Byrettens dom af 7. juni 2013 og de i øvrigt foreliggende oplysninger, at tiltalte hverken var sigtet eller tiltalt for overtrædelser af bestemmelser i momsloven i forbindelse med den pågældende sag, hvor tiltalte blev dømt for som ene anpartshaver og direktør i selskabet G1 i perioden 7. oktober 2010 til 18. januar 2012 at have undladt at opbevare selskabets regnskabsmateriale.

SKATs tiltalebegæring i nærværende sag er dateret den 7. oktober 2014. Det er oplyst, at politiet herefter startede en efterforskning op, og politiet sigtede tiltalte for momsunddragelse den 20. oktober 2016. Det er endvidere oplyst, at SKAT ved brev af 12. august 2013 meddelte tiltalte, at han var sigtet for momsunddragelse og indkaldte ham til møde i SKAT.

Retten finder ikke, at det forhold, at kurator i en meddelelse i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4, den 4. juni 2012 til Politiet tilkendegav, at der burde indledes efterforskning i selskabet G1 for mulige overtrædelser af bogføringsloven og momsloven sammenholdt med, at der ikke forbindelse med dommen fra 7. juni 2013 var rejst tiltale for overtrædelse af momslovgivningen, har givet tiltalte nogen berettiget forventning om, at momsovertrædelserne ikke ville blive forfulgt, når henses til, at momsunddragelse ikke var en del af sagen fra 2013, og tiltalte heller ikke var blevet sigtet herfor.

På den baggrund finder retten ikke, at der foreligger en bindende påtalebegrænsning, jf. retsplejelovens§ 721.

Ad skyldsspørgsmålet

Tiltalte har ikke bestridt de faktiske forhold.

Ved de afgivne forklaringer og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 89.

Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på det unddragne beløbs størrelse og oplysningerne om tiltaltes rolle.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten har herved lagt vægt på sagens alder og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold.

Tiltalte skal endvidere i medfør af straffelovens§ 50, stk. 2, betale en tillægsbøde på 5.685.364 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T straffes med fængsel i fængsel i 1 år og 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

Prøvetiden regnes fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.685.364 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 24.233 kr. + moms i salær samt kørselsgodtgørelse 5.888 kr.+ moms til den beskikkede forsvarer, advokat Ole Schmidt.