Dokumentets metadata

Fradrag for grundforbedringer - sagsomkostninger - bekræftende til genmæle

Sagen angik, om et boligselskab var berettiget til et fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af vandforsyning internt på selskabets ejendom.

Under den administrative behandling af sagen havde Landsskatteretten fundet, at det alene var en del af den interne vandforsyning, der medførte en stigning i grundens værdi, dvs. udgjorde hovedanlæg. Boligselskabet fik dog ikke fradrag herfor, da det ikke var godtgjort, at selskabet havde afholdt udgifterne til etablering af vandforsyningen.

Boligselskabets påstand var ved sagens opstart baseret på, at en større del af den interne vandforsyning end anerkendt af Landsskatteretten var grundforberedende, og at boligselskabet var berettiget til fradrag for såvel denne større del af vandforsyningen som den del af vandforsyningen, som Landsskatteretten havde anerkendt, idet det var bevist, at boligselskabet havde betalt for etableringen af denne.

Sagen omhandlede dermed to spørgsmål: 1) i hvilket omfang den interne vandforsyning på boligselskabets ejendom var grundforberedende, og 2) om boligselskabet havde bevist, at boligselskabet havde betalt for etableringen af vandforsyningen.

Boligselskabet ændrede imidlertid sin påstand før Skatteministeriets afgivelse af svarskrift, idet boligselskabet efter SKM2017.330.HR erklærede sig enig i Landsskatterettens vurdering af hovedanlæggets udstrækning. Skatteministeriet måtte derfor anses som den vindende part for denne del af sagen.

Retssagen angik herefter alene spørgsmålet om, hvorvidt boligselskabet havde godtgjort at have betalt for etableringen af vandforsyningen.

Skatteministeriet tog i forhold til dette spørgsmål bekræftende til genmæle, idet Skatteministeriet fandt, at boligselskabet med det fremlagte materiale under sagen havde dokumenteret, at boligselskabet havde bekostet etableringen. Boligselskabet måtte derfor anses som den vindende part for denne del af sagen.

Begge parter påstod sig tilkendt sagsomkostninger.

Retten fandt, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at begge parter måtte siges at have fået medhold i en del af sagen.

For så vidt den del af sagen, som Skatteministeriet havde fået medhold i, bemærkede retten, at denne blev frafaldet inden Skatteministeriets afgivelse af svarskrift i sagen, og at retten ikke havde mulighed for at vurdere, i hvilket omfang de omkostninger, som Skatteministeriet havde haft i forbindelse med denne del af sagen, burde have været begrænset eller undgået.

For så vidt angår den del af sagen, som boligselskabet havde fået medhold i, bemærkede retten, at der var holdepunkter for at antage, at denne kunne have været undgået, hvis boligselskabet inden sagens anlæg havde fremlagt dokumentationen for Landsskatteretten. Retten fremhævede imidlertid, at sagen var hævet uden afholdelse af hovedforhandling, hvorfor retten ikke havde haft lejlighed for at vurdere den dokumentation, som var fremkommet under sagen. På denne baggrund kunne retten ikke vurdere, hvorvidt den sene fremlæggelse burde komme boligselskabet omkostningsmæssigt til skade.

Parter

H1

(v/adv. Claus Rosenkilde)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Nynne Marie Brandt)

Afsagt af byretsdommer

Jacob Waage

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er modtaget i Retten på Frederiksberg den 12. januar 2017, har sagsøgeren, H1, påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøger ved vurderingerne 2002-2006 for ejendommen beliggende Y1-adresse, er berettiget til fradrag for den del af det interne vandforsyningsledninger, som Landsskatteretten efter sin karakter anser for fradragsberettigende, og at den beløbsmæssige opgørelse af fradraget hjemvises til vurderingsmyndigheden.

Skatteministeriet har den 15. januar 2018 taget bekræftende til genmæle. Parterne har afgivet bemærkninger vedrørende sagsomkostningsspørgsmålet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle således, at Skatteministeriet anerkender, at ansættelsen af fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende Y1-adresse, for udgifter til den del af de interne vandforsyningsledninger, som Landsskatteretten anser for grundværdiforbedrende, hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse for vurderingsårene 2002-2006.

Retten træffer i overensstemmelse hermed afgørelse som nedenfor bestemt.

Retten finder på baggrund af sagens forløb, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Retten har herved lagt vægt på, at begge parter må siges at have fået medhold i en del af sagen.

For så vidt angår den del af sagen, som Skatteministeriet har fået medhold i, blev denne frafaldet inden Skatteministeriets afgivelse af svarskrift i sagen. Retten har på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang de omkostninger, som Skatteministeriet har haft i forbindelse med denne del af sagen, burde have været begrænset eller undgået.

For så vidt angår den del af sagen, som H1 har fået medhold i, er der holdepunkter for at antage, at denne kunne have været undgået, hvis H1 inden sagens anlæg havde fremlagt det materiale, som blev fremlagt som bilag 11 den 23. november 2017 i forbindelse med indgivelsen af processkrift 1. Sagen er imidlertid sluttet uden afholdelse hovedforhandling, og retten har derfor ikke haft lejlighed til at vurdere den dokumentation, som allerede forelå på tidspunktet for stævningens indgivelse, i forhold til det senere fremlagte materiale. På denne baggrund har retten ikke tilstrækkelig klarhed over dette forhold til at kunne fastslå, at den sene fremlæggelse bør komme H1 omkostningsmæssigt til skade i form af at skulle betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at ansættelsen af fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende Y1-adresse, for udgifter til den del af de interne vandforsyningsledninger, som Landsskatteretten anser for grundværdiforbedrende, hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse for vurderingsårene 2002-2006.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.