Dokumentets metadata

Dokumentets dato:01-01-1900
Offentliggjort:28-06-2018
SKM-nr:SKM2018.333.ØLR
Journalnr.:B-1608-17
Referencer.:Afskrivningsloven
Dokumenttype:Dom


Afskrivning - software - realitet

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen havde erhvervet afskrivningsberettiget it-software for 16 mio. kr. Overdragelsen var angiveligt sket i december 2008, hvilket fremgik af en aftale, der var indgået mellem et selskab og skatteyderen personligt. Landsretten fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at skatteyderen formelt og/eller reelt havde erhvervet personligt ejerskab til den afskrivningsberettigede software. Byrettens frifindende dom blev således stadfæstet.


Dato for afsagt dom/kendelse16 May 2018 20:49

Parter

A

(v/adv. Mads K. K. Sørensen (prøve))

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv, Rune Bo Schønsted)

Afsagt af landsretsdommerne

M. Stassen, Anne Thalbitzer og Lone Andersen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Københavns Byrets dom af 11. juli 2017 (BS 42B-4127/2016) (SKM2017.482.BR) er anket af A med påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Landsskatteretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

I Landsskatterettens afgørelse af 11. maj 2016 er anført blandt andet følgende:

"Klagerens aftale af 20. december 2008 med G15 (tidligere G13) om køb af virksomheden G1-konceptet kan ikke godkendes skattemæssigt. Der er lagt vægt på, at der ikke ses at være overdraget aktiver til en værdi af 16. mio. kr., idet samme aktiver blev overdraget for 250.000 kr. den 10. december 2008, jf. oplysninger fra G15 om, at der ikke er tilført aktiverne ændringer i ejerperioden. Der er endvidere lagt vægt på, at det ikke ses at være tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren, uanset overførsel af 480.000 kr. til G15, har betalt for konceptet. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren og MB, der var ejer af G15, er venner og samarbejdspartnere, hvorfor der må stilles skærpede krav til dokumentationen for, at konceptet er overdraget, og at betalingen den 31. marts 2009 vedrører konceptet. Det bemærkes, at der ikke ses at være stillet sikkerhed af klageren for gælden, og der ses ikke at være taget patent på bolig-konceptet. Det er endvidere ikke dokumenteret, at der er solgt en licens for 250.000 kr., idet dette beløb ses overført af klagerens ægtefælle, MM, den 29. december 2008. Det er tillige ikke dokumenteret, hvorfor der er sket forudbetaling på 290.444 kr. ifølge opgørelsen af 26. marts 2009, idet det ikke af aftalen fremgår, at der skal ske nogen forudbetaling.

Det er tillige tillagt vægt, at der den 23. december 2009 er meddelt gældseftergivelse til klageren fra G15 til fuld og endelig udligning af parternes mellemværende, uden at det er dokumenteret, at G15 har forsøgt at inddrive sit tilgodehavende.

Endvidere er det tillagt betydning, at der er indgået aftale mellem klageren G15 den 27. december 2009 om betaling af 100.000 kr., hvilken betaling efter det oplyste ikke er sket.

Endelig er det tillagt vægt, at de renteudgifter, som ifølge klagerens opgørelse er betalt pr. 31. marts 2009 med 139.556 kr., ikke fremgår af regnskab for G15 for perioden 7. juli 2008 - 31. december 2009 som finansielle indtægter.

Det er herefter opfattelsen, at der er indgået en aftale uden reelt indhold om køb af et bolig-koncept mellem interesseforbundne parter med det formål at opnå underskud i klagerens virksomheds skattepligtige indkomst.

Da aftalen ikke tillægges skattemæssig betydning godkendes der ikke underskud af virksomheden, og SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed."

Parterne har for landsretten yderligere fremlagt blandt andet selskabsoplysninger vedrørende en række af de involverede selskaber og virksomheder. Appellanten har endvidere fremlagt blandt andet kontoudtog fra G19 samt prints fra Interrnet Archive - Wayback Machine.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A og IE.

A har supplerende forklaret blandt andet, at de valgte, at det i den første periode skulle være gratis at lægge boliger ind på portalen for at få så mange boliger på portalen som muligt. Det lå imidlertid i forretningsmodellen, at det på sigt skulle koste 100 kr. om måneden at have sin bolig liggende på portalen, og der skulle betales 4.995 kr. ved et match. De nåede aldrig at lave en egentlig match i den periode, hvor portalen eksisterede. Det største antal boliger, der har været på portalen, lå på under 3.000 boliger. Han kan ikke med sikkerhed sige, hvorfor der fremgår "44.028 boliger" på det print, der er fremlagt som sagens bilag 27, men han vil tro, at det skyldes, at de havde linket til boligsiden.

UP havde krævet at modtage et Prove of Concept inden købet af licensen gik igennem. UP ønskede således dokumentation for, at man i Danmark havde været i stand til at få lagt et vist antal boliger ind på portalen.

Det forhold, at portalen ikke er blevet genskabt, skyldes, at portalen i sin tid blev bygget i et amerikansk kodesprog, som man imidlertid senere er gået bort fra. Det ville derfor have kostet ganske betydelige beløb at få genskabt portalen. Han har allerede brugt 20 - 25.000 kr. på at undersøge mulighederne for at få portalen gendannet.

Det var lidt et tilfælde, at det blev G3, der kom til at stå på rammeaftalen af 6. oktober 2008. Det kunne lige så godt have været en af IE's selskaber, der stod på aftalen. IE har ikke nogen tilknytning til G3, men rammeaftalen blev underskrevet af dem begge, da IE havde samme ret til produktet, som han havde. Aftalen mellem ham og IE var, at de ejede alt i relation til portalen i fællesskab.

De beløb, der er overført fra G12 til selskaber knyttet til ham, udspringer af, at de skulle investere lige meget i projektet, og i det omfang han havde lagt flere penge ud end IE, modtog han refusion herfor fra IE.

Det, han købte for de 16 millioner, var halvdelen af portalen. Den anden halvdel af virksomhed ejede han allerede gennem G3. Herefter havde han rådighed over hele portalen.

Den forudbetaling, der er omtalt i hans betalingsopgørelse af 31. marts 2009, havde sammenhæng med, at MB manglede nogle penge. Forudbetalingen blev ydet i stedet for et lån til MB. Tillægget til købsaftalen blev lavet efter at MB havde haft et møde med SKAT.

IE har supplerende forklaret blandt andet, at han aldrig har haft ejerandele eller været ansat i G3. Når han skrev under sammen med A på rammeaftalen af 6. oktober 2008, skyldes det, at han havde haft kontakten med G2, og at han og A havde en aftale om, at de skulle dele fifty fifty. Han husker ikke, om han fik et eksemplar af rammeaftalen, men han antager, at han har fået et eksemplar. Han havde været på projektet 4 - 5 måneder, hvor han brugte omkring en tredjedel af sin tid på projektet. Han fik ikke honorar for de timer, han brugte på projektet.

Grunden til, at perioden oktober til december 2008 overførte forskellige beløb til selskaber med tilknytning til A, var, at nogle regninger blev betalt af ham og andre regninger blev betalt af A. Lånene er ikke blevet betalt tilbage, men han nedskrev gælden på det beløb, han fik gennem aftalen af 10. december 2008. Det er korrekt, at provenuet fra aftalen af 10. december 2008 ikke fremgår af årsregnskabet for G12. Hans revisor har lavet årsregnskabet, men han antager, at det var fordi at hans revisor havde nedskrevet gælden på provenuet.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig med byretten i, at det efter bevisførelsen ikke kan lægges til grund, at A formelt og/eller reelt har erhvervet personligt ejerskab til den afskrivningsberettigede software.

Landsretten lægger herved vægt på samme forhold som byretten.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 200.000 kr. Landsretten har ved fastsættelsen heraf lagt vægt på sagens værdi, forløb og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 200.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.