Dokumentets metadata

Straf - skattesvig - aktieavance - veksel

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter, idet han i sin selvangivelse af 18. juni 2008 for indkomståret 2007 undlod at selvangive en fortjeneste på 14.441.718 kr. ved aktiesalg. Aktierne i et af T ejet selskab blev af T solgt dels kontant for 15.8 mio. SEK dels ved en veksel på 8 mio. SEK, som forfaldt til betaling 3 år senere. De 15.8 mio. SEK blev overført til en fond og i 2015 udloddede T fondens midler til sig selv, hvorefter fonden blev opløst. T unddrog herved for 6.196.358 kr. i skat. T havde underskrevet kontrakt af den 8. august 2007, hvorefter en mellemmand skulle sælge T's aktier i selskabet.

T forklarede at hans aftale med mellemmanden vedrørte betaling af 10 års løn i forbindelse med hans fortsatte tilknytning til virksomheden efter mellemmandens salg af virksomheden til tredjemand. T bestred ikke, at han fik udleveret vekslen, men der er ikke sket betaling relateret hertil.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde ved bevisvurderingen vægt på den skriftlige aftale om aktiesalg, at T kontrollerede fonden, samt at T i sin egenskab af at have drevet selvstændig virksomhed og været direktør i en større koncern med flere udenlandske selskaber, har haft indsigt i de skattemæssige forhold. At det ikke har været muligt at dokumentere T's erhvervelse af aktierne i selskabet eller i øvrigt at skabe et fuldstændigt overblik over selskabskonstruktionen og ejerforhold, kan ikke føre til tilsidesættelse af den skriftlige aftale om aktiesalg. T idømtes 1 år og 9 måneders fængsel, heraf de 6 måneder ubetinget samt en tillægsbøde på 6.150.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte fængselsstraffen til 1 år og 6 måneder, hvoraf 1 år gøres betinget samt nedsatte tillægsbøden til 4.8 mio. kr. Landsretten lagde efter den fremlagte mailkorrespondance og de forskellige udgaver af veksler til grund, at der i 2008 endnu var korrespondance om formuleringen om en veksel, og det er uklart, om en sådan faktisk blev udstedt. Der er ingen oplysninger i sagen om, at der er sket betaling i henhold til vekslen. Landsretten fandt det på denne baggrund, at det ikke var bevist, at T var skyldig i skattesvig ved ikke i 2007 at have oplyst om vekslen i sin selvangivelse.

Vestre Landsrets dom af den 19. april 2018, sags nr. S-1119-17

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/adv. Hanne Rahbæk)

Afsagt af Landsretsdommerne

Lars E. Andersen, Hans-Jørgen Nymark Beck og Tine Fomsgaard (kst.)

…………………………………………………………………………………………………

Byrettens dom af den 23. maj 2017, sags nr. 5063/2016

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 27. december 2016.

T er tiltalt for

skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens §13, stk. 1 ved for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at skatteunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet han i sin selvangivelse af 18. juni 2008 for indkomståret 2007 undlod at selvangive sin fortjeneste på 14.441.718 kr. ved salg af aktier i G8, hvorved det offentlige blev unddraget 6.196.358 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde.

Tiltalte, T, har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Denne sag drejer sig om, hvorvidt tiltalte har solgt aktier i G8, og om han i den forbindelse har undladt at selvangive sin fortjeneste i strid med skattekontrollovens § 13, stk. 1.

Tiltalte har forklaret, at han er uddannet tandtekniker. Han blev ansat i G1, som lavede tanderstatninger, som lærling i 1973 og blev færdiguddannet tandtekniker i 1977. Han blev herefter ansat som svend, og han arbejdede som sådan i G1 indtil 1983. I slutningen af 1984 blev han igen kontaktet af G1, som tilbød ham en direktørstilling. G1 var til at starte med et andelsselskab, som i 2000 blev omdannet til et aktieselskab. Han ejede 5 % af aktierne og de øvrige aktionærer var tandlæger. Han arbejdede med et nyt koncept i G1, hvor man etablerede laboratorier i Østen og fik materialerne sendt til kunderne i Danmark. Som direktør for G1 kom han i kontakt med JO. Hvis JO ville købe virksomheden, betød det, at han ville fa en mulighed for at blive en del af noget større, og hans virksomhed ville vokse. Han tror, at JO ville have, at han skulle indgå i direktionen efter salget, fordi han havde gjort det godt i virksomheden. Det var ham, der havde erfaringen med virksomhedsideen. G1 blev på et tidspunkt solgt til G2 ltd. Da G1 blev solgt, fik han arbejde i virksomheden, som efter hans opfattelse var ejet af JO.

Det er hans underskrift på den fremlagte selvangivelse for indkomståret 2007 (ekstraktens side 216-219). Det var hans revisor, der udarbejdede selvangivelse. Han har blot underskrevet selvangivelsen. Der blev ikke selvangivet aktieindkomst da han ikke havde ejet aktier (ekstraktens side 217). Foreholdt kontrakten af 8. august 2007 mellem ham og JO (ekstraktens side 80) har han forklaret, at det er hans underskrift på kontrakten. Han mødtes med JO og JO's bror. JM, i Monaco i 2007. Han ville sige sit job op, da han var træt af samarbejdet med JO. JO ville sælge virksomheden, og køberne fra Island ville kun købe, hvis han fortsat var en del af ledelsen. JO bad ham i den forbindelse om at underskrive kontrakten for at vise islændingene, at han fortsatte i virksomheden. JO ville give ham 10 års løn, hvis han blev i virksomheden efter salget til islændingene. De 15.800.000 svenske kroner, som fremgår af aftalen mellem ham og JO, svarede til 10 års løn. Det endte med, at JO oprettede en fond, som blev kaldt G4. Han har ikke selv stiftet en fond. Han fik ikke udbetalt 10 års løn. Pengene gik ind i fonden, og de ville ikke blive skattepligtige. før han trak dem ud. Han havde pengene i fonden, men han har ikke ejet aktier. Han fik vekslen på 8.000.000 svenske kroner ved siden af 10 års løn. Han kender ikke de nærmere detaljer for JO's handel med islændingene. men JO fik vist købesummen i portioner.

G9 var ikke hans selskab. Han går ud fra, at JO ejede og disponerede for G9., men han ved det ikke med sikkerhed. Foreholdt e-mail af 17. november 2007 (ekstraktens side 46) fra ham til KP, som blev hans nye chef i 2007, har han forklaret, at han ikke husker, hvad det handlede om. Han havde en dialog med KP, men han hus ker ikke præcist, hvad e-mailen handlede om. Han går ud fra, at det handlede om handlen med islændingene. Foreholdt brev af 12. december 2007 til F7 og G1 fra R2 (ekstraktens side 50) har han forklaret, at det godt kan passe, at handlen med islændingene skete i 2007, som anført i brevet. Han går ud fra, at G10 ltd var islændingenes selskab. Han har ikke været involveret i handlen. Han var blot ansat i Danmark. Han ved ikke, hvem der ejede G2 ltd, men han gik ud fra, at det var JO.

Foreholdt e-mailkorrespondance mellem ham og revisoren ØT (ekstraktens side 206) har han forklaret, at han skrev e-mailen den 18. december 2007, da han var lidt træt af JO og af at være direktør i G1. Han ville stoppe som direktør for G1 og i stedet være ansvarlig for produktionen i Kina. Han ville frit kunne bo, hvor han ville. De aftalte, at han skulle fortsætte i Danmark og være mentor for den nye direktør indtil 2008. Herefter kunne han frit bosætte sig, hvor han ville. Hvis han tog pengene ud af fonden, mens han boede i et andet land, skulle han betale skat efter dette lands regler. Han fik ikke skatterådgivning, og han spurgte heller ikke nogen til råds om beskatning.

Foreholdt vekslen (ekstraktens side 76) har han forklaret, at han ikke ved, hvem der sad i bestyrelsen for G9. G6 er et firma i Monaco, som administrerede fonden. Han ved ikke, om G6 administrerede G9. Han husker ikke, at han var med til at udforme dokumentet om vekslen. Dokumentet var på hans computer, fordi han aldrig sletter dokumenter. Han har aldrig fået 8,000.000,- svenske kroner. Han skulle underskrive en konkurrenceklausul på grund af islændingene. Han har sendt e-mailen af 10. marts 2008 til MJ ved G6 (ekstraktens side 91-92 og side 95-96), men han husker det ikke MN, som også var..ansat hos G6. Han kender ham ikke, og han har ikke mødt ham. Han husker ikke, om MJ udarbejdede et dokument for ham. Han husker ikke, om der var et længere forløb omkring vekslen. Foreholdt konkurrenceklausulen (ekstraktens side 42) har han forklaret, at han ikke genkender dokumentet.

Foreholdt e-mailkorrespondance med LN fra banken i Monaco (ekstraktens side 202) har han forklaret, at han ikke husker, at han har skrevet e-mailen til LN. G4 blev oprettet i 2007 af JO. Det var fonden, der havde forretninger i banken i Monaco og ikke ham selv. LN kom med forslag til investering af fondens aktiver, ikke hans egne aktiver. Hans svar skal forstås således, at fonden skulle forrente pengene så godt som muligt. Han svarede på vegne af fonden. Pengene, som er nævnt i mailen kl. 16.37 fra LN, er de penge, som JO skød ind i fonden året før. Fonden havde sine egne konti. Han kunne disponere over fondens midler med godkendelse fra G6.

Foreholdt notat fra fondsforvalteren i G4 (ekstraktens side 60) har han forklaret, at han ikke husker dokumentet direkte, men han havde en samtale med Julia om det. Det er ikke rigtigt, at han var stifter af fonden. Han var indsat som begunstiget i fonden. Han tror, at dokumentet indeholder det, de aftalte. Foreholdt faktura af 31. december 2007 fra G3 S.A. til G4 (ekstraktens side 53-54) har han forklaret, at han ikke husker, at han bad Julia betale denne regning, men det har han formentlig gjort. Foreholdt aftaledokumentet om hans lån af 300.000 euro fra G4 (ekstraktens side 47-48) har han forklaret, at det er hans underskrift, der er på aftalen. G3 s.a.t administrerede fonden. Han ved ikke, om G3 s.a. var det samme som G3 s.a. Det var ham, der lånte pengene af fonden, og ikke omvendt som det fremgår af dokumentet. Foreholdt erklæringen supplerende til G4 (ekstraktens side 274-275) har han forklaret, at han ikke ved, om G4 blev oprettet den 8. august 2007. Han ved ikke, hvor for der er så mange lande involveret. Det handler ikke om, at han skulle have 200.000 euro. Fonden blev ophævet i 2015, da han fik midlerne udbetalt. Han havde det førnævnte lån på 300.000 euro i fonden, som skulle betales tilbage. Han havde tidligere betalt 100.000 euro tilbage. Da fonden blev op hævet, kom pengene til udbetaling. Han boede i Danmark, og han indberettede indkomsten, da han fik pengene udbetalt. Han har ikke haft virksomhed eller anden tilknytning i nogle af de andre lande. Han ved ikke, om de lande samarbejder med andre skattemyndigheder. Det har han ikke forstand på.

Foreholdt referat af bestyrelsesmøde for G1 den 11. juni 2004 (ekstraktens side 4) har han forklaret, at der var lagt op til, at han på sigt skulle have 25 % ejerskab af G2 ltd., men det blev aldrig effektueret. For ham har ejeren altid været JO. Han husker ikke, om han talte med revisorerne om det. Han var overbevist om, at JO ejede virksomheden. Efter 2004 skiftede G1 revisorer fra PS fra R3 til R1 og til sidst til R4. JO syntes, at R3 var for dyre, og til sidst skiftede G1 til R4, da det var nemmere for ham at have en revisor i Y1-by.

Foreholdt brev af 15. december 2004 fra G6 til ham (ekstraktens side 376) har han forklaret, at han ikke husker dette brev, men han tror, at det er rigtigt, at JD var den reelle ejer. Han havde ikke selv aktier, men var alene direktør i G1. Han husker ikke at have talt med revisoren om ejerforholdene, men det har han måske gjort. Han ved ikke, om der skete ændring af ejerforholdene. Han husker ikke sin korrespondance med revisor MS (ekstraktens side 1-7), men det var måske i forbindelse med skiftet til R4. Foreholdt virksomhedsoplysningerne for G2 ltd har han forklaret, at han ikke har været blandet ind i, at G2 ltd skulle være ejet af G8.

Foreholdt e-mailkorrespondance af den 26. april 2007 med MN (ekstraktens side 385-387) har han forklaret, at han ikke husker noget om dette. Han ved ikke, om det vedrørte salg af G2 ltd. Han er sikker på, at han ikke vidste, at JO var ved at sælge virksomheden. Han gætter på, at JO måske havde fortalt, at han ville flytte G2 ltd til et irsk firma. Han fik først at vide, at der skulle ske et salg af virksomheden, da han ville sige sit job i G1 op. Han sendte korrespondancen videre til revisorerne ØT og SC for at høre, om hans anbefalinger var korrekte.

Foreholdt breve og virksomhedsoversigt fra G14 (ekstraktens side 18-21) har han forklaret, at han ikke er enig i, at G8 ejede G2 ltd. Nogle år efter, da han stoppe de i virksomheden, modtog han en anonym e-mail indeholdende blandt andet dette materiale. Han har aldrig læst det. Den anonyme e-mail, som han fik, fremgår ikke af det fremlagte materiale.

Foreholdt at G1 i 2004 havde en bruttoavance på 14.000.000 kr. har han forklaret, at han mener, at omsætningen var omkring 40.000.000 kr. i de år, hvor han var direktør. Hans kone var med i bestyrelsen i G1 for at skabe ligevægt. Han var også selv med i bestyrelsen. Det samme var JO og JO's bror, JM. Han har aldrig haft møde med andre ejere end JO. Han ejede aktier i G1, men disse aktier blev solgt i 2006, da man lavede anden betalingsrate. Han har aldrig ejet 25 % af aktierne i G2 ltd eller G10 ltd. Det beløb, han fik fra JO i 2007, har han ikke haft udgifter til at erhverve. Det var fortjeneste og løn.

Foreholdt aktiebogen for G1(ekstraktens side 185-188) har han til eksempel forklaret, at JP var aktionær, og han skulle i 2004 have udbetalt til kurs 105 og efterfølgende udbetaling skulle ske til kurs 20. Oversigten blev lavet i forbindelse med aktiesalget til JO. Han havde aftalt med JO, at han skulle vente med at få sine penge, til de andre aktionærer skulle have anden rate. Han var stadig aktionær i G1, efter at JO havde købt de andre tandlægers aktier. Aktiebogen for G1 dateret den 21. januar 2005 (ekstraktens side 15) er udtryk for de aktier, som han ejede, efter at JO havde købt de andre tandlægers aktier. Han var direktør i G1, G15, G16og G7.

Foreholdt e-mail af 28. marts 2008 fra ham til JO (ekstraktens side 103) har han forklaret, at JO havde tjent mange penge på virksomheden, men JO var ikke nem at arbejde sammen med. På dette tidspunkt havde JO solgt til islændingene. Han ved ikke, hvor meget JO fik for virksomheden. Sætningen "hvis han ikke havde givet lov" betød, at han hjalp JO med at starte op i f. eks. Sverige og Tyskland. JO ejede G2 ltd, men han ved ikke, om JO havde andre selskaber. For ham betød det, at JO ejede hovedselskabet.

Foreholdt referat fra bestyrelsesmøde i G1, G15, G16 og G7 (ekstraktens side 55) har han forklaret, at han fik en ny stilling pr. 1. marts 2008, og MG skulle være ny direktør. Han skulle være hendes mentor i starten. Han skulle derefter være ansvarlig for Kina, hvor de havde en produktion. Han hjalp MG, når han var hjemme fra Kina. I 2009 måtte han bosætte sig, hvor han ville, og han bosatte sig i Monaco. Han var ansat som salgschef indti1 udgangen af november 2009. Han stoppede, fordi firmaet fik en ny engelsk direktør ved navn KS. KS var meget selvbestemmende og lyttede ikke til andre. Han tog hjem fra Monaco, og han startede sin nuværende forretning op i 2010 som konkurrent til G1-koncemen. Der er ingen, der har påberåbt sig konkurrenceklausulen.

Der kan have været ansatte og andre, der har haft den opfattelse, at han var ejer af blandt andet G1. Det tog han som et tegn på, at de troede på den måde, han arbejdede på. Han var ansigtet udadtil, både før og efter JO købte virksomheden. JO havde ingen rolle i Danmark, men han skulle opbygge i de andre lande. Han har ikke talt med MG siden efteråret 2009. Hun var stadig direktør, da han sagde op. Han fandt efterfølgende ud af, at MG og KS havde et tæt forhold.

LP har som vidne forklaret, at han var bestyrelsesformand i G1 i mange år. T var direktør. T var dygtig og fik selskabet til at fungere. Bestyrelsen var godt tilfreds, og det var andelshaverne og så. Del virkede som om, at T havde styr på tingene. Han husker ikke brevet fra JO til bestyrelsen. Han husker, at der blev talt om et tilbud fra JO på et bestyrelsesmøde, hvor JO tilbød at købe laboratorierne. Han ville betale en del af købesummen straks og resten senere. Han husker ikke beløbets størrelse. Der var snak om, at T skulle fortsætte som leder i firmaet, og T skulle have en ejerandel. Han husker ikke om det blev effektueret. Bestyrelsen blev afsat med dags varsel efter salg af virksomheden. Han mener ikke, at T var en af de oprindelige købere. Foreholdt referat af bestyrelsesmødet den 11. juni 2004 i G1 (ekstraktens side 4) har han forklaret, at han ikke husker, om JO var med til et bestyrelsesmøde. Han mener, at han har set en oversigt over selskabsstrukturen i G5 (ekstraktens side 7). Han havde ikke indtryk af, at T ejede en del af virksomheden efter salget.

Han er tandlæge, og han købte sine produkter via G1. Det gjorde han også kortvarigt, efter han stoppede i bestyrelsen. Han skiftede leverandør få måneder, efter han stoppede i bestyrelsen. Han husker ikke, hvilken leverandør han skiftede til. Han har brugt G17 i flere omgange, men han husker ikke i hvilken periode. G17, JO og JM's virksomhed. Foreholdt sin forklaring til politiet (ekstraktens side 300) har han forklaret, at det godt kan passe, at han først skiftede til G18 og herefter til G17's, men han husker det ikke præcist.

PS har som vidne forklaret, at han var revisor for G1 fra 1993, og indtil revisionsfirmaet blev fravalgt som revisor. Det skete umiddelbart efter overdragelsen til G2 ltd. Han deltog i bestyrelsesmøderne i G1 som revisor. På et tidspunkt mødte en svensker frem som køber af virksomheden. Revisionsfirmaet ville gerne kontrollere, hvem den ultimative ejer blev ved salg af virksomheden. Han bad om dokumentation for, hvem køberne af virksomheden egentligt var, men han fik aldrig dokumentationen. Han havde en dialog med T om det. Han fik at vide, at køberen var en fond på Cayman Island. Han spurgte om dokumentation flere gange, indtil der blev valgt en anden revisor for selskabet. Som revisor er man altid påpasselig, når oplysninger om fonde på Cayman Island kommer frem. Det leder tankerne hen på økonomiske konstruktioner, som man som revisor ikke vil være en del af, da Cayman Islands er et skattelyland. Der foregår transaktioner, som kan være svære at gennemskue. I forbindelse med afslutningen af revisionen, var der nogle uoverensstemmelser med noget guld. Mens han var revisor, har revisor ikke undladt at betale skat for selskabet. Da der blev valgt en anden revisor, talte han med den nye revisor. Den nye revisor var fra R1. Hun bad på sædvanlig vis om hans bemærkninger. Han ringede til hende og spurgte, om det var rigtigt, at R1 var revisor for fonden, som han havde fået oplyst. Hun oplyste, at det ikke var tilfældet.

IA har som vidne forklaret, at hun har været statsautoriseret revisor i R1, men at hun gik på pension pr. den 1. juli 2012 for snart 5 år siden. Hun var revisor for G1 i en kort periode. Foreholdt brev af april 2015 (ekstraktens side 16) har hun forklaret, at hun har skrevet brevet, men hun husker ikke i hvilken forbindelse. I forbindelse med at R1 blev valgt som revisor, skulle ejerforholdene undersøges på sædvanlig vis. Hun fik aldrig dokumentation for ejerforholdene, og ret hurtigt derefter valgte selskabet at skifte revisor. R1 var, så vidt hun husker, ikke revisor for moderselskabet. Hun husker ikke at have mødt T personligt før dette retsmøde. Hun husker ikke, at hun skulle have fået forevist en konkret regning fra SKAT, som hun har sagt ikke skulle betales. Det var et meget kort forløb. Hun vil tro, at R1 har en afdeling i Cayman Island.

ØT har som vidne forklaret, at G1 skiftede til R4 i 2005, da der var en selskabsskat, der ikke var blevet betalt under den tidligere revisor, hvilket selskabet var utilfreds med. MS var ansvarlig revisor for selskabet, og han var medarbejder på opgaven, da han ikke selv var statsautoriseret revisor på det tidspunkt. Han husker ikke at have set et fratrædelsesprotokollat fra den tidligere revisor. Han husker svagt, at ejerskabet til virksomheden blev drøftet. Han husker ikke, at JD skulle være ejer. De bad om dokumentation for ejerskabet, og han mener, at det var en fond, der ejede selskabet. De bad om dokumentation for, hvem der tegnede fonden og dokumentation for de tegningsberettigede. Han husker ikke, hvem der ejede fonden, men han mener, at han tik forevist pas fra JD, T og en person mere. Han husker ikke e-mailen fra T (ekstraktens side 385), hvor han videre sendte korrespondance med MN. Han gætter på, at de måske var ved at sælge aktierne i G1 og blot ville informere ham om det. Han husker ikke at have tænkt over, at der stod, at ejeren var G8, og at der tidligere havde stået, at det var JD. Revisor bliver informeret, hvis aktierne i et selskab bliver solgt, men ikke hvis det er aktierne i et moderselskab, som de ikke er revisor for. Foreholdt e-mailen af 18. december 2007 fra T (ekstraktens side 206) har han forklaret, at det var omkring det tidspunkt, hvor T overvejede at flytte til udlandet og blive ansat i en ny funktion inden for koncernen. Han gav ikke T vejledning om personlig skat udover i denne mail. Han håndterede alene det skattemæssige i G1. Som revisor udarbejdede han selvangivelsen og havde i den forbindelse en dialog med primært T. Der kan være andre i revisionsfirmaet, der har givet T skattemæssig rådgivning. T's skattepligt ophørte, da han flyttede til Monaco. Han mener, at der var en forespørgsel, som et rådgivningsfirma tog sig af, men han var ikke involveret i det. Han husker ikke præcist, hvad det drejede sig om.

WG har som vidne forklaret, at hun er uddannet tandtekniker og blev som næsten nyuddannet ansat i G1 som afdelingsleder i Y3-by. Da afdelingen blev lukket ned, blev hun produktions- og kvalitetschef i G1. I foråret 2008 blev hun direktør i G1, hvilket hun var i ca. I år. Da der kom nye ejere til, blev virksomheden anderledes, og hun valgte at stoppe som direktør. Hun havde ingen speciel uddannelse i forhold til at være direktør. Hun havde blot erfaring. Hun arbejdede tæt med T, mens hun var chef for laboratoriet, og han var direktør. Hun spurgte T til råds om mange ting. G1 var til at starte med ejet af en gruppe tandlæger. Hun husker, at tandlægerne solgte G1, og det var hendes opfattelse, at T købte G1. JO og JM kom ind i firmaet efter salget. Hun tror, at de også blev ejere af virksomheden, sådan at T, JO og JM var ejere. Da hun blev direktør, var selskabet ejet af islændinge, som havde købt det af T, JO og JM. Det tror hun, fordi hun troede, at de tre ejede selskabet. Hun har ikke set papirer på det, men det var hendes opfattelse. Hun var ikke involveret i salget til islændingene, og hun var ikke på Island og deltage forhandlinger om salg af virksomheden. Det var ejerne, der traf de store beslutninger, mens hun var direktør. Foreholdt sin forklaring til politiet (ekstraktens side 324 og 339), har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har forklaret, at T havde fortalt hende, at han havde købt tandlægerne ud, og at han, JO, JM og SM hver ejede 25 % af koncernen. Hun mener, at hun fik det at vide af T, men hun husker ikke hvor eller hvornår.

ØG har som vidne forklaret, at hun blev ansat som kontorassistent i G1 i 2002. Hun overtog på et tidspunkt nogle opgaver i bogholderiet efter den tidligere bogholder. Hun tog sig af betaling af kreditorer, indberetning til løn og fakturering til tandlægerne. T var først direktør, mens hun var bogholder, og herefter var det MG og til sidst UA. Selskabet var et aktieselskab, mens hun var bogholder. Hun ved ikke, hvem der ejede aktieselskabet. Hun ved ikke, om tandlægerne ejede det, mens det var et A/S eller før. Hun ved ikke, om tandlægerne på et tidspunkt solgte selskabet. Foreholdt sin forklaring til politiet (ekstraktens side 354) har hun forklaret, at hun husker JO og JM, men hun husker ikke, hvad deres roller i virksomheden var. Hun husker ikke, om hun har sagt, at T var ejer af selskabet. Hun ved ikke, hvem der var ejer af selskabet. Selskabet G10 ltd siger hende ikke noget. Hun ved ikke, om det er et moderselskab. Foreholdt sin forklaring til politiet (ekstraktens side 352) har hun for klaret, at hun ikke husker at have forklaret, at JO og JM stod bag G19 ltd. og G10 ltd.

NA har som vidne forklaret, at hun blev ansat som tandtekniker i G1 i 1986, og at hun arbejdede i virksomheden i 23 år. Det var nogle tandlæger, der ejede G1 i starten, og T var direktør. Hun mener, at T købte virksomheden senere, men hun ved ikke hvornår. Selskabet blev vist senere solgt til nogle islændinge, men hun husker ikke nærmere om det. Hun var ikke involveret i handlen, da T købte selskabet, og hun havde ikke selv aktier i G1. Hun tror, at T købte det, men hun er ikke sikker. Foreholdt sin forklaring til politiet (ekstraktens side 355 og 358) har hun forklaret, at hun godt kan have sagt, at hun troede, at T ejede G1 alene, men at hun ikke havde noget kendskab til det.

KT har som vidne forklaret, at han blev ansat som tandtekniker i G1 for ca. 40 år siden. Han stoppede i G1 i 2008. I starten var virksomheden ejet af nogle tandlæger. Han ved ikke, om T var ejer, men han blev direktør. I 2008 blev selskabet solgt til nogle islændinge. MG var direktør, da han forlod firmaet, og han indleverede sin opsigelse til hende. MG var på Island på det tidspunkt. Han ved ikke hvorfor, men der gik rygter om, at selskabet skulle sælges. Han husker JO og JM. Han ved ikke, hvad de havde med selskabet at gøre. De kom nogle gange på besøg. Foreholdt sin forklaring til politiet (ekstraktens side 360) har han forklaret, at han husker at have forklaret, at JO og JM kom ind i firmaet. Han var bare tandtekniker, og han ved ikke, hvad JO og s' opgaver var. Han husker ikke at have forklaret, at T fik en andel af selskabet uden at betale for det.

WB har som vidne forklaret, at hun var ansat som bogholder i G1 fra 1997 til 2007. Hun havde daglig kontakt med T, da han var hendes chef. Virksomheden hed G20, og andelshaverne var tandlæger. Hun husker, at G1 blev lavet om til et aktieselskab. Hun ved ikke, hvem selskabet blev solgt til. T var direktør, og der var en bestyrelse. Hun ved ikke, hvem den direkte ejer var. Hun husker nogle svenskere, som T kendte. Hun ved ikke, om de var andet end samhandelspartnere.

ØJ har som vidne forklaret, at han har lavet skatteansættelsen, hvor T ville blive beskattet af sin fortjeneste på salg af aktier. Politiet fandt nogle papirer, der omhandlede salg af aktier. Der var et dokument fra 2007, hvoraf fremgik, at JO på vegne af T solgte T's aktier i G8, og at pengene skulle betales til G9. Handlen omhandlede blandt andet en kontant betaling. T ønskede ikke at udtale sig til SKAT. SKAT fremsendte et forslag til skatteansættelse til T som et høringsbrev. T kunne have henvendt sig til SKAT, hvis han var uenig. Det må have stået klart for T, at forslaget vedrørte en aftale mellem T og JO om salg af aktier, da aftalen var ved lagt skatteansættelsen. Efter 14 dage fik SKAT et brev fra advokatfirmaet R5, hvoraf fremgik, at T ønskede sagen fremmet. Hvis der var kommet indsigelser, fordi der var tale om 10 års løn og ikke et aktiesalg, ville SKAT have taget stilling til det, men der kom ingen indsigelser. Værdien af vekslen på 8.000.000,- svenske kroner skulle værdiansættes i 2007, fordi aftalen blev indgået i 2007. Det er lige meget, hvornår den blev betalt. De kursfastsatte vekslen til kurs 50. Det fremgik, at betalingen først skulle ske 3 år senere, og derfor værdiansatte SKAT forsigtigt vekslen til kurs 50. Det har ingen betydning for værdien, om pengene senere blev betalt, da aktierne blev solgt i 2007. SKAT fik et brev fra T's advokat, hvoraf fremgik, at de ønskede at klage til Landsskatteretten, hvilket er sket. Landsskatteretten har udsat behandling af sagen på afslutning af straffesagen.

T var blandt andre ejer af selskabet G1. JO deltog den 11. juni 2004 i et bestyrelsesmøde i G1 og fremsatte i brev af 15. juni 2004 et tilbud på køb af aktierne i selskabet.

Af referatet fra bestyrelsesmødet fremgår blandt andet, at T skulle eje 25 % af aktierne, hvis en handel blev aktuel. G1 skulle opkøbes af JO eller selskaber, som han kontrollerede, herunder blandt andet G2 ltd.., som i følge fremlagte virksomhedsoplysninger var ejet af G8.

Der har været fremlagt kontrakt af 8. august 2007, som var udarbejdet på svensk og engelsk og oversat til dansk, mellem T og JO med følgende indhold:

"...

JO sælger hermed T's aktieandel på 25 % i G8. Trusten kontrollerer G5-koncernen, som vil blive solgt 100 % til G10 Ltd. T skal have en betaling på SEK 15.800.000,00 kontant til sit selskab G9.

T vil ligeledes få betalt en Egenveksel på SEK 8.000.000,00 med forfaldsdato den 31. august 2010, som skal betales kontant. Egenvekslen vil blive betalt med en årlig rente på 3,6 %.

T bekræfter hermed, at dette er den fulde betaling for T's 25 % aktieandel, og at han efter disse betalinger ikke har noget krav mod JO eller G8.

Hvis handelen aflyses, vil denne kontrakt blive aflyst.

Med denne kontrakt vil T have en konkurrenceklausul på 3 år i forhold til dentalvirksomhed og dentalproduktion. Denne vil ophøre den 31. august 2010.

T skal arbejde for denne aftale og for, at G10 Ltds

kommende produktion og virksomhed fortsætter.

..."

Det fremgår af en skriftlig aftale af den 6. december 2007, at T i december 2007 lånte 300.000 euro afG4.

Den 18. december 2007 skrev T en e-mail til revisor ØT, hvoraf følgende fremgår:

..."

Hej ØT

Hvor længe skal man være væk fra DK for at man kan indføre de penge man har tjent og betalt SKAT af i et andet land uden at de forsøger at rage til sig.

..."

T havde i januar 2008 en korrespondance med revisor ØT om hans skattepligt til Danmark i forbindelse med fraflytning til udlandet.

Også i januar 2008 modtog T fakturaer vedrørende G6's arbejde for henholdsvis G4 og G9., som han pr. e-mail bad MJ om at sørge for betaling af.

Den 28. marts 2008 skrev T en e-mail til JO, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

..."

Du har gennem mange år tjent mange penge på det samarbejde vi har haft! Hvis jeg ikke havde givet dig lov og ikke havde taget dig med i G2 ltd, ville du aldrig have kunnet sælge din forretning på så gode vilkår! Det vil jeg bede dig huske!

..."

Der har været fremlagt et dokument af 1. april 2008 med følgende indhold oversat fra engelsk:

..."

Til bestyrelsen i

G9.

Og T

C/o G6 SAM

Y4-adresse

EGENVEKSEL

Efter salget af G2 ltd. til G10 ltd, lover vi,

G3 s.a. i egenskab af Trustforvalter for G8, og repræsenteret af undertegnede, ubetinget og uigenkaldeligt af overføre SEK 8.000.000 (otte millioner svenske kroner) i kontanter eller aktier i G10 ltd, til konto tilhørende G9., et selskab oprettet og hjemmehørende i British Virgin Islands under registreringsnummer I 422343, i henhold til følgende betingelser:

Pengene eller aktierne skal leveres den 31. september 2011.

Det er op til G10 ltd. den 31. september 2011 at afgøre hvorvidt G10 ltd vil betale Trustforvalterne i G8 i kontanter eller aktier, og denne afgør hermed om Trustforvalterne betaler i kontanter eller aktier. Antallet at aktier i G10 ltd skal udregnes af G10 ltd. den 31. september 2011 efter værdien pr. aktie på denne dato, så de udgør en værdi af 8.000.000 millioner SEK. Midlerne eller aktierne skal indbetales til følgende konto:

Pengeinstitut: F1-bank Kontonavn: G9.

Kontonummer: X1

IBAN: XX

Hel.: Promissory Note

T bekræfter til gengæld hermed at han ikke vil konkurrere i 5 år inden for tandlægelaboratorie forretningsområdet eller tandlægelaboratorie-produktion indtil 31. september 2013.

Alle betalinger vedrørende denne egenveksel skal foretages frit og kvit, og uden nogen form for fradrag.

Denne egenveksel skal være underlagt og udlægges i henhold til lovgivning på British Virgin Islands og underskrives og overgives hermed.

..."

I marts 2008 havde T en e-mailkorrespondance med MJ hos G6 om hendes modtagelse af egenvekslen fra MN, der repræsenterede JO.

I juni 2008 havde T en e-mailkorrespondance med LN fra banken SJ i Monaco om forrentning af indestående i banken svarende til 12.688.985, 11 svenske kroner, som var midler tilhørende G4.

Der har været fremlagt et notat fra forvalteren af G4, hvilket notat er oversat fra engelsk, med følgende indhold:

NOTAT FRA TRUSTFORVALTEREN G4

Møde: G6's kontor 14. september 2012

Tilstede: T & KG og MJ

Det blev bemærket, at hvervet som protektor er blevet nedlagt.

Under en fuld og åben diskussion fremsatte T ("Stifteren") følgende forslag om, hvordan den forvaltningsfond, der udgør G4, bør administreres, dog altid underlagt Trustforvalterens overordnede skøn.

Så længe han lever, beder han om, at han anses som hovedbegunstiget, og at hans tanker tages i betragtning vedrørende:

1) investering og reinvestering al forvaltningsfonden

2) fordeling af indkomst og kapital til de begunstigede

3) tilføjelse eller udelukkelse af begunstigede

I denne henseende anmoder han om, at Trustforvalterne overvejer straks at udpege børn og fjernere livsarvinger af hans sønner, LS og LL (hans "Sønner") til klassen af begunstigede.

Efter hans død ønsker han, at Trustforvalteren tager hensyn til KG's behov og livsstil, før hans Sønners og deres børns.

Derefter foreslår han, at Trustforvalteren forvalter hele indkomsten og kapitalen for hans Sønner som hovedbegunstigede på sådanne tidspunkter og i sådanne andele, som Trustforvalterne efter deres eget skøn finder passende.

Begge hans Sønners børn bør underholdes af deres fædre og bør ikke modtage ydelser fra forvaltningsfonden før deres fædres død med undtagelse af uddannelsesmæssige og lægelige behov.

Efter hans død foreslår han, at vi søger vejledning fra hans søn LL (der er bosiddende i Luxemburg) vedrørende den løbende administration af forvaltningsfonden.

..."

Revisionsfirmaet, R4, indhentede og modtog den 12. november 2009 et bindende forhåndssvar fra SKAT vedrørende T's skattepligt til Danmark ved fraflytning til Monaco.

G4 blev opløst den 11. marts 20 IS, da samtlige fondens midler var blevet udloddet. T opgav på sin årsopgørelse for indkomståret 2015 under "anden personlig indkomst" et beløb på 9.506.561 kr.

Den 8. juni 2016 traf SKAT afgørelse om ændring af skat for tiltalte. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

SKAT har gennemgået grundlaget for din skat for indkomståret 2007. Resultatet er, at vi ændrer din indkomst med i alt 14.441.718 kr.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

SKATs ændringer

Salg af aktier, der ikke er optaget til handel på reguleret marked

Du har solgt aktier i G8 og har haft en gevinst på 14.441.718 kr., som du ikke har medregnet i den skattepligtige aktieindkomst.

Gevinsten er forskellen mellem salgsprisen og købsprisen for dine aktier. Din købspris er den samlede anskaffelsessum for de aktier, som du ejede i selskabet på salgstidspunktet, uanset om aktierne var optaget til handel på reguleret marked eller ikke optaget til handel på reguleret marked eller havde forskellige rettigheder. Du købte aktierne den 7. september 2004 og solgte dem den 8. august 2007.

SKAT medregner gevinsten i din skattepligtige aktieindkomst. Reglerne står i aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 26, stk. 2 og personskattelovens§ 4 a, stk. 1, nr. 4, 14.441.718 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Salg af aktier i G8

1.1 De faktiske forhold

SKAT har ved skrivelse af den 16. november 2011 anmodet politiet om bistand til ransagning af din private bolig, virksomhed og private gemmer. Bistandsanmodningen er også rettet mod virksomheden G7, hvor du har været ansvarshavende direktør i indkomstårene 2005, 2006, 2007 og delvis i 2008.

Der blev gennemført ransagning af de nævnte steder den 9. oktober 2012.

Kontrollen er startet op efter en telefonisk anonym anmeldelse den 7. juli 2011, hvor anmelder fremfører, at du skulle have foretaget omfattende moms- og skattesvig i selskaberne G7 og G1. Svigen skulle bl.a. omfatte guldlegeringer, som blev sendt til Kina, isat til tandkroner og tandbroer og derefter returneret til Danmark.

Denne forslagsskrivelse omhandler kun din personlige skatteansættelse, hvorfor forholdet omkring svig med guldkroner mv. behandles særskilt for selskaberne.

Det fremgår af selskabsregistret, at du har haft følgende direktørposter:

G1 - 23-6-2000 29-2-2008

G7 - 15-4-2005 29-2-2008 (Opstart af G7selskabet)

Det fremgår ligeledes, at du slår som stifter af selskabet G7.

Du har ikke selvangivet fortjeneste ved salg af unoterede aktier for indkomståret 2007.

1.2. Dine bemærkninger

Vi har modtaget en skrivelse fra advokat MM, hvor det fremgår, at man ønsker en stillingtagen til en eventuel overtrædelse af straffebestemmelserne i skattekontrolloven.

Som det fremgår af bemærkningerne under Øvrige punkter vil sagen blive fremsendt til SKATs til vurdering af om der foreligger en overtrædelse af straffebestemmelserne skattekontrolloven, når sagen er afsluttet administrativt, hvilket den er, ved udsendelse af denne kendelse.

Vi anser ikke den modtagne skrivelse som en klage over det udsendte forslag til skatteansættelsen for indkomståret 2007.

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKATs gennemgang af sagen er opbygget således:

1. Køb af aktier i G1
   1. Købstilbud
   2. Købsprisen for aktierne
   3. Hvem ejer køberen G2 ltd..
2. Salg af aktier i G8
   1. Salgsaftalen
   2. Usædvanligt betalingsmiddel ved salg af aktier
   3. Opgørelse af salgsprisen

3. Oversigt over hændelser vedr. køb og salg af aktier

1. Skematisk oversigt over datoer mv.
2. Hvor er købs- og salgsdokumenterne fundet
3. Konklusion

Ad. Ja, Købstilbud

På bestyrelsesmødet i G1 den 11. juni 2004 fremlagde JO, som repræsenterede G2 ltd., en købsplan for aktierne i G1. Af referatet (bilag J, side 2) fremgår det, at du skal eje 25 % af det nye ejerselskab, hvis handlen går igen nem.

Den 15. juni 2004 fremsendte G2 ltd et købstilbud (bilag 1, side 1) til bestyrelsen af G1, hvor det fremgik at selskabet ønskede at overtage minimum 75 % af samtlige aktier i G1 til en pris af 5.000.000 kr. svarende til kurs 105.

I løbet af sommeren 2004 fremsendte bestyrelsen i G1 et fortroligt notat (bilag 1, side 4) til samtlige aktionærer i G1, hvor man anbefalede et salg til G2 ltd. til kurs 125.

Aktionærer i G1 accepterede købstilbuddet og hver aktionær blev afregnet med check (bilag I , side 6) i 2 tempi efteråret 2004 blev de 105 kurspoint betalt og 2 år senere blev de sidste 20 kurspoint betalt.

Ad. Ib Købsprisen for aktierne

Det fremgår af aktiebogen for G1 (bilag I, side 7-15), at den samlede anskaffelsespris for aktierne udgjorde i alt 6.076 250 kr.

Det har ikke været muligt at påvise, hvorledes pengestrømmen har været i forbindelse med købet og i hvilket omfang, du har betalt for aktierne. Det er SKATs formodning, at du på eller anden måde har betalt, hvad der svarer til 25% af aktiernes købspris, hvilket udgør 1.519.063 kr.

Din anskaffelsessum for aktierne udgør derfor 1.519.063 kr.

Ad, Ic Hvem ejer køberen G2 ltd.,

Selskabet G2 ltd.. er stiftet på British Virgin Islands den 7. september 2004 og det er oplyst, at aktiekapitalen udgør 50.000 USD. Stiftelsestidspunktet ligger omkring det tidspunkt, hvor aktionærerne i G1 accepterede det fremsatte købstilbud.

Det fremgår af udskriften (bilag I, side 16) fra British Virgin Islands, at ejeren af G2 ltd.. er G8, som du følgelig må eje 25% af jf. JO's oplysninger på bestyrelsesmødet den 11.juni 2004 (bilag I, side 2).

Ad, 2a Salgsaftalen

Den 31. juli 2007 stifter du på British Virgin Islands firmaet G9. (bilag 2, side 2). Firmaet er stiftet for kunne indgå i salget af dine aktier i G8. Den 8. august 2007 indgår du en salgsaftale med JO, hvor han, på dine vegne, sælger dine aktier i G8 (bilag 2, side I).

At salgsaftalen fremgår det, at du sælger aktierne for 15.800.000 SEK kontant foruden en veksel på 8.000.000 SEK, som forfalder til betaling 3 år senere. Det fremgår endvidere, at betalingen skal ske til dit firma G9., som er registreret på British Virgin Islands.

Ad, 2b - Usædvanligt betalingsmiddel

Som det fremgår at salgsaftalen (bilag 2, side I) indgår der en veksel i betalingen. Der er tale om en fremtidig betaling, som skal kursfastsættes på salgstidspunktet. Da der er tale om et usædvanligt betalingsmiddel, vil værdien af vekslen skulle ansættes skønsmæssigt. Ved værdiansættelsen af vekslen skal der ske vurdering af købers soliditet, betalingsevne mv., men dette har ikke været muligt, da køber er hjemmehørende i Monaco.

Værdien ansættes forsigtigt og skønsmæssigt til trods for, at JO under en lønforhandling med dig har noteret, at du har fået de 8.000.000 SEK (bilag 3, side 4). SKAT har dog ikke mulighed for at efterprøve dette notat, da betaling formentlig er sket til din konto i Monaco, hvorfor vi ansætter værdien forsigtigt til 4.000.000 SEK.

Ad, 2c Omgørelse af salgsprisen

Salgsaftalen er indgået den 8. august 2007. Handlen er indgået i svenske kroner SEK som ifølge nationalbankens kurs for denne dag er 0,8061 DKK pr. svenske krone.

Salgsprisen kan herefter opgøres således: Betalt kontant 15.800.000 SEK kurs 80,61 Veksel 4.000.000 SEK kurs 80,61 12.736.381 DDK 3,224.400 PPK 15,960,781 PPK

Ad. 3h Hvor er købs- og salgsdokumenterne fundet

Der er blevet gennemført ransagning af dine ejendomme og dine gemmer i forbindelse med politiets efterforskning af sagen. Ved ransagningen et udhus fandt politiet en ekstern harddisk, som efterfølgende er blevet registreret i politiets kosterregister som kostenr. 123. Denne eksterne harddisk indeholdt mange personlige dokumenter, herunder stort set alle dokumenter omkring salget af aktierne i G8 og den efterfølgende korrespondance.

Ad: 4 Konklusjon

Fortjeneste ved salg af unoterede aktier er skattepligtig, jf. aktieavancebeskatningslovens§ 12. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem salgspris og købspris jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2. Beløbet skaf medregnes på selvangivelsen jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.

Du har den 7. september 2004 erhvervet 25% af aktierne i G8 for en anskaffelsespris på 1.519.063 DKK, Det er uvist på hvilken måde, du har betalt for aktierne. G8 ejer G2 ltd, som har købt aktierne i G1 i september 2004.

Du har ved salgskontrakt af den 8. august 2007 solgt dine aktier for 15.960.781 DKK, hvorved der opstår en skattepligtig fortjeneste på 14.441.718 DKK.

Det er uomtvisteligt, at det er dig, som ejer aktierne i G8 og ikke G9, hvorfor fortjenesten ved salg aktier skal medregnes til din skattepligtige indkomst for indkomståret 2007. Selskabet G9. er først stiftet den 31. juli 2007 og kan derfor ikke have anskaffet aktierne i 2004.

Det er SKATs opfattelse, at du, ved at anvende skattelyselskaber, har tilrettelagt handlen således, at det er nemmere at holde handlen skjult for skattemyndighederne i Danmark.

Endelig er det dokumenteret, at du har indsat betalingen for aktierne på en konto i F1-bank, som ligeledes, på daværende tidspunkt, måtte anses som værende et skattelyland.

..."

T klagede over SKATs afgørelse den 14. juni 2016.

Kriminalforsorgen har foretaget en personundersøgelse og har den 18. januar 2017 afgivet en erklæring herom.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges som ubestridt til grund, at tiltalte, T, har underskrevet kontrakten af den 8. august 2007, hvorefter JO skulle sælge tiltaltes aktier i G8. Det lægges endvidere som ubestridt til grund, at beløbet på 15.800.000 svenske kroner blev overført til G4, og at tiltalte i 2015 udloddede fondens midler til sig selv, hvorefter fonden blev opløst. Tiltalte har endvidere ikke bestridt, at han fik udleveret vekslen, men han har forklaret, at der ikke er sket betaling relateret hertil.

Efter bevisførelsen, herunder særligt den skriftlige kontrakt mellem tiltalte og JO, finder retten det bevist, at JO på vegne af tiltalte i 2007 afhændede tiltaltes aktier i G8, og at tiltalte fik beløbet på 15.800.000 svenske kroner indsat i G4. Retten lægger efter bevisførelsen, herunder blandt andet e-mailkorrespondance med MJ hos G6 og notat fra fondsforvalteren, til grund, at tiltalte kontrollerede G4.

Det er endvidere rettens opfattelse, at tiltalte, i sin egenskab af at have drevet selvstændig virksomhed og været direktør i en større koncern med flere udenlandske selskaber, har haft indsigt i de skattemæssige forhold, hvilket bestyrkes af blandt andet hans korrespondance med revisoren, ØT.

Det forhold, at det ikke har været muligt at dokumentere tiltaltes erhvervelse af aktierne i G8 eller i øvrigt at skabe et fuldstændigt overblik over selskabskonstruktionen og ejerforhold, kan ikke føre til tilsidesættelse af den skriftlige aftale om aktiesalg, der i hvert fald er delvist effektueret ved betaling af 15.800.000 svenske kroner til tiltalte.

Tiltaltes forklaring, om at hans aftale med JO's vedrørte betaling af 10 års løn i forbindelse med hans fortsatte tilknytning til virksomheden efter JO's salg af virksomheden til tredjemand, støttes ikke af hverken sagens dokumenter eller af vidneforklaringerne, hvorfor retten tilsidesætter tiltaltes forklaring. Tiltaltes efterfølgende opgivelse af et beløb på ca. 9,5 mio. kr. som anden personlig indkomst for indkomståret 2015 er heller ikke i sig selv et bevis for, at der var tale om en aftale om løn mellem tiltalte og JO.

Da tiltalte ikke ved indlevering af selvangivelsen for indkomståret 2007 oplyste SKAT om sin fortjeneste ved salg af aktier, har tiltalte, med forsæt til at skaffe sig uberettiget vinding, overtrådt bestemmelsen i skattekontrollovens § 13, stk. 1 og herved gjort sig skyldig i skattesvig af særlig grov karakter. Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, idet det bemærkes, at den af SKAT beregnede aktieavance lægges til grund.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1.

6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. I.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 6.150.000 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2.

Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb, og på at tiltalte har haft en selvstændig og bestemmende rolle i udførelsen af unddragelsen. På baggrund af tiltaltes gode personlige forhold har retten ikke fundet det fornødent, at den fulde straf skal afsones, hvorfor straffen er gjort delvist betinget, som anført ovenfor.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte, T, skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

6 måneder af straffen skal afsones nu. Fuldbyrdelse af den resterende del af straffen udsættes på den betingelse, at tiltalte ikke må begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 6.150.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

……………………………………………………………

Vestre Landsrets dom af den 19. april 2018, sags nr. S-1119-17

Byretten har den 23. maj 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 5063/2016).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, navnlig således at straffen i det hele gøres ubetinget.

Supplerende oplysninger

Af et udateret fortroligt brev til aktionærerne i G1 fremgår bl.a.:

"I denne forbindelse er T kommet i kontakt med JO fra firmaet G2 ltd. Dette selskab har tilbudt at erhverve aktierne i G1 som alternativ til selv at etablere sig i Danmark. Tilbuddet lyder på, at aktierne erhverves inden den 30.09.2004 til kurs 105, hvilket er lidt mere end den forventede indre værdi pr. 30.06.2004. I tilknytning til denne kurs vil der efter 2 år blive betalt yderligere 20 kurspoint, hvorefter den samlede tilbudte købesum er kurs 125. De yderligere 20 kurspoint er en bankgaranteret betaling.

Tilbuddet er betinget af, at alle aktierne erhverves.

Det skal nævnes, at T i tilknytning til en eventuel overdragelse vil blive medejer af G2 ltd. og samtidig fortsætter som direktør for G1."

Den svenske udgave af kontrakten af 8. august 2007 mellem JO og tiltalte er underskrevet.

Der er fremlagt brev af 8. august 2007 fra JO til G3 s.a., Monaco, hvori JO under henvisning til et møde samme dag anmoder om, at der med indskud af l00 euro som stiftelseskapital oprettes G4 og med angivelse af T som begunstiget og protektor.

Der er endvidere fremlagt afgørelse af 18. december 2012 fra de svenske skattemyndigheder, Skatteverket, vedrørende JM's skatteansættelse for årene 2007, 2008 og 2010. Det fremgår af afgørelsen, at JO ifølge de oplysninger, som har været tilgængelig for de svenske skattemyndigheder, har været anset som hovedmanden bag samt direkte og indirekte ejer af 100 % af "G5 gruppen".

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne PS, LP, IA, ØT, WG, NA og ØJ har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af JO.

Tiltalte har supplerende forklaret til referat af bestyrelsesmøde den 11. juni 2004 med oversigt over G5 (ekstrakten side 22), at han på det tidspunkt ikke kendte JM. Han kom til at arbejde sammen med JM, da JO købte G1, og også da selskabet senere blev solgt til islændingene. G5-konceptet bestod i, at de fik produceret tandkroner mv. i østen til ca. en tredjedel af prisen for produktion i Danmark. De havde en væsentlig større fortjeneste på produktionen i østen. Det var dette koncept, som han tillod JO at benytte i bl.a. Sverige. Bilaget til bestyrelsesreferatet har JO udarbejdet, og han kender ikke bilaget eller baggrunden. JO havde stillet i udsigt, at hvis det gik godt, kunne han komme med i firmaet. JO boede på det tidspunkt i Monaco, så han gik ud fra, at G2 ltd. var hjemmehørende der.

Foreholdt breve af 15. december 2004 og 20. januar 2005 (ekstrakten side 60 og 67) fra henholdsvis IJ og MJ, G6, har tiltalte forklaret, at han ikke husker brevene, men han går ud fra, at oplysningerne om ejerforholdene har været efterspurgt af deres revisor til brug for registrering i det danske selskabsregister. Han har mødt JD, men ikke i forbindelse med arbejde i bestyrelsen i G1 eller i forbindelse med handel af selskabet. Han var den gang ikke klar over, at hun stod som ejer.

Foreholdt mail af 18. april 2005 fra revisor MS (ekstrakten side 70) har til talte forklaret, at han ikke husker, om han telefonisk har talt med revisoren om mailen, men han går ud fra, at han har svaret MS. Han har ikke haft kommunikation med andre end JO i G2 ltd., og han er ikke klar over, om der var ansatte i selskabet. Han tror ikke, at oplysningerne om, at bestyrelsen består af IJ, KL og LI kommer fra ham, men han er ikke sikker. Foreholdt mailkorrespondance af 26. april 2007 med MN og revisor ØT (ekstrakten side 123-124) har tiltalte forklaret, at G7 var et datterselskab ejet af G1. Han gik ud fra, at de fire selskaber var ejet af G8.

Foreholdt kontrakt underskrevet den 8. august 2007 af tiltalte og JO (ekstrakten side 127) har tiltalte forklaret, at han havde bedt om et møde med JO, da han var utilfreds med, hvordan selskabet blev drevet. JM var også til stede. Under mødet sagde tiltalte sin stilling op. JO svarede hertil, at det måtte han ikke, da JO var i færd med at sælge selskabet, og det var væsentligt for køberne, at tiltalte blev som direktør. Efter en kort tænkepause stillede tiltalte som betingelse, at han i så fald skulle have et beløb svarende til 10 års løn for at fortsætte i koncernen. Der blev ikke talt om, hvor lang tid han skulle fortsætte i koncernen, men han gik ud fra, at han skulle foretage sig det samme, som han plejede.

Vekslen på de 8 mio. svenske kroner var en ekstra bonus, som JO lagde oveni, hvis virksomheden udviklede sig positivt, men det er rigtigt, at der ikke står noget om det sidste i kontrakten. Han husker ikke, om de begge var til stede, da kontrakten blev underskrevet. Kontrakten er ikke udarbejdet af tiltalte, og han har heller ikke været med til at udfærdige kontrakten. Han kan godt se, at omtalen af "aktier" er en uheldig og dum formulering, som han aldrig burde have skrevet under på, men han har aldrig haft aktier i G8. Han ved ikke, om JO har haft en særlig grund til at skrive det som en et vederlag for aktiesalg. Han tror, at JO forlangte, at han skrev under straks, fordi JO var inde i nogle afsluttende forhandlinger. G9 var ikke tiltaltes selskab. Grunden til, at betalingen ifølge kontrakten skulle ske hertil, var, at sådan ville JO have det. Det skulle indbetales til en trust, men han ved ikke, hvorfor det ikke fremgår af kontrakten. Han kan ikke svare på, hvorfor JO krævede beløbet indbetalt til en trust; måske for at have snor i tiltalte. Foreholdt, at det fremgår af kontrakten, at vekslen skal udbetales til tiltalte selv, har tiltalte forklaret, at betaling ifølge vekslen også skulle ske til en trust. Kontrakten er JO's tilbud til tiltalte for ikke at opsige sin direktørstilling. Han ved ikke, om det er en stavefejl, at der står "Too…" og ikke "G9". Han går ud fra, at det er JO, som har tilføjet selskabsnavnet. Han har ikke haft noget med papirarbejdet i forbindelse med mødet i august 2007 at gøre. Tiltalte blev indsat som begunstiget i G4, men han havde ikke noget med G9 at gøre. Forevist samme kontrakt affattet på engelsk (ekstrakten side 128) har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvor denne kontrakt kommer fra, men det kan godt passe, at den er fundet på hans pc. Han ved ikke, hvem der har udarbejdet den, eller hvorfor den er udarbejdet. G4'en blev stiftet, fordi betalingen af de 10 års løn skulle indbetales hertil.

Forevist oversigt fra maj 2007 over en mulig ejerstruktur efter salg til islændingene (ekstrakten side 110) har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om det endte sådan. Han har senere fundet ud af, at islændingene faktisk ikke købte selskabet, men blot stillede købe summen til rådighed for købets gennemførelse.

Foreholdt notat benævnt "T's kommentarer på anstållingsavtalet" (ekstrakten side 144) har tiltalte forklaret, at han ikke mindes, at han har talt med KP om betaling af 23,4 mio. svenske kroner. Han mindes ikke at have set notatet. Han vil tro, at mødet med Per fandt sted i sidste kvartal af 2007. Han ønskede ændrede arbejdsopgaver, så han fremover kun skulle fokusere på Kina.

Foreholdt mailkorrespondance med MA vedrørende en henvendelse fra KB (ekstrakten side 208) har tiltalte forklaret, at han tror, at MA henviser til de 10 års løn, når han skriver, at han ikke blev "klar over, at du [tiltalte] var involveret før du fortalte mig det i sommers".

Foreholdt mail af 29. april 2008 til MJ, hvor tiltalte bad hende om at underskrive vekslen på vegne af G9 (ekstrakten side177) har tiltalte forklaret, at han er sikker på, at de aldrig blev enige om en endelig formulering af vekslen. Han kan ikke mindes, hvordan han kunne disponere på vegne af G9. Han kunne jo ikke disponere, uden at det blev godkendt af bestyrelsen, sådan som det var tilfældet med lånet.

Foreholdt mail af 3. maj 2008 til JO (ekstrakten side 178) og sammenholdt med den ved hæftede veksel, har tiltalte forklaret, at han ikke husker baggrunden for ændringen.

Foreholdt JO's brev af 8. august 2007 vedrørende oprettelse af G4 (ekstrakten side 439) har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad "trust protector" dækker over. Han har ikke opfattet det sådan, at trusten kun kunne foretage betalinger med hans samtykke. Sådan har han ikke opfattet sin rolle i trust'en. Han havde på det tidspunkt ingen erfaringer med udenlandske trusts, og han blev ikke præsenteret for stiftelses dokumenter eller lignende. Han fik blot at vide, at en trust svarer til en fond. Han havde ikke en forventning om, at pengene skulle udbetales her og nu; det var en form for en god pension. Ifølge JO og JO's rådgiver, som han ikke selv talte med, skulle der ved en sådan konstruktion først betales skat af pengene, når de kom til udbetaling.

Han kan ikke svare på, hvorfor han lånte de 300.000 euro og ikke blot fik beløbet udbetalt af trust'en. Det skyldes måske, at G6 rådede ham til at låne beløbet. Det endte i hvert fald med at blive et lån. Foreholdt mail af 18. januar 2008 fra MJ om godkendelse af betaling af fakturaer (ekstrakten side 147), har tiltalte forklaret, at han ikke tror, at hun var trustforvalteren, men det var hende, han havde kontakt med. Det var hende, der bad ham kontakte LN vedrørende investeringen af trust'ens midler.

Trust'en skulle tvangsopløses i 2015, men han kender ikke til de nærmere omstændigheder. Han mener, at det skyldes, at man på grund af ny lovgivning skulle kontakte trust'ens stifter, JO, og det var ikke muligt. Han husker ikke, om han modtog en udlodning på 175.000 euro i december 2009, således som det fremgår af kontoudskriften (ekstrakten side 444).

Han lærte oprindeligt JO at kende i l 990'erne i forbindelse med, at de begyndte at købe guld direkte fra Irland gennem JO, men han havde ingen kontakt med JO de følgende år. Efter 2002 spurgte JO ham, om han måtte starte G5-konceptet op i Sverige. Efter at have vendt det med bestyrelsen, gav han JO lov til at gå i gang i Sverige. Han hjalp JO i gang med kontakterne til laboratorierne i østen. Vedrørende omtalen af en ejerandel på 25 % i referatet fra bestyrelsesmødet den 11. juni 2004 (ekstrakten side 20) blev det aldrig til noget. Han går ud fra, at JO gennem tiden er kommet med mange lignende tilbud til andre samarbejdspartnere. Han var en iværksættertype.

Foreholdt indbetaling den 4. oktober 2006 på 244.405,89 kr. på tiltaltes konto (ekstrakten side 404) har tiltalte forklaret, at det var fra salget af ejerandelene i G1. JO bad ham vente med betalingen, og der var ingen modydelse. Hans arbejdsopgaver var uændrede efter salget af aktierne. Det var i kraft af hans rolle som direktør for selskabet, at han korresponderede med revisorerne om ejerforholdene, og når de efterspurgte oplysninger, gik han til JO for at få oplysningerne.

MS har han ikke haft daglig kontakt med. Han havde kontakt med ØT.

Han mener, at han i 2009 blev bekendt med brevet af 2. maj 2007 fra G14 (ekstrakten side 111). Det fremgår af oplysninger på hans harddisk, at han modtog brevet den 29. november 2009. Det var vedhæftet en anonym mail fra en person, som var meget utilfreds med JO. JO havde talt om, at han ville samle alle sine udenlandske selskaber i G10 i Irland, men han hørte først om salgsplanerne, da han sagde op. Han opfattede KP som sin chef. Han kendte ikke til ejerforholdene i selskabet G1 efter salget. Det var først i 2008, at han mødte de to islændinge OJ og MA i forbindelse med, at de besøgte selskabet i Y1-by. Han mener ikke, at han har været involveret i udarbejdelsen af en due-diligence. Han mener, at JO solgte virksomheden for 120 mio. svenske kroner. Baggrunden for opsigelsen var, at JO var for besværlig. Konkurrenceklausulen i aftalen af 8. august 2007 havde som konsekvens, at han ikke kunne finde beskæftigelse, hvis han fratrådte sin direktørstilling. Han husker ikke, at konkurrenceklausulen blev behandlet i senere korrespondance. Han kan ikke sige, hvorfor datoerne efterfølgende blev ændret i korrespondancen i 2008 om vekslen. Vekslen blev aldrig underskrevet. Kontakten til JO løb ud i løbet af sommeren 2008.

Han har ikke indbetalt 100 euro i forbindelse med stiftelsen af trust'en.

Statsautoriseret revisor PS har supplerende forklaret, at han i fratrædelsesprotokollatet gengav de bemærkninger, som han havde, til den tiltrædende revisor. Foreholdt indholdet af mail af 18. april 2005 fra MS (ekstrakten side 70) har vid net forklaret, at de i revisionsprotokollatet for årsregnskabet gjorde en bemærkning om et problem med momsangivelse vedrørende handel med guld. De havde haft en diskussion med tiltalte he rom, og uenigheden gik på, at de oplyste priser angik guldpriser, der lå væsentligt over verdensmarkedspriser. Handlerne angik ikke guld, men alene guldlegeringer. De fik som begrundelse for selskabets valg af anden revisor, at R1 var revisor for holdingselskabet på Cayman Island.

Han var revisor for selskabet frem til 2005 og var dengang tilknyttet revisionsfirmaets af deling i Y1-by. Han havde dialogen med direktionen, bogholderiet og bestyrelsen, her under med LP. Regnskaberne blev gennemgået på et bestyrelsesmøde. De havde oplysninger om, at enten JM eller JO var dømt for økonomisk kriminalitet, hvorfor de også af den grund fandt det væsentligt at få afdækket, hvem der var ultimative ejere. Han blev ikke præsenteret for udskrifter, der viste ejerstrukturen. Han var ikke involveret i salget af G1 i 2004.

LP har supplerende forklaret, at hans arbejde i bestyrelsen var ret begrænset og oftest bestod i telefoniske drøftelser med tiltalte. Det var tiltalte, som stod for etablering af kontakterne til producenterne i østen. Selskabets økonomi var rimelig i 2004, men de oplevede et stigende pres fra konkurrenterne. I bestyrelsen var man overbevist om, at tiltalte skulle fortsætte i selskabet efter et salg, og det så man som en fordel. Revisors kontakt gik for størstedelen til tiltalte og resten til vidnet. Han mener, at revisor var involveret i forbindelse med drøftelser om salget, men han husker ikke, om advokaten også var involveret.

Statsautoriseret revisor IA har supplerende forklaret, at hun i brevet af 14. april 2005 (ekstrakten side 69) angiveligt har anført de oplysninger, som hun dengang vurderede ville have betydning for den nye revisor. Det er væsentlig for en revisor at få oplysninger om den ultimative ejer og en forudsætning for, at man overhovedet kan fortsætte som revisor. Da de ikke havde fået de efterspurgte oplysninger om ultimative ejere, ville de selv være fratrådt, hvis ikke selskabet forinden havde valgt en anden revisor. Hun mener ikke, at hun udarbejdede et fratrædelsesprotokollat. Hun husker ikke længere navnet på moderselskabet. Hun mener, at hun i starten af året var blevet kontaktet med en forespørgsel, om de ønskede at være selskabets revisor, og de holdt et møde.

Statsautoriseret revisor ØT har supplerende forklaret, at hans kontakt til G1 navnlig knyttede sig til den årlige aflæggelse af årsregnskabet, og kontakten var primært med bogholderiet og, når det drejede sig om mere overordnede emner, med tiltalte. Han husker ikke at have involveret bestyrelsen. Foreholdt mail af 18. april 2005 fra MS til tiltalte (ekstrakten side 70) har vidnet forklaret, at han ikke dengang hørte om forespørgsler vedrørende ejerforholdene. Den omstændighed, at en kunde har en ejerstruktur, der involverer Panama, er ikke i sig selv grund til at foranstalte nærmere undersøgelser. Revisorvirksomheden har en godkendelsesprocedure, som altid følges, inden man acceptere en ny kunde. Han går ud fra, at MS har stået for godkendelsesproceduren i forhold til G1.

WG har supplerende forklaret, at hun opfattede sig som direktør i G1 og G7, hvor hun stod for den daglige drift. Hun havde ikke noget med de to andre selskaber at gøre. Fra hun blev direktør, varetog tiltalte kontakten til Kina. Hun vidste godt, at G1 var et blandt flere selskaber i en koncern, men det var ikke relevant i forhold til hendes arbejde, og hun samarbejdede ikke med selskaberne i Sverige og Norge. Hun besøgte en enkelt gang Sverige og Norge, men husker ikke anledningen. Tiltaltes kendskab til de andre selskaber var større, da han havde startet det hele op sammen med JO og JM. Hun har altid fået at vide af tiltalte, at de tre startede selskaberne op sammen at G1 blev til G5-konceptet i flere andre lande.

Hun har aldrig set papirer, der belyste ejerforholdene. Hun har ikke været involveret i skatte- og afgiftsplanlægning og har ingen kendskab til, at det skulle være foregået i koncernen.

Da hun stoppede som direktør, forlod hun koncernen. Hun var ikke involveret i salgene af selskabet, som fandt sted i henholdsvis 2004 og 2007, og hun har ikke deltaget i bestyrelsesmøder om salg. Det var hendes opfattelse, at sidste salg skete til nogle islændinge ved navn MA og OJ. Hun tror ikke, at hun i sin tid som direktør har været i kontakt med JM eller JO.

NA har supplerende forklaret, at hun ikke husker, om der var snak mellem de ansatte i forbindelse med salget i 2004. Det var hendes indtryk, at det var T, som købte selskabet, men ikke om han købte det sammen med andre. Hun kan ikke begrunde nærme re, hvorfor det var hendes indtryk.

Specialkonsulent ØJ. SKAT har supplerende forklaret, at betalingen for aktiesalget skete for en del ved et usædvanligt betalingsmiddel i form af en veksel. Vekslen skal derfor værdiansættes på tidspunktet for handlen. Værdien af vekslen afhang af værdien af det købende selskab. Denne værdi kender SKAT ikke, hvorfor ansættelsen et sket skønsmæssigt. Det er uden betydning, om der faktisk efterfølgende er sket betaling, da fordringen opstod i 2007. Værdien af vekslen er ansat ved et "forsigtigt skøn". Hvis de 23,8 mio. kr. i stedet var en bonus for at fortsætte som direktør i selskabet, ville beløbet stadig være skattepligtigt, men som personlig indkomst. Forevist tiltaltes årsopgørelse nr. 1 for 2007 (ekstrakten side 200) har vidnet forklaret, at en bonus ville skulle beskattes først med arbejdsmarkedsbidrag på 8 % og dernæst med yderligere 59 % af resten. Han kan tiltræde den beregning, som er udarbejdet på anklagemyndighedens korrigerede hjælpebilag.

Tiltaltes advokat meddelte, at man ønskede sagen fremmet, det vil sige, at man ønskede en afgørelse. De gik derfor ud fra, at tiltalte ikke ønskede at kommentere på forslaget til skatteansættelse for 2007.

Forevist udkast til veksel dateret den 1. august 2008 (ekstrakten side 205) har vidnet forklaret, at beskatningstidspunktet efter hans vurdering stadig er 2007, uanset om den endelige veksel først underskrives i 2008. Han tror ikke, at det ville betyde ret meget for en værdiansættelse af vekslen, om den skulle indfries efter 3 eller 4 år. Det er usædvanligt, at der indgår veksler, og han har ikke haft andre sager med veksler. SKAT havde ikke kendskab til de svenske skattemyndigheders afgørelse af 18. december 2012 vedrørende JM (ekstrakten side 405), da SKAT traf afgørelse vedrørende tiltalte. SKATs afgørelse, hvori det lægges til grund, at tiltalte var ejer af aktier i "G8", var baseret på oplysningerne i bestyrelsesreferatet af 11. juni 2004, det fortrolige brev til aktionærerne i G1 i forlængelse af bestyrelsesmødet (ekstrakten side 25), samt kontrakten af 8. august 2007 mellem JO og tiltalte. I SKATs materiale indgår to købstilbud, der begge er dateret den 15.juni 2004, og hvor der i det ene er angivet som betingelse, at der opnås køb af mindst 75 % af aktierne.

JO har forklaret, at han har beskæftiget sig med dentalteknik, herunder produktion, i flere forskellige lande. Hans bror, JM, arbejder inden for samme branche. Vidnet bor nu i Irland og har tidligere boet i Monaco i omkring 20 år. Han vil tro, at hans første kontakt med tiltalte var i 2003-2004 på en udstilling i Y2-by. Vidnet har fortrinsvis arbejdet uden for Skandinavien. Tiltalte arbejdede for selskabet G1, der var ejet af tiltalte og en række tandlæger, og på et tidspunkt spurgte han tiltalte, om det var muligt for ham og JM at købe sig ind i G1.

Forevist udateret brev fra vidnet til G1's bestyrelsesformand, LP, (ekstrakten side 17) har vidnet forklaret, at han ikke har skrevet brevet, men det er rigtigt, at der har været en kontakt.

Forevist referat af bestyrelsesmøde den 27. april 2004 (ekstrakten side 18) med omtale af et købstilbud har vidnet forklaret, at han ikke var til stede ved dette møde. Forevist referat fra bestyrelsesmødet den 11. juni 2004 (ekstrakten side 20) har vidnet forklaret, at han mødtes med personerne, der er nævnt i referatet, på en restaurant i Danmark, og hvor han præsenterede sine overvejelser om et køb. Det er muligt, at de i stedet er mødtes hjemme hos tiltalte. Bilaget til referatet (ekstrakten side 22) er udarbejdet af vidnet. Hverken JM eller SM har været aktionærer, så bilaget afspejlede ikke realiteterne. Han talte med tiltalte om, at tiltalte kunne indgå i ejerkredsen, men det blev aldrig en realitet. Tilbuddet af 15. juni 2004 (ekstrakten side 24) er udarbejdet af vidnet. Foreholdt, at ØJ har forklaret, at der også foreligger et tilbud på køb af minimum 75 %, har vidnet forklaret, at der var nogle sonderinger af mulighederne for køb, men det endte med, at tilbuddet var betinget af salg af 100 %. Han har ikke været involveret i formuleringen af bestyrelsens udaterede fortrolige brev til aktionærerne (ekstrakten side 25). Han kan ikke genkende oplysningen i brevet om, at tiltalte ville blive medejer af G2 ltd. Der var ingen, der lovede, at tiltalte skulle have aktier, men det blev nævnt som en mulighed over for bestyrelsen, og han tror, at oplysningen om, at ejerskabet fremover for en del ville forblive på danske hænder, fik købet til at glide igennem. Det var vigtigt, at virksomheden fortsatte uændret efter købet af G1, herunder at tiltalte fortsatte som direktør.

I Sverige havde de ingen problemer med revisoren. Han husker, at de valgte at skifte revisor for G1, da denne revisor var for dyr. Tiltalte havde fundet en ny revisor. Han husker ikke af have fået forespørgsler fra den danske revisor eller fra tiltalte om selskabets ultimative ejer.

Forevist brev af 2. maj 2007 fra G14 til MN (ekstrakten side 111) har vidnet forklaret, at brevet ikke har noget med G1 AIS eller tiltalte at gøre. Brevet angår juridisk rådgivning fra en irsk skatteadvokat, idet vidnet havde planer om at sælge hele gruppen. Bilaget benævnt Appendix I (ekstrakten side I 08) er udarbejdet af advokaten på grundlag af oplysninger fra vidnet. Vidnet ejede igennem G8 en række selskaber, heriblandt G2 ltd. Han ejede det ikke personligt, idet det var ejet af en trust, men han var den begunstigede i trust'en. Tiltalte ejede i 2007 ingen andele i de selskaber, som fremgår af bilaget.

Vidnet forhandlede salget med islændingene, men han fik aldrig at vide, hvem islændingene i sidste ende solgte til. Forhandlingerne skete over tre møder, hvoraf de to fandt sted i London og det sidste i Monaco. Han havde også drøftelser med bl.a. KB i forbindelse med forhandlingerne. Han husker ikke længere, hvornår forhandlingerne fandt sted. Købesummen lød på betaling af en første rate på 45 mio. svenske kroner og en anden rate på 25 mio. svenske kroner samt yderligere en "earn out". Han modtog kun første rate. Forevist, at købesummen ifølge brevet af 2. maj 2007 lød på 14 mio. euro, har vidnet forklaret, at dette var baseret på advokatens oplæg, som ikke blev accepteret.

Forevist kontrakt af 8. august 2007 (ekstrakten side 127) har vidnet forklaret, at islændingene på det tidspunkt ønskede at købe selskabet, men de ville sikre sig, at tiltalte fortsatte som direktør. Tiltalte kendte ikke til planerne om salg. Han vidste, at tiltalte ikke brød sig om samarbejdet med vidnet, og han kontaktede tiltalte for at få ham til at blive. Han skrev derfor hurtigt kontrakten med det formål, at tiltalte skulle blive som direktør. Under forhandlingerne med islændingene havde han af taktiske grunde oplyst, at de var 4 ejere vidnet, vidnets bror, SM og tiltalte. Det gav ham en mulighed for under forhandlingerne at sige, at han skulle forelægge spørgsmål for de øvrige ejere. Selskabet var som nævnt ejet af en trust, hvori han var begunstiget, og der var ingen aktier. Han ringede umiddelbart efter underskriften af kontrakten af 8. august 2007 til islændingene og fortalte, at tiltalte arbejdede for salget og blev i G1. Da kontrakten blev underskrevet, vidste han endnu ikke, hvor meget islændingene ville betale for selskabet. Han forhandlede med tiltalte om, hvor meget han skulle have; hvor meget var han værd for 10 års arbejde. Han mener, at han aftalte med tiltalte, at han skulle arbejde for islændingene i mindst 5 år. Han sagde til tiltalte, at hvis tiltalte tog pengene hjem på sin konto i Danmark, skulle han betale skat. Han rådede derfor tiltalte til i stedet at placere pengene i en trust, hvorefter han først skulle betale skat, efterhånden som pengene blev udbetalt til tiltalte eller tiltaltes familie.

Forevist brev af 8. august 2007 til G3 s.a. (ekstrakten side 439) har vidnet forklaret, at det er ham, der har skrevet brevet, hvori han bad om oprettelsen af G4. Vidnet fungerede som "Best Man" for trust'en i tilfælde af, at tiltalte døde. Der var ingen binding i pengenes placering i trusten, og tiltalte kunne trække pengene ud, når han ville. Vidnet kunne ikke modsætte sig, hvis tiltalte besluttede sig for at trække penge ud af trust'en.

Forevist Certificate oflncorporation vedrørende G2 Ltd. (ekstrakten side 28) har vidnet forklaret, at det er korrekt, at selskabet blev stiftet den 7. september 2004. Bilaget til referatet af bestyrelsesmødet den 11.juni 2004 (ekstrakten side 22) er udarbejdet til brug for islændingene. Oplysningerne om ejerforholdene i bilaget stemmer ikke. Foreholdt tilbuddet af 15. juni 2004 (ekstrakten side 24) og oplysningen om, at køberselskabet først blev stiftet i september 2004, har vidnet forklaret, at han først stiftede selskabet, da aftalen var indgået, og han skulle betale tandlægerne. Foreholdt "G2 for G2 ltd." (ekstrakten side 33) og foreholdt, at dokumentet er fundet på tiltaltes harddisk og med angivelse af, at dokumentet er redigeret af "OJ" den 15. oktober 2004 (ekstrakten side 32 A), har vidnet forklaret, at han ikke har udarbejdet dokumentet. Han går ud fra, at det stammer fra G6. Forevist "share certificate" vedrørende selskabet G2 ltd. (ekstrakten side 31), hvorefter G12 ejede en aktie i selskabet den 7. september 2004, har vidnet forklaret, at det stemmer. Forevist tilsvarende dokument dateret den 13. januar 2005 (ekstrakten side 65), hvorefter JD ejede en aktie, har vidnet forklaret, at det er hans mor, og at hun må have været ejer. Han ved ikke, om hun indskød penge for at købe aktionærerne ud i G1. Han går ud fra, at pengene til købet blev betalt fra G1. Foreholdt, at dette selskab først blev stiftet efter købet, har vidnet forklaret, at han ikke husker, hvor pengene kom fra, men de kom fra hans koncern. Han husker, at de stiftede et af selskaberne før købet af G1, men han husker ikke hvilket selskab. Når han siger "de", mener han ham selv. Forevist "Declaration of Trust" (ekstrak ten side 62), hvorefter G12 aktie var ejet af JD, har vidnet forklaret, at han forstår det sådan, at denne aktie også ejes af vidnets mor. Hun solgte sine aktier til G8. Han betalte hende 10.000 USD for aktierne inden salget til islændingene. Det var G8, der købte aktierne af hende, men han kontrollerede trust'en. Forevist kontrakten af 8. august 2007 (ekstrakten side 127) har vidnet forklaret, at han skrev kontrakten hos sig selv i Monaco. Kontrakten blev skrevet med henblik på, at han kunne gå til islændingene og sige, at tiltalte blev i selskabet. Hvis islændingene krævede det, ville han være parat til at vise aftalen til dem. Derfor var det nødvendigt at formulere den sådan, fordi han hele tiden havde sagt, at tiltalte var aktionær. Han forklarede det for tiltalte, der ikke var begejstret for at skrive under på dokumentet, men han gjorde det af hensyn til vidnet og for at få de 15,8 mio. kr. Adspurgt om, hvoraf det følger af kontrakten, at tiltalte ville blive i selskabet efter et salg, har vidnet forklaret, at det er lagt ind i afsnittet om "Non-Compete". Ved salget var det trust'en, som underskrev for sælger. Foreholdt indholdet af mail af 25. september 2009 fra MA til tiltalte (ekstrakten side 208), hvorefter MA ifølge mailen ikke kendte til tiltaltes involvering i salget, og at dette ikke stemmer med tiltaltes forklaring om baggrunden for at have udarbejdet dokumentet af 8. august 2007, hvorefter tiltalte var medejer, har vidnet forklaret, at der var flere involveret i salget. Forevist en engelsk version af kontrakten af 8. august 2007 (ekstrakten side 128) har vidnet forklaret, at det er ham, som har skrevet kontrakten, men han har ikke gjort brug af den. Forevist "Non-Compete Agreement" (ekstrak ten side 132), og hvori tiltalte i punkt 1.4 er angivet som sælger, har vidnet forklaret, at kontrakten er udarbejdet af advokater. Kontrakten blev aldrig skrevet under. Forevist brevet af 8. august 2007 til G3 s.a. (ekstrakten side 439), har vidnet forklaret, at det var tiltaltes penge, som skulle indbetales i trust'en, og at tiltalte skulle være "protector". Vidnet var "Best Man", indtil tiltalte fik pengene til indbetaling i trust'en. Forevist kontoudtog (ekstrakten side 441) vedrørende G8 har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at pengene blev indbetalt til G4 i december 2007. Det var vidnet, som bestemte over G4, indtil det lå fast, at tiltalte levede op til sine forpligtelser til at blive i selskabet. Det er en fejl, at han før har forklaret, at tiltalte selv kunne afgøre, hvornår pengene skulle udbetales fra trust'en. Forevist mail af 18. januar 2008 (ekstrakten side 147) fra MJ, G6, til tiltalte, og hvori hun beder tiltalte godkende betalingen af fakturaer, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at det ser ud til, at tiltalte selv kunne træffe bestemmelser vedrørende udbetalinger, men det var vidnet, der bad MJ om at skrive til tiltalte, så han var orienteret om trust'ens udgifter. Forevist mail af 17. juni 2008 fra LN, F1-bank (ekstrakten side 189), til tiltalte om beslutninger vedrørende investering af trust'ens formue, har vidnet for klaret, at det var vidnet, som valgte banken og introducerede tiltalte for LN.

Vidnet har også her instrueret om, at tiltalte skulle orienteres om investeringerne, men det var vidnet, som traf beslutningen.

Forevist tre udkast til veksler (ekstrakten side 179, 182 og 203) har vidnet forklaret, at han ikke husker at have set udkastene, men de er angiveligt udarbejdet til brug for trust'en.

Vekslen blev aldrig betalt. Han husker ikke, om de underskrev en veksel. Der gik flere år, før handlen med islændingene blev lukket. I 2008 var han på krigsstien i forhold til islændingene, da de ikke havde betalt den anden rate på 25 mio. svenske kroner. Tiltalte vidste godt, at der ikke ville ske betaling af en veksel. Vidnet aftalte med trust'en, at tiltalte ikke skulle have betaling af vekslen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af det materiale, som blev præsenteret for bestyrelsen i G1 den 11. juni 2004, frem går, at tiltalte var tilbudt en ejerandel på 25 % ved et salg af G1 til G2 ltd.. Videre fremgår af et fortroligt brev til selskabets aktionærer i anledning af det efterfølgende købstilbud, at tiltalte ved et salg ville blive medejer og fortsætte som direktør. Ligeledes anføres tiltalte som "sælger" i et udkast til en "non-Compete agreement" i anledning af salget i 2007 af G2 ltd. som en del af G8. Det er også for landsretten ubestridt, at tiltalte og JO den 8. august 2007 begge underskrev en kontrakt, hvori JO blev bemyndiget til at sælge tiltaltes aktieandel på 25 % i G8. Landsretten anser det på den anførte baggrund for bevist, at tiltalte har været medejer i G8 med en ejerandel på 25 %, og at denne ejerandel blev solgt i 2007 i overensstemmelse med vilkårene i kontrakten af 8. august 2007. Landsretten tilsidesætter således tiltaltes og JO's forklaringer om, at kontrakten ikke afspejlede de faktiske ejerforhold. Landsretten bemærker i den forbindelse, at forklaringerne, der fremstår konstruerede, ikke støttes af aftalens indhold. Indholdet synes således bl.a. ikke at støtte JO's forklaring om, at kontrakten skulle tjene som formål at forsikre køberne om, at tiltalte ville fortsætte som direktør efter et salg. Heller ikke forklaringen om, at JO over for køberne alene af forhandlingstaktiske grunde havde angivet tiltalte som medindehaver og derfor også skulle omtales som medejer i aftalen, har støtte i det skriftlige materiale, hvor det af en efterfølgende korrespondance mellem tiltalte og MA som repræsentant for køberne fremgår, at MA ikke var orienteret om tiltaltes involvering i salget.

Det fremgår af kontoudskrift fra F1-bank, at der primo december 2007 blev overført 15.260.700 svenske kroner fra G8 til G9.

Det følger af kontrakten af 8. august 2007, at den kontante del af købesummen på 15,8 mio. svenske kroner skulle betales til tiltaltes selskab G9, mens betalingen ifølge vekslen på 8 mio. svenske kroner skulle ske til tiltalte. Ifølge kontrakten var der ikke knyttede særlige betingelser til udbetalingen, og JO har om placeringen af midlerne i G4 der blev stiftet samme dag, som kontrakten blev underskrevet forklaret, at det skete efter råd fra JO af skattemæssige grunde. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at salget af tiltaltes ejerandel i G8 uanset placeringen af salgssummen i G4 udløste pligt til beskatning i Danmark som fortjeneste ved salg af aktier. Samtidig bemærkes, at det efter de afgivne forklaringer og indholdet af tiltaltes korrespondance med forvalteren af G4 i øvrigt kan lægges til grund, at tiltalte havde fuld rådighed over midlerne også efter indsættelsen i G4.

Det lægges efter den fremlagte mailkorrespondance og de forskellige udgaver af veksler til grund, at der i 2008 endnu var korrespondance om formuleringen om en veksel, og det er uklart, om en sådan faktisk blev udstedt. Der er ingen oplysninger i sagen om, at der er sket betaling i henhold til vekslen. Landsretten finder på den anførte baggrund, at det ikke er bevist, at tiltalte er skyldig i forsætlig at have unddraget det offentlige beskatning ved ikke i 2007 at have oplyst om vekslen i sin selvangivelse.

Uanset at tiltalte på tidspunktet for aktiehandlen var bosat og skattepligtig i Danmark, blev den kontante betaling fra salget af tiltaltes ejerandel i G8 indbetalt til G4, der blev forvaltet af G3 s.a., som var hjemmehørende i Panama, og vedtægterne for G4 var underlagt og skulle fortolkes efter lovgivningen på øen Guernsey. Samtidig har oplysninger om ejerforholdene bag G2 ltd. forgæves været efterspurgt af G1's tidligere revisor samt af revisor IA. Ugen efter, at den kontante købesum var blevet indsat på G9's konto i Monaco, kontaktede tiltalte revisor ØT pr. mail med forespørgsel om beskatning i Danmark af penge tjent i udlandet.

Tiltalte har således undladt at oplyse revisorerne om bl.a. sin egen ejerandel, ligesom han ved midlernes placering uanset at han har haft anledning hertil har undladt at søge af klaret, om den valgte konstruktion fritog ham for beskatning i Danmark. Det bemærkes, at tiltalte i forbindelse med sin efterfølgende fraflytning til Monaco anmodede de danske skattemyndigheder om bindende svar vedrørende ophør af skattepligt.

På den anførte baggrund er det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte i hvert fald har indset, at det var muligt, at han i Danmark var skattepligtig af den kontante betaling fra salget, og at han accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig på denne måde.

Landsretten finder herefter tiltalte skyldig i den rejste tiltale ved for indkomståret 2007 forsætligt at have undladt at selvangive sin fortjeneste på 15,8 mio. svenske kroner, svarende til 12.736.380 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 4.809.866 kr. i skat.

Straffen nedsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, hvoraf 6 måneder af straffen skal afsones, mens den resterende del af straffen gøres betinget på vilkår som anført i byrettens dom.

Landsretten tiltræder, at tiltalte tillige skal betale en tillægsbøde, der efter udfaldet af skyldspørgsmålet nedsættes til 4.800.000 kr. med forvandlingsstraf som anført i byrettens dom.

Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme momenter, som er anført af byretten, og på den tid der er gået, siden forholdet er begået. Landsretten har ved fastsættelsen af tillægsbøden ikke tillagt det betydning, at tiltalte i 2015 har selvangivet udbetalingen i forbindelse med opløsningen af G4.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at fængselsstraffen nedsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, hvoraf 1 år gøres betinget på vilkår som anført i byrettens dom, og at til lægsbøden nedsættes til 4.800.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.