Dokumentets metadata

Chauffør - Indkomst, rejsefradrag, fradrag for udgifter til fremmed arbejde m.v.

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde nægtet fradrag for udgifter i forbindelse med klagerens virksomhed, idet betalingsbetingelserne i ligningslovens § 8Y ikke var opfyldt.

Faktiske oplysninger
Klageren har arbejdet som chauffør for H1 ApS i årene 2012, 2013 og 2014. Han har udfyldt kørselsrapporter og beregnet sin løn ud fra antallet af arbejdstimer samt kørte kilometer.

Klageren har kørt i en lastbil som tilhører H1 ApS, og SKAT har vurderet, at han har arbejdet på lønmodtagerlignende vilkår for H1 ApS.

I år 2012 blev klagerens arbejde viderefaktureret gennem selskabet "H2 ApS", som blev administreret af X. Lønnen ifølge kørselsrapporterne blev tillagt 15%, og på den samlede faktura blev der beregnet moms med 25%. Klageren har oplyst til SKAT, at selskabet "H2 ApS" er gået konkurs i december 2012, hvorefter klageren blev momsregistreret med virksomheden "H3" den 25. januar 2013 med cvr. nr. […].

Klagerens arbejde som chauffør for H1 ApS fortsatte således efter det oplyste på samme vilkår som i indkomståret 2012. Klageren har således i årene 2013 og 2014 faktureret sit arbejde på baggrund af kørselsrapporterne med tillæg af 15% og moms gennem sin egen virksomhed "H3".

Klageren har i år 2013 selvangivet et overskud af virksomhed på 54.912 kr., og klageren har oplyst, at han har haft udgifter til fremmed arbejde i år 2013 og 2014. Udgifterne til fremmed arbejde er faktureret igennem flere selskaber, som ifølge klagerens oplysninger administreres af Y:

H4 ApS
H5 ApS
H6 ApS

SKAT har modtaget kopi af kørselsrapporter, som klageren har udfyldt for perioden 01.06.12-31.12.12. Klageren har med afkrydsning angivet, at der har været 1 mand tilknyttet turene. Han har nederst på rapporterne beregnet, hvilken løn turen har indbragt ud fra anvendt tid samt antallet af kørte kilometer.

H1 ApS har overfor SKAT bekræftet, at klageren har kørt lastbilen, og at de har afregnet for kørslen på baggrund af de fakturaer, de har modtaget.

Klageren har til SKAT oplyst, at han ikke har haft nogen lønindtægt i indkomståret 2012.

Klageren har efter det oplyste arbejdet uden ansættelseskontrakt og har ikke fået løn for de 7 måneders arbejde, han har udført. Han har til SKAT oplyst, at X ikke har udbetalt en krone til ham, og at selskabet i slutningen af december 2012 gik konkurs.

SKAT har lavet en opgørelse på baggrund af klagerens kørselsrapporter for år 2012, som viser, at klageren har optjent en løn før tillæg af 15% og moms på 189.955 kr., som er sammensat således:

SKAT har herefter skønnet, at klageren har fået udbetalt 175.000 kr. kontant i løn for år 2012. Der er ved skønnet taget højde for, at selskabet "H2 ApS" er gået konkurs i slutningen af december 2012, og at klageren eventuelt ikke har fået udbetalt den sidste månedsløn som følge af konkursen.

For indkomståret 2013 har SKAT konstateret, at klageren har haft udgiftsbilag fra selskaberne H4 ApS, H5 ApS og H6 ApS, hvor de samlede udgifter er opgjort til 241.200 kr. ekskl. moms således:

Klageren har efter det oplyste betalt alle disse fakturaer kontant. SKAT har ikke godkendt fradrag for disse kontante betalinger.

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2012 skønsmæssigt med 175.000 kr. og har godkendt skønsmæssigt fradrag med 50.000 kr. Herudover har SKAT ikke godkendt fradrag for virksomhedsudgifter med 241.200 kr. for indkomståret 2013.

Indkomståret 2012
SKAT finder det usandsynligt, at klageren har arbejdet som chauffør i 7 måneder uden en ansættelsesaftale og uden at modtage løn for sit arbejde.

SKAT formoder, at klageren har modtaget sin løn kontant. Klageren har endvidere haft udlæg til færge m.v., som er blevet afregnet af H1 ApS i forbindelse med betaling for arbejdet ifølge klagerens kørselsrapporter. Det virker ikke sandsynligt, at han har foretaget udlæg for færgeudgifter, og ikke fået penge for sine udlæg tilbage, hvorfor han også formodes at have fået disse udlæg refunderet kontant.

SKAT har samtidig godkendt rejsefradrag i år 2012, da der ikke er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse fra klagerens arbejdsgiver. Der er godkendt et ligningsmæssigt fradrag for udgifter til kost på klagerens selvangivelse for år 2012. Det maksimale fradrag, der kan foretages for dette år udgør 50.000 kr., hvormed SKAT har nedsat indkomsten for indkomståret 2012.

Indkomståret 2013:
Klageren har oplyst til SKAT, at han har betalt alle fakturaer kontant. Det er således ikke muligt at følge transaktionen eller identificere modtageren af beløbene.

Klageren har efter det oplyste hævet kontanterne i banken, hvorefter han har betalt kontant til Y. Udgifterne til fremmed arbejde dækker ifølge klagerens oplysninger udenlandsk arbejdskraft.

Klageren er invalidepensionist og modtager invalidepension. Han synes, det er kedeligt at sidde derhjemme hele tiden, og vil derfor gerne køre som chauffør til Norge og Sverige bare for at opleve lidt. Han kan kun selv køre lastbilen, men ikke udføre manuelt arbejde. Han har derfor lejet fremmed arbejdskraft til at hjælpe på sine ture. Det har været forskellige mænd fra Polen og Estland, som har kørt med på turene. Klageren kan ikke oplyse identiteten på nogle af de personer, som har været på tur med ham. Han kender ikke deres navne, og det har sjældent været samme person, der var med på flere ture.
Klageren har oplyst, at han aldrig har betalt for at få nogle ekstra personer med færgen.

Det er ikke overfor SKAT dokumenteret, at der reelt har været fremmed arbejde med i lastbilen, og SKAT kan ikke få oplyst identitet på personerne eller følge en transaktion bag betaling af ydelsen. Ud fra Tachografudskrifter ser det alene ud til, at klageren har været fører i lastbilen. Det ser ikke ud til, at der har været fremmed arbejde, der har kørt lastbilen. SKAT har endvidere ikke fået dokumentation på eller oplyst af H1 ApS, at der skulle have været 2 medarbejdere på turene i den lastbil, som klageren har kørt. Der er tværtimod med kryds angivet på kørselsrapporter, at der har været 1 mand på turene.

Det fremgår af ligningslovens §8Y, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms.

Da fakturaerne til fremmed arbejde er betalt kontant, er betingelsen i ligningslovens §8Y ikke opfyldt, og SKAT kan ikke godkende fradrag for udgifterne til fremmed arbejde i år 2013 på i alt 241.200 kr.

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke sker indkomstforhøjelse for indkomstårene 2012 og 2013.

Klageren er på førtidspension, og han er i betydelig grad hæmmet i forhold til fysisk udfoldelse, mulighed for social kontakt m.v., hvorfor hans kørselsaktivitet for H1 ApS i det væsentligste er udløst af ønsket om at komme ud og opleve noget.

I 2012 var det meningen, at klageren skulle ansættes i selskabet H2 ApS, som blev administreret af X.

Klageren havde ikke mulighed for selv at udføre andet en kørselsarbejde, og selv i forbindelse med kørselsarbejdet havde han brug for, at der var en medhjælper med, som kunne fungere som en slags handicapmedhjælper, og som i øvrigt kunne udføre arbejde i forbindelse med af- og pålæsning.

Det var aftalt med H1 ApS, at dette måtte klageren gerne, men de østeuropæere, som skulle indkøbes til at hjælpe, måtte på intet tidspunkt føre køretøjet, idet H1 ApS ikke havde tillid til østeuropæisk arbejdskraft.

I forbindelse med arbejdet for H2 ApS fik klageren løbende betalt de kontante udlæg, og arbejdsgiver afholdt således alle kontante udlæg, men klageren fik aldrig løn.

Efter at selskabet H2 ApS gik konkurs, ønskede klageren at fortsætte med aktiviteten, idet han var blevet glad for at have mulighed for at komme lidt rundt i verden.

Han valgte således at lade sig momsregistrere og fortsætte aktiviteten, og for at det overhovedet gav mening, var det nødvendigt at spare mest muligt, og klageren registrerede således ikke østeuropæerne i forbindelse med færgetransporter.

Under sagen er der fremlagt behørig dokumentation for alle udgifterne til østeuropæere, i form af faktura fra H4 ApS, H5 ApS og H6 ApS, som alle er betalt og afregnet.

Klageren var ikke opmærksom på, at der var indført en regel om, at sådanne fakturaer ikke måtte betales kontant, hvilket hans revisor i øvrigt heller ikke var opmærksom på, hvorfor klagerens eneste fejl er, at han betalte beløbene kontant, og ikke ved bankoverførsel.

Det kan således notorisk lægges til grund, at beløbene er afregnet, herunder moms, som det må for- ventes, at SKAT faktisk allerede har indtægtsført i forbindelse med klagerens betaling.

Det forekommer helt absurd, at man nu står i den situation, at fakturaernes/omkostningernes rigtig- hed på den ene side bestrides, og på den anden side har SKAT modtaget moms af samtlige beløb.

Der bør således indrømmes klageren fradrag for udgiften til den medhjælp, han har haft for at kunne erhverve indtægten.

SKAT har ved flere lejligheder undret sig over, at klageren i forbindelse med køresedlerne har oplyst, at der kun har været tale om en mand, men det skal forstås på den måde, at der i realiteten kun har været en chauffør, og H1 ApS har alene skulle betale for en mand, og klageren har således selv måttet afholde omkostningen til "handicaphjælp".

Ved en gennemlæsning af nærværende sag, samt efterfølgende drøftelser med klageren, efterlades man helt overordnet med et indtryk af, at skatteansættelsen er helt ude af proportioner i forhold til det faktiske hændelsesforløb.

Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B.

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Ifølge ligningslovens § 9A, stk. 1, medregnes godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 2, nr. 1, at følgende satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb:

1. Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 455 kr. (2010-niveau) pr. døgn til kost og småfornødenheder. Skatterådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 142 kr. (2010-niveau) pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.

Det fremgår af ligningslovens § 8Y, stk. 1 og 2, at:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår. Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker."

Det fremgår af lovforslaget (LFF 2012-04-25 nr 170) til ligningslovens § 8Y, under punkt 3.4.2.2, at:

"Ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt. Efter momsreglerne foreslås en solidarisk hæftelse, når erhvervelse af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt.
Forslaget betyder, at en virksomhed, der betaler leverandøren med kontanter, nægtes fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms."

Det fremgår af kørselsrapporterne for indkomstårene 2012 og 2013, at klageren har foretaget kørsel i både Danmark og udlandet for H1 ApS.

SKAT har ud fra en konkret opgørelse foretaget ud fra kørselsrapporterne opgjort klagerens indtjening til 189.995 kr., hvilket kan tiltrædes. SKAT har i dette beløb udelukkende medregnet beløb, som er optjent af klageren, idet blandt andet tillægget på 15 pct. ikke er medregnet. SKAT har ved afgørelsen nedsat indkomstændringen fra 189.995 kr. til et skøn på 175.000 kr. ud fra en betragtning om, at selskabet "H2 ApS" er gået konkurs i december 2012, hvorfor klageren muligvis ikke har fået afregning for denne periode.

Klageren har dog erhvervet ret til det samlede beløb på 189.995 kr., som er skattepligtigt for ham, da han ikke har fremlagt dokumentation for, at beløbet ikke skulle udgøre skattepligtig indkomst i indkomståret 2012. Da klageren har erhvervet ret til beløbet, påhviler det dermed ham at godtgøre, at beløbet ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2012. Der henvises i den forbindelse til TfS1997,306 vedrørende retserhvervelsestidspunktet. Klageren har ikke godtgjort, at beløbet ikke fuldt ud skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten forhøjer derfor afgørelsen med yderligere 14.995 kr. til 189.995 kr. vedrørende dette punkt.

På baggrund af at beløbene fra kørselsrapporterne er anset for skattepligtige for klageren med 189.995 kr., anses det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren er berettiget til at foretage fradrag for udgifter til kost og småfornødenheder som opgjort af SKAT med det maksimale beløb på 50.000 kr., hvilket kan tiltrædes med henvisning til SKM2009.333.HR. Der indrømmes på den baggrund fradrag med 50.000 kr., som ligeledes er godkendt af SKAT, og afgørelsen stadfæstes vedrørende dette punkt.

For indkomståret 2013 har SKAT ikke godkendt fradrag for udgifter med i alt 241.200 kr. vedrørende kontant betaling af fakturaer, hvor beløbet på fakturaerne overstiger 10.000 kr. inkl. moms. Det fremgår direkte af ordlyden i ligningslovens § 8Y, at fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Klagerens kontante betalinger, som ligger til grund for SKATs ændringer under nærværende punkt, udgør alle mere end 10.000 kr. inkl. moms. Der er dermed ikke hjemmel til at godkende fradrag for de nævnte udgifter, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.