Dokumentets metadata

Udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser

Landsskatteretten fandt, at et selskab havde påvist, at det havde ført tilstrækkelig kontrol med udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser til sine medarbejdere. Tilstedeværelsen af bagatelagtige fejl fandtes ikke at kunne føre til et andet resultat. SKATs afgørelse, hvorefter godtgørelser til alle ansatte var anset for skattepligtige, blev derfor tilsidesat.

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet ikke har ført tilstrækkelig kontrol med udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser mv., hvorfor godtgørelserne er skattepligtige for modtagerne.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1 A/S er stiftet den […]. Selskabets drift består hovedsageligt i at transportere gods både i Danmark og udland.

Selskabet ejes af H2 ApS og H3 ApS med en ejerandel på 50 % for hvert selskab. A er hovedanpartshaver i H2 ApS, mens B og C er hovedanpartshavere i H3 ApS.

Selskabets direktør er A.

Selskabet har til SKAT oplyst følgende:

• Driften i 2013 har bestået af kørsel i Norge, hvor 16-17 lastbiler har været anvendt til dette formål.
• Chaufførerne møder typisk ind mandag morgen på selskabets adresse, hvor lastbilerne er parkeret. Herefter kører chaufførerne til enten fredag eller lørdag, hvor de returnerer til selskabets adresse.
• Chaufførerne udarbejder kørselsrapporter for hver tur til Norge, og ved kørsel i Danmark udarbejdes kørselsrapporterne dagligt.
• De ansatte er månedslønnet, og for hver måned afleveres kørselsrapporter og ugesedler.
• A fører kontrol med de skattefrie godtgørelser, hvis han ikke er ude at køre.

Der er i sagen fremlagt dokumentation i form af dagsedler, kørselsrapporter, køresedler, eksportlønsedler og lønsedler. Derudover er der fremlagt tachografudskrifter for en række chauffører.

På baggrund af disse er der udbetalt i alt 1.560.633 kr. i skattefri rejsegodtgørelse fordelt på 27 modtagere, herunder også til A og B.

Der er fremlagt tachografudskrifter for følgende chauffører:

• Chauffør 1
• Chauffør 2
• Chauffør 3
• Chauffør 4
• Chauffør 5
• Chauffør 6
• Chauffør 7

Af fremlagte dokumentation fremgår det, at der er udbetalt rejsegodtgørelse for rejser, hvis varighed er under 24 timer. I lønopgørelsen for chauffør 2 perioden den 27. januar 2013 til den 22. februar 2017 er der udbetalt rejsegodtgørelse for en rejse foretaget den 15. februar med en varighed på 12,5 time. Udbetaling er sket på baggrund af dagsedlen for 7 uge, hvoraf det fremgår, at modtageren har påbegyndt rejsen kl. 5:00 og har afsluttet rejsen samme dag kl. 17:30.
Der ses ligeledes eksempler på udbetaling af godtgørelse i forbindelse med rejser, hvor modtagerens rejse afbrydes på grund af hvil foretaget på bopælen eller steder, der ligger inden for en 40 km afstand fra modtagerens bopæl.

Videre fremgår det af den fremlagte dokumentation, at der er udbetalt rejsegodtgørelse i forbindelse med rejser, hvor modtageren i en del af perioden deltog i et kursus. Eksempelvis fremgår det af dagsedlen for 27. maj 2013 for chauffør 3, at der har været anført rejse fra den 27. maj til den 1. juni, og har i samme periode været på kursus den 28. og 29. maj.
Selskabet har erkendt, at der er sket fejl i forbindelse med kontrollen af udbetalingen af de skattefrie rejsegodtgørelser.

SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt udbetaling af skattefrie godtgørelser for indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse anført:

"SKAT har gennemgået det materiale I har udleveret i relation til skattefri godtgørelse for indkomståret 2013.
SKAT skal herved meddele, at selskabets skattefri godtgørelser udbetalt for henholdsvis rejse og befordring ikke godkendes.

Konsekvensen heraf er, at alle udbetalte skattefri godtgørelser bliver skattepligtige hos modtageren.

Dette medfører ingen ændring af selskabets indkomst.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

Beskrivelse af selskabet
Virksomheden H1 A/S er stiftet den […].
Virksomheden drives i selskabsform og er registreret med branchekoden 494100 "Vejgodstransport".

Virksomheden ejes af selskaberne H2 ApS med en ejerandel på 50%, hvor A er hovedaktionær og H3 ApS med en ejerandel på 50%, hvor B og C er hovedaktionær.
Selskabets direktør er A.

I 2013 havde selskabet 44 ansatte, hvoraf 29 ansatte heri blandt A og B har fået mere end 5.000 kr. udbetalt i skattefri godtgørelser.

Selskabets drift består i at fragte gods.
I 2013 har der både været indlands- og udlandskørsel.
Udlandskørslen foregår hovedsageligt i Norge.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Rejse- og befordringsgodtgørelser:

1.1. De faktiske forhold
SKAT ved [navn udeladt] og undertegnede har været på kontrolbesøg i selskabet den 27. maj 2014.
Selskabet var ved mødet repræsenteret ved direktør A, bestyrelsesmedlem D og E, der er ansat på kontoret.

På mødet har A oplyst følgende:

• Driften i 2013 har bestået af kørsel i Norge, hvor selskabet har haft 16-17 lastbiler til at køre til Norge.
• I 2014 har selskabet hovedsagelig kørt dagligvarer i Danmark.
• Selskabet har nu kun 2 lastbiler, der kører til Norge.
• Chaufførerne møder typisk ind mandag morgen på selskabets adresse, hvor lastbilerne er parkeret. Herefter kører chaufførerne til enten fredag eller lørdag, hvor de returnerer til selskabets adresse.
• Chaufførerne udarbejder kørselsrapporter for hver tur til Norge, og ved kørsel i Danmark udarbejdes kørselsrapporterne dagligt.
• De ansatte er månedslønnet, og for hver måned afleveres kørselsrapporter og ugesedler.
• Oplysningerne på ugesedlen fører E ind i et excel-ark, hvor der forekommer en sammentælling nederst på arket. Sammentællingen lægger til grund for lønindberetningen.
• E tjekker op på timerne i henhold til kørselsrapporterne.
• A fører kontrol med de skattefri godtgørelser, hvis han ikke er ude at køre.

Ved mødet har SKAT fået udleveret 2 flyttekasser med kørselsrapporter til gennemgang.

SKAT har gennemgået de modtagne kørselsrapporter for samtlige chauffører, der har modtaget skattefri godtgørelser over 5.000 kr. i 2013 og har konkluderet følgende:

• der mangler start- og slutsted mange steder
• der mangler dokumentation for kørsel, idet der kun foreligger ugesedler
• der er udbetalt rejsegodtgørelse for hele udedøgn, hvor antal udedøgn er noteret på ugesedler
• der er udbetalt rejsegodtgørelser for rejser under 24 timer
• der er konstateret fejl i antal opgjorte timer
• der er foretaget reduceringer i antallet af timer, der evt. kan resultere i, at rejsen bliver afbrudt
• der er udbetalt rejsegodtgørelse, selvom der returneres til selskabets adresse, og rejsen bliver afbrudt
• der udbetales rejsegodtgørelse, når chaufføren er på kursus

Der udover har SKAT konstateret, at selskabet har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til A og B for kørsel i egen bil.
Der foreligger dog ikke kilometerregnskab for alle kørte kilometer.

Ved telefoniske samtale med direktør A den 3. oktober 2014 har SKAT gjort opmærksom på, at foreliggende grundlag ikke opfylder betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse.

SKAT ønsker at vide, om der forligger yderligere materiale såsom data fra tarcograferne.
Hertil har A oplyst, at han vil sende data fra tarcograferne, og han har evt. også kørselsrapporter fra G1, der kan dokumentere chaufførernes kørsel.

Vedrørende de skattefri befordringsgodtgørelser har A oplyst, at der ikke umiddelbart foreligger yderligere materiale.

Han ønsker dog at få oplyst, hvilke perioder, der mangler dokumentation for.

SKAT har i mail sendt den 3. oktober 2014 oplyst, at der mangler dokumentation for følgende perioder:

B:
Januar 237 km.
Marts 678 km.
Juli 389 km.
September 3.980 km.
A:
September 1.782 km.
Oktober 1.209 km.
November 5.093 km. hvor der mangler dokumentation for 2.200 km.

Ved møde hos SKAT den 24. oktober 2014 har direktør A udleveret en flyttekasse med yderligere materiale, hvor de manglende kørselsrapporter kan findes ud fra de fakturaer, som selskabet har udstedt til kunden.
Det er hovedsageligt kørsel for G1.
A har ligeledes oplyst, at der ikke foreligger yderligere opgørelser over antal kilometer, som han har kørt i egen bil.

B har dog en kalender, hvor kørslen er noteret. Denne kalender vil blive sendt til SKAT.
SKAT har gennemgået det yderligere modtagne materiale, og har i mail til selskabet sendt den 4. november 2014 oplyst, at grundlaget for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser ikke er i orden.
Ønsker selskabet, at indsende yderligere materiale, kan udskrifter fra tarcografen være med til at underbygge den foretagne kørsel.

Ved møde hos SKAT den 12. november 2014 har direktør A oplyst, at han har bestilt data fra tarcograf for hele 2013, som vil blive sendt til SKAT i løbet af uge 47.
Vedrørende kørslen for G1 har A oplyst, at kørslen kun foregår med én chauffør.
Chaufføren starter i by Y1 (selskabets adresse) og kører typisk til by Y2 (frysehuset), herefter køres rundt nordpå omkring by Y3 eller […], herefter retur til by Y2, hvor der læsses igen.
Chaufførerne sover i lastbilen.
A har medbragt en kalender fra B, der skal dokumentere den kørsel, som B har haft i egen bil.

Ved mødet er A gjort opmærksom på, at som tingene er lige nu kan SKAT ikke godkende grundlaget for udbetaling af de skattefri godtgørelser, idet der ikke er ført den fornødne kontrol.
Der mangler en del start- og slutsteder og delmål.
De bestilte data fra tarcografen kan være med til at underbygge fra selskabets side.

Den 1. december 2014 har SKAT modtaget en mail fra selskabet, hvor data fra tarcograf er vedhæftet.

SKAT har gennemgået foreliggende data fra tarcograf udskrifter stikprøvevis for alle chauffører, der har fået rejsegodtgørelser over 5.000 kr. og har konstateret følgende:

• der er rejser, der bliver afbrudt, idet der har været kørsel om dagen med én chauffør og natkørsel med en anden chauffør i samme lastbil
• der er konstateret rejser, der er under 24timer
• der er rejser, der bliver afbrudt grundet afstanden fra oplyste slutsted til den private bopæl
• timer i henhold til tarcograf og ugeseddel stemmer ikke, idet det er konstateret, at der udbetales rejsegodtgørelser for flere timer, end der er registreret
• der udbetales rejsegodtgørelser for dage, hvor der ikke er registreret kørsel.

Endvidere har SKAT gennemgået Bs kalender vedrørende skattefri befordringsgodtgørelser, og SKAT har modtaget dokumentation for nedenstående kørte kilometer, dog mangler der fortsat dokumentation for antal kørte kilometer i egen bil:
Marts 678 km.
September 2.487 km. der mangler forsat dokumentation for 1.493 km.

1.2. Retsregler og praksis

(…)

1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse
For 2013 har selskabet udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser over 5.000 kr. til nedenstående personer:

Befordringsgodtgørelse:
Selskabet har ikke sandsynliggjort eller dokumenteret den kørsel (kilometerregnskab), der ligger til grund for udbetaling af de skattefrie befordringsgodtgørelser.

Ønsker selskabet at udbetale skattefri godtgørelser til dækning af befordring efter ligningslovens § 9 B, er det selskabets pligt til at kontrollere, at alle betingelserne for udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt jf. bekendtgørelsen nr. 173 af 13. marts 2000.
Foretages denne kontrol ikke, er godtgørelserne skattepligtige som personlig indkomst for modtageren.

Ud fra en samlet vurdering anser SKAT ikke, at skattefriheden har været til stede for udbetalingen af befordringsgodtgørelsen, idet der ikke foreligger dokumentation for alle de kørte kilometer.
SKAT anser ikke, at selskabet har ført den fornødne kontrol.

SKAT anser ligeledes, at der er tale om interessefællesskab, idet As selskab og Bs selskab ejer dette selskab.
Da der er tale om interessefællesskab stilles der strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale godtgørelsen skattefrit er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til SKM2010.889.VLR.

SKAT kan herefter ikke godkende de udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelser som skattefri jf. ligningslovens § 9 B og bekendtgørelsen nr. 173 af 13. marts 2000 § 2.
Udbetalingen af skattefri befordringsgodtgørelse anses i stedet som almindelig A-indkomst hos A og B jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Rejsegodtgørelse:

SKAT har som tidligere nævnt ved gennemgangen af kørselsrapporterne og data fra tarcografen, at der er konstateret følgende:

• der mangler start- og slutsted mange steder
• der mangler dokumentation for kørsel
• der mangler oversigt over, hvorledes rejsegodtgørelsen er beregnet
• der er udbetalt rejsegodtgørelse for hele udedøgn, hvor bl.a. start- og sluttid mangler eller tiderne passer med hele døgn
• der er udbetalt rejsegodtgørelse for rejser under 24 timer
• der er fejl i antal timer
• der er sket reducering af timer, hvor rejsen evt. kan være afbrudt
• der er udbetalt rejsegodtgørelse, selvom der returneres til selskabets adresse, og rejsen bliver afbrudt
• der udbetales rejsegodtgørelse, selvom
  • der er kørsel af en anden chauffør i samme lastbil (dags- og natkørsel)
  • rejsen bliver afbrudt, idet chaufførkortet bliver taget ud af lastbilen
  • rejsen er under 24 timer, idet chaufførkortet er taget ud af lastbilen
• timerne stemmer ikke mellem ugeseddel og tarcograf, idet der er registreret færre timer i henhold til data fra tarcografen
• der er udbetalt rejsegodtgørelse, selvom der ikke er registreret kørsel i henhold til data fra tarcografen.

Ønsker selskabet at udbetale skattefri rejsegodtgørelse til dækning af rejseudgifterne jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1, er det selskabets pligt at kontrollere, at alle betingelserne for, at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt jf. bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Af ovenstående uddrag fra Den Juridiske Vejledning fremgår det, at arbejdsgiveren skal fører kontrol med følgende:

• betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelser er opfyldt
• rejsens start- og sluttidspunkt og -sted
• rejsen har varet over 24 timer
• lønmodtageren ikke har haft mulighed for at overnatte på sin bopæl
• en rejse afbrydes ved tilbagevenden til det faste driftssted.

Foretages denne kontrol ikke, anses den skattefri godtgørelse som personlig indkomst.

Ud fra en samlet vurdering efter gennemgang af foreliggende oplysninger anser SKAT, at selskabet har udbetalt skattefri rejsegodtgørelser på dage, hvor kravene i ligningslovens § 9 A, bekendtgørelsen nr. 173 af 13. marts 2000 og uddrag fra Den Juridiske Vejledning ikke har været opfyldt.
Selskabet anses derfor ikke at have ført den fornødne kontrol med at betingelserne er opfyldt fra selskabets side.

SKAT anser ligeledes, at der er tale om interessefællesskab, idet As selskab og Bs selskab ejer dette selskab.
Da der er tale om interessefællesskab stilles der strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale godtgørelsen skattefrit var opfyldt.
Der henvises i øvrigt til SKM2010.889.VLR.
SKAT kan herefter ikke godkende de udbetalte skattefrie rejsegodtgørelser som skattefri jf. ligningslovens § 9 A og bekendtgørelsen nr. 173 af 13. marts 2000 § 1.
Udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse over 5.000 kr. anses i stedet som almindelig A-indkomst hos selskabets chauffører jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Udgangspunktet jf. ovenstående er, at reguleringen ingen skattemæssig betydning har for selskabet, og at skatten opkræves ved lønmodtageren.

SKAT har ikke foretaget en vurdering af, om selskabet har udvist forsømmelig adfærd og dermed tillige hæfter for skatten efter kildeskattelovens § 69, stk. 1.

SKAT har heller ikke taget stilling til, om betingelserne for at selskabet kan betale skatten på de ansattes vegne efter kildeskattelovens § 69 A er til stede. Dette kræver i givet fald en anmodning fra selskabet.

1.4. Selskabets bemærkninger
Selskabet har ved direktør A i mail modtaget den 18. maj 2015 indsendt indsigelser til SKAT's høringsbrev dateret den 24. februar 2015.

Her nævner selskabet bl.a.:

• "Vi erkender, at vores hidtidige lønberegningsmetode og kontrol til tider ikke har været god nok, og at der derfor er sket fejl. Vi håber dog, at vi i stedet kan indgå en dialog med SKAT om at finde en løsning uden at skulle involvere vores ansatte, som har ydet et godt stykke arbejde."
• "For så vidt angår den udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse, er der i brevet (side 8 og 9) henvist til SKM2010.889.VLR. Vi formoder, at der i stedet menes SKM2010.778.VLR, da uddraget af SKM2010.889.VLR ikke findes i brevet. B og A er indforstået med at den udbetalte udokumenterede skattefrie befordringsgodtgørelse anses som almindelig A-indkomst."
• "Med brev af 20. marts 2015 har SKAT fremsendt eksempler på kørselsrapporter mv., som ikke opfylder kravene. De respektive eksempler var ikke ledsaget af en forklaring af, hvorfor SKAT ikke finder kravene opfyldt. For nogle af eksemplerne har det været relativt let at se, hvorfor SKAT har fundet, at de ikke opfylder kravene, mens det for andre eksempler ikke har været muligt for virksomheden at gennemskue, hvorfor SKAT har fundet, at disse ikke opfylder kravene, fx chauffør 1, chauffør 20, chauffør 14, chauffør 7 m.fl."
• "Vores kørsel foregår som udgangspunkt kun med én chauffør pr. lastbil. Efter materialet er kommet retur fra SKAT, erindrer vi efter en nærmere gennemgang af årets aktiviteter, at der har været en kort periode, hvor det var nødvendigt at leje et værelse i by Y2 til chaufførhvil for på den måde at anvende virksomhedens lastbiler mere effektivt, idet én chauffør har kørt i lastbilen om dagen, mens en anden chauffør har kørt natkørsel i samme lastbil. Værelset har været anvendt af chauffør 8. Chauffør 8s rejse er således ikke afbrudt."
• "Det er naturligvis en fejl, når der har været udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for rejser, der er under 24 timer."
• "Vi erkender, at det er en fejl, når ansatte har fået udbetalt skattefri rejsegodtgørelse i de tilfælde, hvor hvilet er sket nær ved/på de ansattes bopæl. Omfanget af dette er dog begrænset."
• "Udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse til en ansat i forbindelse med et kursus er naturligvis også en fejl."
• "På baggrund af de fremsendte eksempler, erkender vi, at der er sket fejl, og at vores hidtidige lønberegningsmetode og kontrol til tider ikke har været god nok. Vi har lært af disse fejl, og har bl.a. efter vejledning fra SKAT og SKAT's meget overskuelige hjemmeside indført flere tillag for, at disse fejl ikke vil kunne gentage sig. Vi har bl.a.:
• Allokeret flere personressourcer til lønkørsel
• Udarbejdet en ny ugeseddel, se bilag B
• Udarbejdet en ny lønberegningsskabelon
• Investeret i flådestyring og er snart færdig med at få monteret dette i alle køretøjer.
• Der er tale om en større investering og monteringsopgave, som skal planlægges ind i virksomhedens drifts, idet de enkelte køretøjer skal tager ud driften, mens monteringen foregår.
• Bestem, at kørselsrapporter udfyldes som kunden ønsker det i forhold til læssedato eller leveringsdato, men samtidig udfyldes med begge dage fx tirs/ons, når transporten sker hen over midnat."
• "Vi vil meget gerne have en tilbagemelding fra SKAT i forhold til vores nye ugeseddel, herunder om SKAT finder, at ugesedlen - når den udfyldes i de relevante felter - opfylder de specifikke dokumentationskrav."
• "Selvom det ikke medfører ændring af selskabets indkomst, føler vi os ansvarlig for de ansatte og den udbetalte skattefrie rejsegodtgørelse. Det vil være muligt at generere store dele af materialet for hver enkelt chauffør i henhold til de specifikke dokumentationskrav ved hjælp af ugesedler, kørselsrapporter, data fra tarcograf og supplerende data fra bl.a. færge- og borregninger mv. Vi er villige til at allokere personale til denne meget tidskrævende opgave, men håber på en proportional løsning. Vi vil derfor meget gerne i dialog med SKAT om at finde en løsning uden at skulle involvere vores chauffører. Vi vil i den forbindelse også overveje, om virksomhedens skal anmode om at betale skatten på enkelte eller flere af den ansattes vegne i henhold til kildeskattelovens § 69 A."

1.5. SKATs bemærkninger og begrundelse til indsigelser fra selskabet
SKAT har gennemgået de indsigelser, der er modtaget fra selskabet, hvilket har resulteret i følgende afgørelse:

• SKAT vil give selskabet ret i, at det er en fejl i høringsbrevet, hvor der er henvist til SKM2010.889.VLR på side 8 og 9. Der skulle være henvist til SKM2010.778.VLR.
• SKAT kan oplyse, at det ikke kun er den udokumenterede skattefrie befordringsgodtgørelse, der beskattes, men det er hele den skattefrie befordringsgodtgørelse, der beskattes grundet manglende kontrol.
• SKAT kan oplyse, at forklaring til kørselsrapporter for de nævnte personer i svar på høringsbrev dateret den 18. maj 2015 er, at der mangler start- og sluttidspunkter, start- og slutsteder. Derudover mangler der delmål på kørselsrapporterne for chauffør 14.
• SKAT har ikke tidligere været bekendt med, at selskabet har lejet et værelse i by Y2.
• SKAT er dog af den opfattelse, at rejsen afbrydes, hvis værelset i by Y2 anvendes til overnatning.
• SKAT kan oplyse, at den nye ugeseddel, som selskabet har udarbejdet efterfølgende, ikke kan stå alene, idet der mangler oplysninger omkring delmål. Dette er direktør A også gjort opmærksom på ved telefonisk samtale den 21. maj 2015. Hertil har A oplyst, at der vil være yderligere underliggende materiale såsom kørselsrapporter og oplysninger fra det nye flådestyringssystem.
• Selskabet overvejer at anmode om at betale skatte for de ansatte efter kildeskattelovens § 69 A.Hertil er SKAT af den opfattelse, at der vil gives et afslag ved indsendelse af sådan en anmodning, idet SKAT skal tage højde for den korte ligningsfrist for de ansatte. Den korte ligningsfrist indebærer, at SKAT skal have varslet en ændring af indkomsten for 2013 senest den 30. juni 2015 for de ansatte jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.
• Kildeskattelovens § 69 kan SKAT ikke anvende, idet det ikke er vurderet, at selskabet har udvist forsømmelighed.

Efter gennemgang af indsigelserne fra selskabet, fastholder SKAT, at de udbetalte godtgørelser ikke godkendes som skattefri og vil blive beskattet hos de ansatte.

Dette er direktør A gjort opmærksom på ved telefonisk samtale den 26. maj 2015.
Dette er A indforstået med, og har tillige oplyst, at de vil være de ansatte behjælpelige med at finde det ønskede materiale og med at betale skatten.

SKAT kan hertil oplyse, at vælger selskabet at være behjælpelige med at betale de ansattes restskat, er der tale om, at selskabet giver de ansatte en kontantgave.

Kontantgaver er skattepligtige, og arbejdsgiveren skal indberette gaven som løn. Udgiften kan fratrækkes som en driftsomkostning.

Det fremgår af selskabets lønindberetning for 2014, at der er udbetalt skattefri godtgørelser med i alt 1.979.738 kr.
Under forudsætning af, at godtgørelserne er udbetalt på det samme grundlag, som det er konstateret i 2013, vil godtgørelserne ligeledes blive beskattet i 2014. Dette afventer en senere sagsbehandling ved SKAT.

Det henstilles til, at selskabet selv retter indeværende år i E-indkomstsystemet.

Øvrige punkter
Selskabets 2 tyskere:
Efter mødet i selskabet den 27. maj 2014 har SKAT konstateret, at selskabet har haft 2 tyskere ansat siden 1. oktober 2013, men der foreligger ingen oplysninger omkring deres skattefri rejsegodtgørelser.

SKAT har herefter ved telefonisk henvendelse til selskabet den 3. oktober 2014 spurgt, om der foreligger oplysninger omkring deres kørsel, samt hvor de har kørt.
Hertil har A oplyst, at de 2 tyskere hovedsageligt har kørt i Danmark i 2014 og i 2013 har de hovedsageligt kørt i Norge og Sverige.
De har kørt for G1, og han skal nok sende noget materiale, der kan dokumentere deres rejsegodtgørelser.

Ved møde hos SKAT den 24. oktober 2014 har A afleveret kørselsrapporter fra G1 mv.

Efter gennemgang af disse har SKAT konstateret, at de 2 tyskere har kørt for selskabet i hele 2013, men at de først er blevet ansat i selskabet i oktober 2013.

De 2 tyskere har kørt i Danmark hele 2013.
Ved møde hos SKAT den 12. november 2014 har SKAT forespurgt A, hvorfor selskabet ikke har indberettet løn for de 2 tyskere fra januar til og med september 2013, idet SKAT har konstateret, at de har kørt for selskabet hele 2013.
Hertil har A oplyst, at de 2 tyskere fra januar til og med september 2013 har været lejet via et vikarbureau.
SKAT har bedt om at få fakturaerne tilsendt fra vikarbureauet.
Den 1. december 2014 har selskabet i mail sendt de ønskede fakturaer vedrørende de 2 tyskere.

Af modtagne fakturaer fremgår det, at der ikke er tale om fakturaer udstedt fra et vikarbureau, men fra de 2 tyskere selv.

Selskabet har fratrukket udgiften under "fremmed arbejde uden moms".

Der foretages ikke yderligere.

(…)"

SKAT har ved erklæring af 10. november 2017 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling af 26. oktober 2017:

"Skatteankestyrelsen har i brev dateret den 26. oktober 2017 bedt SKAT om en udtalelse i den ovenfor anførte sag, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, og således enig i at selskabet ikke har udført effektiv kontrol med udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser.

Eftersom den fornødne kontrol ikke foreligger, kan udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse ikke godkendes. Den samlede udbetaling af rejsegodtgørelse på i alt 1.560.633 kr. er derfor skattepligtig for modtagerne.

SKAT er også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om at der ikke er mulighed for at foretage en forholdsmæssig regulering, således at alene de udbetalinger, hvor betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt, anses for skattepligtige.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt måtte opfylde betingelserne for at være på rejse, jf. for eksempel TfS1994.495.ØLR og SKM2001.504.ØLR.

Det fremgår også af Højesteretsdom i SKM2007.247.HR at en rejsegodtgørelse kun kan udbetales skattefri, såfremt arbejdsgiveren har ført den fornødne kontrol med grundlaget for udbetalingen."

Selskabets opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at udbetalingerne af skattefrie rejsegodtgørelser opfylder de gældende bestemmelser, hvorfor de er skattefri for modtagerne.

Der er til støtte herfor anført:

"Virksomheden har d. 31. maj 2015 modtaget SKATs høringsbrev (dateret 28. maj 2015). Det fremgår af afgørelsen, at SKAT ikke godkender virksomhedens udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, og at konsekvensen bliver, at alle udbetalte skattefri rejsegodtgørelser bliver skattepligtige for modtageren.

Vi er meget uforstående over SKATs beslutning om at gøre alle udbetalte skattefri rejsegodtgørelser skattepligtige for vores chauffører. Vi erkender, at der er sket mindre fejl i vores lønberegning og kontrol, men at gøre alle de udbetalte skattefri rejsegodtgørelser skattepligtige, finder vi ikke er proportionalt og acceptabelt for vores chauffører. Udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse beror på en konkret vurdering, som er afhængig af, hvilke øjne som kikker på hver enkelt sag. Vi har i forbindelse med lønberegningen og kontrollen inddraget vores naturlige kendskab til transportbranchen, herunder brugen af forkortelser, postnumre, kundenumre mv..

Vi er derfor ikke enige med SKAT i, at vi ikke har ført kontrol. Vi har ført kontrol, men der er sket fejl. Det er menneskeligt at fejl. SKAT har fx henvist til en forkert afgørelse i deres høringsbrev af 24. februar 2015, og SKAT har sendt breve til virksomhedens e-boks, som var til helt andre virksomheder.

Vi er endvidere ikke enige i SKATs vurdering af, at en tysk chauffør, som overnatter i et værelse, der midlertidig er lejet af virksomheden for at udnytte virksomhedens driftsmateriale bedst mulig, afbryder sin rejse. En rejse er ifølge rejsebegrebets definition, når en lønmodtager ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden mellem sin bopæl og det midlertidige arbejdssted. Vi har under hele forløbet været yderst behjælpelige og samarbejdsvillige lige fra dag 1, hvor vi havde besøg på vores adresse. SKAT fik udleveret 2 store flyttekasser. Vi har endda fået gendannet næsten alle køredata fra 2013, selvom vi kun skal gemme dem i 12 måneder. Vi har på intet tidspunkt prøvet at gemme noget eller omskrive noget. Vi har derimod bedt SKAT ([navn udeladt]) om at uddybe, hvad delmål er, og hvordan delmål skal dokumenteres i relation til et midlertidig arbejdssted, som store dele af døgnets 24 timer er i bevægelse, jf. bilag 1. Det er endnu ikke lykkes at få et svar herpå, heller ikke i vores seneste brev til SKAT, hvor vi af hensyn til vores fremadrettede lønberegning og ønsket om at kunne foretage en fornøden og tilstrækkelig kontrol har bedt om et bindende svar herom. Vi er efterladt med en følelse af, at SKAT sidder på lur i busken og bare venter på, at vi træder ved siden af, så de kan slå til.

Vi gerne bede om et møde med en sagsbehandler i Skatteankestyrelsen."

Klageren har ved skrivelse af 18. maj fremsat følgende bemærkninger til SKATs afgørelse:

"Virksomheden har d. 1. marts 2015 modtaget SKATs høringsbrev (dateret 24. februar 2015). Det fremgår af høringsbrevet, at SKAT ikke godkender virksomhedens udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, og at konsekvensen bliver, at alle udbetalte skattefri rejsegodtgørelser bliver skattepligtige for modtageren.

Vi erkender, at vores hidtidige lønberegningsmetode og kontrol til tider ikke har været god nok, og at der derfor er sket fejl. Vi håber dog, at vi i stedet kan indgå en dialog med SKAT om at finde en løsning uden at skulle involvere vores ansatte, som har ydet et godt stykke arbejde.

For så vidt angår den udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse, er der i brevet (side 8 og 9) henvist til SKM2010.889.VLR. Vi formoder, at der i stedet menes SKM2010.778.VLR, da uddraget af SKM2010.889.VLR ikke findes i brevet. B og A er indforstået med at den udbetalte udokumenterede skattefri befordringsgodtgørelse anses som almindelig A-indkomst.

Hvordan har vi tidligere kørt løn?
I forbindelse med selve lønberegningen, herunder beregning af den skattefri rejsegodtgørelse har vi ubevidst inddraget vores naturlige kendskab til branchen, og hvad der er naturlig forståelse for os i tale og skrift, virker ikke gennemskuelig for andre. Når vi fordeler turene ud på de forskellige lastbiler og chauffører, har vi således også fået kendskab til fx start- og slutsted, selvom det ikke direkte har fremgået af dokumentationen. De papirer, som chaufførerne har med hjem, har i en transportvirksomhed flere formål.
De anvendes bl.a. til lønberegning, afregning af kunder, dokumentation til forskellige lovpligtige indberetningssystemer (dansk statistisk, rapportering af farligt gods kørsel, refusion af moms fra Norge mv.), emballageregnskab osv. Oplysningerne og dokumentationen har således været til stede i forbindelse med selve lønberegningen, men dokumentationen er efterfølgende blevet skilt ad, anvendt til andre formål for til slut at blive arkiveret i forhold til det, der er fundet mest hensigtsmæssig for virksomheden fx som dokumentationsgrundlag for afregninger i forhold til regnskabsloven. Det vil i midlertidig være muligt at generere store dele af materialet for hver enkelt chauffør i henhold til de specifikke dokumentationskrav ved hjælp af ugesedler, kørselsrapporter, data fra tarcograf og supplerende data fra bl.a. færge- og broregninger mv.

Det er vores kunder, der bestemmer, hvornår en ny tur begynder. På en kørselsrapport kan en dato således være slutdato og samtidig startdato på en anden kørselsrapport. Skiftet fra en tur til næste tur vil for Norge turene typisk ske i løbet af en arbejdsdag (uden det nødvendigvis betyder hvil for chaufføren). Det interessante for kunderne er, hvornår der sker læsse- eller losse aktivitet. Der kan for ture, der strækker sig over mange kilometer, være kørselsrapporter med meget få aktiviteter, og hvor der ikke nødvendigvis er aktiviteter hver dag. Nogle kunder (typisk fødevarekunder) har ønsker om, hvordan kørselsrapporterne udfyldes i forhold til dato. Når en tur starter kort før midnat en dag og slutter næste dag, og de respektive kunder har forskellige ønsker til, om det skal være læssedatoen eller leveringsdatoen, der skal påføres kørselsrapporterne, har det tidligere givet anledning til forvirring og misforståelser.

Virksomhedens kommentarer til det indsendte materiale og SKATs tilbagemelding

Virksomheden har udleveret materiale i relation til skattefri rejsegodtgørelse for indkomståret 2013. Virksomheden havde forinden - for så vidt angår kørselsrapporter vedrørende kørsel i Norge - pakket materialet for hver chauffør i respektive charteks. Virksomheden har udleveret materialet i "rå" version uden at gennemgå det i relation de specifikke dokumentationskrav, som fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Virksomheden har efterfølgende sendt yderligere materiale, når der har været ønske om det fra SKAT. Virksomheden har bl.a. videresendt data fra tarcograf for hele 2013, som vi har modtaget fra vores nuværende leverandør (ITD) i forhold til opbevaring af køre- hviletidsdata. Virksomheden har således været meget hjælpsom med at levere papirmateriale under hele forløbet, og det er også lykkes at fremskaffe data fra tarcograf, selvom disse kun skal gemmes i 12 måneder, jf. køre-/hviletidsreglerne.

I forhold til den løbende opfølgning af, om vi overholder køre- hviletidsreglerne, får vi løbende tilsendt rapporter. Vi har derfor ikke tidligere haft behov for at tilgå serveren, hvor dataene opbevares. Men da flere af de fremsendte eksempler fra SKAT har forundret os, har vi fået adgang til serveren for selv at hente data. Vi har i den forbindelse konstateret, at dataene for de ansatte, hvis ansættelsesforhold ophørte inden 30. juni 2013 er slettet. Dette skyldes, at vores daværende leverandør i forhold til opbevaring af kørehviletidsdata (G2) kun opbevarer dataene i 12 måneder, jf. opbevaringskravet i køre-/hviletidsreglerne. Det betyder, at køre-/hviletidsdata for chauffør 20, chauffør 24, chauffør 12, chauffør 10, chauffør 9 og chauffør 26 er slettet. For disse chauffører har vi i midlertidig fortsat deres ugesedler og kørselsrapporter som dokumentationsgrundlag for den udbetalte skattefri rejsegodtgørelse.
SKAT har i brevet konstateret følgende:

1. Der er rejser, der bliver afbrudt, idet der har været kørsel om dagen med én chauffør og natkørsel med en anden chauffør i samme lastbil
2. Der er konstateret rejser, der er under 24 timer
3. Der er rejser, der bliver afbrudt grundet afstanden fra oplyste slutsted til den private bopæl
4. timer i henhold til tarcograf og ugeseddel stemmer ikke, idet det er konstateret, at der er udbetalt rejsegodtgørelser for flere timer, end der er registreret
5. Der udbetales rejsegodtgørelse for dage, hvor der ikke er registreret kørsel

Med brev af 20. marts 2015 har SKAT fremsendt eksempler på kørselsrapporter mv., som ikke opfylder kravene. De respektive eksempler var ikke ledsaget af en forklaring af, hvorfor SKAT ikke finder kravene opfyldt. For nogle af eksemplerne har det været relativt let at se, hvorfor SKAT har fundet, at de ikke opfylder kravene, mens det for andre eksempler ikke har været muligt for virksomheden at gennemskue, hvorfor SKAT har fundet, at disse ikke opfylder kravene, fx chauffør 1, chauffør 20, chauffør 14, chauffør 7 m.fl.

Vores kørsel foregår som udgangspunkt kun med én chauffør pr. lastbil. Efter materialet er kommet retur fra SKAT, erindrer vi efter en nærmere gennemgang af årets aktiviteter, at der har været en kort periode, hvor det var nødvendigt at leje et værelse i by Y2 til chaufførhvil for på den måde at anvende virksomhedens lastbiler mere effektivt, idet én chauffør har kørt i lastbilen om dagen, mens en anden chauffør har kørt natkørsel i samme lastbil. Værelset har været anvendt af chauffør 8. Chauffør 8s rejse er således ikke afbrudt.

Det er naturligvis en fejl, når det har været udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for rejser, der er under 24 timer. SKAT har bl.a. fremsendt:

• Et eksempel om chauffør 2, som i februar 2013 har fået udbetalt 386,00 timer i skattefri rejsegodtgørelse, hvoraf 12,5 timer ikke var berettiget.
• Et eksempel om chauffør 12, som i februar 2013 har fået udbetalt 259 timer i skattefri rejsegodtgørelse, hvoraf 4 timer ikke var berettiget.
• Et eksempel om chauffør 19, som i marts 2013 har fået udbetalt 122,75 timer i skattefri rejsegodtgørelse, hvoraf 7 timer ikke var berettiget.

Omfanget af de uberettiget timer er i relation til de berettiget rejsetimer dog af mindre karakter.

Vi erkender, at det er en fejl, når ansatte har fået udbetalt skattefri rejsegodtgørelse i de tilfælde, hvor hvilet er sket nær ved/på de ansattes bopæl. Omfanget af dette er dog begrænset.

Udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse til en ansat i forbindelse med et kursus er naturligvis også en fejl.
Den ansatte har i løbet af 2013 fået udbetalt 5.424 timer i skattefri rejsegodtgørelse, hvoraf de 73 timer var uberettiget.

Beregningerne for chauffør 8 og chauffør 25 er vedhæftet til støtte for de udbetalinger af skattefri rejsegodtgørelse, hvor antal hele udedøgn alene har været noteret på ugesedler. Der er foreløbig foretaget beregninger for chauffør 8 og chauffør 25, da det er tidskrævende at foretage disse beregninger. Yderligere beregninger kan leveres, hvis dette ønskes.
SKAT har fremsendt kørselsrapporter, hvor det ikke har været muligt for SKAT at se, hvem der har været chauffør på den pågældende tur. Virksomhedens bemærkninger til hvert enkelt eksempel fremgår af bilag A.

Hvad har vi gjort i forhold til lønkørsel fremadrettet?

På baggrund af de fremsendte eksempler, erkender vi, at der er sket fejl, og at vores hidtidige lønberegningsmetode og kontrol til tider ikke har været god nok. Vi har lært af disse fejl, og har bl.a. efter vejledning fra SKAT og SKAT's meget overskuelige hjemmeside indført flere tiltag for, at disse fejl ikke vil kunne gentage sig. Vi har bl.a.:

• Allokeret flere personressourcer til lønkørsel
• Udarbejdet en ny ugesedddel, se bilag B
• udarbejdet en ny lønberegningsskabelon.
• investeret i flådestyring og er snart færdig med at få monteret dette i alle køretøjer. Der er tale om en større investering og monteringsopgave, som skal planlægges ind i virksomhedens drift, idet de enkelte køretøjer skal tages ud driften, mens monteringen foregår
• bestemt, at kørselsrapporter udfyldes som kunden ønsker det i forhold til læssedato eller leveringsdato, men samtidig udfyldes med begge dage fx tirs/ons, når transporten sker hen over midnat.

Med disse tiltag vil:

• rejser, der er under 24 timer, automatisk blive opdaget af virksomhedens nye Lønberegningsskabelon
• rejser, der bliver afbrudt (og dermed afsluttet), fremgå tydeligere på den nye ugeseddel og være nemmere at sammenligne med kørselsrapporterne.
• det fremgå, hvor der foretages hvil i løbet af ugen, så det i højere grad er muligt at kontrollere, hvor der holdes hvil i forhold til den ansattes bopæl.

Vi vil meget gerne have en tilbagemelding fra SKAT i forhold til vores nye ugeseddel, herunder om SKAT finder, at ugesedlen - når den udfyldes i de relevante felter - opfylder de specifikke dokumentationskrav.

Vores forslag til løsning

Selvom det ikke medfører ændring af selskabets indkomst, føler vi os ansvarlig for de ansatte og den udbetalte skattefri rejsegodtgørelse. Det vil være muligt at generere store dele af materialet for hver enkelt chauffør i henhold til de specifikke dokumentationskrav ved hjælp af ugesedler, kørselsrapporter, data fra tarcograf og supplerende data fra bl.a. færge- og broregninger mv. Vi er villige til at allokere personale til denne meget tidskrævende opgave, men håber naturligvis på en proportional løsning. Vi vil derfor meget gerne indgå en dialog med SKAT om at finde en løsning uden at skulle involvere vores chauffører. Vi vil i den forbindelse også overveje, om virksomheden skal anmode om at betale skatten på enkelte eller flere af de ansattes vegne i henhold til kildeskattelovens § 69 A."

Der er endvidere fremsat bemærkninger til SKATs udtalelse af 17. september 2015:

"Vi har modtaget Skatteankestyrelsens brev af 17. september 2015 vedlagt SKATs udtalelse af samme dato.

Det fremgår bl.a. af SKATs udtalelse, at "H1 A/S har udarbejdet en kørselsrapport1 (bilag B), hvilket indhold tidligere er drøftet med direktør A. Kørselsrapporten indeholder de punkter, der fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 1, stk. 2, med undtagelse af rejsens mål/delmål, hvilket direktør A er orienteret om". I tilknytning hertil oplyste jeg, at der på ugesedlen vil være henvist til kørselsrapporter som underliggende dokumentation, eller at der vil kunne trækkes oplysninger fra det digitale flådesystem. SKAT har ikke kommenteret herpå.
I henhold til bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse og befordringsgodtgørelse skal bogføringsbilaget bl.a. udfyldes med mål og evt. delmål. Når der er tale om mobile arbejdssteder og arbejdssteder, der konstant flytter sig, kan der - afhængig af hvor detaljeret delmål skal være dokumenteret for transportbranchen - være tale om rigtig mange delmål. Vi formoder, at behovet for udfyldelsen af "delmål" på bogføringsbilaget beror på en konkret individuel vurdering i forhold til den enkelte lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold, når den juridiske vejledning ikke indeholder en objektiv definition af, hvad "delmål" er. I relation til at kunne foretage den fornødne kontrol i henhold til BEK nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse og befordringsgodtgørelse, er det vores opfattelse, at det primært må være rejsens varighed og afstanden mellem overnatningsstedet (hvilestedet) i forhold til den sædvanlige bopæl, der giver værdi og skal kontrolleres i relation til rejsebegrebet og ikke så meget de respektive steder, hvor chaufførerne læsser og losser i løbet af en/flere på hinanden følgende arbejdsdag(e), jf. SKM2008.259.LSR og SKM2009.458.LSR."

Der er under mødet mellem selskabet, dettes repræsentant og Skatteankestyrelsen yderligere uddybet faktiske forhold i forbindelse med de punkter som anført af SKAT i afgørelsen af 28. maj 2015. Det forklares af selskabet, at slut- og startsted er virksomhedens adresse.

SKAT har konstateret at, der er sket udbetalinger på baggrund af rejser der afbrydes. Hertil anfører selskabet, at der er tale om weekendophold for chaufføren, hvor deres system ikke har kunne håndtere at rejsen er afbrudt. Dertil har der også været uklarhed i forbindelse med rejsebegrebet. Rejsebegrebet er angivet til 13 timer i overenskomsten indgået mellem selskabet og 3F.

Ligeledes er der udbetalt godtgørelser, hvor der returneres til selskabets adresse. Hertil anføres det at selskabet ikke mener at der er tale om afbrydelse af rejsen, da stoppet på selskabets adresse er sket som led i arbejdet. Eksempelvis nævnes skift af trailer eller køretøj.

Selskabet stiller sig undrende overfor SKATs udtalelse vedrørende chaufførkortene, hvor det bl.a. konstateres at kortene har været taget ud af bilen under rejser. Hertil angiver selskabet flere årsager: Chaufførkort bliver blandt andet taget ud når en anden betjener køretøjet, når chaufføren forlader køretøjet.

Endeligt anfører SKAT, at der er udbetalt godtgørelser for kørsel der ikke er registreret i tarcografen.
Dette begrundes med, at 4 chauffører ikke var indført i de nye systemer og derfor havde selskabet ikke mulighed for at indhente data til sagen. Ligeledes kunne der opstå problemer med registrering af kørslen når chaufførkort var bortkommet eller lignende. Kørslen blev i stedet for registreret med kørestrimler.

Selskabet er indstillet på at foretage regulering i det omfang, at der ikke har været foretaget fornødent kontrol, herunder eksempelvis ved udbetalinger af rejsegodtgørelser for rejser under 24 timer.

Klagerens repræsentant har efter mødet fremsendt følgende bemærkninger:

"Som advokat for H1 A/S fremsendes hermed supplerende bemærkninger i den verserende klagesag, som opfølgning på mødet den 23. august 2017.

1 PÅSTAND

Klagers påstand præciseres således:

1.1 SKAT tilpligtes at anerkende, at de af klager udbetalte skattefri rejsegodtgørelser i 2013 godkendes.

2 SUPPLERENDE SAGSFRESTILLING

Klager driver vognmandsvirksomhed med transport af gods. Klager ejer selv en række trækkere og trailere. Klager foretager kørsel med egne ansatte chauffører for forskellige speditører. Hovedparten af klagers kørsel foregår i eller til Norge.

2.1 Køre- hviletidsbestemmelser

Planlægningen af de forskellige kørsler hos klager, er tilrettelagt således at kørslen til en hver tid overholder kørehviletidsreglerne. Samtidig er kørslen dog planlagt med det formål at sikre, den størst mulige effektivitet hos chaufførerne, sådan at den maksimale kapacitet kan udnyttes. Som bilag 1 vedlægges Danske Vognmænds guide til køre- hviletidsreglerne.

Som det fremgår heraf, betyder køre- hviletidsbestemmelserne i grove træk, at den daglige maksimalt tilladte køretid udgør 9 timer, den ugentlige maksimale tilladte køretid udgør 56 timer, mens den samlede maksimale køretid i en to ugers periode, ikke må overstige 90 timer.

Der må maksimalt køres i en periode på 4 timer og 30 minutter, inden der skal holdes 45 min. pause.

Herefter kan der igen køres i 4 timer og 30 minutter. Når der samlet er kørt i 9 timer, skal der holdes hvil. Dette kan enten ske i form af et regulært dagligt hvil på mindst 11 sammenhængende timer, eller som et reduceret dagligt hvil på 9 sammenhængende timer. Det reducerede daglige hvil må højest benyttes 3 gange ugentligt, og medfører samtidig, at pausen mellem de 2 køreperioder skal udstrækkes til 3 sammenhængende timer.

Foruden kørsel og hvil, skal chaufføren registrere "andet arbejde" i form af fx læsning og losning eller andet arbejdet. Dette arbejde tæller ikke som køretid, men må ikke finde sted i pauserne eller under hvileperioderne.
Køre -hviletiden opgøres således i blokke af 24 timer. Når chaufføren har haft 6 sådanne blokke, skal han afholde et ugentligt hvil på mindst 45 sammenhængende timer. Det ugentlige hvil kan reduceres ned til 24 timer, mod at det ugentlige hvil forlænges tilsvarende i den efterfølgende uge.

Beregningen af køre-hviletiden sker i 24 timers blokke, uanset om køretiden i blokken er helt "opbrugt". Selvom der kun er brugt køretid svarende til en halv blok, kan der ikke startes en ny blok, før den første blok er udløbet.

2.2 Aflønning af chauffører

De ansatte chauffører er aflønnede efter overenskomsten på transportområdet vedr. grænseoverskridende transport, indgået mellem Danske Vognmænd og 3F. Overenskomsten vedlægges som bilag 2.

Aflønningen sker i henhold til overenskomsten, og således at chaufførerne aflønnes for antallet af timer, fra det tidspunkt hvor arbejdet påbegyndes, og indtil det tidspunkt hvor arbejdes afsluttes.

Chaufførerne får samme løn i hele den periode hvor deres kørsel står på, uanset om de holder stille og fx afvikler hvil, eller de er undervejs.

Aflønningen stopper derfor først når turen er tilendebragt, eller denne afbrydes, hvis chaufføren ankommer til sin bopæl, hvis han har mulighed for 3 timers ophold, eller opholdet sker på chaufførens foranledning.

Derudover fik chaufføren betaling efter antallet af kørte kilometer, med en fast takst.

2.3 Den udførte kontrol

Klager har løbende ført kontrol med udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse.

Til brug for udførelsen af kontrollen har klager modtaget udfyldte "køresedler" fra den enkelte chauffør. Herpå var anført starttidspunkt og sluttidspunkt. Altså det tidspunkt hvorfra chaufføren er påbegyndt arbejdet, og det tidspunkt hvor chaufføren afsluttede arbejdet. Køresedlerne angik en uge af gangen.

Herudover, fremgik den anvendte lastbils start- og slut km stand af køresedlen.

På baggrund af de indleverede køresedler blev der afregnet timebetaling og skattefri kørselsgodtgørelse, samt betaling for de kørte km, i henhold til de aftalte satser.

Sammen med køresedlerne afleverede chaufførerne fragtsedler over den kørte rute, som angav alle delmål på turen. Fragtsedlerne indeholdt i øvrigt en nærmere beskrivelse af hvilke varer chaufføren havde fragtet, og for hvilken speditør kørslen var sket for. Klager kunne derfor afregne kørslerne overfor speditørerne, på baggrund af fragtsedlerne.

Der blev foretaget en samlet kontrol af køresedler og fragtsedler, som blev sammenholdt med tachometer udskrifter vedrørende chaufførernes køre -hviletidsregler.

3 ANBRINGENDER
Det gøres overordnet gældende, at klager har opfyldt betingelserne for at foretage skattefri udbetaling af rejsegodtgørelse.

Til støtte herfor gøres det gældende, at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse var tilstede. Dette behandles under punkt 3.1.

Derudover gøres det gældende, at klager har kunnet foretage - og rent faktisk har foretaget en effektiv kontrol af de udbetalte skattefrie godtgørelser. Dette behandles under punkt 3.2.

Endelig har SKAT i afgørelsen oplistet en række punkter, som skulle være blevet konstateret under gennemgangen af det modtagne materiale fra klager. Dette behandles under punkt 3.3.

3.1 Betingelserne for skattefri udbetaling af rejsegodtgørelse er opfyldte

Når en lønmodtager er på rejse efter LL § 9 A, stk. 1, kan arbejdsgiveren dække lønmodtagerens udgifter til kost og småfornødenheder med en standardsats uden dokumentation for de udgifter, lønmodtageren har afholdt. Standardsatsen er fastsat i ligningsloven eller i visse tilfælde af Skatterådet.

For at der er tale om en rejse, er det en forudsætning, at medarbejderen har et midlertidigt arbejdssted, en sædvanlig bopæl og overnatter uden for hjemmet.

Dertil er der to forhold, der afgør, om en medarbejder er på rejse: Afstanden og arbejdet.

For at der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, er det et krav at der er tale om en midlertidig arbejdsplads og at denne har en sådan afstand til chaufførens sædvanlige bopæl, at det ikke muligt at overnatte her.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt kun midlertidigt i en 12 måneders periode. Denne begrænsning gælder imidlertid ikke for lastbilchauffører, eller andre arbejdstagere, hvis arbejde flytter sig, jf. LL § 9A, stk. 5.

Klagers chauffører kører ud fra klagers kontor søndag aften eller mandag morgen. Herefter går turen oftest enten nordpå mod Norge eller sydpå gennem Tyskland. Chaufføren returnerer lastbilen på klagers kontor fredag, når ugens kørsler er gennemført.

Det følger af afgørelsen SKM2008.259.LSR at en lønmodtager kan anses for at være på rejse de dage hvor den daglige transporttid sammenholdt med arbejdstiden medfører, at lønmodtageren alene kan opholde sig på sin bopæl 11 timer eller mindre.

Klagers chauffører har foretaget langt størstedelen af overnatningerne uden for Danmark, enten i forbindelse med kørsel i Norge eller i Sydeuropa. Disse overnatninger overholder kravet om midlertidigt arbejdsplads.

Når klagers chauffører undtagelsesvist har foretaget overnatning i Danmark, har dette været en sådan afstand fra deres hjem, at det ikke var muligt at komme hjem og overnatte i kørehviletidsperioden. Hertil kommer, at chaufførerne ikke har været berettiget til at forlade lastbilen i hvileperioder af hensyn til lasten og de forskellige transport hensyn, fx ved temperatur gods.

Endeligt gøres det gældende, at det på grund af chaufførernes køre-hviletidsregler i realiteten aldrig vil være muligt, for en chauffør at gøre et ophold på sin sædvanlige bopæl i mindst 11 timer, medmindre chaufføren standser ved bopælen.

På denne baggrund gøres det gældende, at betingelserne for udbetaling af skattefrit godtgørelse har været opfyldt.

3.2 Effektiv kontrol
Det gøres overordnet gældende, at det har været muligt for klager at gennemføre en effektiv kontrol af de udbetalte skattefrie godtgørelser, og at klager rent faktisk har gennemført en effektiv kontrol.

I Landsskatterettens afgørelse af 30. november 2010, i j.nr. 09-02845 forelå dokumentationen i form af broafregninger, færgeafregninger, dieseltankninger, kørselsrapporter og månedlige afregninger fra speditører og kunder, køreskiver eller chaufførkort (tachometerudskrifter), månedlige kørselsregnskaber for de enkelte chauffører, samt service og olieskift for de enkelte biler.

I nærværende sag har klager adgang til den samme dokumentation. Dokumentationen i form af broafregninger, færgeafregninger, dieseltankninger samt dokumentation for de enkelte service og olieskift, indgår i den samlede kontrol af køreskiver/chaufførkort (tachometerudskrifter), køresedlerne og fragtsedlerne - som i øvrigt benyttes til afregning overfor speditører og andre kunder.

Klager har altså haft adgang til de samme oplysninger som vognmanden i den refererede sag, og har udført en tilsvarende kontrol.

Landsskatteretten udtalte i forbindelse med afgørelsen af 30. november 2010, i j.nr. 09-02845, at "Selskabet har udfoldet store bestræbelser for at sikre dokumentation for at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse har været opfyldt. De stedlige skattemyndigheder har endvidere i et lignende tilfælde godkendt rejsegodtgørelse fra selskabet til en medarbejder i selskabet som skattefri. Det må herefter lægges til grund, at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse har været opfyldt, og den påklagede afgørelse ophæves derfor."

Det gøres gældende, at klager har udført en kontrol tilsvarende den udførte i den refererede sag, og at klager derfor har ført den fornødne og en tilstrækkelige kontrol.

Det følger af afsnit C.A.7.2.8 i den juridiske vejledning, at:
"Ved udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse skal arbejdsgiveren eller hvervgiveren føre kontrol med:

• rejsens erhvervsmæssige formål,
• rejsens start- og sluttidspunkt, antallet af erhvervsmæssige rejsedage,
• rejsens mål og eventuelle delmål og
• beregningen af rejsegodtgørelsen - herunder de anvendte satser."

Det gøres gældende, at klager har ført kontrol med punkterne i den juridiske vejledning. Punkterne gennemgås i den følgende.

3.2.1 Rejsens erhvervsmæssige formål

Idet hele rejsen er sket med det formål at fragte gods for klager, har chaufførernes rejse altid haft et erhvervsmæssigt formål. Det erhvervsmæssige formål dokumenteres yderligere af chaufførernes fragtsedler, hvori der redegøres for hvert enkelt delmål og leverancen hertil.

Der er ikke sket kørsel/rejse som ikke har været af erhvervsmæssig karakter, dvs. som ikke har omhandlet transport af gods, afhentning af trailer/gods, transport til værksted eller lignende.

Det gøres derfor gældende at kontrollen for så vidt angår dette punkt er opfyldt.

3.2.2 Rejsens start- og sluttidspunkt, antallet af erhvervsmæssige rejsedage

Rejsens start- og sluttidspunkt fremgår af de udfyldte køresedler som chaufførerne afleverer. Kørersedlerne er løbende kontrolleret, og køresedlerne er i forbindelse med denne kontrol blevet sammenholdt med tachometer udskrifterne,

Det bemærkes, at de angivne start- og sluttidspunkter også danner grundlag for lønudbetalingen til chaufførerne, hvorfor der naturligvis er sket behørig kontrol af de angivne tidspunkter.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at de angivne start- sluttidspunkter på de udfyldte køresedler naturligt er afrundede, til hele kvarterer, halve eller hele timer. Samme "afrunding" sker naturligvis ikke på tachometer udskrifterne, hvorfor der kan forekomme mindre afvigelser mellem de angivne start og sluttidspunkter og tachometer udskrifterne.

Endvidere skal eventuel klargøring af lastbilen, evt. tjek af lys, olie mv., udpakning af tøj og øvrige private genstande i lastbilen etc., i henhold til reglerne om køre-hviletid, registreres som andet arbejde. På samme vis skal tidsforbruget til disse forberedelser indgå i aflønningen af chaufføren, i henhold til overenskomsten.

Efter reglerne om køre- hviletid og reglerne om aflønning af chauffører iht. overenskomsten, skal denne tid medregnes i "rejsen". Klager har derfor ikke været opmærksom på, at SKAT ikke anser den tid som anvendes på tjek af fx lastbilens lygter, olie mv. forud for rejsens påbegyndelse, for en del af rejsen. Men derimod først anser rejsen for påbegyndt når lastbilen "ruller" væk fra klagers adresse.

Klager har derfor beregnet rejsens start- og sluttidspunkt i overensstemmelse med køre- hviletidsreglerne og overenskomsten. I forbindelse med nærværende sag, er klager blevet opmærksom på, at SKAT fortolker "rejsebegrebet" anderledes end køre- hviletidsreglerne og overenskomsten.

I forbindelse med indgivelse af chaufførernes individuelle klager, er den tid i begge ender af ugen, som efter SKATs opfattelse ikke er rejsetid, fratrukket, opgørelsen over chaufførernes skattefrie udbetalinger.

Det er muligt på baggrund af den dokumentation som klager er i besiddelse af, helt præcist at beregne den tid som ikke udgør rejse efter SKATs opfattelse.

På denne baggrund gøres det derfor gældende, at klager har haft det fornødne materiale til foretage en effektiv kontrol, det gøres endvidere gældende, at klager også har foretaget en faktisk kontrol af udbetalingerne.

I relation til antallet af rejsedage, har klager endvidere ført kontrol med indleverede køresedler og sammenholdt disse med fragtsedlerne mv.

For fuldstændighedens skyld skal det bemærkes, at i de få tilfælde, hvor rejsen er "afbrudt" med besøg på bopælen i løbet af ugen, er den tid som har været anvendt på bopælen alene "fratrukket" i den samlede rejse.

Dette skyldes at klager har fortolket rejsebegrebet i medfør af køre- hviletidsreglerne og overenskomsten. I medfør køre- hviletidsbestemmelserne er en rejse eksempelvis først afbrudt med et ugehvil på mindst 24 timer.

På samme vis som ved fortolkningen af rejsens start- og sluttidspunkt, er der efterfølgende sket regulering af de udbetalte godtgørelser, i de få tilfælde, hvor klagers fortolkning af rejsereglerne efterfølgende har vist sigt, at medføre at der blev udbetalt for meget rejsegodtgørelse.

Det skal bemærkes, at den korrektion der efterfølgende er foretaget af udbetalingerne til chaufførerne, udgør mindre end 1 % af de udbetalte godtgørelser.

Det forhold, at klager forholdsvist let har kunnet tilrette opgørelsen over de skattefrie godtgørelser, på baggrund af den ændrede forståelse af reglerne, underbygger endvidere påstanden om, at klager har været i besiddelse af tilstrækkelig dokumentation, og at klager har ført den fornødne kontrol med udbetalingerne.

Det forhold at klagers kontrol er sket på baggrund af en delvis forkert opfattelse af reglerne, kan ikke medføre at den gennemførte kontrol tilsidesættes, særligt ikke når kontrollen har været af en sådan karakter, at opgørelsen efterfølgende kan korrigeres, på baggrund af den nye forståelse af reglerne.

Det gøres derfor gældende, at der er ført en tilstrækkelig kontrol med disse forhold.

3.2.3 Rejsens mål og eventuelle delmål

Det gøres gældende at kontrollen vedrørende dette punkt er opfyldt.

Rejsens mål og delmål fremgår af de udfyldte fragtsedler. Det er således muligt på disse, at se alle samtlige mål og de enkelte delmål samt leverancerne hertil.

På denne baggrund gøres det gældende, at også denne betingelse er opfyldt.

3.2.4 Beregningen af rejsegodtgørelsen - herunder de anvendte satser

Beregningerne, herunder de anvendte satser, er foretaget på særskilt bilag.

Eksempel på sådanne beregninger for en chauffør, fremlægges som bilag 3.

Det bemærkes, at der i flere tilfælde er sket aconto udbetaling, som efterfølgende er reguleret. Såvel a conto udbetalingen som den efterfølgende regulering fremgår af beregningerne.

I den fremlagte beregning i bilag 3, er der udbetalt a conto for uge 12 svarende til 100 timer - løn og rejsegodtgørelse, samt km. 2.500. Der er efterfølgende sket regulering af den udbetalte a conto, i det registrerede for uge 12.

Her ses det således i bilag 3, at der i den følgende periode, fra 17-3-2013 til 23-03-2013, er sket regulering i udbetalingen, således at de tidligere udbetalte 100 timer - løn og rejsegodtgørelse, samt km. godtgørelsen for 2.500 km., er fratrukket i beregningen.

Det gøres på denne baggrund gældende, at der er udarbejdet beregninger for rejsegodtgørelsen som indeholder de anvendte satser, og at der udført den fornødne kontrol af opgørelserne, herunder i forbindelse med udbetaling af a conto beløb.

3.3 SKATs anbringender

SKAT har i den påklagede afgørelse anført, at der er konstateret fejl i enkelte opgørelser over den udbetalte rejsegodtgørelse.

SKAT har beklageligvis ikke henvist til specifikke opgørelser endsige chauffører hvorfor det ikke, selv efter en nærmere gennemgang af materialet, har været muligt at identificere de af SKAT påståede fejl.

Som det imidlertid fremgår af afsnit 3.2.2 ovenfor, har klager fortolket rejsebegrebet i overensstemmelse med køre- hviletidsbestemmelserne og overenskomsten for chaufførerne, og har ikke været opmærksom på, at begrebet skulle fortolkes mere restriktivt i forhold til SKAT.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det fremgår af overenskomstens § 4, stk. 1, sidste afsnit, at: Såfremt statens regler for bilagsfri udgifter ændres, optages forhandlinger om fastsættelse af nye rejsegodtgørelser og døgnbetalinger. Såfremt der ikke opnås enighed, aflønnes i henhold til ovennævnte timesats."

Klager har på denne vis haft opfattelse af, at rejsebegrebet i forhold til SKAT, skulle fortolkes på samme vis som i overenskomsten.

Dette underbygges også af, at aflønningen i medfør af overenskomstens § 4, stk. 1, udgør en døgnbetaling for 24 timer, samt en rejsegodtgørelse.

Desuagtet det ikke har været muligt at konstatere flere af de af SKAT påståede mangler, skal de enkelte anbringender kort kommenteres nedenfor.

3.3.1 Der mangler start- og slutsted mange steder

Det bemærkes indledningsvist, at det ikke et krav i BEK. 173 fra 2000 at start/slutsted fremgår, jf. § 1, stk. 2.

Det fremgår heller ikke af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.7.2.8, at start og slut sted skal angives eller kontrolleres.

Det kan dog lægges til grund i sagen, at start/slut altid har været i by Y1. Kun i helt særlige tilfælde, har en chauffør haft start/slut hjemme, hvor dette har passet ind i den videre kørsel. Er der helt undtagelsesvist en sådan anden start/slut lokation, fremgår dette af køresedlerne.

To chauffører har som fast udgangspunkt kørt ud hjemmefra af hensyn til den kørsel, som de havde og brændstoføkonomien. Dette fremgår af klagerne for disse chauffører.

3.3.2 Der mangler dokumentation for kørsel

Dette er klager uforstående overfor.

Enkelte chaufførers tachografoplysninger har ikke været muligt at fremfinde, da det er alene er lovpligtigt at opbevare oplysningerne i 12 måneder efter registreringstidspunktet. Der foreligger imidlertid køresedler, fragtsedler og opgørelser over rejsegodtgørelsen for alle chauffører, for den omtvistede periode.

Det bemærkes, at det ikke fremgår ikke hvilken dokumentation der efterspørges, hvem der skulle mangle dokumentation for eller omfanget af den påståede manglende dokumentation. Det har derfor ikke været muligt, at fremlægge supplerende oplysninger.

3.3.3 Der mangler oversigt over hvorledes rejsegodtgørelsen er beregnet
Beregningen er fremsendt for de medarbejdere, for hvem afgørelsen er påklaget. Disse beregninger er tidligere udleveret til SKAT og klager er derfor uforstående over påstanden.

Der foreligger dokumentation for beregningen af godtgørelsen for alle chauffører, denne dokumentation er fremsendt til SKAT i forbindelse med sagen, og er indleveret til Skatteankestyrelsen, i forbindelse med klagerne for den enkelte chauffør.

3.3.4 Der er udbetalt rejsegodtgørelse for hele udedøgn, hvor bla. start og slut tid mangler, eller tiderne passer med hele døgn

Chaufførerne får løn efter antallet af timer de er væk hjemmefra - dvs. uanset om de kører, sover eller læsser eller losser. Chaufførerne er på eksport overenskomst idet stort set alle ture er "ugeture", dvs. med start søndag/mandag og retur fredag/lørdag.

I ganske særlige tilfælde, har der været tale om turer under 24 timer. Ifølge overenskomsten skal der stadig honoreres for mindst 24 timer.

Som udgangspunkt har man anvendt de aflønnede timer til opgørelsen af § 9A godtgørelsen, da det er timer væk fra hjemmet man aflønner - og dette derfor svarer til en rejse.

Man har ikke været opmærksom på, at der enkelte gange har været aflønnet flere timer, end chaufføren har kørt, fordi dette var påbudt efter overenskomsten.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 og 3.3 ovenfor.

I chaufførernes klager, har man fratrukket disse "fejl udbetalte" beløb.

3.3.5 Der er udbetalt rejsegodtgørelse for rejser under 24 timer

Der henvises til punkt 3.3.4 ovenfor.

3.3.6 Der er fejl i antal timer

Antallet af timer chauffører registrerer ved kørslen er sammenholdt med timerne på chaufførens tachograf (køre-/hviletidsregler)

Starter en chauffør med at læsse/losse inden afgang, registreres dette i køre/hviletidsregistreringen.

Det er imidlertid SKATs opfattelse at man ikke er på rejse, selvom chaufførerne ifølge køre-

/hviletidsbestemmelserne og chaufførernes overenskomst er påbegyndt rejsen.

Man har ikke været opmærksom på denne forskel mellem SKATs opfattelse af hvornår en rejse er påbegyndt ctr. Køre-/hviletidsreglerne og overenskomsten.

Køre-/hviletidsreglerne er som udgangspunkt styrende for alt drift i hele klagers virksomhed, det er disse regler der styrer alt planlægning af ruter mv. og det er inden for disse regler, at ruter og udnyttelse af vognparken søges optimeret mest muligt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 og 3.3 ovenfor.

I chaufførernes klager, har man fratrukket disse "fejl udbetalte" beløb.

3.3.7 Der er sket reducering af timer hvor rejsen evt. kan være afbrudt

Dette vil som udgangspunkt være fordi rejsen rent faktisk er afbrudt fx ved "besøg" hjemme hos familien.

Opholds/pausetiden er så trukket fra. Man har ikke været opmærksom på, at der så er tale om 2 rejser. - Det er der ikke iht. køre-/hviletidsreglerne og overenskomsten.

Som udgangspunkt, vil der i lang hovedparten af disse tilfælde, være tale om 2 rejser på mere end 24 timer, på hver side af "hjemmepausen" - de få gange hvor dette ikke er tilfældet, er beløbene reduceret i chaufførernes klager.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 og 3.3 ovenfor.

I chaufførernes klager, har man fratrukket disse "fejl udbetalte" beløb.

Alt hos klagers virksomhed er centraliseret omkring køre-/hviletidsbestemmelserne. Når køretiden "udløber" og der skal holdes pause, er det ikke muligt at fortsætte kørslen til fx hjemmet, selvom der kun er 10 km.

De eneste undtagelser hertil, er ved såkaldt force majeure i forhold til køre-/hviletidsbestemmelserne, fx hvis en bevogtet rasteplads er optaget, kan det være tilladt at køre til den næste, eller det ved kø/ulykke ikke er muligt at køre fra vejen og tage et hvil.

3.3.8 Der er udbetalt rejsegodtgørelse selvom der returneres til selskabets adresse og rejsen bliver afbrudt.

Det er klagers opfattelse, at et kort besøg hos arbejdsgiveren for at afhente/aflevere papirer, eller skifte lastbil/trailer ikke afbryder rejsen.

Det bemærkes, at der er tale om helt korte stop, hvor papirer/dokumenter er afleveret, hvis chaufføren alligevel var på vej forbi, eller hvis chaufføren har brug for en anden trækkraft, og derfor skal skifte lastbil/trailer med andre funktioner.

Det fremgår af SKATs styresignal SKM2008.853.SKAT, at:

"Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at medarbejderen hver dag eller nu og da afhenter arbejdssedler, modtager arbejdsmæssige instruktioner eller henter eller afleverer værktøj eller lignende på arbejdsgiverens adresse i København, ikke medfører, at medarbejderen kan anses for at have et sædvanligt (= fast) arbejdssted på arbejdsgiverens adresse."

Det følger således heraf, at klagers kontor ikke kan anses for chaufførernes faste arbejdssted.
Dette er derimod lastbilen, jf. LL § 9A, stk. 5.
Dette underbygges også af afgørelsen gengivet i SKM2009.458.LSR, hvori Landsskatteretten fastslog, at en chaufførs gentagne tilbagevende til et containerområde, hvor arbejdsgiveren havde konto, ikke medførte at rejsen var afbrudt.

Ved vurderingen af om rejsen var afbrudt, var det alene afgørende, om afstanden mellem det midlertidige arbejdssted (lastbilen) og chaufførens bopæl, var af sådan størrelse, at afstanden udelukkede muligheden for at tage hjem til den sædvanlige bopæl efter arbejdsdagens afslutning.

Klager er derfor principielt ikke enig med SKAT i, at rejsen afbrydes blot fordi en chauffør afleverer rejsedokumenter på klagers kontor, og herefter fortsætter kørslen.

På baggrund af den ovenfor refererede praksis, herunder SKATs styresignal, gøres det gældende, at rejsen ikke afbrydes ved et kort besøg på klagers kontor.

3.3.9 Der udbetales rejsegodtgørelse selvom

- Der er kørsel af en anden chauffør i samme lastbil
- Rejsen bliver afbrudt idet chaufførkortet tages ud af lastbilen
- Rejsen er under 24 timer idet chaufførkortet er tage ud af lastbilen

Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, hvornår disse forhold skulle være konstateret.

Det bemærkes, at der fra tid til anden, kan være 2 chauffører i en lastbil, da chaufførerne så har mulighed for at køre længere. Den anden chauffør holder så hvil i passagersædet. Dette ændrer imidlertid ikke på, at begge chauffører er på rejse.

I en periode på ca. 3 måneder i 2013, har en tysk chauffør i øvrigt været har været installeret på et værelse i by Y2. Dermed kunne udnytte lastbilen bedst muligt og samtidig naturligvis overholde køre-/hviletidsreglerne.

En chauffør kørte om dagen, en anden om natter.

Idet den tyske chauffør havde bopæl i Tyskland, var værelse i by Y2 i 3 måneders periode også et midlertidigt arbejdssted, og rejsen for den tyske chauffør blev derfor ikke afbrudt når chaufføren var færdig med kørslen og tog hvil på værelset.

Endeligt skal det bemærkes, at rejsen ikke nødvendigvis er afbrudt blot fordi chaufførkortet (tachografskiven) tages ud af lastbilen. Det kan fx være ved reparation, skifte af chauffør/lastbil, ligesom kortet enkelte gange tages ud under vil i lastbilen. Dataene fra kortet skal i øvrigt læses ud mindst hver 21. dag, og kortet vil naturligt blive taget ud i denne forbindelse.

3.3.10 Timerne stemmerne ikke mellem ugeseddel og tachograf

Der henvises til punkt 3.3.6 ovenfor.

3.3.11 Der er udbetalt rejsegodtgørelse, selvom der ikke er registreret kørsel på tachograf

Klager er uforstående overfor dette. Det er ikke oplyst hvornår dette skulle være sket, hvem der har fået udbetalt beløbet.

Der er udbetalt løn efter timerne på tachografen. Der er som udgangspunkt udbetalt rejsegodtgørelse for løntimerne. Der er ikke udbetalt løn uden der leveret et stykke arbejde - dvs. sket transport af lastbil.

Der er dog fra tid til anden udbetalt a conto, som efterfølgende er reguleret. Dette fremgår af opgørelserne for de enkelte chauffører."

Selskabet har den 24. november 2017 anført følgende:

"Vi har modtaget Skatteankestyrelsens brev dateret 10. november vedlagt et forslag til sagens afgørelse samt SKATs udtalelse i sagen.

Det fremgår, at Skatteankestyrelsen har vurderet, at der ikke er mulighed for at foretage en forholdsmæssig regulering, således at alene de udbetalinger, hvor betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt, anses for skattepligtige. Vi stiller os meget uforstående over for denne vurdering. Det vil - hvis der er vilje - være muligt at foretage en forholdsmæssig og retfærdig regulering, jf. bl.a. SKM2009.458.LSR, hvor man kunne foretage en konkret og proportional vurdering.

Alternativt har vi en klar forventning om, at dette også vil være konsekvensen for alle medarbejdere hos offentlige myndigheder, organisationer og andre virksomheder, hvor SKAT konstaterer eller bliver gjort opmærksom på få fejl i kontrollen, herunder manglende reduktion i standardbeløbet som følge af helt eller delvist fri kost fx mad på flyveturen i forbindelse med rejser.

Skatteministeren Karsten Lauritzen er for nyligt på et besøg hos vores brancheorganisation (ITD) blev præsenteret for de skatteudfordringer, som fylder meget i hele transportbranchen. Reglerne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, herunder om afstandsbetingelsen kan anses for opfyldt, når chaufføren er hybermobil og har midlertidigt arbejdssted, der hele tiden ændrer sig, når lastbilerne skal flyttes gods, var netop et af de emner skatteministeren blev præsenteret for."

Landsskatterettens afgørelse
Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer.
2. Rejsens erhvervsmæssige formål.
3. Rejsens start- og sluttidspunkt.
4. Rejsens mål med eventuelle delmål.
5. De anvendte satser.
6. Beregning af rejsegodtgørelsen.

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan kun anses for midlertidig i de første 12 måneder. Dette er imidlertid ikke en betingelse såfremt arbejdsstedet er mobilt, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelser for at være på rejse eller for erhvervsmæssig kørsel, jf. eksempelvis SKM2002.525.VLR, SKM2007.247.HR og SKM2009.430.HR.

Klageren har fremlagt dokumentation i form af dagsedler, kørselsrapporter, køresedler, eksportlønsedler og lønsedler. Derudover er der fremlagt tachografudskrifter for en række chauffører.

Det bemærkes, at hvert enkelt bilag i sig selv ikke indeholder de oplysninger som er angivet i § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000). Den fremlagte dokumentation angiver eksempelvis ikke modtagers navn, adresse og CPR-nummer, rejsens erhvervsmæssige formål, de anvendte satser og beregningen af godtgørelsen.

Dokumentationen i sin helhed ses dog at opfylde betingelserne for bogføringsbilag, jf. § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000).

Det kan konstateres, at der foreligger uoverensstemmelser mellem den faktiske udbetaling af rejsegodtgørelse og rejsetimerne angivet i udskrifterne fra tachografen. Der er således generelt udbetalt et større beløb end, hvad der er angivet af rejsetimer for chaufførerne i indkomståret 2013.

Uoverensstemmelsen skyldes dog i vist omfang, at tachografen ikke registrerer chaufførens samlede arbejdstid, hvorfor eksempelvis arbejdstiden inden kørslen påbegyndes ikke fremgår af tachografudskrifterne.
Ved gennemgang af dokumentationen kan det videre konstateres, at der er udbetalt rejsegodtgørelse for rejser under 24 timer. Eksempelvis er der i lønopgørelsen for chauffør 2 i perioden den 27. januar 2013 til den 22. februar 2017 udbetalt rejsegodtgørelse for en rejse med en varighed på 12,5 time på baggrund af dagsedlen for uge 7, herunder den 15. februar 2017.

Der ses ligeledes eksempler på udbetaling af godtgørelse i forbindelse med rejser, hvor modtagerens rejse afbrydes på grund af hvil foretaget på bopælen eller steder, der er i nærheden af modtagerens bopæl.

Det er endvidere konstateret, at der udbetalt rejsegodtgørelse i forbindelse med en rejse, hvor modtageren i en del af perioden deltog i et kursus. Eksempelvis er der udbetalt godtgørelse til chauffør 3 for hele perioden fra den 27. maj til 1. juni, hvor klageren var på kursus fra den 28. til den 29. maj 2013.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at der er ført effektiv kontrol i forbindelse med udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelser. Der er konstateret fejl, men fejlene anses for at være af bagatelagtige karakter, som blandet andet skyldes en forståelig misforståelse af rejsebegrebet. Fejlene udgør ifølge det oplyste 0,2 % af det samlede udbetalte beløb i rejsegodtgørelse. Landsskatteretten finder derfor ikke, at der er grundlag for at anse alle udbetalte godtgørelsesbeløb under ét for skattepligtig løn som sket af SKAT.

Landsskatteretten har alene taget stilling til selskabets sag. Landsskatteretten har herved ikke taget stilling til den skattemæssige behandling af de enkelte chaufførers sager.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse for indkomståret 2013.