Dokumentets metadata

Dokumentets dato:05-03-2018
Offentliggjort:02-05-2018
SKM-nr:SKM2018.194.VLR
Journalnr.:B-0045-18
Referencer.:
Dokumenttype:Kendelse


Inddrivelse - fordring - udenlandsk myndighed

SKAT havde foretaget udlæg i skyldners aktiver den 4. september 2017, hvilket udlæg fogedretten i Kolding ophævede den 20. december 2017 under henvisning til, at der ikke forelå dokumentation for grundlaget for kravet og under henvisning til, at skyldner havde indsigelser mod kravet.

Under kæresagen gjorde SKAT blandt andet gældende, at spørgsmålet i sagen var, hvorvidt sagen kunne fremmes på det foreliggende grundlag, og at prøvelsen, som fogedretten kunne foretage, angik fremgangsmåden ved inddrivelse af krav fra andre medlemsstater og ikke sagens materielle indhold. SKAT gjorde således gældende, at den ensartede akt i henhold til artikel 12 i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger) skulle anvendes som fundament i forbindelse med en inddrivelsessag, og at denne akt i sig selv var tilstrækkelig som fundament, såfremt den indholdsmæssigt overholdt betingelserne.

I den konkrete sag havde de tyske myndigheder anvendt den ensartede akt.

Vestre Landsret udtalte indledningsvist, at kravet, SKAT foretog udlæg for, efter sin art var omfattet af Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger.

Landsretten bemærkede endvidere, at skyldner over for fogedretten havde bestridt at skylde beløbet.

Herefter udtalte Vestre Landsret, at skyldners indsigelser ikke kunne prøves af fogedretten, men at fogedsagen kunne udsættes, hvis skyldner havde indbragt sagen for den kompetente instans i Tyskland, hvilket ikke var tilfældet. Direktivets betingelser for at inddrive beløbet hos skyldner var dermed opfyldt, og fogedretten havde ikke haft grundlag for at ophæve pantefogedudlægget.

SKATs påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling med henblik på foretagelse af udlæg blev derfor taget til følge


Parter

SKAT
(v/Kammeradvokaten v/Adv. Rune Derno)

Mod

A
(v/Adv. Maria Straarup)

Afsagt af landsretsdommerne

Lisbeth Parbo, Lars Christensen og Bjarke stig Andersen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes synspunkter

Fremlagte bilag:

- kæreskrift

- brev af 23. januar 2018 fra Fogedretten i Kolding med bilag

- udskrift af retsbogen (FS Jurist-9965/2017)

- opfølgende processkrift med bilag fra Kammeradvokaten v/advokat Rune Derno.

Ved kendelse af 20. december 2017 har Fogedretten i Kolding ophævet det udlæg, SKAT foretog den 4. september 2017, og afvist sagen.

Kendelsen er kæret af SKAT med påstand om, at fogedrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises med henblik på foretagelse af udlæg. Til støtte for påstanden har SKAT navnlig anført, at fogedretten i overensstemmelse med direktivet (Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger) har været forpligtet til at anvende anmodningen som et fundament, der kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Fogedretten kan ikke i den forbindelse prøve indsigelser mod det materielle krav, men sådanne indsigelser skal prøves ved domstolene i den bistandsøgende medlemsstat, jf. direktivets artikel 14. Der har derfor ikke været grundlag for at afvise sagen med henvisning til usikkerhed om det materielle grundlag.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Kravet, som SKAT foretog udlæg for ved udlægsforretningen den 4. september 2017, vedrører moms og skat pålagt i Tyskland. Kravet er efter sin art omfattet af Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger.

A har i fogedretten bestridt, at han skylder beløbet. Det fremgår af direktivets artikel 14, at A's indsigelse ikke kan prøves af fogedretten, men at fogedsagen kan udsættes, hvis A har indbragt sagen for den kompetente instans i Tyskland. Det er ikke oplyst, at A har indbragt sagen for den kompetente instans i Tyskland, og direktivets betingelser for at inddrive beløbet hos A er derfor opfyldt. Fogedretten har således ikke haft grundlag for at ophæve pantefogedudlægget.

Da udlægget er ophørt med at eksistere, hjemviser landsretten sagen til fogedretten til fornyet behandling med henblik på foretagelse af udlæg.

T h i b e s t e m m e s:

Fogedrettens kendelse af 20. december 2017 ophæves, og sagen hjemvises til Fogedretten i Kolding til fornyet behandling.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 2.500 kr. til SKAT.

Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet.