Dokumentets metadata

Skattepligt - fraflytning - ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - lempelse

Sagen handlede om, hvorvidt en direktør for et engelsk selskab var fraflyttet Danmark i indkomstårene 2007-2008 og dermed havde opgivet sin skattepligt til Danmark. I anden række handlede sagen om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettigede til at genoptage direktørens indkomst som følge af grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og hvorvidt direktøren var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor.

Byretten havde lagt til grund, at direktøren i de pågældende indkomstår havde fuld rådighed over sin og hustruens helårsbolig i Danmark, hvor hans hustru og børn fortsat boede, og hvor han opholdt sig, når han var i Danmark.

Byretten havde videre udtalt, at spørgsmålet herefter var, om direktøren havde løftet bevisbyrden for, at han til trods herfor havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. I relation hertil havde byretten fundet, at det ikke kunne lægges til grund, at familien rent faktisk besluttede at flytte til England og tog initiativ hertil. Det var således ikke godtgjort, at familien havde besluttet at sætte huset til salg, at de påbegyndte flytningen, at huset rent faktisk blev sat til salg, at de så på skoler og boliger i England, eller at familien på anden måde handlede, som om de ville flytte til England. Dertil kom, at direktøren i hele perioden havde boet på et lejet hotelværelse, når han opholdt sig i England, og at han ikke flyttede folkeregisteradresse eller oplyste de engelske myndigheder, herunder de engelske skattemyndigheder, om, at han havde taget ophold i England, ligesom familiens bohave forblev i Danmark i hele perioden.

På den baggrund havde byretten fundet, at direktøren ikke havde godtgjort, at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte i indkomstårene 2007 og 2008. Nogle håndskrevne ugesedler og oplysninger om, at han var "designated person" for det engelske selskab kunne ikke føre til et andet resultat.

Byretten havde endvidere fundet, at direktøren ved sin manglende selvangivelse af indtægterne fra England havde handlet groft uagtsomt. Byretten havde i den sammenhæng lagt vægt på, at direktøren de forudgående år havde selvangivet sin indtægt i Danmark, og at han således var bekendt med reglerne, samt at han måtte have indset, at han ikke ville flytte til England på det tidspunkt, hvor han havde pligt til at selvangive sine indtægter for 2007-2008.

Endelig havde byretten fundet, at direktøren ikke havde godtgjort, at han alene havde opholdt sig i Danmark i 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode i indkomstårene 2007 og 2008. Byretten havde derfor fundet, at direktøren ikke opfyldte betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dommen (SKM2017.234.BR).

Parter

A

Selvmøder

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Christian Holger Vang (prøve))

Afsagt af landsretsdommerne

Bodil Dalgaard Hammer, Gunst Andersen og Julie Skat Rørdam

Sagens oplysninger og parternes påstande

Lyngby Rets dom af 27. januar 2017 (BS 154-331/2015, SKM2017.234.BR) er anket af A, der principalt har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at han ikke var skattepligtig i Danmark i årene 2007 og 2008, hvorfor hans skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008 nedsættes med henholdsvis 539.875 kr. og 1.674.709 kr. A har endvidere nedlagt subsidiær påstand om, at 1) Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes fra 539.875 kr. til 0 kr., da det ikke var berettiget ekstraordinært at genoptage hans skatteansættelse for dette år, 2) Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at han for indkomstårene 2007 og 2008 eller kun det ene af indkomstårene er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, samt at den beløbsmæssige opgørelse heraf hjemvises til skattemyndighederne.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Der er under hovedforhandlingen afspillet optagelser fra tv-udsendelser.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A, SA og SE.

A har forklaret, at det har været en økonomisk katastrofe for familien, at færgerederiet gik konkurs, idet huset i Y5-by var pantsat for at rejse kapital til projektet. Der kom aldrig overskud ved driften, men stigningen i brændstofprisen fra 2007 var afgørende for, at selskabet måtte stoppe. G2 har også lidt tab. Det var hans ønske, at rederiet blev erklæret konkurs, da han ikke kunne se, at der var en fremtid for færgefarten. Konkursen førte til, at han ikke kan fremvise rederiets dokumenter. Han har ikke udført arbejde i Danmark i årene 2004 til 2008. Flytningen var planlagt, og der var udsigt til et hurtigt salg af boligen i Y5-by. Han flyttede nogle billeder, computerudstyr, et par kontorstole og garderoben med en kassevogn. Han havde herefter ikke hjemmekontor i huset i Y5-by. Det var et stort værelse, som han rådede over i Y6-by. Han købte ikke noget til privat forbrug i England, hvilket forklarer, at der ikke er posteringer fra England på hans kontoudtog.

SA har forklaret, at A var i Danmark et par weekender om måneden i årene, hvor han stod for rederiet. Det var planlagt, at familien skulle flytte med, men der var opsigelsesperiode for medarbejdere på kontoret i Y5-by og opsigelsesvarsel i forhold til udlejer. Børnene skulle også færdiggøre et skoleår. Ejendomsmæglerne har ikke længere opbevaret dokumenter fra 2007 og 2008. Regnskaber er oftest underskrevet af A ved brug af en indscannet underskrift, men det var fortrykt, at underskrivelsen skete i Y5-by, hvilket ikke blev rettet. Turen fra Y6-by til Y3-by tog minimum 7 timer, hvis A rejste med fly.

SE har forklaret, at hun husker, at A var hjemme i weekenderne i den tid, hvor han drev færgerederiet. A var måske ikke i Danmark hver weekend, men måske nærmere hver anden. Hun var med på turen, hvor A kørte en kassevogn til England med kontorstole og nogle kasser med tøj og andre af hans personlige ting. Det var kendt for både skolekammerater og lærere, at familien skulle flytte til England.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. A har dog ikke gentaget anbringendet om, at periodiseringen er urigtig.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal til Skatteministeriet i sagsomkostninger for landsretten betale 75.000 kr. til dækning af udgiften til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage fra denne doms afsigelse betale 75.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.