Dokumentets metadata

Ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand - Forældelse

En ansøgning om omkostningsgodtgørelse kunne med rette ikke imødekommes, da kravet på omkostningsgodtgørelse blev anset for at være forældet på tidspunktet for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.Skatteankestyrelsen bemærkede under henvisning til U.2013.165H, at det er ansøgeren i en sag om omkostningsgodtgørelse, der i relation til forældelsesfristen har bevisbyrden for, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse er kommet frem til SKAT inden forældelsesfristens udløb. Skatteankestyrelsen fandt, at der ikke forelå bevis for, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse rent faktisk blev sendt og nåede frem til SKAT inden forældelsesfristens udløb.

Klageren har ansøgt om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten med 50 % af 181.341 kr., inkl. moms.

SKAT har ikke imødekommet ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, da kravet på omkostningsgodtgørelse er anset for forældet.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 29. april 2010 Skattecenter by Y1s afgørelse af 8. maj 2007, hvorefter selskabets frivillige momsregistrering for udlejning af fast ejendom blev tilbagekaldt, under henvisning til, at det var konstateret, at den faste ejendom havde været udlejet til boligformål, og at grundlagt for den frivillige registrering dermed ikke havde været til stede.

Selskabets daværende repræsentant sendte den 26. februar 2015 følgende mail til SKAT:

"[…]
I forbindelse med gennemgang af vores åbenstående sager kan det konstateres, at der endnu ikke er foretaget realitetsbehandling af vedlagte anmodning om omkostningsgodtgørelse.

Vi ser frem til, at der træffes afgørelse i sagen snarest muligt. Såfremt der måtte være spørgsmål i sagen bedes disse rettet til [navn udeladt], idet jeg fratræder min stilling i R1 pr. 1/3 2015.
[…]"

Henvendelsen var vedhæftet en ansøgning af 9. februar 2011 om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten med 181.341 kr., inklusiv moms.

Det fremgår af ansøgningen, der var underskrevet af selskabet den 6. februar 2011 og af bistandsyderen den 9. februar 2011, at kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til bistandsyder. Der er endvidere vedlagt en faktura af 19. maj 2010, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

"[…]

[…]
Betalingsbetingelse: netto kontant. Forfaldsdato: 27-05-2010 Efter forfaldstid beregnes renter: 1,50 % pr. måned.
[…]"

Mailen var ligeledes vedhæftet en mail af 3. februar 2011 fra bistandsyderen til selskabet vedrørende ansøgning om omkostningsgodtgørelse. Af denne mail fremgår følgende:

"[…]
Som aftalt sender jeg hermed blanketten til brug for omkostningsgodtgørelsen til underskrift. Jeg har endvidere vedlagt en oversigt over det tidsforbrug, som berettiger til omkostningsgodtgørelse.

Der er ikke omkostningsgodtgørelse for den del af tidsforbruget, som kan henføres til forhandlingerne med SKAT, hvorfor disse timer ikke er med i opgørelsen. Der kan heller ikke opnås omkostningsgodtgørelse på retsafgiften, så den har jeg taget ud.

Ovenstående er årsagen til, at det beløb, der søges omkostningsgodtgørelse for ikke stemmer med fakturabeløbet.

Hvis der er spørgsmål til det fremsendte, må du endelig kontakte mig for yderligere.

Når blanketten er underskrevet, kan du bare returnere den til mig på mail eller sende den med post på nedenstående adresse.

Under mødet i Skatteankestyrelsen mellem selskabets repræsentant og styrelsens sagsbehandler har selskabets repræsentant blandt andet oplyst, at revisionsselskabet R1 ikke rykkede SKAT for svar før februar 2015, da revisionsselskabet har mange sager hos SKAT, hvor de oplever en lang sagsbehandlingstid. Repræsentanten oplyste endvidere, at R1 modtog en kvittering fra SKAT på modtagelsen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse i februar 2011, men at R1 ikke kan fremvise denne kvittering.

Endvidere anførte repræsentanten, at der ikke burde herske tvivl om, at R1 sendte ansøgningen i februar 2011, da R1 aldrig ville rykke SKAT for behandlingen af en ansøgning om omkostningsgodtgørelse, som de ikke havde sendt.

Selskabets repræsentant har endvidere fremsendt kopi af indersiden af R1s sagsmappe som henvist til i klagen. Af denne fremgår blandt andet følgende:

"[…]
09/02 AFSENDT ANMODNING GODTGØRELSE SKAT.

26.02 Rykker for godtgørelse

1. JULI AFSLAG PÅ GODTGØRELSE

7.7 KLAGE OVER AFSLAG"

SKATs afgørelse
SKAT har ikke imødekommet ansøgningen om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med indbringelse af sagen for Landsskatteretten.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet følgende:

"[…]
Afgørelse og begrundelse:
Fra og med 1. januar 2008 er krav på omkostningsgodtgørelse, herunder også krav stiftet inden dette tidspunkt, omfattet af forældelseslovens 3 års frist, jf. forældelseslovens § 2.

Krav på omkostningsgodtgørelse forældes 3 år fra det tidspunkt, hvor den godtgørelsesberettigede sag er endelig afsluttet og eventuel frist for prøvelse ved næste instans er udløbet, jf. SKM2008.298.SKAT.

Ansøgningen er modtaget den 26. februar 2015. Da klagesagen er endelig afsluttet den 29. april 2010 og frist for prøvelse ved næste instans er udløbet den 29. juli 2010, anses kravet på omkostningsgodtgørelse derfor for forældet jf. forældelseslovens § 2.

Det fremgår af ansøgningen, at der tidligere er anmodet om omkostningsgodtgørelse i sagen. Det fremgår ikke af SKATs journaliseringssystem at der tidligere er ansøgt om omkostningsgodtgørelse i sagen. SKAT anser derfor ansøgningen modtaget den 26. februar 2015 for den første ansøgning om omkostningsgodtgørelse i sagen.
[…]"

SKAT har i forbindelse med klagen afgivet følgende udtalelse:

"[…]
R1 anfører i klagen, at det på indvendig side af R1s sagsmappe fremgår, at sagen er afsendt til SKAT den 9. februar 2011.

SKAT bemærker hertil, at denne oplysning ikke indgår i SKATs afgørelse, men at dette ikke giver anledning til at SKATs afgørelse ændres.

SKAT bemærker endvidere, at det er almindelig praksis, at SKAT sender kvittering for modtagelse af ansøgning om omkostningsgodtgørelse med oplysning om, at vi vil træffe afgørelse i sagen hurtigst muligt og senest inden 90 dage.

Det anføres endvidere i klagen, at det fremgår af SKATs begrundelse at sagen først er modtaget den 26. februar 2011.

SKAT bemærker hertil, at det fremgår af SKATs begrundelse, at ansøgningen er modtaget den 26. februar 2015.
[…]"

Klagerens opfattelse
Det er selskabets opfattelse, at selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal imødekommes.

Til støtte herfor er blandt andet anført følgende:

"[…]
Sagens fakta og omstændigheder

R1 har i sagen assisteret virksomheden H1 ApS CVR nr. […] i sagen omkring frivillig momsregistrering af fast ejendom. Sagen blev behandlet i Landsskatteretten og blev afgjort d 29. april 2010 til SKATs fordel.

R1 havde indgået aftale med virksomheden om at omkostningsgodtgørelse skulle tilfalde R1.

R1 har d. 19. maj 2010 udstedt faktura til virksomheden.

R1 har anmodet virksomheden om at underskrive omkostningsgodtgørelsesblanket. Hvilket er sket ved blanket 02.008. Dette er sket via mail d. 3. februar 2011.
Blanketten er modtaget retur og underskriften er dateret d. 6. februar 2011. Underskriver er [navn udeladt].
Den 9. februar sender R1 opgørelsen, blanket samt brev tit SKAT, Sagscenter Erhverv 25 Adresse Y1, by Y2.

D. 26. februar 2015 sender R1 en rykker til SKAT via raadgiver@skat.dk.

D. 5. juni 2015 fremsender SKAT forslag til afgørelse med indstilling afslag, da man ikke har registreret at have modtaget anmodningen om godtgørelse.

D. 1. juli fremsender SKAT afgørelse med afslag på omkostningsgodtgørelse. Begrundelsen er forældelse.

SKATs afgørelse
Sagen er ifølge SKAT forældet, da SKAT ikke kan se at have modtaget en ansøgning om godtgørelse vedrørende sagen.

Anbringender
Det fremgår af hele sagsgangen et klart og tydeligt spor om, at denne anmodning om godtgørelse skal fremsendes til SKAT.
Det fremgår af blanketten, at denne er underskrevet af virksomheden.
Det fremgår af R1s følgebrev, at brevet er dateret d. 9. februar 2011.
Det fremgår på indvendig side af R1s sagsmappe at sagen er afsendt til SKAT d. 9. februar 2011.

SKAT påstår da R1 rykker for den manglende sagsbehandling, at SKAT ikke har registreret at have modtaget den af R1 fremsendte anmodning.

Det er vores opfattelse, at SKAT ikke kan nægte at realitetsbehandle vores anmodning med den blotte henvisning til ikke at have registreret modtagelsen.

SKAT redegør i deres afgørelse for forældelsesreglerne og R1 har ikke særlige bemærkninger hertil udover, at det er R1s opfattelse at sagen ikke er forældet, da sagens faktum er at sagen er afsendt til SKAT og sagen burde være registreret hos SKAT allerede i tidsrummet omkring d 9. februar 2011.

SKAT begrunder således alene forældelsen i, at sagen først er modtaget d. 26. februar 2011, hvilket må siges at have formodningen imod sig, da det af R1s interne oplysninger fremgår, at sagen er afsendt d 9. februar 2011.

SKAT redegør i deres afgørelse for forældelsesreglerne, men R1 finder ikke at spørgsmålet om forældelse er relevant, alene af den grund, at det med meget stor sandsynlighed er fejl i postregistreringen hos SKAT, der er årsag til at R1 ikke efter fremsendelsen er rykket for udbetalingen, hvorved den nu postulerede forældelse ville være afbrudt.

Det er ikke normal sædvane, at der rykkes for behandling hos SKAT, da dette normalt ikke fremmer sagsbehandlingen, ligesom at det ikke er unormalt, at SKATs sagsbehandling varer i forholdsvis lang tid.

Det er således samlet vores opfattelse, at SKAT enten har forlagt vores anmodning eller fejlagtigt ikke har registreret sagen i deres journalsystem.
[…]"

Repræsentanten har endvidere i forbindelse med fremsendelse af kopi af sagsomslag bemærket følgende:

"[…]
Hermed som aftalt inderside af vores sagsomslag.
Som du kan se har jeg d 9.2 noteret at anmodning er afsendt.

Jeg håber dette er tilstrækkeligt og reelt set er det vel lige så godt som hvis det havde været noteret i en postafgangsbog.
[…]"

Skatteankestyrelsens afgørelse
Af forældelseslovens § 1, § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, fremgår følgende:

"§ 1. Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i denne lov, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.

§ 2. Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
[…]

§ 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser."

Selskabets krav på omkostningsgodtgørelse er i henhold til forældelseslovens § 1 omfattet af forældelsesloven, og forældelsesfristen er dermed 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

SKAT har registreret selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse som modtaget den 26. februar 2015.

Selskabets repræsentant har oplyst, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse blev indsendt allerede den 9. februar 2011.

Højesteret har i blandt andet kendelse af 15. oktober 2012, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2013.165 H udtalt, at sager med bevisførelse om afsendelse og fremkomst af breve hos den enkelte adressat forekommer på mange forskellige retsområder, og at når der træffes afgørelse i sådanne sager, må der i overensstemmelse med hidtidig højesteretspraksis tages udgangspunkt i de forhold, der kendetegner det enkelte retsområde. Sagen vedrørte afbrydelse af forældelse efter DL 5-14-4, der kunne afbrydes ved påmindelse. Højesteret bemærkede videre, at det var kreditor, der havde bevisbyrden for, at påmindelsen var kommet frem og at det således var kreditor, der havde forsendelsesrisikoen, ligesom Højesteret bemærkede, at det ved bevisbedømmelsen vil indgå, om der er sendt ét eller flere breve. Afgørelsen kan findes på Højesterets hjemmeside.

Efter skatteankestyrelsens opfattelse, er det tilsvarende ansøger i en sag om omkostningsgodtgørelse, der i relation til forældelsesfristen har bevisbyrden for, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse er kommet frem til SKAT inden forældelsesfristens udløb.

SKAT har oplyst, at der ikke er sket nogen registrering af modtagelse af ansøgning om omkostningsgodtgørelse i 2011. SKAT har endvidere oplyst, at der sædvanligvis sendes kvittering for modtagelse af ansøgninger om omkostningsgodtgørelse.

Efter Skatteankestyrelsens opfattelse kan det ikke anses for godtgjort, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse er indsendt den 9. februar 2011, endsige kommet frem til SKAT i umiddelbar forlængelse heraf.

Det bemærkes herved, at selskabets repræsentant ikke har fremlagt dokumentation for, at der rent faktisk skete overgivelse til postvæsenet til forsendelse af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, ligesom der efter det oplyste kun er sendt ét brev, og der først blev fulgt op herpå fire år senere.

Selskabets repræsentant oplyste på mødet afholdt i Skatteankestyrelsen, at R1 modtog en kvittering fra SKAT på modtagelsen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse i februar 2011, men at R1 ikke var i stand til at fremvise denne kvittering. Repræsentanten har ikke fremlagt andet, der kan underbygge udsagnet om, at R1 modtog en kvittering i 2011, og det kan således ikke lægges til grund, at det er tilfældet.

Der foreligger ej heller andre omstændigheder i sagen, der kan udgøre bevis for, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse rent faktisk blev sendt og nåede frem til SKAT. Ansøgningen anses derved først for modtaget den 26. februar 2015.

Da ansøgningen først er modtaget den 26. februar 2015, anses kravet på omkostningsgodtgørelse for at være forældet på tidspunktet for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Skatteankestyrelsen stadfæster derfor den påklagede afgørelse.