Dokumentets metadata

Skattepligt - bijob - afvisning - skattemæssigt hjemsted - Grønland

Spørger havde bolig i både Grønland og Danmark. Spørgers arbejde foregik i Grønland, men hans hustru boede i boligen i Danmark. Spørger overvejede at tage et bijob hos den danske arbejdsgiver A, som bl.a. ville indebære, at han skulle arbejde i Danmark.

Det var afgørende for besvarelsen af to spørgsmål om skattepligt, om spørgers erhvervsaktiviteter i Danmark over en længere periode ville være udtryk for et fast mønster. SKAT og Skatterådet havde derfor bedt repræsentanten om at oplyse omfanget af spørgers påtænkte arbejde i Danmark for arbejdsgiver A, herunder om arbejdet skulle udføres hvert år og hvor mange dage årligt. Det havde ikke været muligt at få dette tilstrækkeligt oplyst, således at spørgsmålene kunne besvares med fornøden sikkerhed. Skatterådet afviste derfor at besvare de to spørgsmål om skattepligt.

Såfremt spørger var fuldt skattepligtig til Danmark, fandt Skatterådet, at spørger ikke ville blive anset for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i forbindelse med udførelse af de beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark.

Det bindende svar offentliggøres i en forkortet og redigeret form

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at der ikke vil indtræde fuld skattepligtig for spørger, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, i forbindelse med udførelse af de nedenfor beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark?
2. Kan det bekræftes, at der ikke vil indtræde fuld skattepligtig for spørger, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, hvis antallet af dage med de beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark i enkelte 12 måneders perioder i meget begrænset omfang uforudset overstiger 10 dage under de beskrevne omstændigheder?
3. Hvis spørgsmål 1 eller 2 besvares med nej, kan det da bekræftes, at spørger ikke vil anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, i forbindelse med udførelse af de nedenfor beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark?

Svar

1. Afvises
2. Afvises
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Repræsentanten har oplyst følgende:

Spørger flyttede i 2005 fra Danmark til Grønland, i hvilken forbindelse fuld skattepligt til Danmark ophørte og fuld skattepligt til Grønland indtrådte i forbindelse med, at spørger tiltrådte sin nuværende stilling i Grønland.

Spørgers ægtefælle bor fortsat i Danmark i et hus, spørger har købt.

Spørgers arbejdsordning igennem mange år og aktuelt er en fast rotation med 22 arbejdsdage i Grønland efterfulgt af 20 fridage (fortrinsvis i Danmark (eller ferie i udlandet) hos ægtefællen), bortset fra ganske få uger om året med 28 arbejdsdage i Grønland, af hensyn til den årlige norm på 198 arbejdsdage (dog 195 fra og med 1. januar 2018).

Spørger blev begrænset skattepligtig til Danmark i forbindelse med købet af huset i Danmark, jf. kildeskatteloven§ 2, stk. 1, nr. 5 (daværende litra e), hvilket er spørgers aktuelle danske skattepligtsstatus, og spørger er fortsat fuldt skattepligtig i Grønland og således skattemæssigt hjemmehørende i Grønland, jf. art. 4 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Formålet med anmodningen om bindende svar er, at spørger ønsker klarhed om de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med et potentielt bijob i Danmark, jf. nærmere herom nedenfor.

Potentielt bijob i Danmark og vores opfattelse af de skattemæssige konsekvenser heraf.

Spørger har fået tilbudt et bijob hos den danske arbejdsgiver A.

Bijobbet vil medføre, at spørger - altid med meget kort varsel (1-3 dage) og således helt uforudset - tilbydes en opgave af nogle timers varighed, hvilket kan foregå i mange forskellige lande, også i Danmark. Opgaverne vil som det klare udgangspunkt foregå i udlandet. Der er flere grunde til, at antallet af arbejdsdage i Danmark vil være meget minimalt.

Antallet af dage med opgaver i bijobbet forventes efter det af arbejdsgiver A oplyste at være op til ca. 5-10 gange i løbet af et år; som udgangspunkt altid kun én dag pr. gang, dog i helt ekstraordinære tilfælde 2 dage pr. gang, hvilket i praksis yderst sjældent forekommer mere end en gang om året; om overhovedet, da det historisk ikke har forekommet hvert år. Størstedelen af de ca. 5-10 årlige opgaver vil som ovenfor beskrevet foregå i udlandet, og kun enkelte dage i Danmark.

Indtægten fra bijobbet vil være yderst marginal i forhold til spørgers hovedbeskæftigelse.

Bijobbet retter sig generelt og overordnet set ikke specielt mod Danmark eller det danske marked, Størstedelen af hvervet udføres i udlandet. Kun en yderst begrænset del af hvervet udføres i Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 - Fuld skattepligt pga. "bopæl", jf. kildeskatteloven§ 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1

Det er vores opfattelse, at det beskrevne arbejde i Danmark skal anses for at være "kortvarige ophold pga. ferie eller lignende", jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, i overensstemmelse med praksis herom som beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2, hvoraf bl.a. fremgår, at "når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her".

De potentielle arbejdsdage i Danmark vil netop som følge af det begrænsede antal og uforudsigeligheden i både antal og tidspunkt falde inden for begrebet "enkeltstående og sporadiske" og således også inden for de rammer, som blev udstukket i Østre Landsrets dom offentliggjort refereret i SKM2012.732.ØLR (fotomodel) og den deraf udledte 10-dages praksis, jf. styresignal herom som opsummeret i Den juridiske vejledning:

"Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark. Eksempel. En operasangerindes enkeltstående koncertarrangementer her i landet retter sig ikke specifikt mod Danmark, hvis den pågældende er fast engageret i et andet land eller i øvrigt har koncertarrangementer i mange lande".

I lighed med, at en operasangerindes koncert i Danmark - dvs. over for et publikum i Danmark - ikke anses for at være specifikt eller i særlig grad rettet mod Danmark, i forhold til hendes faste engagement i udlandet eller koncertarrangementer i udlandet, er spørgers potentielle enkeltstående arbejdsdage i Danmark, i forhold til hans faste ansættelsesforhold i Grønland og opgaver i udlandet, tilsvarende ikke hverken specifikt eller i særlig grad rettet mod Danmark.

Der kan endvidere henvises til bl.a. senest SKM2017.180.SR (professorsagen), hvor professoren med bopæl i udlandet og ansættelse ved et universitet i udlandet kunne udføre ganske meget arbejde af forskellig erhvervsmæssig karakter i Danmark, uden at opholdene i Danmark mistede karakteren af "ferie eller lign."; hvorved der bl.a. blev lagt vægt på, at det i Danmark udførte arbejde havde en ret nær sammenhæng til hovedbeskæftigelsen i udlandet - dvs. forhold der i det hele understøtter, at også spørgers meget begrænsede arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark, som har nær og direkte sammenhæng med hans hovedbeskæftigelse i udlandet, der er grundlaget for arbejdsgiver As tilbud om hvervet til spørger, skal anses for "ferie eller lignende".

Det er således vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ja.

Spørgsmål 2 - uventet og begrænset overskridelse 10-dages grænsen

Der kan om en eventuel og i givet fald mindre overskridelse af grænsen på som udgangspunkt 10 dage inden for en 12 måneders periode - som ikke forventes, jf. ovenfor - henvises til følgende beskrivelse i Den juridiske vejledning, som spørgers situation også er helt sammenlignelig med, jf. det oplyste om spørgers faste fuldtidsbeskæftigelse i Grønland sammenholdt med de potentielle sporadiske enkeltstående arbejdsdage i Danmark, således at også lidt flere end 10 dage med opgaver i Danmark inden for en 12 måneders periode ikke skal medføre indtræden af fuld skattepligt for spørger:

"Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark".

Det skal bemærkes, at arbejdsgiver A har oplyst, at det årlige antal dage kan forventes at være op imod cirka 10 - i alt, dvs. i Danmark og i de nævnte lande - hvilket yderligere underbygger, at en evt. uventet overskridelse af 10-dages grænsen for arbejde i Danmark med nogle få dage inden for en 12 måneders periode vil være uventet og ekstraordinær og dermed inden for rammerne af de i Den juridiske vejledning beskrevne mulighed for under "helt særlige omstændigheder" at udføre arbejde i Danmark af den nævnte karakter i mere end 10 dage inden for en 12 måneders periode, idet spørger som beskrevet ovenfor om arbejdets omfang og karakter sammenholdt med spørgers hovedbeskæftigelse i Grønland opfylder den anførte forudsætning om, at "vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet", at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark".

Spørger udfører normalt ikke arbejde i Danmark, men i Grønland (og i et vist omfang de øvrige nævnte lande), det er helt ekstraordinært, når der udføres arbejde i Danmark, jf. det oplyste om de undtagelsesvise opgaver i Danmark og årsagerne til disse, og arbejdet har således ikke nogen særlig tilknytning til Danmark, men derimod til hele verden, således at arbejdet i Danmark kun i meget begrænset omfang har tilknytning til Danmark i forbindelse med de sjældent forekommende arbejdsopgaver her.

Vi henviser endvidere til det ovenfor anførte om SKM2017.180.SR.

Det er således vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med ja.

Spørgsmål 3 - Skattemæssigt hjemsted, jf. artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten

Spørgers arbejdsordning er standard ansættelses-/arbejdsform, som efter fast praksis ikke medfører, at medarbejderne - uanset evt. fuld skattepligt i begge dele af riget og evt. ægtefælle/samlever/familie i Danmark, jf. nærmere herom nedenfor - anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Det er vores opfattelse, at opholdene i Danmark skal anses for at falde inden for rammerne af "kortvarige ophold pga. ferie eller lignende", således som dette er defineret bl.a. i SKATs juridiske vejledning, afsnit C.F.9.2.7.7.2, artikel 4, herunder navnlig et af eksemplerne på "kortvarige ophold pga. ferie eller lignende", der lyder som følger: "Pilot i turnusordning, 1 måneds tjeneste - 1 måneds ferie etc.", hvilket er stort set identisk med spørgers turnusordning med 22 arbejdsdage i Grønland efterfulgt af 20 dages ferie mv. - dog i spørgers tilfælde med lidt mindre ophold i Danmark, end hvad ellers kan falde inden for rammerne af bestemmelsen; og dette desto mere, jf. det oplyste om enkelte uger med 4 ugers arbejde i Grønland uden en tilsvarende forlængelse af ferieperioden.

Det følger endvidere af samme afsnit i vejledningen, at bl.a. "en arbejdsperiode i Danmark eller en periode, hvor der modtages arbejdsløshedsdagpenge i Danmark" ikke anses for "kortvarige ophold pga. ferie eller lignende". Spørgers potentielle enkeltstående og sporadiske arbejdsdage kan ikke sidestilles med "en arbejdsperiode", idet der ved nogle enkeltstående og sporadiske dage ikke er tale om "en periode" - som ud fra en normal sproglig forståelse nødvendigvis er en række sammenhængende dage af en vis samlet længde - men derimod netop blot nogle enkeltstående sporadiske dage.

Se således nudansk ordbogs (Den Danske Ordbog) definition af periode: "afgrænset tidsafsnit, ofte karakteriseret ved bestemte træk eller begivenheder", og med det oplyste synonym "tidsrum", hvilket begge underbygger, at nogle få - op til cirka 10 (inkl. dage i de øvrige nævnte lande) - adskilte, enkeltstående og sporadiske arbejdsdage i løbet af en 12 måneders periode ikke skal kunne anses for at være "en arbejdsperiode", ligesom hvert enkelt arbejdsophold i Danmark af typisk 1 dags eller i meget sjældne tilfælde 2 dages varighed heller ikke kan anses for at udgøre "en arbejdsperiode".

Endelig skal det bemærkes, at Danmark som kildeland skal fortolke DBO'ens udefinerede begreber, herunder således, "kortvarigt ophold pga. ferie eller lignende" i overensstemmelse med dansk intern ret, og af denne fremgår det, at der i dette begreb er rum for et vist omfang af erhvervsmæssige aktiviteter, jf. ovenfor om dette i spørgsmål 1 og 2.

Det er således vores opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med ja.

Bemærkninger

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at Danmark ikke ensidigt og uden høring af den anden aftalepart - dvs. den anden del af riget, Grønland - bør træffe afgørelse om skattemæssigt hjemsted; særligt ikke, hvis afgørelsen er, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, således at der efter SKAT's opfattelse skal blive tale om et skift af skattemæssigt hjemsted fra spørgers nuværende skattemæssige hjemsted siden 2005; Grønland.

Skulle SKAT således være sindet at indstille, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, må SKAT således, inden afgørelse træffes, tage kontakt til de grønlandske skattemyndigheder for afklaring af, om Grønland er enig i SKAT's vurdering - og hvis Grønland ikke er enig, må spørgsmålet løses ved en gensidig aftale i henhold til artikel 24.

Repræsentanten har den 26. februar 2018 afgivet følgende partshøringssvar:

Principielt vil jeg kort bemærke, at vi ikke er enige i SKAT's indstilling til spørgsmå1, idet vi således finder, at de omhandlede potentielle arbejdsdage i Danmark har mere karakter af at være netop enkeltstående og sporadiske end at være en del af et regelmæssigt fast tilbagevendende mønster. Herved henset til det oplyste meget begrænsede antal dage, der kan blive tale om som i sig selv, dvs. qua antallet, taler for, at disse få dage er dels enkeltstående samt qua det helt uforudsigelige og så uregelmæssigt som overhovedet muligt derved også sporadiske.

Der må igen særligt henvises til operasangerinde-sagen, hvor aktiviteten sågar var rettet direkte mod et dansk publikum i Danmark og dermed så rettet mod Danmark, som overhovedet muligt. Nok er arbejdsgiver i nærværende sag dansk, men denne formalitet kan ikke vægte tungere, end en optræden overfor et dansk publikum i Danmark for så vidt angår kriteriet "rettet mod Danmark". Dertil kommer, at i nærværende sag, er både kunderne - ("publikum", ad operasangerinde-sagen) ikke danske og har ingen anden relation til Danmark, end at leverandøren af ydelsen (dvs. skatteyders potentielle kommende danske bi-arbejdsgiver) er dansk, samt at en marginal del af denne leverandørs ydelser leveres i Danmark.

SKAT afviser relevansen for støtte af spørgers påstand i operasangerinde-sagen og professor-sagen med, at skatteyderne i disse sager ikke havde dansk arbejdsgiver samt at professoren ikke fik vederlag for det i Danmark udførte arbejde. Vi mener, at der skal foretages en samlet vurdering og ikke uddrages enkeltelementer som afgørende - såsom at arbejdsgiveren er dansk; dvs. således at faktummet om dansk arbejdsgiver må sammenholdes med det meget begrænsede antal dage i Danmark og de ovenfor nævnte omstændigheder omkring disse dage i Danmark.

Ligesom både professoren og musikeren (SKM2014.717.LSR) kunne udføre erhvervsmæssige aktiviteter på ganske mange dage og for musikerens vedkommende i flere timer om dagen hver dag - hvilket sammenholdt med, at det var uden særskilt vederlag for det i Danmark udførte arbejde, samt at dette ikke var for dansk arbejdsgiver, førte til, at der ikke var tale om løbende regelmæssig varetagelse af indtægtsgivende erhverv og dermed derimod ferie eller lignende.

Vi kan i den forbindelse også henvise til SKM2015.61.SR om en sportsudøver, som i ca. 30 dage om året ville deltage i landsholdssamlinger/-kampe i Danmark (og direkte rettet mod Danmark, qua landsholdet var det danske landshold) og i den forbindelse modtage betaling for dette - dvs. det forhold, at der modtages direkte betaling for det i Danmark udførte arbejde, som var rettet mod Danmark, og endda i hele ca. 30 dage om året i et forløb, som er ret fast planlagt og ad flere dage ad gangen, forhindrede ikke, at forholdet ikke skulle anses for løbende regelmæssig varetagelse af indtægtsgivende erhverv - og desto mere må forholdet i nærværende sag med ganske få dage i Danmark, som endda er meget (mere end i sportsudøver-sagen) sporadiske, enkeltstående og uforudsigelige, falde uden for rammerne af "løbende regelmæssig varetagelse af indtægtsgivende erhverv", som det er SKATs byrde at løfte beviset for, jf. præmisserne i bl.a. professorsagen og musikersagen.

Som en sidebemærkning vil jeg blive meget overrasket, hvis den kommende lovændring/-præcisering om mere objektive og enkle regler for indtræden af fuld skattepligt i forbindelse med udførelse af arbejdsaktiviteter og rådighed over helårsbolig i Danmark ikke kommer til at bekræfte, at sager så som nærværende sag ikke skal medføre indtræden af fuld skattepligt - hvilket i seneste opdatering af lovprogrammet som bekendt desværre er udsat fra februar til april, så vi/Skatterådet ikke ved behandlingen af nærværende sag får mulighed for at se, om lovforslaget kommer til at indeholde beskrivelser af den nuværende praksis/regel, som kunne tjene som støtte for vores påstand og begrundelse i nærværende sag. Det vil sige, at nok er den gældende regel/praksis striks - men dog ikke helt så striks, som fortolket af SKAT i indstillingen i nærværende sag.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke vil indtræde fuld skattepligtig for spørger, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, i forbindelse med udførelse af de beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark.

Begrundelse

Der foreligger fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig begrundelse for at statuere bopæl.

Spørger har rådighed over en helårsbolig her i landet, som han ejer og hvor hans ægtefælle bor hele året.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Se kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Der skal således foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

I praksis er skattepligten indtrådt fx ved første tjenesterejse i Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser, jf. SKM2006.41.SR.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde.

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Det accepteres, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.

Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.

Spørger har oplyst, at størstedelen af de årlige opgaver vil foregå i udlandet, men der vil være enkelte arbejdsdage i Danmark. Spørger skal arbejde 1-2 dage om året i Danmark. SKAT har derfor lagt til grund, at bijobbet kræver, at der med jævne mellemrum skal udføres arbejde i Danmark, selv om hovedparten af arbejdet skal udføres i udlandet.

Spørgers arbejde for arbejdsgiver A her i landet vil ikke være sammenligneligt med en operasangerindes afholdelse af koncert i Danmark, da spørger vil være i et ansættelsesforhold til en dansk arbejdsgiver, hvor der skal udføres arbejdsopgaver i Danmark med jævne mellemrum. Det er heller ikke sammenligneligt med situationen i SKM2017.180.LSR, hvor spørgeren ikke fik løn for sine aktiviteter i Danmark, og hvor Landsskatteretten fandt, at disse aktiviteter ikke kunne anses for at udgøre erhvervsmæssig beskæftigelse, da spørger ikke havde nogen påviselig økonomisk interesse i aktiviteterne.

SKAT finder på denne baggrund, at spørgers arbejdsaktiviteter i Danmark vil være påregnelige, faste og tilbagevendende og dermed ikke kan karakteriseres som enkeltstående eller sporadiske. SKAT finder, at arbejdets omfang og karakter under opholdet i Danmark vil kunne ses som et naturligt og integreret led i spørgers erhverv. Der er tale om et ansættelsesforhold med en dansk arbejdsgiver, med jævnligt tilbagevendende varetagelse af opgaver her i landet, der indebærer et fast mønster, som ikke kan anses for et enkeltstående arbejde.

Som sagen er oplyst, vurderer SKAT derfor samlet set, at spørgers erhvervsmæssige beskæftigelse under ophold i Danmark vil være løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, og at spørgers ophold her i landet, hvor han arbejder, ikke vil have den fornødne karakter af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Spørger vil derfor i den beskrevne situation tage ophold her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 7, stk. 1.

SKAT finder på denne baggrund, at spørger vil blive anset for fuldt skattepligtig til Danmark, idet hans ophold her i landet ikke vil kunne betragtes som ferie eller lignende.

SKAT's bemærkninger til partshøringssvaret

SKM2015.61.SR var bl.a. begrundet med de særlige forhold, der gælder for sportsudøvere fra udenlandske klubber, der deltager i landskampe her i landet. De har ikke et fast ansættelsesforhold i Danmark og opholdet her i landet er ikke nødvendiggjort af et etableret erhvervsmæssigt forhold, når de bliver udtaget til at spille.

I SKM2014.717.LSR lagde Landsskatteretten bl.a. vægt på, at musikeren i 2004 og 2011 havde fået bindende svar af SKAT, hvor det var anført, at musikeren ikke ville blive omfattet af fuld skattepligt til Danmark. Landsskatteretten fandt, at disse bindende svar stadig var bindende for SKAT. Landsskatteretten fandt endvidere, at musikerens få koncerter mv. samt hans vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under ophold her i landet ikke kunne anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde.

SKAT finder ikke, at spørgerens omstændigheder i nærværende sag er sammenlignelige med omstændighederne i SKM2015.61.SR og SKM2014.717.LSR, da spørger vil være i et ansættelsesforhold til en dansk arbejdsgiver, hvor der skal udføres arbejdsopgaver i Danmark med jævne mellemrum. Der vil således være tale om regelmæssig varetagelse af løbende indtægtsgivende arbejde i Danmark.

Det er korrekt, at Skatteministeriet har udarbejdet et lovforslag med mere objektive regler vedrørende skattepligt. Lovforslaget blev lagt ud på den offentlige høringsportal den 26. februar 2018. SKAT finder imidlertid ikke, at lovforslaget har relevans for afgørelsen af denne sag, som skal afgøres ud fra de regler, der gælder i dag. Af lovforslaget fremgår, at en eventuel lovændring først vil have virkning fra indkomståret 2019.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke vil blive fuldt skattepligtig, hvis antallet af dage med de beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark i enkelte 12 måneders perioder i meget begrænset omfang uforudset overstiger 10 dage under de beskrevne omstændigheder.

Begrundelse

Som det fremgår af SKATs indstilling ovenfor, vil spørger blive fuldt skattepligtig under de omstændigheder, der er beskrevet i spørgsmål 1. I spørgsmål 2 forudsættes det, at spørger arbejder mere end i spørgsmål 1, således at antallet af dage med de beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark i enkelte 12 måneders perioder overstiger 10 dage under de beskrevne omstændigheder.

SKAT finder på denne baggrund, at spørger også vil blive fuldt skattepligtig under de omstændigheder, der er beskrevet i spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet - hvis spørgsmål 1 eller 2 besvares med nej - at spørger ikke vil anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, i forbindelse med udførelse af de nedenfor beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark.

Begrundelse

Inden spørger tager stillingen hos arbejdsgiver A, er han begrænset skattepligtig i Danmark og fuldt skattepligtig i Grønland. Når han tager stillingen, bliver han fuldt skattepligtig i både Danmark og Grønland, jf. indstillingen i spørgsmål 1 og 2. Det er herefter nødvendigt at fastslå hans skattemæssige hjemsted efter den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst for at afgøre, om det er Grønland eller Danmark, der har beskatningsretten til hans indkomst.

Af artikel 4, stk. 2, i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst følger det, at hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for bosat i begge dele af riget, skal personen anses for at være bosat i den del af riget, i hvilken han opholder sig, såfremt ikke andet er fastsat i denne aftale. Hvis det skattemæssige hjemsted ikke kan afgøres efter opholdskriteriet, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

Den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst afviger herved fra OECD's modeloverenskomst, artikel 4, hvor det, når en person er bosat i begge de omhandlede stater, er afgørende, hvor personen har centrum for livsinteresser. Kun hvis det ikke er muligt at afgøre, hvor personen har centrum for livsinteresser, er det efter modeloverenskomsten afgørende, hvor personen opholder sig.

Efter den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 4, stk. 2, skal opholdet dog have en varighed af 6 måneder uden anden afbrydelse end kortvarige ophold uden for den omhandlede del af riget på grund af ferie eller lignende.

Hvis spørger skal have skattemæssigt hjemsted i Danmark, forudsætter det, at han opholder sig her i landet i mindst 6 måneder uden anden afbrydelse end kortvarige ophold uden for Danmark på grund af ferie eller lignende, jf. artikel 4, stk. 2, i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Spørgers arbejdsordning er en fast rotation med mindst 22 arbejdsdage i Grønland efterfulgt af 20 fridage (fortrinsvis i Danmark (eller ferie i udlandet) hos ægtefællen), med 195 arbejdsdage om året i Grønland. Spørgers ophold i Grønland, hvor han arbejder, er ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Spørger vil således ikke opholde sig her i Danmark i mindst 6 måneder uden anden afbrydelse end kortvarige ophold uden for Danmark på grund af ferie eller lignende. Derfor finder SKAT ikke, spørger får skattemæssigt hjemsted i Danmark, hvis han tager stillingen hos arbejdsgiver A. Spørgers skattemæssige hjemsted vil være Grønland.

SKAT kan således bekræfte, at spørger ikke vil anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, i forbindelse med udførelse af de beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet træffer beslutning om afvisning af spørgsmål 1 og 2 med følgende begrundelse:

Det er afgørende for besvarelsen af disse to spørgsmål, om spørgers erhvervsaktiviteter i Danmark over en længere periode vil være udtryk for et fast mønster. SKAT og Skatterådet har derfor bedt repræsentanten om at oplyse omfanget af spørgers påtænkte arbejde i Danmark for arbejdsgiver A, herunder om arbejdet skal udføres hvert år og hvor mange dage årligt. Det har ikke været muligt at få dette tilstrækkeligt oplyst, fx i form af et udkast til ansættelseskontrakt, således at spørgsmålene kan besvares med fornøden sikkerhed.

Skatterådet afviser således at besvare spørgsmål 1 og 2, jf. skatteforvaltningslovens § 24.

Såfremt spørger er fuldt skattepligtig til Danmark, tiltræder Skatterådet SKATs indstilling for så vidt angår spørgsmål 3.

Spørgsmål 1

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1, stk. 1 (uddrag)

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,

2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende

Kildeskattelovens § 7, stk. 1

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende

Skatteforvaltningslovens § 24

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Praksis

SKM2006.41.SR

A, som havde bopæl til rådighed i Danmark, blev anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark. Overnatningerne i forbindelse med tjenesterejserne her til landet fandt sted på hotel.

SKM2014.717.LSR

SKAT havde ikke godtgjort, at klagerens kortvarige ophold i Danmark ikke havde karakter af ferie eller lignende. Klagerens få koncerter mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet kunne ikke anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde. Klager ansås herefter ikke for omfattet af fuld skattepligt til Danmark i de omhandlede år.

SKM2015.61.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at den fulde skattepligt ikke ville indtræde igen, hvis spørger blev medejer af et hus i Danmark sammen med sin kæreste. Spørger ville kun benytte boligen til ophold i ferier, der var under 3 måneder af gangen og i alt under 180 dage pr. kalenderår, da spørger fortsat var kontraktligt forpligtet i sin sportsklub i X-land.

Skatterådet kunne bekræfte, at den fulde skattepligt ikke ville indtræde igen, hvis spørger modtog landsholdspenge, som han havde tjent med landsholdet i forbindelse med samlinger på dansk grund og landskampe og var medejer af et hus i Danmark.

SKM2017.180.LSR

En videnskabsmand, der var fraflyttet Danmark og havde fået ansættelse ved en udenlandsk institution, ville lejlighedsvis kunne få varierende opgaver i Danmark af kortere varighed. Hans familie var flyttet tilbage til Danmark, og han opholdt sig hos denne, hvis han havde sådanne opgaver. Det kunne ikke antages, at der indtrådte skattepligt til Danmark i denne forbindelse.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Grønland, Artikel 4:

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne aftale anvendes udtrykket "bosat i en del af riget" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne del af riget er fuldt skattepligtig der på grund af bopæl, ophold, ledelsens sæde eller ethvert lignende kriterium.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for bosat i begge dele af riget, skal følgende regler gælde:

Han skal anses for at være bosat i den del af riget, i hvilken han opholder sig, såfremt ikke andet er fastsat i denne aftale.

Opholdet skal dog have en varighed af 6 måneder uden anden afbrydelse end kortvarige ophold uden for den omhandlede del af riget på grund af ferie eller lignende.

Såfremt hans skattemæssige hjemsted ikke kan afgøres efter ovenstående bestemmelser, skal han anses for bosat i den del af riget, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for hans livsinteresser).

Hvis det ikke kan afgøres, i hvilken del af riget han har centrum for sine livsinteresser, skal de kompetente myndigheder i de to dele af riget afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for bosat i begge dele af riget, skal den anses for at være bosat i den del af riget, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

4. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den del af riget, i hvilken det pågældende skib har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den del af riget, i hvilken rederen er bosat.

5. Dødsboer anses for at være bosat i den del af riget, hvor afdøde i henhold til stykke 1 og 2 i denne artikel skal anses for at have været bosat ved dødsfaldet.