Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse for indkomstårene 2004-2009

Da SKATs skønsmæssige ansættelser måtte anses for foretaget på et fejlagtigt grundlag efter forholdene på tidspunktet for afgørelserne, og da klager havde været syg og boet på gaden i en årrække, fandtes betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 at være opfyldt. Kundskabstidspunktet i den lille fristregel i stk. 2 fandtes at løbe fra det tidspunkt, hvor broderens revisor havde fremskaffet oplysninger om det beløb, SKAT opkrævede og de skønsmæssige ansættelser, hvilket var umiddelbart inden genoptagelsesanmodningen, hvorfor 6 måneders fristen var overholdt. Landsskatteretten pålagde herefter SKAT at genoptage skatteansættelsen for de pågældende indkomstår.

Faktiske oplysninger
Klageren var i perioden 1. februar 2003 til 31. maj 2003 registreret som ejer af enkeltmandsvirksomheden H1 v/klageren. Virksomheden blev registreret som ophørt den 31. maj 2003 med et resultat før renter på -84.734 kr. og et resultat efter renter på -89.925 kr. Der var indberettet 44.907 kr. i momstilsvar i afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2003.

I perioden 2. august 1997 - 1. august 2006 var klageren registreret på adressen Y1, by Y1. Herefter var klageren registreret med ukendt adresse frem til den 16. maj 2008, hvor klageren blev registreret som forsvundet frem til den 19. september 2013.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen forklaret, at klageren har levet på gaden, siden han den 16. juli 2006 blev udsat fra boligen på adressen Y1, by Y1.

Da klageren ikke har indsendt selvangivelse for indkomståret 2004, fremsendte SKAT et forslag til skatteansættelse af 15. september 2005 til adressen Y1, by Y1, hvori SKAT bl.a. foreslog at fastsætte overskud af virksomhed til 100.000 kr.

I den forbindelse blev klageren bedt om at indsende sin selvangivelse hurtigst muligt og inden fire uger, da skatteansættelsen ellers ville ske i overensstemmelse med forslaget.

Da klageren ikke reagerede på forslaget, blev der udsendt en årsopgørelse for 2004, som var tilgængelig i skattemappen den 14. november 2005, hvoraf fremgik et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på 100.000 kr.

Da klageren ikke har indsendt selvangivelse for indkomstårene 2005-2009, fremsendte SKAT et forslag til skatteansættelse af henholdsvis den 2. november 2006 og 18. oktober 2007 adresseret til ukendt adresse, by Y1, 9999 Ukendt, samt tre forslag af den 21. oktober 2008, 14. oktober 2009 og 19. oktober 2010, hvor modtageren var angivet ved "Klagerens navn, Forsvundet (265 by Y1)".

I forslagene foreslog SKAT at fastsætte klagerens overskud af virksomhed til henholdsvis 200.000 kr. i 2005, 200.000 kr. i 2006, 100.000 kr. i 2007, 150.000 kr. i 2008 og 165.000 kr. i 2009. Klageren blev givet en frist for bemærkninger samt indsendelse af selvangivelse.

Da klageren ikke reagerede på forslagene, blev der udsendt en årsopgørelse for 2005, som var tilgængelig i skattemappen den 4. december 2006, hvoraf fremgik et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på 200.000 kr.

Tilsvarende blev der udsendt årsopgørelser for 2006-2009, som var i overensstemmelse med de fremsendte forslag. Årsopgørelserne var tilgængelige i skattemappen henholdsvis den 12. november 2007, den 1. december 2008, den 13. november 2008 og den 18. november 2010.

Den 9. april 2014 anmodede klageren om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2004-2009, da klageren ikke mente, at det fastsatte overskud af virksomhed var korrekt.

Den 6. maj 2014 fremsendte SKAT et forslag til afgørelse af klagerens genoptagelsesanmodning. I forslaget blev klageren nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2004-2009 og indrømmet en frist for bemærkninger til den 2. juni 2014.

Klageren fremkom ikke med bemærkninger til forslaget.

Den 10. juni 2014 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 6. maj 2014.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:

En indkomst og formueopgørelse for indkomståret 2003 som er udarbejdet af revisor (...) fra revisionsvirksomheden R1.

En meddelelse om udkørende fogedforretning dateret den 11. juli 2006 adresseret til klageren på adressen Y1, by Y1. Af meddelelsen fremgår det, at fogedretten har modtaget en anmodning om at udsætte klageren af boligen på grund af misligholdelse.

Fotos af klagerens bolig på adressen Y1, by Y1 dateret 16. august 2006.

Kopi af dom som afsagt fra Retten i by Y1 den 16. april 2008. Af dommen fremgår det, at klageren findes skyldig i vold og forsøg på vold samt fremsættelse af trusler. Klageren idømmes en betinget fængselsstraf på 30 dage med en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Af dommen fremgår endvidere en vidneforklaring fra en stationsbetjent på by Y1 station. Det fremgår, at vidnet tidligere har haft episoder med klageren, som går og roder i skraldespande på stationsområdet.

Landsskatterettens afgørelse med journalnr. 13-0100396 om en anmodning om genoptagelse af en skatteansættelse i indkomståret 2008.

Landsskatterettens afgørelse med journalnr. 13-0164077 om en anmodning om genoptagelse af en skatteansættelse i indkomståret 2008.

SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomstårene 2004-2009, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke anses for opfyldt.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"(...)

Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2004-2009 udløb henholdsvis 1. maj 2008, 1. maj 2009, 1. maj 2010, 1. maj 2011, 1. maj 2012 og 1. maj 2013. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Din anmodning om genoptagelse begrundes med følgende 4 argumenter:

1. At de skønsmæssige ansættelser fra 2005-2011 er skrevet til ukendt adresse, og at du derfor ikke har været bekendt med de skønsmæssige ansættelser eller tidfristerne heri.
2. At du i årene 2004-2012 har været uden nogen form for beskæftigelse eller modtaget nogen form for understøttelse. Det oplyses, at din indkomst reelt har været 0 kr. hvert år.
3. At SKAT har opgivet at anvende dagbøder.
4. At der er anvendt stigende skønsmæssige ansættelser, hvilket der ikke er lovhjemmel til.

Ad 1: Ukendt adresse
Det er SKATs opfattelse, at det forhold, at de skønsmæssige ansættelser er sendt til en ukendt adresse, ikke kan anses for en særlig omstændighed, som giver adgang til ekstraordinær genoptagelse.

Særlige omstændigheder kan være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Du har pligt til at meddele folkeregistret om flytning. Der er således ikke tale om en fejl fra myndighedernes side, når du ikke er blevet tilsendt de skønsmæssige ansættelser.

Ad 2:
Indkomst 0 kr.
Det er SKATs opfattelse, at de skønsmæssige ansættelser ikke kan anses for åbenbart urimelige ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for de skønsmæssige ansættelser.
Der foreligger derfor ikke myndighedsfejl ved fastsættelsen af de skønsmæssige ansættelser.

Ad 3: Opgivet at anvende dagbøder
Du har pligt til at selvangive.

Det forhold, at SKAT har opgivet at anvende dagbøder fritager dig ikke for din selvangivelsespligt.

Der er således ikke tale om en myndighedsfejl eller et helt særlig uforudsigeligt tilfælde, som ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Ad 4: Stigende skønsmæssige ansættelser
De skønsmæssige ansættelser for årene 2004-2009 ligger mellem 100.000 kr. og 200.000 kr. Der er både tale om år, hvor indkomsten er fastsat højere end året før og år, hvor indkomsten er sat laverede end året før. Der er således ikke tale om fast stigende skønsmæssige ansættelser.

Det er endvidere SKATs opfattelse, som nævnt under "Ad 2", at de skønsmæssige ansættelser ikke kan anses for åbenbart urimelige.

SKAT genoptager derfor ikke dine skatteansættelser for indkomstårene 2004-2009.

(...)"

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

"(...)

Der er vedlagt bilag til dokumentation af, at (klageren) har levet på gaden. Der er endvidere billeder fra den tidligere lejlighed på tidspunktet, hvor (klageren) blev sat på gaden.

SKAT finder ikke, at det, at (klageren) tilsyneladende har levet på gaden er tilstrækkelig til, at der kan gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse. Der er ikke dokumenteret nogen form for sygdom. Han har endvidere efter det oplyste reelt haft bopæl hos sin mor.

Der er henvist til 2 afgørelse fra Landsskatteretten. SKAT finder ikke, at situationerne i de 2 afgørelser, hvortil der henvises kan sidestilles med situationen i denne sag.

I 13-0100396 har skatteyder en lønindtægt på 359.016 kr., og bliver herudover skønsmæssigt ansat med en indkomst på 600.000 kr. Den skønsmæssige indkomst er fastsat ud fra privatforbrug. Det er oplyst, at skatteyder lider af stress/depression. Skatteyder har modtaget en arv på 1.520.000 kr. i det pågældende indkomstår. Landsskatteretten fastslår, at der ikke er begået myndighedsfejl, men at der er sket en klart urigtig skatteansættelse.

I ovennævnte afgørelse er der tale om, at skatteyder har en almindelig lønindtægt, og herudover bliver fastsat til 600.000 kr. Den samlede indkomst udgør dermed over 900.000 kr. Alene af den grund mener SKAT ikke, at de 2 sager er sammenlignelige.

I 13-0164077 er der ved lægeerklæringer m.v. dokumenteret længevarende sygdom. I nærværende sag foreligger der ikke dokumentation for sygdom.

(...)"

I forbindelse med, at sagen har været sendt til høring hos SKAT forud for retsmøde har SKAT bemærket følgende:

"(…)

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes borgeren, herunder alvorlig sygdom.

Det er SKAT's opfattelse, at der i den foreliggende sag ikke forligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT finder således, at de skønsmæssige ansættelser ikke kan anses for åbenbart urimelige, når der henses til de oplysninger, der forelå på det tidspunkt, hvor ansættelserne blev foretaget. SKAT er desuden enig med Skatteankestyrelsen i, at de skønsmæssige ansættelser i niveauet på 100.000 kr. til 200.000 ikke ligger udover den skønsmargin, som en forvaltning har.

Den omstændighed, at der er tale om store beløb, kan efter SKAT's opfattelse ikke ubetinget fører til, at de skal ske genoptagelse, da det er en klar forudsætning, at de øvrige betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldte.

Vedrørende reaktionsfristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er denne ikke overholdt, da klagers årsopgørelser har ligget tilgængelige for ham i skattemappen henholdsvis den 14. november 2005, 4. december 2006, 12. november 2007, 1. december 2008, 13. november 2009 og 18. november 2010, hvoraf et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på henholdsvis 100.000 kr., 200.000 kr., 200.000 kr., 100.000 kr., 150.000 kr. og 165.000 kr. fremgik.

SKAT finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation af bestemmelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., da klager ikke har godtgjort, at der foreligger andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes ham. SKAT kan i den forbindelse henvise til Byrettens dom i SKM2017.177.BR, hvor Byretten fandt, at problemer med at anvende elektroniske løsninger ikke var særlige omstændigheder, der medførte dispensation.

(…)"

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen i indkomstårene 2004-2009 skal genoptages under henvisning til bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 27, stk. 2.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

"(...)

Påstand
Det er min påstand, at SKAT skal genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2004-2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Faktum
Ved afgørelse af 13. juni 2014 har SKAT nægtet genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2004-2009 (bilag 1).

I midten af indkomståret 2003 gik min klient ned med en […] butik, der lå på adresse Y2. Kopi af indkomst- og formueopgørelse er vedlagt (bilag 2). Dette blev starten på en personlig krise (formentlig depression), der gjorde min klient ude af stand til at være en almindelig del af det danske samfund, og han har derefter levet en lang uregistreret tilværelse uden kontakt med de sociale myndigheder eller lignende. Siden den personlige krise indtrådte i 2004, har min klinet hverken oppebåret arbejdsindkomst, erhvervsindkomst, kontanthjælp eller andre offentlige ydelser.

I de først år efter nedturens start havde min klient en lejlighed, men misligholdte udgifter til el, husleje mv. Efter at have levet uden strøm i ca. et år, satte fogedretten ham på gaden den 16. juli 2006 (bilag 3). Billeder af lejligheden på udsættelsesdagen er vedlagt (bilag 4). Herefter har han levet et liv på gaden, men har i nattetimerne opholdt sig hos sin mor, der betalte kost og logi. Udgifter til mindre fornødenheder har min klinet fået dækket ved at samle dåser, flasker samt fra indkøbsvogne.

At min klient har levet et dagligt liv på gaden uden erhvervs- eller arbejdsindkomst dokumenteres af dommen fra Retten i by Y1 af den 16. april 2008 (bilag 5). I dommen hedder det bl.a.

"Vidnet, [navn udeladt], har forklaret, at han den 28. februar ved 17.30 tiden var på arbejde som stationsbetjent. Han så tiltalte gå på perronen mellem spor 2 og 3, hvor tiltalte tog en dåse op fra en skraldespand. Han råbte ikke tiltalte an, men gik i stedet om på den anden side for at vente på at tiltalte skulle komme op fra tunnelen. Tiltalte tog trappen op fra tunnelen. Vidnet rettede henvendelse til tiltalte og fortalte ham, at han ikke må gå og samle flasker op på stationen, og at han ikke var velkommen på stationen, medmindre han havde et berettiget ærinde. Han sagde det til tiltalte i et almindeligt toneleje. Han har tidligere haft episoder med tiltalte, som går og roder i skraldespande på stationsområdet, senest et par dage inden, hvor tiltalte fik lov at tale med politiet i telefonen og modtage en advarsel".

At min klinet primært har opholdt sig på gaden om dagen, kan formentlig også understøttes af erklæring eller lignende fra en politibetjent, der er ansat ved politiet i by Y1.

I de seneste år forud for hans moders dødsfald i august 2013 brugte han en hel del til på at passe sin syge moder, således at hun undgik at skulle på plejehjem.

I indkomstårene 2004-2009 har SKAT foretaget følgende skønsmæssige ansættelser:

2004: 100.000 kr.

2005: 200.000 kr.

2006: 200.000 kr.

2007: 100.000 kr.

2008: 150.000 kr.

2009: 165.000 kr.

De skønsmæssige ansættelser er i hvert fald fra 2005 til 2011 skrevet til ukendt adresse, og min klient har derfor ikke været bekendt med de pågældende skønsmæssige ansættelser.

Ifølge de foreliggende oplysninger har SKAT udstedt 130 dagbøder med henblik på inddrivelse af selvangivelsen for indkomståret 2004. Dagbøderne er alle udskrevet til min klients daværende adresse Y1. Der foreligger ingen dokumentation for hvilke handlinger SKAT har foretaget for at inddrive dagbøderne. Den 23. maj 2008 er alle dagbøderne trukket tilbage via intern skrivelse i SKAT.

Der er ikke udsted dagbøder med henblik på indsendelse af selvangivelse for indkomståret 2005 og frem.

Ved afgørelse af 10. juni 2014 har SKAT nægtet genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2004-2009. SKAT har begrundet afslaget som følgende:

"Ad 1: Ukendt adresse

Det er SKATs opfattelse, at det forhold, at de skønsmæssig ansættelser er sendt til en ukendt adresse, ikke kan anses for en særlig omstændighed, som giver adgang til ekstraordinær genoptagelse.

Særlige omstændigheder kan være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Du har pligt til at meddele folkeregistret om flytning. Der er således ikke tale om en fejl fra myndighedernes side, når du ikke er blevet tilsendt de skønsmæssige ansættelser.

Ad 2: Indkomst 0 kr.

Det er SKATs opfattelse, at de skønsmæssige ansættelser ikke kan anses som åbenbart urimelige ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for de skønsmæssige ansættelser.

Der foreligger derfor ikke myndighedsfejl ved fastsættelsen af de skønsmæssige ansættelser.

Ad 3: Opgivet at anvende dagbøder

Du har pligt til at selvangive.

Det forhold, at SKAT har opgivet at anvende dagbøder fritager dig ikke for din selvangivelsespligt.

Der er således ikke tale om en myndighedsfejl eller et helt særlig uforudsigeligt tilfælde, som ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Ad 4: Stigende skønsmæssige ansættelser

De skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2004-2009 ligger mellem 100.000 kr. og 200.000 kr. Der er både tale om år, hvor indkomsten er sat højere end året før, og år, hvor indkomsten er sat lavere end året før. Der er således ikke tale om fast stigende skønsmæssige ansættelser.

Det er endvidere SKATs opfattelse, som nævnt under "Ad 2", at de skønsmæssige ansættelser ikke anses for åbenbart urimelige.

SKAT genoptager derfor ikke dine skatteansættelser for indkomstårene 2004-2009."

På trods af min klient ikke har kostet samfundet økonomiske midler i form af f.eks. kontanthjælp mv. og har passet sin syge moder, således at det offentlige ligeledes har været uden udgifter til f.eks. plejehjem, står min klinet nu i en situation, hvor han skal betale skat inkl. renter på 570.932,87 kr. pr. 22. april 2014 af en indkomst, han aldrig har oppebåret.

Omdrejningspunktet for nærværende sag er derfor, om det er med rette, at SKAT har nægtet at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2004-2009.

Begrundelse

I nærværende sag har SKAT med en relativ kort begrundelse afslået at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2004-2009, navnlig under hensyn til at de skønsmæssige ansættelser ikke anses for åbenbart urimelige ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for de skønsmæssige ansættelser, og at der ikke foreligger myndighedsfejl. Uanset om dette skulle være korrekt, er disse to parameter ikke afgørende for, om der er hjemmel til at genoptage skatteansættelserne.

Reglerne om ekstraordinær genoptagelse er reguleret af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1-8 og stk. 2. I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 hedder det:

"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder".

Reglen i nr. 8, der rummer en generel sikkerhedsventil, blev indsat ved lov nr. 410 af 2. juli 2003 Lovforslag L 175 2002/2003), hvor følgende bl.a. anføres:

"Der foreslås endvidere en "sikkerhedsventil", hvorefter genoptagelse kan ske efter 3-års fristens udløb efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der ikke er omfattet af de specifikke genoptagelsesgrunde, der er opregnet i loven. Bestemmelsen skal sikre, at genoptagelse kan ske i tilfælde, man ikke på forhånd har kunnet forudse, men hvor omstændighederne alligevel taler for at tillade, at skatteansættelsen nedsættes, f.eks. hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, eller hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige".

Endvidere hedder det i lovforslaget:

"De nugældende regler for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres.

Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.

Efter den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, kan en ansættelse foretages eller ændres i det omfang, der er begået fejl af skattemyndighederne. Genoptagelse i disse tilfælde vil ligeledes være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til, at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen.

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes.

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale".

I Landsskatterettens kendelse med J.nr. 13-0100396 (bilag 6) havde SKAT nægtet at genoptage en skønsmæssigt ansat indkomst på 600.000 kr. for indkomståret 2008 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 med nærmest samme "standardbegrundelse" som i nærværende sag. Situationen var den, at en række forhold tilsammen havde efterladt skatteyderen i en depressiv tilstand. I den pågældende periode var skatteyderen gået konkurs med sin virksomhed. Samtidig havde skatteyderens kæreste forladt ham sammen med deres to børn. Endvidere var skatteyderens farfar afgået ved døden, og delingen af arven havde udløst en række konflikter i familien. I præmisserne anfører landsskatteretten bl.a.

"Uanset at der ikke ses at være begået myndighedsfejl fra SKATs side, anses der efter en konkret vurdering, at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at det anses for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for klageren, da ansættelsen er baseret på et klart urigtigt grundlag. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det er dokumenteret, at klageren modtog en arv fra sin farfar, og at disse penge er skattefri indkomst for klageren. Der ses ikke at være taget hensyn til, at disse penge ikke skal beskattes ved fastsættelsen af klagerens skatteansættelse for 2008. Det vil dermed medføre en væsentlig uretmæssig beskatning af klageren, såfremt ansættelsen opretholdes.

Efter det oplyste lægges det til grund, at klageren ikke har været opmærksom på, at han var blevet beskattet af en skønsmæssig indkomst på 600.000 kr., før han i forbindelse med inddrivelsen af den skyldige skat blev oplyst om, hvorfra kravet stammede. Klagerens subjektiver kundskabstidspunkt må herefter anses for at være 12. december 2012.

Da klageren den 12. december 2012 anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen, anses anmodningen for at være fremsat inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

På baggrund af ovenstående pålægges det SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008".

I en næsten tilsvarende kendelse af den 7. juli 2014 med j.nr. 13-0164077 (bilag 7), havde SKAT ligeledes nægtet at genoptage en skønsmæssig ansættelse vedrørende indkomståret 2008 med den nærmest samme "standard begrundelse" som i nærværende og ovenstående sag. Sagen opstod som følge af en hovedaktionær ikke havde været i stand til at indsende en selvangivelse for indkomståret 2008 på sit selskabs vegne som følge af sin psykiske tilstand, hvorfor SKAT efterfølgende ansatte indkomsten skønsmæssigt. I forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten blev der fremlagt 5 lægeerklæringer vedrørende selskabets hovedanpartshaver, idet han i en længere årrække havde lidt af stress og depressioner og bl.a. fået ordineret angstdæmpende medicin. I præmisserne anfører Landsskatteretten bl.a.:

Ud fra en konkret vurdering anses der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at det må anses for at være åbenbart urimeligt at opretholde selskabets skatteansættelse for indkomståret 2008. Der er herved primært henset til, at det må anses for godtgjort, at hovedanpartshaveren på grund af sin psykiske tilstand ikke har været i stand til at varetage selskabets interesser i perioden 2008 - 2012 og således at indsende anmodning om genoptagelse inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det indsendte årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelse med det heri angivne årsresultat anses ligeledes at være et udslag af hovedanpartshaverens psykiske tilstand i perioden. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2.

Det pålægges herefter SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2008".

Begge kendelser ses fuldt ud at være i tråd med lovgivers ønske om en sikkerhedsventil, jf. forarbejderne til den nuværende § 27, stk. 1, nr. 8.

(...)

Med afsæt i lovens ordlyd er der hjemmel til ekstraordinær genoptagelse, når der foreligger "særlige omstændigheder". Som det udtrykkeligt fremgår af forarbejderne, så har formålet med den nuværende § 27, stk. 1, nr. 8 været at etablere en sikkerhedsventil, der sikrer at genoptagelse kan ske i tilfælde, man ikke på forhånd har kunnet forudse. Det har derfor heller ikke været hensigten at opstille en udtømmende opremsning at de tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder - i modsat fald ville lovgiver jo blot have indarbejdet denne opremsning direkte i lovteksten. Som det også anføres i forarbejderne, har der netop været behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdende i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres eller med andre ord, hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det forhold, at de skønsmæssige ansættelser muligvis ikke kan anses for åbenbart urimelige, ud fra de oplysninger der forelå på tidspunktet for de skønsmæssige ansættelser, eller at der ikke forelå myndighedsfejl ved fastsættelsen af de skønsmæssige ansættelser, er dette langt fra tilstrækkeligt til, at anmodningen om genoptagelse kan nægtes, jf. indholdet af forarbejderne.

Ved vurderingen af hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, kan der ifølge forarbejderne lægges vægt på, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse, medmindre der er tale om et glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert.

I nærværende sag er der tale om en situation, hvor nedturen som selvstændig erhvervsdrivende bragte min klinet i en så ringe psykisk forfatning, at han ikke har været i stand til at være en "normal" del af det danske samfund. At dette er tilfældet underbygges af 1) at han fra 2005 til midt i 2013 har været registreret i det offentlige system med ukendt adresse, 2) at han ikke har modtaget kontanthjælp, 3) at der foreligger dokumentation fra Fogedretten på, at han er blevet sat på gaden, 4) at der foreligger en dom fra Retten i by Y1, hvoraf det fremgår, at andre har observeret, at han har samlet flasker mv. og 5) at en lokal politibetjent ansat ved Politiet ved by Y1 kan bekræfte, at min klinet har strejfet rundt i by Y1 som en art af en hjemløs (såfremt det ikke strider mod dennes tavshedspligt), der dog har kunnet opholde sig og overnatte hos sin moder, som i øvrigt har forsøget ham.

Herunder skal man have i mente, at det er vanskeligt at oppebære indkomst uden nogen art af registrering, indberetning mv. i en så lang periode, uden at SKAT eller andre offentlige instanser skulle få kendskab hertil.

Der foreligger således en situation, hvor det må anses for dokumenteret:

1. at min klient ikke har oppebåret nogen indkomst, der vil udløse skat
2. at min klinet har været i en så ringe forfatning, at han ikke været i stand til at forholde sig til skat eller selvangivelser
3. at min klient ikke har haft kendskab til de pågældende skønsmæssige ansættelser

På denne baggrund er der således også et sikkert grundlag for, at en genoptagelsestilladelse vil afstedkomme en indholdsmæssig ændring af skatteansættelserne.

I forarbejderne anføres det, at en indkomstændring på mere end 5.000 kr. taler for genoptagelse af skatteansættelsen. I nærværende sag er der tale om en indkomstændring på 915.000 kr. for indkomstårene 2004-2009.

Når lovgiver har ønsket en sikkerhedsventil, der er baseret på, om der foreligger særlige omstændigheder, så er anvendelsesområdet snævert, men ikke så snævert, at bestemmelsen alene finder anvendelse i de tilfælde, som forarbejderne udtrykkeligt angiver som eksempler. Sikkerhedsventilen er netop indsat som følge af, at det ikke er muligt at opstille en udtømmende opremsning af de tilfælde, hvor det vil være urimeligt at opretholde skatteansættelserne, jf. også Landsskatterettens kendelser i 13-0100396 og 13-0164077.

Uanset anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er snævert, vil det være så urimeligt at opretholde skatteansættelserne i nærværende sag, at anmodningen om genoptagelse skal imødekommes, jf. forarbejderne til bestemmelsen. Med andre ord er det vanskeligt at opstille eksempler, hvor det forekommer mere urimeligt, at fastholde skatteansættelserne, ligesom nærværende sag fuldt ud er på højde med sagerne i 13- 0100396 og 13-0164077.

Sammenfattende skal SKAT således pålægges at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2004-2009.

(...)"

I forbindelse med, at repræsentanten har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har han anført følgende:

"(...)

Manglende indgivelse af selvangivelser
For så vidt angår de manglende indgivelse af selvangivelser er forklaringen som anført i klagen, at min klient primært har boet på gaden, ligesom han mentalt ikke har været i stand til at indgive selvangivelser. Og det er jo netop det, som min klient nu ønsker at rette op på ved at anmode om ekstraordinær genoptagelse.

Indkomstniveauet
Med afsæt i den tilværelse som min klient har haft, hvilken er beskrevet i klagen, bestrides det, at min klient skulle have oppebåret en indkomst om året på 100.000 kr. - 200.000 kr. Med afsæt iden begrundelse, der er anført i klagen gøres det derfor fortsat gældende, at der skal indrømmes adgang til ekstraordinær genoptagelse.

6-måneders fristen
I nærværende sag er der tale om en person, der primært har levet på gaden, og derfor været uden adgang til PC. Årsopgørelserne er derfor heller ikke kommet til hans kundskab på de tidspunkter, hvor de er blevet indlagt i skattemappen. Det har i øvrigt klart formodningen imod sig, at årsopgørelserne skulle være kommet til hans kundskab på dette tidspunkt.
Den af Skatteankestyrelsen anvendte fortolkning af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 vil eliminere muligheden for at opnå adgang til ekstraordinær genoptagelse for netop den persongruppe, der typisk har behov for at anvende reglerne ekstraordinær genoptagelse. En så indskrænkende fortolkning af "kommet til kundskab" ses hverken at have hjemmel i loven eller i motiverne.

En fortolkning som indebærer, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 8 nærmest bliver indholdsløs, ses i øvrigt at være i strid med praksis, jf. SKM2007.773.HR. I sagen afviste Højesteret en fortolkning af den daværende ligningslovens § 8 J, der reelt fratog bestemmelsen sit anvendelsesområde.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse
En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomstårene 2004-2009. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest den 1. maj 2008, 1. maj 2009, 1. maj 2010, 1. maj 2011, 1. maj 2012 og den 1. maj 2013.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne blev sendt den 9. april 2014 og ligger således udenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, hvis SKAT efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder anvendelse, hvor der er begået fejl af SKAT både, hvor disse fejl kan anses for ansvarspådragende, men også tilfælde, hvor fejlene ikke kan anses for ansvarspådragende, dvs. når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Landsskatteretten finder, at SKATs skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2004-2009 må anses for foretaget på et fejlagtigt grundlag efter forholdene på tidspunktet for afgørelserne, idet de skønsmæssige ansættelser forudsætter, at klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, uagtet at virksomheden var registreret ophørt. Skønnene går endvidere ud på positive resultater af varierende størrelse uanset, at virksomhedens seneste regnskab viste underskud. Der er heller ingen forklaring på de forskellige skøn. Det forhold, at klageren var syg og boede på gaden i en årrække kan endvidere anses for at være en sådan særlig omstændighed, at genoptagelse kan ske efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

I det konkrete tilfælde havde klageren ikke kendskab til de skønsmæssige ansættelser, idet han ikke modtog årsopgørelserne med post, idet han var registreret som forsvundet, og han som hjemløs ikke havde adgang til sin skattemappe. Først efter moderens sygdom og død indtrådte en bedring, og han opnåede kontakt til broderen, hvorefter brødrene i fællesskab kontaktede broderens revisor for at få overblik over klagerens økonomiske forhold.

Landsskatteretten finder derfor, at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 i det konkrete tilfælde er det tidspunkt, hvor broderens revisor havde fremskaffet oplysninger om det beløb, SKAT opkrævede, og de skønsmæssige ansættelser, hvilket efter det oplyste skete umiddelbart før genoptagelsesanmodningen den 9. april 2014. Fristreglen i stk. 2 er således iagttaget.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2004-2009.