Dokumentets metadata

Offentliggjort:03-04-2018
Journalnr.:18-0481588
Dokumenttype:Nyhedsbrev til virksomheder


Tariferingsforordning og Supplerende bestemmelse til KN

Tariferingsforordning og Supplerende bestemmelse til KN til kap. 15


Kommissionen har den 14. marts 2018 vedtaget gennemførelsesforordning nr. 2018/407 om tarifering af et produkt benævnt "brun sammensmeltet aluminiumoxidslagge" under KN kode 7202 29 90.

Forordningen er offentliggjort EU-Tidende L74 af 16. marts 2018 og træder i kraft 5. april 2018.

Kommissionen har desuden udstedt forordning nr. 2018/507 om indsættelse af supplerende bestemmelse 5 til kap. 15 vedr. kosttilskud.

Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 83 af 27. marts 2018 og træder i kraft den 16. april 2018.

En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af de vedtagne foranstaltninger. BTO'er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på 3 måneder for tariferingsforordningen, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare. BTO'er, der påvirkes af den nye supplerende bestemmelse, kan ikke benyttes efter ikrafttrædelsen, selvom der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.

Med venlig hilsen

Tariferingscentret