Dokumentets metadata

En professionshøjskoles eventuelle fritagelse for registreringsafgift på personkøretøjer og varevogne

En professionshøjskole kunne ikke anses for en dansk statsinstitution og dermed anses for fritaget for registreringsafgift.

SKAT har ved bindende svar af 15. juni 2017 besvaret følgende spørgsmål:

"Kan Professionshøjskolen H1 opnå status som dansk statsinstitution og derved fritages for registreringsafgift på personkøretøjer og varevogne i lighed med Universiteterne?"

således:

"Nej."

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Professionshøjskolen H1 (herefter benævnt H1) er en professionshøjskole, som blev dannet af Folketinget i 2007 ved "Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser" (herefter benævnt professionshøjskoleloven), og H1 kan nedlægges af uddannelses- og forskningsministeren.

H1 er en selvejende institution indenfor den offentlige forvaltning under tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren, hvorunder ministeren godkender H1s vedtægter. H1 opretholder sin egen formue, som er adskilt fra statens øvrige formue, men hvis ministeren vælger at nedlægge H1, tilfalder H1s formue statskassen. Ministeren yder de tilskud til H1, der fastsættes på de årlige finanslove og kan efter forhandling med finansministeren ligeledes fastsætte nærmere regler om tilskuddene.

H1 er ikke omfattet af universitetsloven.

SKATs afgørelse
SKAT har svaret afvisende til det stillede spørgsmål og har derved afvist at give H1 status som dansk statsinstitution og få mulighed for afgiftsfritagelse på personkøretøjer og varevogne.

SKAT har bl.a. begrundet afgørelsen med, at:

"(…)
Reglerne er nærmere omtalt i Den juridiske vejledning afsnit E.A.8.1.3.2:

"Statsinstitutioner

Personmotorkøretøjer og varevogne, der udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, er fritaget for registreringsafgift, bortset fra køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.

Ved statsinstitutioner forstås institutioner, hvis budget er optaget på finansloven, f.eks. er Danmarks Radio, Regioner og kommunale institutioner ikke omfattet. Se registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2 om afgiftsfritagelse for køretøjer til statsinstitutioner.

Selvejende institutioner (eksempelvis en teknisk skole) anses ikke som statsinstitutioner, selv om driften fuldt ud finansieres af det offentlige. Østre Landsret har i SKM2014.160.ØLR truffet afgørelse om, at H1 Universitet skal anses for at være en statsinstitution, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2, således at H1 Universitet er fritaget for at betale registreringsafgift af institutionens køretøjer.

Af Østre Landsrets begrundelse fremgår det indledningsvist, at

"Efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2, skal der ikke betales registreringsafgift af køretøjer, som anvendes af danske statsinstitutioner. Det er ikke nærmere angivet i lovens forarbejder, hvad der præcis menes med "danske statsinstitutioner".

Ved H1 Universitetsloven fra 2000 og universitetsloven fra 2003 ændres først DTUs og dernæst de andre universiteters forhold, således, at de får væsentlig større uafhængighed af ministeren og bliver selvstændige retssubjekter med egne formue, adskilt fra statens formue. I H1 Universitetslovens § 1, stk. 2 og i universitetslovens § 1, stk. 1, angives blandt andet, at universiteterne skal være "selvejende institutioner".

Landsretten gennemgår herefter en række bestemmelser i loven og i bemærkningerne til loven.

Landsretten sammenfatter herefter, at

"Samlet set er den af staten oprettede institution H1 Universitet herefter i vidt omfang fortsat underlagt de rammer, staten opstiller for dens institutioner, og staten kan ved lov foretage ændringer i H1 Universitets forhold og fastsætte hvilke skatte- og afgiftsregler, der skal gælde for H1 Universitet - eventuelt således at institutionen undtages for regler indenfor skatte- og afgiftsområdet, hvor staten og dens institutioner har en særstilling".

(…)
"Det er under sagen ubestridt, at H1 Universitet indtil lovændringen i 2000 og 2003 var en dansk statsinstitution i registreringsafgiftslovens forstand (og SKAT fortsatte i øvrigt indtil 2009 med at anse universiteterne for at være fritaget for at skulle betale registreringsafgift).

Herefter finder landsretten efter en samlet vurdering, at der ved lovændringen i 2000 og 2003 ikke er sket ændring af, at H1 Universitet i registreringsafgiftslovens forstand skal anses som en statsinstitution, og at H1 Universitet dermed er fritaget for at skulle betale registreringsafgift, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2".

SKM2014.160.ØLR vedrører en bestemt selvejende institution der er omfattet af lov om universiteter. Som det fremgår ovenfor under pkt. 3, må det imidlertid lægges til grund, at Østre Landsret ikke blot har taget stilling til hvorvidt denne bestemte selvejende institution H1 Universitet, kan anses for at være en statsinstitution i registreringsafgiftslovens forstand, men at der med dommen også er taget stilling til de øvrige selvejende institutioner omfattet af universitetsloven.

I overensstemmelse hermed, vil SKAT fremover lægge til grund, at selvejende institutioner, der er omfattet af lov om universiteter, skal anses som statsinstitutioner i registreringsafgiftslovens forstand og dermed er fritaget for at skulle betale registreringsafgift, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2.

(…)

Herudover ændres SKATs praksis ikke - heller ikke i forhold til andre selvejende institutioner.

Køretøjerne skal afgiftsekspederes hos SKAT, før indregistrering kan finde sted."

Konkret
Der spørges på, om Professionshøjskolen H1 kan opnå status som dansk statsinstitution og derved fritages for afgift på personkøretøjer og varevogne i lighed med Universiteterne.

I SKM2014.160.ØLR fandt Landsretten, at selvom et universitet var en selvejende institution, skulle universitet anses som en dansk statsinstitution i registreringsafgiftslovens forstand.

I overensstemmelse hermed lægger SKAT til grund, at selvejende institutioner, der er omfattet af lov om universiteter skal anses som statsinstitutioner i registreringsafgiftslovens forstand.

Det er oplyst, at Professionshøjskolen H1 er en selvejende institution.

Det afgørende er herefter at få fastslået, om skolen er omfattet af Lov om universiteter, LBK nr 261 af 18/03/2015.

Spørger oplyser, at skolen er omfattet af Lov om centre for undervisningsmidler m.v, LBK nr 879 af 08/08/2011.

Professionshøjskolen H1 er således ikke omfattet af Lov om universiteter.

Det betyder, at Professionshøjskolen H1 ikke er omfattet af fritagelse for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2.
(…)"

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
SKAT er ikke fremkommet med yderligere oplysninger til udkast til afgørelse.

SKAT har fremkommet med sine bemærkninger til sagen under retsmødet den 1. marts 2018. SKAT anførte, at det overordnet var et spørgsmål om, hvorvidt selvejende institutioner er omfattet af fritagelsesreglen i registreringsafgiftsloven. Der blev bemærket, at hovedreglen er, at der skal betales fuld registreringsafgift af køretøjer, men at der findes en undtagelse for betaling af registreringsafgift, for køretøjer som er ejet af danske statsinstitutioner. SKAT beskrev, hvad en statsinstitution kan være, og henviste i den forbindelse til SKAT som en statsinstitution.

SKAT bemærkede, at selv om universiteterne overgik fra at være statsejede til at være selvejende institutioner, blev de betragtet som statsinstitutioner i registreringsafgiftslovens forstand. SKAT henviste til retspraksis om universiteternes status, hvor det fremgår, at der ikke skulle ske ændring af universiteternes beskatningsforhold ved lovændringerne i 2000 og 2003. Herudover blev der henvist til forskellene mellem professionshøjskoleloven og universitetsloven, idet SKAT var af den opfattelse, at der er forskel på, hvordan professionshøjskoler og universiteter får godtgjort moms, hvordan lønrammerne er fastsat i finansloven, samt at klager får tilskud efter bestemte takster i finansloven.

Klagerens opfattelse
H1s repræsentant har nedlagt påstand om, at det skal anerkendes, at H1 er en statsinstitution i registreringsafgiftslovens forstand, således at H1 kan fritages for betaling af registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at:

"(…)
Af SKM2014.160.ØLR fremgår følgende om universiteters overordnede skattemæssige status som statsinstitution.

"Af betænkningen til forslag om lov om universiteter fremgår det, at videnskabsministeren har besvaret en henvendelse fra rektorkollegiet af 20. marts 2003 vedrørende skattepligt med, at det har været en forudsætning, at der med lovforslaget ikke sker ændringer i beskatningsforholdene for universiteterne. Ministeren tilføjer, at i øjeblikket afventes landsskatterettens afgørelse i en konkret sag om H1 Universitet, og at der først herefter tages stilling til, hvorledes der kan gåes videre med spørgsmålet.

Landsskatteretten har herefter, men inden vedtagelsen af universitetsloven, ved kendelse af 28. april 2003 truffet afgørelse om, at H1 Universitet fortsat må anses for en statsinstitution omfattet af den ubetingede skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1. I kendelsens begrunder landsskatteretten sin afgørelse således:

"…
Landsskatteretten udtaler:
(…)
Det fremgår af § 1, stk. 2 i lov nr. ... af ... (H1 Universitet-loven ), at det selvejende universitet er en del af den offentlige forvaltning under tilsyn af forskningsministeren, der som led i dette har visse beføjelser overfor bestyrelsen, idet han i visse tilfælde kan afsætte bestyrelsen, jf. § 3, stk. 2, ligesom han udpeger flertallet af bestyrelsens medlemmer, jf. 2, stk. 3. Det er endvidere ministeren, der fastsætter tilskuddene til universitetet, jf. § 4, og kan bestemme at tilbageholde tilskud eller at kræve dem tilbagebetalt, jf. § 6. Endelig fremgår det af lovens § 10, stk. 1, at nettoformuen i tilfælde af opløsning tilfalder staten, der må anses for stifteren af den selvejende institution. Det fremgår endvidere forudsætningsvis af bemærkningerne til loven, at Folketinget kan vedtage en fornyet overgang til statsinstitution.

Under disse forudsætninger finder Landsskatteretten, at H1 Universitet, uanset betegnelsen selvejende institut i lovens § 1, stk. 1, ikke kan anses for en selvejende institution i skattemæssig henseende. Formuen kan ikke anses for endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra staten, og staten har ikke afgivet den bestemmende indflydelse over institutionen.

Der er således ikke dannet et egentligt selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6."

Skatterådet har på tilsvarende vis i SKM2014.285.SR afgjort, at et universitet er en statsinstitution efter selskabsskatteloven § 3. De kriterier, som der tillægges afgørende vægt på i kendelsen af 25. april 2003 og i SKM2014.285.SR, er også gældende for professionshøjskoler.

Både universiteter og professionshøjskolerne er efter SKATs praksis både omfattet af momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, som statslig institution og momslovens § 9, som statsinstitutioner inden for Uddannelses og Forskningsministeriets ressortområde.

Vores opfattelse
(…)
Det er efter vores vurdering ikke afgørende, om H1 er omfattet af universitetsloven, men det er derimod afgørende, om H1 efter en samlet vurdering kan anses for at være en statsinstitution i forhold til REGAL § 2, stk. 1, nr. 2.

Selvom SKM2014.160.ØLR konkret vedrører et universitet, er dette ikke afgørende i sig selv. Det er efter vores opfattelse derimod afgørende, at Østre Landsret i SKM2014.160.ØLR fastslår, at et universitet kan være en statsinstitution i forhold til registreringsafgiftsloven, selvom universitetet er en selvejende institutionen.

Østre Landsret anfører, at "Det er ikke nærmere angivet i lovens forarbejder, hvad der præcis menes med "danske statsinstitutioner"." Det er på denne baggrund, at Østre Landsret har lagt vægt på de love og regler, som regulerer universitetet for at kunne vurdere, om et universitet kan være en statsinstitution i forhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1. nr. 2.

Østre Landsret har således lagt afgørende vægt på, at:

"Samlet set er den af staten oprettede institution H1 Universitet herefter i vidt omfang fortsat underlagt de rammer, staten opstiller for dens institutioner....."

Det er vores vurdering, at H1 også efter en samlet vurdering er en statsinstitution.

H1 er på samme måde som det pågældende universitet oprettet af staten ved lov og kan herudover (i modsætning til universiteter) nedlægges af uddannelses- og forskningsministeren.

H1 er således reguleret af en lov, som er næsten identisk med universitetsloven, og er dermed omfattet af stort set de samme regler i relation til statslig regulering. H1 er ligesom universiteterne underlagt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Som et billede på hvor ens lovgivningen er i forhold til statslig regulering, kan vi nævne, at i universitetsloven nævnes ministeren og ministerens beføjelser 92 gange og i professionshøjskoleloven nævnes ministeren og ministerens beføjelser 94 gange.
Af professionshøjskolelovens § 1, stk. 2, fremgår, at professionshøjskoler er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren. Dermed er H1 også en del af det statslige hierarki.

H1 adskiller sig i al væsentlighed kun fra helt traditionelle statsinstitutioner ved, at H1 kan opretholde en egen formue, som er adskilt fra statens øvrige formue, indtil staten vælger at nedlægge professionshøjskolen, samt ved at H1 lovgivningsmæssigt er tillagt en lidt større styringsmæssig og økonomisk selvstændighed end den øvrige statslige forvaltning. Der foreligger således ikke lovgivningsmæssige forhold, som kan medføre, at H1 ikke skal anses for at være en statsinstitution.

I det følgende har vi opremset de lovbestemmelser, som viser, at H1 er underlagt stort set den sammen statslige regulering som et universitet. Den meget høje grad af statslig regulering underbygger i høj grad, at H1 på lige fod med universiteter er en statsinstitution i forhold til registreringsafgiftsloven. På et par punkter er professionshøjskoler underlagt endnu videre statslig regulering end universiteter. Se bilag 2 med oversigt over de relevante lovbestemmelser. Af universitetsloven og professionshøjskoleloven fremgår følgende "fællesnævnere" for universiteter og professionshøjskoler:

1. Er oprettet af staten.
2. Hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
3. Er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.
4. Bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med ministeren.
5. Bestyrelsen er ansvarlig over for uddannelses- og forskningsministeren.
6. Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrelsen at træde tilbage.
7. Uddannelses- og forskningsministeren kan beslutte at anlægge sag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer og andre.
8. Ministeren skal godkende vedtægterne.
9. Uddannelses- og forskningsministeren skal yde de tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.
10. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for tilskuddene.
11. Uddannelses- og forskningsministeren kompenserer professionshøjskolerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret.
12. Uddannelses- og forskningsministeren kompenserer professionshøjskolerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages.
13. Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med professionshøjskolerne og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug.
14. Ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis tilskudsbetingelser og disponeringsregler ikke følges.
15. Nettoformuen tilfalder statskassen ved ophør/nedlæggelse.
16. Forskellige retlige spørgsmål vedrørende afgørelser kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren.
17. Kan ansætte statstjenestemænd.
18. Er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v.
19. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om vilkår og betingelser for tilskud.
20. Skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold.
21. Er under tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren.

På to delområder er professionshøjskoler underlagt stærkere statslig/ministeriel styringen end universiteter:

1. Ministeren har videst beføjelser om nedlæggelse af professionshøjskoler.
a) For universiteter er det bestyrelsens, som beslutter nedlægning efter godkendelse af ministeren.
b) For professionshøjskoler er det ministeren, som beslutter nedlægningen efter høring hos bestyrelsen og regionsrådet.
2. Ministeren har videst beføjelser i forhold til udskydelse af professionshøjskolers byggerier. (Der er ingen tilsvarende bestemmelse for universiteter).

H1's status som statslig institution underbygges yderligere af, at professionshøjskolen er omfattet af:

1. Budgetvejledningen.
2. Offentlighedsloven.
3. Forvaltningsloven.
4. Ombudsmandsloven.

(…)
H1's vedtægter
Af H1's vedtægter §1, stk. 2, fremgår, at H1 er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.

Af vedtægternes § 24 fremgår, at beslutning om nedlæggelse af professionshøjskolen træffes af uddannelses- og forskningsministeren.

Af vedtægternes § 25, stk. 1, fremgår nærmere, at ved nedlæggelse som selvejende institution, overgår dets nettoformue til staten.

Af bestemmelserne i H1's vedtægter vedrørende bestyrelsen kan derudover udledes, at bestyrelsen er direkte ansvarlig over for ministeren, og ministeren har bemyndigelse til at afsætte bestyrelsen i bestemte situationer. Privatretlige selvejende institutioner er ikke direkte ansvarlig over for ministeren, ligesom ministeren ikke kan nedlægge private institutioner eller afsætte bestyrelser. Disse forhold bekræfter H1's status som statsinstitution.

H1 er således også vedtægts-, bevillings- og regnskabsmæssigt materielt en statsinstitution.

Vores konklusion
Vores gennemgang viser, at H1 mere end fuldt ud er underlagt de samme statslige reguleringer som universiteter og næsten fuldt ud de samme statsreguleringer som ikke-selvejende statsinstitutioner. Der er således ikke noget, der kan medføre, at H1 ikke er omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2, hvorefter der ikke betales registreringsafgift af køretøjer, som anvendes af danske statsinstitutioner."

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse
H1s repræsentant er den 9. januar 2018 fremkommet med sine bemærkninger til udkast til afgørelse.

Repræsentanten har bl.a. anført, at universitetsloven og professionshøjskoleloven ikke skal anses for at være i modsætning til hinanden, idet de stort set er identiske i forhold til den statslige regulering i relation til de parametre, som har betydning for vurderingen af, om universiteter og professionshøjskoler er omfattet af registreringsafgiftslovens afgiftsfritagelse. Repræsentanten har endvidere anført, at der skal skelnes mellem privatretlige og offentligretlige institutioner, jf. Højesterets præmisser i sagen om Københavns Havn. Repræsentanten har henvist til en kendelse fra Landsskatteretten af 29. oktober 1999 vedrørende Handelshøjskolen i København og bemærket, at Handelshøjskolen blev oprettet som en privatretlig selvejende institution, hvor formuen ikke tilfaldt staten ved en likvidation.

Repræsentanten har på denne baggrund afslutningsvis anført, at der skal foretages en samlet vurdering af den retlige regulering af H1, da det fremgår af vedtægterne, at H1 er en statslig selvejende institution og ikke en privat selvejende institution.

Repræsentanten har herudover fremkommet med sine bemærkninger til sagen under retsmødet den 1. marts 2018. Repræsentanten nedlagde påstande og anbringender i overensstemmelse med klagen. Han henviste bl.a. til ligheder og forskelle mellem H1 og universitetsloven, ligesom han henviste til tidligere gennemgået retspraksis. Repræsentanten bemærkede, at H1 er på størrelse med universiteterne, idet H1 har omkring [xxx] elever. Herudover gjorde han opmærksom på, at universiteterne overgik fra at være statsejet til at være selvejende institutioner, men at H1 ikke havde noget tidligere historik, idet H1 først blev oprettet i 2007. Han var af den opfattelse, H1 kunne støtte ret på retspraksis om universiteterne.

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 377 af 18. april 2017 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (herefter benævnt registreringsafgiftsloven), at:

"Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer.
(…)"

Det fremgår endvidere af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2, at fritaget for afgift er:

"personkøretøjer og varevogne som nævnt i § 5, stk. 1, 2 og 8 der udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, bortset fra køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende"

Der er ikke i lovens forarbejder angivet en definition på "danske statsinstitutioner".

Ved Østre Landsrets dom af 23. december 2013 blev praksis ændret for så vidt angår selvejende institutioner omfattet af universitetsloven. Østre Landsret fandt, at den selvejende institution, H1 Universitetet, stadig skulle anses for at være en statsinstitution i registreringsafgiftslovens forstand. Østre Landsret bemærkede i præmisserne, at ved ændringen af universitetsloven i 2003, skulle universiteterne få større uafhængighed af ministeren og blive selvstændige retssubjekter med egne formuer, adskilt fra staten. Universiteterne skulle dermed have status som selvejende institutioner. Det blev endvidere bemærket, at selv om universiteternes status blev ændret, skulle de selvejende universiteter stadig være en del af den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren samt at universiteternes vedtægter stadig skulle godkendes af ministeren. Ministeren yder tilskud til universiteterne, og universiteternes formuer tilfalder staten ved en eventuel opløsning.

Det fremgår af Østre Landsrets præmisser, at det efter betænkningen til universitetslovens lovforslag var en forudsætning, at der ikke med lovændringen ville ske ændring i beskatningsforholdene for universiteterne, og lovændringen skulle ikke påføre universiteterne merudgifter. Østre Landsret konkluderer på denne baggrund, at der med lovændringerne ikke skete en ændring af universiteternes status som statsinstitution i registreringsafgiftslovens forstand.
SKATs styresignal, SKM2014.340.SKAT, ændrer SKATs praksis på området som følge af Østre Landsrets dom af 23. december 2013. Det fremgår af styresignalet, at selvejende institutioner, der er omfattet af universitetsloven, skal anses som statsinstitutioner i registreringsafgiftslovens forstand, og de er dermed fritaget for at betale registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår bl.a. af SKATs styresignal, at:

"Dette betyder, at Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen og IT-Universitetet i København, skal anses som statsinstitutioner i registreringsafgiftslovens forstand.
(…)
Herudover ændres SKATs praksis ikke - heller ikke i forhold til andre selvejende institutioner."

H1 blev oprettet ved lov i 2007 og er en selvejende institution indenfor den offentlige forvaltning under tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren. Ministeren skal godkende H1s vedtægter. H1 modtager tilskud, som er afsat i finansloven, og H1s formue tilfalder statskassen ved opløsning. H1 kan opretholde en egen formue, som er adskilt fra statens øvrige formue, og har en større styringsmæssig og økonomisk selvstændighed end den øvrige statslige forvaltning.

H1 har ikke i perioden fra oprettelsen i 2007 og frem til nu haft status som statsinstitution og er ikke omfattet af universitetsloven. H1 er derimod omfattet af professionshøjskoleloven.

Østre Landsret stadfæstede universiteternes status som statsinstitutioner i registreringsafgiftslovens forstand, bl.a. på baggrund af forarbejderne til lovændringerne i 2000 og 2003, herunder at der ikke med forslaget var tilsigtet nogen ændringer af universiteternes skattemæssige status. Landsskatteretten finder, at Østre Landsret ved afgørelsen ikke har taget stilling til retsstillingen for andre selvejende institutioner, der ikke er omfattet af universitetsloven.

På denne baggrund og da Landsskatteretten vurderer, at H1 ikke er en statsinstitution, som er omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, er det berettiget, at SKAT har afvist at give H1 status som dansk statsinstitution og få mulighed for afgiftsfritagelse på personkøretøjer og varevogne. Det er Landsskatterettens opfattelse, at praksis vedrørende andre selvejende institutioner, herunder H1, ikke blev ændret ved Østre Landsrets dom af 23. december 2013.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.