Dokumentets metadata

Forhøjelse af personlig indkomst som følge af manglende selvangivelse af præmie vundet i tv-konkurrence

Landsskatteretten fandt, at en klager måtte anses for skattepligtig af en præmie vundet ved en tv-konkurrence i 2005, jf. statsskattelovens § 4, stk.1, litra f. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 ansås endvidere for opfyldt.

Faktiske oplysninger
Klageren deltog i og vandt tv-konkurrencen [tv-konkurrence 1] i 2008.

Som vinder modtog hun 500.000 kr. i præmie. Klageren har aldrig selvangivet præmien.

Det fremgår af SKATs sagsnotat, at SKAT den 16. december 2014 ved opslag på internettet, sammenholdt med opslag på SKATs IT-systemer, konstaterede, at klageren havde vundet [tv-konkurrence 1] og dermed præmien på 500.000 kr., samt at denne præmie ikke var blevet selvangivet.

Den 8. maj 2015 udsendte SKAT en agterskrivelse til klageren, hvori SKAT foreslog at forhøje klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 med 500.000 kr.

Den 5. august 2015 udsendte SKAT en afgørelse til klageren i overensstemmelse med forslaget.

SKATs afgørelse
SKAT har ændret klagerens indkomst for indkomståret 2008 med 500.000 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"Den præmie du har vundet i [tv-konkurrence 1] er indkomstskattepligtig som personlig B-indkomst, jf. statsskattelovens § 4 samt personskattelovens § 3..

Der skal henvises til SKM2006.80.SKAT (se vedlagte), hvoraf det fremgår, at SKAT har indført en praksisændring, hvorefter der skal betales indkomstskat af præmier fra visse TV-konkurrencer, jf. spilleafgiftslovens § 1, stk. 3 modsætningsvist.

Det drejer sig om TV-konkurrencer, der ikke kan anses for at være offentligt tilgængelige.

Juridisk vejledning afsnit E.A.9.12 definerer, hvad det vil sige, at en TV-konkurrence ikke anses for offentligt tilgængelig. Det følger heraf, at:

(…)

I forbindelse med den TV-konkurrence du har deltaget i og vundet, er der foregået en annoncering efter deltagere, casting og efterfølgende udvælgelse, hvorfor din præmie er indkomstskattepligtig.

Bemærkninger til din mail af den 21. maj 2015 og telefonsamtale den 3. august 2015 og konklusion herpå.

Med hensyn til, at du ikke var bevidst om, at du skulle betale skat af gevinsten skal følgende bemærkes.

Som det fremgår af nedennævnte er det ikke undskyldende omstændigheder ikke at være bekendt med skattereglerne.

Af Juridisk Vejledning afsnit A.A.8.2.3.7 fremgår:

"Afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed

Som ovenfor beskrevet er begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3.Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder. Der vil således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor en skattepligtig oplyser at være ubekendt med det relevante regelgrundlag eller anser regelgrundlaget for at være særlig kompliceret. Afgørelserne SKM2001.575.LSR og SKM2004.450.LSR om ikke selvangivet aktieavance illustrerer, at ukendskab til komplicerede regler ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der kun er handlet simpelt uagtsomt. I dommen SKM2014.459.VLR, hvor den skattepligtige blev anset for rette indkomstmodtager vedrørende en fakturering mellem 2 selskaber, var der ligeledes tale om grov uagtsomhed. "

Det fremgår heraf, at der "således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor en skattepligtig oplyser at være ubekendt med det relevante regelgrundlag eller anser regelgrundlaget for at være særlig kompliceret."

Ovennævnte 3 kendelser er vedlagt dette brev.

Det er herefter fortsat SKAT's opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt.

(…)

Da der herefter ikke ses at være tilgået sagen nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af vores påtænkte forhøjelse af indkomsten den 8. maj 2015 fastholdes denne i sin helhed.

Forældelse

SKAT anser ikke din skatteansættelse for 2008 for forældet. Den korte ligningsfrist er suspenderet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. Her fremgår: "hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag" kan en ansættelse foretages eller ændres uanset fristerne i § 26.

I henhold til bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, § 1 og § 3 gælder dette også for fysiske personer med kort ligningsfrist.

Forholdet anses for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, idet den manglende selvangivelse af gevinsten, som minimum vurderes at kunne anses at være en groft uagtsom handling, på grund af beløbets størrelse."

SKAT har i udtalelse af 10. december 2015 bemærket, at:

"Ad. 1: I første række gøres det gældende at gevinsten ikke er skattepligtig

Som det fremgår af kendelse af den 5. august 2015 er konkurrencen ikke offentlig tilgængelig, idet der er foregået en annoncering efter deltagere, casting og efterfølgende udvælgelse.

Gevinsten er herefter skattepligtig med de begrundelser og henvisninger der følger af kendelsen.

Ad. 2: I anden række gøres det gældende at ansættelsesfristen ikke er overholdt

Repræsentanten mener ikke, at hverken A eller nogen på hendes vegne har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at medregne gevinsten.

Jeg skal i den forbindelse henvise til kendelsen af den 5. august 2015, hvoraf det fremgår at det ikke kan anses for undskyldende omstændigheder ikke at være bekendt med skattereglerne.

Da repræsentanten ikke uddyber sit argument yderligere skal SKAT ikke kommentere mere på dette punkt.

Ad. 3: I tredje række gøres det gældende at reaktionsfristen ikke er overholdt.

SKAT har modtaget materiale den 15. december 2014, hvilket gav anledning til at foretage yderligere undersøgelser. Disse undersøgelser der blev foretaget den 16. december 2014 på internettet viste, at A vandt gevinsten i 2008.

På grundlag heraf sender SKAT agterskrivelse afsted den 8. maj 2015 samt kendelse den 5. august 2015.

SKAT har således overholdt 6 mdr's fristen og den efterfølgende 3 mdr's frist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det er herefter SKATs opfattelse, at ingen af repræsentantens anbringender medfører, at SKATs forhøjelse af den 5. august 2015 ikke skal fastholdes."

SKAT har i udtalelse af 16. januar 2017 anført:

"Beskatningsgrundlag
For det første fastholdes det, at der er grundlag for beskatning af skatteyder af gevinsten på 500.000 kr. i henhold til statsskattelovens § 4. Der skal overordnet henvises til tidligere fremsendte mail af den 10. december 2015 til skatteankestyrelsen med udtalelse og materiale. Der vil desuden nedenfor være kommentarer til diverse oplysninger og påstande fremkommet i repræsentantens indsigelse af den 6. januar 2016.

Groft uagtsomt eller forsætlig handling
For det andet fastholdes SKATs opfattelse af, at skatteyder som minimum har handlet groft uagtsomt. Der skal overordnet henvises til tidligere fremsendte mail af den 10. december 2015 til skatteankestyrelsen med udtalelse og materiale. Der vil desuden nedenfor være kommentarer til diverse oplysninger og påstande fremkommet i repræsentantens indsigelse af den 6. januar 2016.

Reaktionsfrist m.v.
For det tredje fastholdes det, at betingelserne for en korrektion af skatteyders skatteansættelse i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, herunder skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, 1. pkt. er opfyldt. Der skal overordnet henvises til tidligere fremsendte mail af den 10. december 2015 til skatteankestyrelsen med udtalelse og materiale. Der vil desuden nedenfor være kommentarer til diverse oplysninger og påstande fremkommet i repræsentantens indsigelse af den 6. januar 2016.

Beskatningsgrundlag

Repræsentanten lægger meget vægt på, at den konkurrence som skatteyder har deltaget i er "offentlig tilgængelig".

Det er dog SK.ATs opfattelse, at konkurrencen ([tv-konkurrence 1]) kun er offentlig tilgængelig ved, at alle har haft mulighed for at søge om deltagelse i tv-programmet, som konkurrencen er en del af.

Da alle ansøgere selvsagt ikke kan få imødekommet deres anmodning herom har produktionsselskabet bag programmet afholdt casting. På grundlag af denne casting har produktionsselskabet så udvalgt de personer som produktionsselskabet har ønsket skulle deltage i programmerne og have chancen for at vinde den samlede konkurrence.

Skatteyders deltagelse i programmet og den proces der ligger op til deltagelsen er herved direkte omfattet af ordlyden i praksisændring af den 16. februar 2006 offentliggjort i SKM2006.80.SKAT. Det fremgår heraf, at "Det er således SKATs opfattelse, at TV-konkurrencer, hvor der som ovenfor beskrevet kun er offentlig tilgængelighed i relation til deltagelse i en udvælgelsesproces, ikke kan anses for offentlige og konkurrencerne vil derfor ikke længere blive anset for omfattet af lotterigevinstafgiftsloven."

Det er endvidere SK.ATs opfattelse, at denne begrundelse kommer fyldestgørende til udtryk i vores afgørelse, hvoraf det fremgår at "I forbindelse med den TV-konkurrence du har deltaget i og vundet, er der foregået en annoncering efter deltagere, casting og efterfølgende udvælgelse, hvorfor din præmie er indkomstskattepligtig."

Repræsentanten gør desuden gældende, at SK.ATs praksisændring af den 16. februar 2006 ingen støtte har i lovens ordlyd eller dennes forarbejder. Undertegnede sagsbehandler på sagen agter dog ikke, at indgå i en diskussion om, hvorvidt dette har sin rigtighed, men kan kun forholde sig til og følge den praksis der på tidspunktet for konkurrencens afholdelse var gældende. Den synes på grundlag af praksisændring af den 16. februar 2006 offentliggjort i SKM2006.80.SKAT meget klar.

Groft uagtsomt eller forsætlig handling

Repræsentanten henviser til diverse ankenævnsafgørelser.

Som udgangspunkt er det ikke SK.ATs opfattelse, at ankenævnsafgørelser danner præcedens eller praksis. Den administrative praksis på skatteområdet dannes af domme og landskatteretskendelser/afgørelser.

I modsat fald skal spørgsmålet være offentliggjort på SKATs hjemmeside i form af styresignal, indarbejdning i Den Juridiske Vejledning eller offentliggørelse af afgørelsen. Formålet hermed er opfyldelse af lighedsgrundsætningen.

Det ses ikke, at være tilfældet for nogen af de fremlagte ankenævnsafgørelser eller landskatteretskendelsen.

Uanset hvad må det tillige være et krav, at den aktuelle sag med A er direkte sammenlignelig med den praksis (afgørelser) der måtte være fremlagt.

Det er ikke SKATs opfattelse, at nogen af de fremlagte afgørelser er sammenlignelig med A's sag.

F.s.v.a. afgørelser fremlagt som bilag 15 og 16 er der tale om sager, hvor der aktivt er selvangivet oplysninger der gør, at SKAT allerede på selvangivelsestidspunktet har kunnet handle på forholdet, hvor overskridelse af den normale ligningsfrist ikke har kunnet godkendes.

Det er herefter SKATs opfattelse, at de fremlagte afgørelser i bilag 14, 15, 16 og 17 ikke kan an vendes i relation til sagen mod A, idet de ikke har fastsat gældende administrativ praksis og ikke er sammenlignelige.

Der skal i denne forbindelse henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.7.1.3 samt SKM2012.280.SKAT

Det er på det foreliggende grundlag stadig SKATs opfattelse, at A som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke, at medregne gevinsten på 500.000 kr. på sin selvangivelse. Der er tale om så stort et beløb, at hun som minimum skulle have foretaget aktive handlinger for, at få afklaret hvorvidt hun var skattepligtig heraf.

Det er ikke undskyldende omstændigheder, at:

• skatteyder ikke har været bekendt med skattereglerne. Når man modtager en gevinst på så stort et beløb bør hun i så tilfælde tage kontakt til enten SKAT eller eventuelt til en skatteadvokat.
• der tidligere har været uklarheder om regelsættet. På tidspunktet for skatteyders gevinst i 2008 var der ingen uklarheder tilbage i og med, at SKAT har udsendt meddelelse om ny praksis på området ca. 2 år tidligere.
• hendes alder kun var […] år på tidspunktet for skatteyders gevinst.
• øvrige deltagere i konkurrencen havde samme opfattelse om eventuel skattepligt.
• hvad der er skrevet i eventuelle nyhedsmedier i 2002 om at gevinsten dette år var skattefrit
• produktionsselskabet eventuelt ikke har oplyst deltagerne om eventuel skattepligt. Produktionsselskabets pligter overfor SKAT blev først indført ved deres indberetningspligt af gevinster i 2011.

Det er herefter SKATs opfattelse, at det udelukkende er skatteyders ansvar at sørge for, at selvangivelsen er korrekt og at alle skattepligtige indkomster er medregnet. Det er ikke muligt for skatteyder, at fralægge sig dette ansvar og lægge det over på andre personer eller omstændigheder.

Det er desuden SKATs opfattelse, at SKAT i tilstrækkelig grad har begrundet vores påstand om, at skatteyder som minimum har handlet groft uagtsomt.

Reaktionsfrist m.v.

Repræsentantens gør gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen af følgende årsager:

1. SKAT allerede på et meget tidligere tidspunkt (år 2008) kunne konstatere, at skatteyder havde vundet gevinsten.
2. SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at SKAT har overholdt reaktionsfristen. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse af den 22. november 2011 (Landskatterettens j.nr. 06-03756).

Ad. 1.
Da det meget klart fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at "er kommet til kundskab om det forhold" synes det irrelevant, hvornår SKAT "kunne konstatere", at skatteyder havde vundet gevinsten. D.v.s. klager tolker lovens ord om, at "ER kommet til kundskab" er det samme som "KUNNE VÆRE kommet til kundskab".

Det afgørende for bedømmelsen er dog IKKE, hvornår SKAT "KUNNE VÆRE" kommet til kundskab om forholdet, men faktisk "ER" kommet til kundskab om forholdet.

Hertil bemærkes, at SKAT ikke er forpligtet til og det ikke kan forventes af SKAT, at følge med i samtlige nyhedsopdateringer for, at få fastslået hvorvidt der er personer i Danmark som har modtaget indtægter der er skattepligtige. I forlængelse heraf skulle SKAT så vente til efter tidspunktet for indgivelse af selvangivelse med at kontrollere, hvorvidt skatteyder så har medregnet den indtægt man på et tidligere tidspunkt har konstateret.

Det reelle "kundskabstidspunkt" er og bliver den 16. december 2014, hvor vi konstaterede at skatteyder havde vundet, men ikke havde medregnet gevinsten.

Ad. 2.
Det er ikke SKATs opfattelse, at Landsskatterettens kendelse af den 22. november 2011 som repræsentanten henviser til fastsætter praksis for, at SKAT har bevisbyrden for, at SKAT har overholdt reaktionsfristen. Denne stillingtagen til bevisbyrde synes ikke at fremgå af ovennævnte landsskatteretssag.

Der kan samtidigt ikke drages paralleller mellem denne landsskatteretskendelse og så den aktuelle sag mod A.

Landsskatteretten har i den omtalte kendelse i en konkret sag taget stilling til, hvornår kundskabstidspunktet har været. Man har her fastslået, at kundskabstidspunktet var når SKAT var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om klagerens samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til ændrede skatteansættelser for de omhandlede indkomstår og ikke når politiet har afsluttet deres sideløbende undersøgelser.

Det er desuden SKATs opfattelse, at såfremt netop denne dom dannede præcedens for praksis om, at SKAT har bevisbyrden for, at reaktionsfristen er overholdt havde den været offentliggjort og indarbejdet i Den Juridiske Vejledning. Det ses den ikke at være.

I henhold til SKATs notatpligt har SKAT udarbejdet sagsnotat, hvoraf det fremgår at SKAT har foretaget de nødvendige opslag på diverse internetsider den 16. december 2014, hvorved det er konstateret at skatteyder ikke har medregnet gevinsten for 2008.

Efter SKATs opfattelse synes det irrelevant, hvornår materialet er indkommet i anden sag. Det kan dog oplyses, at dette materiale er indkommet dagen før som er den 15. december 2014.

På grund af SKATs udvidede tavshedspligt er det dog ikke muligt, at oplyse hvad og hvem denne anden sag drejede sig om. Det er dog heller ikke relevant, idet den ikke har direkte forbindelse til sagen mod A. Det er udelukkende en intern information til brug for afklaring af, hvad der ligger til grund for, at der er foretaget undersøgelser på A.

At der først er foretaget udskrivning af diverse internetsider i marts/april 2015 er tilfældigheder. Opslagene er foretaget den 16. december 2014, som fremgår af sagsnotatet."

Den 19. januar 2017 er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

"Som supplement til den i mandags fremsendte udtalelse på ovennævnte sag fremsendes nu Højesteretsdom SKM2008.702.HR.

Det er SKATs opfattelse, at denne dom underbygger vores oplysning om, at SKAT i tilstrækkelig grad har begrundet vores påstand om, at skatteyder som minimum har handlet groft uagtsomt.

Synonymt med HD har SKAT i sagen mod A i både forslag og afgørelse oplyst, at SKAT har konstateret en væsentlig udeholdt skattepligtig indtægt og at skatteyder har forholdt skattemyndighederne disse ligningsrelevante oplysninger.

Det er klart, at henvisningen til forsætlige eller groft uagtsomme forhold sigtede til denne udeholdte skattepligtige indtægt, og det kan ikke betragtes som en fejl eller mangel, at afgørelsen ikke indeholdt yderligere begrundelse for skatteforvaltningens standpunkt med hensyn til de subjektive forhold."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomst for indkomståret 2008 skal nedsættes med 500.000 kr.

Der er til støtte herfor anført:

"Nærværende sag drejer sig for det første helt overordnet om, hvorvidt der i henhold til statsskattelovens § 4 og spilleafgiftslovens § 1, stk. 3 er grundlag for at beskatte A af en gevinst på kr. 500.000, som hun modtog i indkomståret 2008 i forbindelse med sin deltagelse i [tv-konkurrence 1].

For det andet vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for en korrektion af As skatteansættelse for indkomståret 2008 i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 er opfyldte, herunder hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, 1. pkt. er opfyldte.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 500.000.

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 5. august 2015, jf. bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 og spilleafgiftslovens § 1, stk. 3 er grundlag for at beskatte A af den modtagne gevinst i indkomståret 2008, idet gevinsten er modtaget som følge af hendes deltagelse i [tv-konkurrence 1], der er en offentlig tilgængelig konkurrence, hvorefter gevinsten ikke er skattepligtig, jf. Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit E.A.9.12.

Såfremt gevinsten findes. skattepligtig gøres det til støtte for den nedlagte påstand i anden række helt overordnet gældende, at SKAT ikke har overholdt ansættelsesfristen i henhold til § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, idet SKAT først har varslet den gennemførte forhøjelse ved forslag til afgørelse af den 8. maj 2015, og at hverken A eller nogen på hendes vegne har handlet groft uagtsomt eller forsætligt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor der ikke er grundlag for en korrektion af skatteansættelsen for indkomståret 2008 i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013.

Såfremt A findes at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, gøres det til støtte for den nedlagte påstand i tredje række helt overordnet gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorfor der ikke er grundlag for en korrektion af skatteansættelsen for indkomståret 2008 i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013."

Den 6. januar 2016 er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

"Nærværende sag drejer sig for det første helt overordnet om, hvorvidt der i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte A af en gevinst på kr. 500.000, som hun modtog i indkomståret 2008 i forbindelse med sin deltagelse i [tv-konkurrence 1].

For det andet vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for en korrektion af As skatteansættelse for indkomståret 2008 i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 er opfyldte, herunder hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, 1. pkt. er opfyldte.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 500.000.

SAGSFREMSTILLING

A er opvokset i By Y1 og var […] år i 2008. Uddannelsesmæssigt har A gennemført til og med 10. klasse i den lokale folkeskole i By Y1, og hun har ikke sidenhen påbegyndt eller gennemført nogen videregående uddannelse.

Efter endt 10. klasse begyndte hun derfor at arbejde i et ufaglært job.

I 2006 fik hun mulighed for at deltage i [tv-konkurrence 2], der er et amerikansk reality show, som for første gang blev sendt på tv-kanalen […] i 2003, og som senere hen er blevet produceret i forskellige udgaver og vist rundt om i verden.

[…]

Efter As deltagelse i [tv-konkurrence 2] flyttede hun til by Y2, hvor hun fik job […].

I 2008 deltog A endvidere i reality showet benævnt [tv-konkurrence 1], […]

As motivation for at deltage i [tv-konkurrence 1] var hovedsageligt at få en oplevelse, idet hun på ingen måde havde en forventning om, at hun kunne vinde […].

[…]

Udfaldet blev således, at A stod tilbage som vinder af [tv-konkurrence 1], hvorved hun vandt […] pengepræmien på kr. 500.000. As deltagelse og finalen blev herefter omtalt i en lang række forskellige medier.

I den forbindelse henvises for det første til det af TV2 anførte i en artikel dateret den 25. november 2008, jf. bilag 2. Af den pågældende artikel fra TV2 dateret den 25. november 2008 fremgår der følgende:

"A har været med i […] [tv-konkurrence 1] […]."

[Avis] omtalte tillige As deltagelse i [tv-konkurrence 1] i en artikel dateret den […] med overskriften "[…]", jf. bilag 3. I den pågældende artikel fra [avis] dateret den […] fremgår der følgende:

"[…] A blev fejret som årets [tv-konkurrence 1]-vinder […]. A har siden midt på sommeren vidst, at hun var vinder af [tv-konkurrence 1] og ikke mindst en halv million kroner.

[…]

- Pengene skal bruges til en ejerlejlighed i […], siger A, der ikke har nogen planer om foreløbig at vende tilbage til by Y1.

[…]"

Selve finalen blev en kæmpe seer succes for tv-kanalen […], idet over en halv million seere så med, da A vandt [tv-konkurrence 1]. Dette er nærmere beskrevet i to artikler dateret henholdsvis den 27. og 28. november 2008, jf. bilag 4 og 5.

Det var således offentligt kendt fra november måned 2008, at A vandt [tv-konkurrence 1] og i den forbindelse modtog kr. 500.000.

De kr. 500.000 blev udbetalt af producenten G1 A/S, der forestod produktionen af den udgave af [tv-konkurrence 1], der blev vist på tv-kanalen […] i 2008.

Efter modtagelsen af kr. 500.000 købte A sig en andelslejlighed i by Y2 men foretog sig ikke yderligere i relation hertil, hvorfor hun således eksempelvis ikke kontaktede SKAT.

Når hun ikke kontaktede SKAT, var det fordi, at hun havde en klar forventning om, at de kr. 500.000, som hun modtog fra G1 A/S, ikke var skatte- eller afgiftspligtige.

Når hun var af den opfattelse, var det bl.a. som følge af omtale af tidligere [tv-konkurrence 1], hvortil der eksempelvis kan henvises til en artikel dateret den 3. december 2002 fra BT med overskriften "[…] - alligevel var det ham, der løb med en million skattefrie kroner i [tv-konkurrence 1]finalen ", jf. bilag 6.

Videre kan der henvises til en artikel dateret den 1. september 2003 fra tvnyt.com, hvori det er anført, at der kæmpes om en mulig pengepræmie på 2.000.000 kr. til en vinder, og at pengepræmien fra [tv-konkurrence 1] er skattefri, jf. bilag 7.

Hertil kommer, at der blandt deltagerne var en klar forventning om, at de, såfremt de skulle være så heldige at vinde [tv-konkurrence 1], da havde de kr. 500.000 til rådighed. Denne opfattelse kom blandt andet til udtryk, når deltagerne "legede med tanke om", hvad de skulle bruge pengene til, såfremt de vandt gevinsten på de kr. 500.000.

[…]

--- o ----

Nærværende sag er - ifølge sagsnotat fra SKAT - påbegyndt på grundlag af materiale, der er ind kommet i en anden sag, jf. bilag 8. Af SKATs sagsnotat fremgår imidlertid ikke, hvornår SKAT har påbegyndt sagsbehandlingen i den anden sag, herunder hvornår SKAT er kommet i besiddelse af materiale i den anden sag, der har givet anledning til at påbegynde nærværende sag vedrørende A.

Af SKATs sagsnotat fremgår det alene, at SKAT ved opslag på diverse internetsider samt avisartikler på internettet den 16. december 2014 har konstateret, at skatteyder ikke har medregnet sin gevinst på kr. 500.000 i [tv-konkurrence 1].

Det fremgår imidlertid ikke af aktindsigtsmaterialet fra SKAT, hvilke internetsider samt avisartikler SKAT angiveligt først skulle have læst den 16. december 2014. Der er således ikke i aktindsigtsmaterialet udskrifter af de internetsider samt avisartikler, som SKAT ifølge sine egne oplysninger skulle have slået op på den 16. december 2014.

Vedlagt SKATs aktindsigt var alene udskrifter fra internettet fra henholdsvis marts og april måned 2015, jf. bilag 9.

Skatteankestyrelsen opfordres (1) derfor til at anmode SKAT om at fremlægge objektiv konstaterbar dokumentation for, hvornår SKAT første gang fik kendskab til, at A havde vundet kr. 500.000 i [tv-konkurrence 1].

SKAT sendte den 8. maj 2015 et forslag til afgørelse til A, hvorved SKAT foreslog at ændre As skattepligtige indkomst med i alt kr. 500.000 svarende til gevinsten, som hun modtog som følge af sin deltagelse i [tv-konkurrence 1] i 2008, jf. bilag 10.

SKAT udbad sig i den forbindelse As bemærkninger til det fremsendte forslag til afgørelse.

A fremsendte således sine bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse ved e-mail dateret den 21. maj 2015, jf. bilag 11. I sine bemærkninger til SKAT fremsendt ved e-mail dateret den 21. maj 2015 anførte A følgende:

"Det er korrekt, at jeg vandt [tv-konkurrence 1] i 2008, men jeg har på ingen måde været bevidst om, at jeg skulle betale skat af de penge.

Jeg er især uforstående over, at du i dit brev skriver, at det vil blive sendt videre til jeres straffe-afdeling, hvilket jeg på ingen måder ser som retfærdigt! Jeg har altid betalt min SKAT og har aldrig haft et udestående med det offentlige, og hvis det er fordi jeg er uvidende omkring at I lige op til min deltagelse har ændret reglerne om gevinstskat, så forventer jeg da slet ikke at jeg skal straffes for det!

Jeg går ud fra at når man vinder en præmie så får man den præmie der bliver oplyst. Så skulle der jo i programmet oplyses et mindre beløb, for så er det jo i realiteten det man får. Desuden antager jeg at produktionsselskabet burde have indberettet hvad der nu skal indberettes. "

SKAT traf efterfølgende den 5. august 2015 afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag til afgørelse af den 8. maj 2015, jf. bilag 1.

I forlængelse heraf skal det oplyses, at As indestående i F1-Bank - ifølge SKATs egne oplysninger - steg fra kr. 1 til kr. 279.133 i indkomståret 2008, hvortil der henvises til hendes årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2007 og R75 for indkomståret 2008, jf. bilag 12 og 13. Hertil kommer, at hendes gæld på kr. 148.820 ved udgangen af indkomståret 2007 tillige blev nedbragt til kr. 0 i indkomståret 2008, jf. bilag 12 og 13.

Dette uanset, at A i de to indkomstår fra […] alene modtog en lønindkomst på henholdsvis kr. 222.612 og kr. 238.375 før skat, hvortil der henvises til det anførte side 1 i årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2007 og side 1 og 5 i SKATs R75 for indkomståret 2008, jf. bilag 12 og 13.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte A af den modtagne gevinst i indkomståret 2008, idet gevinsten er modtaget som følge af hendes deltagelse i [tv-konkurrence 1], der er en offentlig tilgængelig konkurrence, hvorefter gevinsten ikke er skattepligtig.

Såfremt gevinsten findes skattepligtig, gøres det til støtte for den nedlagte påstand i anden række helt overordnet gældende, at SKAT ikke har overholdt ansættelsesfristen i henhold til § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, idet SKAT først har varslet den gennemførte forhøjelse ved forslag til afgørelse af den 8. maj 2015, og at hverken A eller nogen på hendes vegne har handlet groft uagtsomt eller forsætligt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor der ikke er grundlag for en korrektion af skatteansættelsen for indkomståret 2008 i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013.

Såfremt A findes at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, gøres det til støtte for den nedlagte påstand i tredje række helt overordnet gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorfor der ikke er grundlag for en korrektion af skatteansættelsen for indkomståret 2008 i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013.

1. Gevinsten er ikke skattepligtig - statsskattelovens § 4 og spilleafgiftslovens § 1, stk. 3

Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes, med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger, alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Således følger der også nærmere af statsskattelovens § 4, litra f, at indtægter af lotterispil samt andet spil og væddemål skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Undtagelserne hertil er gevinster omfattet af spilleafgiftsloven, idet gevinster omfattet af spilleafgiftsloven ikke indkomstskattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, litra f, idet der i stedet svares en afgift til staten.

Den nugældende spilleafgiftslov har erstattet den tidligere lovbekendtgørelse nr. 1146 af den 2. december 2011 om afgift af gevinster ved lotterispil m.v. (gevinstafgiftsloven), der var gældende i indkomståret 2008.

I dagældende gevinstafgiftslovs § 1, stk. 1 var positivt oplistet, hvilke gevinster der var omfattet af gevinstafgiftsloven, og dermed i henhold til gevinstafgiftslovs § 1, stk. 3 undtaget for indkomstskat til stat og kommune - dvs. undtaget for den almindelige indkomstbeskatning i henhold til statsskattelovens § 4, litra f, idet bestemmelsen i gevinstafgiftslovens § 1 udgør en begrænsning af statsskattelovens § 4.

Bestemmelsen i gevinstafgiftslovens § 1 havde følgende følende ordlyd:

"I overensstemmelse med nedenstående regler svares afgift til staten af gevinster:

3. i Landbrugslotteriet og Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet),

4. ved bortlodninger, der sker i henhold til lov om gevinstopsparing,

5. ved klasselotter i afholdt af Det Danske Klasselotteri A/S,

6. ved bortlodninger, hvortil der i henhold til § 2 i lov af 6. marts 1869 kræves tilladelse fra det offentlige, herunder bortlodning ved tombola,

7. ved andre her i landet afholdte bortlodninger, der må anses for offentlige, og

8. ved her i landet afholdte præmie- og gættekonkurrencer, der må anses for offentlige.

Stk. 2. Lovens regler finder ikke anvendelse, for så vidt angår præmier opnået ved deltagelse i konkurrencer af litterær, kunstnerisk, videnskabelig eller teknisk karakter samt med hensyn til prisbelønninger for besvarelsen af opgaver af denne art.

Stk. 3. Gevinster af den i stk. 1 nævnte art er fritaget for indkomstskat til stat og kommune. "

Gevinster omfattet af gevinstafgiftsloven skulle således ikke indkomstbeskattes i henhold til statsskattelovens § 4, litra f, idet der i stedet skulle svares en gevinstafgift ved udbetalingen. Ifølge bestemmelsen i gevinstafgiftslovens § 4 skulle denne gevinstafgift berigtiges af den, som der havde afholdt de pågældende lotterier, konkurrencer eller lignende.

Om de ikke skattepligtige gevinster fremgik af Ligningsvejledningen 2008, afsnit A.B.7.5.1 Ikke skattepligtige, følgende:

"Visse gevinster er ikke indkomstskattepligtige, idet der i stedet svares en afgift til staten. Det drejer sig om følgende:

Præmieobligationsgevinster og gevinster ved tipning og lotto. Efter bestemmelser i særlige love fradrages der i stedet inden udbetaling en 15 pct. "s afgift af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

Efter lov om gevinster ved lotterispil m.v, jf. LBK nr 1146 af 02/12/2005 betales lotteriafgift i stedet for indkomstskat af en række nærmere opregnede spil. Af gevinster i Landbrugslotteriet og Varelotteriet samt af kontante gevinster udgør afgiften 15 pct. af den del af gevinstens beløb, der overstiger 200 kr. Af andre gevinster udgør afgiften 17,5 pct. af den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr."

Af gevinstafgiftslovens § 1, stk. 1, litra f sammenholdt med bestemmelsen i § 1, stk. 3 kan det konstateres, at der ikke i henhold til dagældende gevinstafgiftslov skulle svares indkomstskat af tv-konkurrencer, der måtte anses for offentlige tilgængelige.

Omhandlende netop sådanne tv-konkurrencer offentliggjorde SKAT en meddelelse den 16. februar 2006, SKM2006.80.SKAT. I meddelelsen er redegjort for, i hvilket omfang SKAT indtil meddelelsens offentliggørelse fandt tv-konkurrencer - svarende til [tv-konkurrence 1] - omfattet af bestemmelsen i gevinstafgiftslovens § 1, stk. 1, litra f. Herom er der nærmere i meddelelsen anført følgende:

"I forbindelse med behandlingen af nogle konkrete sager om gevinstafgift af TV konkurrencer har der været rejst det spørgsmål, om de pågældende TV-konkurrencer måtte anses for at være offentlige eller ej.

TV-konkurrencerne var karakteriseret ved, at alle kunne tilmelde sig deltagelse i konkurrencen, men det begrænsede antal, der kom til at deltage i selve konkurrencen, blev udvalgt af TV-stationen/producenten ved casting på baggrund af personlige egenskaber, holdninger, TV-tække mv., dvs. ikke ud fra et tilfældighedsprincip eller lodtrækning.

Der var således alene offentlig tilgængelighed i relation til deltagelse i en udvælgelsesproces, mens alle ansøgere ikke havde mulighed for at deltage i selve konkurrencen.

Den daværende Told- og Skattestyre/se udtalte til en af de nævnte sager. at den efter omstændighederne og rent undtagelsesvist indtil videre tillod konkurrencen anset for omfattet af lotterigevinst-afgiftsloven. Styrelsen henviste til dels den ældre og utilpassede lovgivning. som fortolkningsmæssigt rummer nogle ikke uvæsentlige uklarheder i relation til den konkrete sag. dels den "praksis". der har udviklet sig gennem de seneste år.

Styrelsen udtalte endvidere, at problemstillingen på området for tiden blev vurderet nærmere, og at det således ikke kunne udelukkes, at der kom en udmelding om ændret praksis. De andre sager blev afgjort tilsvarende. "

Ved den pågældende meddelelse af den 16. februar 2006 offentliggjort i SKM2006.80.SKAT havde SKAT foretaget en fornyet vurdering. Herom er der nærmere i meddelelsen anført følgende:

"Efter at have foretaget vurderingen af den nævnte problemstilling er SKAT kommet til det resultat, at den hidtidige praksis ikke kan opretholdes.

Det er således SKATs opfattelse, at TV-konkurrencer, hvor der som ovenfor beskrevet kun er offentlig tilgængelighed i relation til deltagelse i en udvælgelsesproces, ikke kan anses for offentlige, og konkurrencerne vil derfor ikke længere blive anset for omfattet af lotterigevinstafgiftsloven. Det indebærer, at vinderne skal betale indkomstskat til stat og kommune af præmierne i konkurrencen, jf lovens § 1, stk. 3.

Den hidtidige praksis vil fremover alene omfatte konkurrencer, hvor der er indgået produktionsaftale med producenten af programmet, eller hvor produktionen af programmet er påbegyndt senest 31. december 2006. For at være omfattet skal den enkelte konkurrence, der indgår i programmet, dog være afsluttet, dvs. at det er fastlagt og offentliggjort, hvem der har vundet og hvilken præmie, senest den 31. december 2007. "

Det kan således konstateres, at SKAT indtil den 16. februar 2006 var af den opfattelse, at tvkonkurrencer - svarende til [tv-konkurrence 1] - var omfattet af gevinstafgiftsloven og derved fritaget for indkomstbeskatning i henhold til statsskattelovens § 4, litra f, jf. dagældende gevinstafgiftslovs § 1, stk. 1, litra f og stk. 3.

---

I forlængelse af ovenstående gøres det for det første gældende, at tv-konkurrencen [tv-konkurrence 1] er offentligt tilgængelig og derved direkte omfattet af ordlyden i bestemmelsen dagældende gevinstafgiftslovs § 1, stk. 1, litra f., hvorfor der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 litra f er grundlag for at beskatte A af gevinsten på kr. 500.000, som hun modtog i efteråret 2008 fra produktionsselskabet G1A/S grundet hendes deltagelse i [tv-konkurrence 1], jf. gevinstafgiftslovens § 1, stk. 3.

SKAT har således heller ikke ved den trufne afgørelse af den 5. august 2015, jf. bilag 1, nærmere redegjort for, hvorfor SKAT er af den opfattelse, at [tv-konkurrence 1] ikke har været offentlig tilgængelig, idet der i afgørelsen side 2 alene er anført følgende:

"I forbindelse med den TV-konkurrence du har deltaget i og vundet, er der foregået en annoncering efter deltagere, casting og efterfølgende udvælgelse, hvorfor din præmie er indkomstskattepligtig"

SKAT har således ikke nærmere redegjort for præcist hvilke konkrete forhold, der netop ved [tv-konkurrence 1] skulle føre til, at denne tv-konkurrence ikke kan anses for offentlig tilgængelig, hvorfor det i sagens natur også er særdeles svært for A at forholde sig nærmere hertil.

Videre gøres det for det andet gældende, at der ikke er grundlag for at fravige den praksis, som var fulgt af SKAT indtil offentliggørelsen af SKM2006.80.SKAT. SKATs praksisændring har ingen støtte i lovens ordlyd eller dennes forarbejder, idet den - ifølge SKATs egen udtalelse - alene støttes på, at spilleafgiftsloven - ifølge SKAT - er udtryk for en ældre og utilpassede lovgivning, som fortolkningsmæssigt rummer nogle ikke uvæsentlige uklarheder.

Det følger direkte af ordlyden i spilleafgiftslovens § 1, stk. 1, litra f sammenholdt med bestemmelsen i § 1, stk. 3, at der ikke skal betales indkomstskat til stat eller kommune af gevinster opnået ved præmiekonkurrencer, der må anses for offentlige. [Tv-konkurrence 1] var en præmiekonkurrence, og den var offentlig tilgængelig, hvorfor gevinster/præmier fra denne tv-konkurrence i sagens natur - efter en helt almindelig sproglig fortolkning - ikke er indkomstskattepligtige, jf. gevinstafgiftslovens § 1, stk. 1, litra f og stk. 3.

2. Der er ikke handlet groft uagtsomt eller forsætligt - skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5

Såfremt gevinsten findes skattepligtig, gøres det til støtte for den nedlagte påstand i anden række helt overordnet gældende, at SKAT ikke har overholdt ansættelsesfristen i henhold til § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, idet SKAT først har varslet den gennemførte forhøjelse ved forslag til afgørelse af den 8. maj 2015, og at hverken A eller nogen på hendes vegne har handlet groft uagtsomt eller forsætligt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor der ikke er grundlag for en korrektion af skatteansættelsen for indkomståret 2008 i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013.

Det følger helt overordnet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om foretagelse af ændring af en skatteansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skulle SKAT således varsle en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2008 senest 1. maj 2012.

Det fremgår imidlertid af bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, at der gælder en forkortet ansættelsesfrist for personer med enkle økonomiske forhold.

Således følger det af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, at uanset fristen i skatte forvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. skal SKAT afsende varsel om foretagelse af ændring af en skatteansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

For personer med enkle økonomiske forhold skulle SKAT således varsle en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2008 senest den 30. juni i 2010.

Som det fremgår ovenfor, er det en betingelse for at være omfattet af den forkortede ansættelsesfrist, at den skattepligtige har enkle økonomiske forhold. Af § 2 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 fremgår det, at den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige

• ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse efter § 1, stk. 1 i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse,
• er omfattet af § 2, stk. 1 eller 3 i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af årsopgørelse i stedet for en selvangivelse,
• har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven,
• har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelse i udlandet, Færøerne eller Grønland, eller
• har valgt at blive beskattet efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens § I A.

Den skattepligtige har således enkle økonomiske forhold i henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, såfremt denne ikke er omfattet af mindst ét af ovennævnte 5 forhold. Er dette ikke tilfældet, er den skattepligtige omfattet af den forkortede ansættelse i bekendtgørelsens § 1, hvilket konkret gør sig gældende for A.

---

Det gøres således gældende, at A har enkle økonomiske forhold, hvorfor SKAT således ved ændringen af hendes skatteansættelse for indkomståret 2008 skulle have iagttaget den forkortede ansættelsesfrist. Dette således at ændringen af hendes skatteansættelse skulle være varslet senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

SKAT varslede imidlertid ikke den gennemførte forhøjelse i nærværende sag for indkomståret 2008 inden den 30. juni i det andet kalenderår, idet SKAT først varslede den gennemførte forhøjelse ved forslag til afgørelse af den 8. maj 2015.

Det gøres således gældende, at SKATs ansættelse for indkomståret 2008 er ugyldig, idet SKAT ikke har varslet ændringen rettidigt i henhold til § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, hvorfor SKATs forhøjelse på kr. 500.000 for indkomståret 2008 skal bortfalde allerede som følge heraf.

---

Videre gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at se bort fra fristen i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, idet hverken A eller nogen på hendes vegne har handlet groft uagtsomt eller forsætligt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013.

Ved afgørelsen af den 5. august 2015 har SKAT side 3, 7. afsnit, jf. bilag 1, anført følgende:

"SKAT anser ikke din skatteansættelse for 2008 for forældet. Den korte ligningsfrist er suspenderet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Her fremgår: "hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag" kan en ansættelse fortages eller ændres uanset fristerne i § 26.

I henhold til bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, § 1 og § 3 gælder dette også for fysiske personer med kort ligningsfrist.

Forholdet anses for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet den manglende selvangivelse af gevinsten som minimum vurderes at kunne anses at være en groft uagtsom handling".

Det følger af bestemmelsen i § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, at fristerne i bekendtgørelsens § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldte.

SKAT har imidlertid ikke ved sin omtale af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 nærmere oplyst, hvorfor SKAT er af den opfattelse, at den manglende selvangivelse af gevinsten vurderes at kunne anses at være en groft uagtsom handling.

Det af SKAT anførte fremstår således blot som en overordnet ubegrundet betragtning, der er særdeles svær at forholde sig til.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at den af SKAT gennemførte forhøjelse for indkomståret 2008 er ugyldig under hensyntagen til, at SKAT ikke har overholdt fristreglen i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, idet det gøres gældende, at det ikke er korrekt - som hævdet af SKAT at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldte under hensyntagen til, at A hverken ved forsæt eller grov uagtsomhed har bevirket, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2008 er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I forlængelse heraf er det det særdeles væsentligt at have for øje, at blot fordi der måtte være selvangivet forkert, da er det ikke ensbetydende med, at der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, hvorefter der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteyders skatteansættelse.

Til støtte for, at klare selvangivelsesfejl ikke medfører, at der i kraft af de selvangivne fejl foreligger grov uagtsomhed udvist af skatteyder, skal der for det første henvises til to utrykte afgørelser afsagt af henholdsvis Skatteankenævn Billund-Vejen-Vejle den 19. juni 2013 og Skatteankenævn Aarhus den 31. oktober 2013, jf. bilag 14 og 15.

Sagen, der er afgjort af Skatteankenævn Billund-Vejen-Vejle ved afgørelse af den 19. juni 2013, jf. bilag 14, drejer sig helt overordnet om, hvorvidt SKAT under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 var berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteyders skatteansættelse.

Det centrale i sagen var, hvorvidt den pågældende skatteyder ved grov uagtsomhed havde bevirket, at SKAT havde foretaget en ansættelse på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

De faktiske omstændigheder i sagen var, at den pågældende skatteyder havde modtaget honorar fra udlandet, som denne ikke havde selvangivet, idet skatteyder var af den opfattelse, at honoraret ikke var skattepligtigt til Danmark.

I denne sag, hvor skatteyder havde modtaget indkomst fra udlandet igennem en årrække og havde selvangivet indkomst med et for lavt beløb, fandt skatteankenævnet ikke, at der var tale om grov uagtsomhed fra skatteyders side, hvorfor ekstraordinær genoptagelse ikke kunne foretages med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Sagen afgjort af Skatteankenævn Aarhus ved afgørelse af den 31. oktober 2013, jf. bilag 15, vedrørte tillige klare selvangivelsesfejl, idet skatteyder i den konkrete sag havde selvangivet dobbeltfradrag i forbindelse med, at denne havde opgjort overskud af virksomhed for udlejning af en lejlighed, der var købt som led i et såkaldt "forældrekøb".

Til trods for at skatteyder i den pågældende sag igennem en lang årrække havde selvangivet dobbeltfradrag og dermed opnået et uberettiget fradrag, fandt skatteankenævnet ikke, at der var tale om grov uagtsomhed fra skatteyders side, hvorfor en ekstraordinær ansættelse ikke kunne foretages med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

De to sager illustrerer med alt tydelighed, at der skal forholdsvis meget til, før skatteyders handlinger kan karakteriseres som direkte groft uagtsomme, idet selv klare selvangivelsesfejl ifølge praksis ikke er ensbetydende med, at skatteyder ved grov uagtsomhed eller forsæt har foretaget en urigtig ansættelse.

Endvidere skal der henvises til en af Landsskatteretten truffet afgørelse den 4. marts 2015 (Landsskatterettens j.nr. 13-5682265), jf. bilag 16.

Afgørelsen vedrørte en klager, der var amerikansk statsborger med beskæftigelse som senior vice president i et dansk aktieselskab. Han opholdte sig i Danmark i perioden fra den 2. marts 2008 til den 9. august 2010, hvor han var omfattet af kildeskattelovens § 48 E. I forbindelse med sin ansættelse fik han tildelt aktieoptioner, der blev udnyttet i indkomståret 2009, hvorved han opnåede en gevinst på kr. 568.700.

I et brev af den 4. maj 2010 meddelte klagerens revisor følgende i forbindelse med indsendelse af klagerens selvangivelse for indkomståret 2009:

"Klager har i 2009 udnyttet aktieoptioner, og indtægten herfor er indberettet som b indkomst. Idet der skal tildeles indgangsværdi ved indrejsen (kurs 337) og kursværdien på det [danske aktieselskabs] aktier var lavere ved udnyttelsen (kurs 274) end ved indrejse, er det vores opfattelse, at avancen ikke skal beskattes. Den er derfor ikke medtaget på selvangivelsen.

Aktierne er senere solgt til kurs 272, hvorfor der ikke er nogen avance i forbindelse med salget."

Da SKAT først varslede forhøjelsen af skatteansættelsen den 6. juni 2013 - efter udløbet af den ordinære frist for varsling af en forhøjelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 - vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt SKAT havde hjemmel til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2.

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt SKAT havde hjemmel hertil, fremgår der af Landsskatterettens afgørelse og begrundelse følgende:

"Efter § 27, stk. 2, skal ændring af ansættelsen varsles af myndigheden senest 6 måneder efter, at myndigheden er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 (den lille fristregel), og ændringen af ansættelsen, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Ved vurderingen af om der foreligger grov uagtsomhed skal der foreligge en kvalificeret og positiv fejl, enten ved at skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger eller ved at han svigagtigt har fortiet oplysninger, og at dette har bevirket, at der ikke rettidigt har kunnet foretages en korrekt skatteansættelse.

SKAT er med revisors brev af 4. maj 2010 vedlagt klagerens selvangivelse for 2009 gjort opmærksom på, at klageren i året har udnyttet aktieoptioner og har herved opnået en gevinst, som af arbejdsgiveren [virksomhed 1] er indberettet som B-indkomst, men har samtidig oplyst, at det er opfattelsen, at denne gevinst ikke er skattepligtig. Den 20. december 2012 er sagen optaget af SKAT til nærmere undersøgelse. Den 6. juni 2013 er forslag til afgørelse med forhøjelse af indkomsten udsendt, dvs. godt en måned efter udløbet af den ordinære frist, den 1. maj 2013.

Under disse omstændigheder må SKAT anses for at have været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne have foretaget en korrekt ansættelse.

Der anses herefter ikke for at foreligge en sådan situation. som er omfattet af skatte forvaltningslovens § 27. stk. 1. nr. 5.

Herefter er der indtrådt forældelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorfor den foretagne forhøjelse i relation til den omhandlede gevinst er ugyldig. "

Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, er det afgørende, om skatteyder har foretaget en kvalificeret og positiv fejl ved selvangivelsen, eller om skatteyder svigagtigt har fortiet oplysninger. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor A på ingen måde har foretaget en kvalificeret og positiv fejl eller i øvrigt på svigagtig vis har fortiet oplysninger.

I relation til sidstnævnte skal det særligt fremhæves, at det har været offentligt kendt, at hun vandt gevinst på kr. 500.000.

Endelig skal der henvises til en nyere afgørelse truffet af Landsskatteretten den 30. juni 2015 (Landsskatterettens j.nr. 13-0115046), jf. bilag 17.

Sagen vedrørte en klager, som siden den 21. maj 2001 havde arbejdet som sales engineer for en virksomhed i Østrig. I kraft af sin stilling som sales engineer havde klageren været med til at opbygge, betjene og vedligeholde virksomhedens kunder indenfor produktion af vindmøller i Nordeuropa. Klagerens arbejdsgiver var underleverandør til vingeproduktion i vindmølleindustrien.

SKAT havde i forbindelse med Projekt Money Transfer fået oplyst, at klageren havde modtaget betydelige pengeoverførsler fra udlandet i indkomstårene 2005-2010. Som følge af de oplysninger forhøjede SKAT klagerens skatteansættelser med henvisning til de overførsler, som denne havde modtaget fra udlandet.

Om adgangen til ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005- 2007 anførte Landsskatteretten i sin begrundelse følgende:

"SKAT kan varsle en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomstfrem til den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. SKAT har udsendt 1. varsel for 2005-2010 den 18.juli 2011, og varsel er herefter udsendt indenfor den ordinære frist for 2008-2010.

Klageren er ikke omfattet af den korte ligningsfrist i § 1, stk. 1, 1. pkt., i dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort ligningsfrist for skattepligtige med enkle økonomiske forhold, idet det forhold, som begrunder genoptagelse af skatteansættelsen for 2010, og som er varslet inden den 1.juli i det andet år efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt., er helt tilsvarende det forhold, som begrunder genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 og 2009.

Dette følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.

For 2005-2007 forudsætter en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, er til stede.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren ved selvangivelsen har haft til hensigt at unddrage sig skat. Forholdet kan alene anses for simpelt uagtsomt, hvorfor der ikke er mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen for 2005-2007. "

Herefter nedsatte Landsskatteretten de gennemførte forhøjelser for indkomstårene 2005-2007 på henholdsvis kr. 609.200, kr. 617.200 og kr. 618.200 til kr. 0 i hvert af de enkelte indkomstår. Landsskatteretten foretog en vurdering af, om klageren ved selvangivelsen har haft til hensigt at unddrage sig skat, og det fandt Landsskatteretten ikke var tilfældet i den konkrete sag.

En tilsvarende vurdering skal foretages i nærværende sag vedrørende A. Det gøres i forlængelse heraf nærmere gældende, at A på ingen måde har haft til hensigt at unddrage sig skat.

A har været af den opfattelse, at genvinsten ikke var skattepligtig, hvilket hun ikke var alene om. Således har hendes omgivelser også været i den tro, at gevinsten var skattefri, hvorfor hun på intet tidspunkt har haft anledning til at opgive denne til SKAT.

I forlængelse heraf er det ganske væsentligt at have for øje, at det var offentligt kendt, at hun modtage de kr. 500.000, hvorfor hun således også måtte have forventet at blive kontaktet af SKAT, såfremt hun undlod at opgive et beløb, der var skattepligtig. Dette taler i sagens natur for, at A på ingen måde har haft til hensigt at unddrage sig skat.

Når hun og hendes omgivelser var af den opfattelse, at gevinsten var skattefri, var det som følge af den helt naturlige omstændighed, at hun og de øvrige deltagere i [tv-konkurrence 1] fik stillet i udsigt, at de fik en halv million, hvis de vandt.

Uanset A på intet tidspunkt havde en forventning om, at hun ville vinde [tv-konkurrence 1], blev det flere gange drøftet med de øvrige deltagere, hvad en eventuel gevinst skulle anvendes til. I sådanne sammenhænge blev der altid taget afsæt i det forhold, at der var en halv million til rådighed, da deltagerne ikke havde en forventning om, at der skulle betales skat af gevinsten på de kr. 500.000.

På den baggrund foretog A sig således heller ikke yderligere, da produktionsselskabet overførte de kr. 500.000 til hendes konto i 2008.

Var hun i den forbindelse blevet positivt gjort bekendt med, at beløbet var skattepligtigt, havde hun selvfølgelig opgivet dette til SKAT.

Antagelsen om, at beløbet ikke var skattepligt, var også støttet på udtalelser i diverse medier. Det har således også i medierne vedrørende tidligere deltagere fremgået, at gevinsten fra [tv-konkurrence 1] var skattefri, hvortil der henvises til en artikel fra BT dateret den 3. december 2002 med underoverskriften "[…]- alligevel var det ham, der løb med en million skatte frie kroner i [tv-konkurrence 1]finalen ", jf. bilag 6.

Til støtte for, at forholdet ej heller kan anses for groft uagtsomt eller forsætligt skal der henvises til, at gevinster opnået fra præmie- og gættekonkurrencer i alt overvejende udgangspunkt ikke er skattepligtige, hvilket tillige var tilfældet i 2008, hvor A vandt [tv-konkurrence 1], jf. dagældende gevinstafgiftslov.

SKAT har således også til støtte for den gennemførte beskatning henvist til, at der skulle være sket en praksisændring på området, jf. SKM2006.80.SKAT.

Som det fremgår ovenfor, har SKAT således også tidligere tilladt tv-konkurrencer - som den i nærværende sag omhandlede - at være omfattet af den dagældende gevinstafgiftslov, hvorefter der alene betales afgift af præmien, og at denne afgift indbetales til SKAT af den, der udbyder den pågældende præmie- og gættekonkurrence.

Der er således for det første tale om et retsområde, hvor det er det helt overvejende udgangspunkt, at modtageren ikke skal betale SKAT eller afgift af gevinsten.

For det andet er der tale om et retsområde, hvor der - ifølge SKATs egen afgørelse af den 5. august 2015 - har været uklarheder om, hvorvidt gevinster opnået som led i deltagelse af de pågældende tv-konkurrencer er omfattet af den tidligere gevinstafgiftslov.

Der er således tale om et retsområde, hvor der har været uklarheder omkring regelsættet, og hvor SKAT har været af den opfattelse, at gevinsterne ikke var skattepligtige, men derimod afgiftspligtige efter gevinstafgiftsloven. Dette således, at den, der forestod præmie- eller gættekonkurrencen, skulle svare afgift til SKAT.

Det er derfor vidtgående, at anse det for groft uagtsomt, at A, der i 2008 var […] år, ikke indberettede gevinsten på de kr. 500.000 til SKAT.

Dette støttes også af den omstændighed, at SKAT ikke ved sin afgørelse af den 5. august 2015 har set sig i stand til nærmere at kunne begrunde præcist, hvorfor det er groft uagtsomt, at A ikke indberettede gevinsten på kr. 500.000 til SKAT.

Det gøres således på baggrund af ovenstående gældende, at det ej heller kan anses for groft uagtsomt - eller forsætligt - at A ikke indberettede gevinsten på de kr. 500.000 til SKAT, hvorfor der ikke i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 er hjemmel til at bortse fra bestemmelsens § 1, idet betingelserne herfor i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldte.

SKAT har således ikke varslet den gennemførte beskatning rettidigt ved det fremsendte forslag til afgørelse af den 8. maj 2015, hvorved SKATs afgørelse af den 5. august 2015 derfor er ugyldig.

Videre gøres det gældende, at den af SKAT gennemførte forhøjelse for indkomståret 2008 er ugyldig under hensyntagen til, at det er et ufravigeligt krav for anvendelse af reglerne om genoptagelse i henholdsvis § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 sammenholdt med bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT fremkommer med en nærmere kvalificeret begrundelse for, hvorfor SKAT er af den opfattelse, at A har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forhold til sin skatteansættelse for indkomstårene 2008, hvilket begrundelseskrav SKAT på ingen måder har opfyldt i nærværende sag.

I forhold til begrundelseskravet kan det helt overordnet anføres, at det følger af skatteforvaltningslovens § 22, at når en afgørelse skal meddeles skriftligt, skal den ledsages af en begrundelse. Herefter følger det af fast praksis, hvortil der henvises til ombudsmandsomtale offentliggjort i FOB 1989.171, at begrundelsen indholdsmæssigt skal give en forklaring på, hvorfor afgøreisen fik det pågældende indhold.

Jens Gaarde, Carl Aage Nørgaard og Karsten Revsbech har således i Forvaltningsret, sagsbehandling, 5. udgave, side 291 også anført følgende:

"Hvor udførlig en begrundelse skal være for at opfylde kravet om at give en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold, afhænger dog af en konkret vurdering af, bl.a. afgørelsens art og karakter, herunder hvor indgribende og kompliceret sagen er, samt i nogen grad af parternes egen udførlighed i forbindelse med sagen. "

Som det fremgår af ovenstående, skal der ved vurderingen lægges vægt på, hvor indgribende afgørelsen er for den pågældende adressat.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at forvaltningslovens § 24 indeholder generelle regler om begrundelsens indhold, hvorefter denne skal henvise til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, samt angive de hovedhensyn, der har været bestemmende ved en eventuel skønsudøvelse.

Da SKAT hverken i sit forslag til afgørelse af den 8. maj 2015 eller ved afgørelsen af den 5. august 2015 har oplyst, hvorfor SKAT finder, at "den manglende selvangivelse af gevinsten som minimum vurderes at kunne anses at være en groft uagtsom handling", er det selvsagt overordentligt vanskeligt for A nærmere at forholde sig hertil.

Det forhold støtter således også klart den omstændighed, at afgøreisen er ugyldig som følgende af den manglende iagttagelse af begrundelseskravene, som stilles til SKAT.

3. SKAT har ikke overholdt reaktionsfristen - skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Såfremt A findes at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, gøres det til støtte for den nedlagte påstand i tredje række helt overordnet gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorfor der ikke er grundlag for en korrektion af skatteansættelsen for indkomståret 2008 i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013.

Ved bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er det bestemt, at SKAT ved en ekstraordinær ansættelse skal reagere indenfor 6 måneder. Således fremgår der af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. følgende:

"En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. "

Den omtalte 6-måneders frist benævnes også "reaktionsfristen" i forhold til ekstraordinær genoptagelse og er en absolut frist, der skal overholdes ved gennemførelse af ekstraordinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det er fast antaget i praksis, at SKAT selv har bevisbyrden for, at SKAT har overholdt reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

I den forbindelse henvises der til praksis fra Landsskatteretten, herunder Landsskatterettens kendelse af den 22. november 2011 (Landsskatterettens j.nr. 06-03 756), jf. bilag 18.

Det gøres gældende, at SKAT ved fremsendelse af sit forslag til afgørelse af den 8. maj 2015 ikke retmæssigt har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder, idet SKAT har været bekendt med samtlige forhold på et langt tidligere tidspunkt, og at SKAT ikke nærmere har begrundet, at reaktionsfristen er opfyldt.

Til støtte herfor skal der henvises til, at det som beskrevet under sagsfremstillingen var offentligt kendt, at A vandt de kr. 500.000 som følge af sin deltagelse i [tv-konkurrence 1] i 2008. Oplysningerne har således været frit tilgængelige siden november måned 2008, hvor de blev offentliggjort umiddelbart efter finalen, der er beskrevet i artiklerne dateret den 25. november 2008, jf. bilag 2 og 3. SKAT har således også selv i sagsnotatet anført, at det ved opslag på diverse internetsider samt avisartikler på internettet kunne konstateres, at A vandt [tv-konkurrence 1] og i den forbindelse modtog kr. 500.000, jf. bilag 8.

SKAT har således på et langt tidligere tidspunkt end seks måneder før det fremsendte forslag til afgørelse af den 8. maj 2015 kunne konstatere, at A i indkomståret 2008 modtog kr. 500.000 som følge af sin deltagelse i [tv-konkurrence 1], og at hun ikke havde indberettet dette beløb til SKAT.

SKAT har således utvivlsomt ikke overholdt reaktionsfristen på 6 måneder ved fremsendelsen af sit forslag til afgørelse dateret den 8. maj 2015.

SKAT har heller ikke ved det fremsendte forslag til afgørelse af den 8. maj 2015 eller ved den senere afgørelse af den 5. august 2015 nærmere redegjort for, hvornår SKAT - ifølge sin egen opfattelse - er kommet i besiddelse af de oplysninger, der begrunder en fravigelse af de almindelige ansættelsesfrister.

Af SKATs sagsnotat kan det blot konstateres, at SKAT den 16. december 2014 foretog nogle opslag på diverse internetsider samt avisartikler. Det kan imidlertid af samme sagsnotat konstateres, at sagen er påbegyndt på grundlag af materiale, der er indkommet i en anden sag.

Sagsnotatet vidner imidlertid ikke om, hvornår SKAT er kommet i besiddelse af det pågældende materiale i den anden sag, som har begrundet, at SKAT fremsendte et forslag til afgørelse til A.

Af aktindsigtsmaterialet kan det alene konstateres, at SKAT i marts og april måned til brug for sagen har udskrevet avisartikler fra diverse internetsider. Dette uanset at det af SKATs sagsnotat ikke fremgår, at der er foretaget sagsundersøgelser i perioden fra den 17. marts 2014 til den 8. maj 2015, jf. bilag 8.

Som anført ovenfor er det fast antaget praksis, at SKAT har bevisbyrden for, at SKAT har overholdt reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det forhold, at det ikke af aktindsigtsmaterialet klart kan konstateres, hvornår SKAT - ifølge sin egen opfattelse - er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder en fravigelse af de almindelige ansættelsesfrister, må i sagens natur skærpe denne bevisbyrde.

Denne skærpede bevisbyrde har SKAT på ingen måde opfyldt ved hverken sit forslag til afgørelse af den 8. maj 2015 eller sin senere afgørelse af den 5. august 2015.

I forlængelse heraf skal opmærksomheden i øvrigt henledes på, at det har været offentligt kendt, at A vandt kr. 500.000 i [tv-konkurrence 1], hvorfor det således også har været SKAT bekendt.

Videre skal der henvises til, at det af As R75 for indkomståret 2008 direkte fremgår, at hendes indestående i F1-Bank i indkomståret 2008 steg fra kr. 1 til kr. 279.133. Dette ligeledes som hendes gældforpligtigelse på kr. 148.820 ved udgangen af indkomståret 2007 blev nedbragt til kr. 0 i indkomståret 2008, jf. bilag 12 og 13.

Dette uanset, at A i de to indkomstår fra […] alene modtog en lønindkomst på henholdsvis kr. 222.612 og kr. 238.375 før skat, hvortil der henvises til det anførte side 1 i årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2007 og side 1 og 5 i SKATs R75 for indkomståret 2008, jf. bilag 12 og 13. SKAT har således også registreret, at A modtog pengepræmien fra [tv-konkurrence 1].

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorved der ikke i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 er hjemmel til at fravige den almindelige ansættelsesfrist for As skatteansættelse for indkomståret 2008, hvorved SKATs afgørelse af den 5. august 2015 er ugyldig."

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger den 22. februar 2017:

"For det første bemærkes det, at SKAT tilsyneladende helt bevidst agter at tilsidesætte officialprincippet, idet SKAT side 2, 7. afsnit i udtalelsen af den 16. januar 2017 har anført, at "undertegnede sagsbehandler på sagen agter dog ikke, at indgå i en diskussion om, hvorvidt dette har sin rigtighed ...".

SKAT har således direkte anført, at SKAT ikke vil forholde sig til rigtigheden af sin egen praksis, hvilket er klart i strid med officialprincippet.

For det andet har SKAT side 2, sidste afsnit i udtalelsen af den 16. januar 2017 anført, at ankenævnsafgørelserne omtalt i den til Skatteankestyrelsen indgivne klage efter SKATs opfattelse ikke danner præcedens eller praksis.

De omtalte ankenævnsafgørelser er i sagens natur praksis på området og bidrager til en forståelse af, hvorledes praksis bliver administreret i relation til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Som følge af SKATs bemærkning skal vi imidlertid benytte lejligheden til at fremkomme med en yderligere redegørelse for praksis.

I den forbindelse skal der indledningsvist henvises til Østre Landsrets dom af den 11. oktober 1991 offentliggjort i TfS1992, 19Ø. Der var i sagen tale om, at en skatteyder ikke havde gjort de kommunale ligningsmyndigheder opmærksom på, at han i indkomståret 1980 havde fri bil stillet til rådighed af sin arbejdsgiver. Objektivt set kunne der konstateres at være tale om en positiv fejl ved skatteyderens manglende selvangivelse af forholdet, men betingelserne for suspension af forældelsesfristen i den dagældende § 15, stk. 3 i skattestyrelsesloven ansås ikke for opfyldte. Af den offentliggjorte dom i TfS1992, 19Ø fremgår, at landsretten bl.a. anførte følgende:

"Afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt forældelsesfristen i den dagældende § 15, stk. 3, i skattestyrelsesloven kunne anses for suspenderet, måtte bero på, hvilken grad af tilegnelse, der i forbindelse med en positiv fejl, måtte kræves af skatteyderen.

I den i medfør af skattestyrelseslovens § 14 udstedte ligningsvejledning for 1980, p. 910, udtaltes det blandt andet

»Domstolene har derimod ikke været betænkelige ved at bortse fra fristen i tilfælde, hvor skatteyderen enten svigagtigt har udeholdt oplysninger eller meddelt urigtige oplysninger, eller ved grov uagtsomhed ved udfærdigelsen af sin selvangivelse eller ved meddelelse af supplerende oplysninger har begået en positiv fejl, UfR 1964, s. 691.

Resumerende kan det fastslås. at forældelsesreglen i § 15. stk. 3, lægges til grund ved skønsmæssige ansættelsesreguleringer, hvor det ved forhøjelserne korrigerede forhold ikke skyldes svig eller grov uagtsomhed hos skatteyderen ...«

Herefter, og idet Skatteyderen for så vidt angik indkomståret 1980 efter det af ham forklarede alene kunne antages at have handlet simpelt uagtsomt, afsagdes der dom i overensstemmelse med skatteyderens påstand."

På trods af at der objektivt set var tale om en positiv fejl ved skatteyderens manglende selvangivelse af fri bil, fandt landsretten således i TfS1992,19Ø, at der ikke var handlet hverken svigagtigt eller groft uagtsomt, men fandt derimod, at der alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige forældelsesfrist.

Der kan videre henvises til Landsskatterettens kendelse af den 17. august 1994 offentliggjort i TfS1994.690LSR. Sagen omhandlede en direktør og hovedaktionær i et selskab, der drev virksomhed med automobilforhandling. Vedkommende havde undladt at selvangive værdien af en 7-dages frirejse for ham og hustruen til Det Caribiske Hav vundet i en forhandlerkonkurrence .

Af den omtalte afgørelse offentliggjort i TfS1994,690LSR fremgår om Landsskatterettens afgørelse bl.a. følgende:

"Retten fandt, at klagerens manglende opgivelse af såvel værdi af egen som hustruens rejse alene kunne tilregnes ham som simpel uagtsom, hvorfor forældelsesfristen ikke var suspenderet, jf. skattestyrelseslovens § 40, stk. 3, jf. dagældende § 15, stk. 5, og for det påklagede indkomstår var adgangen til skønsmæssig forhøjelse derfor forældet. Retten henviste herved til Østre Landsrets dom af11. oktober 1991, som var offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1992, nr. 19."

Helt på linje med Østre Landsretsdommen offentliggjort i TfS1992.19Ø fandt Landsskatteretten således i TfS1994.690LSR, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyderens selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige forældelsesfrist.

Der kan desuden henvises til Landsskatterettens kendelse af 25. oktober 1996 offentliggjort i TfS 1997.10LSR. Sagen omhandlede en skatteyder, der ikke havde reageret på et uberettiget fradrag på sin årsopgørelse for 1991.

Fradraget hidrørte fra uudnyttet underskud hos en tidligere ægtefælle, som fejlagtigt var overført til skatteyder. Af skatteyders årsopgørelse for 1991 fremgik bl.a. følgende:

"«ved skatteberegningen er overført uudnyttet bundfradrag til ægtefælle på 77.063,00 kr.»"

…

«modr. underskud i skpl .indkomst, ægtefælle, 75.791 kr.»"

Skattemyndighederne forhøjede senere skatteyderens skatteansættelse med det uberettigede fradrag. Landsskatteretten fandt:

"... at klagerens manglende reaktion på den ukorrekte årsopgørelse af 24. august 1992 alene kunne tilregnes hende som simpel uagtsomt, hvorfor 3-års fristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, ikke var suspenderet. "

Den undladte reaktion på det fradrag, som skatteyder uberettiget var blevet indrømmet, blev således ikke anset som hverken svigagtig eller groft uagtsom, men derimod alene som simpelt uagtsom.

Fra nyere praksis vedrørende fravigelse af den nugældende almindelige ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 efter bestemmelsen i samme lovs § 27, stk. 1, nr. 5, kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 (Landsskatterettens j.nr . 13-0115046).

Der var i denne sag tale om ikke korrekt selvangivet lønindkomst fra udlandet i indkomstårene 2005-2010. Den årlige lønindkomst fra udlandet var stigende i perioden, således at den i 2005 udgjorde kr. 609.200, stigende mod kr. 812.262 i 2010. Der var i 2005-2010 selvangivet beløb i intervallet kr. 349.060-475.181 og således betydeligt mindre beløb end den fulde indkomst fra udlandet. Klagesagen blev først behandlet i et skatteankenævn og dernæst af Landsskatteretten.

Af skatteankenævnets afgørelse i den omtalte sag fremgår følgende vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse:

"Idet det forhold, at lønindkomsten er selvangivet med et væsentligt mindre beløb end anført i ansættelseskontrakten, kan tilregnes klageren som forsætligt, og idet klageren dermed har bevirket, at der er foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag, er en ændring efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, mulig, såfremt SKAT har iagttaget fristerne for udsendelse af varsel om forhøjelse samt afgørelse"

Skatteankenævnet stadfæstede på den baggrund SKATs forhøjelser i den omtalte sag.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fremgår derimod bl.a. følgende:

"For 2005 - 2007 forudsætter en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, er til stede.

Landsskatteretten finder ikke. at klageren ved selvangive/sen har haft til hensigt at unddrage sig skat. Forholdet kan alene anses for simpelt uagtsomt. hvorfor der ikke er mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 - 2007. " [vores fremhævning]

Ved vurderingen af hvorvidt der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, tillagde Landsskatteretten det således ikke afgørende betydning, at der faktisk var tale om udeholdelse af betydelige skattepligtige lønindkomster fra udlandet i årene 2005-2007.

Der var i øvrigt tale om betydelige tilsvarende udeholdelser i de efterfølgende år, idet Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 2008-2010 uden undtagelse opretholdt de betydelige forhøjelser af den skattepligtige indkomst for hvert af disse år.

Det kan således konstateres, at selvom der var tale om udeholdt lønindkomst af betydelig størrelse over en årrække fra 2005 til 2010, så var hverken størrelsen af den udeholdte indkomst for det enkelte år eller den samlede udeholdte indkomst for alle årene af en sådan betydning, at beløbsstørrelsen bevirkede, at der kunne anses at være handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

På linje med Østre Landsretsdommen refereret i TfS1992, 19Ø samt Landsskatterettens afgørelse refereret i TfS1994,690LSR, fandt Landsskatteretten således i afgørelsen af den 30. juni 2015, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyderens selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som højst simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige ansættelsesfrist. Dette uanset at der var tale om en økonomisk set betydelig positiv fejl over en længere årrække og således ikke blot en enkeltstående fejl.

Fra nyere praksis kan desuden nævnes Landsskatterettens afgørelse af den 23. oktober 2015 (Landsskatterettens j.nr. 13-0233518). En skatteyder var i henhold til Tingbogen eneejer af en omhandlet ejendom, ligesom han i forhold til realkreditforeningsbelåningen i ejendommen var enedebitor. Det fandtes ikke med skatteretlig virkning godtgjort, at skatteyder og dennes tidligere ægtefælle havde delt ejerskab til ejendommen, og den tidligere ægtefælles betalinger til skatteyder vedrørende beboelse af en andel af ejendommen ansås følgelig for at være skattepligtige lejeindtægter. Spørgsmålet var dernæst, hvorvidt der var hjemmel til den omhandlede forhøjelse vedrørende nævnte lejebetalinger, og herom anførte Landsskatteretten bl.a. følgende:

"Klagerens selvangivne opfattelse af de skatteretlige regler kan. uanset den er fejlagtig, ikke anses for mere end simpelt uagtsom.

SKAT har herefter ikke hjemmel til at foretage en ændring af klagerens selvangivne indkomst vedrørende indkomståret 2009." [vores fremhævning]

Helt i tråd med den ovenfor omtalte praksis nåede Landsskatteretten også i denne afgørelse frem til, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyders selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige ansættelsesfrist.

Yderligere kan nævnes Landsskatterettens afgørelse af den 21. september 2016 (Landsskatterettens j .nr. 13-0212679). Sagen omhandlede blandt andet et spørgsmål om beskatning af værdi af fri bil af en BMW X6 i indkomstårene 2008- 2011.

I den sammenhæng havde SKAT foretaget ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten lagde til grund, at det ikke var groft uagtsomt, at skatteyder ikke havde selvangivet fri bil. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår således blandt andet følgende:

"Under de foreliggende omstændigheder, hvor klager har ejet en privat bil, og hvor selskabets ejerskab til den omhandlede bil er fremgået af R75 finder retten, at det vil være betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af BMW X6 som fri bil i de omhandlede indkomstår er udtryk for grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5s forstand. Beskatningen kan derfor alene ske i overensstemmelse med § 26. Dette medfører, at klageren kan blive beskattet af fri bil i indkomstårene 2009-2011, men ikke indkomståret 2008, der for så vidt angår beskatningen af BMW X6 er forældet."

Også i denne afgørelse nåede Landsskatteretten helt i tråd med den ovenfor omtalte praksis frem til,at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyders selvangivelse, alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige ansættelsesfrist. Det bemærkes, at Landsskatteretten ved vurderingen tog behørigt hensyn til alle de konkrete relevante faktiske forhold, herunder også hvilke oplysninger SKAT faktisk selv havde at agere ud fra i R75-oplysningerne.

For det tredje skal det bemærkes, at A ikke som udlagt af SKAT side 4, 1. afsnit i udtalelsen af den 16. januar 2017 har fralagt sig et ansvar. A har imidlertid ikke været bevidst om, at nogle pengepræmier skal selvangives, og hendes omgivelser, herunder den almindelige opfattelse blandt den danske befolkning, har heller ikke givet hende anledning til at tro, at hun skulle gøre noget særligt i relation til den modtagne pengepræmie for hendes deltagelse i [tv-konkurrence 1].

Det er således ikke et spørgsmål om at fralægge sig et ansvar. Det er derimod et spørgsmål om, hvorvidt hendes handling kan karakteriseres som groft uagtsom i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I den forbindelse er det ganske væsentligt at fremhæve, at en tilregnelse godt kan være simpel uagtsom, selvom der objektivt set er positive fejl i skatteyders selvangivelse.

A har på intet tidspunkt haft til hensigt at unddrage sig en skat, hvilket i den forbindelse må tillægges væsentlig betydning, hvortil der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 (Landsskatterettens j.nr. 13-0115046).

For det fjerde skal det fremhæves, at As modtagelse af pengepræmien fra [tv-konkurrence 1] på ingen måde har været holdt skjult for SKAT - tværtimod.

I forlængelse heraf skal der således henvises til, at As indestående i F1-Bank - ifølge SKATs egne oplysninger steg fra kr. 1 til kr. 279.133 i indkomståret 2008, hvortil der henvises til hendes årsopgørelse nr. 1 fra 2007 og R75 for indkomståret 2008, jf. bilag 12 og 13.

Hertil kommer, at hendes gæld på kr. 148.820 ved udgangen af indkomståret 2007 tillige blev nedbragt til kr. 0 i indkomståret 2008, jf. bilag 12 og 13.

Det kunne således ud fra SKATs egne oplysninger i 2008 konstateres, at A havde en formuetilgang på i alt (kr. 279.133 + kr. 148.820) = kr. 427.983. Dette uanset at A i indkomstårene 2007 og 2008 fra […] alene modtog en lønindkomst på henholdsvis kr. 222.612 og kr. 238.375 før skat.

For det femte skal det bemærkes, at SKAT ikke har imødekommet den opfordring, der blev fremsat side 8, 1. afsnit i det supplerende indlæg af den 6. januar 2016. SKAT har ikke fremlagt objektiv konstaterbar dokumentation for, at SKAT ikke på et tidligere tidspunkt end den 16. december 2014 kom til kundskab om de for sagen relevante forhold. Tværtimod bekræfter SKAT, at der har været udveksling af oplysninger i relation til en anden sag, hvortil der henvises til det anførte side 4-5 i SKATs udtalelse af den 16. januar 2017."

Den 7. marts 2017 er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger:

"I forlængelse af vores seneste indlæg af den 22. februar 2017 fremlægges hermed i ovennævnte sag en artikel fra Ekstrabladet.dk dateret den 27. februar 2017, jf. bilag 19.

Af den pågældende helt nye artikel fremgår det i overensstemmelse med det anførte side 6, 3. afsnit i det supplerende indlæg af den 22. februar 2017, at det er den almindelige opfattelse, at de pengepræmier, som vinderne modtager i såkaldte reality shows, herunder [tv-konkurrence 1] og [tv-konkurrence 2], er nettobeløb.

Således fremgår det direkte af underoverskriften i artiklen fra den 27. februar 2017, at "hvert år løber en eller to […] med sejren og får mellem 250.000 og 500.000 kroner lige i lommen".

Videre fremgår der om den tidligere vinder […] fra 2007 følgende:

"[…] og slap væk med hele 450. 000 kroner. […] og brugte alle pengene på husleje samt pasta med ketchup."

Som det fremgår ovenfor, modtog […] i 2007 en pengepræmie på kr. 450.000, og videre fremgår det, at hun brugte alle pengene, dvs. alle kr. 450.000, på forbrug.

A havde således ikke som tidligere oplyst anledning til at tro, at hun skulle gøre noget særligt i relation til den modtagne pengepræmie for hendes deltagelse i [tv-konkurrence 1], idet der ikke var forhold i hendes omgivelser, der tilsagde, at det ikke var et nettobeløb, som hun skulle selvangive."

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens mødereferat:

"I relation til det anførte side 1, sidste afsnit i referatet af den 21. marts 2017 skal det som fremhævet på mødet endnu en gang bemærkes, at det direkte af Landsskatterettens afgørelse af den 9. december 2016 (Landsskatterettens j.nr. 15-2263320) fremgår, at

"der ikke alene ud fra det forhold, som er grundlag for en forhøjelse af skatteansættelsen, kan sluttes, at der som konsekvens heraf er tale om mindst grov uagtsomhed. Det kræver i alle tilfælde en samlet vurdering af klagerens subjektive forhold. "

Som fremhævet på mødet den 21. marts 2017 er således de subjektive forhold afgørende for nærværende sag, dvs. om A har haft til hensigt at unddrage sig skat, hvortil der igen skal henvises til det anførte i ovennævnte afgørelse fra Landsskatteretten dateret den 9. december 2016.

Herom fremgår der nærmere følgende:

"Det er landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke har haft fornøden hjemmel til genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der må blandt andet henses til, at klageren ikke efter det foreliggende har haft til hensigt at unddrage sig skat ved at selvangive befordringsfradrag i de påklagede indkomstår. Det kan derfor alene tilregnes klageren som simpelt uagtsomt, at han har selvangivet et befordringsfradrag, som han efter det foreliggende, ikke har været berettiget til. "

Fuldstændig tilsvarende vurdering genfindes - som oplyst på mødet den 21. marts 2017 - i Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 (Landsskatterettens j.nr. 13-0115046).

Herom anførte Landsskatteretten i den pågældende afgørelse følgende:

"For 2005-2007 forudsætter en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, er til stede.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren ved selvangivelsen har haft til hensigt at unddrage sig skat. Forholdet kan alene anses for simpelt uagtsomt, hvorfor der ikke er mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen for 2005-2007."

På mødet oplyste A - som gengivet side 2, 1. afsnit i referatet af den 21. marts 201 - at hun var uvidende om, at præmien skulle beskattes, og at hun slet ikke havde overvejet at kontakte SKAT for at få afklaret dette.

Det er i den forbindelse for det første særdeles væsentligt at have for øje, at A ikke ved sin tilmelding til [tv-konkurrence 1] havde nogen forventning om, at hun ville modtage en pengepræmie, og at hun derfor forud for sin deltagelse i [tv-konkurrence 1] skulle afklare de eventuelle skattemæssige forhold forbundet hermed. Dette modsat hvad der må forventes, hvis f.eks. en erhvervsdrivende påbegynder nye erhvervsmæssige aktiviteter med indtægtskilder, som denne ikke tidligere har haft.

For det andet er det væsentligt at fremhæve, at det er det helt overvejende udgangspunkt, at pengepræmier fra konkurrencer er skattefrie, og at modtageren ikke er pligtig til at betale en afgift, hvorfor det er ganske naturligt, at det ikke faldt A ind, at hun som en særlig undtagelse til hovedreglen skulle selvangive den pengepræmie, som hun modtog som følge af sin deltagelse i [tv-konkurrence 1].

For det tredje skal det i forlængelse heraf fremhæves, at det også har været den almindelige opfattelse - idet der henvises til de i sagen fremlagte artikler, jf. bilag 2, 3, 4, 5 og 19 - at pengepræmierne fra [tv-konkurrence 1] var skattefrie - også efter SKATs offentliggørelse af SKM2006.80.SKAT.

For det fjerde er det endvidere væsentligt at fremhæve, at A - som oplyst på mødet og gengivet side 2, 3. afsnit i referatet af den 21. marts 2017 - ikke blev rådgivet af produktionsselskabet eller andre, samt at hun ikke på nogen måde havde forsøgt at skjule den modtagne pengepræmie.

Således kan det også med al tydelighed ses af hendes årsopgørelse, at hun har modtaget den pågældende pengepræmie, jf. bilag 13.

Ovennævnte forhold, der blev fremhævet på mødet den 21. marts 2017, skal alle indgå i vurderingen af, hvorvidt det skal anses for groft uagtsomt, at A ikke selvangav den pengepræmie, der efter SKATs opfattelse er skattepligtig som følge af en praksisændring offentliggjort i SKM2006.80.SKAT.

En samlet vurdering af ovenævnte forhold må imidlertid føre til, at det ikke kan lægges til grund, at A har haft til hensigt at unddrage sig skat ved ikke at selvangive pengepræmien fra [tv-konkurrence 1] i indkomståret 2008."

Landsskatterettens afgørelse
Sagens realitet
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Der skal betales gevinstafgift af gevinster ved offentligt tilgængelige præmie- og gættekonkurrencer, der afholdes her i landet. Det fremgår af den dagældende § 1, stk. 1, litra f i lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v. Gevinsterne er endvidere skattefri for modtageren, jf. samme lovs § 1, stk. 3.

SKAT udsendte i 2006 styresignalet SKM2006.80.SKAT. Det fremgår af styresignalet, at tv-konkurrencer, der er karakteriseret ved, at alle kan tilmelde sig deltagelse i konkurrencen, men at det begrænsede antal, der deltager i konkurrencen, udvælges af tv-stationen/producenten ved casting, ikke anses for at være offentligt tilgængelige. Praksis gælder for tv-konkurrencer, der er afsluttet senere end den 31. december 2007.

Det er ubestridt, at klageren blev castet til tv-konkurrencen [tv-konkurrence 1], og at der dermed fandt en deltagerudvælgelse sted. Den pågældende præmie er derfor at betragte som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f og styresignalet SKM2006.80.SKAT.

Sagens formalitet
Det anføres af repræsentanten, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad har begrundet, hvorfor SKAT mener, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt, og dermed opfylder betingelsen for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af den 15. november 2005.

SKAT skriver i afgørelsen, at:

"Forholdet anses for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet den manglende selvangivelse af gevinsten, som minimum vurderes at kunne anses at være en groft uagtsom handling, på grund af beløbets størrelse".

SKATs begrundelse for at foretage en ekstraordinær ansættelse indeholder således en henvisning til den relevante lovbestemmelse, samt det moment, som ifølge SKAT taler for, at der foreligger grov uagtsomhed fra klagerens side i forbindelse med indkomstansættelsen for det pågældende indkomstår. SKATs begrundelse må herefter anses for at opfylde de krav til begrundelse, som kan stilles efter forvaltningslovens § 24, og afgørelsen kan således ikke anses for ugyldig som følge af en utilstrækkelig begrundelse.

Klageren er omfattet af personkredsen med kort frist for skatteansættelse, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af den 15. november 2005. Ifølge bekendtgørelsens § 1 skal SKAT afsende varsel om ændring af en skatteansættelse inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Ifølge bekendtgørelsens § 3 gælder fristerne i § 1 ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan SKAT dog ændre den skattepligtige indkomst, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren ikke var klar over, at beløbet var skattepligtigt, og at hun ikke har forsøgt at skjule, at hun vandt den pågældende præmie, hvorfor hun også måtte forvente at blive kontaktet af SKAT, såfremt beløbet var skattepligtigt. Repræsentanten har ligeledes anført, at klageren på baggrund af diverse artikler i pressen ikke havde grund til at tro, at beløbet var skattepligtigt.

Det følger af skattekontrollovens § 1, at den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter.

Det bemærkes, at klagerens ukendskab til de for klageren relevante skatteregler ikke i sig selv kan medføre, at klageren alene kan anses for at have handlet simpelt uagtsomt, jf. SKM2001.575.LSR. Henset til at der er tale om manglende selvangivelse af et større beløb som skattepligtig indkomst, finder Landsskatteretten at klagerens manglende selvangivelse heraf må anses for værende mindst groft uagtsom.

Landsskatteretten finder ikke at vurderingen af graden af klagerens uagtsomhed påvirkes af, hvad der er skrevet i pressen, idet selvangivelsespligten påhviler klageren selv. Klageren burde derfor have foretaget aktive handlinger, for at få afklaret, hvorvidt beløbet var skattepligtigt, særligt når der henses til beløbets størrelse.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er det endvidere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at SKAT varsler ændring af en skatteansættelse senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT kom i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Derudover skal en ansættelse, der er varslet af SKAT, foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

SKAT foretog den 16. december 2014 opslag på internetsider og nyhedsmedier m.v. og sammenholdt dette med klagerens R 75 og årsopgørelse m.v. Det konstateredes herved, at klageren ikke havde medregnet præmien fra tv-konkurrencen til sin skattepligtige indkomst. Landsskatteretten mener, at SKAT på dette tidspunkt havde det fornødne grundlag for vurderingen af, om klager skulle beskattes af præmien. Derfor må 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 regnes fra den 16. december 2014. SKAT sendte forslag til afgørelse den 8. maj 2015, hvorfor 6 måneders fristen er overholdt af SKAT.

Repræsentanten anfører, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet SKAT på et langt tidligere tidspunkt end seks måneder før det fremsendte forslag af 8. maj 2015 har kunnet konstatere, at klageren i indkomståret 2008 vandt 500.000 kr. som følge af sin deltagelse i [tv-konkurrence 1], og at hun ikke havde indberettet dette beløb til SKAT.

Det fremgår af SKATs sagsnotat, at SKAT den 16. december 2014 foretog opslag på diverse internetsider og sammenholdt dette med klagerens R 75 og detail-cor. Det konstateredes herved, at klageren havde vundet en gevinst på 500.000 kr. i indkomståret 2008, og at denne ikke var selvangivet. SKAT har supplerende oplyst, at klagerens selvangivelse af præmien blev undersøgt på baggrund af en generel undersøgelse af, hvorvidt vindere af tv-konkurrencer havde selvangivet deres præmier. Denne undersøgelse blev sat i værk på baggrund af en anden sag, hvor en tv-præmie ikke var blevet selvangivet, og hvori der var indkommet oplysninger den 15. december. Efter det foreliggende har SKAT ikke forinden den 15. december 2014 haft grundlag for at undersøge klagerens skatteforhold, og det kan herefter lægges til grund, at SKAT først efter den nærmere undersøgelse den 16. december 2014 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst. Der kan henvises til SKM2013.910.BR.

En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Ansættelsen er foretaget den 5. august 2015, hvorfor også tre måneders fristen er overholdt af SKAT.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.