Dokumentets metadata

Fuld skattepligt til Danmark - fraflytning - sommerhus - erhvervsmæssige interesser i Danmark

Sagen handlede om, hvorvidt et ægtepar havde opgivet bopælen i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Sagen handlede endvidere om, hvorvidt manden havde skattemæssigt domicil i Danmark eller Spanien i 2008 efter den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ægteparret, som registrerede sig som bosiddende i Spanien fra 2008, havde solgt deres helårshus i Danmark, men ejede efter den registrerede fraflytning fortsat et sommerhus i Danmark. I årene 2008-2010 opholdt ægteparret sig i betydeligt omfang i Danmark og havde tillige bil til rådighed i Danmark. Manden havde selvangivet indkomst i Spanien.

Under henvisning til en samlet bedømmelse af omfanget af ægteparrets ophold i Danmark, hvorunder manden også måtte antages at have varetaget betydelige erhvervsmæssige og økonomiske interesser, ægteparrets boligforhold og familiemæssige tilknytning til Danmark, fandt landsretten det ikke godtgjort, at ægteparret havde opgivet deres skattemæssige bopæl i Danmark.

For så vidt angår boligforholdene lagde landsretten bl.a. vægt på, at ægteparrets sommerhus i årene 2008-2010 fik en tilbygning, således at sommerhusets samlede areal kom til at udgøre 129 m2, ligesom den oprindelige del af sommerhuset blev gennemgribende renoveret. Ifølge mandens forklaring var hensigten med ombygningen bl.a. at skabe bedre plads til at få besøg af børnebørn. Det samlede ombygningsarbejde udgjorde ifølge ægteparret 1,2 mio. kr.

I relation til mandens erhvervsmæssige og økonomiske interesser bemærkede landsretten, at manden efter fraflytningen til Spanien fortsatte med at eje store dele af den koncern, som han selv var medstifter af, og som havde mere end 150 ansatte. Ifølge beholdningsoversigt udgjorde værdien af aktierne i koncernens selskaber pr. 30 maj 2008 mere end 20 mio. kr. Manden var derudover i årene 2008-2010 registreret med direktørposter henholdsvis bestyrelsesposter inden for koncernens selskaber, ligesom han deltog i bestyrelsesmøder under sine ophold i Danmark og desuden i mindre omfang ydede rådgivning. Det arbejde, som manden udførte fra Spanien for koncernens grønlandske selskaber, svarede til det arbejde, han tidligere havde udført fra Danmark.

Landsretten tiltrådte afslutningsvist byrettens begrundelse for, at manden i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået med Spanien ikke havde skattemæssigt domicil i Spanien i 2008.

Landsretten stadfæstede på denne baggrund byrettens dom (SKM2017.103.BR).

Parter

A
(v/adv. Claes Hahn Balle)

mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv. Maja Højholt-Nielsen)

og

V.L. B-1623-16

B
(v/adv. Claes Hahn Balle)

Mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv. Maja Højholt-Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Dorte Jensen, Hanne Kildal, Lone Staugaard (kst.)

Retten i Aalborg har den 20. oktober 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 7-346/2015 og BS 7-348/2015).

Sagens oplysninger op påstande

Påstande

For landsretten har appellanterne, A og B, gentaget deres påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten yderligere fremlagt attest om bopæls- og skatteforhold for A og B for perioden 1. januar 2012 til 3. oktober 2012. Attesten er udfærdiget den 2. februar 2017 i Spanien.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af NO.

A har supplerende forklaret, at der i Spanien ikke skelnes mellem fritidshuse og helårsboliger. På det sted, hvor deres hus i Spanien ligger, er der ca. 50 boligenheder. Boligerne ligger rundt om en swimmingpool. Omkring 8-9 af boligerne er fast beboet. Det er både folk fra Spanien og udlændinge, som bor i området. Huset i Spanien har to værelser, stue/køkken samt et badeværelse. På husets terrasse, som bruges meget, er der desuden et udekøkken. Allerede inden deres flytning til Spanien havde de fået en omgangskreds i landet. De gik i klub og til fodbold. Omkring 2005 havde de ladet sig registrere i den spanske kommune.

Sommerhuset på Y3-vej købte de i 1990. Det blev bygget i 1970. Det ligger på en ca. 3.000 m2 stor grund midt i et klitlandskab. Der er grusveje i området. Om vinteren er der ingen snerydning, og der er kun renovation i sommerperioden samt omkring jul og påske. Der er ingen helårsbeboelse i området. Billederne fra sommerhuset, som er fremlagt som sagens bilag 40, er fra før renoveringen. Huset var alene isoleret efter de regler, der gjaldt for sommerhuse i 1970. Huset har murstensvægge. De har aldrig overvejet at bo i sommerhuset hele året.

De startede ombygningen af sommerhuset, da de flyttede til Spanien. Sommerhusets nye fløj kunne de først tage i brug i 2010. Under deres ophold i Danmark har de ikke boet andre steder end i sommerhuset. Under ombygningen var det navnlig vanskeligt at bo i sommerhuset i den periode, hvor gulvene var brækket op. Der blev brugt meget strøm i forbindelse med det murer- og betonarbejde, som blev udført. Da tilbygningen var færdig, havde sommerhuset et boligareal på 129 m2. De ville gerne have, at børnebørnene kunne komme på besøg. De har 8 børnebørn.

NO og han begyndte allerede i 2004 at tale om, hvordan de skulle få tingene til at fungere, når han fratrådte. De blev enige om, at der skulle ansættes en professionel direktør. Fra ansættelsen af IP i juli 2007 og frem til udgangen af 2007 arbejdede han og IP parallelt sammen i virksomheden. Det var vigtig for ham, at han kunne give sin erfaring videre, bl.a. om kunder og debitorer. Det var en længere proces at få IP sat ind i tingene, så han fik den nødvendige viden. Han har sagt, at IP også kunne ringe til ham i Spanien, hvis han havde behov for hans viden.

Før 2008 havde han været fuldtidsbeskæftiget i G1 koncernen. Han stod for salg af varer til dagligvarebutikker i …Grønland. Desuden beskæftigede han sig med Færøerne. NO varetog salgsarbejdet i …Grønland. Selv var han også inde over direktions- og bestyrelsesarbejdet. De havde en firmaledelse, som de holdt møde med ca. hver 14. dag. Her drøftede de bl.a. nødlidende debitorer og medarbejdere, som ikke fungerede. Efter IP's ansættelse blev dette væsentligt anderledes, fordi IP fik det reelle ansvar.

Foreholdt redegørelsen til SKAT af 3. juli 2011, 4. pkt., har han forklaret, at de omtalte 1.000 timer bl.a. vedrører arbejde udført for G8, Y17, Y18 og ejendomsselskabet i G1.3. Han fulgte op på balancerne, budgetterne og vedligehold af ejendommene. Dette arbejde udførte han også, mens han stadig boede i Danmark. Nu udførte han arbejdet fra Spanien. De 1.000 timer var hans bedste skøn. De 100 timer, som er anført samme sted i redegørelsen, vedrører arbejde udført i Danmark. Han vil mene, at det drejer sig om bestyrelsesmøder og samtaler med IP om agenda. Også her er der tale om hans bedste skøn. Redegørelsen var foranlediget af, at SKAT stillede ham en lang række spørgsmål. G8, Y17 og Y18 er alle dagligvarebutikker.

Foreholdt hans oplysninger til BIQ Personrapporten vedrørende Y17, har han forklaret, at hans oplysning om at have arbejdet som controller for selskabet, svarer til det, han tidligere har sagt.

Foreholdt hans oplysninger til BIQ Personrapporten vedrørende G9, har han forklaret, at G9 et holdingselskab uden nogen salgsaktivitet. Dette er grunden til, at han har anført, at han og meddirektøren kommunikerede med ledelsen i det omfang, dette var nødvendigt, men at dette yderst sjældent forekom. Der kunne måske være tale om, at et tag skulle repareres.

Foreholdt hans oplysninger til BIQ Personrapporten vedrørende G1.4, har han forklaret, at det er korrekt, at dette selskab er administrationsselskabet for koncernens driftsselskaber. Det er her IP er ansat. Når det er anført, at han udførte rådgivning for og sparring med selskabets nye direktør fra sit kontor i Spanien og under ophold i Danmark, handler det om, at han gav sin viden videre til IP, f.eks. om debitorer. Dette arbejde er udført enten pr. telefon eller i forbindelse med bestyrelsesmøder. Telefonsamtalerne kan have fundet sted, når han opholdt sig i sommerhuset, når han var ude at køre, når han var i Spanien, eller når han var i Hong Kong. Han har skrevet tingene, som de var.

Foreholdt hans oplysninger til BIQ Personrapporten vedrørende selskabet G10, har han forklaret, at de gerne ville udvide deres handelsplatforme, men området passede ikke til deres virksomhed. Hans arbejde bestod bl.a. i at få ejendommen solgt. Han har deltaget i ganske få møder på G10´s adresse i Y16-by.

Foreholdt hans oplysninger til BIQ Personrapporten vedrørende G11 har han forklaret, at der var tale om, at han oprindeligt ejede alle anparter i dette selskab. Han blev ældre og syntes, at det var på tide, at hans børn kom ind i virksomheden. Hans børn fik derfor hver overdraget 20 % af anparterne til egne selskaber. På den måde skete der en ændring i ejerstrukturen. Vedrørende depottilpasningen handler det om, at der var nogle frie midler, som han anvendte til kapitalpleje. Han hyggede sig med at følge med i kurser.

I årene 2008-2010 har han ikke haft indtægt fra spansk erhvervsvirksomhed. Han har optjent spansk pension, men kan ikke få denne udbetalt, fordi han har boet i landet i under 10 år.

G7 rådgav om, i hvilke situationer Danmark var kildeland, således at der skulle betales SKAT til Danmark. Arbejdet, som han udførte for de grønlandske virksomheder, mens han boede i Spanien, skulle beskattes i Spanien. Han vidste, at det ville kunne skabe problemer, hvis ikke han indrettede sig herefter. Han var derfor hele tiden opmærksom på ikke at træde forkert. Han har ikke udført arbejde for de grønlandske virksomheder fra sommerhuset.

I 2008 brugte han ikke den Mercedes, som han var den registrerede bruger af, fordi de stadig havde B's BMW. Der var 4 sæder i hendes bil, så i den kunne de have børnebørnene med. Han brugte heller ikke den nævnte Mercedes, mens hans søn havde den, eller mens den blev brugt i firmaet. Den stod i firmaet i en periode på 1 ½ år. Der har hele tiden været tale om den samme bil. Der er blot sket ændringer i registreringen. Han tror, at det var G1.4, der stillede bilen til rådighed. Han fik den i 2006, hvor han stadig var på lønningslisten. Det var jo NO og ham, der ejede virksomheden. Det er muligt, at det var som honorar for et eller andet, men han husker det ikke længere.

Han har fastholdt, at han opholdt sig i henholdsvis Danmark og Spanien i det antal dage, som han oplyste under sagens behandling i byretten. Hans opgørelse er foretaget helt nøjagtig. B lavede sin opgørelse i sin lommebog.

Det er rigtigt, at han har deltaget i de angivne bestyrelsesmøder. Han har ikke selv udført arbejde i forbindelse med møderne. Alle selskaber blev behandlet samlet på et møde.

Foreholdt oplysningerne i brevet fra Ministerio De Empleo Y Seguridad Social, har A forklaret, at det er rigtigt, at han ophørte med at være omfattet af den spanske socialsikring pr. 31. december 2011. På dette tidspunkt stoppede han med at arbejde i Spanien, hvilket han meddelte sin spanske revisor. Han går ud fra, at det er revisoren, der har videregivet dette til socialsikringen.

Det var ikke af skattemæssige årsager, at de valgte at flytte til Spanien. Sygesikringen var i sig selv en stor sag. Så når alt kom til alt, var der skattemæssigt ingen forskel.

NO har forklaret, at han er uddannet som tømrer og bygningsingeniør. I 1978 startede han og A G1.2 i Grønland. De kunne se, at der var et behov for levering af materialer til byggesektoren. I perioden op til at A skulle flytte til Spanien, blev det aktuelt at få mere professionel hjælp i virksomheden. De ansatte derfor IP som administrerende direktør. Det var planen, at han skulle forestå den daglige drift, hvilket han også kom til.

A flyttede til Spanien i 2007/2008. Efter dette tidspunkt havde han ikke længere sin daglige gang i virksomheden, og han havde ikke længere kontor i virksomheden. Han havde et kontor i Spanien. Der var ting, han skulle holdes fri for, og ting, som han godt kunne lave. Dette drejede sig primært om de grønlandske virksomheder. Han fortsatte selv med at rejse til …grønland og overtog også noget af A's salgsarbejde i …grønland. Efter at A var taget til Spanien, havde de ikke længere den samme kontakt. Det skyldtes også, at IP havde taget over. Han har selv et hus i Spanien. Når han var dernede, kunne det ske, at han og A tog sig en snak om arbejdet.

Han kan bekræfte indholdet af den erklæring, han har afgivet den 11. august 2016 (bilag 65). Han kan også bekræfte NM's beskrivelse af bestyrelsesmøderne i udtalelsen af 4. august 2015 (bilag 30). Endelig kan han bekræfte oplysningerne i oversigten over bestyrelsesmøder m.v. i G1 koncernen i 2008-2010 (bilag 26). Et af møderne blev afholdt i Grønland. Det var IP, der lavede indkaldelserne til bestyrelsesmøderne. Han lavede også referaterne. A udførte ikke noget arbejde i forbindelse med selve bestyrelsesmøderne.

Han har været på besøg i sommerhuset på Y3-vej. Besøgene har alene haft privat karakter.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A og B har supplerende anført, at hensigten om at ville fraflytte Danmark kan overskygge den omstændighed, at der tillige er rådighed over en bolig i Danmark.

De har endvidere anført, at SKATs styresignal om sommerhuse af 15. juni 2017 gør op med den hidtidige praksis, hvorefter den formelle ret for pensionister til helårsanvendelse af et sommerhus kan tillægges vægt ved bedømmelsen af skattepligten. Det er således ikke for bedømmelsen af sagen relevant, hvorvidt parret efter planlovens bestemmelser havde ret til at anvende sommerhuset som helårsbolig.

De har endelig anført, at de synspunkter, der er anført til støtte for at anse A for skattemæssigt hjemmehørende i Spanien, tillige dokumenterer ophør af skattepligt til Danmark, idet A havde centrum for sine livsinteresser i Spanien.

Skatteministeriet har supplerende anført, at SKATs styresignal om sommerhuse ikke kan tillægges vægt under behandlingen af sagen, allerede fordi ændringen af planloven først trådte i kraft den 15. juni 2017.

Landsrettens begrundelse og resultat

A og B havde fortsat rådighed over sommerhuset på Y3-vej, Y4-by efter at de med overtagelse den 31. december 2007 havde solgt deres helårsbolig på Y1-adresse.

I perioden fra 2008-2010 fik sommerhuset en tilbygning, således at sommerhusets samlede areal herefter udgjorde 129 m2, ligesom den oprindelige del af sommerhuset blev gennemgribende renoveret. Dette skete ifølge A's forklaring bl.a. for at skabe bedre plads til børnebørnene, når de kom på besøg. Prisen for det samlede ombygningsarbejde udgjorde ifølge ham 1,2 mio. kr.

Efter de opgørelser, som SKAT har udarbejdet over A og B's ophold i henholdsvis Spanien og Danmark, samt parrets egne oplysninger herom, lægges det til grund, at parret i perioden fra 2008-2010 i betydeligt omfang opholdt sig i sommerhuset, og at de havde bil til rådighed, når de var i Danmark.

Endelig lægges det efter sagens oplysninger til grund, at A i perioden fra 2008-2010 fortsatte med at eje store dele af G1 koncernen, som han selv havde været med til at stifte i 1978, og som havde ca. 150 ansatte. Ifølge beholdningsoversigt af 30. maj 2008 ejede A således værdier i G11 og G13 for mere end 20 mio. kr. A var herudover i perioden fra 2008-2010 registreret med direktørposter henholdsvis bestyrelsesposter i adskillige af G1 koncernens selskaber. Ifølge A's forklaring deltog han under sine ophold i Danmark i selskabernes bestyrelsesmøder, og herudover rådgav han i mindre omfang den administrerende direktør. Det arbejde, som han i Spanien udførte for koncernens grønlandske selskaber, svarede til det arbejde, han tidligere havde udført fra Danmark.

Under hensyn til omfanget af A's og B's ophold i Danmark, hvorunder A også må anses for at have varetaget de betydelige erhvervsmæssige og økonomiske interesser, han havde i G1 koncernen, og til det oplyste om parrets boligforhold og familiemæssige tilknytning til Danmark, har A og B efter en samlet bedømmelse ikke godtgjort, at de har opgivet deres skattemæssige bopæl i Danmark.

Landsretten tiltræder derfor, at A's og B's fulde skattepligt til Danmark ikke på nogen af de i påstandene anførte tidspunkter er ophørt.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt A for indkomståret 2008 skattemæssigt skal anses for at være hjemmehørende i Spanien, er landsretten enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A og B in solidum betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr. Beløbet omfatter udgift til advokatbistand og beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

A og B skal in solidum til Skatteministeriet betale sagens omkostninger for landsretten med 50.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.