Dokumentets metadata

Tonnageskat – forretningsmæssig drift – sagsomkostninger i indbringersag

Spørgsmålet i sagen var, om fem selskabers respektive skibe opfyldte betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt., om, at skibene "forretningsmæssigt drives fra Danmark".

Landsskatteretten havde i sine afgørelser af 10. december 2015 (hvoraf den ene er offentliggjort som SKM2015.797.LSR /TfS 2016, 55) fundet, at selskabernes respektive skibe i det væsentligste blev drevet strategisk og forretningsmæssigt fra Danmark, selvom der med udenlandske selskaber var indgået aftaler om dels timechartering, dels teknisk management.

Skatteministeriet indbragte de fem afgørelser for domstolene og nedlagde påstand om, at selskaberne skulle anerkende, at deres skat for 2009 blev ansat i overensstemmelse med SKATs afgørelser, dvs. uden anvendelse af tonnageskattelovens regler. Selskaberne nedlagde heroverfor påstand om frifindelse.

Sagen blev af Københavns Byret henvist til Østre Landsret som følge af sin principielle karakter.

Under sagens forberedelse tog det ene af de fem selskaber bekræftende til genmæle, idet selskabet dog anførte, at det skete, fordi det var en økonomisk fordel, samt at selskabet fastholdt, at det i 2009 opfyldte betingelserne for beskatning efter tonnageskatteordningen og bestred Skatteministeriets retlige analyse. Selskabet anførte videre, at det ville være muligt at dokumentere, at dets skib i 2009 var strategisk og forretningsmæssigt drevet fra Danmark, men at omkostningerne ved at fremskaffe denne dokumentation her 7-8 år senere var uforholdsmæssigt store. Landsretten afsagde herefter dom i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand for så vidt angår dette selskab, mens sagen fortsatte for de fire øvrige selskaber.

Efter en omfattende skriftveksling og fremlæggelse af betydeligt bilagsmateriale tog de fire øvrige sagsøgte selskaber bekræftende til genmæle. De fire selskaber gentog i den forbindelse begrundelsen anført af det femte selskab, der tidligere havde taget bekræftende til genmæle. Landsretten afsagde herefter også for så vidt angår de resterende fire selskaber dom i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand.

Skatteministeriet blev tillagt sagsomkostninger som vindende part, selvom de fem selskaber havde påstået sagsomkostningerne ophævet bl.a. under henvisning til, at de sagsøgte selskaber ikke havde nogen muligheder for at undgå en stævning, idet Landsskatteretten havde givet selskaberne medhold.

Parter

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten, v/adv. Søren Horsbøl Jensen og Mattias Chor)

Mod

H1

H2

H3

H4
(v/Adv. Lars Fogh for alle)

Afsagt af Landsretsdommerne

Rosenløv, Lone Dahl Frandsen og Karen Moestrup Jensen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Denne sag angår, hvorvidt de sagsøgte, H1, H2, H3 og H4, er berettiget til at anvende tonnageskattelovens regler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Spørgsmålet i sagen er nærmere, om de skibe, som H1, H2, H3 og H4 ejede, opfyldte betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt., om, at skibene "forretningsmæssigt drives fra Danmark".

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har over for hvert af de fire sagsøgte selskaber principalt nedlagt påstand om, at de sagsøgtes indkomst for 2009 ansættes i overensstemmelse med SKATs afgørelse af 15. august 2013, subsidiært at de sagsøgtes skatteansættelse for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

De sagsøgte, H1, H2, H3 og H4, der under skriftvekslingen har nedlagt påstand om frifindelse over for begge påstande, har ved mail af 12. december 2017 taget bekræftende til genmæle.

Sagens forløb

Sagen blev anlagt den 10. marts 2016 ved Københavns Byret, hvor der blev udvekslet stævning af 10. marts 2016, svarskrift af 31. august 2016, de sagsøgtes processkrift A af 21. oktober 2016, sagsøgerens processkrift af 10. november 2016 og de sagsøgtes processkrift B af 11. november 2016.

Efter byrettens henvisning af sagen til landsretten ved kendelse af 14. november 2016 og landsrettens modtagelse af replik af 19. december 2016 fra sagsøgeren fastsatte landsretten i retsbog af 16. januar 2017 frister for den yderligere sagsforberedelse. Ved retsbog af 27. februar 2017 berammede landsretten sagen til foretagelse i landsretten den 9., 10., 11., 17. og 18. januar 2018. Landsretten modtog yderligere duplik af 6. marts 2017. Ved kendelse af 9. marts 2017 afslog landsretten på skriftligt grundlag de sagsøgtes anmodning om, at landsretten under hovedforhandlingen i medfør af retsplejelovens § 20, stk. 1, skulle tiltrædes af sagkyndige medlemmer. Sagsøgeren har den 23. august 2017 afgivet processkrift 1 og fremlagt yderligere bilag.

Sagen angik oprindeligt yderligere et selskab, G1 tidl. H5, der tillige var sagsøgt af Skatteministeriet. Denne del af sagen blev i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 2, afgjort ved Østre Landsrets dom af 20. september 2017 i sagen Skatteministeriet mod G1 tidl. H5 Det fremgår af dommen, at G1 tidl. H5 havde taget bekræftende til genmæle og blev dømt i overensstemmelse med Skatteministeriets principale påstand. G1 tidl. H5 blev endvidere pålagt at betale sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1.

Parternes synspunkter

Af de sagsøgtes mail af 12. december 2017 fremgår bl.a.:

"14. afd.'s sagsnr. B-2674-16: Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Søren Horsbøl Jensen)

mod

H1

H2

H3

og

H4

tager sagsøgte selskaber samlet bekræftende til genmæle i sagerne.

I forhold til spørgsmålet om omkostninger gør de sagsøgte selskaber samme forhold gældende som da der blev taget bekræftende til genmæle for G1 tidl. H5, og omkostningerne bør fordeles således, at hver part bærer egne omkostninger. Det særlige i denne sag er, at de sagsøgte selskaber ikke havde nogle muligheder for at undgå stævning, idet Landsskatteretten havde givet selskaberne medhold. Derfor var selskaberne forpligtet efter loven til at opgøre deres indkomst som bestemt af Landsskatteretten, idet alle rederiets selskaber, der opfylder tonnagebeskatningslovens betingelser, skal opgøre deres indkomst efter tonnagebeskatningsloven. Når der, som her, allerede under forberedelsen tages bekræftende til genmæle, og henset til Skatteministeriets nye og ikke tidligere fremførte dokumentationskrav, bør det ikke komme skatteyderne til last, at SKAT først nu pålægger selskaberne en så omfattende bevisbyrde, som tilfældet er. Hvis SKAT allerede under ligningen havde fremført, hvad der fremføres nu for Landsretten, kunne sagen muligvis være undgået.

Denne form for sagsbehandling i SKAT bør ikke komme skatteyderen til last med deraf følgende omkostninger.

For det tilfælde, at Kammeradvokaten lige som i sagen om G1 tidl. H5 anmoder om "erkenderdom" tillader jeg mig venligst at anmode retten om at indføje en tilsvarende tekst, som fremgår af duplik af 6. marts, side 1, og side 2 øverst, for de sagsøgte selskaber, i både domsbog og retsbog:

"I forbindelse med opgørelsen af den skattemæssige værdi af nærværende sager har de sagsøgte selskaber konkluderet, at det vil være en økonomisk fordel for selskaberne, hvis selskabernes indkomst var blevet beskattet efter de almindelige indkomstbeskatningsregler i stedet for tonnageskatteordningen.

På denne baggrund tager de sagsøgte selskaber bekræftende til genmæle over for den af Skatteministeriet nedlagte påstand. De sagsøgte selskaber anser sig dermed som forpligtede til at opgøre deres skattepligtige indkomst efter de almindelige indkomstbeskatningsregler for den tid, hvor selskaberne har været skattepligtige til Danmark.

Selskaberne fastholder, at de i 2009 opfyldte betingelserne til beskatning efter tonnageskatteordningen, og bestrider fortsat Skatteministeriets retlige analyse. Ligeledes mener de sagsøgte selskaber fortsat, at det ville være muligt at dokumentere, at selskabernes skibe i 2009 var strategisk og forretningsmæssigt drevet fra Danmark, men omkostningerne ved at fremskaffe denne dokumentation her 7-8 år senere er uforholdsmæssigt store."

Af Skatteministeriets brev af 14. december 2017 fremgår bl.a.:

"I ovenstående sag har de resterende sagsøgte - i lighed med G1 tidl. H5, der oprindeligt også var sagsøgt i sagen, jf. herved landsrettens deldom af 20. september 2017 - taget bekræftende til genmæle over for Skatteministeriets påstand om, at de sagsøgte selskabers skattepligtige indkomst for 2009 ansættes i overensstemmelse med SKATs afgørelser af 15. august 2013 (sagens bilag 11-14).

Skatteministeriet anmoder på den baggrund om, at sagen uden gennemførelse af hovedforhandlingen den 9.-11. og 17.-18. januar 2018 optages til dom, således at sagen også for så vidt angår de resterende sagsøgte afsluttes med en "erkender-dom". Ministeriet påstår sig i den forbindelse tillagt sagsomkostninger.

Overfor de sagsøgte selskabers påstand om ophævelse af sagens omkostninger henviser Skatteministeriet til landsrettens deldom af 20. september 2017, hvor landsretten fandt, at de til støtte for påstanden fremførte synspunkter - der nu er gentaget af de øvrige sagsøgte selskaber - ikke kunne føre til, at sagens omkostninger blev ophævet. Det gælder så meget desto mere for de sagsøgte selskaber, hvor der - i modsætning til G1 tidl. H5 - er skriftvekslet i betydeligt omfang og fremlagt et omfattende bilagsmateriale. I øvrigt bemærkes, at det ikke er rigtigt, at Skatteministeriets synspunkter under retssagen afviger fra dem, som SKATs afgørelser (bilag 11-14) var baseret på. Såvel Skatteministeriets argumentation under retssagen som SKATs afgørelser har således været baseret på, at de sagsøgte selskaber ikke over for aftalerne med engelske selskaber om forskellig administration og timechartering havde bevist, at skibene faktisk blev forretningsmæssigt drevet fra Danmark.

Skatteministeriet har afholdt kr. 4.000,- i retsafgifter, hvoraf kr. 800,- er dækket i forbindelse med landsrettens dom af 20. september 2017 vedrørende G1 tidl. H5. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke skete tilbagebetaling af retsafgift i forbindelse med afsigelsen af dommen vedrørende G1 tidl. H5, jf. herved retsafgiftslovens § 2, stk. 4 og 6.

Herudover har Skatteministeriet alene haft udgifter til advokatbistand, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1.

Højesteret har i UfR 2006.1094 H fastslået, at der gælder et udgangspunkt om, at sagsomkostninger i en sag, som hæves kort før hovedforhandlingen, fastsættes til 2/3 af, hvad de almindelige takster for hovedforhandling ville føre til. I den pågældende sag, hvor Højesteret ikke fandt grundlag for at fravige udgangspunktet, blev sagen hævet én uge før hovedforhandlingen.

Højesteret har endvidere i UfR 2016.765 H udtalt, at udgangspunktet i en sag, hvor anken blev hævet af appellanten, efter at sagens forberedelse var afsluttet, men inden hovedforhandlingen var berammet, er, at indstævnte skal have tillagt sagsomkostninger, der for så vidt angår dækning af advokatudgifter fastsættes som en andel af det beløb, der ville være blevet fastsat ved en fuldt ud gennemført sag, således at der ved salærfastsættelsen tages hensyn til, i hvilket omfang indstævntes advokat har udført det arbejde, som en sag med gennemført hovedforhandling ville have medført. I den pågældende sag måtte der således ske en fravigelse af det udgangspunkt på 2/3, der ifølge Højesterets ovennævnte kendelse gælder ved ophævelse af en anke kort før hovedforhandlingen.

På den baggrund er det Skatteministeriets opfattelse, at sagens omkostninger skal fastsættes til mellem halvdelen og to tredjedele af det beløb, der ville være blevet fastsat ved en fuldt ud gennemført sag - og tættere på 2/3 end halvdelen.

Det bemærkes i den forbindelse, at der (ad sagens realitet) er udvekslet stævning, svarskrift, replik, duplik og processkrift 1 med bilag 1-35 og bilag A-AU, samt at sagens bilagsmateriale (ekskl. bilagene vedrørende G1 tidl. H5) udgør 781 sider. Desuden har der været en forholdsvis omfattende skriftveksling vedrørende dels sagens henvisning til landsretten, dels landsrettens tiltræden af sagkyndige dommere under hovedforhandlingen, jf. processkrift A og B samt brev af 16. november 2016 og ministeriets processkrift af 10. november 2016, brev af 21. november 2016 samt til dels replik af 19. december 2016.

Endvidere bemærkes, at de sagsøgte selskaber tog bekræftende til genmæle fire uger før hovedforhandlingen og dermed på dagen for forberedelsens slutning. Som følge heraf og under hensyntagen til sagens karakter og omfang (samt den forestående højtid) var forberedelsen af hovedforhandlingen påbegyndt, og der var udført et ikke ubetydeligt arbejde med såvel sammenfattende processkrift som udkast til ekstrakt.

Vedrørende de sagsøgte selskabers anmodning om, at en nærmere angiven tekst tilføres både rets- og dombogen, har Skatteministeriet ikke indvendinger herimod, hvis det (som i deldommen af 20. september 2017) sker under udtrykkelig angivelse af, at der er tale om de sagsøgte selskabers synspunkt."

Landsrettens begrundelse og resultat

Da H1, H2, H3 og H4 under sagen har taget bekræftende til genmæle, dømmes H1, H2, H3 og H4 i overensstemmelse med Skatteministeriets principale påstand til at anerkende, at de sagsøgtes respektive skattepligtige indkomster for 2009 ansættes i overensstemmelse med SKATs afgørelser af 15. august 2013.

Landsretten finder - som ved afgørelsen af 20. september 2017 ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet i retsplejelovens § 312, stk. 1, hvorefter den tabende part skal erstatte modpartens udgifter. Landsretten har ved fastsættelsen af sagens omkostninger lagt vægt på sagens betydning, omfang og forløb, herunder at de sagsøgte har taget bekræftende til genmæle fire uger før hovedforhandlingen, der var berammet over fem retsdage. Landsretten har endelig lagt vægt på, at Skatteministeriet blev tilkendt 25.000 kr. inklusive moms til dækning af advokatomkostninger i deldommen af 20. september 2017. Efter en samlet bedømmelse af disse momenter bestemmer landsretten, at H1, H2, H3 og H4 skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 77.530 kr. Beløbet omfatter 2.530 kr. til retsafgift og delvis berammelsesafgift, og det resterende udgør et passende beløb til advokatbistand inkl. moms.

T h I k e n d e s f o r r e t:

H1 skal anerkende, at H1's skattepligtige indkomst for 2009 ansættes i overensstemmelse med SKATs afgørelse af 15. august 2013.

H2 skal anerkende, at H2's skattepligtige indkomst for 2009 ansættes i overensstemmelse med SKATs afgørelse af 15. august 2013.

H3 skal anerkende, at H3's skattepligtige indkomst for 2009 ansættes i overensstemmelse med SKATs afgørelse af 15. august 2013.

H4 skal anerkende, at H4's skattepligtige indkomst for 2009 ansættes i overensstemmelse med SKATs afgørelse af 15. august 2013.

H1, H2, H3 og H4 skal i sagsomkostninger in solidum betale 77.530 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.