Dokumentets metadata

Kontantbeløb – lån – betydning af privatforbrugsberegning

Sagen angik, om appellanten var skattepligtig af € 66.000,-, som han den 10. oktober 2010 medbragte i kontanter i sin håndbagage på en flyrejse fra Tunesien til Frankfurt lufthavn. Appellanten gjorde gældende, at kontantbeløbet stammede fra et lån, som han havde optaget hos sin søster i Tunesien umiddelbart forinden rejsen til Frankfurt. Til støtte herfor havde han fremlagt en låneaftale dateret 8. oktober 2010.

Byretten havde i sagen fundet, at appellanten ikke havde godtgjort, at han havde lånt € 66.000 af sin søster. Byretten lagde blandt andet vægt på, at appellantens forklaring om et lån ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, og at den fremlagte låneaftale havde et sådan indhold, at den ikke sandsynliggjorde gældsforholdets beståen.

For landsretten gjorde appellanten gældende, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at der var tale om udeholdte indtægter, herunder fordi der ikke var udarbejdet en privatforbrugsberegning.

Landsrettens bemærkede, at hvor en skatteyder er i besiddelse af en så betydelig kontantsum, påhviler det skatteyderen at dokumentere, at beløbet ikke skal indgå ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst, herunder fordi beløbet har karakter af et lån. Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at appellanten ikke havde løftet denne bevisbyrde. Landsretten bemærkede supplerende, at trods adskillige anmodninger fra SKAT havde appellanten først angivet, at der var tale om et lån og fremlagt låneaftalen til støtte herfor, efter at SKAT havde fremsendt agterskrivelse i sagen. At der ikke var udarbejdet en privatforbrugsberegning, kunne ikke føre til andet resultat.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

Parter

A

(v/Adv. Andreas Salmony)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. David Mengel Staun)

Afsagt af landsretsdommerne

Bodil Dalgaard Hammer, Niels Fenger og Gunst Andersen

Sagens oplysninger og parternes påstande

Frederiksberg Rets dom af 2. december 2016 (BS G-2403/2015) SKM2017.154.BR er anket af A med påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2010 skal nedsættes med 492.109 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Af Landskatterettens afgørelse i sagen fremgår, udover det i byrettens dom gengivne, bl.a. følgende:

"Foranlediget af en underretning fra Zollkriminalamt i Tyskland om, at klageren i forbindelse med rejse den 10. oktober 2010 fra Tunesien via Frankfurt am Main til Polen over for toldkontrollen i Flughafen Frankfurt am Main har deklareret, at han medbragte 66.000 EUR i kontanter, har SKAT ved brev af 23. januar 2012 anmodet klageren om inden den 15. februar 2012 at fremsende:

1. Dokumentation og redegørelse for, hvorledes klageren er kommet i besiddelse af de 66.000 EUR, som han ved toldkontrollen i lufthavnen den 10. oktober 2010 var i besiddelse af.
2. Kopi af bankkontoudtog udvisende samtlige debiteringer og krediteringer på bankkonti og banklån m.v. i perioden 1. januar — 31. oktober 2010.
3. Oplysning om privatforbrug i hovedposter (husleje, el, vand, varme, telefon, bil m.v.).

Efterfølgende har SKAT i forbindelse med ransagning på adressen Y1-adresse den 1. marts 2012 konstateret, at klageren driver erhvervsmæssig virksomhed ved udlejning af fast ejendom.

Foranlediget af det ved ransagningen den 1. marts 2012 konstaterede, har SKAT ved brev af 9. marts 2012 anmodet klageren om inden den 2. april 2012 at fremsende:

…

5. Bankkontoudtog udvisende samtlige debiteringer og krediteringer på klagerens bankkonti og banklån i perioden 1. januar — 31. december 2010.

6. Dokumentation og redegørelse for, hvorledes klageren er kommet i besiddelse af de 66.000 EUR, som han ved toldkontrollen i lufthavnen i Frankfurt am Main den 10. oktober 2010 var i besiddelse af.

…

Ved et møde den 2. april 2012 afleverede klageren en kopi af hans tolddeklaration i lufthavnen i Frankfurt am Main … Ved mødet anmodede klageren om udsættelse med indsendelse af det udbedte materiale indtil den 14. maj 2012. Klagerens anmodning blev afslået og fristen for indsendelse af materiale blev fastsat til den 2. maj 2012.

SKAT har den 7. maj 2012 rykket klageren for det udbedte materiale.

Da klageren ikke har besvaret SKATs breve, har SKAT for klagerens regning indkaldt bankkontoudtog vedrørende hans bankkonti i F1-bank.

Efter, at SKAT ved brev af 5. juli 2012 har fremsendt forslag til afgørelse om ændring af klagerens skatteansættelse, har klageren ved fremmøde den 2. august 2012 fremlagt låneaftale (affattet på dansk) vedrørende lån fra sin bror, låneaftale (affattet på fransk) vedrørende lån fra sin søster …

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2009 — 2011 inkl. Kun forhøjelsen i indkomståret 2010 med 492.109 kr. er påklaget. Vedrørende forhøjelser af klagerens personlige indkomst med indsætninger på klagerens bankkonto, har SKAT som begrundelse for afgørelsen anført:

"SKAT har med hjemmel i skattekontrollovens § 6 B ved skrivelser 23. januar 2012, 9. marts 2012 og 7. maj 2012 anmodet dig om at fremsende supplerende oplysninger om dine indtægts- og formueforhold i indkomstårene 2009 - 2011.

Du har ikke efterkommet SKATs anmodning om indsendelse af de til brug for skatteansættelserne udbedte oplysninger, hvorfor skattekontrollovens § 5, stk. 3 om at skatteansættelserne for de nævnte indkomstår kan foretages skønsmæssigt finder anvendelse.

Til brug for SKATs skønsudøvelse har SKAT med hjemmel i skattekontrollovens § 8 D indkaldt bankkontoudtog vedrørende dine bankkonti i F1-bank for indkomstårene 2009 2011.

Det er ved gennemgangen af bankkontoudtog konstateret, at der til din bankkonto er foretaget en række kontante indbetalinger, enkelte afregninger af valutasalg samt enkelte afregninger fra navngivne personer og virksomheder.

Det er SKATs opfattelse, at dit og din ægtefælles privatforbrug opgjort på grundlag af de for SKAT foreliggende oplysninger om jeres indtægts- og formueforhold ikke giver plads til dels de foretagne indbetalinger til din bankkonto og dels de af dig over for toldmyndighederne i Flughafen Frankfurt am Main deklarerede 66.000 €.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de foretagne indbetalinger til din bankkonto tillige med det ved rejsen deklarerede beløb hidrører fra hidtil ikke beskattede, skattepligtig personlig indkomst, hvorfor SKAT foreslår, at din personlige indkomst for indkomstårene 2009 - 2011 forhøjes med de ovenfor angivne beløb.

Ved møde den 2. august 2012 har du fremlagt efterfølgende låneaftaler:

…

Låneaftale af 8/10-2010:
(…)
Uautoriseret oversættelse:
"Anerkendelse af kredit
Undertegnede Mrs. SM, født XXX i Tunis, boende Y2-adresse, erklærer at låne et beløb på ethundredefyrretusinde tunesiske Dinarer svarende til trestusinde Euros (70.000 Euros) til Mr. A, født XXX i Tunis, dansk statsborger, indehaver af dansk identifikationsnummer XXX, indbygger på følgende adresse: Y23-adresse. Denne kredit afvikles over 20 år med en rente på 15 % svarende til 8.050 dinarer om året."

SKAT har gennemgået de af dig den 2. august fremlagte låneaftaler mellem dig og din broder og dig og din søster.

SKAT finder ikke at de fremlagte lånedokumenter kan tillægges betydning.

SKAT har ved afgørelsen af, at de fremlagte lånedokumenter ikke kan tillægges betydning henset til,

• At du først efter at SKAT den 5. juli 2012 har fremsendt forslag om ændring af dine skatteansættelser har fremlagt lånedokument mellem dig og din broder dateret 3/1-2009 og lånedokument mellem dig og din søster dateret 8/10-2010,
• At det hverken af låneaftalen mellem dig og din broder eller dig og din søster fremgår hvornår lånene er udbetalt til dig,
• At det hverken af låneaftalen mellem dig og din broder eller dig og din søster fremgår hvornår lånene skal påbegyndes tilbagebetalt ligesom der ikke af lånedokumenterne fremgår klare tilbagebetalingsterminer.
• At hverken din broder eller din søster ved vidnepåtegning på lånedokumenter eller på anden vis har sikret deres tilgodehavender hos dig. For så vidt angår lånedokumentet mellem dig og din søster er det den 28. juli 2012 forsynet med en påtegning af en tunesisk kommunal myndighed.
• At der i lånedokumentet mellem dig og din søster er uoverensstemmelse mellem det i tekst anførte beløb i Euro og det med tal anførte beløb i Euro,
• At der ikke ses at være sammenhæng mellem lånedokumenternes datering og pengeoverførsler til eller indbetalinger til din bankkonto lige som det ikke af konteringerne på din bankkonto kan konstateres at du har betalt nogen form for afdrag på lånene.

Sammenfattende er det SKATs opfattelse, at lånedokumenterne mellem dig og din broder og dig og din søster uagtet disses datering bærer præg af at være udarbejdet efter at SKAT ved skrivelse af 5. juli 2012 har fremsendt forslag om ændring af dine skatteansættelser.

SKAT ændrer herefter din personlige indkomst for indkomstårene 2009 2011 inkl. i overensstemmelse med det ovenfor anførte og i overensstemmelse med det i skrivelse herfra af 5. juli 2012 foreslåede."

Der er enighed mellem parterne om, at den i citatet gengivne oversættelse af lånedokumentet dateret 8. oktober 2010 er korrekt bortset fra, at der skal stå "svarende til halvfjerstusinde Euros (70.000 Euros)" og ikke "svarende til trestusinde Euros (70.000 Euros)", og, at der skal stå "Y4-adresse" og ikke "Y3-adresse".

Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af appellanten, som har forklaret bl.a., at han havde en stor gæld. Familien havde derfor allerede forud for hans rejse til Tunesien drøftet, at han skulle låne penge af sin søster. De stolede ikke på banksystemet i Tunesien, hvor der var en anspændt situation, og de turde derfor ikke overføre pengene via en bank. Låneaftalen er dateret i 2010, men stemplet i 2012 ved en kommunal myndighed. Der skete ikke i den forbindelse nogen kontrol af, om lånet rent faktisk var blevet udbetalt, idet man alene verificerede, at identiteten på långiver og låntager svarede til de fremmødte. Når han anførte i byretten, at vilkåret om renter alene blev indsat for, at aftalen skulle fremstå som en låneaftale, hang det sammen med, at det var et myndighedskrav, at renter skulle fremgå af dokumentet. Det var imidlertid meningen, at de nedskrevne vilkår skulle svare til den reelle tilbagebetaling. Det var endvidere tanken, at lånet skulle betales tilbage gennem forventet arv fra deres forældre. Deres far døde sidste år, og de er fortsat i gang med at afvikle dødsboet.

Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed, idet appellanten supplerende har gjort gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at der er tale om udeholdte indtægter.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, og hvor en skatteyder er i besiddelse af en så betydelig kontantsum som i den foreliggende sag, påhviler det skatteyderen at dokumentere, at beløbet ikke skal indgå ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst, herunder fordi beløbet har karakter af et lån.

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at A ikke har løftet denne bevisbyrde. Landsretten bemærker supplerende, at A på trods af adskillige anmodninger fra SKAT oprindeligt undlod at angive, at der var tale om et lån og fremlægge låneaftalen til støtte herfor, og først gjorde dette efter, at SKAT havde fremsendt agterskrivelse i sagen. Det anførte om Skatteministeriets manglede privatforbrugsberegning kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.