Dokumentets metadata

Tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt renter

Da fristen for ansøgning om tilbagefordeling ikke var iagttaget, kunne et erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste ikke henføres til beskatning i et tidligere indkomstår end 2014, hvor der var erhvervet ret til erstatningen. Tilsvarende kunne renter af beløbet ikke tilbagefordeles til tidligere år.

Faktiske oplysninger
[Forsikringsselskabet] har i januar 2014 udbetalt en tillægserstatning for tabt arbejdsfortjeneste på i alt 411.307,19 kr. til klageren.

Klageren har endvidere fået renter på i alt 89.935,42 kr. for perioden 30. april 2010 til 4. marts 2014.

Klagerens repræsentant har oplyst, at tilskadekomsten fandt sted den 4. april 2009, og at der tidligere er udbetalt en delerstatning på grund af skaden.

Resterstatningen for tabt arbejdsfortjeneste på 411.307,19 kr. vedrørte perioden fra skadestidspunktet og frem til den 28. marts 2012. Rentebeløbet vedrørte perioden frem til den 4. marts 2014.

Af anmodningen, af 1. april 2016, om tilbagefordeling fremgik:

"Principielt bør erstatningen og rentegodtgørelsen kunne fordeles til beskatning over den periode, hvortil de hører.

Af nemhedshensyn ønsker vi alene, at der sker fordeling af en del af beløbene, således at topskatten formindskes. Vi ønsker derfor foretaget følgende fordeling:

Tabt arbejdsfortjeneste: Der overføres 133.000 kr. fra indkomståret 2014 til 2013
Rentegodtgørelse: Der overføres 45.000 kr. fra indkomståret 2014 til 2013"

Der er ikke fremlagt en opgørelse over fordelingen af erstatningen til de enkelte indkomstår.

Renterne fordelte sig således:

Repræsentanten har oplyst, at klageren har medregnet renteindtægterne i den personlige indkomst, i indkomståret 2014. Repræsentanten har anmodet om, at renterne flyttes til beskatning som kapitalindkomst.

SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens anmodning om tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt renter heraf ikke kan imødekommes.

Til støtte herfor har SKAT anført:

"Din erstatning skal som udgangspunkt beskattes på det tidspunkt, hvor du har erhvervet endelig ret til erstatningen, se den juridiske vejledning afsnit C.A.1.2.1.

Efter administrativ praksis kan der dog efter anmodning gives tilladelse til tilbagefordeling af indkomstskattepligtige indtægter fra det år, hvor indtægterne er retserhvervet til de år, som de vedrører.

Ifølge den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.1.2 skal anmodning om tilbagefordeling være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor udbetaling/endelig retserhvervelse har fundet sted.

Erstatningen er udbetalt i 2014 og fristen for anmodning om tilbagefordeling udløb den 31. december 2015. Da din anmodning først er modtaget den 5. april 2016 er anmodningen indgivet for sent og der kan ikke gives tilladelse til tilbagefordeling af den udbetalte erstatning.

Det er ikke muligt at dispensere fra denne frist.

I henhold til ligningslovens § 5, stk. 6 kan en skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil udbetalingen, senest i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det år, hvori kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele renteindtægten over den periode, den vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages.

Det er SKATs opfattelse, at denne formulering medfører, at det alene er renter af personskadeerstatninger og ikke renter af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der er lovhjemmel til at tilbagefordele."

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

"SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Klageren har været udsat for en ulykke den 4/4 2009 hvor der tidligere er udbetalt en delerstatning.

Resterstatningen for tabt arbejdsfortjeneste 411.307,19 kr. dækker perioden 9/9 2009 og frem til 28/3 2012, medens rentebeløbet 89.935,42 kr. dækker perioden 9/9 2009 til 4/3 2014 hvor beløbet udbetales.

Resterstatningen for tabt arbejdsfortjeneste samt renterne heraf er skattepligtig indkomst og skal beskattes på tidspunktet for retserhvervelsen, hvilket er indkomståret 2014.

Erstatningen med tilhørende renter er indberettet af [Forsikringsselskabet] i 2014 således:

B-indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag: 411.307,- kr.
Renter: 89.935,- kr.

Da den endelige og afsluttende opgørelse af resterstatningen for tabt arbejdsfortjeneste med deraf følgende renter først foreligger i 2014, er resterhvervelsestidspunktet 2014. Det fremgår af renteopgørelse af 11/4 2014 ([Advokatvirksomheden R1)] at der er tale om en endelig afgørelse.

Spørgsmålet / Forholdet kan således ikke henføres til hverken skattestyrelseslovens § 26 eller § 27, idet der ikke er tvivl om beskatningstidspunktet, nemlig retserhvervelsestidspunktet.

Reglerne for tilbagefordeling fremgår af den juridiske vejledning:

Juridisk vejledning 2017-2 afsnit C.A.3.1.1.

…

Da retserhvervelsesåret er 2014 er fristen for rettidigt anmodning den 31/12 2015, og da klagers anmodning om tilbagefordeling er fremsendt den 5/4 2016 er fristen i ovenstående punkt a ikke opfyldt.

Klagers henvisning til ligningslovens § 5 stk. 6 med hensyn til tilbagefordeling af renter, finder SKAT heller ikke at kunne imødekomme:

Fristen er ikke overholdt, skal senest ved indgivelse af selvangivelsen 2014 tilkendegive at renterne skal fordeles, samt at skatteansættelserne for de berørte indkomstår genoptages.

Bestemmelsen har alene betydning for erstatninger for en lidt skade på sin person, d.v.s. tabt arbejdsfortjeneste ikke er omfattet, hvilket understreges i lovforslaget nr. 87 af 13/11 1998 hvori det præciseres "Forslaget vedrører kun renter fra en sen udbetaling af kapitalbeløb til dækning af invaliditet (Disse beløb er ikke selv indkomstskattepligtige). Det er kun i disse tilfælde, at man i praksis har mødt problemerne. "

I de øvrige tilfælde er renterne omfattet af de almindelige krav om tilbageførelse som oprindeligt er fastsat af ligningsrådet.

Fristen som er nævnt i den juridiske vejledning senest i 2017-2, er blandt andet medtaget i SKM2010.795.LSR - hvor en anmodning om tilbagefordeling er afvist da fristen ikke var overholdt.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at der ikke kan gives tilladelse til tilbagefordeling af såvel erstatningsbeløbet som de tilhørende renter."

I udtalelse af 2. oktober 2017 har SKAT anført:

"SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:
Klageren har været udsat for en ulykke den 4/4 2009 hvor der tidligere er udbetalt en delerstatning.
Resterstatningen for tabt arbejdsfortjeneste 411.307,19 kr. dækker perioden 9/9 2009 og frem til 28/3 2012, medens rentebeløbet 89.935,42 kr. dækker perioden 9/9 2009 til 4/3 2014 hvor beløbet udbetales.
Resterstatningen for tabt arbejdsfortjeneste samt renterne heraf er skattepligtig indkomst og skal beskattes på tidspunktet for retserhvervelsen, hvilket er indkomståret 2014.

Erstatningen med tilhørende renter er indberettet af [Forsikringsselskabet] i 2014 således:
- B-indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag 411.307,- kr.
- Renter 89.935,- kr.

Da den endelige og afsluttende opgørelse af resterstatningen for tabt arbejdsfortjeneste med deraf følgende renter først foreligger i 2014, er resterhvervelsestidspunktet 2014. Det fremgår af renteopgørelse af 11/4 2014 ([Advokatvirksomheden R1]) at der er tale om en endelig afgørelse.

Spørgsmålet / Forholdet kan således ikke henføres til hverken skattestyrelseslovens § 26 eller § 27, idet der ikke er tvivl om beskatningstidspunktet, nemlig retserhvervelsestidspunktet.

Da retserhvervelsesåret er 2014 er fristen for rettidigt anmodning den 31/12 2015, og da klagers anmodning om tilbagefordeling er fremsendt den 5/4 2016 er fristen i ovenstående punkt a ikke opfyldt.

Klagers henvisning til ligningslovens § 5 stk. 6 med hensyn til tilbagefordeling af renter, finder SKAT heller ikke at kunne imødekomme:
- Fristen er ikke overholdt, skal senest ved indgivelse af selvangivelsen 2014 tilkendegive at renterne skal fordeles, samt at skatteansættelserne for de berørte indkomstår genoptages.
- Bestemmelsen har alene betydning for erstatninger for en lidt skade på sin person, d.v.s. tabt arbejdsfortjeneste ikke er omfattet, hvilket understreges i lovforslaget nr. 87 af 13/11 1998 hvori det præciseres "Forslaget vedrører kun renter fra en sen udbetaling af kapitalbeløb til dækning af invaliditet (Disse beløb er ikke selv indkomstskattepligtige). Det er kun i disse tilfælde, at man i praksis har mødt problemerne. "

I de øvrige tilfælde er renterne omfattet af de almindelige krav om tilbageførelse som oprindeligt er fastsat af ligningsrådet.

Fristen som er nævnt i den juridiske vejledning senest i 2017-2, er blandt andet medtaget i SKM2010.795.LSR - hvor en anmodning om tilbagefordeling er afvist da fristen ikke var overholdt.

Det er korrekt som angivet i […]s brev af 25/10 2017 at renter skal periodiseres efter virksomhedssskattelovens § 6 stk. 2, men dette gælder alene de renter som indgår som en del af virksomhedsresultatet.
Der er ikke lovmæssig krav om at private renter, dvs. renter udenfor virksomhedsskatteordningen, skal periodiseres. Der er mulighed for at vælge periodisering af renter efter ligningslovens § 5, hvilket ikke er valgt for den nævnte periode, jf. ovenfor.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at der ikke kan gives tilladelse til tilbagefordeling af såvel erstatningsbeløbet som de tilhørende renter.

Virksomhedsskatteordningen.
SKAT er enig i at renteindtægten på 89.935,- kr. der stammer fra erstatningen ikke skal indgå i virksomhedens resultat og dermed ikke er omfattet af virksomhedsskatteordningen.
Det selvangivne resultat af virksomhed udgør -272.925,- kr.
Renteindtægt fra erstatning overføres til kapitalindkomst -89.935,- kr.
Underskud af virksomhed herefter -362.860,- kr.
Kapitalindkomsten forhøjes tilsvarende med 89.935,- kr.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 13 stk. 1 at underskud skal hæves at opsparede overskud, men da klager ikke har opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen behandles underskuddet efter reglerne i § 13 stk. 2 til stk. 4. (foretages systemmæssigt i forbindelse med udskrivning af årsopgørelsen)."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at den modtagne erstatning og rentebeløbet skal tilbagereguleres som anført i den oprindelige ansøgning af 1. april 2016.

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at der skal ske tilbageregulering til de respektive indkomstår som erstatningen og renterne konkret vedrører.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

"Anledningen til ansøgningen om ændring af skatteansættelserne er, at pågældende i indkomståret 2014 fik udbetalt en tillægserstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 411.307 kr. Beløbet er indberettet til SKAT og tillagt den personlige indkomst for indkomståret 2014, hvorved der for dette indkomstår bliver tale en personlig indkomst på 614.482 kr. og dermed topskat af det beløb, der overstiger 449.100 kr.

Der er samtidig udbetalt en rentegodtgørelse på 89.935 kr., hvilket beløb også påvirker beregningsgrundlaget for topskat.

…

Anmodning om periodisering

Ved skrivelse af 1. april 2016 anmodede vi SKAT om at foretage en fordeling af den skattepligtige erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og for rentebeløbet.

Vores synspunkt var, at erstatningen og rentegodtgørelsen principielt burde kunne fordeles til

beskatning over den periode, hvortil de hører.

Af nemheds hensyn formulerede vi anmodningen således, at der kun skulle ske en fordeling af en del af beløbene, således at topskatten formindskes. Vi ønskede tillige at begrænse fordelingen mellem indkomstårene 2013 og 2014, således at vi undgik en regulering helt tilbage til indkomståret 2009.

På det anførte grundlag ønskede vi derfor foretaget følgende fordeling:

Tabt arbejdsfortjeneste: Der overføres 133.000 kr. fra indkomståret 2014 til 2013 Rentegodtgørelse: Der overføres 45.000 kr. fra indkomståret 2014 til 2013

…

Vi påstår, at det bør være muligt at tilbageregulere den udbetalte erstatning, herunder også rentebeløbet.

Principielt påstår vi en tilbageregulering som anført i den oprindelige ansøgning af 1. april 2016. Subsidiært påstår vi en tilbageregulering til de respektive indkomstår erstatningen og rentetilskrivningen konkret vedrører.

Tilsyneladende anser SKAT de interne regler for tilbagefordeling for opfyldt, bortset fra en bestemmelse om, at anmodningen om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor udbetaling / endelig retserhvervelse har fundet sted.

Det er vores opfattelse, at det anførte ikke har hjemmel i lovgivningen og derfor ikke bør forhindre en i øvrigt fornuftig beskatning af erstatningsbeløbet.

Det er vores opfattelse, at det kun er den lovbestemte frist, der ligger i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, der skal lægges til grund for, om tilladelse til tilbageregulering kan godkendes. Denne frist løber til den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb.

Det bemærkes, at SKAT i sin afgørelse ikke har henvist til andet end den refererede tekst fra juridisk vejledning."

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har repræsentanten anført:

"Bestemmelsen i Ligningslovens § 5, stk. 6, om periodisering af renteindtægter ved udbetaling af erstatning for personskader giver mulighed for at få genoptaget indkomstår, der ligger længere tilbage i tid end inden for den ordinære frist for forældelse i skatteforvaltningslovens § 26.

Der er således mulighed for at få ændret indkomsten for tidligere indkomstår også i tilfælde af, at der ikke foreligger forhold, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af tidligere indkomstår efter skatteforvaltningslovens § 27.

Bestemmelsen i ligningslovens § 5, stk. 6 forudsætter, at anmodning om periodisering sker seneste i forbindelse med selvangivelse af det indkomstår, hvor erstatningen modtages.

I den administrative praksis som kommer til udtryk i den juridiske vejledning afsnit C.A.3.1.1.2 er der mulighed for at periodisere beløb udbetalt som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, når nærmere anførte retningslinjer er opfyldt.

Retningslinjerne som anført i den juridiske vejledning er følgende:

a. Anmodning om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor udbetaling/endelig retserhvervelse har fundet sted.
b. Ansøgeren skal godtgøre, at indtægten vedrører de indkomstår, hvortil den ønskes henført til beskatning. Skattemyndigheden kan dog selv indhente de nødvendige oplysninger ved at henvende sig direkte til ansøgerens arbejdsgiver, sociale myndigheder mv., hvis det er mere praktisk.
c. Skattemyndighederne må ikke give tilladelse til at udskyde beskatning af en indtægt til et senere indkomstår end det år, hvor indtægten efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
d. Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren.
e. Skattemyndighederne må ikke tillade tilbagefordeling af lønefterbetalinger, der er erhvervet som følge af ny, kollektiv lønoverenskomst eller tilsvarende reguleringer af tjenestemandslønninger. Derimod må Skattemyndighederne gerne tillade tilbagefordeling af lønefterbetaling, der er begrundet med forfremmelse, tildeling af personligt tillæg eller lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

I den administrative praksis gives der en længere frist, end den frist der er angivet i ligningslovens § 5, stk. 6, idet fristen er givet for hele det kalenderår, der følger efter det år, hvor udbetalingen er sket, og ikke kun til selvangivelsesfristen for udbetalingsåret.

Betingelsen om tidspunkt for anmodning om tilbagefordeling giver god mening, såfremt denne frist skal anses som en frist, der tilsidesætter skatteforvaltningslovens forældelsesregler.

Den administrative praksis giver således en udvidet mulighed for at periodisere indtægter i de situationer, hvor der i øvrigt ikke er muligt at få genoptaget de tidligere indkomstår.

Der synes ikke at være nogen anledning til at nægte en periodisering inden for de almindelig genoptagelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, og slet ikke i de tilfælde, hvor en tilbageregulering vil have væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren.
Ifølge den juridiske vejledning afsnit C.A.3.1.1.2 er der tale om en væsentlig økonomisk betydning, når nettobesparelse ved den ønskede tilbageregulering udgør 1 pct. af ansøgerens skattepligtige indkomst.

For så vidt angår den tabte arbejdsfortjeneste kan beløbene på baggrund af tabellen som anført i sagsfremstillingen side 2 henføres til de enkelte indkomstår som følge:

Da anmodning af periodisering er fremsendt den 1. april 2016, vil der være mulighed for inden for de ordinære genoptagelsesregler at genoptage indkomståret 2012. Derimod vil der ikke være mulighed for at genoptage indkomstårene 2010 og 2011.

Der vil således ikke være grundlag for at kunne periodisere nogen del af indkomsten til indkomstårene 2010 og 2011, da disse indkomstår ikke kan genoptages inden for den ordinære ansættelsesfrist, og betingelserne i henhold til den administrative praksis for periodisering ikke er opfyldt, nemlig at anmodning skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor udbetaling er sket, jf. ovenfor.

Derimod er betingelserne for at genoptage indkomståret 2012 inden for den ordinære ansættelsesfrist opfyldt.

Det er vores opfattelse, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26 bør kunne finde anvendelse i nærværende sag, således at der kan ske genoptagelse af indkomståret 2012 og henføre den del af indkomsten, som vedrører det pågældende indkomstår.

Det er ligeledes vores opfattelse, at der kan ske periodisering inden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 vedrørende renteindtægterne, idet ligningslovens § 5, stk. 6 må anses for en udvidelse af muligheden for at kunne periodisere uden for de ordinære genoptagelsesfrister. "

I bemærkninger af 25. oktober 2017 skriver repræsentanten:

"Vi har noteret os, at Landsskatteretten i kendelse 16-1695144 af 22. september 2017 ikke finder, at den administrative praksis vedr. anmodning om tilbagefordeling af en udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke skal ses som en udvidet mulighed for en periodisering for perioden uden for de almindelige forældelsesregler.

Vedr. periodisering af renteudgifterne skal vi gøre opmærksom på, at skatteyder skal periodisere renteindtægter, når skatteyder som i dette tilfælde anvender virksomhedsskattelovens regler, jf. således virksomhedsskattelovens § 6, stk. 2:

"Fradrag for renteudgifter m.v., jf. ligningslovens § 5, samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af virksomhedens indkomst over den periode, renteudgifterne henholdsvis renteindtægterne vedrører."

Der skal bemærkes, at renteindtægterne er medregnet til virksomhedens indkomst for indkomståret 2014, dvs. i retserhvervelsesåret.

Da renterne vedrører erstatning på tabt arbejdsfortjeneste, bør renteindtægten medregnes til kapitalindkomsten og ikke til virksomhedsindkomsten, hvorfor sagen bør hjemvises på dette punkt."

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse
A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. § 20, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 (kildeskattebekendtgørelsen).

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, idet den erstatter en indkomst. Erstatningen er en kompensation for et tab i den løbende indkomsterhvervelse og skal beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for.

Det lægges til grund, at udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til klageren fandt sted i indkomståret 2014, og at klageren erhvervede endelig ret til erstatningen ved udbetalingerne i indkomståret 2014, hvorfor erstatningen skal medregnes ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2014.

Renteindtægter er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra e, og beskattes på forfaldstidspunktet.

Af ligningslovens § 5, stk. 6 fremgår:

"En skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil udbetalingen, kan, senest i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det år, hvori kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele renteindtægten over den periode, den vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages"

Af bemærkninger til lovforslaget L1999.166 fremgår blandet andet:
"Efter forslaget kan en skatteyder, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil udbetalingen, fordele renterne over de år, de vedrører. Det svarer til gældende praksis. De skatteydere, der kan komme på tale er kun fysiske personer. Selskaber vil ifølge sagens natur aldrig kunne omfattes.

Forslaget vedrører kun renter fra en sen udbetaling af kapitalbeløb til dækning af invaliditet. (Disse beløb er ikke selv indkomstskattepligtige). Det er kun i disse tilfælde, at man i praksis har mødt problemerne.
…"

SKAT kan give tilladelse til tilbagefordeling af en indkomstskattepligtig indtægt fra det år, hvor der er erhvervet ret til indtægten til de år, som indtægten vedrører.

Efter praksis er der en række betingelser, der skal være opfyldt, for at SKAT kan imødekomme en anmodning om tilbagefordeling. Betingelserne fremgår af SKATs juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.3.1.1.2, der kan ses på www.skat.dk. En af betingelserne er, at en anmodning om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvor retserhvervelsen har fundet sted. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 14. september 2010, offentliggjort i SKM2010.795.LSR.

Fristen for anmodning om tilbagefordeling af indkomsten, som der er erhvervet ret til i 2014, er udløbet den 31. december 2015. Klagerens anmodning om tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er modtaget hos SKAT den 5. april 2016.

Da anmodningen om tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, er indgivet efter udløbet af fristen, stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.

Ifølge bestemmelsen i ligningslovens § 5, stk. 6, kan renteindtægter vedrørende erstatning for personskade, efter anmodning, tilbagefordeles. Klageren har modtaget en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og har i den forbindelse modtaget en renteindtægt. Da der ikke er tale om erstatning for personskade, men derimod en erstatning for tab i den løbende indkomsterhvervelse, kan der ikke ske tilbagefordeling af renterne.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende tilbagefordeling af renter.

I SKATs afgørelse af 28. juni 2016 er der ikke truffet afgørelse om, at renteindtægter henføres fra virksomhedsbeskatning til kapitalindkomst. Der er derfor ikke kompetence til at klagebehandle dette punkt. Anmodning om at renteindtægter henføres fra virksomhedsbeskatning til kapitalindkomst skal rettes til SKAT.