Dokumentets metadata

Mellemholding, skattefrit udbytte, skævdeling af overskud, transparent enhed

Skatterådet bekræfter, at XXX ApS ikke anses for et mellemholdingselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3. Skatterådet bekræfter, at XXX ApS efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kan modtage skattefrit udbytte fra den underliggende investering i et K/S, selvom K/S'et skævdeler overskuddet.

Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at XXX ApS ikke anses som et mellemholdingselskab i henhold til aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 3?
2. Kan SKAT bekræfte, at XXX ApS's ejerandele ved investeringer foretaget sammen med YYY som anført nedenfor anses for at være 50% af investeringen, hvorfor XXX ApS kan modtage skattefrit udbytte, såfremt den samlede investering mindst andrager 20%?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Af ejerbogen af 2016 for XXX ApS fremgår, at kapitalen består af nominelt kr. 60.000, der er opdelt i 6 forskellige kapitalklasser med forskellige ejere.

Det er alene A-anparterne i XXX ApS, som giver stemmer. Disse A-anparter er ejet af Holding ApS.

Kapitalen i Holding ApS er opdelt i forskellige kapitalklasser, hvor alene A-anparterne har stemmeret. A-anparterne i Holding ApS er ejet af A, som således indirekte besidder alle stemmerne i XXX ApS.

A er ligeledes ansat som direktør i XXX ApS, og modtager et månedligt vederlag på omkring kr. 50.000. A varetager de administrative opgaver vedrørende XXX ApS og dets datterselskaber. Derudover afdækker A aktivt på vegne af XXX ApS nye potentielle investeringer ved blandt andet at udarbejde en detaljeret analyse for de potentielle investeringer.

XXX ApS har til formål at eje aktier og anparter i andre selskaber og har investeret i en lang række af forskellige selskaber. Typisk er XXX ApS' ejerandel på mindst 10%. XXX ApS forsøger via et aktivt ejerskab at skabe udvikling og vækst i de selskaber, som XXX ApS investerer i.

Ved hidtidige investeringer har XXX ApS derfor ofte betinget sin investering af, at XXX ApS uanset ejerandelen har ret til at udpege mindst et medlem af bestyrelsen i det selskab, som XXX ApS investerer i. Det forventes også at være tilfældet for fremtiden.

Typisk vil XXX ApS udpege A som bestyrelsesmedlem i sine investeringer.

XXX ApS ejer 100% af kapitalen af ZZZ ApS, som ejer en fast ejendom, hvorfra der drives kontorhotel.

XXX ApS har fast lokaler til rådighed på dette kontorhotel, og fra disse lokaler forestås en del af driften af XXX ApS.

XXX ApS har indgået en samarbejds- og investeringsaftale med en tredjepart, YYY S.C.A Sicar (herefter "YYY ").

Samarbejds- og investeringsaftalen skal foregå ved, at parterne etablerer et kommanditselskab, hvor et anpartsselskab med en kapital på kr. 50.000 oprettet til lejligheden skal være komplementar (og dermed hæfte fuldt og ubegrænset), mens XXX ApS og YYY skal være kommanditister med hver 50%, idet XXX ApS og YYY skal indbetale det samme beløb som kapitalindskud.

Ved investeringer er det aftalt, at YYY og XXX ApS, hver især - udover kapitalindskuddet - skal investere 50%. Fordelingen af eventuelle overskud ved investeringer skal imidlertid fordeles efter en særlig nøgle.

Komplementarselskabet skal fast have en årlig rente på 15% af sin kapital på kr. 50.000. Komplementarselskabet modtager ikke yderligere vederlag.

Dernæst skal eventuelle lån ydet fra XXX ApS til K/S'et forrentes og tilbagebetales. Hvis der er ydet lån fra XXX ApS, og der efter indfrielse og betaling af renter er overskud, skal YYY have et beløb svarende til den rente, som XXX ApS har modtaget.

Hvis der er yderligere overskud, skal YYY have et beløb svarende til vederlaget betalt til Komplementarselskabet, svarende til 15% af kr. 50.000 årligt.

Dernæst skal der af et eventuelt overskud fordeles et beløb svarende til de af XXX ApS og YYY foretagne investeringer med 50% til hver, således at XXX ApS og YYY modtager et beløb svarende til deres investering.

Hvis der udover dette beløb er et overskud, skal XXX ApS og YYY have et beløb svarende til deres kapitalindskud.

Alt derudover skal fordeles med 60% til XXX ApS og 40% til YYY.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Værnsreglen om mellemholdingselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 gælder kun, hvis alle betingelser nævnt i nr. 1 til 5 er opfyldt.

Af aktieavancebeskatningsloven § 4A, stk. 3, nr. 3 fremgår det, at værnsreglen kun finder anvendelse, hvis mellemholdingselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

Det må derfor afgøres, om XXX ApS udøver reel økonomisk virksomhed.

Det er vores opfattelse, at XXX ApS udøver reel økonomisk virksomhed, idet XXX ApS har fysiske lokaler og en ansat direktør, der mod vederlag aktivt analyserer mulige nye investeringer og aktivt tager del i bestyrelsesarbejdet i en stor del af de investeringer, som XXX ApS har fortaget. Direktøren må anses som kompetent til at varetage dette arbejde.

Skatterådet har tidligere bekræftet - eksempelvis SKM2010.263, SKM2011.14 og SKM2011.13 - at et selskab, der har ansat personale til aktivt at varetage sine investeringer via bestyrelsesarbejde og til at afdække muligheder for nye investeringer skal anses for at udøve reel økonomisk virksomhed, hvorfor værnsreglen om mellemholdingselskaber ikke finder anvendelse.

Da XXX ApS således må anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser, kan XXX ApS ikke anses som et mellemholdingselskab, hvorfor spørgsmålet må besvares med: JA.

VORES OPFATTELSE AD SPØRGSMÅL 2

Da investeringerne sammen med YYY skal ske via et K/S, som er skattemæssigt transparent, må XXX ApS' ejerandele i investeringerne opgøres som XXX ApS' forholdsmæssige ejerandel.

Uagtet at fordelingen af overskuddet ved K/S'et sker ved en skævfordeling, må XXX ApS anses for at eje 50%, idet XXX ApS og YYY hver især skal indskyde 50% af de påtænkte investeringer og hver især indskyder den samme kapital i K/S'et.

Hvis K/S'et erhverver 20% af kapitalen i et selskab, skal XXX ApS anses for at eje 10% af kapitalen, hvorfor XXX ApS kan modtage skattefrit udbytte.

Spørgsmålet bør derfor efter vores opfattelse besvares med: JA.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at XXX ApS ikke anses som et mellemholdingselskab efter aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 3.

Begrundelse

Spørgsmålet angår, om XXX ApS kan anses for et mellemholdingselskab efter aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 3. Såfremt XXX ApS anses for et mellemholdingselskab, medfører det, at der skal ses bort fra XXX ApS i relation til aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 1. Aktierne skal i stedet anses for ejet direkte af XXX ApS's selskabsaktionærer.

Det er oplyst om XXX ApS, at selskabet har til formål at eje aktier og anparter i andre selskaber, og har investeret i en række forskellige selskaber, hvor ejeandelen typisk er på mindst 10 %.

XXX ApS forsøger via aktivt ejerskab at skabe udvikling og vækst i de selskaber, som selskabet investerer i.

Det er endvidere oplyst, at XXX ApS ved tidligere investeringer har betinget sig at udpege et medlem af bestyrelsen i det selskab som XXX ApS har investeret i. Denne fremgangsmåde forventes anvendt i fremtiden.

XXX ApS har fysiske lokaler til rådighed og en direktør ansat, der modtager et månedligt vederlag på cirka 50.000 kr. Direktørens funktion er at varetage de administrative opgaver vedrørende XXX ApS, og dets datterselskaber.

Derudover afdækker direktøren på vegne af XXX ApS nye potentielle investeringer ved blandt andet at udarbejde en detaljeret analyse af potentielle investeringer.

For at XXX ApS kan anses for et mellemholdingselskab, er der fem kumulative betingelser, som skal være opfyldt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 1-5.

Det lægges til grund, at aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 1, er opfyldt.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, er opfyldt, hvis mellemholdingselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår blandt andet, at moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed for at bestemmelsen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have en tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og udstyr. "Postkasse-" og "skærmselskaber" udøver i denne sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at eje datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk virksomhed i denne sammenhæng.

Skatterådet har i en række afgørelser forholdt sig til, hvad der skal forstås ved reel økonomisk virksomhed i relation til aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 3.

I SKM2011.13.SR fandt Skatterådet, at et selskab drev reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Der blev lagt vægt på, at selskabet gennem en længere årrække havde beskæftiget sig med at drive virksomhed og havde egne lokaler og udstyr. Selskabet havde ansat en lønnet direktør med betydelig indsigt i branchen og betydelig arbejdsmængde, som blandt andet at deltage aktivt i bestyrelsesarbejde i selskabets investering. Derudover udførte direktøren administrative opgaver vedrørende varetagelsen af selskabets investering.

I SKM2010.33.SR blev selskabet anset for at udøve erhvervsmæssig virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i datterselskaberne. Ved vurderingen var der lagt vægt på, at selskabet havde fokus på udvikling af datterselskaberne, deltog i disses bestyrelser og ydede rådgivning til selskaberne herunder, at direktøren løbende var i kontakt med ledelserne i datterselskaberne. Selskabet havde egne lokaler og en aktiv lønnet deltidsdirektør.

I SKM2010.263.SR blev det ligeledes vurderet, at spørgers aktivitet vedrørende ejerskabet af datterselskaberne, måtte betegnes som erhvervsmæssig virksomhed. Spørger havde egne lokaler og en ansat direktør til varetagelse af de administrative opgaver vedrørende selskabet og datterselskaberne. Desuden deltog direktøren i samtlige datterselskabers bestyrelser. Endvidere mødte bestyrelsen i spørger bestyrelserne og ledelserne i samtlige datterselskaber 3-6 gange om året. SKAT vurderede derfor, at spørger aktivt forvaltede investeringerne i datterselskaberne. Skatterådet afkræftede endvidere, at det var tilstrækkeligt, at man fik samme informationer, som bestyrelsen, da dette i sig selv ikke gav adgang til indflydelse på ledelsen i datterselskabet.

Ud fra den foreliggende praksis fra Skatterådet, og efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne om XXX ApS, er det SKATs opfattelse, at selskabet udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen,

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at XXX ApS har lokaler til rådighed, ansat en lønnet direktør med faglig indsigt, der analyserer mulige nye investeringer og aktivt deltager i bestyrelsesarbejdet af XXXs ApS investeringer.

XXX ApS opfylder derfor ikke aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at XXX ApS's ejerandele ved investeringer foretaget sammen med YYY som anført nedenfor anses for at være 50% af investeringen, hvorfor XXX ApS kan modtage skattefrit udbytte, såfremt den samlede investering mindst andrager 20%.

Begrundelse

Spørgsmålet angår, om XXX ApS som kommanditist kan modtage skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, vedrørende de investeringer, der er foretaget gennem et kommanditselskabet, når dette ikke fordeler overskud på baggrund af kommanditisternes kapitalindskud.

Det er oplyst, at XXX ApS har indgået en samarbejds- og investeringsaftale med YYY S.C.A Sicar (herefter "YYY ").

Samarbejds- og investeringsaftalen medfører, at parterne etablerer et dansk kommanditselskab, hvor et dansk anpartsselskab skal være komplementar. XXX ApS og YYY skal være kommanditister med hver 50 %, idet XXX ApS og YYY skal indbetale det samme beløb som kapitalindskud.

Ved investeringer er det aftalt, at YYY og XXX ApS, hver især - udover kapitalindskuddet - skal investere 50 %.

Fordelingen af eventuelle overskud ved investeringer skal imidlertid fordeles efter en særlig nøgle og ikke på baggrund af kommanditisternes kapitalindskud.

Det bemærkes, at XXX ApS's investeringer foretages via et kommanditselskab, der i dansk skatteret ikke anses som selvstændige skattesubjekter. Et kommanditselskab er skattemæssigt transparent.

Det er således XXX ApS, som skattemæssigt er medejer af kommanditselskabets investeringer, og derfor skal XXX ApS bedømmes efter til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, i relation til de selskaber kommanditselskabet investerer i.

I SKM2012.211.SR bekræftede Skatterådet, at de aktier, som A A/S via B I/S ejer i C A/S, skulle anses som koncernselskabsaktier, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 B.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 stiller som betingelse, at XXX ApS ejer aktier, og at ejerandelen er mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet.

Efter bestemmelsens ordlyd, er det alene selskabets ejerskab til aktiekapitalen i datterselskabet, der kvalificerer til at indgå i opgørelsen af 10-procents-kravet.

I forarbejderne til bestemmelsen ses ejerbegrebet ikke yderligere defineret. Her omtales alene, at 10-procents-kravet skal fortolkes i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

I de oprindelige forarbejder til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ses ejerbegrebet heller ikke at være tillagt anden betydning, end hvad der normalt skal forstås ved et ejerskab af en aktiekapital.

Det er derfor SKATs opfattelse, at en overskudsfordeling mellem kommanditisterne, der ikke er baseret på baggrund af den indskudte kapital, ikke har betydning for bedømmelsen af ejerskabet til aktiekapitalen i datterselskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1.

For de investeringer, hvor XXX ApS indirekte via kommanditselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, vil XXX ApS, jf. selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, kunne modtage skattefrit udbytte fra datterselskabet i forhold til XXX ApS' udbytteret i datterselskabet.

Der er ikke herved taget stilling til de skattemæssige konsekvenser af den skævdeling af overskuddet, som er aftalt mellem kommanditisterne.

SKAT lægger til grund ved besvarelsen, at datterselskabet opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 3

Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B.

2) Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Forarbejder

L 202, FT 2008/09 (bemærkninger til § 1, nr. 6)

(…)

For det andet finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

Moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed

for, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have en tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og udstyr. »Postkasse-« og »skærmselskaber« udøver i denne sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at eje datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk virksomhed i denne sammenhæng.

Spørgsmål/svar. Bilag 41 til L 202, FT 2008/09

(…) der stilles krav om, at selskabet udøver en eller anden form for virksomhed, hvorved der forstås erhvervsmæssig virksomhed. Postkasse- eller skærmselskaber udøver ikke reel økonomisk virksomhed. Der stilles endvidere krav om, at selskabet har fysiske lokaler, personale og udstyr. Denne opremsning er dog ikke udtømmende.

Selskabet skal have personale, som har det nødvendige udstyr til at udøve reel økonomisk virksomhed - og der skal være fysiske lokaler til personalet. Det må endvidere forudsættes, at det er personalet, der rent faktisk udøver den økonomiske virksomhed. Personalet i selskabet skal derfor have den nødvendige ledelsesmæssige kompetence til at udøve den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

Det afgørende er, at selskabets aktiviteter vedrørende aktiebesiddelsen giver anledning til reel økonomisk virksomhed. Der vil således være reel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har egne lokaler til rådighed og har ansat personale til varetagelse af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af mellemholdingselskabets investering i datterselskabet ved aktiv deltagelse i bestyrelsesmøder og/eller direktion. Derimod vil der ikke være reel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har outsourcet alle administrative funktioner til en professionel udbyder og er hjemmehørende hos denne (postkasseselskab).

Hvor grænsen præcis går, vil afhænge af det konkrete mellemholdingselskab, dets aktiviteter og den/de investering(er), som selskabet har foretaget.

Praksis

SKM2011.13.SR

Skatterådet fandt, at et selskab drev reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Der blev lagt vægt på, at selskabet gennem en længere årrække havde beskæftiget sig med at drive virksomhed og havde egne lokaler og udstyr. Selskabet havde ansat en lønnet direktør med betydelig indsigt i branchen og betydelig arbejdsmængde, som blandt andet at deltage aktivt i bestyrelsesarbejde i selskabets investering. Derudover udførte direktøren administrative opgaver vedrørende varetagelsen af selskabets investering.

SKM2010.33.SR

Et selskab blev anset for at udøve erhvervsmæssig virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i datterselskaberne. Ved vurderingen var der lagt vægt på, at selskabet havde fokus på udvikling af datterselskaberne, deltog i disses bestyrelser og ydede rådgivning til selskaberne herunder at direktøren løbende var i kontakt med ledelserne i datterselskaberne. Selskabet havde egne lokaler og en aktiv lønnet deltidsdirektør.

SKM2010.263.SR

Skatterådet fandt at spørgers aktivitet vedrørende ejerskabet af datterselskaberne, måtte betegnes som erhvervsmæssig virksomhed. Spørger havde egne lokaler, og en ansat direktør til varetagelse af de administrative opgaver vedrørende selskabet og datterselskaberne. Desuden deltog direktøren i samtlige datterselskabers bestyrelser. Endvidere mødte bestyrelsen i spørger bestyrelserne og ledelserne i samtlige datterselskaber 3-6 gange om året. SKAT vurderede derfor, at spørger aktivt forvaltede investeringerne i datterselskaberne. Skatterådet afkræftede endvidere, at det var tilstrækkeligt, at man fik samme informationer, som bestyrelsen, da dette i sig selv ikke gav adgang til indflydelse på ledelsen i datterselskabet.

Den juridiske vejledning C.B.2.3.4

(…)

Regel

Ved datterselskabsaktier forstås som udgangspunkt aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Se ABL § 4 A, stk. 1.

Ved koncernselskabsaktier forstås som udgangspunkt aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter SEL § 31 eller kan sambeskattes efter SEL § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond mv. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne efter SEL § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning. Se ABL § 4 B, stk. 1.

Selskabers gevinst eller tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre der er tale om næringsaktier. Se ABL § 8.

Lovbestemmelsernes baggrund og formål

Baggrunden for reglerne om datterselskabs- og koncernselskabsaktier er dels et ønske om harmonisering af beskatningen af gevinster og udbytter af datterselskabsaktier, og dels et ønske om - uanset hvordan koncernen er struktureret - at undgå dobbeltbeskatning ved beskatning af selskabsindkomst i flere led.

Udbytte af datterselskabs- og koncernselskabsaktier er skattefri. Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2.

(Efter de tidligere regler var udbytte af datterselskabsaktier normalt skattefri, medens gevinst ved afståelse af aktier var skattepligtig, hvis selskabet havde ejet aktierne i mindre end 3 år).

For at forhindre omgåelse af ejerkravet er der fastsat regler, hvorefter datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer i nærmere angivne tilfælde. Se ABL § 4 A, stk. 3-5, og § 4 B, stk. 2, samt afsnittet nedenfor om mellemholdingreglen.

Formålet med disse bestemmelser er at hindre, at ejerkravet omgås ved at etablere en struktur med mellemholdingselskaber, dvs. ved at lave såkaldte "omvendte juletræer". Den eneste funktion med en sådan struktur ville være at sikre, at ejerkravet på 10 pct. blev opfyldt.

Ved "omvendte juletræer" forstås ejerstrukturer, hvor

en ejerkreds på fx 25 selskaber,

der hver ejer 4 pct. af aktierne i "datterselskabet"

indsætter 5 mellemholdingselskaber med fem deltagere i hver mellem ejerkredsen og "datterselskabet".

Ejerstrukturen er herefter, at "datterselskabet" er ejet af fem mellemholdingselskaber, der hver ejer 20 pct. af aktiekapitalen. Hvert af disse mellemholdingselskaber ejes af fem selskaber i ejerkredsen, som har 20 pct. af aktiekapitalen. På denne måde kunne ejerkravet på 10 pct. nemt omgås, hvis der ikke var indsat regler til at forhindre dette.

Hvordan beskattes gevinst og tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier?

Selskabers gevinster eller tab på datterselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 4 A og § 8.

Selskabers gevinster eller tab på koncernselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 4 B og § 8.

Gevinst og tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier medregnes dog til den skattepligtige indkomst, hvis aktierne samtidigt er næringsaktier. Se ABL § 17, stk. 4.

Hvornår er aktier datterselskabs- eller koncernselskabsaktier?

Ved datterselskabsaktier forstås normalt aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Se ABL § 4 A, stk. 1.

Det har tidligere været en betingelse, at datterselskabet var omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2h og 3a-5b, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en DBO med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Se ABL § 4 A, stk. 2.

Reglerne er imidlertid ændret ved § 3, nr. 2, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter de nye regler er det en betingelse, at datterselskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2h eller 3a-5b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Se ABL § 4 A, stk. 2, som ændret ved § 3, nr. 2, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.

De nye regler har virkning for udenlandske datterselskabsudbytter og afståelsessummer, der er modtaget den 1. januar 2010 eller senere, og gevinster og tab på udenlandske datterselskabsaktier, der er afstået i indkomståret 2010 eller senere, medmindre de er afstået inden den 22. april 2009. Fradrag for tab på datterselskabsaktier efter 1. pkt., der er afstået inden den 23. februar 2016, bortfalder dog kun, i det omfang der i samme periode er modsvarende skattepligtige gevinster, udbytter og afståelsessummer på aktierne i det pågældende selskab. § 3, nr. 2 og 3, har endvidere virkning for udbytter og afståelsessummer modtaget i perioden fra og med den 1. januar 2009 til og med den 31. december 2009, hvis moderselskabet ejede mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen m.v. fandt sted, og datterselskabet var selskabsskattepligtigt uden fritagelse, og har herudover virkning for udbytter og afståelsessummer modtaget i perioden fra og med den 1. juli 2007 til og med den 31. december 2008, hvis moderselskabet ejede mindst 15 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen fandt sted, og datterselskabet var selskabsskattepligtigt uden fritagelse. Det er en betingelse i 1.-3. pkt., at den kompetente myndighed i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, som har virkning for det pågældende tidspunkt. Se § 17, stk. 4, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.

Ved koncernselskabsaktier forstås normalt aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter SEL § 31 eller kan sambeskattes efter SEL § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond mv. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne efter SEL § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning. Se ABL § 4 B, stk. 1.

Datterselskabs- og koncernselskabsaktier omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer. Se ABL § 4 A, stk. 7, og ABL § 4 B, stk. 3.

Datterselskabs- og koncernselskabsaktier omfatter heller ikke aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, eller investeringsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger eller i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se ABL § 19, stk. 6, ABL § 20, stk. 1, og ABL § 20 A, stk. 1.

Se nedenfor vedrørende mellemholdingreglen.

Mellemholdingreglen

Efter mellemholdingreglen anses datterselskabs- og koncernselskabsaktier for ejet direkte af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte selskabsaktionærer, som er omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, SEL §§ 31 A eller 32, FBL § 1 eller LL § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Se ABL § 4 A, stk. 3, 1. pkt., og ABL § 4 B, stk. 2. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabs-og koncernselskabsaktier. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 1, og § 4 B, stk. 2

mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 2, og § 4 B, stk. 2

mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er skattepligtigt i Danmark, og hvor beskatningen af udbytter fra datterselskabet ved direkte ejerskab ikke skulle nedsættes eller frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, og § 4 B, stk. 2. Denne regel er ændret ved lov nr. 652 af 8. juni 2016, se nedenfor.

aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se afsnit C.B.2.3.6 om definitionen heraf. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 4, og § 4 B, stk. 2, og

mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der er omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1 litra a, §§ 31 A eller 32, FBL § 1 eller LL § 16 H, som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5, og § 4 B, stk. 2

Reglen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, er imidlertid ændret ved § 3, nr. 3, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter de nye regler er betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, at mellemholdingselskabet ikke ejer hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, som ændret ved § 3, nr. 3, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.

De nye regler har virkning for udenlandske datterselskabsudbytter og afståelsessummer, der er modtaget den 1. januar 2010 eller senere, og gevinster og tab på udenlandske datterselskabsaktier, der er afstået i indkomståret 2010 eller senere, medmindre de er afstået inden den 22. april 2009. Fradrag for tab på datterselskabsaktier efter 1. pkt., der er afstået inden den 23. februar 2016, bortfalder dog kun, i det omfang der i samme periode er modsvarende skattepligtige gevinster, udbytter og afståelsessummer på aktierne i det pågældende selskab. § 3, nr. 2 og 3, har endvidere virkning for udbytter og afståelsessummer modtaget i perioden fra og med den 1. januar 2009 til og med den 31. december 2009, hvis moderselskabet ejede mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen m.v. fandt sted, og datterselskabet var selskabsskattepligtigt uden fritagelse, og har herudover virkning for udbytter og afståelsessummer modtaget i perioden fra og med den 1. juli 2007 til og med den 31. december 2008, hvis moderselskabet ejede mindst 15 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen fandt sted, og datterselskabet var selskabsskattepligtigt uden fritagelse. Det er en betingelse i 1.-3. pkt., at den kompetente myndighed i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, som har virkning for det pågældende tidspunkt. Se § 17, stk. 4, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.

Hvis de samme aktier som følge af ovenstående regel i ABL § 4 A, stk. 3, ejes direkte af flere selskabsaktionærer, der er omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær. Se ABL § 4 A, stk. 4, og § 4 B, stk. 2.

Hvis aktierne, der er ejet af selskabsaktionærer som nævnt i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5 (dvs. sidste punkt ovenfor), er tillagt udbyttepræference, medregnes følgende aktiebesiddelser i mellemholdingselskabet ved opgørelsen som nævnt ovenfor i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5:

Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktionærer med bestemmende indflydelse i selskabsaktionæren. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 1, og § 4 B, stk. 2, samt LL § 16 H, stk. 6

Aktiebesiddelser tilhørende personer, der er nærtstående til de personlige aktionærer. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 2, og § 4 B, stk. 2, samt LL § 16 H

Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaber mv., hvorover personkredsen nævnt i ABL § 4 A, stk. 5, nr. 1 og 2, jf. ovenfor, har bestemmende indflydelse. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 3, og § 4 B, stk. 2, samt LL § 16 H, stk. 6, og

Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fonde mv., der er stiftet af personkredsen nævnt i ABL § 4 A, stk. 5, nr. 1 og 2, jf. ovenfor. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 4, og § 4 B, samt LL § 16 H, stk. 6.

Se ABL § 4 A, stk. 5, og § 4 B, stk. 2.

Ved vurderingen af, om moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier foretages der en konkret vurdering af, hvad der må anses for at være formålet med mellemholdingselskabets eksistens. Mellemholdingselskabet skal i ikke uvæsentligt omfang have anden aktivitet end ejerskabet af datterselskabsaktier - ellers vil værnsreglen finde anvendelse.

Ved vurderingen af, om moderselskabet udøver reel økonomisk virksomhed, bemærkes, at moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed, for at værnsreglen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og udstyr. "Postkasse-" og "skærmselskaber" udøver i denne sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at eje datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk virksomhed i denne sammenhæng. Udtrykket "reel økonomisk virksomhed" skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med Cadburry Schweppes dommen (C-196/04) og dermed i overensstemmelse med fortolkningen af reglerne om fritagelse for CFC-beskatning vedrørende personer. Se afsnit C.D.4.1.11. Se endvidere nedenstående afgørelser samt Skatteministeriets kommentar af 2. marts 2010 til henvendelse fra FSR (SKM2010.203.DEP).

Ved indeholdelse af udbytteskat i tilfælde, hvor en selskabsaktionær efter ABL § 4 A, stk. 3, anses for at eje aktier i underliggende selskaber direkte, er selskabsaktionæren forpligtet til at betale et beløb, der svarer til skatteværdien af selskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselskabet. Bestemmelsen er indført af hensyn til minoritetsaktionærer i mellemholdingselskabet. Se ABL § 4 A, stk. 6, og § 4 B, stk. 2, samt KSL § 65.

Mellemholdingreglerne blev ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011. De ændrede regler har senest virkning for indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden, dvs. indkomstår, der påbegyndes den 2. april 2011 eller senere. Se § 14, stk. 1 og 4, i lov nr. 254 af 30. marts 2011. Se den juridiske vejledning afsnit C.B.2.3.4 i udgaven 2012-2 vedrørende en nærmere beskrivelse af de regler, der var gældende før lov nr. 254 af 30. marts 2011.

(…).

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B.

2) Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

4) Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

5) Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.

Stk. 4. Hvis de samme aktier som følge af stk. 3 ejes direkte af flere selskabsaktionærer omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær.

Stk. 5. Hvis aktierne ejet af selskabsaktionærer som nævnt i stk. 3, nr. 5, er tillagt udbyttepræference, medregnes følgende aktiebesiddelser i mellemholdingselskabet ved opgørelsen i stk. 3, nr. 5:

1) Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktionærer med bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, i selskabsaktionæren.

2) Aktiebesiddelser tilhørende personer, der er nærtstående til de personlige aktionærer, jf. ligningslovens § 16 H.

3) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaber m.v., hvorover personkredsen nævnt i nr. 1 og 2 har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

4) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fonde m.v. stiftet af personkredsen nævnt i nr. 1 og 2, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

Stk. 6. Ved indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 i tilfælde, hvor en selskabsaktionær efter stk. 3 anses for at eje aktier i underliggende selskaber direkte, forpligtes selskabsaktionæren til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af selskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselskabet. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Stk. 7. Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

(…)

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau, og kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af de mellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

Forarbejder

L 202, FT 2008/09 (bemærkninger til § 1, nr. 6)

Der foreslås indsat en definition af henholdsvis datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Datterselskabsaktier defineres i den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Datterselskabsaktier er aktiebesiddelser på 10 pct. eller mere. Kravet

om en aktiebesiddelse på 10 pct. eller mere skal fortolkes i overensstemmelse med 10-procents-kravet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrit datterselskabsudbytte. Heri ligger bl.a., at det kun er direkte ejerskab, der tæller med ved opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere. Tegningsretter til aktier er omfattet af reglerne om datterselskabsaktier, men indgår ikke i opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere. (…).

L 257, FF 1975/76 (specielle bemærkninger til § 1 nr. 2)

(…)

Det skal dog efter forslaget være en betingelse for skattefritagelsen, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet. (…)

Praksis

SKM2012.211.SR

Skatterådet bekræftede, at de aktier, som A A/S via B I/S ejer i C A/S, skal anses som koncernselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 B. Det er taget i betragtning, at et I/S ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og at de aktier, som B I/S ejer i C A/S, derfor skal anses for ejet af de bagvedliggende ejere af I/S'et.

Den juridiske vejledning C.B.2.3.4

(…)

Skattefrit udbytte

Selskaber er i visse tilfælde fritaget fra at medregne udbytte fra aktier til den skattepligtige indkomst.

Dette gælder udbytte af:

Egne aktier

Datter- og koncernselskabsaktier

Udbytte af egne aktier

Udbytte fra et selskabs egne aktier eller andele skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Se SEL § 13. stk. 1 nr. 3. 1. pkt.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse hvis modtageren er et fast driftssted mv. Se SEL § 13. stk. 1 nr. 3. 2. pkt.

Se også

Se også afsnit C.B.2.3.2 om gevinst og tab på egne aktier.

Udbytte fra datter- og koncernselskabsaktier

Selskaber mv. skal ikke medregne udbytte fra datter- og koncernselskabsaktier til den skattepligtige indkomst. Se SEL § 13, stk. 1 nr. 2.

Det er en betingelse:

At moder- og datterselskabet mv. ikke er et andelsbeskattet andelsselskab efter SEL § 1, stk. 1. nr. 3 eller en anden forening mv. efter SEL § 1, stk. 1. nr. 6. Se SEL § 13, stk. 1. nr. 2. 1. pkt.

At datter- og koncernselskabsaktierne er omfattet af ABL §§ 4 A og 4 B.

At datter- og koncernselskabsaktierne ikke er omfattet af ABL § 19 (investeringsselskaber).

Reglen kan også omfatte udbytte fra selskaber hjemmehørende i udlandet, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Se SEL § 13, stk. 1. nr. 2. 1 og 3. pkt.

Reglen finder tilsvarende anvendelse hvis modtageren af udbyttet er et fast driftssted mv. Se SEL § 13, stk. 1. nr. 2. 5 og 6. pkt.

Bemærk

Udbytte af næringsaktier omfattet af ABL § 17 er skattefritaget, når udbyttet er udbetalt af et datter- eller koncernselskab. Se SEL § 13 stk. 1. nr. 2 (modsætningsvist).