Dokumentets metadata

Indberetning af oplysninger om hvidvask eller finansiering af terrorisme til anklagemyndigheden (SØIK)

Denne meddelelse handler om told- og skatteforvaltningens forpligtelser til at indberette oplysninger, der har til formål at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme. Meddelelsen gælder alle forretningsområder, der i deres arbejde får kendskab til oplysninger, hvor der kan være mistanke om transaktioner, der indikerer hvidvask eller finansiering af terrorisme, og hvor mistanken ikke kan afkræftes.

Denne meddelelse handler om told- og skatteforvaltningens forpligtelser til at indberette oplysninger, der har til formål at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme. Meddelelsen gælder alle forretningsområder, der i deres arbejde får kendskab til oplysninger, hvor der kan være mistanke om transaktioner, der indikerer hvidvask eller finansiering af terrorisme, og hvor mistanken ikke kan afkræftes.

Denne meddelelse træder i stedet for Intern Meddelelse af 18. maj 2000 vedrørende hvidvask af penge.

1 Ny lov om hvidvask

Med lov nr. 651 af 8. juni 2017 er der vedtaget en ny hvidvasklov (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme). Den nye hvidvasklov har baggrund i EUs 4. hvidvaskdirektiv.

Med vedtagelsen af den nye hvidvasklov er der lagt op til en mere målrettet og effektiv indsats i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering hos både myndigheder og omfattede virksomheder og personer. Loven indebærer et mere risikobaseret og målrettet tilsyn, herunder en skærpelse af kravene til valutavekslingsvirksomhed, der er et højrisikoområde i forhold til hvidvask og terrorfinansiering. Desuden er adgangen til udveksling af data mellem relevante myndigheder blevet styrket.

Se den nye hvidvasklov her.

1.1 Hvad er hvidvask

Hvidvask er i hvidvasklovens § 3 defineret som:

1) uberettiget at modtage eller skaffe sig selv eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse,

2) uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar lovovertrædelse eller

3) forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner.

Se mere på Hvidvasksekretariatets hjemmeside her. Hvidvasksekretariatet er en enhed hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), som behandler alle hvidvaskunderretninger.

1.2 Indikatorer på hvidvask

Hvidvasksekretariatet har udarbejdet en oversigt over indikatorer på eventuel hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme som en hjælp for myndigheder og omfattede virksomheder og personer, og som har pligt til at underrette Hvidvasksekretariatet, hvis de får mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, og denne mistanke ikke kan afkræftes. Se oversigten på Hvidvasksekretariatets hjemmeside.

OECD har også udgivet en håndbog til brug for skattemedarbejdere til afdækning af hvidvaskoplysninger. Se håndbogen money-laundering-awareness-handbook her.

2 SKATs indberetningspligt

Told- og skatteforvaltningen har efter de tidligere gældende hvidvaskregler i lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013 udvekslet relevante oplysninger med Hvidvasksekretariatet.

Den nye hvidvasklov ændrer ikke på told- og skatteforvaltningens forpligtelser til at indberette oplysninger, men lovfæster gældende praksis. I lovens § 28 er der således indsat en ny bestemmelse om tilsynsmyndighedernes underretningspligt, som lovfæster told- og skatteforvaltningens underretningspligt.

2.1 Hvidvasklovens § 28

Hvidvasklovens § 28 har følgende ordlyd:

" Får en tilsynsmyndighed i henhold til denne lov eller told- og skatteforvaltningen kendskab til forhold, der giver grund til at tro kan have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, som er omfattet af underretningspligten i § 26, stk. 1, skal myndigheden underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet herom."

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a.:

"Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer endvidere, at told-og skatteforvaltningen på samme måde som tilsynsmyndighederne bør pålægges en underretningspligt, hvis denne får kendskab til forhold, der formodes at have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. SØIK modtager allerede i dag oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, når forvaltningen i forbindelse med kontrolarbejdet får en mistanke, der ikke kan afkræftes, om, at der foreligger hvidvask eller finansiering af terrorisme. Der gives for eksempel oplysninger i sager, hvor personer ved ind- eller udrejse af Danmark medtager et beløb, der er på 75.000 kr. (svarende til af 10.000 euro) eller derover, som skal deklareres i henhold til toldlovens § 23, stk. 4, eller hvor der ankommer eller afgår uledsagede forsendelser med en værdi svarende til 75.000 kr. (svarende til 10.000 euro) eller derover, som skal deklareres i henhold til toldlovens § 10 A. Denne informationsudveksling blev etableret som opfølgning på den Internationale Valutafond (IMF) og FATF-evalueringen af det danske hvidvask- og terrorfinansieringsberedskab i 2006. Skatteministeriet og Justitsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at lovfæste en generel underretningspligt for told- og skatteforvaltningen. Underretningspligten vil lovfæste gældende praksis."

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser er der vedrørende § 28 anført:

" § 9 i den gældende hvidvasklov indeholder krav til myndighederne om underretning. I spillelovgivning findes tilsvarende krav til Spillemyndigheden om underretning i § 10 i bekendtgørelsen om landbaserede kasinoer og § 31 i bekendtgørelsen om onlinekasino.

Den foreslåede § 28 omhandler tilsynsmyndighedernes underretningspligt. Bestemmelsen viderefører § 9 i den gældende hvidvasklov uden indholdsmæssige ændringer, dog udvides pligten til også at omfatte Spillemyndigheden, idet udbydere af spil omfattes af loven, samt told- og skatteforvaltningen. Sidstnævnte udvidelse lovfæster gældende praksis. Der henvises til afsnit 3.7.3 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen gennemfører artikel 36 i 4. hvidvaskdirektiv.

Der foreslås i § 28, at får en tilsynsmyndighed i henhold til denne lov eller told- og skatteforvaltningen kendskab til forhold, der formodes at have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, som er omfattet af underretningspligten i forslaget til § 26, stk. 1, skal myndigheden underrette SØIK herom. Tilsynsmyndighederne pålægges hermed en underretningspligt. Tilsynsmyndighederne kan ved inspektioner eller på anden måde få kendskab til forhold, der kan have tilknytning til hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme, og i så fald skal disse underrette SØIK herom. Underretningspligten foreslås samtidig udvidet til også at omfatte told- og skatteforvaltningen. Den foreslåede udvidelse medfører, at told- og skatteforvaltningen på samme måde som tilsynsmyndighederne skal underrette, hvis de får kendskab til forhold, der kan have tilknytning til hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme. Dette kan f.eks. være tilfældet ved kendskab til store beholdninger af kontanter ved personers ud- eller indrejse af landet eller uledsagede forsendelser af stor værdi, som sendes ud af eller ind i landet. Forslaget viderefører gældende praksis.

Forslaget til bestemmelsen vil, ud over at sikre en klar lovhjemmel for told- og skatteforvaltningen til at aflevere sådanne oplysninger, uden at det nødvendigvis sker som en anmeldelse, sikre en styrket indsats mod økonomisk kriminalitet, da told- og skatteforvaltningen i forbindelse med deres kontrolsager kan afdække forhold, som vedrører anden form for økonomisk kriminalitet end fiskal kriminalitet."

Selvom den nye hvidvasklov ikke ændrer på told- og skatteforvaltningens praksis for indberetning af oplysninger til Hvidvasksekretariatet, kan den nye lov være en anledning til et servicetjek, så det sikres, at de enkelte forretningsområder i told- og skatteforvaltningen overholder de forpligtelser, som loven foreskriver.

2.2 Hvem foretager indberetningen

Told- og skatteforvaltningen, jf. hvidvasklovens § 28, er forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet ved kendskab til forhold, der kan have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Det påhviler herefter de enkelte forretningsområder at vurdere, hvornår der skal ske underretning til Hvidvasksekretariatet. Fra 1. januar 2018, hvor SKAT opdeles i nye forretningsområder, vil indberetninger skulle foretages af det enkelte fagdirektørområde. Pr. 1. juli 2018 vil det herefter være fagdirektørområderne i de nye styrelser, der skal forestå indberetningen.

Hvis der er spørgsmål vedrørende underretning om hvidvask eller finansiering af terrorisme, kan der rettes henvendelse til Hvidvasksekretariatet.

2.3 Hvornår foretages indberetningen

Efter hvidvasklovens § 26, stk. 1, skal Hvidvasksekretariatet underrettes omgående, når der konstateres mistænkelige forhold, der kan have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Det betyder, at når først en mistanke er opstået, skal der ske underretning til Hvidvasksekretariatet, medmindre en umiddelbar undersøgelse af forholdet kan nå frem til, at mistanken kan afkræftes fuldstændigt. Kravene til afkræftelse af mistanken betyder ikke, at der skal iværksættes en omfattende undersøgelse eller krav om, at der skal indhentes yderligere oplysninger om forholdet. Det betyder blot, at der skal underrettes, hvis en undersøgelse inden for rimelige grænser ikke kan afkræfte mistanken.

2.4 Hvordan foretages indberetningen

Oplysninger om hvidvask skal indberettes digitalt. Virksomheder, personer og myndigheder, som er omfattet af hvidvaskloven, skal foretage digital underretning om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme til Hvidvasksekretariatet.

Reglerne om digital underretning fremgår af en bekendtgørelse. Se bekendtgørelsen her.

For at foretage digital underretning skal det enkelte forretningsområde registreres som bruger på Hvidvasksekretariatets hjemmeside.

Se hjemmeside og oplysninger om hvordan digital underretning skal ske her.

Indberetninger til Hvidvasksekretariatet journaliseres i Captia. Rent praktisk anbefales det, at alle sager indberettes med et fælles emneord, fx Hvidvaskindberetning.

3 Forholdet til persondataloven og tavshedspligt

Af hvidvasklovens § 26, stk. 5, fremgår, at den registrerede person, ikke har ret til indsigt i personoplysninger, der er eller vil blive behandlet efter stk. 1 og 2. Dette betyder tillige, at den registrerede person ikke har ret til i indsigt i, at der er sket underretning til Hvidvasksekretariatet om vedkommende.

Bestemmelsen fraviger således persondatalovens § 31 om, at hvis en person fremsætter begæring, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende samt indsigt i en række forhold vedrørende behandlingen af oplysninger om den pågældende.

Efter hvidvasklovens § 38 er der tavshedspligt om, at der i konkrete tilfælde er foretaget underretning til Hvidvasksekretariatet. Tavshedspligten er en nødvendig - i øvrigt EU-bestemt - lovmæssig foranstaltning for at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, samt for at undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige undersøgelser, analyser, efterforskninger eller procedurer, og for at sikre, at forebyggelse, efterforskning og afsløring af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ikke bringes i fare.

I tilfælde, hvor en underretning til Hvidvasksekretariatet indeholder oplysninger, der ikke er indsamlet hos den registrerede, skal den registrerede ved videregivelse af oplysningerne til Hvidvasksekretariatet derfor ikke gives konkret meddelelse herom i medfør af persondatalovens § 29, stk. 1.

4 Eventuelle konsekvenser af en indberetning til Hvidvasksekretariatet

En indberetning til Hvidvasksekretariatet vil som udgangspunkt ikke have konsekvenser for SKATs fortsatte opgaver vedrørende den pågældende virksomhed. SKATs opgave er ikke at efterforske overtrædelse af skatte- og afgiftslovningen eller hvidvasklovgivningen. Denne kompetence tilkommer politi og anklagemyndighed. Selv om der er mistanke om, at der er sket en overtrædelse af hvidvasklovgivningen, vil SKAT kunne fortsætte sine opgaver, hvis formålet hermed er at tilvejebringe oplysninger til brug for behandling af andre spørgsmål end straf. Kommer SKAT fx under et kontrolbesøg i besiddelse af oplysninger, der giver anledning til indberetning af hvidvaskoplysninger, vil dette være uden betydning for SKATs kontrol, når formålet udelukkende er at opgøre grundlaget for skatte- og afgiftskravet. Dette svarer til den gældende praksis, der følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 2. Se Den juridiske Vejledning, afsnit A.C.1.5.

5 Ikrafttrædelse

Loven er trådt i kraft den 26. juni 2017.

Denne meddelelse afløser i sin helhed Intern meddelelse af 18. maj 2000 (99/00-5113-00035).