Dokumentets metadata

Vederlag efter lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner

Spørger kunne overtage en medarbejders opfindelser som kunne patenteres eller brugsmodelbeskyttes. Dette fremgår af Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner. Spørger skulle til gengæld udbetale et vederlag til den ansatte, såfremt spørger lykkedes med en kommercialisering af opfindelsen.

Skatterådet bekræftede, at udbetalingen til medarbejderen skulle anses som A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, da udviklingen af produktet var sket i arbejdstiden og for arbejdsgiver.

Spørgsmål

1. Skal udbetaling, Spørger foretager til den ansatte i henhold til lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, betragtes som indkomst i et lønmodtagerforhold?
2. Skal udbetaling, Spørger foretager til den ansatte i henhold til lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, betragtes som honorarindkomst?
3. Skal udbetaling, Spørger foretager til den ansatte i henhold til lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, betragtes som royaltyindtægt?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

I henhold til Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, har Spørger ret til at overtage de opfindelser som kan patenteres eller brugsmodelbeskyttes. Denne overtagelsesret modsvares af en pligt til at udbetale vederlag til den ansatte, såfremt Spørger lykkedes med en kommercialisering af opfindelsen. Udbetalingen af vederlag sker på baggrund af Spørgers vederlagsregler.

I lov om ophavsret er det bestemt, at alt software der frembringes af en ansat, som nyder ophavsretlig beskyttelse overgår til arbejdsgiveren (Spørger) ved skabelsen af værket (som man kalder det i ophavsretsloven). Kommercialisering af software følger hos Spørger de samme regler om vederlag for den ansatte, som ovenfor om patenter og brugsmodeller.

Derudover er der samarbejde med industrien, hvor Spørger bidrager med behovsafklaring, problemstillinger, løsningsforslag, ideer, domæneviden og udvikling af produkter som ikke nyder immateriel beskyttelse, men som der kan være et marked for, for en virksomhed. I sådanne udviklingsaftaler forhandler Spørger en royaltysats, som afregnes til Spørger i takt med virksomhedens succes med at afsætte produkterne. Det er besluttet, at ansatte der bidrager som idèhavere til sådanne samarbejder skal ligestilles med ansatte som frembringer opfindelser som kan beskyttes som patenter, brugsmodeller eller ophavsretlige værker. Dvs. honoreres også efter vederlagsreglerne.

Men det er ikke sikkert, at indtægten for Spørger vil ske i form af royalty betaling. Det kan også være et salg af IPR (patenter, brugsmodelbeskyttelse, ophavsret, designret). Altså en engangsbetaling, hvor ejerskabet til IPR overgår til virksomheden.

Opfindelserne kan være:

1. Patentbeskyttet

2. Brugsmodelbeskyttet

3. Beskyttet af ophavsretten

4. Uden immateriel beskyttelse

   Pengene kan blive udbetalt som:

1. Købesum fra et salg, enten som en engangsbetaling eller som delbetalinger (afdrag)

2. Royaltybetalinger (licensaftale)

"Afsender" på pengene kan være indenlandske eller udenlandske virksomheder og eller universiteter/andre offentlige institutioner. Når Spørger udbetaler vederlag til ansatte eller tidligere ansatte i forhold til ovennævnte punkter, betragtes vederlaget som indkomst i et lønmodtagerforhold eller som honorarindkomst, eller royaltyindtægt (22 %).

Anmodningen om bindende svar omhandler en medarbejder, der har fået en idé til en kasse, som kan hænge på en hospitalsseng, hvori man kan opbevare briller, høreapparater og andre personlige ting, således at disse ting ikke bortkommer. Idéen er videreudviklet til et produkt, som nu produceres og sælges af en virksomhed i Danmark. Spørger modtager licensbetaling af dette salg. Spørgers licensindtægter deles med 1/3 til idéhaver/opfinder og 2/3 til Spørger.

Idéhaver/opfinder er bosiddende i Danmark.

Udviklingen af det givne produkt er foregået i arbejdstiden.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vi forventer, at udbetalingen skal betragtes som indkomst i et lønmodtagerforhold, men er i tvivl om hvorvidt den også skal betragtes som royaltyindtægt.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udbetalinger, Spørger foretager til den ansatte i henhold til lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, betragtes som indkomst i et lønmodtagerforhold.

Begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.

Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner finder anvendelse for opfindelser, der er gjort af en arbejdstager som led i arbejdet ved en institution, og for erhvervsmæssig nyttiggørelse af rettigheder, jf. lovens § 2.

En institution skal forstås som et universitet omfattet af universitetsloven, den sektorforskningsinstitution, det offentlige sygehus, den sundhedsvidenskabelige forskningsinstitution under regionerne, m.v., hvor den pågældende arbejdstager er ansat, jf. § 6 i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner.

Efter § 8 i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner har institutionen krav på at få de til opfindelsen knyttede rettigheder overdraget til sig. Udnytter institutionen herefter retten til opfindelsen til erhvervsmæssig udnyttelse, er arbejdstageren/opfinderen berettiget til et rimeligt vederlag, jf. § 12.

Spørger har i den forbindelse fastlagt regler for medarbejdernes vederlæggelse.

Det er i det konkrete tilfælde oplyst, at Spørger modtager licensbetaling af udnyttelsen af brugsrettighederne til medarbejderens opfindelse og deler denne med 1/3 til medarbejderen og 2/3 til Spørger.

Kildeskattelovens § 43 angiver hvilke indkomster der anses for at være A-indkomst. Bestemmelsen er suppleret af kildeskattebekendtgørelsens § 18, der oplister yderligere indkomster, der er A-indkomst.

Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, skal til A-indkomsten henregnes enhver form for vederlag i penge, for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, honorar og lignende ydelser.

Da udviklingen af produktet er sket i arbejdstiden, er det SKAT opfattelse, at udviklingen af produktet er sket for arbejdsgiver.

Det er derfor SKATs opfattelse, at udbetalingen Spørger foretager til den ansatte i henhold til lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner skal betragtes som indkomst i et lønmodtagerforhold.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at udbetalinger, Spørger foretager til den ansatte i henhold til lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, betragtes som honorarindkomst.

Begrundelse

Som anført under besvarelsen af spørgsmål 1, er al indkomst som udgangspunkt skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Som videre anført under besvarelsen af spørgsmål 1, anser SKAT udbetalingen for indkomst i et lønmodtagerforhold.

Det er herefter SKATs opfattelse, at vederlagene i form af licensbetalingerne der tilfalder medarbejderen, der er bosiddende i Danmark skal anses for en indkomst i et lønmodtagerforhold. Der henvises i øvrigt til begrundelsen under spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at udbetalinger, Spørger foretager til den ansatte i henhold til lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, beskattes som royaltyindtægt

Begrundelse

I forbindelse med udbetaling af royalty til en person, der er begrænset skattepligtig jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, betales en royaltyskat på 22 %, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 1, 1. pkt.

Som anført under de faktiske oplysninger, er modtageren fuld skattepligtig til Danmark, hvorefter kildeskattelovens § 65 C ikke finder anvendelse.

Det er SKATs opfattelse, at indkomsten skal betragtes som indkomst i et lønmodtagerforhold. Der henvises i øvrigt til begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.