Dokumentets metadata

Beskatning - erstatning - positiv opfyldelsesinteresse - renter - periodisering

Sagen udsprang af, at skatteyderen i 2006 solgte sin lejlighed ved en betinget købsaftale, som han senere hævede. Handlen blev hævet fordi, at køberne ikke i overensstemmelse med aftalen deponerede den resterende del af købesummen for lejligheden. Skatteyderen fik i 2009 af Østre Landsret medhold i, at han havde krav på erstatning for positiv opfyldelsesinteresse. Efterfølgende modtog skatteyderen et beløb i henhold til en forligsaftale indgået med køberne.

Spørgsmålet i skattesagen var, om en del af erstatningsbeløbet udgjorde skattepligtige renter, og i givet fald i hvilket indkomstår beløbet skulle beskattes.

Østre Landsret tiltrådte, at rentebeløbet ikke var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 2, og at der var tale om skattepligtige renter i medfør af statsskattelovens § 4. Landsretten tiltrådte endvidere, at beløbet skulle beskattes i indkomståret 2009, idet skatteyderen erhvervede endelig ret til erstatning ved landsrettens dom i 2009, jf. princippet i ligningslovens § 5, stk. 1.

Landsretten kom imidlertid frem til, at rentebeløbet udgjorde kr. 2.410.367 og ikke 2.421.000, som SKAT og Københavns Byret var kommet frem til.

Landsretten bestemte derfor, at skatteyderens skattepligtige indkomst skulle nedsættes med kr. 10.633 i forhold til byrettens dom. Skatteyderen blev samtidig tilpligtet at betale kr. 75.000 i sagsomkostninger til Skatteministeriet, idet skatteyderen alene havde fået medhold for et ubetydeligt beløb i forhold til sin påstand.

Parter

A

(v/Adv. Gitte Skouby)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Søren Hørsbøl Jensen v/Adv.fm. Tony Sabbah)

Afsagt af Landsretsdommerne

Taber Rasmussen, Inge Neergaard Jessen og Rasmus Bjerre (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Københavns Byrets dom af 1. november 2016 (BS 36A-7227/2015) (SKM2017.94.BR) er anket af A med påstand som for byretten om, at hans skattepligtige indkomst (kapitalindkomst) for 2009 nedsættes med 2.421.010 kr., subsidiært med et mindre af retten skønsmæssigt fastsat beløb.

Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået stadfæstelse og subsidiært som for byretten, at A skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 2.421.010 kr., mens hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 2.421.010 kr.

A har over for Skatteministeriet subsidiære påstand påstået frifindelse, subsidiært forhøjelse med et mindre af retten skønsmæssigt fastsat beløb.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten er fremlagt uddrag af købsaftale vedrørende ejerlejligheden Y1-adresse, underskrevet den 7. maj 2010 af A som sælger og IK som køber.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaring af advokat IE.

Advokat IE har forklaret, at han repræsenterede A under retssagen og de efterfølgende forligsforhandlinger med SK og SJ. Byretssagen mod dem blev anlagt den 23. december 2006, hvilket var kort efter den aftalte overtagelsesdato. Det var derfor på dette tidspunkt nærliggende at kræve naturalopfyldelse, og der blev for byretten nedlagt påstande herom. Efter det overraskende udfald af byretssagen, der forelå den 6. marts 2008, blev påstanden genovervejet, fordi tiden gik, og der ikke kunne foretages dækningssalg, så længe der blev krævet naturalopfyldelse. Under forberedelsen af ankesagen valgte A derfor at hæve aftalen og påstå erstatning, hvilket medførte de ændrede påstande i anken. Der blev nedlagt anerkendelsespåstande, fordi der endnu ikke var sket dækningssalg af ejerlejligheden.

Der var ikke drøftelser med køberne om en eventuel erstatningsopgørelse forud for landsrettens afgørelse eller umiddelbart derefter, da der fortsat ikke var sket dækningssalg, men han opgjorde et foreløbigt krav, der blev sendt til købernes advokat. Rentespecifikationen, der var vedlagt opgørelsen, er udarbejdet af ham i den forbindelse. Den foreløbige kravsopgørelse og rentespecifikationen er formodentlig sendt til købernes advokat omkring 1. juli 2009, siden det er det tidspunkt, renterne opgøres til.

Man afventede herefter dækningssalget, der fandt sted ved aftalen underskrevet den 7. maj 2010. E-mailen til modparternes advokat af 10. maj 2010 skal læses på denne baggrund.

Det står ikke klart i erindringen, men han kan ikke tro andet, end at erstatningsopgørelsen, der er tilrettet med oplysninger om provenuet fra dækningssalget, er sendt samtidig eller nogenlunde samtidig, for nu kunne regnebrættet jo gøres op. Det er den tilrettede opgørelse, han henviser til i e-mailen. Han mener ikke, at der var realitetsdrøftelser om forligsniveau forud for udarbejdelsen af den tilrettede erstatningsopgørelse.

Renteberegningen frem til 1. juli 2009 blev ikke opdateret efter den indledende opgørelse. Det skyldtes, at der var forligsdrøftelser i gang. Fremsættelsen af krav på dækning af renter ud fra den aftalte morarentesats skete med baggrund i den klare adgang til at kræve renter af købesummen ved krav om naturalopfyldelse. Han var klar over, at rentekravet blandt andet efter ændringen af påstanden til et erstatningskrav, var det svage led i erstatningsopgørelsen, men det var jo ikke grundløst, og som led i forligsdrøftelserne kunne der gives nedslag til modparten, der var repræsenteret ved en dygtig advokat. De øvrige poster i opgørelsen var veldokumenterede. Liggeomkostninger efter medio 2009 indgik heller ikke i den tilrettede opgørelse af kravet. Det var blandt andet, fordi rentekravet var opgjort så højt, at det ikke gav mening at kræve mere. Når disse omkostninger omtales i e-mailen af 10. maj 2010, er det for at signalere forhandlingsstyrke.

Forligsforhandlingerne foregik venligt, hurtigt og forretningsmæssigt på baggrund af den forudgående retssag i to instanser. Ingen havde lyst til en ny retssag. I e-mailen af 10. maj 2010 tilbyder han forlig med betaling af 5,5 mio. kr. Det anså han for et rimeligt udspil, men der var villighed til at give sig. Som han erindrer det, var købers modbud på 5,2 mio. kr., hvilket var inden for hans indledende mandat fra A. Drøftelserne husker han ikke i detaljer. Rentekravet er givetvis blevet diskuteret, men der blev ikke drøftet fordeling af forligsbeløbet på de forskellige tabsposter, og det endelige forligsbeløb vedrørte A's samlede erstatningskrav. Han erindrer ikke drøftelser af den skattemæssige kvalifikation af erstatningsbeløbet.

Han erindrer heller ikke drøftelser om, hvorvidt beløbet deponeret hos ejendomsmægleren skulle anses for en del af forligsbeløbet, men han har selv anset det for inkluderet. Han husker ikke nærmere om, hvornår han fik kendskab til modpartens bankoverførsel af 5,2 mio. kr. Han har ikke været opmærksom på problemstillingen med det deponerede beløb i den forbindelse.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har endvidere til støtte for de nye subsidiære påstande om skønsmæssig fastsættelse af hans skattepligtige indkomst gjort gældende, at ved det endelige forlig er det foreløbige erstatningskrav reduceret med 371.520 kr., som det beskattede beløb bør nedsættes med, subsidiært bør nedsættelsen fordeles skønsmæssigt på henholdsvis skattepligtige og ikke skattepligtige erstatningsposter.

Skatteministeriet har heroverfor bestridt opgørelsen af reduktionen, og at en sådan reduktion bør medføre ændring af ansættelsen af den skattepligtige indkomst. Det er oplyst, at der ikke nedlægges påstand om hjemvisning i den forbindelse, idet landsretten i givet fald har fornødent grundlag for at foretage et eventuelt skøn.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er enighed om, at SK og SJ's betaling i henhold til forliget skete til endelig afgørelse af A's krav i anledning af hans ophævelse af aftalen om deres køb af ejerlejligheden i Y1-adresse.

Forliget blev indgået på grundlag af A's opgørelse af et samlet krav, der omfattede for det første differencen mellem købesummen aftalt med SK og SJ og købesummen aftalt i dækningssalget, for det andet udgifter afholdt i perioden frem til dækningssalget og for det tredje et rentekrav.

Landsretten finder på dette grundlag, at en del af forligsbeløbet må anses for betalt af SK og SJ til dækning af A's rentekrav. Som dette krav er fremsat over for SK og SJ, finder landsretten, at erstatning af kravet ikke kan anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 2. Erstatningen af rentekravet må i forlængelse heraf anses for en indkomst, der er skattepligtig efter Statsskattelovens § 4.

Det er for landsretten ubestridt, at A samlet modtog 5,4 mio. kr. fra SK og SJ til forligsmæssig indfrielse af sit krav, idet der skete bankoverførsel af 5,2 mio. kr. og frigivelse af den forudgående deponering af 200.000 kr. A havde til brug for forligsdrøftelserne opgjort et tab bortset fra rentekravet på samlet 2.989.632,16 kr. Den del af forligsbetalingen, der kan henføres til SK og SJ's indfrielse af A's rentekrav, udgør dermed i hvert fald 2.410.367 kr. rundet ned til hele kroner. Der er herved blandt andet lagt vægt på advokat IE's forklaring om hans vurdering af de forskellige poster i A's samlede krav.

Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at den skattepligtige del af forligsbeløbet medtages i A's skattepligtige indkomst for 2009.

SKAT har forhøjet A's skattepligtige indkomst for indkomståret med 2.421.000 kr. Det følger af det anførte, at den skattepligtige indkomst i forhold hertil skal nedsættes med 10.633 kr.

Da A således kun har fået medhold for et ubetydeligt beløb i forhold til sin påstand, skal han betale sagsomkostninger for landsretten med i alt 75.000 kr. til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til dens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

A's skattepligtige indkomst (kapitalindkomst) for 2009 nedsættes med 10.633 kr.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 75.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.