Dokumentets metadata

Retssikkerhed – samtykkeerklæring – genoptagelse

Landsretten fandt det godtgjort, at en samtykkeerklæring, som var stilet til selskabet og underskrevet af skatteyderen, måtte anses for at omfatte ham. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på samtykkeerklæringens indhold, og at selskabet på underskriftstidspunktet var taget under konkursbehandling og sluttet efter konkurslovens § 143. Landsretten fandt derfor ikke, at der forelå en overtrædelse af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

Landsretten udtalte endvidere, at oplysningen om, at der ikke blev rejst tiltale mod skatteyderen for at have modtaget maskeret udbytte, ikke kunne antages at ville have medført et væsentligt ændret udfald af skatteankenævnets afgørelse.

Landsretten tiltrådte derfor, at der ikke var grundlag for genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, og at der heller ikke forelå særlige omstændigheder, jf. § 35 g, stk. 3, der kunne begrunde genoptagelse af afgørelsen.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2017.229.BR).

Parter

A

(v/Adv. Tobias Stenkær Albrechtsen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Tony Sabbah)

Afsagt af landsretsdommerne

Eva Staal, Henrik Bjørnager Nielsen og Susanne Madsen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes oplysninger

Retten i Hjørring har den 17. februar 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 2-402/2016) (SKM2017.229.BR).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende forklaret, at det var ham, der styrede alt i G1. Handelen i selskabet foregik omkring 2007 og 2008 på den måde, at han i lastbil kørte til forskellige forhandlere i Y3-land og Y4-land. Han handlede kontant, og han vekslede den udenlandske valuta, han skulle bruge, på Y5. Hævningerne på 995.000 kr. og 205.000 kr. af henholdsvis 12. og 13. februar 2008 vedrørte sådanne valutaomvekslinger. Han kørte til udlandet, når der var penge på kontoen til at handle for. Selskabet købte hos forskellige erhvervsdrivende og private sælgere. Det var en betingelse fra sælgernes side, at der blev betalt kontant. Det var ikke muligt på forhånd at lave pengeoverførsler, da det ikke på forhånd var bestemt, hvad han skulle købe, og hvem han skulle købe af. Han solgte herefter effekterne i Danmark, hvor selskabet bl.a. havde flere store kunder.

Under mødet med SKAT i juni 2009 fik han ikke nogen vejledning om, hvad samtykket efter retssikkerhedslovens § 10 indebar. Hvis han havde haft nogen ide om, at det kunne føre til en straffesag mod ham, ville han ikke umiddelbart have givet samtykket. Han ville i så fald have antaget en advokat. Han læste samtykkeerklæringen, inden han skrev under. Han fik det forelagt som noget ubetydeligt og som kun gående på en forhøjelse af selskabets indkomst. Det havde ikke den store betydning for ham, da selskabet var gået konkurs. Han kunne derfor ikke "gøre 1 mio." fra eller til. Han blev på mødet oplyst om, at SKAT ville hæve selskabets indkomst med nogle mio. kr.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, kan den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT den 6. maj 2008 fremsendte sagen til politiet med anmodning om assistance i forbindelse med "formodet moms- og skattesvig". Den 30. september 2008 blev det besluttet at oversende sagen til SKAT, således at sagen hos politiet herefter afventede fremsendelse af ansvar med anmodning om tiltalerejsning. A's advokat modtog fra politiet sagsdokumenterne vedrørende dette forløb den 11. december 2013.

Efter indholdet af samtykkeerklæringen efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 4, hvori det bl.a. er anført, at der foreligger konkret mistanke om, at "jeg/virksomheden har begået strafbart forhold", og at "Jeg/virksomheden er vejledt om…", sammenholdt med, at G1 på det pågældende tidspunkt den 10. juni 2009, da erklæringen blev underskrevet, var taget under konkursbehandling og sluttet efter konkurslovens § 143, finder landsretten, at erklæringen må anses for underskrevet på vegne af A personligt, og at A også må have indset dette. Der har derfor ikke i forbindelse med mødet den 10. juni 2009 eller senere foreligget en tilsidesættelse af lovens § 10, stk. 1, og det er endvidere under alle omstændigheder ikke godtgjort, at A efter underskrivelsen af erklæringen har bidraget med oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen om skatteansættelsen.

Det forhold, at SKAT i 2015 opgav af rejse tiltale mod A for at have modtaget maskeret udbytte på 5.275.000 kr., er heller ikke en oplysning, der kan antages at ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen.

Det tiltrædes allerede derfor, at der ikke er grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1. Da der heller ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, at der er grundlag for genoptagelse efter bestemmelsens stk. 3, tiltrædes det herefter, at Skatteministeriet er frifundet som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 115.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.

Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og forløb.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 115.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.