Dokumentets metadata

Straf – skattesvig – momssvig – inddraget registrering

T var tiltalt for særlig grov skattesvig for indkomstårene 2012 og 2013 ved ikke inden 4 uger efter modtagelsen af sin årsopgørelse at have meddelt, at ansættelsen var for lav for virksomheden med 1.199.151 kr. for 2012 og 509.890 kr. for 2013 vedrørende udbytte fra virksomhed samt honorar med 68.337 kr. for 2012 og 30.525 kr. for 2013. T var endvidere tiltalt for momssvig for perioden 01.01.2012-30.06.2013 ved at have drevet momspligtig virksomhed og udstedt fakturaer med moms, selvom virksomheden momsregistrering var blevet inddraget af SKAT den 15. december 2011. T havde derved unddraget for 698.242 kr. i skat og 212.904 kr. i moms.

T forklarede at han siden stiftelsen af selskabet den 7. september 2010 har stået for driften og ledelsen af virksomheden, der var beskæftiget med murerarbejde at han formelt indtrådte i virksomhedens ledelse den 1. juli 2011 at der oprindelig blev benyttet en driftskonto vedrørende virksomhedens indtægter og udgifter, hvilken konto han ophørte med at benytte, efter at SKAT den 15. december 2011 afmeldte selskabet på grund af manglende afregninger af skatter og afgifter at han som led i den fortsatte udførelse af arbejdet i stedet benyttede sin private konto og at indsættelserne af beløb på hans konto i perioden 22. marts 2012 - 14. maj 2013 i det væsentlige hidrører fra udenlandske byggefirmaer, som han entrerede med, samt fra virksomheden, hvor han var ansat.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig. T idømtes 6 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 911.000 kr. T's forklaring om lønmodtageransættelse og samarbejde med de udenlandske virksomheder fandtes ikke dokumenteret eller underbygget. T havde trods opfordringer ikke medvirket til at komme med nærmere oplysninger overfor SKAT omkring indsættelser og hævninger beløb på konto. Ved sin modtagelse af de pågældende beløb på sin konto har T derfor modtaget udbytte og honorarer vedrørende virksomheden og med henblik på uberettiget vinden undladt at angive sine skattemæssige forhold korrekt. T måtte endvidere antages at have haft kendskab til momsreglerne og de afgiftsmæssige konsekvenser af hans fortsatte drift af virksomheden.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede fængselsstraffen til 8 måneders fængsel og nedsatte tillægsbøden til 900.000 kr.

Vestre Landsrets dom af d. 13. september 2017, sags nr. S-0647-17:

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(v/Adv. Nicolai Kryger)

Afsagt af Landsretsdommerne

Poul Hansen, Astrid Bøgh og Lisbeth Kjærgaard (kst.)

…………………………………………………………………………..

Byrettens dom af d.13. marts 2017, sags nr. 19-4297/2016

Sagens oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 16. november 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

Straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. l, ved, for der igennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, og med fortsæt til at unddrage det offentlige skat af særlig grov karakter, at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af sin årsopgørelse for indkomstårene 2012 og 2013 at have meddelt skat, at ansættelsen var ansat for lav for virksomheden G1 med 1.199.151 kr. for 2012 og 509.890 kr. for 2013 vedrørende udbytte fra virksomhed samt honorar med 68.337 kr. for 2012 og 30.525 kr. for 2013, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 698.242 kr. i skat.

2.

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, l. pkt. og § 52 a, stk. 6, ved med fortsæt til momsunddragelse for perioden 01.01.2012 til 30.06.2013, at have drevet momspligtig virksomhed, selvom virksomhedens registrering den 15. december 2011 var inddraget af skat, og have udstedt fakturaer med moms, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 212.904 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget frihedsstraf og en tillægsbøde på 911.000 kr.

Tiltalte har ad forhold 2 erkendt sig skyldig i uagtsom momsunddragelse vedrørende indbetalinger på hans private konto i perioden fra den 22. marts 2012 til 26. juli 2012, men har i øvrigt ægtet sig skyldig.

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne IS og LH. Forklaringerne er lydoptaget.

Rettens begrundelse og afgørelse:

Tiltalte har forklaret,

Tiltalte har efter det oplyste ikke været registreret som lønmodtager hos G2, der ikke har foretaget nogen lønindberetninger vedr. tiltalte til SKAT, og som i øvrigt ikke har ønsket at medvirke ved afgivelse af oplysninger over for SKAT.

Bortset fra et beløb på 22.410 kr. har tiltalte ifølge årsopgørelserne for 2012 og 2013 ikke modtaget nogen lønindkomst for disse år.

Der findes ikke at være fremkommet oplysninger eller dokumentation, der underbygger tiltaltes forklaring om sit samarbejde med de polske virksomheder og om, at tiltalte i forbindelse med sine afregninger af beløb fra sin konto til de polske virksomheder ikke selv har fået noget udbytte heraf.

Der findes ej heller at være fremkommet oplysninger, der understøtter tiltaltes forklaring om hans ansættelsesforhold hos G2 eller om, at nogen af indsættelserne på hans konto skulle vedrøre såvel løn som udlæg til hans køb af materialer som led i udførelsen af hans arbejde for G2.

IS, SKAT, har forklaret, at de af tiltalte omtalte hævninger vedrørende køb af materialer i byggemarkeder mv. ikke ses at fremgå af den pågældende konto, og at der ud fra kontoens udvisende tilsyneladende alene har været tale om hævninger fra pengeautomater og i øvrigt til privat forbrug.

Tiltalte har ikke kunnet forklare, hvorfor hævninger af beløb på kontoen vedrørende indkøb i trælasthandler mv. angiveligt ikke figurerer på kontoen.

Efter IS's forklaring lægges det til grund, at beløbene på 68.337 kr. fra G7 og 30.525 kr., der er indsat på kontoen hhv. august 2012 og i oktober 2013, skyldes arbejde udført af en virksomhed, hvis tilknytning til tiltalte ikke efter det foreliggende har kunnet fastslås.

På den baggrund findes beløbene på 68.337 kr. og 30.525 kr. at måtte betragtes som honorarer i skattemæssig betydning, således som det er lagt til grund af SKAT.

Tiltalte har efter det foreliggende ikke trods opfordret hertil medvirket ved at fremkomme med oplysninger over for SKAT, der nærmere har kunnet belyse forholdene omkring indsættelser og hævninger af beløb på kontoen.

Det findes på den baggrund godtgjort, at tiltalte ved sin modtagelse af de pågældende beløb på sin konto har modtaget udbytte og honorarer vedrørende den pågældende virksomhed og med henblik på uberettiget vinding har undladt at angive sine skattemæssige forhold korrekt med de beløb, der fremgår af tiltalen.

Tiltaltes virksomhed ophørte med at være momsregistreret med virkning fra den 15. december 2011, men må efter det foreliggende anses for fortsat at have drevet momspligtig virksomhed ved udførelsen af momspligtige ydelser.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs beregning af momsunddrageisen, herunder hvad angår den skønsmæssige beregning af købsmomsen.

Tiltalte, der må antages at have haft kendskab til reglerne og de afgiftsmæssige konsekvenser af hans fortsatte drift af virksomheden, således som det efter det anførte er sket, findes derfor skyldig efter tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder og en bøde på 911.000 kr., jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og moms lovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52 a, stk. 6.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T straffes med fængsel i 6 måneder og en bøde på 911.000 kr.

Frihedsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser.

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på l år fra endelig dom.
2. Tiltalte skal inden for en længstetid på l år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.
3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 50 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

…………………………………………………………………………………………………………………..

Vestre Landsrets dom af d. 13. september 2017, sags nr. S-0647-17:

Retten i Esbjerg har den 13. marts 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 19-4297/2016).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af den betingede fængselsstraf, herunder med en prøvetid på 2 år, og en formildelse af bøden til 900.000 kr.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1, således at "sin årsopgørelse" erstattes af "sine årsopgørelser", at "vedrørende" erstattes af", hvilket må anses som", og at "virksomhed" erstattes af "virksomheden".

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne IS og LH har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han gik konkurs i 2006 og ikke kunne stå som stifter af et selskab i 2010. Det samme var tilfældet for OJ's vedkommende, og derfor stod deres ægtefæller formelt for det. OJ skulle tage sig af det med regnskaberne, momsafregning mv., mens tiltalte skulle stå for byggepladserne. OJ døde i 2011, og derefter indtrådte tiltalte som direktør i selskabet. Efter OJ's død fik tiltalte sin søster til at hjælpe sig med regnskaberne. De fandt en papkasse med bilag ude hos OJ efter dennes død, så der var nok ikke blevet lavet regnskaber, mens han levede. Tiltalte mener, at hans søster fik ordnet bogføringen, men han havde det ikke så godt i den periode, så han er ikke helt sikker.

Han og ægtefællen forsøgte at oprette et nyt selskab, G3, men det blev ikke til noget, så han fortsatte driften i G1. Tiltalte kunne skaffe meget arbejde, og de opgaver fik han polakken US til at udføre mod en provision på 5 %. Han kan ikke finde de papirer, der blev oprettet som led i de enkelte aftaler med US. Papirerne blev på et tidspunkt hentet af en sagfører. US var registreret hos det danske skattevæsen. US kunne ikke få det til at løbe rundt. Tiltalte fik ikke noget økonomisk ud af samarbejdet med US, så han og ægtefællen levede af hendes indtægt som hundefrisør.

Efter US's død blev tiltalte i oktober 2012 ansat hos G2. Han fik ingen ansættelseskontrakt, men aftalte mundtligt, at han skulle have 150 kr. i timen. Han så aldrig dem, han arbejdede for, men talte i telefon med dem. De overførte blot penge til hans konto. Indbetalingen på 176.000 kr. den 5. november 2012 kom fra G2 til indkøb af materialer, forplejning, transport, forskud til de andre, løn til ham selv, mv. Han arbejdede som murer blandt andet på Y1. De gik nok 10-12-14 mand på pladsen. Han skulle hver uge skrive ned, hvad beløbene gik til, og derefter aflevere en seddel med sine notater til G2. Han lagde sedlen i selskabets postkasse, når han var hjemme. Han betalte udgifterne til byggeriet og trak også sin egen løn ud. Han ved ikke, hvordan de andre ansatte fik løn. Han fik ikke de forskud i størrelsesorden 2.000 - 5.000 kr. tilbage, som han udbetalte til de andre ansatte, men trak dem fra som en udgift. Han var nok den bedste til at få rabatter og i øvrigt den eneste murer på pladsen, så han regner med, at det var derfor, han fik opgaven. Han var den mest erfarne på pladsen.

Om beløbene på 10.000 kr., indsat den 9. oktober 2013, og 20.525 kr., indsat den 18. oktober 2013, har han forklaret, at arbejdet for G4 blev udført af to polakker, han havde kontakt til. Tiltalte kendte indehaveren af det nævnte selskab godt, og denne ville ikke have noget med polakkerne at gøre. De pågældende polakker havde været ansat hos US. Indehaveren af G4 tog kontakt til ham for at få løst en opgave, selskabet ikke havde tid til. Han betalte de to beløb videre til polakkerne kontant. De fik løbende udbetalinger næsten dagligt, og til sidst havde han udbetalt det fulde beløb på 30.525 kr. til dem, så der ikke blev noget tilbage til ham selv.

Han har aldrig modtaget udbytte fra selskabet G1. Indbetalingerne på hans konto fra 30. oktober til 21. december 2012 hidrører fra G2. Han hævede et beløb på sin konto, når han skulle købe materialer. Han betalte kontant og fik derved yderligere rabat. Han afleverede fakturaerne til G2. Fra den 7. januar til den 3. april 2013 fik han også indbetalinger fra G2. Fremgangsmåden med afregning og udtræk af løn til ham selv var den samme for de nævnte beløb, som han har forklaret om i forhold til indbetalingen på 176.000 kr. Der var altid penge nok på kontoen til, at han kunne trække sin løn fra G2 ud.

Indbetalinger på kontoen forud for oktober 2012 er indbetalinger fra kunder, hvor G1 havde entreprisen, og US var underentreprenør. Tiltalte håbede hele tiden, at det ville komme til at gå bedre for US, så tiltalte kunne få sin provision. Provisionen skulle afregnes, når et byggeri var færdigt. Polakkerne manglede altid penge, og derfor blev der under byggerierne udbetalt små kontante beløb til US, som fordelte pengene blandt sine folk. G5 ejer turisthotellet i Y2-by. Selskabet indbetalte den 5. juli 2012 et beløb på 91.812,50 kr., fordi han skulle købe materialer ind til arbejdet, som US udførte.

IS har supplerende forklaret, at SKAT har forsøgt at få fat i de kunder, hvis navne er fremgået af tiltaltes kontoudtog, men ikke alle har ønsket at give oplysninger til SKAT.

Trælasthandlen i Y3-by har solgt varer til G1 G1 havde oparbejdet en større gæld til trælasthandlen i 2010-2011. Det fremgår af sagens materiale, at trælasthandlen har fået transport i et samlet beløb på 320.000 kr. i fakturaer udstedt af G1, så kunden i 2012 skulle betale dele af fakturabeløbet direkte til trælasthandlen. Den, der har udstedt fakturaen, hæfter for momsen uanset transporten. Det fulde fakturabeløb fra G1, som er transporteret til trælasthandlen og til G6, er medtaget som en omsætning i 2012. SKAT har ikke kunnet koble alle firmanavne fra sagens materiale med T, og derfor er indbetalinger fra disse firmaer registreret som honorarer, fordi de pågældende firmaer har oplyst, at det er tiltalte, der har udført arbejdet.

Oplysningerne om tiltaltes samarbejde med polakker kom først frem i byretten, og SKAT har ikke kunnet få nærmere dokumentation herfor. Kontoudtoget viser mange kontanthævninger på runde beløb i banker eller hæveautomater. Det viser også en række betalinger, hvor navnet på butikkerne fremgår, f.eks. fødevarebutikker. Der figurerer dog ingen navne på firmaer, som har kunnet forbindes til køb af byggematerialer eller til byggebranchen i det hele taget. SKAT har kun kunnet få oplysninger om én konto tilhørende tiltalte. Det er selskabet G1, der har udstedt fakturaerne og har den juridiske ret til beløbene, men da beløbene er indsat på tiltaltes konto, må de anses for at være blevet overført til tiltalte som udbytte.

Der er ved beregningen af det unddragne beløb i skat ikke taget højde for betalte erhvervsmæssige udgifter, som er momsbelagte, fordi de pågældende udgifter ikke er dokumenteret på nogen måde i tiltaltes tilfælde. I forhold til momsunddragelsen er der fratrukket 50 % for at tilgodese tiltalte i strafferetlig henseende. SKAT har ingen viden om, hvem der har afholdt de erhvervsmæssige udgifter, men det foreliggende materiale tyder på, at det er kunderne, som har betalt udgifterne via fakturaerne, som selskabet har udstedt. Hvis tiltalte kunne dokumentere afholdelse af egne udgifter, kunne de fradrages i det udloddede beløb, men tiltalte har ikke dokumenteret noget. Indtægten på tiltaltes bankkonto er behandlet som nettoindtægt, fordi kunderne ifølge fakturaerne har betalt for varekøb - i hvert fald delvis. Af indbetalingerne på tiltaltes konto kan det ikke udledes, om der er tale om er omsætning, honorarer eller anden indtægt. SKAT har derved ikke mulighed for at foretage fradrag for erhvervsmæssige betalinger, fordi der ingen dokumentation er.

G1 hæfter som udsteder af fakturaer for den fulde moms og har fradrag herfor, selv om kunden betaler fakturaen til leverandøren af materialer. Da G1 var afmeldt, hæfter tiltalte for momsen.

LH har supplerende forklaret, at han blev ansat hos G2 vist nok i oktober 2012. Han har kendt tiltalte i ca. 15 år, og de har tidligere arbejdet lidt samen på nogle projekter i Tyskland. Da vidnet blev ansat hos G2, kendte han ikke personerne bag firmaet. Han har senere fundet ud af, at man ikke kunne regne med dem, og han og andre ansatte er blevet snydt for deres penge. Han har for nylig haft besøg af politiet og har vist dem den første og eneste lønseddel, han fik fra G2. Han har hørt fra andre ansatte i firmaet, at de også er blevet snydt. Der var 45 andre ansatte, der også kun fik løn én gang. Han har aldrig fået forskud på løn, og han har ikke kendskab til, at andre skulle have fået det af tiltalte. Han mener, at tiltalte er nem at manipulere og narre til at foretage dispositioner for andre. Han forlod G2, fordi han ikke kunne få sine penge. Han og tiltalte var i marts eller april 2013 i Y4-by for at få G2 til at betale deres løntilgodehavende, men de fik ikke noget ud af det. Tiltalte havde ingen penge, så han må have fået penge til materialeindkøb af G2. Han så, at tiltalte havde kontanter med, da han var med tiltalte inde at købe materialer til noget murerarbejde en eller to gange. Han kender ikke til, at tiltalte skulle have haft en ordning med at få udbetalt store beløb, hvoraf han skulle afholde udgifter til materialer og forplejning mv. samt sin egen løn. Han arbejdede ikke altid sammen med tiltalte, mens han var ansat hos G2. Han ved ikke, hvad tiltalte havde af beskæftigelse efter, at vidnet forlod G2.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten er det bevist, at tiltalte har undladt at give meddelelse til SKAT om de beløb, der er anført i forhold 1. Det er endvidere bevist, at han har drevet momspligtig virksomhed i perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2013 og udstedt fakturaer med moms, selv om virksomhedens registrering var inddraget af SKAT den 15. december 2011, hvorved det offentlige blev unddraget moms som angivet i forhold 2.

Tiltalte har deltaget i den daglige ledelse og driften af G1 siden stiftelsen, og han indtrådte som direktør den 1. juli 2011, hvorefter han var den eneste ansatte i selskabet og frem til konkursen og den senere opløsning af selskabet i august 2013. Tiltalte har endvidere ifølge sin egen forklaring tidligere drevet virksomhed i tiden forud for 2006, hvor han gik konkurs. Tiltalte har i gerningsperioden benyttet sin egen private konto til indbetalinger fra selskabets kunder i stedet for den oprindelige firmakonto og derved foretaget en sammenblanding af sine egne midler og selskabets midler, ligesom han er fortsat med at udstede fakturaer i selskabets navn og CVR-nummer, selv om SKAT havde inddraget virksomhedens registrering som momspligtig virksomhed den 15. december 2011. Tiltalte har endvidere først i forbindelse med sagens behandling i byretten givet mundtlige oplysninger til brug for belysning af sagen. Tiltaltes forklaring om sit økonomiske samarbejde med US og G2 er ikke underbygget af skriftlig dokumentation eller på anden vis, og tiltaltes forklaring fremstår på flere punkter ganske usandsynlig, herunder at han skulle have påtaget sig at forestå udbetalinger for en polak ved navn US for en provision på 5 %, som tiltalte alligevel aldrig modtog, fordi han udbetalte alle pengene til US eller dennes ansatte.

Landsretten finder det derfor ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at indbetalingerne på hans private konto i gerningsperioden ikke er at anse som udbytte fra selskabet, og landsretten lægger efter det anførte også til grund, at tiltalte havde forsæt til at unddrage det offentlige både skat og moms i det omfang, der er anført i tiltalen. Landsretten har herved lagt vægt på, at der efter det foreliggende ikke er grundlag for at foretage et skønsmæssigt fradrag på 50 % for erhvervsmæssige udgifter i forhold til den unddragne skat, idet der ikke foreligger nogen form for dokumentation herfor.

Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1 som berigtiget for landsretten og i forhold 2 som sket, herunder at forhold 1 er henført under straffelovens § 289.

Landsretten finder under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb, at straffen skal forhøjes til fængsel i 8 måneder, der gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som anført nedenfor.

Efter anklagemyndighedens påstand, der er i overensstemmelse med praksis, nedsættes tillægsbøden til 900.000 kr. Forvandlingsstraffen forhøjes under hensyn til beløbets størrelse til fængsel i 60 dage.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom ændres, således at fængselsstraffen forhøjes til 8 måneders fængsel, mens bøden nedsættes til 900.000 kr.

Fængselsstraffen gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra denne dom på betingelse af,

Prøvetiden ophører, når længstetiden er udløbet.

Forvandlingsstraffen for bøden forhøjes til fængsel i 60 dage.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.