Dokumentets metadata

Investeringsforening, overflytning til værdipapirfond, udenlandsk forvaltning

Skatterådet bekræftede, at overflytning af afdelinger i en investeringsforening til afdelinger i en værdipapirfond, som administreres i udlandet, ikke udløste ophørsbeskatning af afdelingerne, da afdelingerne fortsat beskattes i Danmark og ikke blev hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som enten minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller som investeringsselskaber. Endelig bekræftede Skatterådet, at overflytningen ikke udløste avanceskat eller udbytteskat hos investorerne. Det var oplyst, at der ikke skete ændringer i afdelingernes aktiver og passiver.

Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at en overflytning af samtlige afdelinger i Investeringsforeningen I til en nyetableret værdipapirfond - Værdipapirfonden I - kan gennemføres uden at afdelingerne ophørsbeskattes?
2. Kan SKAT bekræfte, at afdelingerne efter overflytningen til værdipapirfonden kan videreføre deres hidtidige status som enten minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller som akkumulerende afdelinger (investeringsselskaber)?
3. Kan SKAT bekræfte, at overflytningen ikke udløser udbytte- eller avancebeskatning hos de respektive deltagere (investorer) i de nævnte afdelinger?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Investeringsforeningen I

Investeringsforeningen I er en dansk registreret UCITS investeringsforening, underlagt tilsyn af det danske Finanstilsyn.

Investeringsforeningen er således omfattet af og underlagt den danske lov om investeringsforeninger mv., der bl.a. har implementeret UCITS IV direktivet. Hensigten med UCITS IV direktivet var blandt andet at samordne de nationale lovgivninger, der gælder for institutter for kollektiv investering. UCITS IV direktivet forsøger at fremme grænseoverskridende investeringsaktiviteter.

Foreningen ønsker at udnytte UCITS IV direktivets muligheder for, at et administrationsselskab i et andet EU-medlemsland kan fungere som administrator for en dansk værdipapirfond, se fremstillingen i det følgende. Denne opgavefordeling giver mulighed for en kapitalforvaltning, hvor omkostningerne kan reduceres gennem stordriftsfordele. Herudover opnås en centralisering af assets management og "risk management operations".

Investeringsforeningen I henvender sig til danske bosiddende investorer, og har i dag mange (danske) investorer. Investeringsforeningen har en selvstændig bestyrelse, men har uddelegeret selve administrationen af foreningen til det udenlandske administrationsselskab - I Funds.

Administrationsselskabet - I Funds - er undergivet tilsyn af det udenlandske Finanstilsyn. Selskabet har etableret I Fund DK som en filial her i landet, der blandt andet er ansvarlig for al rapportering til offentlige myndigheder for Investeringsforeningen I. For de administrationsydelser, som filialen yder til Investeringsforeningen I, betaler investeringsforeningen et administrationshonorar. Honoraret, der allokeres til den danske filial (der tillige udgør et skatteretligt fast driftssted), bliver således beskattet i Danmark.

Overflytningen af afdelingerne i Investeringsforeningen I

Overflytningen af samtlige afdelinger i Investeringsforeningen I til den nyoprettede værdipapirfond, Værdipapirfonden I, vil skulle ske efter reglerne i investeringsforeningsloven.

Overflytningen omfatter følgende afdelinger:

(…)

Afdelingerne er økonomiske enheder, der dog er udstyret med en skattemæssig kvalifikation (enten som minimumsbeskattet investeringsinstitut eller som akkumulerende afdeling).

Overflytningen gennemføres ved, at bestyrelsen i Investeringsforeningen I anmoder generalforsamlingen om bemyndigelse til at overflytte afdelingerne til værdipapirfonden. Efter at overførslen er godkendt af Finanstilsynet, ophører den afgivende investeringsforening med at eksistere.

Der vil ikke som en konsekvens af overflytningen ske nogen ændringer af investorsammensætningen eller de investerede aktiver, ligesom de investeringsformål, der gælder for hver af de respektive afdelinger der overflyttes, vil være uændrede efter overflytningen.

Værdipapirfonden vil være uden bestyrelse og generalforsamling.

I Finanstilsynets rapport fra maj 2011 om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området, konkluderede Skatteministeriet, at værdipapirfonde ikke kunne anses som selvstændige skattesubjekter, bl.a. fordi de ikke har selvstændig retsevne.

I Skatteministeriets rapport af 6. november 2015 ("Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer") har Skatteministeriet (bl.a. på baggrund af Kammeradvokatens redegørelse af 5. februar 2015 til Skatteministeriet) foretaget en fornyet vurdering. Resultatet af denne vurdering er, at Skatteministeriet er af den opfattelse, at værdipapirfonde må anses som selvstændige skattesubjekter med egen skattesubjektivitet, se hertil SKAT's Styresignal af 24. februar 2016 (SKM 2016.98.SKAT), hvor det fremgår, at værdipapirfonde skal anses som selvstændige enheder med deres egen skattesubjektivitet.

I Kammeradvokatens nævnte redegørelse af 5. februar 2015, anføres på s. 23 bl.a.:

"Sammenfattende kan det konkluderes, at en værdipapirfond besidder en række karakteristika, der trækker i retning af civilretlig at kvalificere "enheden" som en (relations- og situationsbestemt) selvstændig juridisk enhed - uanset ordlyden af investeringsforeningslovens § 8, stk. 1, og de citerede forarbejders bemærkninger herom.

Der lægges i denne forbindelse afgørende vægt på, at en værdipapirfond har sin egen selvstændige "kasse"…… "Kassen" er omgrænset af - og dermed udskilt fra andre retssubjekter - ved værdipapirfondens retsevne, (indirekte) handleevne og partsevne".

Værdipapirfonden I vil således juridisk blive udstyret med retsevne, handleevne og partsevne og få kvalifikation som en selvstændig skattemæssig enhed, på lige fod med f.eks. aktieselskaber.

Overflytningen af afdelingerne er alene begrundet i ønsket om at opnå stordriftsfordele, samt sikre en mere fleksibel beslutningsstruktur til fordel for investorerne. Da den skattemæssige behandling af afdelingerne og investorerne forventes at bestå uændret efter overflytningen, er overflytningen ikke begrundet af skattemæssige hensyn.

Efter overflytningen administreres værdipapirfonden af administrationsselskabet I Funds. Alle beslutninger om at indgå retshandler vedrørende værdipapirfonden eller dens afdelinger træffes af administrationsselskabets bestyrelse eller direktion på vegne af værdipapirfonden eller dens afdelinger. Værdipapirfonden vil dog selvsagt fortsat være undergivet investeringsforeningslovens beskyttelsespræceptive regler, der også gælder for investeringsforeninger. Investorbeskyttelsen vil således være den samme, og værdipapirfonden vil være undergivet dansk tilsyn (Finanstilsynet). Efter UCITS-direktivet vil værdipapirfonden få det selskabsretlige hjemsted i Danmark.

Investeringsforeninger og SIKAV'er skal registreres i Erhvervsstyrelsen, se § 1, nr. 2 b, i bekendtgørelse nr. 1466 af 25/11 2016, ligesom aktieselskaber og virksomheder, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, se bekendtgørelsens § 1, nr. 1 og nr. 4.

Værdipapirfonden omfattes ligeledes af den nævnte bekendtgørelse, se bekendtgørelsens bilag 2. Registrering af værdipapirfonden skal tillige ske hos Finanstilsynet. På Finanstilsynets hjemmeside kan man se de navne mv. på værdipapirfonde, der er registreret i Finanstilsynet. Værdipapirfonden får, lige som investeringsforeninger, et FT-nr. som er Finanstilsynets ID-nr. på virksomhederne - "et unikt og entydigt nummer, som identificerer virksomheden" - som Finanstilsynet skriver på deres hjemmeside.

Den registrering af værdipapirfonden, der finder sted hos Finanstilsynet, virker som et værktøj for Finanstilsynets arbejde med den løbende overvågning og kontrol og muliggør samtidig offentlighed i forhold til 3. mand (informationerne om de danske værdipapirfonde er tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside). Efter Finanstilsynets oplysninger svarer registreringen fuldt ud til den netop omtalte registrering i Erhvervsstyrelsen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vores anbringender

Det gøres gældende, at samtlige de stillede spørgsmål skal besvares med et "Ja". Til støtte herfor gør vi følgende gældende:

1. Skattepraksis ved overflytning af investeringsforeningsafdelinger

Som tidligere nævnt kan SKAT lægge til grund, at der ikke i forbindelse med overførslen af afdelinger fra Investeringsforeningen I til Værdipapirfonden I vil ske ændringer af investorsammensætningen eller de investerede aktiver.

Det anerkendes i skattepraksis, at i de tilfælde, hvor afdelinger af en investeringsforening overføres til en anden investeringsforening, eventuelt kombineret med ophør af den forening, hvorfra de overførte afdelinger hidrører, ikke har skattemæssige konsekvenser, forudsat at hver afdeling overføres "uberørt" - dvs. uden at der i forbindelse med overførslen sker ændringer af henholdsvis afdelingernes aktiver og passiver og medlemsrettigheder/-tilknytning, jf. TfS 1998, 491.

Den omtalte praksis dækker også de situationer, hvor en investeringsforening overfører afdelingerne til en værdipapirfond. I en afgørelse fra 2016 (SKM2016.190.SR ) har Skatterådet således bekræftet, at en overførsel af samtlige afdelinger af en investeringsforening (afdelingerne var skattemæssigt kvalificeret som minimumsbeskattede investeringsinstitutter) til en værdipapirfond, kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for såvel afdelingerne som medlemmerne af de respektive afdelinger - på trods af, at medlemmerne som en konsekvens af overflytningen ville miste deres hidtidige medlemsrettigheder, idet en værdipapirfond som tidligere omtalt ikke er udstyret med generalforsamling og bestyrelse.

Af en anden (senere) offentliggjort afgørelse (SKM2016.597.SR ) bekræftede Skatterådet:

at en overflytning af 2 (skattemæssigt) akkumulerende afdelinger i 2 kapitalforeninger (omfattet af FAIF-loven) til en investeringsforening (omfattet af UCITS-direktivet) med efterfølgende opløsning af kapitalforeningerne, ikke ville udløse beskatning - hverken på afdelingsniveau eller for investorerne i de pågældende afdelinger,

at afdelingerne efter overflytningen til værdipapirfonden kunne videreføre deres hidtidige status som akkumulerende afdelinger, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og endelig

at der ikke i forbindelse med overflytningen af de to afdelinger ville ske udlodning af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, eller afståelse til det udstedende selskab, omfattet af ligningslovens § 16 B.

Med henvisning til de ovenfor omtalte afgørelser, gøres det gældende, at en overflytning som udgangspunkt kan ske uden uheldige skattemæssige konsekvenser.

2. Værdipapirfondens skattepligt til Danmark

En værdipapirfond som omhandlet, der oprettes i henhold til dansk lovgivning (og som er undergivet dansk tilsyn) kvalificeres skattemæssigt som en selvstændig skattemæssig enhed (hvor skattesubjektiviteten i den konkrete situation er overført til de enkelte afdelinger), se hertil fremstillingen i det indledende afsnit.

De enkelte afdelinger er således underkastet dansk skattepligt.

Værdipapirfonden vil - lige som det aktuelt er tilfældet for Investeringsforeningen I - blive administreret af det udenlandske administrationsselskab. Værdipapirfonden Is bestyrelse vil være identisk med bestyrelsen for administrationsselskabet, modsat Investeringsforeningen I, der har en selvstændig dansk hjemmehørende bestyrelse. Den daglige administration, der i dag varetages af den danske filial af det udenlandske administrationsselskab, vil fortsætte uændret efter overflytningen af afdelingerne til værdipapirfonden.

Vores anbringender

SKAT kan lægge til grund, at værdipapirfonden ikke i udlandet vil blive omfattet af skattepligt på grund af domicil, registrering eller andre tilknytningsforhold. Værdipapirfonden vil således ikke kunne (eller skulle) registreres i udlandet.

Vi gør gældende,

at skattepligten til Danmark for så vidt angår de danske investeringsforeningsafdelinger ikke ophører som en konsekvens af, at afdelingerne overflyttes til den danske værdipapirfond, selv om værdipapirfondens centrale ledelsesorgan (bestyrelsen for I Funds) formelt set har sæde i udlandet. Overflytningen medfører derfor ikke, at afdelingerne undergives ophørsbeskatning, som fastsat i selskabsskattelovens § 5, stk. 5 og 7.

Vi henviser herved til:

at der ikke opstår dobbelt domicil i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand, da fonden ikke er omfattet af skattepligt i udlandet, og at Danmark derfor ikke er afskåret fra at udøve beskatningsretten,

at værdipapirfonden med henvisning til sin registrering hos det danske finanstilsyn vil være undergivet dansk beskatningsret, samt at skattepligten her til landet for de enkelte afdelinger derfor ikke ophører efter interne (danske) regler (med en deraf følgende ophørsbeskatning, se selskabsskattelovens § 5, stk. 5 og 7), jf. omtalen nedenfor af selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Selv om det efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, antages, at sædet for ledelsen måtte være hos det udenlandsk administrationsselskab, vil afdelingerne qua en registrering af værdipapirfonden i Finanstilsynet således bevare deres fulde skattepligt til Danmark.

Vores anbringende bestyrkes yderligere af, at værdipapirfonden vil være tilknyttet den danske filial af administrationsselskabet via administrationen af afdelingerne. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at den danske filial også fremadrettet vil blive beskattet af administrationshonoraret, og at filialen - via sin dansk bosiddende filialbestyrer - de facto vil stå for den daglige ledelse af den danske værdipapirfond.

***

Reglerne om ledelsens sæde

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, 1. pkt., at selskaber og foreninger m.v., omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet.

Reglerne om ledelsens sæde blev indført med lov nr. 312 af 17/5 1995 (L 35 - 1994/95). De foreliggende fortolkningsbidrag til forståelsen af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, findes - ud over i bemærkningerne til loven - i afsnit 2.2.1. i Cirkulære om international beskatning (cirkulære nr. 82 af 29/5 1997) samt i den foreliggende skattepraksis. Desuden henvises til Den Juridiske Vejledning 2016 afsnit C.D.1.1.1.3 .

Det fremgår blandt andet af det omtalte cirkulære, at afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, blev ændret ved lov nr. 1254 af 8. december 2012, således at selskaber og foreninger, omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2 - 6, anses for hjemmehørende og dermed fuldt skattepligtige til Danmark, hvis de enten er registreret i Danmark eller har ledelsens sæde i Danmark, jf. ovenfor.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, anføres følgende (den foretagne understregning fremgår ikke af bemærkningerne):

"Til nr. 1:

Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, medfører en ændring af, hvornår danske selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2-6, bliver fuldt skattepligtige til Danmark.

Forslaget betyder, at der fremover vil være to måder, hvorefter de nævnte selskaber og foreninger m.v. bliver omfattet af den fulde danske skattepligt. Den fulde skattepligt indtræder for selskaberne og foreningerne m.v., hvis de er registreret i Danmark, eller hvis de har ledelsens sæde i Danmark.

De nævnte selskaber og foreninger m.v. vil typisk være registreret i det centrale virksomhedsregister i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder bl.a. med det formål at opnå retsevne. Skattepligten vil fremover indtræde på det tidspunkt, der er sket registrering.

Med forslaget er der fuld skattepligt, når selskaber og foreninger m.v. er registreret i Danmark, og denne beskatning frafaldes alene, hvis de har dobbeltdomicil, og Danmark i henhold til en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke har denne beskatningsret.

Der er udover det foreslåede ikke ændret i øvrigt i rækkevidden af selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Det gælder således fortsat, at selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2-6, og som er registreret i udlandet, men har ledelsens sæde i Danmark, vil være fuldt skattepligtige til Danmark".

Som omtalt i det indledende afsnit foran vil der blive tale om en registrering af værdipapirfonden. Derved må kravet om registrering af værdipapirfonden her i landet anses for opfyldt.

Kammeradvokatens fortolkning af betydningen af ledelsens sæde for et dansk administrationsselskab og en udenlandsk værdipapirfond

Kammeradvokaten har den 5. februar 2015 udarbejdet en redegørelse til Skatteministeriet om den skattemæssige behandling af værdipapirfonde og disses investorer.

I redegørelsens pkt. 6.2. gennemgår Kammeradvokaten udenlandske værdipapirfondes skattepligt her til landet, hvor skattepligten opstår ved, at det danske investeringsforvaltningsselskab administrerer udenlandske værdipapirfonde (UCITS). Spørgsmålet er her, om den udenlandske værdipapirfond vil blive skattepligtig til Danmark efter kriteriet om ledelsens sæde efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, jf. ovenfor.

Kammeradvokaten konkluderer følgende:

"Henset til, at værdipapirfonden i sig selv ikke besidder ledelsesorganer, hvorfor det er forudsat, at alle dispositioner træffes af investeringsforvaltningsselskabet eller af administrationsselskabet, må det umiddelbart lægges til grund, at en udenlandsk værdipapirfond, der er administreret af et dansk investeringsforvaltningsselskab, anses for hjemmehørende i Danmark".

Kammeradvokatens vurdering er baseret på et tænkt eksempel, hvor der f.eks. ikke er taget hensyn til det pågældende udlands internretlige regler, sammenholdt med eventuelle indgåede dobbeltbeskatningsaftaler, eller hvorvidt der er sket registrering af værdipapirfonden i udlandet.

Under alle omstændigheder besvarer Kammeradvokatens redegørelse ikke spørgsmålet om eventuelt ophør af skattepligt for den pågældende udenlandske værdipapirfond. Kammeradvokatens udtalelse kan alene tages til indtægt for et helt overordnet synspunkt om, at man i Danmark - muligvis - vil statuere skattepligt her til landet for en udenlandsk værdipapirfond, grundet reglerne om ledelsens sæde. Det kan ikke herfra sluttes analogt til, at skattepligten for en dansk værdipapirfond automatisk ophører, når fonden administreres af et udenlandsk administrationsselskab.

Sammenfatning af spørgsmålet om bevarelse af skattepligt til Danmark

I vores gennemgang ovenfor har vi lagt vægt på følgende forhold:

1) Overflytning fra en investeringsforening til en værdipapirfond kan som udgangspunkt ske uden skattemæssige konsekvenser for investorerne eller de enkelte afdelinger, jf. blandt andet SKM2016.190.SR .

2) Værdipapirfonden I oprettes i henhold til dansk lovgivning og er undergivet dansk tilsyn og er regulatorisk hjemmehørende i Danmark.

3) Værdipapirfonden I vil (dagligt) blive administreret af den danske filial af I Funds.

4) Der sker registrering af værdipapirfonden i Finanstilsynet på lige fod med den registrering, der f.eks. finder sted for erhvervsdrivende virksomheder under lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

5) Værdipapirfonden vil ikke være skattepligtig til udlandet.

6) De enkelte afdelinger er skattepligtige her til landet.

Skattepligten til Danmark ophører således ikke, selv om afdelingerne administreres af det udenlandske administrationsselskab, henset til de nævnte forhold, herunder at værdipapirfonden er en dansk enhed, der er undergivet danske regler og dansk tilsyn, samt at værdipapirfonden er registreret og undergivet tilsyn her i landet (hos Finanstilsynet).

Sammenfattende er det således vores vurdering, at såvel afdelingernes som investorernes skattepligt ikke påvirkes af overflytningen, herunder at værdipapirfonden administreres af det udenlandske administrationsselskab.

Det bemærkes i øvrigt, at såfremt det antages, at skattepligten til Danmark måtte ophøre, hvilket vi som nævnt bestrider, vil der opstå et "tomrum" i beskatningen, når det samtidig lægges til grund, at udlandet ikke "overtager" skattepligten. Værdipapirfonden vil i så fald ikke være skattemæssigt hjemmehørende nogen steder, hvilket dels vil medføre, at værdipapirfonden ikke kan få udstedt nogen hjemstedserklæring til brug for tilbagesøgning af udbytteskatter, dels at værdipapirfonden ikke vil være forpligtet til at indeholde udbytteskatter af det udbytte, der udbetales fra fonden.

Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvist skal vi præcisere,

a) at alle afdelinger i investeringsforeningen er ejet af en bred kreds af investorer, som ikke har et interessefællesskab.

b) at overflytningen ikke er båret af et hensyn om at opnå økonomiske fordele eller spare skat. Overflytningen er alene begrundet i ønsket om at opnå stordriftsfordele, samt sikre en mere fleksibel beslutningsstruktur til fordel for investorerne.

c) at overflytningen ikke medfører, at der sker nogen forskydning af værdierne mellem investorerne indbyrdes. Investorerne i afdelingerne bevarer således efter overflytningen de samme rettigheder, som før overflytningen.

SKATS indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en overflytning af samtlige afdelinger i Investeringsforeningen I til en nyetableret værdipapirfond - Værdipapirfonden I - kan gennemføres uden at afdelingerne ophørsbeskattes.

Begrundelse

I henhold til selskabsskattelovens § 5, stk. 5, skal der ske ophørsbeskatning af et selskab mv., som er skattepligtigt til Danmark, hvis selskabet mv. ophører med at være skattepligtig til Danmark eller hvis et selskab mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet.

Det er oplyst, at Investeringsforeningen I har en selvstændig bestyrelse, men har uddelegeret selve administrationen af foreningen til det udenlandske administrationsselskab - I Funds.

Værdipapirfonden vil - lige som det aktuelt er tilfældet for Investeringsforeningen I - blive administreret af det udenlandske administrationsselskab (I Funds). Værdipapirfonden Is bestyrelse vil være identisk med bestyrelsen for administrationsselskabet, modsat Investeringsforeningen I, der har en selvstændig dansk hjemmehørende bestyrelse.

Den daglige administration, der i dag varetages af den danske filial af det udenlandske administrationsselskab, vil fortsætte uændret efter overflytningen af afdelingerne til værdipapirfonden.

Efter det oplyste beskattes afdelingerne i investeringsforeningen i Danmark.

SKAT skal lægge til grund, at afdelingerne i værdipapirfonden ikke i det pågældende udland vil blive omfattet af skattepligt på grund af domicil, registrering eller andre tilknytningsforhold.

Værdipapirfonden vil blive registreret i Danmark.

I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, anses selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, for at være hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet.

Afdelingerne i investeringsforeningen vil efter at de overflyttes til afdelinger i en værdipapirfond, fortsat være skattepligtige i Danmark, da de vil være registreret i Danmark og afdelingerne i værdipapirfonden ikke bliver hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Afdelingerne skal derfor ikke ophørsbeskattes, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at afdelingerne efter overflytningen til værdipapirfonden kan videreføre deres hidtidige status som enten minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller som akkumulerende afdelinger (investeringsselskaber).

Begrundelse

Det forudsættes ved besvarelsen, at alle afdelingerne efter overflytningen til en udenlandsk værdipapirfond, som besvaret under spørgsmål 1, fortsat er fuldt skattepligtige til Danmark.

Afdelingen er allerede minimumsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 C

I SKM2016.190.SR bekræftede Skatterådet, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 C, stk. 10.

Hvis en afdeling i investeringsforeningen allerede er minimumsbeskattet, og overflyttes til en udenlandsk værdipapirfond, som opfylder betingelserne for fortsat at være minimumsbeskattet, og afdelingen fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, finder SKAT at afdelingen fortsat kan være minimumsbeskattet. Det er dog en forudsætning, at afdelingen i værdipapirfonden opfylder betingelserne i ligningslovens § 16 C, stk. 10.

Afdelingerne er allerede beskattet som investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19

Investeringsforeninger, som ikke har valgt at være minimumsbeskattede eller kontoførende, er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 4.

Værdipapirfonde er ligeledes investeringsselskaber, medmindre de har valgt at være minimumsbeskattede.

Hvis en afdeling i investeringsforeningen allerede er et investeringsselskab, og der ikke sker andre ændringer end at enheden overgår til at blive en værdipapirfond, og afdelingen fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, finder SKAT at afdelingen fortsat kan beskattes som et investeringsselskab.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at overflytningen ikke udløser udbytte- eller avancebeskatning hos de respektive deltagere (investorer) i de nævnte afdelinger.

Begrundelse

Det forudsættes ved besvarelsen, at de afdelinger der er minimumsbeskattede i investeringsforeningen overgår til at være minimumsbeskattede afdelinger i en værdipapirfond, og at de afdelinger der er investeringsselskaber i investeringsforeningen overgår til at være afdelinger, der beskattes som investeringsselskaber i værdipapirfonden.

Det fremgår af investeringsforeningsloven, at en afdeling i en investeringsforening kan overflyttes til en afdeling i en værdipapirfond.

En investeringsforening har vedtægter og medlemmerne (investorerne) har stemmeret.

I en værdipapirfond har investorerne ikke stemmeret.

Ved overflytning af en afdeling i en investeringsforening til en afdeling i en værdipapirfond, er det investorerne i den afdeling som overflyttes, der træffer beslutning om overflytningen.

I SKM2016.190.SR fandt Skatterådet, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver.

SKAT finder, at overflytningen af en minimumsbeskattet afdeling i en investeringsforening til en minimumsbeskattet afdeling i en værdipapirfond, ikke kan sidestilles med ændring af vedtægterne i et selskab eller ophør af et selskab. Situationen må derimod sidestilles med overflytning af en afdeling fra en investeringsforening til en anden investeringsforening. SKAT finder derfor, at den beskrevne ændring ikke vil have nogen skattemæssig betydning på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger.

Det må gælde uanset at overflytningen, som i den konkrete situation, sker til afdelinger i en værdipapirfond, som administreres af et udenlandsk forvaltningsselskab, når afdelingerne fortsat forbliver fuldt skattepligtige til Danmark, og ikke beskattes i udlandet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

5 c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C , hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

(…)

Stk. 6. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening mv., som er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.

(…)

Selskabsskattelovens § 3

Undtaget fra skattepligten er:

(…)

19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 , bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct., medmindre der er tale om udbytte af investeringsselskabets egne aktier. 2. pkt. omfatter ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C , der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, og udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C , eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1 , ved afståelse af aktier eller andele i et selskab beskattes med 15 pct. 4. pkt. omfatter ikke afståelsessummer ved afståelse af investeringsbeviser i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C , der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, samt afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og 5. pkt. må investeringsinstituttet, investeringsselskabet eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets eller selskabets administration.

Selskabsskattelovens § 5

Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.

Stk. 2. Udløber det sædvanlige indkomstår for et selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.

Stk. 3. Likvidator eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter opløsningen overgangen eller undtagelsen, jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen for det nærmest forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for anmeldelsen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder den eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen, medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Bøderne tilfalder statskassen.

(…)

Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening mv. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 og ligningslovens § 16 A, stk. 3 , nr. 1, tilsvarende anvendelse. Skattebetalingen efter 1. pkt. for en fysisk person, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3 , nr. 1, litra c, nedsættes, i det omfang den fysiske person har betalt skat af gevinst og tab på aktierne i selskabet som følge af aktieavancebeskatningslovens §§ 38 og 39 A.

(…)

Stk. 7. Hvis et selskab eller en forening mv. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

(…)

Investeringsforeningslovens § 6

Investeringsforeninger er selvadministrerende foreninger. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er investor i foreningen.

Stk. 2. Investeringsforeninger skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 3. Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

(…)

Investeringsforeningslovens § 8

Værdipapirfonde skal bestå af en eller flere afdelinger, der er særskilte økonomiske enheder. Værdipapirfonde og disses afdelinger er ikke selvstændige juridiske personer. Værdipapirfonde kan alene etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed , eller administrationsselskaber. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en værdipapirfond, er investor i værdipapirfonden.

Stk. 2. Hver afdeling i en værdipapirfond er baseret på en bestemt del af aktiverne efter fondsbestemmelsernes regler herom.

Stk. 3. Hver afdeling i en værdipapirfond hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 4. I det omfang denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov pålægger værdipapirfonde eller disses afdelinger pligter, påhviler pligten det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrerer fonden.

(…)

Stk. 6. En investor i en afdeling hæfter ikke personligt for værdipapirfondens eller afdelingens forpligtelser. Investoren hæfter alene med sit indskud.

Stk. 7. Alle investorer i en værdipapirfond skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i værdipapirfonden. Alle investorer i en afdeling skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, jf. § 18, og udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon), jf. § 21, nr. 8.

Investeringsforeningslovens § 131

Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den investeringsforening eller SIKAV, hvor afdelingen overflyttes fra, af generalforsamlingen.

Stk. 2. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den investeringsforening eller SIKAV, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen.

Stk. 3. For værdipapirfonde træffes beslutning om overflytning af en afdeling af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond.

Stk. 4. En beslutning om overflytning af en afdeling skal angive tidspunktet og en begrundelse for overflytningen.

Investeringsforeningslovens § 132

Bestyrelsen i den afgivende og den modtagende investeringsforening eller SIKAV og bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivende og modtagende værdipapirfond, skal, efter at overflytningen er blevet besluttet, sende anmodning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet.

Stk. 2. Anmodningen skal være vedlagt

1. dokumentation for, at beslutning om overflytning er truffet, og
2. en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening eller SIKAV eller fra bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivende værdipapirfond, om, at afdelingen har betalt sin del af de fællesomkostninger, der vedrører den afgivende forening, SIKAV eller værdipapirfond.

Forarbejder

Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 blev der indsat følgende ordlyd i selskabsskattelovens § 5, stk. 5:

"Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse."

Af lovforslaget fremgik følgende:

Ved lovforslaget indføres en generel avancebeskatning for selskaber og foreninger m.v. i forbindelse med ophør af fuld skattepligt.

For selskabers m.v. vedkommende aktualiseres avancebeskatningen ved ophør af fuld skattepligt bl.a. af indførelsen af ledelsens sæde som kriterium for fuld skattepligt. Som følge af denne ændring opstår muligheden for, at et selskab ophører med at være fuldt skattepligtigt, uden at der er tale om likvidation eller fusion.

Den generelle avancebeskatning gennemføres ved at aktiver og passiver, der ikke efter ophør af fuld skattepligt er omfattet af dansk beskatningsret, anses for at være solgt til markedsværdi. Herved udløses der beskatning i henhold til de almindelige regler om beskatning af avancer og genvundne af- og nedskrivninger.

Praksis

Den juridiske vejledning 2017-1 C.B.4.1 Forskellige typer investeringsselskaber, investeringsforeninger og SIKAV'er

(…)

Beskatningen af både investeringsselskabet eller investeringsforeningen mv., og deltagerne i investeringsselskabet eller investeringsforeningen mv. afhænger af, hvilken type investeringsforening mv. der er tale om.

(…)

Investeringsforeninger er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Når dette er tilfældet, behandles hver afdeling skattemæssigt som en selvstændig forening.

(…)

Den juridiske vejledning 2017-1 C.D.1.1.1.2 Generel betingelse om "hjemmehørende her i landet"

(…)

Dette afsnit beskriver den generelle betingelse om, at de selskaber og foreninger mv., der er nævnt i SEL § 1 , stk. 1, skal være hjemmehørende her i landet.

(…)

Hjemmehørende her i landet

Fortolkningen af ordet hjemmehørende giver ikke vanskeligheder vedrørende indregistrerede aktie- og anpartsselskaber, da det er en betingelse for indregistreringen i Erhvervsstyrelsen, at selskabet angiver sit hjemsted her i Danmark. Det samme må antages at gælde for et SMBA selskab, idet Skatterådet i SKM2010.820.SR , fandt at selskabet, der var registreret i Det Centrale Virksomhedsregister fortsat var fuldt skattepligtigt til Danmark, selv om direktionen var flyttet til udlandet. Det skal dog bemærkes, at Skatterådet i det bindende svar ikke har taget stilling til om selskabet var hjemhørende her i landet. I klagesagen SKM2012.177.LSR , var det Landsskatterettens opfattelse, at selskabet derimod var begrænset skattepligtig som følge af fast driftssted her i landet.

Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 blev denne praksis ændret, således at alle selskaber og foreninger der er omfattet af fuld dansk skattepligt, hvis de enten er registreret eller har ledelsens sæde her i landet. Lovens forarbejder henviser netop til SKM.2012.177.LSR.

For de øvrige i bestemmelsen nævnte sammenslutninger mv. er det derimod af betydning, hvad der skal forstås ved hjemmehørende, bl.a. for at afgrænse dem fra de i SEL § 2 , omhandlede begrænset skattepligtige selskaber og foreninger, se afsnit C.D.1.2 .

(…)

Den juridiske vejledning 2017-1 C.D.10.4.10.1 Introduktion til reglerne om opløsning og ophør af skattepligt

(…)

Beskrivelse af reglerne

I forbindelse med opløsning og ophør af skattepligt fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Se SEL § 5, stk. 1.

Likvidator eller selskabets ledelse skal indsende en anmeldelse til SKAT, der skal indeholde en opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Anmeldelsesfristen er som udgangspunkt en måned fra opløsningen mv. Se SEL § 5, stk. 3, 1. pkt.

(…)

Den juridiske vejledning 2017-1 C.D.1.1.3 Andre selskaber

(…)

Afsnittet beskriver hvilke skattesubjekter, der er skattepligtige efter SEL § 1 , stk. 1, nr. 2.

(…)

Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1 , stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1 , stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1 , stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

(…)

Bemærk

Fuld skattepligt kan således bestå enten på baggrund af:

• Indregistrering her i landet, eller
• Ledelsen har sæde her i landet.

(…)

Den juridiske vejledning 2017-1 C.D.1.1.1.5 Retsvirkninger af at selskabet er hjemmehørende her i landet

(…)

Retsvirkninger

Selskaber, der er hjemmehørende i Danmark ifølge SEL § 1 , stk. 6, anses som indenlandske selskaber og er fuldt skattepligtige efter SEL § 1 , stk. 1, nr. 2-6.

Selskabernes indkomstopgørelse og skatteberegning sker på samme måde, som for andre selskaber og foreninger omfattet af SEL § 1 , stk. 1, nr. 2-6. Dette gælder i forhold til den øvrige skattelovgivning, medmindre andet fremgår af den pågældende bestemmelse, ligesom det gælder i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Dette betyder fx, at disse selskaber anses for indenlandske i forhold til SEL § 13 , vedrørende den skattemæssige behandling af modtaget udbytte. Udbetaling af udbytte fra disse selskaber kan være begrænset skattepligtigt for modtageren, hvis denne er en person, se KSL § 2 , stk. 1, litra f, eller hvis modtageren er et selskab eller en forening mv., se SEL § 2 , stk. 1, litra c. Endelig påhviler der også disse selskaber pligt til at indeholde skat af udbytter, se KSL § 65 .

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 C

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst efter reglerne i stk. 3-8.

(…)

Stk. 10. Valget i stk. 1 af skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning skal være truffet inden det første af instituttets indkomstår, som valget gælder for. I et nyoprettet investeringsinstitut skal valget være truffet i forbindelse med oprettelsen, hvis det skal gælde fra instituttets første indkomstår. Valget har alene virkning for indkomstår, der påbegyndes, efter at meddelelse om valget er indsendt til told- og skatteforvaltningen. For nyoprettede investeringsinstitutter, jf. 2. pkt., kan valget dog have tidligere virkning, hvis meddelelse indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter oprettelsen, dog senest inden udløbet af det første af instituttets indkomstår, som valget skal gælde for. Investeringsinstituttet skal inden for samme tidsfrist som angivet i 3. og 4. pkt. indsende meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvorvidt instituttet er aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21 , eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22 .

(…)

Stk. 12. Hvis meddelelse efter stk. 10 eller oplysninger efter stk. 11 ikke indsendes rettidigt, beskattes deltagerne af gevinst og tab på beviser i investeringsinstituttet, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for den manglende rettidige indsendelse af oplysninger og de derefter følgende 4 indkomstår, efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 . 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsindkomst m.v. og sammensætningen heraf til deltagernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A , og depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11 B , således at disse kan indsende rettidig indberetning. Hvis der fra investeringsinstituttet mangler rettidige og korrekte oplysninger for flere på hinanden følgende år, fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens § 19 fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med det fjerde år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1. Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF , jf. bilag 1.
2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2 , og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

(…)

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C . Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

(…)

Forarbejder

Af bemærkninger til Ligningslovens § 16 C, stk. 10, som blev fastsat ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 (LF 95 2011/1) fremgår følgende

Det foreslåede stk. 10 i ligningslovens § 16 C fastsætter inden for hvilke frister, investeringsinstituttet skal træffe valget om, at investeringsinstituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Bestemmelsen er en justeret udgave af den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 10, 1.- 4. pkt.

Kravet om, at oplysning om valget skal indsendes til SKAT senest den 31. december i det første år, som valget skal gælde for, foreslås ændret, således at der skal gives meddelelse til SKAT inden udløbet af det indkomstår, der ligger forud for første indkomstår (instituttets), som valget skal gælde for. Datoen den 31. december er ændret under hensyntagen til, at ligningslovens § 16 C med lovforslaget ikke er forbeholdt investeringsforeninger, hvorfor der bør tages højde for, at indkomståret ikke nødvendigvis svarer til kalenderåret. I og med at investeringsinstituttet skal træffe sit valg i året før det første indkomstår, valget skal gælde for, bør meddelelse herom også indsendes til SKAT, før den valgte skattemæssige status skal have virkning. For nyoprettede investeringsinstitutter foreslås også en opstramning af fristen, således at meddelelse skal indsendes senest 3 måneder efter oprettelse, dog altid senest inden udløbet af det indkomstår, som valget skal gælde for første gang. Der foreslås yderligere indsat en regel om, at investeringsinstituttet inden for de samme frister, som gælder for meddelelse om valget, skal give meddelelse om, hvorvidt investeringsinstituttet er aktiebaseret eller obligationsbaseret.

Praksis

SKM2016.597.SR

Skatterådet bekræftede, at overflytning af 2 afdelinger i 2 kapitalforeninger til en investeringsforening med efterfølgende opløsning af kapitalforeningerne ikke udløste beskatning - hverken på afdelingsniveau eller for investorerne i de pågældende afdelinger.

Skatterådet bekræftede endvidere, at der ikke i forbindelse med overflytningen ansås at ske udlodning af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, eller afståelse til det udstedende selskab, omfattet af ligningslovens § 16 B.

Skatterådet bekræftede endeligt, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres status som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

SKM2016.190.SR

Skatterådet bekræftede, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 C, stk. 10.

TfS 1998, 491

Overførsel af en investeringsforeningsafdeling til en specialforening indebar ikke en skatteretlig spaltning. Ligningsrådets tilladelse var derfor ufornøden.

Den juridiske vejledning 2017-1 C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

(…)

Ny praksis

SKAT har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter.

Værdipapirfonde er den danske betegnelse for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der benævnes investeringsfonde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (herefter UCITS IV-direktivet).

Det følger af den civilretlige lovgivning, at UCITS etableret som værdipapirfonde ikke kan anses for selvstændige juridiske personer, jf. investeringsforeningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt. SKAT har som følge af den civilretlige kvalifikation af værdipapirfonde hidtil antaget, at værdipapirfonde tillige er skattemæssigt transparente enheder.

Der skal efter SKATs opfattelse foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, se Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.3 . Listen er ikke udtømmende.

SKAT finder på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det er herefter SKATs opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. SKAT bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c.

(…)

Derudover vil der for danske investorer skulle ske beskatning efter reglerne i ABL § 19 af investeringer i en udenlandsk værdipapirfond, der er et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2016.6.SR , med mindre der er tale om et minimumsbeskattet investeringsinstitut.

Endvidere er det SKATs opfattelse, at værdipapirfonde, der er selvstændige skattesubjekter, som udgangspunkt vil få ledelsens sæde i Danmark, hvis de administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. SEL § 1, stk. 6. Dette er en følge af, at en værdipapirfond ikke selv har ledelsesorganer, og at alle dispositioner derfor træffes af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

Praksisændringen vedrørende værdipapirfonde, der anses for selvstændige skattesubjekter, finder anvendelse fra datoen for Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM 2016.6.SR. Dette gælder alene, såfremt der er tale om en ændring i begunstigende retning. I disse tilfælde anses overgang efter ABL § 33, stk. 7, for at være sket pr. 15. december 2015. Hvis der er tale om en ændring i bebyrdende retning, har ændringen virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af dette styresignal. I disse tilfælde anses overgang efter ABL § 33, stk. 7, for at være sket på datoen for offentliggørelse af styresignalet. Styresignalet blev offentliggjort den 24. februar 2016.

For så vidt angår udenlandsk registrerede værdipapirfonde, der fremover får ledelsens sæde i Danmark, som følge af at disse administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, får ændringen virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af styresignalet. Styresignalet blev offentliggjort den 24. februar 2016.

Bemærk

SKAT finder, at det har afgørende betydning, at værdipapirfonde har et managementselskab, der agerer på vegne af alle investorer, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

C.D.1.1.10.8.2 Hvordan beskattes en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning?

(…)

Overflytning af afdelinger

SKAT finder, at hvis en afdeling i en investeringsforening med minimumsbeskatning overflyttes til en anden investeringsforening, uden at der i øvrigt sker ændringer i afdelingen, har overflytningen ingen skattemæssige konsekvenser.

I SKM2016.190.SR bekræftede Skatterådet, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i LL § 16 C, stk. 10.

(…)

Den juridiske vejledning 2017-1 C.D.1.1.10.8.3 Hvornår skal det besluttes, at foreningen skal være min minimumsbeskattet?

(…)

Regel

I en nystiftet forening skal valget træffes i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde for det første år.

I andre tilfælde skal valget om at være en forening med minimumsbeskatning træffes inden det første år, som valget gælder for. Det skyldes, at valget allerede fra begyndelsen af året har betydning for den skat, der opstår ved en deltagers salg. Se LL § 16 C, stk. 10.

Oplysning om valget skal indsendes til SKAT inden det indkomstår, som valget gælder for. For nyoprettede foreninger kan valget have tidligere virkning, hvis oplysningen sendes til SKAT senest 3 måneder efter oprettelsen, dog senest inden udløbet af det første indkomstår, som valget skal gælde for. Se LL § 16 C, stk. 10.

Foreningen skal inden for samme frister meddele SKAT, om den er aktiebaseret eller obligationsbaseret. Se LL § 16 C, stk. 10.

For eksisterende foreninger fremgår det af foreningens registrering hos SKAT, at den er minimumsbeskattet. Der er derfor ikke behov for, at en eksisterende forening med minimumsbeskatning indsender besked til SKAT om, at den har valgt fortsat at blive beskattet som minimumsbeskattet forening. Dette forudsættes, medmindre foreningen beslutter sig for noget andet. Hvis registreringen er fejlagtig i forhold til foreningens vedtægter, lægges der vægt på, hvordan registreringen burde være. Tilsvarende gælder spørgsmålet, om foreningen fortsætter som aktiebaseret.

(…)

Den juridiske vejledning 2017-1 C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

(…)

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

(…)

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 30

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Aktieavancebeskatningslovens § 33

Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1 , nr. 5 a, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C , eller et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status, uden at selskabet m.v. opløses, skal deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog § 23, stk. 8. Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskabet m.v. efter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når et selskab omfattet af selskabsskattelovens øvrige skattepligtsbestemmelser skifter skattemæssig status til et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1 , nr. 19.

Stk. 3. Følgende skattemæssige statusskift medfører ikke, at deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen:

1. Hvis et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning skifter skattemæssig status til et investeringsselskab eller et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.
2. Hvis et investeringsselskab skifter skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Stk. 4. Handelsværdien af investeringsbeviser som nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af udlodninger m.m., der efter begyndelsen af første år med ny status udredes af indkomsten i sidste år med gammel status. I investeringsinstitutter med minimumsbeskatning som nævnt i stk. 1 udgør fradrag for udlodningen m.m. dog altid mindst minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C.

Stk. 5. I det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, omfattes af § 19, jf. stk. 2, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning foretaget efter statusskifte, i det omfang den vedrører tiden før statusskiftet. På tilsvarende måde nedsættes anskaffelsessummen af andele, når et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status. Ved statusskifte fra investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C , til investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med minimumsindkomsten.

Stk. 6. Aktier, der tilhører en investeringsforening eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der skifter skattemæssig status efter stk. 1, således at deltagerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som statusskiftet har virkning fra.

Stk. 7. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1 , nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf. § 19, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.

Stk. 8. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som deltagere i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C , eller som medlemmer af en kontoførende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1 , nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier.

Praksis

SKM2016.597.SR

Skatterådet bekræftede, at overflytning af 2 afdelinger i 2 kapitalforeninger til en investeringsforening med efterfølgende opløsning af kapitalforeningerne ikke udløste beskatning - hverken på afdelingsniveau eller for investorerne i de pågældende afdelinger.

Skatterådet bekræftede endvidere, at der ikke i forbindelse med overflytningen ansås at ske udlodning af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, eller afståelse til det udstedende selskab, omfattet af ligningslovens § 16 B.

Skatterådet bekræftede endeligt, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres status som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

SKM2016.190.SR

Skatterådet bekræftede, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i LL § 16 C, stk. 10.

TfS 1998, 491

Overførsel af en investeringsforeningsafdeling til en specialforening indebar ikke en skatteretlig spaltning. Ligningsrådets tilladelse var derfor ufornøden.