Dokumentets metadata

Erhvervsbeskatning - udlejning af aktiver

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at man som udlejer (privatperson) kunne udleje sine egne armbåndsure via spørgers hjemmeside uden beskatning af den indtægt, man oppebar som udlejer.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at man som udlejer (urforhandler) kunne udleje sine egne/virksomhedens armbåndsure spørgers hjemmeside uden beskatning af den indtægt, man oppebar som udlejer

Spørgsmål:

1. Kan man som udlejer (privatperson) udleje sine egne armbåndsure via spørgers hjemmeside uden beskatning af den indtægt, man oppebærer som udlejer

2. Kan man som udlejer (urforhandler) udleje sine egne/virksomhedens armbåndsure via spørgers hjemmeside uden beskatning af den indtægt, man oppebærer som udlejer?

Svar:

1. Nej

2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers virksomhed er et nyt leje- og udlejningskoncept inspireret af deleøkonomiens mange forretningskoncepter.

På hjemmesiden kan man som både privatperson og urforhandler annoncere sit/sine armbåndsure til udlejning til privatpersoner i Danmark. Tilsvarende kan man altså som privatperson i Danmark leje et armbåndsur i en kortere eller længere periode - f.eks. 2 uger, 4 uger, 6 uger eller længere.

Spørger kommer som virksomhed og online deletjeneste udelukkende til at beskæftige sig med formidlingen af kontakt mellem udlejer og lejer samt formidling af lejebetaling. Platformen og selve forretningsmodellen skal ses som værende primært en formidlingstjeneste mellem lejer og udlejer samt en facilitator for de faktiske udlejningsforhold.

Det vil sige, at selve lejeforholdet sker i en aftale mellem enten A) privatperson og privatperson eller B) urforhandler og privatperson. Således vil spørger altså ikke have direkte del i eller ansvar for selve urene (disse er ejet af udlejerne selv - dog under lejeforholdet forsikret under spørgers forsikringsaftale med etableret forsikringsselskab) Ligeledes vil udlevering/tilbagelevering foregå efter direkte aftale mellem udlejer og lejer.

På nuværende tidspunkt er der ingen planer om, at der skal udveksles kontrakter mellem lejer og udlejer. Der vil være anført tydeligt og tilgængeligt på spørgers hjemmeside en række leje- og udlejningsmæssige forhold, betingelser og forpligtelser, som lejer såvel udlejer erklærer sig enig i og indforstået med, når man vælger at benytte sig af spørgers hjemmeside og direkte relaterede tjenester og services.

Betaling foregår ved, at lejer via en standard betalingsgateway (betalingskort, MobilePay etc.) indbetaler det fulde lejebeløb til en bankkonto, som spørger administrerer. Efter lejemålets begyndelse, dvs. efter overlevering af uret fra udlejer til lejer uden spørgers indblanden, udbetales lejebeløbet til udlejer via bankoverførsel, nu fratrukket spørgers andel. Der vil blive kommunikeret åbent og tydeligt på spørgers hjemmeside for alle brugere, hvor stor en procentdel af lejebeløbet, der vil udgøre spørgers andel.

Når udlejer fastsætter en lejepris i sin annonce, vil spørgers andel blive lagt oveni det beløb, udlejer angiver, for at sikre, at udlejer rent faktisk får udbetalt det beløb, han indtaster som sit ønskede lejehonorar. Annoncens endelige, synlige pris vil således være inkl. spørgers andel.

Alle ure, der lejes og udlejes gennem spørgers hjemmeside, vil være forsikret gennem en fælles, overordnet forsikringsaftale, der stiftes mellem spørger og et etableret forsikringsselskab, og som vil være begrænset til det enkelte udlejningsforhold, og hverken før eller senere.

Alle vilkår og betingelser for forsikring, dækning og udbetaling vil fremgå tydeligt på spørgers hjemmeside. De udgifter, der måtte være forbundet med forsikringsaftalen (f.eks. omkostning pr. lejeforhold) vil være inkluderet i spørgers andel af lejeindtægten.

Forsikringsaftalen er på nuværende tidspunkt under forhandling, hvorfor der endnu ikke kan oplyses navn på pågældende forsikringsselskab. Der tages således også forbehold for, at der kan forekomme individuelle brugeromkostninger i form af selvrisiko ved skade/bortkomst af ure - dette er ikke endeligt afklaret.

Det ville være fantastisk med et mere dækkende regelsæt på området for skattepligt af deleøkonomiske aktiviteter. På nuværende tidspunkt dækker regelsættets eksempler på skat.dk salg/bytte af private ejendele, bytte af services samt udlejning af transportmidler og boliger - men ikke udlejning af private ejendele.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger ønsker svar "Ja" til begge spørgsmål baseret på det forhold, at der for nuværende ikke er skattepligt på indkomst fra eksempelvis salg og bytte af private ejendele gennem dba.dk

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at man som udlejer (privatperson) kan udleje sine egne armbåndsure via spørgers hjemmeside uden beskatning af den indtægt, man oppebærer som udlejer?

Begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods.

En indtægt ved udlejning af et privat armbåndsur vil skulle beskattes, jf. statsskatteloven § 4, litra b. Vejledende udtales, at der dog kan fratrækkes udgifter i indtægten, hvis udgifterne er direkte forbundet med udlejningen. Nettoindkomsten skal medregnes som personlige indkomst. Medmindre der er tale om omfattende og systematisk udlejning af et betydeligt antal ure, er der ikke tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at man som udlejer (urforhandler) kan udleje sine egne/virksomhedens armbåndsure via spørgers hjemmeside uden beskatning af den indtægt, man oppebærer som udlejer?

Begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods.

Indtægt ved udlejning af et både et privat armbåndsur og ved udlejning gennem virksomheden af virksomhedens ure, vil skulle beskattes, jf. statsskatteloven § 4, litra b.

For en urforhandler vil urene være en del af virksomhedens varelager. Der er således tale om udlejning af en del af varelageret, som er bestemt til videresalg, jf. SKM2005.147.HR , TfS 1999, 390 LSR og DJV afsnit C.C.2.3.1.3.2 .

Afgørende for om de udlejede ure skal anses for en del af varelageret, er, om de er bestemt til videresalg og hermed er omsætningsaktiver eller om de bliver anvendt i virksomheden som driftsmidler og hermed er anlægsaktiver.

Indtægten ved udlejning af urforhandlerens ure, som er bestemt til videresalg, vil derfor skulle indgå i virksomhedens overskud. Indkomsten i den erhvervsmæssige virksomhed opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler for erhvervsmæssig virksomhed.

Såfremt urforhandleren sideløbende med sin virksomhed med køb og salg af ure også, driver en selvstændig virksomhed med udlejning af ure, vil urene i visse tilfælde kunne blive anses for driftsmidler, jf. LSRM 1958, 110 LSR, med mulighed for afskrivning efter afskrivningslovens regler, forudsat afskrivningslovens § 2, stk. 3 er opfyldt, og urene undergår en værdiforringelse.

Urforhandlerens private aktiver (urene der ejet i privat regi) kan også udlejes, og indtægten herfra vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra b. I dette tilfælde vil indtægten ikke skulle indgå i virksomhedens resultat, jf. LSRM 1983, 80 LSR, men derimod beskattes efter samme regler som i spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4 (uddrag):

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

1. (…);
2. 2. af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

(…)

Praksis

SKM2005.147.HR

To biler blev, på trods af at de havde været brugt til demonstration, anset for indkøbt til videresalg, fordi de efter kun få tusinde kilometers kørsel var blevet solgt videre. Disse ansås derfor som omsætningsaktiver for virksomhedens varelager før videresalget.

SKM2003.365.VLR (To spørgsmål blev ikke prøvet ved Højesteret i SKM2005.147.HR .)

To biler til personale og til dels til demonstration blev ikke anset for varelager, men som driftsmidler. To biler til udlejning til kunder, hvis egne biler var på værksted, men som også blev brugt til demonstration og kørsel i virksomheden, blev ikke anset for varelager, men som driftsmidler.

TfS 1999, 390 LSR

En bilforhandlers demonstrationsvogne fandtes at høre til hans varelager, fordi de ofte var af nyeste model og fungerede som demonstrationsvogne i kun få måneder, inden de blev solgt.

LSRM 1983, 80 LSR

En bilhandler (bierhverv) havde i eget navn fået indregistreret to biler, som han havde anvendt delvist privat, og disse blev derfor ikke anset for at være varelager i hans bilhandel.

LSRM 1958, 110 LSR

En biludlejers biler blev anset for driftsmidler efter afskrivningsloven, selv om han udskiftede dem efter 9-18 måneder. Bilerne indgik således ikke i varelageret.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.2.1 . Indtægter, SL § 4:

Indtægter generelt

SL § 4 opstiller den almindelige hovedregel for beregningen af bruttoindkomsten. Alle indtægter, både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, regnes med ved indkomstopgørelsen uden hensyn til den nærmere karakter af den virksomhed eller de omstændigheder, der har ført til erhvervelsen. Se SL § 4.

Det er altså principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser, fx virksomhed som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende eller en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller en gave.

Indtægt ved ikke erhvervsmæssig virksomhed, som hobbyvirksomhed og honorarindkomst er også omfattet af bestemmelsen i SL § 4. Se afsnit C.C.1.1.2 om beskatningen af hobbyvirksomhed og afsnit C.C.1.2.3 om honorarmodtagere, der hverken er selvstændigt erhvervsdrivende eller i tjenesteforhold.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.3.1.3.2 Aktivets art (omsætning, anlæg eller privat)

Omsætningsaktiv

Det er kun omsætningsaktiver, dvs. løsøreaktiver, der er bestemt til videresalg i forbindelse med drift af erhvervsvirksomhed, der er omfattet af varelagerloven. Derimod falder anlægsaktiver, nemlig driftsmidler og aktiver, der bruges privat, uden for varelagerbegrebet.

Det er derfor nødvendigt at vurdere, om genstanden

• er bestemt til at skulle sælges videre efter varelagerloven
• indgår som et driftsmiddel efter afskrivningsloven, eller
• er privat og derfor ikke vedrører virksomheden.

I samme forbindelse er det vigtigt at undersøge, hvilken hensigt der ligger bag anskaffelsen af aktivet, og hvordan det faktisk bruges.

Eksempel

Personbiler er et godt eksempel på problemstillingen, fordi en bilforhandlers biler er købt til at sælges og dermed er virksomhedens varelager. Derimod er bilerne i en virksomhed, der lejer biler ud, virksomhedens afskrivningsberettigede driftsmateriel efter afskrivningsloven, fordi de udgør grundlaget for at kunne drive virksomheden. Endelig kan ejeren ved siden af have sin egen private bil, der hverken er omsætningsaktiv eller driftsmateriel, men hører til privatsfæren uden skatteretlige konsekvenser.

Omsætningsaktiv kontra anlægsaktiv

Anlægsaktiver skal ikke regnes med til virksomhedens varelager.

En biludlejers biler blev ikke anset for omsætningsaktiver efter varelagerloven, selv om de blev udskiftet ofte, men for driftsmidler efter afskrivningsloven. Se LSRM 1958, 110 LSR. Det var oplyst, at

• bilerne blev udskiftet, når de havde kørt i 9-18 måneder
• biludlejer aldrig havde drevet egentlig handel med automobiler
• bilerne altid blev solgt tilbage til forhandleren, som de var købt af
• tilbagesalget ofte skete i forbindelse med køb af udlejningsvogne af nyeste model
• den hyppige udskiftning skyldtes konkurrencemæssige årsager og strenge politimæssige krav til udlejningsbiler.

I en anden konkret sag blev en bilforhandlers demonstrationsvogne anset for omsætningsaktiver og hørte derfor til hans varelager. Se TfS 1999, 390 LSR. Afgørelsen blev bl.a. begrundet med

• at bilerne hos en bilsælger formodedes at indgå i omsætningen
• at de ofte var af nyeste model
• at de kun fungerede som demonstrationsvogne i få måneder, inden de blev solgt.

I endnu en konkret sag var spørgsmålet bl.a., om en bilforhandlers seks biler kunne anses for omsætningsaktiver, der i så fald ville være omfattet af hans varelager, eller om bilerne var anlægsaktiver, som forhandleren i stedet kunne afskrive skattemæssigt på.

De to af bilerne havde været brugt af de ansatte i virksomheden, men også i begrænset omfang til demonstration, hvorfor disse blev anset for driftsmidler og derfor ikke indgik i varelageret.

De næste to biler havde været brugt til at leje ud til kunder, som havde deres bil på værksted, men også til demonstration og transport i forbindelse med drift af virksomheden. Derfor blev også disse anset som driftsmidler og ikke som bilhandlerens varelager.

De sidste to biler havde været brugt til demonstration, men havde kun kørt henholdsvis 2.000 km og 2.500 km, før de blev solgt, og Højesteret anså derfor disse for købt primært med henblik på videresalg. Dermed var de omsætningsaktiver, som indgik i bilforhandlerens varelager. Se SKM2005.147.HR (SKM2003.365.VLR ).

Tv-forhandleres beholdninger af fjernsynsapparater, der bruges til enten at leje ud eller låne ud til kunder, mens de får repareret deres fjernsyn, anses for at være afskrivningsberettigede driftsmidler.

I en konkret sag blev udstillingskøkkener, der ikke var bestemt til at skulle sælges videre, anset for at være afskrivningsberettiget inventar efter afskrivningsloven. Det var derfor ikke omsætningsaktiver, der indgik i virksomhedens varelager. Se LSRM 1982, 8 LSR.

Maskinsats, matricer, forme og lignende er ikke omfattet af varelagerloven, men er afskrivningsberettiget driftsmateriel, medmindre virksomheden producerer disse varer for at sælge dem videre.

Returemballage, fx et bryggeris kasser og flasker, som ikke bliver solgt sammen med indholdet, men bliver ved med at være leverandørens ejendom, hører ikke til købers varelager, men til sælgers driftsmateriel. Se LSRM 1952, 27 LSR.

Egentlige reservedele, fx stempler, motor- og lugepakninger, skibsskruer, kran-, tand- og rullehjul, brændstofpumper eller dyser, som bliver leveret samtidig med et nybygget skib for at muliggøre en hurtig reparation på skibet, skal tillægges skibets anskaffelsessum og afskrives sammen skibet, når dette bliver afleveret. Disse egentlige reservedele skal behandles på samme måde som skibe og driftsmidler efter afskrivningsloven, og de er derfor ikke en del af skibsværftets varelager. Se SKM2002.140.LR .

Omsætningsaktiv kontra privat aktiv

Et privat aktiv skal ikke regnes med til virksomhedens varelager. Se fx LSRM 1983, 80 LSR, hvor to biler, som en bierhvervsdrivende bilhandler i eget navn havde fået indregistreret, og som han og ægtefællen anvendte delvist privat, ikke blev anset for at tilhøre virksomhedens varelager på grund af deres private benyttelse.