Dokumentets metadata

Sag om afslag på omkostningsgodtgørelse skulle ikke behandles efter småsagsreglerne

Skatteministeriet påkærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse byrettens beslutning om, at sagens videre behandling skulle ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav til landsretten.

Spørgsmålet var, om der var grundlag for at fravige den i retspraksis fastslåede altovervejende hovedregel om, at afgørelser, der har været prøvet, eller kan prøves, af en uafhængig instans som Landsskatteretten, er uegnede til at blive behandlet efter småsagsreglerne.

Landsretten bemærkede, at sager, hvori Landsskatteretten har truffet eller kan træffe afgørelse, som udgangspunkt må anses for uegnede til at blive behandlet efter småsagsreglerne, idet sagerne typisk vil angå særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål, jf. retsplejelovens § 402, stk.1, nr. 1.

Landsretten fandt ikke, at der i sagen forelå omstændigheder, der giver grundlag for at fravige udgangspunktet.

Landsretten gav således Skatteministeriet ret i, at byrettens afgørelse skulle ændres, således at sagens videre behandling skulle ske uden anvendelse af småsagsreglerne.

Parter

H1

(v/direktør Hans Chr. Spies))

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Steffen Sværke v/ adv.fm. Okan Olgun)

Afsagt af landsretsdommerne

Kåre Mønsted, Ole Stryhn (kst.) og Gerd Sinding (kst.)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 19. juni 2017 med bilag, hvorved Skatteministeriet med Procesbevillingsnævntes tilladelse har påkæret beslutning truffet af Byretten den 19. april 2017 (BS 3E-1438/2016) om ikke at tage Skatteministeriets anmodning om, at sagens videre behandling sker uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav til følge.

Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 22. juni 2017 og udskrift af retsbogen indeholdende den påkærede afgørelse samt Procesbevillingsnævnets kæretilladelse af 7. juni 2017.

Skatteministeriet har for landsretten nedlagt påstand om, at byretssagens videre behandling skal ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39 vedrørende sager om mindre krav. Skatteministeriet har til støtte for sin påstand anført blandt andet, at der ikke er grundlag for at fravige den altovervejende hovedregel, hvorefter prøvelse af afgørelser, der har været prøvet, eller som kan prøves af en uafhængig instans som Landsskatteretten, er uegnede til at blive behandlet efter reglerne om behandling af sager om mindre krav i retsplejelovens kapitel 39.

Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæremålet.

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e:

Sagen for byretten drejer sig om prøvelse af SKATs afgørelse af 10. februar 2016, hvorved der blev meddelt afslag på omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningsloven.

SKATs afgørelse er påklaget til Landsskatteretten af H1, men er efterfølgende indbragt for byretten efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 1. pkt., hvorefter en administrativ afgørelse kan indbringes for domstolene, hvis der er forløbet mere end 6 måneder fra sagen er indbragt for den administrative klageinstans, og klageinstansen endnu ikke har truffet afgørelse.

H1 har tidligere anmodet om, at sagen henvises til behandling ved Østre Landsret som 1. instans, men anmodningen blev ikke imødekommet.

Sager, hvori Landsskatteretten har truffet eller kan træffe afgørelse, må som udgangspunkt anses for uegnede til at blive behandlet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav, idet sagerne typisk vil angå særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål, jf. retsplejelovens § 402, stk. 1. nr. 1.

Der foreligger ikke i nærværende sag omstændigheder, der giver grundlag for at fravige dette udgangspunkt, hvorfor

b e s t e m m e s:

Byrettens afgørelse ændres, således at sagens videre behandling skal ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav.

H1 skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 2.000 kr. til dækning af kæremålsomkostninger inklusiv moms.

Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet.