Dokumentets metadata

Grundforbedringsfradrag – dagældende vurderingslov – udgifter til intern vej – ophævelse af sagsomkostninger – retsplejeloven

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til et fradrag i grundværdien efter dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18 for udgifter til etablering af et vejstykke på sagsøgerens ejendom.

Spørgsmålet i sagen var nærmere, hvorvidt sagsøgeren havde dokumenteret af have bekostet etableringen af den pågældende vej.

For byretten fremlagde sagsøgeren en række nye bilag vedrørende etableringen af vejen, herunder en totalentreprisekontrakt, en bygningsbeskrivelse og en leverandørliste.

På baggrund af de nye bilag tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand. Skatteministeriet gjorde samtidig gældende, at der var grundlag for at ophæve sagens sagsomkostninger helt eller delvist, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.

Til støtte herfor gjorde Skatteministeriet gældende, at det var sagsøgeren, der havde givet anledning til retssagen, idet sagsøgeren netop tabte sagen i Landsskatteretten som følge af manglende dokumentation for fradragsretten, og at denne dokumentation først var fremkommet i forbindelse med retssagen, jf. f.eks. UfR 2016.3692 H.

Retten fandt efter en gennemgang af sagen ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det netop var de nye bilag, der dokumenterede, at sagsøgeren var berettiget til det pågældende fradrag, og at fornøden dokumentation herfor ikke allerede forelå ved Landsskatterettens behandling af sagen.

Derfor var der ifølge retten ikke særlige grunde, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3, der talte for at fravige udgangspunktet i retsplejelovens § 312, stk. 1, om, at den tabende part skal erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten.

Skatteministeriet skulle derfor betalte sagsomkostninger til sagsøgeren.

Parter

H1

(v/Adv. Othman El-Khadri

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. fm. Josefine Farver Kronborg)

Afsagt af byretsdommer

Anne-Vibeke Dolleris

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt ved stævning modtaget i Byretten den 23. februar 2016.

Sagsøgeren, H1, har nedlagt påstand om, at fradragsfastsættelsen ved vurderingerne 2004-2006 for ejendommen …21 beliggende Y1-adresse, hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse af fradrag for afholdte udgifter til intern vej.

Sagsøgte, Skatteministeriet, påstod i svarskriftet frifindelse, men ved brev af 22. december 2016 fra Kammeradvokaten tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle over for H1's påstand.

Rettens begrundelse og afgørelse

Da Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle, afsiges der dom efter H1's påstand.

Det er herefter udgangspunktet, at Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til H1, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1.

Skatteministeriet har imidlertid gjort gældende, at dette udgangspunkt i medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, bør fraviges, således at sagens omkostninger ophæves helt eller delvist. Skatteministeriet har til støtte for dette synspunkt navnlig gjort gældende, at H1 tabte sagen i Landsskatteretten som følge af manglende dokumentation for fradragsret for udgifter til anlæggelsen af interne vejanlæg. Denne dokumentation er først fremkommet i forbindelse med denne retssag, og det er derfor H1, der har givet anledning til retssagen. Skatteministeriet har herved henvist til bl.a. Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 3592.

Det fremgår af Kammeradvokatens brev af 22. december 2016, at den dokumentation, som førte til, at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, var bilag 8, der er en totalentreprisekontrakt, bilag 9, der er en bygningsbeskrivelse, og bilag 10, der er en entreprenør/leverandørliste. De pågældende bilag blev fremlagt ved processkrift 1 af 25. november 2016 fra H1's advokat.

H1 har heroverfor i brev af 5. januar 2017 fra H1's advokat gjort gældende, at de pågældende bilag blot bekræftedede oplysninger, som Landsskatteretten allerede var i besiddelse af.

Retten finder efter en gennemgang af sagen ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det netop er bilag 8, 9 og 10, der dokumenterer, at H1 er berettiget til det pågældende fradrag, og at fornøden dokumentation herfor ikke allerede forelå ved Landsskatterettens behandling af sagen. Der er derfor ikke særlige grunde, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3, der taler for at fravige udgangspunktet i retsplejelovens § 312, stk. 1, om, at den tabende part skal erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten. Skatteministeriet skal derfor betale sagsomkostninger til H1.

Det beløb, som Skatteministeriet skal betale i sagsomkostninger til H1, fastsættes til 19.000 kr. Af beløbet vedrører 4.000 kr. udgifter til retsafgift, mens 15.000 kr. vedrører udgifter til advokatbistand. Beløbet vedrørende udgifter til advokatbistand indeholder moms, da H1 i stævningen har oplyst, at H1 ikke er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens værdi, omfang og forløb, herunder antallet af processkrifter og den omstændighed, at der blev taget bekræftende til genmæle den 22. december 2016 og dermed 3 uger forud for den (om-) berammede hovedforhandling den 12. januar 2017.

Thi kendes for ret:

Fradragsfastsættelsen ved vurderingerne 2004-2006 for ejendommen …21 beliggende Y1-adresse, hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse af fradrag for afholdte udgifter til intern vej.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 19.000 kr. til H1.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.