Dokumentets metadata

Afvisning af klage – påklaget afgørelse ikke medsendt klagen til Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen havde afvist appellantens klage, da klagen ikke var vedlagt den påklagede afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 og 7.

Det var ikke klart, hvilken afgørelse appellanten ønskede at påklage til Skatteankestyrelsen, og appellanten havde ikke bevist, at denne afgørelse var sendt til styrelsen. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afvisning som ugyldig. På den baggrund frifandt byretten Skatteministeriet.

I landsretten blev appellanten meddelt et advokatpålæg, og da dette ikke blev efterkommet, blev ankesagen afvist.

Parter

A mod Skatteministeriet

(Selvmøder)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af landsretsdommere

Norman E. Cleaver, Joachim Kromann og Franjo Stojanovski (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstand

Byrettens dom af 24. august 2016 (BS 159-520/2015) er anket af A med følgende endelige påstande:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 12. januar 2015 er ugyldig, subsidiært påstås klagerne over SKATs afgørelser af 11. februar 2014 og 19. juli 2014 hjemvist til behandling i Skatteankestyrelsen.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 21. februar 2014 er ugyldig, subsidiært påstås Skatteankestyrelsens afgørelse af 21. februar 2014 hjemvist til fornyet behandling i Skatteankestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har over for appellantens påstande vedrørende Skatteankestyrelsens afgørelse af 12. januar 2015 påstået stadfæstelse og over for appellantens påstande vedrørende Skatteankestyrelsens afgørelse af 21. februar 2014 påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Landsretten besluttede ved retsbog af 20. februar 2017 at pålægge A at lade sagen udføre ved advokat jf. retsplejelovens § 259, stk. 2. Det blev oplyst, at manglende efterkommelse af påbuddet ville medføre udeblivelsesvirkning. Ved retsbog af 2. marts 2017 blev sagen udsat til den 30. marts 2017 på, at appellantens advokat i et processkrift nærmere redegjorde for - eller præciserede - den subsidiære påstand. Det tilkendegaves i retsbogen, at processkriftet skulle indgives af en advokat, idet appellantens anke ellers måtte påregnes at blive afvist. Ved brev af 30. marts 2017 oplyste A, at han ikke havde økonomisk mulighed for at antage en advokat med den fornødne indsigt i skattelovgivningen, og at han mente, at sagen burde føres til ende.

Ved retsbog af 31. marts 2017 fastholdt landsretten det meddelte advokatpålæg og fastsatte frist til den 21. april 2017 på indgivelse af ovennævnte processkrift ved advokat. Det blev igen tilkendegivet, at appellanten måtte påregne, at anken blev afvist, såfremt processkriftet ikke blev indgivet af en advokat.

A har ved brev af 21. april 2017 anmodet om udsættelse af fristen for indlevering af processkrift. Han har i den forbindelse oplyst, at han i uge 13, 14 og 15 har haft influenza-lignende symptomer og derfor ikke har haft kræfter til at opsøge en advokat, han har råd til at betale.

Da landsretten ikke har modtaget det omhandlede processkrift og ikke finder grundlag for yderligere udsættelse af fristen for indgivelse af dette, afviser landsretten ankesagen, jf. retsplejelovens § 378, stk. 2, jf. § 386, stk. 1.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet som bestemt nedenfor.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Denne ankesag afvises.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 3.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.