Dokumentets metadata

Straf - skattesvig - afskrivning - personbiler - tilbagedaterede selvskyldnerkautionserklæringer

T var tiltalt for skattesvig for indkomståret 2009 vedrørende sit selskab for at have foretaget afskrivning med 531.232 kr. på to personbiler, som først overgik til selskabet i 2010, men som han urigtigt angav var ejet af selskabet fra den 1. december 2009, ligesom han den 26. juni 2012 i en klagesag ved Skatteankenævnet via sin advokat indsendte selvskyldnerkautionserklæringer vedrørende de to biler, som var dateret den 1. december 2009, uanset de tidligst blev underskrevet den 26. februar 2010.

T unddrog herved for 278.322 kr. i skat.

T forklarede at bilerne ejedes af selskabet siden den 1. december 2009 og at aftalerne omkring de to biler blev underskrevet på advokatens kontor i forbindelse med selskabets stiftelse. CVR nr. kendtes ikke på stiftelsestidspunktet, hvorfor det blev påført efterfølgende.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig. Den fandt det bevist at slutsedlerne for bilerne først blev underskrevet i 2010 og at T opnåede en skattemæssig fordel ved at have afskrevet bilerne i 2009. Det fandtes tillige bevist, at selvskyldnerkautionerne også først blev underskrevet på et senere tidspunkt. Ved bevisvurderingen lagde retten blandt andet vægt på kilometerstanden da den ene bil blev solgt 1. december 2012 sammenholdt med kilometerstanden på faktura for reparation dateret den 17. december 2009; mailkorrespondance omkring finansiering af bilerne samt vidneforklaring om at aftalerne omkring de to biler blev underskrevet et andet sted end på advokatens kontor. T idømtes 60 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 278.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Østre Landsrets dom af d. 23. maj 2017, sags nr. S-870-16

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Lars Henriksen, besk.)

Afsagt af Landsretdommerne

Kåre Mønsted, Morten Christensen og Peter Mørk Thomsen med domsmænd

...............................................................................................

Byrettens dom af d. 10 marts 2016, sags nr. SØIK 85130-00002-13

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 3. juni 2015.

T og IT er tiltalt for

1.

T

Skattesvig efter skattekontrollovens § 13 stk. 1.

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, i sin opgørelse af skattepligtig indkomst for indkomståret 2009 vedrørende hans selskab G1 , cvr.nr....11, at have afgivet vildledende eller urigtige oplysninger, idet han foretog afskrivning med 531.232 kr. på to personbiler (Porsche reg.nr. ...Q og BMW reg.nr. ...Q1), som først overgik til G1 i 2010, men som han urigtigt angav var ejet af selskabet fra den 1. december 2009, ligesom han den 26. juni 2012 under behandlingen af en klagesag ved Skatteankenævnet via sin advokat indsendte selvskyldnerkautionserklæringer vedrørende de pågældende biler, hvilke erklæringer var dateret den 1. december 2009, uanset at de tidligst blev underskrevet den 26. februar 2010, alt hvorved det offentlige blev unddraget 278.322 kr. i skat.

2.

IT

Overtrædelse af straffelovens § 155, 2. pkt., jf. retsplejelovens § 129. og medvirken til skattesvig efter skattekontrollovens § 13, stk. I , jf. straffelovens § 23.

ved at have misbrugt sin stilling som advokat til at krænke det offentliges ret for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, idet han som vitterlighedsvidne underskrev de i forhold 1 nævnte selvskyldnerkautionserklæringer, som var dateret den 1. december 2009, uanset at disse tidligst blev underskrevet den 26. februar 2010, samt herved at have medvirket til Ts afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger til Skatteankenævnet vedrørende indkomståret 2009, hvor T uberettiget foretog afskrivninger på 531.232 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 278.322 kr. i skat, idet de nævnte selvskyldnerkautionserklæringer blev fremsendt til skatteankenævnet den 26. juni 2012 til brug for Ts klagesag, hvorefter tiltalte ved brev af 8. oktober 2012 bekræftede erklæringernes indhold, hvilken bekræftelse han vidste ville blive indsendt til skatteankenævnet til brug for klagesagen.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Der nedlægges endvidere påstand om, at T idømmes en tillægsbøde på 278.000 kr.

Der nedlægges endvidere påstand om, at IT i medfør af retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79, frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed i 3 år.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne JJ, SK og KJ.

Tiltalte T har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte T forklarede ad forhold 1, at han oprindeligt arbejde som skibsfører: Han gik på pension i 2006. Han har ejet en række selskaber, som primært har beskæftiget sig med ejendomshandel.

Foreholdt mappe 1, bilag 2-11, side 4, stiftelsesdokument, forklarede tiltalte, at han oprettede selskabet G1 den 1. december 2009. Han ejer G2 sammen med SC. KM er en tidligere ansat hos tiltaltes søn, SK, og var indtil SK gik konkurs ejendomsadministrator for SK.

KM blev ansat i G2, et selskab der købte ejendomme op. KM var eneste ansatte, og det var ham, der afsluttede kontrakter og sørgede for husleje mv.

KM deltog i stiftelsen af G1, hvor han skulle være direktør. G1 blev stiftet på baggrund af samarbejdet med SC, og det var ham, der ønskede KM ansat. G1 skulle beskæftige sig med opkøb af ejendomme.

Foreholdt samme bilag, side 13, stiftende generalforsamling, forklarede tiltalte, at han også tidligere havde anvendt IT som advokat. Tiltalte var til stede den 1. december 2009 ved generalforsamlingen. Foruden ham deltog IT, KM og tiltaltes søn, SK. Dokumenterne blev underskrevet den dag.

Foreholdt samme bilag, side 14, bekræftede tiltalte, at det er hans underskrift.

Foreholdt samme bilag, side 3, et brev fra IT af 5. februar 2010, forklarede tiltalte, at der gik 2 måneder, før IT indsendte dokumenterne, fordi det trak ud med finansieringen. Advokat IT ville ikke registrere selskabet før han havde modtaget betaling. Finansieringen kom på plads midt i januar, og selskabet blev herefter registreret.

Anklageren dokumenterede samme bilag side 15, anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 8. februar 2010.

Foreholdt samme mappe, 02-04-035, registrering den 26. februar 2010 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til IT, bekræftede tiltalte dette.

Foreholdt samme mappe, 02-04-036 og 037 bekræftede tiltalte dette.

Foreholdt samme mappe, samme fane, side 056 og 057, forklarede tiltalte at det er slutsedlen på Porschen. G3 er tiltaltes selskab. Det er tiltalte, der har skrevet under som sælger og KM som køber. Slutsedlen blev underskrevet den 1. december 2009. G1 skulle bruge bilen i den daglige drift, blandt andet til at køre rundt og se på ejendomme.

Slutsedlen er en standard slutseddel fra G4. Det er KM, der har udfyldt slutsedlen. KM udfyldte den, fordi han var direktør i selskabet. Tiltalte skrev under som sælger, fordi bilerne stod i G3, som var tiltaltes selskab. Tiltalte boede i Y1-by på det tidspunkt, og han underskrev på sin hjemmeadresse efter mødet, hvor de kom forbi med papirerne.

Han husker ikke, hvornår KM skrev under.

Foreholdt mappe 3, bilag 52-02-00 1, side 12 13, en slutseddel vedrørende Porschen, uden underskriften og foreholdt, at det er samme kilometerangivelse, men en anden pris, forklarede tiltalte, at han ikke kender til det dokument. Han ved ikke, hvem der har skrevet det.

Foreholdt mappe 1, fane 2, 2-2-1-037, selvskyldnererklæring for Porschen, med håndskrevet dato den 1. december 2009, bekræftede tiltalte, at det er hans underskrift samt advokat ITs underskrift. Det er tiltalte søn, der har udfærdiget dokumentet. Den pågældende erklæring var også på bordet ved stiftelsen af selskabet på advokat ITs kontor. De havde dog ikke cvr-nummeret, på dette tidspunkt, hvorfor tiltalte skrev det på efterfølgende. Selvskyldnererklæringen blev udfærdiget for det tilfælde, at F1-finans ville gøre krav herom.

Tiltalte havde talt med sin søn SK herom. SK havde kontakten til F1-finans. Det er tiltalte, der har skrevet datoen på selvskyldnererklæringen. Tiltalte gjorde ikke noget ved erklæringen, før han fik cvr-nummeret og skrev det på. Dokumentet blev herefter liggende hos ham, og da F1-finans ikke gjorde krav på bilen, blev der ikke gjort mere. Der var ikke nogen, der bad tiltalte om at skrive cvr-nummeret på. Dokumentet lå på tiltaltes søns computer. Han rettede det til med cvr-nummeret og dokumentet blev skåret over og underskrifterne blev herefter kopieret på det nye dokument.

Han husker ikke, hvor han befandt sig, da han gjorde det. Det var tiltaltes søn, SK, der rent fysisk lavede dokumentet. Tiltalte fortalte advokat IT, at han havde sat cvr-nummeret på. Tiltalte var ikke til stede, da SK lavede dokumentet, men fik efterfølgende dokumentet tilbage. Dokumentet blev ikke brugt efterfølgende.

Foreholdt samme mappe, 02-04-00, 59-60, slutsedlen for BMW ‘en, forklarede tiltalte, at teksten er udfyldt af KM. Det foregik på samme måde som med Porschen.

Foreholdt samme mappe, 02-01, 38, forklarede tiltalte, at det er foregået på samme både, at cvr-nummeret blev påført senere, og at det blev gjort af hans søn, SK.

Foreholdt bilag 2-02-01-23, side 36, brev til SKAT og Ankenævnet, den 26. juni 2012, forklarede tiltalte, at det er underskrevet af hans advokater. Tiltalte havde forud herfor drøftet med advokaterne, om de skulle klage over afgørelsen.

Foreholdt samme bilag, side, 25, nederst, samt side 26, øverst, forklarede tiltalte, at han ikke drøftede med advokaten, om det var godt eller dårligt, at fremsende de sammensatte dokumenter. Advokaten fik dokumenterne af tiltalte, og advokaten tog beslutningen om at fremsende dokumenterne til Skatteankenævnet.

Anklageren dokumenterede mappe 2, bilag 40-01-00, side 13, Kriminalteknisk Erklæring.

Foreholdt mappe 1, fane 2 02-04-op, side 63, faktura vedrørende Porschen, dateret den 17. december 2009, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at det var 16 dage efter overdragelsen. Det skyldes, at han allerede var kunde hos mekanikeren, og de bare brugte den registrering, særligt da det nye selskab endnu ikke var registreret. Tiltalte er ikke gået op i hvad der blev angivet omkring kilometertælleren, da de lavede handlen, da han selv har haft bilerne, og han kendte dem. Det må derfor være en fejl, at kilometertælleren stod på 91.000 den 1. december 2009, og på 87.000 den 17. december 2009.

Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at det var KM, der udfyldte slutsedlen, og KM der udfyldte, hvad kilometertælleren stod på. Han ved ikke, om KM tjekkede det inden. Fakturaen for skift til vinterdæk, blev bogført i G1, fordi de ejer bilen.

Frem til februar 2010 anvendte tiltalte bilen. Tiltaltes søn, SK, brugte også bilen, og hans svigerdatter har haft lånt bilen. Det er rigtigt, at svigerdatteren blev standset.

Foreholdt mappe 1, bilag 2-2 side 5 -7, brev til G3, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om svigerdatteren havde lånt bilen til privat brug.

Foreholdt samme bilag, side 8, forklarede tiltalte, at bilerne er registreret, og SKAT var på besøg den 5. november 2010 vedrørende G3. Hans svigerdatter havde oplyst til SKAT, at han ejede bilen. Da SKAT skrev til ham, svarede han dem ikke, fordi det var ved at blive ændret, i forbindelse med at G1 i februar 2010 blev registreret og bilerne herefter omregisteret.

Foreholdt mappe 3, fane 52, 02-002-001, mail af 9. marts 2010 fra tiltaltes søn til JJ fra F1-finans, forklarede tiltalte, at bilerne var solgt på det tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor sønnen skrev, at han ønskede at sælge bilerne.

Foreholdt samme mappe, fane 52, 02-002-000, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der har den håndskrift. Han kender ikke noget til det. Han ved ikke, hvorfor JJ skrev, om SK havde betalt ydelserne. Det må bare være den måde, de to skriver til hinanden på og skal ikke forstås som om, det var SK, der betalte.

Foreholdt samme mappe, bilag, 52 02-001-002 og 003, kopi af låneaftale den 26. marts 2010, forklarede tiltalte, at det er KMs underskrift, og at underskriften af 3. maj 2010 er tiltaltes søns Han ved ikke, hvorfor hans søn har skrevet under, da tiltalte ikke var til stede. Han underskrev som kautionist.

Foreholdt samme mappe, fane 52, side 7, låneaftale på BMW ‘en forklarede tiltalte, at det er foregået på samme måde.

Foreholdt mappe 1, 2-2-21 og 22, Porschens registrering 9. januar 2009 ændret til G1 den 30. marts 2010, forklarede tiltalte, at bilen på dette tidspunkt blev omregisteret.

Foreholdt samme mappe, side 66 og 68, vedrørende BMW ‘en, pantebrev til G1 den 29. april 2010 forklarede tiltalte, at han har underskrevet for G3, og Korsgaard har skrevet under for G1.

Foreholdt samme mappe, bilag 02-02, side 16, brev fra G1 til KM, forklarede tiltalte, at beløbet godt kan passe.

Foreholdt samme mappe, bilag 02-04, side 38 41, opgørelse af skattepligtig indkomst, forklarede tiltalte, at han ikke har lavet det regnskab. Tiltalte tror, at det er en revisor, der har lavet regnskabet og KM, der har underskrevet.

Foreholdt samme mappe, bilag 02-2, side 1, brev af 9. april 2013 fra SKAT til bagmandspolitiet forklarede tiltalte, at beløbet godt kan passe.

Foreholdt samme mappe, bilag 2-1-1, side 39, SKAT, forklarede tiltalte, at de derefter gik til Skatteankenævnet, og sagen er lige nu i Landsskatteretten.

Tiltalte IT har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte advokat IT forklarede ad forhold 2, at han var med til generalforsamlingen, der foregik på hans kontor. Til stede var også KM, tiltaltes søn, SK og medtiltalte T. SCs kom også senere, fordi der blev stiftet flere selskaber den dag. G1 var oprindeligt et skuffeselskab, som tiltalte havde, kaldet G5. Han solgte dette til medtiltalte, da denne ønskede at stifte G8. Der gik noget tid, før tiltalte fik betaling for selskabet og derfor blev selskabet først registreret i februar 2010.

Foreholdt mappe 1, 02-04-01, 035, brev af 26. februar 2010 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til tiltalte, forklarede tiltalte, at han tror, at det var den dato, de blev bekendt med cvr-nummeret.

Foreholdt samme bilag, side 56 og 57, slutseddel vedrørende Porschen, forklarede tiltalte, at han mener, at der var noget med en slutseddel fremme under mødet den 1. december 2009. Han så ikke slutsedlen igennem, fordi han ikke blev bedt om det.

Foreholdt side 59 - 60, slutseddel vedrørende BMW ‘en, forklarede tiltalte, at det er det samme. Det er længe siden. Han husker, at der var noget med 2 biler og et samarbejde med KM, der var gået i stykker. Der var også noget med, at bilerne ikke skulle være i G3 længere, og medtiltalte T ønskede derfor stifte et K/S. SM var ven og tidligere samarbejdspartner med medtiltalte Ts søn, SK.

Foreholdt samme mappe, 2-1-1037, selvskyldnererklæring vedrørende Porschen forklarede tiltalte, at det er hans underskrift nederst på siden. Tiltalte havde ikke noget med oprettelsen at gøre, men han underskrev som vitterlighedsvidne. Tiltalte husker ikke, hvem der bragte det på bane. Tiltalte bad tiltalte T om at skrive under, og derefter underskrev tiltalte som vitterlighedsvidne. Der er ikke noget cvr-nummer på, fordi de ikke havde det på det tidspunkt. Tiltalte husker ikke, om prisen er den samme. Der blev ikke talt noget om, hvad erklæringen skulle bruges til. Tiltalte husker ikke, om han spurgte, hvad erklæringen skulle bruges til, men han forestiller sig, at han har tænkt, at det vedrørte finansiering.

Foreholdt næste side vedrørende BMW ‘en forklarede tiltalte, at det er det samme.

Tiltalte forklarede, at de fik cvr-nummeret den 26. februar 2010. Tiltalte har ikke sagt, at det var en god ide, at skrive cvr-nummeret på og fik først kendskab til det en del år senere.

Foreholdt samme mappe, 2-1-1, side 49, brev af 24. september 2012, forklarede tiltalte, at han var tilknyttet G6 som advokat på det tidspunkt. Først da tiltalte modtog det pågældende brev, fik han kendskab til forholdet.

Foreholdt samme mappe, 2-2-1, side 48, mail fra tiltalte af 8. april, forklarede tiltalte, at det er i forlængelse af det andet brev, at tiltalte tog fat i tiltalte T, der svarede, at han selv havde påført cvr-nummeret.

Foreholdt mappe 3, fane 52, 02-002-001, mail af 9. marts 2010 fra SK, forklarede tiltalte, at han ikke kender til den mail. Han havde ikke noget med finansieringen af bilerne at gøre.

Foreholdt samme mappe, forrige side, mail, forklarede tiltalte, at det ikke siger ham noget.

Foreholdt samme mappe, 52, 0100101, låneaftale mellem F2-bank og G1, 26. marts 2010, side 7, forklarede tiltalte, at han har skrevet under som vitterlighedsvidne. Tiltalte har kun skrevet under til vitterlighed for datoen og for SK og KM.

Det var ikke tiltaltes opgave, at lave regnskab for firmaet.

Foreholdt mappe 1, fane 2-02-1-1, brev fra advokatfirmaet G6, side 25 og 26, brev side 3 af 14, nederst, forklarede tiltalte, at han ikke var med ind over den klage. Han beskæftiger sig ikke med skatteret, og han sidder ikke på samme kontor. Tiltalte var ikke med ind over registreringerne af bilerne.

Afhørt af forsvareren og foreholdt nye bilag, fane 54, forklarede tiltalte, at der var møde på hans kontor den 1. december 2009. Det efterfølgende betalingsspørgsmål var købesummen for K/S. Tiltalte mener, at medtiltalte betalte omkring 130.000 kr., svarende til kapitalen og nogle renteindtægter.

Foreholdt samme bilag, 541 -1, side 62 ff, fondsnota, registreringer og betalingsbilag, forklarede tiltalte, at fondsnotaen er selve købet.

Foreholdt samme bilag, side 74 ff, betalingsbilag, forklarede tiltalte, at det første bilag, er kapitalen 134.600 kr., der indgik på hans konto. Det var købesummen for selskabet. G7 var KMs selskab.

Foreholdt samme bilag, side 73, forklarede tiltalte, at det er selskabskapitalen fra tiltales klientkonto til komplementarselskabet 15.januar 2010. Den 29. januar 2010 etablerede tiltalte selskabet, så tiltalte kunne etablere og ændre navnet på komplementarselskabet. Det er G5, der blev til G1.

Tiltalte forklarede, at den registrering var navneændringen, hvor komplementarselskabet skiftede navn og direktion. Derefter blev papirerne indsendt vedrørende K/S'et. Det er en registrering, man ikke kan foretage online, så papirerne skal indsendes fysisk. Tiltalte registrerede et cvr-nummer og regnskabspligt på K/S'et. Det var ikke nødvendigt, hvis det var en person, der var K/S. Tiltalte havde efterfølgende ikke mere med K/S'et at gøre.

Afhørt af anklageren og foreholdt checken, forklarede tiltalte, at det ikke var den 29. januar 2010, at selskabet blev registreret. Det er et skuffeselskab, så der var ikke nogen drift i selskabet. Registreringen kan ses i cvr-registeret. Den 29. januar 2010 skiftede det navn til G1 med samme cvr-nummer.

Foreholdt samme bilag, side 63 og 65, registrering den 29. januar 2010 fra G5 til G8. Tiltalte udtrådte af direktionen den 1. december 2009.

Tiltalte forklarede, at køber besluttede, at selskabet skulle hedde G1 og det blev besluttet før den 1. december 2009.

Foreholdt mappe l, fane 2007, forklarede tiltalte, at en sekretær lavede dokumenterne inden den 1. december 2009, hvor de fik oplyst, at K/S'erne skulle stiftes, og de fik oplyst navnet på selskabet G8.

..."

Vidnet JJ har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han er ansat i F1-finans og er beskæftiget med finansiering af biler. Når de får en henvendelse, kommer det som regel via en autoforhandler, idet tilfælde LM, for så vidt angår Porschen. De udarbejder herefter en købskontrakt med ejendomsforbehold. De kræver som regel også en kautionist, men det afhænger af selskabets regnskaber. De bruger ikke en selvskyldnererklæringer.

Vidnet husker, at de kom ind i billedet fra i 2007 eller 2008. Ejeren var et selskab, der hed G3. Den 9. marts 2010 fik vidnet en mail fra tiltalte Ts søn, SK, om ejerskifte.

Foreholdt mappe 3, fane 52, 52-02-002-001, mail af 9. marts 2010, forklarede vidnet, at det er den mail, han fik omkring ændring af ejerskab.

Foreholdt samme bilag, forrige side, mailsvar af 12. marts 2010 forklarede vidnet, at han svarede mailen. Vidnet bad om at få en åbningsbalance på det nye selskab, som vidnet fik den 23. marts 2010 fra G1.

Foreholdt samme fane, 00l, og 007, forklarede vidnet, at det er en låneaftale mellem F1-finans og G1 vedrørende BMW ‘en og Porschen. Vidnet forklarede, at SK underskrev som kautionist og IT som vitterligheds vidne. Der er ikke underskrift fra vidnet, og han var ikke til stede, da bilaget blev skrevet under. De bad om at få betaling for udgifterne ved debitorskiftet, hvilket der gik noget tid med. Vidnet ved ikke, hvem der betalte. Dokumentet blev sendt ud til SK pr. post. Da de fik dokumentet tilbage, var der de underskrifter, de skulle bruge af l0. april og 3. maj.

Foreholdt samme mails af 9., 12. og 15. marts 2010 forklarede vidnet, at "slipper for beskatning" er vidnets håndskrift. Han noterede årsagen til overførslen af bilerne til et andet selskab. Han ved, at han spurgte ind til årsagen, og han har kun haft kontakt med SK i den forbindelse. Vidnet har ikke set nogen selvskyldnererklæringer, da deres kaution indgår i selve dokumentet. SK vedlagde købsaftalerne på bilerne, da han ansøgte om ændringen.

Foreholdt mappe 1, fane 2, 02-04-00-059 og 056, slutsedler, forklarede vidnet, at det var dem, han fik tilsendt.

Foreholdt datoen på side 57, forklarede vidnet, at de ikke drøftede datoen. Bilernes overdragelse er efter vidnet opfattelse sket i juni 2010.

Foreholdt mappe 3, 5.3-06-21-061, mail fra vidnet af 29. juni 2010, forklarede vidnet, at han manglede pengene til debitorskift på det tidspunkt.

Foreholdt samme bilag, næste side, øverst, forklarede vidnet, at han fik betalt omkostningerne den 13. juli 2010, som er den dato, de har debitorskiftet bilerne i deres bøger.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at G4-aftalen blev indgået den 1. december 2009, men den var ikke underskrevet, og den der ligger hos vidnet, er heller ikke underskrevet. Han modtog en åbningsbalancen -af 1. december 2009. Han husker ikke, om bilerne fremgik heraf.

Vidnet mener, at K/S'et skattemæssigt kunne afskrive på bilerne i 2010, fordi han mener, at de skal være registreret i motorregisteret. Han er ikke skatterådgiver.

..."

Vidnet SK har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han i 2008 havde en større forretning. I 2009 var han konsulent på et mindre niveau. G3 var et datterselskab, der var stiftet i 2008 uden aktivitet. KM var ejer af selskabet gennem et andet selskab. I 2008 gik vidnet personligt konkurs. Vidnets forbindelse til KM var, at KM var tidligere ansat i hans virksomhed. KM havde overtaget aktiviteterne i to selskaber. Vidnets rolle i 2008 - 2009 bestod i, at han sammen med KM og en anden person, KM, skulle få de to virksomheder op at køre. KM var ligeledes tidligere ansat i vidnets virksomhed.

I forbindelse med konkursen forestod vidnet salg af sine aktiver for F2-bank. Vedrørende den BMW og Porche, som nærværende sag vedrører, fik han på plads med F2-banks advokat, at han kunne sælge bilerne til et tomt selskab, hvis han kautionerede for betalingen. I den forbindelse overtog KM selskabet. I primo 2009 viste det sig så, at det fornødne økonomiske fundament i de to selskaber, som KM nu ejede, ikke var til stede, og KM ville ikke længere indestå økonomisk for bilerne. På dette tidspunkt havde vidnet fået ny arbejdsgiver. Da G3 var et tomt selskab, konkluderede vidnet, at det nemmeste var at sælge G3. Vidnets far gik med til at købe det. De konkluderede i den forbindelse, at bilernes værdi svarede til gælden på bilerne.

I 2009 arbejdede vidnet som konsulent i et holdingselskab, hvor også KM var ansat. Selskabet var ejet af SC. De forventede at udbyttet ville genere en større indtægt og fik i efteråret 2009 sat mere struktur på deres forretning. De etablerede derfor G1 med henblik på, at konsulenthonoraret kunne køres herind. Vidnet rettede henvendelse til begge de tiltalte vedrørende oprettelsen af G1. Det var tiltalte advokat IT, der skulle forestå oprettelsen af virksomheden. Der var ingen aktivitet i G3 i 2009 og det var naturligt at flytte bilerne over i et selskab, der havde en større indtægt, nemlig G1.

Vidnet deltog i mødet hos tiltalte advokat IT den 1. december 2009, hvor G1 blev stiftet. Tiltalte T og KM deltog også i mødet. Det er korrekt, at SCs, stiftede også et selskab den dag. SCs kom jævnligt hos tiltalte advokat IT. KM havde forberedt aftalerne omkring bilerne og havde dem med til mødet.

Foreholdt ringbind 1, 02-04, side 56 og 59, forklarede vidnet, at det er de slutsedler KM havde forberedt til mødet. Det er vidnet, der har udfyldt aftalen i hånden. Han har udfyldt det hele, ned til parternes underskrifter, inklusiv datoen. Slutsedlerne blev skrevet under på mødet. Der var også kautionserklæringer vedrørende bilerne. De var med for at sikre den finansiering, der var til F2-bank. Vidnet kan ikke huske, om han forinden havde drøftet med F2-bank, om bilerne skulle overdrages.

Foreholdt ringbind 1, 02-04, side 58 og 61, bekræftede vidnet, at det var disse kautionsdokumenter, der var forberedt til mødet. Det var vidnet, der havde lavet disse. Årsagen til, at de blev lavet var, at F2-bank skulle vide at man flyttede bilerne til selskab med likviditet. Det var et kort ærmet til hvis de stillede for mange spørgsmål til overdragelsen. Vidnet stod som kautionist på grund af de indtægtsforhold, han havde sendt til banken til banken omkring hans forventede fremtidige indtægt.

KM havde den rolle som administrator og direktør i G1. Det var KM, der forestod den løbende drift i virksomheden. Det var også ham, der oftest indgik aftaler.

Selskabskonstruktionen involverede også et komplimentarselskab og et holdingselskab. I forbindelse med stiftelsen var tiltalte IT meget opmærksom på, at det ikke måtte ske selvfinansiering ved stiftelsen, og at selskabskapitalen derfor skulle være indbetalt. Efter selskabskapitalen var fremskaffet, mener vidnet, at virksomheden blev registreret.

Vidnet tog kontakt til F2-bank i foråret 2010, omkring marts måned, hvor han sendte den første formelle anmodning om skiftet til F2-bank. Han havde tidligere talt med F2-bank om det og havde også taget kontakt til forsikringsselskabet.

Foreholdt bilag 53-06, side 21-25, bekræftede vidnet, at det var de mails, selvom bilerne var han skrev. Han formulerede den første mail således, overdraget, fordi han ikke havde en formel accept på dette tidspunkt. Han frygtede, at de ville bede ham udbetale lånet. Det havde han ikke kunnet. Der var ingen problemer med finansieringen, F1-finans lavede bare et nyt lån. Det er baggrunden for, at selvskyldnerkautionen ikke kom i spil. F1-finans var tilfredse med, at han fortsatte som kautionist, og vidnet tilbød ikke af sig selv yderligere sikkerhed.

Det er vidnet, der har påført cvr-nummeret på selvskyldnerkautionerne efterfølgende, fordi forsikringsselskabet og JJ gik meget op i, at der var cvr-nummer. Vidnet påførte cvr-nummeret på det originale dokument ved at ændre teksten i det gemte dokument på computeren til hvid skrift, men tilføjede cvr-nummeret, hvorefter det blev printet på det originale dokument. I vidnets optik var det ikke en ændring af dokumentet, men blot en tilføjelse. Indholdet blev ikke ændret.

Det var primært vidnet selv, der stod for bogføringen i G1, og så blev regnskabet sendt til en statsautoriseret revisor.

Foreholdt 02-04-00, side 42, bekræftede vidnet, at det er en udskrift fra bogholderiet. De udgifter, der blev bogført i G1 hidrørte fra bilerne. Skiftet til vinterhjul er også bogført.

Foreholdt 02-04-00, side 14, forklarede vidnet, at aktivbeholdningen omfattede de to biler.

Foreholdt 02-04-00, side 65, forklarede vidnet, at udgiften til bilernes forsikringer ligeledes blev bogført i G1s regnskab.

Foreholdt 21 1 02-04-0056, forklarede vidnet, at der ikke var nogen, der havde aflæst km-tælleren i bilen. Han påførte tallet efter hukommelsen.

En af grundene til, at han påførte cvr-nummeret på selvskyldnerkautionen var, at JJ havde sagt, at han ikke kunne oprette sine dokumenter før han havde et cvr-nummer. Han husker ikke, hvornår han påførte cvr-nummeret. Det var omkring februar 2010.

Foreholdt 02-04-0052, forklarede vidnet, at datoen i højre hjørne viser den dag, man har printet saldobalancen ud.

Vidnet kan ikke huske, hvornår det endelige debitorskifte kom på plads. Det kan godt passe, at det var i juni 2010.

..."

Vidnet KJ har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede vedrørende bilag 54-1-1, side 3-4, at han har udarbejdet notatet. Han udarbejdede notatet i forbindelse med tiltalte Ts civile sag ved Landsskatteretten, fordi tiltalte advokat ønskede belyst, om T havde opnået et skattemæssigt fordel ved at flytte bilerne fra G3 til G1. Vidnet var tiltalte Ts revisor for mange år siden, frem til 2004. I forbindelse med skattesagen henvendte tiltalte Ts sig igen, og der blev holdt et møde med advokatfirmaet i den forbindelse, der bad ham hjælpe med udregningerne. Ud fra en samlet betragtning, har det ikke betydning, om tiltalte T havde afskrevet under det ene eller andet firma.

Vidnet gennemgik notatet og forklarede, at de konkrete afskrivninger ligeledes kunne være brugt i selskabet G3. Et unoteret tab, der ikke var et direkte tab for tiltalte havde der kunne kompenseres for. Der var ikke midler til servicering af aktiver i selskabet G3, men der k1.mne tilføres kapital, for eksempelvis ved lån eller kapitalindskud. Hvis tiltalte havde afskrevet tabet i G3 uden tilførelse af midler, havde det ikke kunne bruges til noget. Han ville i stedet skulle sælge aktiverne over i et selskab, hvor der var aktivitet og derved mulighed for at bruge fradragsmuligheden. Hvis overførslen ikke var sket, havde fradraget været større i G3. Det fradragsberettigede tab kunne ikke bruges, da det ville forringe værdien af egenkapitalen. Egenkapitalen ville ikke forøges ved afdrag på gælden, da det ville forøge egenkapitalen at tilføre midler til finansieringen.

Personlige oplysninger

De tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Det fremgår af slutsedlen, vedrørende den i sagen omhandlede Porche, at bilen den 1.december 2012, hvor salget af bilen ifølge dateringen fandt sted, havde kørt 91.000 km. Af en fremlagt faktura for reparation af samme Porche, dateret den 17. december 2009 har mekanikeren anført, at kilometerstanden stod på 87.852 km. På baggrund af disse oplysninger og sammenholdt med tiltalte Ts forklaring om, at han underskrev salgsaftalerne i Y1-by, hvilket er i modstrid med vidnet SKs forklaring om, at aftalerne omkring de to biler blev underskrevet på advokatens kontor i forbindelse med stiftelsen af selskabet, og den fremlagte mailkorrespondance omkring finansiering af bilerne, hvoraf fremgår at intentionen i marts 2010 var at overdrage bilerne fra det ene selskab til det andet, finder to af rettens dommere det bevist, at slutsedlen først blev underskrevet i 2010. Tiltalte findes på denne baggrund skyldig i skattesvig ved at have afskrevet bilerne i indkomståret 2009, hvorved han på dette tidspunkt opnåede skattemæssig fordel. Det findes herefter ubetænkeligt at lægge til grund at også selvskyldnerkautionerne er underskrevet på et senere tidspunkt i forbindelse med skattesagens verseren. Da tiltalte Ts forklaring står i modstrid med flere af sagens skriftlige beviser, må forklaringen tilsidesættes.

En dommer finder ikke, at der er ført tilstrækkeligt bevis for domfældelse. Denne dommer har lagt vægt på, at alt tyder på, at slutsedlerne først er underskrevet i 2010, men at der ikke er ført endeligt bevis herfor.

Forhold 2

På baggrund af ovenstående lægger to dommere til grund, at selvskyldnerkautionerne blev underskrevet i 2010, og at tiltalte IT ved sin underskrift som vitterlighedsvidne urigtigt har bekræftet dateringen på dokumenteret, hvilket tiltalte igen bekræftede under skattesagens verseren. Disse dommere finder derfor tiltalte ITs skyldig i medvirken til skattesvig, samt at have misbrugt sin stilling som advokat til at krænke det offentliges ret.

En dommer stemmer ligeledes i dette tilfælde for frifindelse. Der afsiges dom efter stemmeflertallets afgørelse.

Strafudmåling

Straffen fastsættes for tiltalt T til fængsel i 60 dage, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdets karakter og beløbet størrelse.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet, tiltaltes alder og forholdets karakter.

I medfør af straffelovens § 58, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 278.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage. Der findes ikke grundlag for at nedsætte bøden under henvisning til praksis omkring forskydningsdifference.

Straffen fastsættes for tiltalte IT til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 155, 2. pkt. jf. retsplejelovens § 129 og skattekontrollovens § 13, stk. 11jf. straffelovens § 23.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på tiltaltes rolle, forholdets karakter og beløbets størrelse.

Straffen skal ikke fuldbyrdes hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet, samt forholdes karakter.

Under hensyn til den tid, der er forløbet sine forholdene samt det forhold, at tiltalte IT, der fortsat har fungeret som advokat siden, efter det oplyste ikke har haft lignende sager, frifindes tiltalte for påstanden om rettighedsfrakendelse.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T straffes med fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 278.000 kr.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af,

At: tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte IT straffes med fængsel i 60 dage.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af,

At: tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

Tiltalte IT frifindes for påstanden om rettighedsfrakendelse.

De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, herunder 46.100 kr. + moms i salær til forsvareren, Lars Henriksen.

......................................................................

Østre Landsrets dom af d. 23. maj 2017, sags nr. S-870-16

Byrettens dom af 10. marts 2016 (SS 1-14473/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med påstand om skærpelse.

Supplerende sagsfremstilling

Af kriminalteknisk erklæring af 9. september 2013 om undersøgelse af KT 1 (2-1-1-037) selvskyldnerkautionserklæring vedrørende ...Q og KT 2 (2-1-1-038) selvskyldnerkautionserklæring vedrørende ...Q1 fremgår blandt andet følgende:

"2.0 Formål

Undersøgelse af, om der er indsat/tilføjet flg. tekst i KT 1 (2-1-1-037) og KT 2 (2-1-1-038): CVR: ...11 i forlængelse af teksten G1...

3.0 Konklusion

Der er ikke fundet tegn på at omstridte tekst CVR: ...11 er tilføjet KT 1 (2-1-1-037) og KT 2 (2-1-1-038).

7.0 Undersøgelse

...

Der er således ikke fundet tegn, at den omstridte tekst CVR: ...11 er tilføjet KT 1 (2-1-1-037) og KT 2 (2-1-1-038). Det kan dog ikke udelukkes, at den omstridte tekst er tilføjet. "

Det er under ankesagen ubestridt, at den skattemæssige værdi af de i 2009 i G1 foretagne afskrivninger på personbilerne ved opgørelsen af tiltaltes skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedrundet udgjorde 278.000 kr.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte T og af vidnerne JJ, SK og KJ.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet KM.

ITs forklaring som tiltalt i byretten er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T har forklaret blandt andet, at han overtog BMW ‘en og Porschen via sin erhvervelse af G3 og G2s. G3 havde på daværende tidspunkt ingen aktiviteter, fordi hans søn SK og KM havde afbrudt deres samarbejde. Bilerne kunne ikke sælges, så de skulle i stedet "i arbejde", indtil de kunne sælges uden tab. G1 blev stiftet som led i en aftale mellem SK og SC. Det var tanken, at G1 skulle beskæftige sig med ejendomshandler og -administration. Bilerne blev anvendt til at servicere G1 i forbindelse med besigtigelser og kundebesøg. Det var KM og SK, der kørte i bilerne. Han selv anvendte dem ikke.

Den 1. december 2009 blev han indkaldt til stiftende generalforsamling i kommanditselskabet. Han deltog i mødet hos advokat IT, hvor de nødvendige papirer blev underskrevet. Under mødet blev det nævnt, at der også skulle være et komplementarselskab. IT tilbød dem til det formål et allerede registreret selskab uden aktiviteter. Han forlod mødet, efter at de havde aftalt med IT, at advokaten skulle sørge for selskabsregistreringen. KM, SK og IT fortsatte herefter mødet sammen med SC. Det var SC, som gerne ville have KM ind i G1. Han ved ikke, hvorfor det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsoplysninger, at selskabet ikke havde ansatte, selvom KM var antaget som direktør i selskabet. Han underskrev ingen dokumenter under mødet den 1. december 2009. Han underskrev dog selvskyldnerkautionserklæringerne på mødet. KM kom om aftenen den 1. december 2009 ud til tiltaltes bopæl i Y1-by med de to slutsedler vedrørende bilerne, som han ikke havde fået underskrevet på mødet hos IT.

Foreholdt oplysning om kilometerstanden (71.000 km) i slutseddel dateret 1. december 2009 vedrørende BMW, reg. nr. ...Q1, sammenholdt med oplysning om samme (107.504 km) i faktura af 22. september 2009 fra G9 har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor kilometerangivelsen er lavere i slutsedlen end i fakturaen. Han hæftede sig ikke ved kilometerstanden, da han underskrev slutsedlen.

Selvskyldnerkautionserklæringerne blev udarbejdet for at kunne betrygge F1-finans. SK blev erklæret konkurs i september 2008, og de drøftede problemstillingen i forbindelse med udarbejdelsen af erklæringerne. Han havde efterfølgende bedt SK om at påføre kommanditselskabets CVR-nummer i selvskyldnerkautionserklæringerne. De havde den opfattelse, at F1-finans gik op i, at det hele var komplet, og at F1-finans kunne se, at selskabet var registreret. SK fortalte ham efterfølgende, at han havde tilføjet CVR-nummeret på computeren og ved hjælp af en printer. Det er ikke korrekt, som gengivet i dommen, at han i byretten forklarede, at dokumentet med selvskyldnerkautionserklæringen blev skåret over i forbindelse med, at SK tilføjede CVR-nummeret på G1 i erklæringen. Han havde på et spørgsmål fra anklageren om, hvorledes man kunne tilføje CVR-nummeret, blot nævnt dette som en hypotetisk mulighed. SK havde imidlertid gode relationer til F1-finans, så de fik ikke brug for erklæringerne.

Tiltalte opbevarede erklæringerne, der blev tilintetgjort, da finansieringen var kommet på plads.

Foreholdt ikke underskrevet afhøringsrapport af 8. maj 2013, side 3, sidste afsnit, hvoraf fremgår, at han over for politiet skulle have oplyst, at han selv påførte CVR-nummeret, har han forklaret, at politiet foretog ransagning hos ham, ikke afhøring. Dette tilkendegav han også over for politiet, da de på et senere tidspunkt forelagde ham afhøringsrapporten til underskrift.

Tiltalte fik i begyndelsen af 2010 at vide, at IT ikke ville registrere kommanditselskabet, før han havde modtaget betaling for komplementarselskabet. Tiltalte optog derfor et lån i et selskab tilhørende KM for at kunne indbetale det skyldige beløb til advokaten.

Så vidt han kan se, er det KM, der på vegne af G1 har underskrevet som låntager og pantsætter i låneaftalen af 26. marts 2010 vedrørende Porschen.

Han havde ingen økonomisk fordel ved at få fradrag for afskrivningerne på bilerne i sin personlige indkomst i stedet for i selskabet G3. Det kunne på den måde blot gå noget hurtigere. Det var meningen, at fradrag skulle foretages der, hvor der blev tjent penge. Hans selvangivelse blev udarbejdet af revisor, formentlig den revisor, som på daværende tidspunkt også var revisor for kommanditselskabet.

Vidnet JJ har forklaret blandt andet, at han på intet tidspunkt drøftede overdragelsen af bilerne med T. Han kommunikerede med SK. Betingelserne for et ejerskifte var, at der ikke måtte være restancer på det eksisterende lån, at dokumenterne var underskrevet, og at omkostningerne i forbindelse med debitorskifte var betalt. Han udarbejdede den 26. marts 2010 låneaftalerne til underskrift. For ham at se var der på det tidspunkt endnu ikke sket ejerskifte.

Vidnet SK har forklaret blandt andet, at bilerne blev solgt af G3 til G1, fordi kommanditselskabet fremadrettet ville oppebære indtægter. G3 var uden aktiviteter. Det var hensigtsmæssigt at lægge indtægter og udgifter i samme enhed.

Han deltog i mødet den 1. december 2009 hos advokat IT. KM og vidnets far, T, deltog også i mødet. Vidnet havde tidligere på dagen deltaget i møde hos advokaten sammen med SC. Alle de selskabsstiftelser, som skulle behandles hos advokaten var forberedt, men som han husker det, var SC først til stede. SC deltog ikke i det efterfølgende møde om stiftelsen af G1. Han vil mene, at KM til mødet havde medbragt de udfyldte slutsedler og selvskyldnerkautionserklæringerne. Vidnet havde udfyldt slutsedlerne og erklæringerne. Det er hans håndskrift på slutsedlerne. Han havde som sådan ikke nogen rolle under mødet, for det var KM, der som direktør i G1 var kontraherende part i aftalerne om overdragelse af bilerne. Han husker svagt, at KM glemte at få Ts underskrift på slutsedlerne, så den måtte han indhente efterfølgende.

De udarbejdede selvskyldnerkautionserklæringerne for ikke at komme til at stå med et vakuum. Bekymringen gik på om de, hvis de indledte et debitorskifte, kunne komme til at stå uden finansiering. Han indsatte CVR-nummeret i erklæringerne, fordi JJ ikke kunne foretage sig noget vedrørende lånene, før de havde et selskabsnummer. Det har JJ formentlig nævnt telefonisk. Han kan ikke huske, hvorfor de først indledte drøftelser med F1-finans om debitorskifte i marts 2010. Hans første e-mail af 9. marts 2010 til JJ blev udformet som sket, fordi han ikke havde en formel accept fra F1-finans på dette tidspunkt. Han vil mene, at han oplyste JJ, at overdragelsen var begrundet i, at de ønskede at placere udgifterne til bilerne i det selskab, der oppebar indtægter.

Komplementarselskabet var et skuffeselskab, som IT allerede havde stiftet. Han forlangte at få selskabskapitalen indbetalt til sit kontor, inden han ville foretage registreringsændring. De havde ikke likviditet til at betale beløbet før primo januar 2010.

Bilerne blev anvendt til ejendomsbesigtigelser m.v. Det var primært vidnet, som kørte i bilerne. KM kan også have anvendt bilerne ved enkelte lejligheder.

Vidnet KJ har forklaret blandt andet, at angivelsen af "Anskaffelsessum, biler" på 2.626.525 kr. i hans notat af 16. februar 2016 vedrørende bildrift i G3 2009-2011 samt salg af disse til G1 den 1. december 2009 er summen af prisen på henholdsvis BMW'en og Porschen i de to slutsedler. Han har i notatet opgjort omkostningerne for G3 under den forudsætning, at bilerne var forblevet i dette selskab. Konklusionen i notatet er, at det for T skattemæssigt bedre ville have kunnet betale sig at beholde bilerne i G3. Han har i sine beregninger baseret sig på tal fra bogholderiet. Han kan ikke forholde sig til SKAT's oplysninger om, at disse tal er kumulerede tal. Det er nyt for ham. Han vil desuagtet mene, at der fortsat ville have været en skattemæssig fordel ved at beholde bilerne i G3. Det var ikke en del af hans opdrag at vurdere betydningen af G3s tab ved salget af bilerne. Den samlede afskrivning i kommanditselskabet ville være den samme, uanset om selskabet erhvervede bilerne i 2009 eller i 2010. Det er et spørgsmål om, hvorvidt der afskrives i 2009 eller 2010 - en såkaldt forskydningsdifference.

Vidnet KM har forklaret blandt andet, at han i slutningen af 2009 beskæftigede sig med ejendomsadministration og ejendomshandler. Han arbejdede for det meste for SC. Han havde tidligere arbejdet nogle år for SK. Det ophørte, da SKs selskab i 2008 gik konkurs. I dag arbejder han for forskellige investorer med opkøb og udlejning af ejendomme. Han samarbejder blandt andet med IE og KJ.

Han kan godt huske G1. Det var ham, der underskrev stiftelsesdokumentet af 1. december 2009 og referatet af den stiftende generalforsamling på vegne af kommanditisten G2s og komplementarselskabet G1. Han har ligeledes underskrevet fondsnotaer af 1. december 2009 og vedtægterne for G1. Han husker ikke præcist, hvordan han blev involveret i G1, men selskabet blev stiftet af G2s, som han jo allerede var direktør i. G2s var vist ejet af T. Kommanditselskabet skulle vistnok anvendes til køb og administration af ejendomme. Tanken var, at SC skulle købe nogle af de ejendomme, som G1 erhvervede. De opkøbte ejendomme over en længere periode, men på et tidspunkt blev det ændret til, at de købte ejendommene direkte for SC. Han husker ikke baggrunden herfor.

Han er ret sikker på, at han deltog i et møde hos advokat IT, hvor de stiftede G1. Han kan ikke huske datoen, men kan af dokumenterne i sagen udlede, at mødet må være blevet afholdt den 1. december 2009. I mødet deltog foruden vidnet, T, SK, SC og IT. Der deltog muligvis også en sekretær. Under mødet gennemgik de også adskillige af SCs selskaber. T forlod mødet før de andre deltagere. Han var nødt til efterfølgende at køre ud til T med nogle papirer, som de havde glemt at få underskrevet. Det drejede sig vistnok om nogle slutsedler vedrørende overdragelse af to biler til kommanditselskabet. Bilerne skulle anvendes i forbindelse med selskabets aktiviteter. Det var mest SK, som kørte i bilerne. Vidnet har enkelte gange lånt en af bilerne. Bilerne blev handlet den 1. december 2009.

Foreholdt slutseddel dateret 1. december 2009 vedrørende BMW, reg. nr. ...Q1, har han forklaret, at det er ham, der på vegne af G1 underskrev slutsedlen. Han vil mene, at det er et af de dokumenter, som han efterfølgende medbragte til Ts hjem i Y1-by for at få underskrevet. SK havde udfyldt dele af blanketten, mens han selv havde indsat nogle af tallene, herunder købesummen "785.000,00". Angivelsen af kilometertal i slutsedlen blev vist anført af SK. Det var vidnet, der havde givet tallet til ham. Han fik efterfølgende skæld ud over, at tallet ikke passede. Han er ret sikker på, at slutsedlen blev udfyldt forud for mødet.

De talte under mødet den 1. december 2009 om to selvskyldnerkautionserklæringer. Han kan ikke huske, om erklæringerne blev underskrevet på mødet, men det fremgår jo af underskrifternes datering, at de blev underskrevet den dag. Han kan have været ude at ryge, da de blev underskrevet.

Så vidt han husker, var G10 revisor for kommanditselskabet i 2009. Han kan ikke huske tidligere at have set selskabets opgørelse af skattepligtig indkomst for indkomståret 2009. Han tog sig ikke af bogføringen i selskabet. Det stod SK for.

Han var direktør i G1. Det blev han i forbindelse med stiftelsen. Hans arbejde bestod i at besigtige ejendomme. Det vekslede, hvor ofte han var i virksomheden. Han var eneste ansatte i G1. SK var konsulent for SC.

Han var ikke involveret i drøftelserne med F1-finans om finansieringen af bilerne. Det er ham, der på vegne af G1 har underskrevet låneaftalen af 26. marts 2010 vedrørende en Porsche, reg. nr. ...Q. Han erindrer ikke, hvorfor finansieringen først kom på plads i foråret 2010, men det hastede ikke, for bilerne var allerede finansieret.

Foreholdt § 10 i vedtægter for G1, hvorefter selskabets ledelse og administration forestås af bestyrelsen, har han forklaret, at det er muligt, at han faktisk ikke var direktør i selskabet.

Foreholdt ledelsens ikke underskrevne godkendelse indeholdt i kommanditselskabets opgørelse af skattepligtig indkomst for indkomståret 2009, hvoraf hans navn fremgår, har han forklaret, at han alligevel vil mene, at han fungerede som direktør i selskabet. Han er ret sikker på, at dokumentet blev underskrevet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Som tiltalen er rejst, er det afgørende, om aftalerne mellem G3 og G1 om overdragelse af personbilerne blev indgået i 2009 eller 2010.

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at de parter, mellem hvilke overdragelsen af personbiler fandt sted, har været interesseforbundne, og at tiltalte ville opnå en skattemæssig fordel, såfremt afskrivninger på personbilerne kunne fradrages i hans personlige indkomst allerede i indkomståret 2009.

Tiltalte og vidnerne SK og KM har forklaret, at personbilerne blev overdraget til G1 den 1. december 2009, og at slutsedlerne også blev underskrevet denne dato. Tiltalte har ligeledes forklaret, at selvskyldnerkautionserklæringerne blev underskrevet samme dag under mødet hos advokat IT. IT har i relation til de overdragne personbiler forklaret, at han mener, at der var noget med en slutseddel fremme under mødet den 1. december 2009, og at han underskrev selvskyldnerkautionserklæringer som vitterlighedsvidne.

Selvskyldnerkautionserklæringerne indeholder imidlertid oplysning om CVR-nummeret på G1, der først blev registreret og dermed tildelt CVR-nummer den 26. februar 2010. Det bemærkes endvidere, at SK først den 9. marts 2010 meddelte F1-finans, at han ønskede at sælge bilerne internt mellem G3 og G1.

Der er efter indholdet af den kriminaltekniske erklæring ikke indikationer på, at CVR-nummeret på selvskyldnerkautionserklæringerne - således som tiltalte og SK har forklaret - blev påført efterfølgende, da kommanditselskabet var registreret. De omhandlede personbiler blev først omregisteret til G1 i forbindelse med F1-finans' accept i foråret 2010 af debitorskiftet. Det bemærkes endvidere, at de afgivne forklaringer på centrale punkter er indbyrdes uoverensstemmende, herunder med hensyn til hvem der anslog og anførte personbilernes kilometerstand i slutsedlerne, og hvem der tilføjede CVR-nummeret i selvskyldnerkautionserklæringerne. Tiltalte har endvidere afgivet skiftende forklaring i byretten og landsretten om sidstnævnte forhold, ligesom SK er fremkommet med skiftende forklaring om, hvorvidt tiltalte underskrev slutsedlerne under mødet eller på sin bopæl i Y1-by.

Landsretten finder det under disse omstændigheder ubetænkeligt at tilsidesætte forklaringerne om tidspunktet for aftaleindgåelse og lægge til grund, at overdragelsen af personbilerne til G1 - som det også forudsætningsvis fremgår af SKs korrespondance i marts 2010 med F1-finans - først fandt sted i 2010, og at slutsedlerne og selvskyldnerkautionserklæringerne således i strid med de faktiske forhold er blevet tilbagedateret til den 1. december 2009. Tiltalte kan ikke have været ubekendt hermed.

Det findes på den baggrund ligeledes godtgjort med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at tiltalte med forsæt til at unddrage det offentlige skat har afgivet - eller foranlediget, at der til skattemyndighederne blev afgivet - urigtige oplysninger, og at der til Skatteankenævnet blev fremsendt tilbagedaterede selvskyldnerkautionserklæringer, således som dette nærmere er beskrevet i tiltalen.

Landsretten tiltræder med denne begrundelse, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Landsretten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte fængselsstraffen, der under hensyn til forholdets karakter og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold passende kan gøres betinget på vilkår som fastsat af byretten.

Herefter, og da der ikke er fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at nedsætte bøden efter praksis for bødefastsættelse ved forskydningsdifferencer, stadfæstes byrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod tiltalte T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.