Dokumentets metadata

Skønsmæssig forhøjelse – negativt privatforbrug – træk på mellemregningskonto

I sagen havde SKAT skønsmæssigt forhøjet en skatteyder, som ikke havde selvangivet nogen indkomst. Hans beregnede privatforbrug var negativt.

Skatteyderen gjorde gældende, at han havde et tilgodehavende i sit selskab, som han foretog hævninger fra. Til støtte herfor fremlagde han en mellemregningskonto og et kontoudskrift fra sin private bankkonto.

Retten fremhævede, at der var konstateret betydelige uregelmæssigheder i det fremlagte regnskabsmateriale. Skatteyderen skulle derfor føre et sikkert bevis for, at han havde haft tilstrækkelige midler til at finansiere sit privatforbrug. Et sådant bevis var ikke ført. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse.

Retten frifandt derfor Skatteministeriet.

Parter

A

(v/Adv. Lars Cort Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Fm. Esben Ravnsbæk Johannsen

Afsagt af byretsdommer

Thomas Faarup

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 1. juli 2016, drejer sig om ansættelsen af sagsøgerens, As, indkomst for indkomståret 2009 som skønsmæssigt af sagsøgte, Skatteministeriet, blev fastsat til 325.000 kr.

A har nedlagt følgende påstande: Principalt:

Sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteåret 2009 nedsættes med 325.000 kr.

Subsidiært:

Sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes til et af retten fastsat beløb på mindre end kr. 325.000.

Mere subsidiært:

Ansættelsen af A's indkomst for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse og subsidiært påstand om, at ansættelsen af As indkomst for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Oplysningerne i sagen

A indsendte ikke selvangivelse for indkomståret 2009, og SKAT sendte herefter et forslag til skønsmæssig ansættelse den 4. april 2011, idet SKATs beregninger viste, at A havde et negativt privatforbrug. SKAT ansatte skønsmæssigt As indkomst til 325.000 kr., hvilket gav plads til et privatforbrug på ca. 150.000 kr.

Efter SKATs forslag til skønsmæssig forhøjelse indsendte A en selvangivelse, hvor han selvangav kr. 0 som indkomst. Samtidig oplyste han, at han havde en stor mellemregning med sin virksomhed, G1, cvr.nr. …11, hvorfor han ikke havde en normal lønindtægt.

Ved afgørelse af 5. juli 2012 forhøjede SKAT As indkomst for indkomståret 2009 med 325.000 kr. Han påklagede SKATs afgørelse til Skatteankenævnet, der stadfæstede SKATs afgørelse den 31. marts 2016. Af Skatteankenævnets afgørelse fremgår:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren havde ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2009, og SKAT havde derfor sendt et forslag til skønsmæssig ansættelse den 4. april 2011, hvor man udover de indberettede indkomster og fradrag også havde ansat en skønsmæssig indtægt vedr. honorarer mv. på 325.000 kr.

For indkomståret 2009 var der indberettet følgende oplysninger fra arbejdsgivere, banker, fagforeninger mv.:

Konterede indkomstoplysninger:

Ifølge oplysningerne fra Motorregisteret var klageren i hele 2009 registreret som ejer af en Alfa Romeo fra 2002, der var anskaffet af klageren i maj måned 2008. Af de indberettede indkomst- og formueoplysninger for 2007 og 2008 fremgik det i øvrigt, at klageren heller ikke havde nogen lønindkomst i disse år, ligesom der ikke var selvangivet andre indtægter.

Ved mail af 28. april 2011 fremsendte klageren en selvangivelse for 2009, hvor indkomsten var selvangivet med 0 kr., og de selvangivne beløb i øvrigt var identiske med det, som var indberettet fra banker, mv. Klageren oplyste samtidig, at der ikke var nogen indtægt i 2009, da han havde en meget stor mellemregning i sin virksomhed, som skulle nedbringes, og han derfor ikke havde haft behov for at have en normal lønindtægt hverken i 2009 eller 2010.

Ifølge de indberettede oplysninger fra Erhvervsregisteret var klageren i 2009 registreret som hovedanpartshaver i selskabet G2, CVR nr. …12 (pr. 18. december 2012 ændres selskabsformen til A/S).

SKAT bad om at få en kontospecifikation vedr. mellemregningskontoen i klagerens virksomhed.

Klageren fremsendte kopi af regnskaber for G2 for perioderne 1. oktober 2009 - 30. september 2010 og 1. oktober 2010 - 30. september 2011 og henviste til, at hans tilgodehavende i selskabet fremgik af regnskaberne.

Af regnskabet for regnskabsåret 2009/2010 (selskabets 3. regnskabsår) fremgik det, at selskabets aktiviteter omfattede salg af sko via web-butikken s….com, hvor nettoomsætningen havde udgjort 2.975.486 kr., og årets resultat før skat udgjorde 1.325.212 kr.

Selskabet havde ikke haft lønudgifter i 2009/2010, men antallet af fuldtidsbeskæftigede var oplyst at have udgjort i gennemsnit 1 person.

Anden gæld udgjorde pr. 30. september 2009 627.914 kr. og pr. 30. september 2010 283.676 kr., der ifølge regnskabets note 16 var specificeret således:

Ifølge regnskabets note 7 "Nærtstående parter" havde NL og klageren flertallet af anparternes stemmerettigheder via deres holdingselskaber.

I regnskabsåret 2010/2011 var der et regnskabsmæssigt underskud på 395.945 kr., og egenkapitalen var negativ med 454.024 kr., og ifølge oplysningerne i Erhvervsregisteret blev selskabet taget under konkursbehandling den 4. februar 2013 og erklæret konkurs den 11. februar 2014.

Klageren havde endvidere fremsendt et regnskab for selskabet G3, CVR nr. …13, for regnskabsperioden 1. oktober 2009 til 30. september 2010. Af regnskabet fremgik det, at flertallet af stemmerettighederne var ejet af NL og klageren, og af balancen fremgik der ikke nogen gæld til selskabsdeltagere, men alene gæld til tilknyttede virksomheder på 271.836 kr. og anden gæld på 64.239 kr. Selskabets egenkapital var pr. 30. september 2010 negativ med 752.465 kr.

SKAT rykkede for indsendelse af en specifikation af mellemregningen med G2 den 1. september 2011. Klageren reagerede ikke, og SKAT sendte derfor et nyt forslag til ændring af skatteansættelsen for 2009 den 18. november 2011, hvor beskatningen af et skønsmæssigt ansat honorar på 325.000 kr. blev opretholdt under henvisning til, at det udbedte materiale i skrivelsen af 1. september 2011 ikke var fremsendt. Begrundelsen var i øvrigt identisk med begrundelsen i SKATs afgørelse jf. nedenfor.

Efterfølgende fremsendte klageren kontospecifikationerne for mellemregningskontoen med G1 for regnskabsårene 2008/2009 og 2009/2010, der indeholdt følgende posteringer:

Den 23. december 2012 bad SKAT om dokumentation for de større posteringer på mellemregningskontoen i 2009 samt oplysning om, hvilke beløb klageren konkret havde fået udbetalt fra selskabet.

Der var efterfølgende mailveksling mellem klageren og SKAT om, hvad det var for noget materiale SKAT ønskede, og klageren oplyste ved mail af 13. februar 2012, at han ville tale med sin revisor, og at der vil blive udarbejdet en specifikation og forklaring i forbindelse med årsregnskabet 2010-2011, som havde indleveringsfrist den 28. februar 2012.

SKAT modtog ikke noget materiale fra klageren og afsluttede sagen med en afgørelse i juli måned 2012.

I forbindelse med klagebehandlingen har Skatteankestyrelsen, ved skrivelse af 3. marts 2014 og rykkerskrivelse af 25. marts 2014, anmodet om dokumentation for udvalgte poster på mellemregningskontoen, herunder dokumentation for, at de enkelte pengestrømme har fundet sted.

Der er efterfølgende anmodet om et kontormøde med styrelsens sagsbehandler, der blev afholdt den 18. juni 2014. Revisor havde udarbejdet et udkast til en proformaformueopgørelse for klageren (udkast af 1. maj 2014), og dette udkast blev drøftet på mødet. Revisor oplyste, at tallene fra mellemregningskontoen ikke kunne anvendes. Revisor havde revideret regnskaberne for G3 og G2, hvor de tal, der fremgik af udkastet til en proforma-formueopgørelse, var fra de reviderede regnskaber. Revisor oplyste, at han ville fremsende dokumentation for posterne. Endvidere blev det aftalt, at der skulle fremsendes udskrifter fra bankkontoen for 2009, så overførslerne fra selskaberne til klageren kunne ses. Det nævnte materiale er ikke fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Følgende fremgår af revisors udkast af 1. maj 2014 til proforma-formueopgørelse stilet til klageren:

"Efter aftale skal vi erklære os om opgjort proforma formueopgørelse for A pr. 31. december 2009. Opgørelsen og erklæring skal anvendes i forhold til skatteankenævnets behandling af klage over skatteansættelsen 2009.

Vi har udført de arbejdshandlinger, som blev aftalt med dem. Vores arbejde er udført i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om aftalte arbejdshandlinger. Arbejdshandlingerne blev udelukkende udført for at hjælpe dem til at vurdere pålideligheden af proforma formueopgørelsen.

Den opgjorte proforma formue er en samlet formue opgjort af Dem som følgende pr. 31. december 2009:

Passiver

…

Da ovennævnte arbejdshandlinger hverken er revision eller rewiew i overensstemmelse med danske revisionsstandarder herom, udtrykker vi ikke nogen grad af sikkerhed for formuen".

Som bilag til formueopgørelsen var der udarbejdet en oversigt over klagerens værdipapirbeholdning, der kan specificeres således:

"Aktier og investeringsbeviser

1)Solgt 11/9 2009 for 175.682 kr.

Investeringsforening Obl.

Jyske Invest Virksomhedsobl. 1.272 105.163"

På baggrund af de indberettede indkomst- og formueoplysninger for 2009 samt oplysningerne om klagerens værdipapirbeholdning, har Skatteankestyrelsen beregnet klagerens privatforbrug til -176.737 kr., der fremkommer således:

Indkomst:

Privatforbrug

Klagerens repræsentant var den 24. februar 2016 indkaldt til møde med Skatteankenævnet.

Klagerens repræsentant har afleveret og senere sendt en række kontoudtog fra F1-bank. Kontoudtogene er vedrørende selskabet G3 kassekreditkonto nr. X1 i F1-bank for perioden 2. januar 2009 - 30. juni 2010.

Heraf fremgår blandt andet:

05.03.2009 A privat udlæg G3 - en hævning på 67.850 kr.

24.06.2009 A privat indskud et indskud på 100.000 kr.

23.07.2009 Udlæg A privat en hævning på 6.733,86 kr.

12.03.2010 - A privat udlæg en hævning på 4.043,55 kr.

28.06.2010 - REF.1531178151 A, -se medd. - en indsætning på 25.000 kr.

Klagerens repræsentant har tillige afleveret og senere sendt en række kontoudtog fra F1-bank. Kontoudtogene er vedrørende selskabet s….com incassokonto nr. X2 i F1-bank for perioden 2. januar 2009 - 30. december 2009.

Heraf fremgår blandt andet:

19.01.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 50.000 kr.

29.01.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 25.000 kr.

08.04.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 500 kr.

08.04.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 49.950 kr.

24.04.2009 overført ifølge aftale med A - en hævning på 28.338 kr.

29.04.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 50.000 kr.

11.05.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 25.000 kr.

02.07.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 25.000 kr.

07.07.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 25.000 kr.

31.07.2009 - G3 - en hævning på 25.000 kr.

04.08.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 20.000 kr.

31.08.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 30.000 kr.

14.09.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 25.000 kr.

23.09.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 50.000 kr.

13.10.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 50.000 kr.

03.11.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 50.000 kr.

10.11.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 50.000 kr.

28.12.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 50.000 kr.

29.12.2009 mellemregning G3-G4 - en hævning på 20.000 kr.

SKATs afgørelse

SKATs afgørelse af 5. juli 2012 er begrundet således:

"SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2009 sådan:

Honorarer,stipendier mv. 325.000 kr.

Honoraret er fastsat efter et skøn. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi brugt 150.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2008 prisfremskrevet til 2009 er på ca. 157.666 kr. for en person. Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på statistikbanken.dk/fu10.

Skattecentrets mulighed for skønsmæssig ansættelse fremgår af skattekontrollovens § 5, stk.3. og § 3, stk. 4

Du har senest ved mail af 13. februar 2012 lovet, at revisor ville indsende dokumentation og specifikation vedrørende mellemregningskonto, denne ses ikke modtaget."

...

Skatteankenævns afgørelse

Formalia

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1, og 2.

SKAT har i forslagene til afgørelse henvist til, at hjemlen til at foretage en skønsmæssig ansættelse fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, og § 3, stk. 4, og at man ved udøvelse af skønnet har henset til, at resultatet skulle give plads til et passende privatforbrug, hvor man har støttet sig til det gennemsnitlige årlige forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger, der for indkomståret 2009 udgjorde 157.666 kr. for en person.

SKAT findes derfor at have opfyldt sin begrundelsespligt i henhold til forvaltningslovens og skatteforvaltningslovens bestemmelser, idet det samtidig bemærkes, at SKAT havde vurderet klagerens privatforbrug på baggrund af de indberettede indkomst- og formueoplysninger, der kun bestod af ganske få poster, og at klageren har haft mulighed for at rette henvendelse til SKAT og bede om en nærmere specifikation af privatforbruget, hvis han var i tvivl om dette.

SKAT findes endvidere, at have opfyldt sin pligt til, at foretage en tilstrækkelig undersøgelse af sagen og indhente alle relevante oplysninger, før der blev truffet afgørelse. Ved denne vurdering er der henset til, at klageren havde forklaret det lave privatforbrug med, at han havde hævet penge i sit selskab, men at klageren trods SKATs opfordring herom, ikke fremsendte dokumentation for posteringerne på mellemregningskontoen med selskabet. SKAT har således foretaget en vurdering af privatforbruget på baggrund af de oplysninger om klagerens indkomst- og formueforhold, som SKAT har haft til rådighed.

På baggrund heraf anses SKATs afgørelse ikke for at være ugyldig.

Skøn over honorarindtægter

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, medmindre der er tale om indkomst, der ved særskilt lovhjemmel er undtaget fra skattepligten.

Skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, omfatter således den skattepligtiges samlede årsindtægt i form af engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen og den nærmere karakter af den virksomhed eller de omstændigheder, der har ført til erhvervelsen. Skattepligten omfatter endvidere alle erhvervelser af økonomisk værdi, uanset om indtægten fremtræder i form af penge eller i form af et andet aktiv af økonomisk værdi, herunder vederlagsfri benyttelse af andres aktiver.

Det fremgår af skattekontrollovens §§ 1, og 3, at skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for f.eks. privatforbruget, som til erhvervsmæssige dispositioner.

Endvidere fremgår det af skattekontrollovens § 6B, at SKAT kan pålægge enhver fysisk person at afgive en formueforklaring, som skal oplyse om indkomstårets primo- og ultimo formue og ændringer i formuen, herunder om hovedposter i privatforbruget.

Klageren har ikke indgivet selvangivelsen for indkomståret 2009 rettidigt, og SKAT har derfor haft hjemmel i skattekontrollovens § 5, stk. 3, til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst.

Derudover kan SKAT foretage en forhøjelse af indkomsten, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, hvilket følger af en fast praksis på området, hvor der blandt andet kan henvises til Højesterets dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635). SKAT kan således fastsætte indkomsten efter et skøn, så den giver mulighed for et rimeligt privatforbrug.

Klagerens privatforbrug beregnet på baggrund af de indberettede indkomst- og formueoplysninger er negativt, og det må derfor også umiddelbart lægges til grund, at klageren har haft indtægter, der ikke fremgår af de indberettede oplysninger.

SKAT kan derfor også opretholde den skønsmæssige ansættelse, selvom klageren efterfølgende fremsender en selvangivelse, da klageren selvangiver de samme beløb, som det, der er indberettet, og der således ikke er nogen ændring i det beregnede privatforbrug, der fortsat er negativt.

Efter den skønsmæssigt ansatte indkomst på 325.000 kr., vil klageren have et beregnet privatforbrug på 148.263 kr., hvilket yderligere skal korrigeres for ændringen i kursværdien på klagerens værdipapirbeholdning, der ifølge klagerens revisor har udgjort 11.737 kr.

Der er fremsendt en specifikation af posteringerne på mellemregningen med G2, men ingen redegørelse for, hvad de enkelte posteringer vedrører eller dokumentation for pengestrømmene. Der er også fremsendt kontoudtog for G2 incassokonto i F1-bank. Heraf fremgår hævninger, der kan relatere sig til G4 og G3, og en hævning på 28.338 kr. hvor der som tekst er anført, at beløbet er overført ifølge aftale med A. Det fremgår ikke, at klageren i året 2009 skulle have hævet penge i G2.

Skatteankenævnet derfor enig med SKAT i, at saldoen på mellemregningskontoen i G2 ikke skal medtages i klagerens privatforbrugsopgørelse, da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren har hævet penge i selskabet til privat forbrug.

Med hensyn til selskabet G3 fremgår det ikke af det indsendte årsregnskab, at der skulle have været en mellemregning med klageren. Der er fremsendt kontoudtog for G3 kassekreditkonto i F1-bank. Heraf fremgår ikke, at klageren sammenlagt i løbet af året 2009 har hævet penge fra selskabet, idet der alene fremgår 2 hævninger i året 2009 på henholdsvis 67.850 kr. og 6.733 kr. og et indskud på 100.000 kr., der kan relatere sig til klageren. De af klagerens revisor oplyste tal i proforma-formueopgørelsen kan heller ikke afstemmes til regnskabet.

Skatteankenævnet finder det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren sammenlagt i året 2009 har hævet penge i selskabet G3 til privat forbrug.

Skatteankenævnet finder i øvrigt ikke, at der er grundlag for at kritisere det af SKAT foretagne skøn, da SKAT har taget udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik om det gennemsnitlige årlige privatforbrug i 2008/2009, og et ansat privatforbrug på 148.263 kr. ikke synes at være urealistisk, når der henses til, at dette beløb skal dække alle klagerens udgifter til bolig, transport/bil, mad, tøj, personlig pleje, fritidsaktiviteter mv.

Skatteankenævnet har på den baggrund stadfæstet SKATs afgørelse.

..."

A har fremlagt udskrift af sin privatkonto i F1-bank for perioden 1. januar 2009 til 30. december 2009, hvilket først er sket i forbindelse med retssagen.

Forklaringer

Der har ikke under sagen været afgivet forklaringer.

Parternes synspunkter

A's advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"...

Sagsøger skal gøre følgende overordnede anbringender gældende til støtte for den nedlagte principale påstand:

at som det fremgår af bilag 1 har Landsskatteretten beskattet klageren/sagsøger af skønsmæssigt kr. 325.000, da Landsskatteretten har lagt vægt på, at sagsøger ikke har dokumenteret, at sagsøger har hævet penge i sine selskaber til privat brug, jf. side 11/12 i bilag 1,

at sagsøger imidlertid nu har fremfundet dokumentation for, at sagsøger har hævet penge i sine selskaber til privat brug i 2009, jf. bankkontoudtogene i bilag 2, og sagsøger er dermed berettiget til at få sagsøgers skattepligtige indkomst nedsat med kr. 325.000, da det nu kan dokumenteres, at Landsskatterettens kendelse i bilag 1 er foretaget på et fejlagtigt grundlag og med fejlagtige præmisser, og at SKAT altså har beskattet sagsøger med kr. 325.000 for meget,

at SKATs skøn er udøvet både på et forkert og fejlagtigt grundlag og har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Der er derfor grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn,

at sagsøger derfor er berettiget til at få sagsøgers skatteansættelse nedsat med kr. 325.000, da sagsøger har dokumenteret at have finansieret sit private brug i 2009 via hævninger i sagsøgers selskaber, jf. bilag 2.

Sagsøger skal gøre følgende gældende til støtte for den nedlagte subsidiære påstand:

at sagsøgeren gør de samme anbringender gældende til støtte for den subsidiære påstand som sagsøgeren gør gældende for den principale påstand,

at hvis Retten mod forventning ikke er berettiget til en nedsættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 på kr. 325.000 er sagsøger som minimum berettiget til en nedsættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst med et af Retten fastsat beløb.

..."

Skatteministeriets advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indkomst.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 1, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens

§ 1.

Skattemyndighederne er berettigede til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. eksempelvis UfR 1967.635 H og TfS 2001.980 H. Det er ubestridt i stævningen.

Et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, såfremt skatteyderen godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis SKM.2009.37.HR og UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR ).

SKAT har beregnet As privatforbrug til at være negativt med 176.474 kr. i indkomståret 2009. Når der bortses fra hans påstand om private hævninger i selskaberne, er beløbet ubestridt. Ved en forhøjelse på 325.000 kr. bringes hans privatforbrug op på et antageligt niveau svarende til et gennemsnitligt forbrug på 150.000 kr. i 2009 (bilag A).

Henset til hans ledende rolle som direktør og medejer af G1 og de betydelige uregelmæssigheder i selskabets regnskabsforhold, herunder uoverensstemmelserne imellem regnskaberne indbyrdes, regnskaberne og mellemregningskontoen og endeligt den tredje opgørelse i revisors "proforma formueopgørelse" (bilag J), er beviskravende til A skærpet, jf. eksempelvis UfR 2002.2633 H (SKM2002.487.HR ).

Han har ikke godtgjort, at SKATs skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet.

A gør gældende, at han har levet af penge fra sin mellemregningskonto med G1. Situationen er imidlertid den, at han ikke har bevist, at han overhovedet havde en mellemregningskonto, hvorpå han kunne hæve et beløb af denne størrelsesorden, at han har hævet beløb i selskabet, der kan dække den skønsmæssige forhøjelse, og at eventuelle hævninger vedrører den påståede mellemregningskonto.

Det er ikke bevist, at A havde et tilgodehavende i G1. Han har under sagen fremlagt modstridende regnskaber for samme regnskabsår, og det underliggende bilagsmateriale er ikke fremlagt. Der foreligger ikke objektive omstændigheder, der viser, om, og i givet fald i hvilket omfang, han havde den påståede mellemregning med sit selskab.

Det er derfor ikke muligt på objektivt grundlag at konstatere, at han vitterlig havde et tilgodehavende, han kunne trække på, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2H.

Under de foreliggende omstændigheder kan de fremlagte regnskaber således ikke tages til udtryk herfor, jf. princippet i UfR 2002.2633 H (SKM2002.487.HR ), UfR 2006.2433 H og UfR 2010.2996 H (SKM2010.551.HR ). I årsrapporterne (bilag F, side 12, og bilag G, side 13) er hans påståede tilgodehavende blot benævnt "Anden gæld". Det kan angå hvad som helst.

Der er endvidere ikke sammenfald imellem overførslerne fra G1's konto og indbetalingerne på A's privatkonto. Han har derfor ikke bevist at have hævet penge i selskabet. Kontoudskrifterne viser derimod, at det ikke forholder sig som påstået.

Selv for det tilfælde, at han faktisk havde et tilgodehavende på sin mellemregningskonto, og at han faktisk havde hævet penge i selskabet, er det ikke bevist, at hævningerne blev foretaget på hans mellemregningskonto og dermed af allerede beskattede midler.

Den fremlagte posteringsoversigt for mellemregningskontoen for G1 (bilag I) viser ikke, at der skulle være hævet penge i selskabet i det påståede omfang. Tilsyneladende er der samlet hævet 18.571 kr. i løbet af hele indkomståret 2009. Hævningen er hovedsagligt baseret på posteringen af en "bank garanti" den 30. september 2009, og der er derfor ikke reelt hævet midler til egen konto. Indbetalingerne på hans private konto kan derfor ikke henføres til den fremlagte udskrift for mellemregningskontoen.

Det må desuden have formodningen for sig, at han har fået løn for det udførte arbejde i selskabet, jf. eksempelvis UfR 1998.898 H. Han var direktør for G1, men fik angiveligt ikke nogen lønindkomst i 2009 eller de forudgående indkomstår for den sags skyld. Eventuelle hævninger kan derfor ligeså godt være løn eller anden skattepligtig indkomst som hævninger på det påståede tilgodehavende i selskabet.

Under alle omstændigheder er der ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse. I SKATs beregning er der således ikke taget højde for, at A tilsyneladende har indskudt 100.000 kr. i et andet af hans selskaber, nemlig G3, den 24. juni 2009 (bilag L, side 4). Hans privatforbrug har altså været 100.000 kr. højere end forudsat af SKAT. Forhøjelsen er således meget lempelig.

De påståede hævningers indflydelse på det beregnede privatforbrug er derfor under alle omstændigheder ikke tilstrækkelige til at tilsidesætte skønnet, jf. eksempelvis SKM2013.525.ØLR , hvor SKATs skønsmæssige forhøjelse blev stadfæstet, uanset at privatforbrugsberegningen, der var grundlaget for den skønsmæssige ansættelse, blev korrigeret med 344.470 kr.

Skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning er medtaget for det tilfælde, at retten måtte finde grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelse på 325.000 kr.

I den situation tilkommer det SKAT at foretage en ny skønsmæssig ansættelse af As indkomst efter de retningslinjer, retten udstikker. Efter fast retspraksis erstatter domstolene ikke SKATs skøn med et nyt skøn, således som hans subsidiære påstand lægger op til.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten tiltræder, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage skatteansættelsen for A skønsmæssigt for indkomståret 2009 henset til de mangelfulde skatteoplysninger, hvilket i øvrigt også fremtræder ubestridt.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor der er konstateret betydelige uregelmæssigheder i det fremlagte regnskabsmateriale og øvrige materiale, påhviler det A at godtgøre, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, herunder at føre et sikkert bevis for, at han har haft tilstrækkelige midler til privatforbrug.

Efter bevisførelsen for retten har A ikke løftet denne bevisbyrde. Det forhold, at A har fremlagt kontoudskrift fra sin privatkonto for 2009 godtgør ikke, at A har haft tilstrækkelige midler til privatforbrug ved hævninger på en mellemregningskonto. Dette forhold er ikke underbygget ved objektive kendsgerninger, der lever op til almindelige skatteretlige dokumentationskrav.

Herefter er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende forhøjelsen af As skattepligtige indkomst, hvorfor Skatteministeriets påstand om frifindelse tages til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr. inkl. moms til dækning af udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der, udover sagens værdi, taget henset til sagens karakter og omfang. Der har ikke været grundlag for at fravige landsretspræsidenternes vejledende takster.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.