Dokumentets metadata

Tuba finansieret ved lønomlægning

Spørger ønsker, at erhverve en F-tuba til ca. 80.000 kr. Købet skal delvis finansieres ved en omlægning af den ansattes løn, der indebærer en månedlig nedgang i kontantlønnen på 500 kr. i 7 år.

Skatterådet bekræfter, at såfremt aftalen om lønomlægning kan indeholdes i overenskomsten på området, overholder lønomlægningen de generelle betingelserne herfor. Den ansatte vil efter lønomlægningen derfor kun blive beskattet af den faktiske udbetalte kontantløn.

Instrumentet er ikke et personalegode, men et arbejdsredskab. Lønomlægningen anses som reel, da instrumentet både under og efter lønomlægningsperioden er ejet af spørger. Herudover er det arbejdsgiveren, der bærer den økonomiske risiko ved finansieringen af instrumentet, også i tilfælde af ansættelsens ophør. Endvidere er instrumentet til rådighed for andre end den ansatte, der indgås aftale med, og instrumentet opbevares på arbejdspladsen.

Lønomlægningen har endvidere en tilstrækkelig varighed (7 år), og det fremgår, at den ansatte ved ansættelses ophør både under og efter aftaleperiode ikke vil kunne kræve kompensation for den lavere kontantløn.

Offentliggørelse

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den ansatte kun skal beskattes af den faktiske udbetalte løn efter lønnedgangen som følge af indgåelse af bruttolønsordning med arbejdsgiver (Spørger), vedrørende finansiering af F-Tuba?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er grundlagt i 19xx og tæller i dag xx musikere. Orkesteret har til huse i x i y-by.

Alle musikerne er fuldtidsansatte med en norm på 1924 timer. De har op til 1340 tjenestetimer - dvs. at de forventes at selvøve hjemme eller i orkesterets øvelokaler ca. 10 timer ugentligt som en del af deres fuldtidsnorm.

Spørger har langt fra øvelokaler nok til alle musikerne, så ifølge lokalaftalen skal alle de, der kan, øve hjemme. Musikere der bor i lejlighed, er dog typisk afhængige af at kunne bruge orkestrets øvelokaler i x.

Medarbejderen forventes at medbringe sit eget primære instrument, mens orkestret stiller de fleste alternative instrumenter til rådighed. Disse er typisk specialinstrumenter, der ikke anvendes på daglig basis i orkesteret.

Spørgers Fond har tidligere evnet at anskaffe eller give tilskud til nyanskaffelser af disse specialinstrumenter, men der er ikke længere afkast nok af midlerne i fonden til dette formål.

Spørger har også en formuende venneforening, der kan bidrage til instrumentanskaffelser ved hjælp af donationer og crowdsourcing. Venneforeningen bidrager dog udelukkende til anskaffelse af meget dyre instrumenter.

Venneforeningen har sidst indsamlet midler til en meget kostbar koncertmesterviolin og 2 buer. Den næste investering de har besluttet at bidrage til, er en ny harpe til en pris på omkring x kr.

Som følge heraf er Spørger derfor begyndt at lede efter alternative finansieringsmuligheder til anskaffelse af de lidt billigere specialinstrumenter.

Spørger overvejer derfor at indgå aftale med enkelte ansatte om indkøb af disse specialinstrumenter finansieret via en kontantlønnedgang for den enkelte medarbejder, der til gengæld får det pågældende instrument stillet til rådighed af orkesteret.

Det første instrument, der ønskes anskaffet ad denne vej er en F-Tuba til en pris på ca. 80.000 kr.

Den ansatte skal spille på denne type instrument, når orkesteret spiller med reduceret besætning, eksempelvis til deres populærkoncerter. Normalt spiller den ansatte på sin private C-Tuba, der er væsentligt større end F-Tubaen, men når orkestret spiller med reduceret besætning, opnås en bedre balance i lydniveauet ved at anvende den mindre F-Tuba.

Den ansatte vil derfor gerne indgå en aftale med Spørger om indkøb af denne F-Tuba finansieret via en frivillig aftale om kontantlønnedgang (bruttolønsordning).

SKAT har anmodet om yderligere oplysninger. Disse er blevet besvaret således:

Under forudsætning af, at dette kan indeholdes i overenskomsten på området, vil udgangspunktet være, at det månedlige løntræk for instrumentet skal være 500 kr.

På grund af instrumentets pris vil lønomlægningsperioden blive væsentligt længere end de for bruttotrækordninger sædvanlige 12 måneder. Udgangspunktet for denne aftale forventes at blive en periode på 7 år. Spørger er derfor indforstået med, at den ansatte ikke kommer til at finansiere instrumentet fuldt ud.

Efter lønomlægningsperiodens ophør tilhører instrumentet stadig Spørger, uanset at den ansatte har finansieret en del af købesummen. Spørger er indstillet på i aftalen, at indsætte en bestemmelse om, at den ansatte får en forkøbsret til at frikøbe instrumentet til markedsprisen efterfølgende.

Da Spørger som arbejdsgiver bærer risikoen i en bruttotrækordning, vil konsekvensen af at den ansatte siger op inden lønomlægningsperioden er gået, være at Spørger selv må finansiere restbeløbet. Der vil ikke blive stillet krav om at den ansatte indbetaler restbeløbet, lige som han heller ikke kan kræve at få noget tilbage af det, der allerede er indbetalt. Man er dog indstillet på, at give den ansatte en forkøbsret til instrumentet, så han kan frikøbet det til markedsprisen.

Instrumentet stilles primært til rådighed for den ansatte, men kan anvendes af andre, hvis der er behov herfor. I perioder hvor instrumentet ikke indgår i programmet, opbevares det med orkestrets øvrige instrumenter i x, y-by. I de perioder, hvor det indgår i programmet, og hvor den ansatte således forventes at øve på det, kan han tage det med hjem, hvis har behov for dette.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det omhandlede musikinstrument er uomtvisteligt et arbejdsredskab, der stilles til rådighed for den ansattes udførelse af sit arbejde for x.

Der er derfor ikke tvivl om, at instrumentet er erhvervsmæssigt anvendt. Vi mener dette er gældende uanset om den ansatte øver hjemme eller i et af orkesterets øvelokaler i x.

Vi mener også det er underordnet, hvorvidt instrumentet er finansieret direkte af x eller via en kontantlønnedgang for den medarbejder, der skal anvende instrumentet.

Det er derfor vores opfattelse, at den ansatte ikke modtager noget skattepligtigt personalegode ved at x stiller den omhandlede F-Tuba til rådighed finansieret i en bruttolønsordning.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares med Ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan Skatterådet bekræfte, at den ansatte kun skal beskattes af den faktiske udbetalte løn efter lønnedgangen som følge af indgåelse af bruttolønsordning med arbejdsgiver (Spørger), vedrørende finansiering af F-Tuba?

Begrundelse

Spørger ønsker, at erhverve en F-tuba til ca. 80.000 kr. Købet skal finansieres ved en omlægning af den ansattes løn, der indebærer en månedlig nedgang i kontantlønnen på 500 kr. i 7 år.

I SKATs Juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.7.1 . er de grundlæggende betingelser for lønomlægning beskrevet. Der er tre generelle betingelser, der skal være opfyldte, for at SKAT kan lægge aftalen om lønomlægning til grund for skatteansættelsen:

1. Aftalen om omlægning af lønnen skal være civilretlig gyldig

2. Aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal ligge før det tidspunkt, hvor man får ret til den løn, som aftalen vedrører.

3. Aftalen om lønomlægning skal være en reel ændring af lønnens sammensætning og må ikke indebære en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler.

Ad 1) Civilretlig gyldighed

Under forudsætning af, at aftalen om lønomlægning kan indeholdes i overenskomsten, kan det lægges til grund, at der er tale om en civilretlig gyldig aftale.

Ad 2) Ikke ændring af allerede retserhvervet løn

Efter det oplyste vil ændringen i lønnens sammensætning ske fremadrettet. Der sker derfor ikke ændringer i den løn, som den ansatte allerede har erhvervet ret til.

Ad 3) Realitetsvurdering

Det er en betingelse, at lønomlægningen er en reel ændringen af lønnens sammensætning og ikke indebærer en betaling for et privat gode med ubeskattede midler. Denne betingelse relaterer sig til at lønomlægninger typisk sker til personalegoder. Der er derfor en risiko for, at lønomlægningen kan medføre en uberettiget udnyttelse af de lempelige beskatningsregler for personalegoder.

I den foreliggende sag, er der efter SKATs opfattelse ikke tale om et personalegode, men et arbejdsredskab. Dette følger af, at instrumentet både under og efter lønomlægningsperioden er ejet af Spørger. Dette er også tilfældet, hvis den ansattes ansættelse ophører. Herudover er det arbejdsgiveren, der bærer den økonomiske risiko ved finansieringen af instrumentet, også i tilfælde af ansættelsens ophør. Selv hvis aftalen kommer til at løbe de 7 år, som planlagt, vil nedgangen i den ansattes kontantløn ikke til fulde finansiere instrumentets værdi på 80.000 kr. (500 kr. i 7 gange 12 måneder = 42.000 kr.). Endvidere er instrumentet til rådighed for andre end den ansatte, og opbevares på arbejdspladsen.

Den ansatte vil få en lavere kontantløn, og godet (instrumentet) er, som det fremgår ovenfor, et arbejdsredskab ejet og stillet til rådighed af arbejdsgiver, x. Lønomlægningen har endvidere en tilstrækkelig varighed (7 år), og det fremgår, at den ansatte ved ansættelses ophør både under og efter aftaleperiode ikke vil kunne kræve kompensation for den lavere kontantløn. På den baggrund er det SKATs opfattelse, at aftalen vil indebære en reel ændring af lønnens sammensætning.

Det er oplyst, atden ansatte har en forkøbsret til instrumentet til markedspris. Så længe det er til den faktiske markedspris på købstidspunktet ændrer dette efter SKATs opfattelse ikke på, at ordningen reelt indebærer, at det er spørger (arbejdsgiver), der ejer F-tubaen og stiller den til rådighed for den ansatte.

Sammenfattet er det SKATs opfattelse, at såfremt aftalen om lønomlægning kan indeholdes i overenskomsten på området, overholder lønomlægning de generelle betingelserne herfor.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.