Dokumentets metadata

Straf - skattesvig - frifindelse - transparente selskaber - ikke forældet

T var tiltalt for skattesvig for 2005-2013 ved dels at afgive urigtige eller vildledende oplysninger i sine selvangivelser dels at undlade at reagere på for lave skatteansættelser. T selvangav ikke kapitalindkomst og aktieindkomst hidrørende fra værdipapirer i udenlandsk depot. T havde via sin bankforbindelse oprettet to selskaber i udlandet og det var SKATs opfattelse af selskaberne var transparente. T foretog selvanmeldelse via sin advokat den 22. september 2014.

T unddrog herved for 734.189,84 kr. i skat.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig. Den fandt at T havde holdt sig i bevidst uvidenhed, og at undladelse af at foretage undersøgelser om skatteforholdene i forbindelse med sin investering i udenlandske selskaber kunne tilregnes T som forsætlig. T idømtes 6 måneders betinget fængsel og en tillægsbøde på 367.094 kr. Dommen blev gjort betinget under henvisning til T's høje alder, selvanmeldelsen og at samtlige unddragne skatter inklusiv renter og gebyrer var betalt.

T forklarede for landsretten, at han ikke tog midler ud af selskaberne i de relevante indkomstår. Han var af den opfattelse, at skattepligten først indtrådte når han tog midler fra selskaberne til Danmark. Han havde selv anmeldt forholdet via sin advokat efter drøftelse af mulighederne om likvidation af det tilbageværende selskab og efter at være orienteret om risikoen for personlig skattepligt for selskabernes kapitalindkomst.

Landsretten frifandt med dissens T for forsætlig skattesvig på bevisets stilling og på baggrund af T's forklaring til sagen. Det forhold at T undlod nærmere at undersøge de skattemæssige forhold for selskaberne, der i øvrigt var lovligt stiftet i udlandet, var ikke nok til statuere forsæt. Den fandt ikke grundlag for at tage stilling til, om T havde handlet groft uagtsomt under henvisning til anklageskriftets formulering og skattemyndighedernes praksis om anmodning om tiltale når der er tale om selvanmeldelse.

Østre Landsrets dom af d. 25. april 2017, sags nr. S-3523-16

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Michael Amstrup, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne

Frosell, Ole Græsbøll Olesen og Jeanette Melchior (kst.) med domsmænd

.....................................................................................

Byrettens dom af d. 15. november 2016, sags nr. 7154/2016

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 16. august 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

overtrædelse af skattekontrollovens §13. stk. 1,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, i sine selvangivelser for indkomstårene 2006 og 2007 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til SKAT, idet tiltalte undlod at selvangive kapitalindkomst og aktieindkomst hidrørende fra værdipapirer i udenlandsk depot, hvorved tiltaltes skattepligtige indkomst blev fastsat for lavt , og det offentlige unddraget skat med 121.545,02 kr. for 2006 og 94.157,47 kr. for 2007 i alt 215.702,49 kr.

2.

J.nr. 0100-76401-00050-15,

J.nr. 0100-76401-00053-15,

J.nr. 0100-76401-00054-15,

J.nr. 0100-76401-00055-15,

J.nr. 0100-76401-00056-15,

J.nr. 0100-76401-00057-15 og

J.nr. 0100-76401-00058-15

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens §16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved for indkomstårene 2005, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af skatteansættelserne at meddele SKAT, at den beregnede skat var ansat for lavt med 154.711,54 kr. for 2005, 110.311,19 kr. for 2008, 71.377,27 kr. for 2009, 38.099,45 kr. for 2010, 47.231,30 kr. for 2011, 93.225,08 kr. for 2012 og 3.531,52 kr. for 2013, hvorved det offentlige blev unddraget skat med i alt 518.487,35 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt en tillægsbøde på 367.094 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse på grund af forældelse og mere subsidiært om rettens mildeste dom.

Tiltalte har betalt samtlige unddragne skatter inklusive renter og gebyrer, hvorfor SKAT ikke har noget erstatningskrav.

Forklaringer

Der er afgivet følgende forklaringer til retsbogen:

"Tiltalte nægtede sig skyldig.

Tiltalte forklarede, at han er uddannet kok. Han har altid arbejdet inden for fødevarebranchen. Når man arbejder inden for denne branche, har man typisk ikke sommerferie. I stedet tog han til Y4-land tidligt på foråret eller om efteråret. Han købte en lejlighed i Y4-land ca. i 1967-1968. Han solgte lejligheden i 1987.

Det var et rent tilfælde, at han investerede på Y1-land. Han talte med en ven, som sagde til ham, at han lige så godt kunne bruge F1-bank på Y1-land, når han nu var dernede. Tiltalte skulle ikke bruge de 700.000 kr., han fik ved salg af lejligheden. Han investerede derfor disse penge på Y1-land. Han havde ingen rådgivere i F1-bank på dette tidspunkt. Senere fik han SJ. Tiltalte havde ikke styr på, om hans penge ynglede. Han stolede på det, F1-bank sagde. F1-bank foreslog, at han investerede i obligationer, hvilket han derfor gjorde. Udbyttet skulle bare stå dernede. Tiltalte kunne måske nok råde over pengene. Men det anede han ikke, for han skulle ikke bruge dem. Selskabet blev lukket i 2014 i forbindelse med selvanmeldelsen. Han kan ikke sige, hvor mange penge, der kom hjem. Han modtog en gang årligt oplysninger fra banken om ud viklingen dernede. Han stolede på banken.

I 2006 sagde F1-bank, at de ville lave om på systemet. F1-bank fortalte ikke om baggrunden herfor. Han ville ikke trække pengene hjem, da han ikke skulle bruge dem. Han investerede derfor i et selskab på Y2-land, men det sagde de ikke noget om til ham på det tidspunkt. Han stolede på bankmanden.

Hans svigersøns svoger, IP, er revisor, og tiltalte kom ved en selskabelig lejlighed i 2013 eller 2014 til at tale med ham om investeringen. IP sagde, at det ikke var lovligt, fordi der var tale om et skattepligtigt selskab, hvortil tiltalte sagde, at det da så skulle anmeldes til SKAT og lovliggøres. IP sagde, at det skulle gøres rigtigt. Det endte med, at tiltalte og IP gik til advokat PM, som herefter foretog selvanmeldelsen.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at der blev oprettet et selskab - og ikke bare indsat et beløb på en konto fordi der var større frihed, hvis der blev oprettet et selskab. SJ var direktør i F1-bank på Y1-land. Der var ingen rådgivning i forbindelse med oprettelsen af selskaberne. Han fik ikke noget at vide om, at han skulle betale skat i Danmark. En rådgiver på Y1-land gav ham kontoudtog, så han kunne se, hvordan selskabet udviklede sig. Dette foregik hjemme hos ham selv privat. De talte ikke om andet. Han husker ikke, hvornår han fik F1-bank som bankforbindelse herhjemme. Han havde forud herfor F2-bank. Han har først senere interesseret sig for investering herhjemme, hvor han investerede i skibsobligationer. Han havde både aktier i F2-bank og i F1-bank, fordi banken sagde, at det var fornuftigt og godt at have. Det var ikke værdipapirer, han købte og solgte. Han har dem stadigvæk.

Han har aldrig talt med nogen i Danmark om selskabet på Y1-land. De danske F1-bank medarbejdere vidste ikke, at tiltalte havde selskabet på Y1-land.

Adspurgt af retten forklarede tiltalte, at selskabet G1 blev oprettet i 1986-1987, og selskabet G2 blev oprettet ca. i 2006. Selskabet G2 blev oprettet i forlængelse af, at selskabet G1 blev nedlagt. Han ved ikke, hvorfor selskabet G1 blev lukket. Han spurgte, men der var ikke den store videnskabelige forklaring på det. Han fik at vide, at han fik et andet selskab. Han skulle ikke tænke på udgifterne - dem afholdt F1-bank.

Tiltalte har betalt alt til SKAT, herunder også renter og gebyrer.

Som vidne fremstod NK, som behørigt formanet forklarede, at sagen startede med en selvanmeldelse fra advokat PM. Hun gennemgik sagen og de indsendte dokumenter samt opgørelsen fra sin revisor. Hun kiggede på, om papirerne var behandlet korrekt, og hun lavede ansættelserne ud fra det, der var blevet indsendt. Hun talte med revisoren undervejs, fordi der var noget, hun mente skulle behandles lidt anderledes, hvilket de blev enige om. Det er hende, der har udfærdiget agterskrivelsen af 8. januar 2015. Der var ingen indvendinger imod indholdet heraf. Indvendingerne gik på, at det var på F1-banks foranledning, at selskabet på Y1-land var oprettet, og at det ikke var tiltaltes skyld, fordi han handlede efter F1-banks rådgivning. Vidnet traf imidlertid afgørelse af 15. januar 2015, hvori hun anførte, at man selv er ansvarlig for, at det man selvangiver er korrekt. Hvis det skulle være lovligt, skulle han have opgjort kontiene i udlandet løbende med fortjeneste og tab og skulle have selvangivet løbende. Alle indtægter i udlandet er skattepligtige i Danmark, bortset fra, hvis der er tale om en fond i udlandet, hvis formue man helt er afskåret fra rådigheden over. Der var tale om store renteindtægter.

Adspurgt af forsvareren om, hvorvidt et tysk selskab med en tysk ledelse og en dansk ejer· af aktierne skal beskattes i Danmark, forklarede vidnet, at beskatningen skal foregå der, hvor ledelsen hører hjemme, dvs. i Tyskland. Det vil i en sådan situation derfor være Tyskland, der har beskatningsretten til selskabets indkomster. Hvis der udloddes til hovedaktionæren, som er dansk, skal der betales skat af denne udlodning i Danmark. Skattepligten for tiltalte opstår først, når han tager penge ud af selskabet. Hun ved ikke, om et afkast i et selskab i udlandet, hvor afkastet ikke tages ud, skal beskattes.

Hun har oversendt alle selvanmeldelser til strafvurdering. Af alle de sager, som advokat PMs kontor har sendt som selvanmeldelser, er dette den eneste, som er endt i retten.

Som vidne fremstod IP, som behørigt formanet forklarede, at han er uddannet skatterevisor. Han er desuden jurist fra universitetet. Han har arbejdet med skat siden 1969. Han var i en lang årrække partner i G3s skatteafdeling, hvorfra han nu er pensioneret. Han arbejder i dag som konsulent for et andet revisionsfirma.

Han har kendt tiltalte i mange år gennem en familierelation. I en længere årrække så de ikke hinanden. Tiltalte og vidnet mødte hinanden til et familiearrangement, hvor tiltalte spurgte, om vidnet ville hjælpe ham med et selskab på Y1-land. Vid net og tiltalte aftalte et mød e hos vidnet, hvortil tiltalte med bragte nogle papirer. Vidnet fortalte tiltalte, at han havde et selskab på vistnok Y2-lands - og ikke på Y1-land. Vidnet var bekymret, fordi han havde haft en del sager under amnestiordningen ved rørende selskaber på Y1-land. Vidnet forklarede tiltalte om dette. Det var første gang, tiltalte hørte ordet "transparent" i denne sammenhæng.

Tiltaltes bevæggrund for at ville tale med vidnet var, at tiltalte var blevet over 80 år gammel og ønskede at likvidere selskabet på Y1-land og tage det hjem til Danmark, så hans piger ikke skulle rode med det. En likvidation indebærer, at selskabet gøres op, og avancen tages hjem til Danmark efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Vidnet forklarede tiltalte, at der var stor risiko for, at dette var transparent, og vidnet sagde, at de skulle lave nogle opgørelser som i så mange andre sager. Vidnet sagde endvidere til tiltalte, at han skulle være kommet under amnestiordningen. Tiltalte sagde, at han ikke havde gjort noget galt. Vidnet lod en revisor lave en opgørelse 10 år bagud i tid, og det er dem, der er lagt til grund for skatteansættelserne i denne sag. Vidnet sagde til tiltalte, at de skulle gå til advokat PM, og det endte så med en selvanmeldelse.

I et selskab på Y1-land eller på Y2-land tilhører indkomsten selskabet. Vidnet vurderede imidlertid, at selskabet var blevet transparent, hvilket betyder, at selskabet er "gennemsigtigt", dvs. at man kigger igennem det, og at man efter dansk skatteret således ikke anerkender den skattemæssige kvalifikation af, at det er et selskab. Man kigger igennem og kigger op i næste led, hvor tiltalte var placeret."

Oplysningerne i sagen

Tiltalte foretog selvanmeldelse den 22. september 2014.

Den 8. januar 2015 sendte SKAT en agterskrivelse til tiltalte. Den 15. januar 201 5 traf SKAT i overensstemmelse med agterskrivelsen afgørelse om, at SKAT havde ændret skatteansættelsen for tiltalte.

Tiltalte har oplyst, at han er enig i SKATs beløbsmæssige opgørelse af kravene.

Der blev rejst sigtelse i april 2016, hvilken sigtelse tiltalte ifølge forsvareren blev gjort bekendt med i maj 2016.

Personlige oplysninger

Tiltalte er 85 år gammel. Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan efter tiltaltes egen forklaring og hans selvanmeldelse i september 2014 lægges til grund, at han i perioden fra og med indkomståret 2005 til og med indkomståret 2013 undlod inden 4 uger efter modtagelse af skatteansættelsen at meddele SKAT, at den beregnede skat var ansat for lavt, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 1, bortset fra indkomstårene 2006 og 2007, hvor tiltalte undlod at selvangive indkomst fra værdipapirer i udenlandsk depot, jf., skattekontrollovens § 1 13, stk. 1 (SKAT red. forkert henvisning). Det kan endvidere lægges til grund, at tiltalte undlod at foretage undersøgelser om skatteforholdene i forbindelse med sin investering i udenlandske selskaber på henholdsvis Y1-land og Y2-land. Retten finder, at tiltalte herved har holdt sig i bevidst uvidenhed, og at denne undladelse kan tilregnes tiltalte som forsætlig. Det har i denne henseende ingen betydning, at tiltalte ikke fik udbetalt penge fra sine investeringer.

Uanset at tiltale er rejst efter to forskellige bestemmelser i skattekontrolloven, og uanset at der er tale om to forskellige selskaber på henholdsvis Y1-land og på Y2-land, må skatteunddragelserne anses for at være en lang ensartet, kontinuerlig og konsekvent udeholdelse af indtægter vedrørende samme indtægtskilde, og forholdene må derfor betragtes som en strafferetlig enhed og dermed en fortsat forbrydelse, således at ingen del af strafansvaret er forældet.

Den samlede sum af de unddragne skatter udgør 734.189,84 kr., hvorfor forholdene samlet henføres under straffelovens § 289, jf., skattekontrollovens § 13, stk. 1 og § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Tiltalte er derfor skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder. Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf., straffelovens § 56, stk. 2. Retten har herved lagt vægt på størrelsen af de unddragne skatter, skatteunddragelsernes systematiske karakter og længden af det tidsrum, tiltalte har unddraget sig skattebetaling. Under hensyntagen til tiltaltes høje alder og i lyset af, at tiltalte har selvanmeldt forholdene og betalt samtlige unddragne skatter inklusive renter og gebyrer, findes det upåkrævet, at fængselsstraffen fuldbyrdes. Der henvises til straffelovens § 82, nr. 2 og nr. 11.

Tiltalte idømmes endvidere en tillægsbøde på 367.094 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, svarende til halvdelen af det unddragne beløb. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Efter udfaldet af sagen skal tiltalte betale sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart i forhold i prøvetiden.

Prøvetid regnes fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 367.094 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

....................................................................................

Østre Landsrets dom af d. 25. april 2017, sags nr. S-3523-16

Sagens oplysninger

Byrettens dom af 15. november 2016 (7154/2016) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne NK og IP.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at en bekendt i Y3-land fortalte ham, at det var en god ide at lade pengene blive i Y3-land. Det var også denne bekendt, der ordnede papirerne, fordi den pågældende opholdt sig i Y3-land, mens han var i Danmark. Han talte først senere selv med SJ. Han fik ingen vejledning af banken på Y1-land om skattepligt i Danmark. Han fik efter nogle år hjemmebesøg fra banken en gang om året, og i den forbindelse fik han nogle kontoudtog. Han syntes ikke, at disse hjemmebesøg var usædvanlige. Han havde en revisor til at lave sin selvangivelse for ham, da han ikke havde forstand på det. Han fortalte ikke revisor om selskabet på Y1-land, for han opfattede selskabet som skattefrit, således at han først skulle betale skat, når han tog selskabet hjem. Det var F1-banks medarbejder i Danmark, der foreslog investering i Danmark i skibsobligationer.

Vidnet NK har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte var skattepligtig af indtægterne i de to udenlandske selskaber, fordi der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for selskaberne. Dermed var selskaberne transparente, det vil sige, at der ikke kan sondres mellem selskaberne og personen bag dem. Efter hendes opfattelse kan man godt have et selskab i Danmark, hvorigennem der investeres i værdipapirer, uden at ejeren af selskabet derved bliver skattepligtig af selskabets udbytte af investeringerne.

Vidnet IP har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke havde talt med tiltalte om selskaberne, før tiltalte henvendte sig til ham i selskabeligt sammen- hæng. Tiltalte ville have selskabet likvideret og var indstillet på at betale den skat, der skulle betales efter aktieavanceskattelovens regler. Tiltalte forstod ikke, hvorfor han kunne blive beskattet af de løbende indtægter i de udenlandske selskaber, men accepterede dette. Han tror ikke, at mange andre lande har disse ”transparens-regler” og mener ikke, at disse regler er kendt i bredere kredse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Fem voterende udtaler:

Skattepligten for tiltalte af selskabernes kapitalindkomst beror på, at selskaberne efter den skatteretlige praksis ikke kan anses for selvstændige skatteretlige subjekter.

Vi lægger efter tiltaltes forklaring til grund, at de to selskaber henholdsvis på Y1-land og Y2-lands blev oprettet på initiativ fra F1-bank på Y1-land, og at der ikke foreligger oplysninger om, at de to selskaber ikke skulle være oprettet lovligt efter reglerne de pågældende steder. Efter tiltaltes forklaring lægges det endvidere til grund, at han ikke i de relevante indkomstår tog midler ud af selskaberne, og at han var af den opfattelse, at skattepligten for ham først ville indtræde, når han tog midler fra selskaberne til Danmark.

Endelig lægges det efter de afgivne forklaringer til grund, at tiltalte selv via af sin advokat anmeldte forholdene, efter at han med vidnet IP havde drøftet mulighederne om likvidation af det tilbageværende selskab, og af denne var blevet orienteret om risikoen for personlig skattepligt for selskabernes kapitalindkomst.

Under disse omstændigheder medfører det forhold, at tiltalte undlod nærmere at undersøge de skattemæssige forhold for selskaberne, ikke, at det kan anses for godtgjort, at tiltalte havde forsæt, heller ikke i form af dolus eventualis, til at unddrage det offentlige skat som beskrevet i anklageskriftet.

Således som anklageskriftet er formuleret og i overensstemmelse med det oplyste om skattemyndighedernes praksis om anmodning om tiltale i tilfælde af selvanmeldelse, er der ikke grundlag for at tage stilling til, om tiltalte i givet fald har handlet groft uagtsomt.

Vi stemmer allerede derfor for at frifinde tiltalte.

En voterende udtaler:

Også efter bevisførelsen for landsretten finder jeg af de grunde, der er anført i dommen, tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Jeg stemmer derfor for at stadfæste dommen. Efter stemmeflertallet frifindes tiltalte.

T h i k e n d e s f o r r e t:

T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.