Dokumentets metadata

Beskatning af fri bil - firmabil på gule plader

A var eneanpartshaver i G1, som i indkomståret 2007 anskaffede en Porsche Cayenne. Ved erhvervelsen blev S registreret som bruger af bilen, momsen på bilen var fuldt afløftet, og bilen var registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.

På baggrund af en politikontrol den 31. december 2009 blev As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2007 og 2008 forhøjet med værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det var Skatteministeriet, der efter ligningslovens § 16, stk. 4, således som denne bestemmelse blev ændret ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 om ændring af lov om vægtafgift for motorkøretøjer, registreringsafgift og ligningsloven m.v., der havde bevisbyrden for, at bilen var blevet benyttet af A. Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at S havde anvendt varebilen til privat brug.

Dermed var det uberettiget, at A var blevet beskattet af værdien af fri bil i indkomstårene 2007 og 2008, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, og A fik medhold i den nedlagte påstand.

Tidligere instans: (SKM2016.333.BR)

Parter

A

(v/Adv. Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Adv. Per Lunde Nielsen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Nikolaj Aarø-Hansen, Linde Jensen og Ina Darby Iwersen (kst.)

Sagens oplysninger

Byrettens dom af 25. februar 2016 (BS 10C-3701/2014) (SKM2016.333.BR ) er anket af A med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelser for indkomståret 2007 nedsættes med 63.336 kr. og for indkomståret 2008 nedsættes med 95.000 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han forud for købet havde undersøgt markedet for biler i den størrelsesorden, da anpartsselskabet havde brug for en bil til varekørsel. Prisen for bilen lå et stykke under markedsprisen, og han vurderede, at bilen kunne dække deres behov. Han kunne muligvis have fået en lidt billigere varebil, men en Porsche er en flot bil, og det var et godt køb.

Når han sommetider kørte medarbejdere hjem, skete det i forbindelse med, at han alligevel skulle køre til døgnboksen i F1-bank på Y5. Han tænkte ikke nærmere over det. Det skete ikke dagligt, men i enkelte tilfælde, hvor det var blevet meget sent.

I 2007 og 2008 var han stort set på arbejde hver dag. Han kørte dog ikke direkte mellem sin bopæl og caféen. Han modtog en indkøbsliste om aftenen, så han kunne købe ind om morgenen. Han købte typisk ind i Y6, i Y7, i Y8 eller Y9. Når han havde afleveret varerne i caféen, tog han ofte videre til forskellige møder i byen, herunder møder med revisor. Efter arbejdstid afleverede han dagens omsætning i døgnboksen, hvorefter han kørte hjem til sin bopæl.

G3 har ikke et stort lager, og han har fortsat et lager hjemme hos sig selv, hvor han opbevarer borde og stole, service og glas samt de store parasoller på 5 meter. Parasollerne kunne ikke være i varebilen, hvorfor de var nødt til at leje større biler til transport af disse ved sæsonskift. I øvrigt dækkede varebilen deres behov.

Ved kontrolaktionen den 31. december 2009 oplyste han straks, at sikkerhedsalarmen var gået i gang på caféen, og han gentog det, da SKAT rejste sagen. Han blev ikke bedt om dokumentation for, at sikkerhedsalarmen var gået. Først i forbindelse med svarskriftet for byretten den 5. marts 2015 blev han anmodet om dokumentation for alarmen. Politiet spurgte heller ikke nærmere ind til alarmen, ligesom det ikke blev betvivlet af SKAT. Han har derfor ikke tænkt nærmere over, at han skulle skaffe dokumentation. Det har ikke været muligt at skaffe dokumentation for alarmen så langt tilbage. Alarmen er gået i gang mange gange, da caféen ligger centralt i byen.

Der er korrekt, at der ved kontrolaktionen var et barnesæde i bilen, men det var ikke fastspændt. Det stod løst på passagersædet. Såfremt barnesædet, der var beregnet til spædbørn, skulle spændes fast, skulle stolen placeres omvendt på sædet med selen spændt omkring. Han ville aldrig transportere sine børn i varebilen, da airbaggen ikke kunne frakobles. Det er ikke korrekt, når der på side 8 i afgørelsen fra Landsskatteretten er anført, at politiet tjekkede bagagerummet. Politiet tjekkede hverken bagagerummet eller barnesædet. Det var en almindelig patruljevogn, der stoppede ham. Han modtog først en kopi af kontrolskemaet i forbindelse med sagen for landsskatteretten.

Han har aldrig haft børn med i bilen, og han har aldrig brugt den privat. Bilen var meget dyr i drift, og da han i øvrigt havde to andre biler, havde han ikke behov for at anvende den til privat kørsel. Han kørte gennemsnitligt 50 km om dagen i varebilen, og han var meget opmærksom på, hvad der var privat og ikke privat kørsel.

Han var eneste medarbejder i G1, og det var hans revisor, som rådgav ham til denne konstruktion.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er også for landsretten ubestridt, at As helejede anpartsselskab, G1, der har samme adresse på Y3, som G3, den 13. maj 2007 købte den omhandlede Porsche Cayenne varebil. Den 15. maj 2007 lod selskabet varebilen indregistrere som gulpladebil alene til "godstransport erhverv" med A med adresse på dennes bopæl, Y2, som bruger. Det er ligeledes fortsat ubestridt, at det er SKAT, der efter ligningslovens § 16, stk. 4, således som denne bestemmelse blev ændret ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 om ændring af lov om vægtafgift for motorkøretøjer, registreringsafgift og ligningsloven m.v., har bevisbyrden for, at bilen er blevet benyttet af A til privat brug. Det er endvidere ubestridt, at A privat rådede over en Toyota Corolla og en Audi 6 i de omhandlede indkomstår.

Efter bevisførelsen, herunder politiets notater i kontrolskemaet, As revisors oplysninger over for SKAT og As forklaringer over for skattemyndighederne og i retten, lægger landsretten til grund, at A, da han blev standset og kontrolleret af politiet den 31. december 2009 på Y1, var kørt fra sin bopæl i varebilen til Y10, hvor han hentede spiritus til G3, som åbnede samme aften kl. 23.00, og hvor han skulle på arbejde som bestyrer, samt fordi en sikkerhedsalarm på caféen var gået i gang. I varebilen var der en barnestol på passagersædet. Det er omtvistet, om stolen var "fastspændt på forsædet" som anført i kontrolskemaet. Det er ikke nærmere oplyst, hvordan stolen i givet fald skulle have været spændt fast, og Skatteministeriet har heller ikke gjort gældende, at bilen har været anvendt til transport af appellantens børn. As revisor har i brev af 6. januar 2010 fremhævet, at barnesædet ikke var fastspændt. Det er ubestridt, at A, der boede på bopælen med sin hustru og deres to fællesbørn, der er født i henholdsvis 2007 og 2009, havde lånt barnesædet af OB, der arbejdede på caféen, og at A oplyste, at han skulle aflevere barnesædet. OB har for byretten bekræftet dette.

Under disse omstændigheder, og hvor SKAT som anført har bevisbyrden, finder landsretten det ikke godtgjort mod As forklaring for retten, at barnesædet var fastspændt. Landsretten finder As forklaring herom bestyrket ved det nævnte brev fra As revisor samt det oplyste i e-mail af 23. juni 2015 fra G6 om, at den airbag, der i varebilen er ved passagersædet, ikke kan frakobles på denne varebil.

Landsretten finder herefter, at SKAT ikke har godtgjort, at A den 31. december 2009 benyttede bilen til privat brug, idet transporten af barnesædet må anses for at være af helt underordnet betydning i forhold til turens øvrige formål. Det forhold, at A trods forsøg herpå grundet den hengåede tid ikke har kunnet fremlægge dokumentation for, at sikkerhedsalarmen var aktiveret den 31. december 2009, fører ikke til en anden vurdering under hensyn til dels SKATs bevisbyrde dels at opfordring om dokumentation om alarmen først fremkom ved SKATs svarskrift af 5. marts 2015 for byretten. Det bemærkes endvidere, at SKAT ikke var til stede ved kontrollen den 31. december 2009, og at det fremgår af kontrolskemaet, at politiet anså kørslens formål for "erhvervsmæssigt".

Spørgsmålet er herefter, om As egne oplysninger under sagen om sin brug af varebilen i øvrigt indebærer, at SKAT har godtgjort, at varebilen blev benyttet privat.

Ved vurderingen heraf finder landsretten, at As forklaringer og oplysninger til sagen må ses i en sammenhæng. Selvom A på nogle punkter efterfølgende har suppleret afgivne oplysninger med nærmere forklaring, finder landsretten ikke at kunne bortse herfra.

Det lægges derfor til grund, at A har anvendt varebilen i sit arbejde for caféen til stort set daglige indkøb hos forskellige grossister, der blev foretaget om morgenen fra bopælen, ligesom han opbevarede bl.a. service og glas til caféen på sin bopæl, fordi caféens lager er lille. Han kørte endvidere som led i sine opgaver for caféen dagligt til bankens døgnboks med caféens omsætning, ligesom han jævnligt kørte til møder med blandt andre caféens revisor. Når han har forklaret om, at han efter lukketid om natten har kørt ansatte hjem, var det typisk i forbindelse med kørsel til døgnboks bl.a. på Y5.

Samlet finder landsretten, at det ikke er godtgjort, at A har anvendt varebilen til privat brug.

Landsretten tager derfor As påstand til følge.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger for begge retter til A med i alt 64.440 kr. Beløbet omfatter 4.440 kr. til retsafgift og 60.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms i begge instanser. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelser for indkomståret 2007 nedsættes med 63.336 kr. og for indkomståret 2008 nedsættes med 95.000 kr.

I sagsomkostninger for begge retter skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 64.440 kr. til A.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SKM2016.333.BR