Dokumentets metadata

Momspligt - kuratorsalær

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger er berettiget til at fakturere kuratorsalæret vedrørende både (i) arbejdet forbundet med opretholdelsen og håndtering af drift i datterselskaberne (i et konkursbo) og (ii) salgsprocessen uden moms, idet der er tale om en momsfritaget ydelse.

Skatterådet kan ej heller bekræfte (Såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende), at Spørger i så fald er berettiget til at fakturere kuratorsalæret vedrørende salgsprocessen uden moms, idet der er tale om en momsfritaget ydelse.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at JX er berettiget til at fakturere kuratorsalæret vedrørende både (i) arbejdet forbundet med opretholdelsen og håndtering af drift i datterselskaberne og (ii) salgsprocessen uden moms, idet der er tale om en momsfritaget ydelse ?
2. Såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende, kan Skatterådet bekræfte, at JX i så fald er berettiget til at fakturere kuratorsalæret vedrørende salgsprocessen uden moms, idet der er tale om en momsfritaget ydelse ?

Svar

1. Nej
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Baggrunden for anmodningen om det bindende svar

Som det fremgår nedenfor blev advokat JJ, udpeget som kurator for konkursboet efter AA.

Konkursboets eneste aktiver af betydning har været kapitalandelene i og mellemregningstilgodehavenderne mod de underliggende datterselskaber. Kurator har i den forbindelse forestået salget af kapitalandelene i datterselskaberne, hvor mellemregningstilgodehavenderne mod datterselskaberne forud herfor blev indfriet. Ved salget af kapitalandelene oppebar konkursboet et provenu på ca. XX mio.

Idet konkursboet ikke vil være berettiget til at opnå momsfradrag for de af boet afholdte udgifter, har kurator og konkursboet en betydelig interesse i at få afklaret, hvorvidt en del af kurators ydelser til konkursboet kan anses for momsfritagne ydelser.

2. Afsigelsen af konkursdekretet, Fallentens aktiviteter og momsmæssige forhold

På baggrund af, at den indenretlige rekonstruktion af AA (herefter benævnt "Fallenten"), ophørte den x. 20xx, idet de finansielle hovedkreditorer ikke længerede støttede en rekonstruktionsløsning, blev Fallenten taget under konkursbehandling (herefter "Konkursboet") ved konkursdekret afsagt den z. 20xx.

Advokat JJ, blev antaget som kurator i boet i forbindelse med konkursdekretets afsigelse (herefter benævnt "Kurator").

Fallentens hovedaktivitet var at investere i fast ejendom gennem sine datterselskaber. Fallenten ejede således ikke selv fast ejendom, men fungerede som holdingselskab i en koncern bestående af X underliggende selskaber, hvoraf XY af disse underliggende selskaber hver ejede én udlejningsejendom.

Frem til og med 20xx varetog Fallenten administrationen af datterselskabernes ejendomme og opkrævede i den forbindelse et administrationshonorar tillagt moms. Administrationen af ejendommene blev imidlertid i 20xx overdraget til et andet selskab i koncernen, hvorefter Fallenten ikke længere havde momspligtige aktiviteter. Af denne grund er Konkursboet ikke berettiget til at opnå momsfradrag for de af boet afholdte udgifter, herunder kuratorsalæret.

3. Opretholdelsen og håndtering af driften i datterselskaberne

Allerede forud for konkursen, under den anmeldte rekonstruktion, var der modtaget adskillige henvendelser fra forskellige aktører på ejendomsinvesteringsmarkedet, som udtrykte interesse i at erhverve ejendommene gennem køb af Konkursboets kapitalandele i datterselskaberne. Dette skal ses i lyset af, at datterselskaberne i modsætning til Fallenten fortsat var i "going concern".

I samråd med koncernens finansielle hovedkreditorer blev det derfor besluttet så vidt muligt at opretholde og videreføre den igangværende drift i datterselskaberne af hensyn til, i videst muligt omfang, at bevare virksomheden som helhed og dermed sikre værdien af kapitalandelene i - og for den sags skyld også mellemregningstilgodehavenderne mod - datterselskaberne bedst muligt.

For enkelte af datterselskaberne viste det sig ikke muligt at opretholde driften, idet disse selskabers drift viste sig ikke at være tilstrækkelig til at kunne finansiere betalingen af forpligtelserne som de forfaldt. Disse selskaber blev derfor taget under særskilt konkursbehandling.

Selve administrationen af de levedygtige datterselskaber og driften heri blev videreført og varetaget af det samme datterselskab som forestod administrationen forud for konkursen (herefter "Administrator").

Med henblik på at opretholde og videreføre driften i de levedygtige datterselskaber kortlagde Kurator i samarbejde med Administrator driften i samtlige disse datterselskaber og tilhørende udlejningsejendomme.

Med henblik på at fastlægge rammerne for en forsvarlig realisering af kapitalandelene i de levedygtige datterselskaber samt videreførelsen af driften i de levedygtige datterselskaber indgik Kurator en driftsaftale med de finansielle kreditorer, som fastsatte og regulerede de overordnede rammer for opretholdelsen og videreførelsen af driften (herefter "Driftsaftalen"). Driftsaftalen med tilhørende bilag 1-5 vedlægges som sagens bilag 1 (Forelagt SKAT).

Ved Driftsaftalen blev det aftalt, at den fremadrettede håndtering af driften af de levedygtige datterselskabers ejendomme skulle foretages via kurators mellemkomst. Der blev ligeledes ved Driftsaftalen fastlagt en ordning, som skulle sikre de levedygtige datterselskabers likviditet, således at de respektive finansielle kreditorer skulle tilføre likviditet i nødvendigt omfang for at sikre den fortsatte drift.

Fallenten var ved konkursdekretets afsigelse uden egne midler og bankindeståender. Som følge heraf blev det ved Driftsaftalen ligeledes aftalt, at de finansielle kreditorer tilsammen skulle forhåndsudlægge et kontantbeløb til konkursboet på ca. XX til dækning af de estimerede omkostninger forbundet med opretholdelsen af driften i de levedygtige datterselskaber, herunder for betaling af koncernens revisor for at udarbejde og indlevere årsrapporter for samtlige de levedygtige datterselskaber, idet fristen herfor allerede var overskredet ved konkursdekretets afsigelse.

Ved Driftsaftalen blev det endvidere aftalt, at administrationen af ejendommene skulle forblive hos Administrator, dog således at kurator løbende skulle bistå Administrator med den overordnede og løbende drift af de levedygtige datterselskabers ejendomme.

Ledelsen i samtlige de levedygtige datterselskaber var ved konkursens indtræden den samme direktør, som ligeledes var koncernens ultimative ejer. Af ordensmæssige hensyn, og efter anmodning fra visse af de finansielle kreditorer, foretog kurator imidlertid udskiftning af direktøren med en af de finansielle kreditorer udpeget direktør i samtlige de levedygtige datterselskaber.

Herefter blev driften i de levedygtige datterselskaber opretholdt frem til salget af kapitalandelene i de levedygtige datterselskaber, jf. nærmere herom nedenfor, hvilket skete i samarbejde med Administrator, den oprindelige direktør og den nyindsatte ledelse i datterselskaberne.

Da køber af kapitalandelene i de levedygtige datterselskaber ikke ønskede at erhverve Administratorselskabet, har kurator bistået ledelsen i Administratorselskabet med afviklingen heraf.

4. Salget af kapitalandelene i de levedygtige datterselskaber

Som beskrevet ovenfor blev driften i de levedygtige datterselskaber opretholdt med henblik på at kunne sælge kapitalandelene i disse datterselskaber bedst muligt. Dette skal som anført ses i sammenhæng med, at der allerede forud for konkursen, under den anmeldte rekonstruktion, var modtaget adskillige henvendelser fra forskellige aktører på ejendomsinvesteringsmarkedet, som udtrykte interesse i at erhverve ejendommene gennem køb af Konkursboets kapitalandelene i de levedygtige datterselskaber, da disse datterselskaber fortsat var i "going concern".

Kurator påbegyndte derfor, i umiddelbar forlængelse af afsigelsen af konkursdekretet, arbejdet med at få opsat et virtuelt datarum, hvor alle væsentlige informationer om datterselskaberne og ejendomme blev indhentet fra Administrator og øvrige eksterne parter og efterfølgende uploadet i det virtuelle datarum.

Arbejdet med salgsprocessen blev under hele forløbet udført i tæt samarbejde med datterselskabernes finansielle kreditorer, som foruden at udgøre Konkursboets og koncernens væsentligste kreditorer, var beslutningstagende panthavere på langt størstedelen af de levedygtige datterselskabers ejendomme, hvorfor et eventuelt salg af datterselskaberne forudsatte disses samtykke.

I forbindelse med konkursdekretets afsigelse, og indgåelsen af den ovenfor omtalte Driftsaftale, blev det aftalt mellem kurator og de finansielle kreditorer, at kurator skulle iværksætte en struktureret salgsproces, hvor interesserede købere blev givet adgang til det virtuelle datarum med henblik på, inden for en nærmere angiven frist, at afgive tilbud på køb af alle eller nogle af datterselskaberne.

Kurator modtog i processen henvendelser fra flere potentielle købere, hvoraf kurator afholdt indledende møder med et antal af dem med henblik på at præsentere koncernen, beskrive den forestående salgsproces samt i øvrigt at forhåndsafstemme vilkår og forudsætninger for en eventuel overdragelse.

Som betingelse for adgang til datarummet underskrev de potentielle købere en fortroligshedserklæring, og blev herefter opfordret til at afgive tilbud på køb af dele eller hele porteføljen indenfor en nærmere anivet budsfrist.

Ved budfristens udløb havde Kurator modtaget bud fra fem potentielle købere, der enten ønskede at købe samtlige de levedygtige datterselskaber, der var udbudt til salg, eller kun enkelte af datterselskaberne.

Tilbuddene blev gennemgået på møder mellem kurator og de finansielle kreditorer, og på baggrund af den fælles gennemgang af de modtagne tilbud, valgte Konkursboet at prækvalificere xx potentielle købere, der blev indledt overordnede forhandlinger med om strukturen på en samlet overdragelse.

På baggrund af de efterfølgende forhandlinger og møder mellem kurator og x potentielle købere, og de som følge heraf supplerende og tilrettede bud, indgik Kurator den zz 20xx en hovedvilkårs- og eksklusivitetsaftale (herefter "Hovedvilkårsaftalen") med en af disse tilbudsgivere. Hovedvilkårsaftalen vedlægges som sagens bilag 2 (Forelagt SKAT).

Hovedvilkårsaftalen indebar bl.a., at den pågældende tilbudsgiver blev tildelt eksklusivitet i en periode på 6 uger, således at tilbudsgiveren i denne periode kunne gennemføre en supplerende due dilligence af de levedygtige datterselskaber, forinden der blev indgået endelig overdragelsesaftale.

Ved hovedvilkårsaftalen blev de overordnede vilkår for en eventuel overdragelse ligeledes forhåndsbeskrevet.

Parterne aftalte således bl.a., at den samlede porteføljeværdi af ejendommen i de levedygtige datterselskaber kunne anslås til xxyy, og at et kontant beløb på minimum xx skulle tilfalde konkursboet, svarende til den af revisor estimerede frie egenkapital i de levedygtige datterselskaber.

Det blev endvidere forhåndsaftalt, at køber, i tilfælde af en overdragelse, ud over købesummen, skulle betale omkostningerne forbundet med overdragelsen og opholdelsen af driften, samt refusion til de finansielle kreditorer for de likviditetsudlæg, kreditorerne måtte have afholdt i medfør af Driftsaftalen.

Kurator betingede dernæst den yderligere due dilligence periode af, at der i Hovedvilkårsaftalen blev indført en bestemmelse om et "break-away fee" på xy, således at tilbudsgiver var forpligtet til at betale dette beløb til Konkursboet, hvis den potentielle køber under sine due dilligence undersøgelser valgte ikke at indgå handlen.

På den måde forsøgte Kurator at styrke tilbudsgivers incitament til at overtage datterselskaberne, også efter den supplerende due diligence proces, ligesom Kurator sikrede, at Konkursboets foreløbige omkostninger ved opretholdelsen af driften af datterselskaberne samt en eventuel utilfredstillende due dilligence fortrinsvist ville blive dækket af tilbudsgiver og ikke af Konkursboets kreditorer.

Sideløbende med den supplerende due diligence-periode påbegyndte parterne forhandlinger omkring den overdragelsesaftale, der skulle regulere de endelige vilkår for overtagelsen af datterselskaberne.

Forhandlingerne og den supplerende due diligence-proces resulterede i, at parterne den xz 20xx indgik en betinget overdragelsesaftale vedrørende overdragelsen af samtlige kapitalandele i de levedygtige datterselskaber. Overdragelsesaftalen, som blev udformet i overensstemmelse med principperne i ovennævnte Hovedvilkårsaftale, blev tiltrådt af koncernens finansielle hovedkreditorer. Overdragelsesaftalen vedlægges som sagens bilag 3 (Forelagt SKAT).

Overdragelsen indebar, at Konkursboet modtog en købesum for kapitalandelene, der i aftalen blev fastsat til xx. Det blev herudover i overdragelsen bestemt, at Konkursboets mellem-regningstilgodehavender skulle indfries forud for handlens gennemførelse (closing).

Endelig skulle køber, ud over købesummen, godtgøre Konkursboets omkostninger forbundet med overdragelsen samt opretholdelse af driften i datterselskaberne. Disse omkostninger blev forhåndsestimeret til xx.

Handlen blev endelig (closing) den zz 20xx, hvorved Konkursboet modtog købesummen på de xx og de xx til boets omkostninger forbundet med overdragelsen og opretholdelsen af driften i datterselskaberne i konkursperioden.

Konkursboet oppebar således ved salget af kapitalandelene et samlet provenu på xx.

Efter salget af kapitalandelene har kurator forestået den fysiske afvikling og overdragelse af driften og administrationen af de overdragne datterselskaber og udlejningsejendomme til køber og dennes ejendomsadministrator. Kurator har således forestået overdragelsen af al fysisk og elektronisk materiale og bogføring vedrørende datterselskaberne og ejendommene.

5. Kurators salærindstillinger

Kurator har indstillet følgende i salær i konkursperioden:

[...]

I salærindstillingerne er der redegjort udførligt for Kurators nærmere arbejdshandlinger vedrørende arbejdet med opretholdelsen af driften i datterselskaberne og salgsprocessen, som langt størstedelen af kurators tidsforbrug relaterer sig til.

Af salærindstillingen (bilag 5), fremgår det at kurator endvidere har varetaget almene bobehandlingsopgaver, vurdering af mulige omstødelige dispositioner og ledelsesansvar, general håndtering af aktiver og håndtering af mindre aktiver, kontakt til SKAT, opgaver i relation til mellemværende med koncernforbundne selskaber, samt opgaver i relation til passiver og fordringsprøvelse.

Henset til størrelsen af Kurators salær og at Konkursboet ikke er berettiget til momsfradrag heraf, har det således stor betydning for Konkursboet, herunder den dividende, der skal udbetales til kreditorerne, om kurators salær skal tillægges moms eller ej.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Både spørgsmål 1 og spørgsmål 2 ønskes besvaret med "ja", hvorved det bemærkes, at spørgsmål 2 dog er subsidiært ift. spørgsmål 1.

Spørger begrunder dette med følgende:

Det helt klare udgangspunkt er, at kurator skal opkræve moms af alle de til konkursboet leverede ydelser. Det er kun i de særlige tilfælde, hvor kurator isoleret set anses for at levere momsfritagne ydelser, at kurator kan undlade at opkræve moms af vores salær.

Følgende fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, der fritager visse transaktioner med værdipapirer for moms (spørgers understregninger):

"Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer [...]"

Følgende fremgår nærmere herom af Den Juridiske Vejledning, pkt. D.A.5.11.8.7 :

"Udtrykket "herunder forhandlinger" i bestemmelsen skal ikke definere hovedindholdet af momsfritagelsen, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.

Udtrykket tager sigte på den virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt. Formidlingsvirksomhed har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt. Den pågældende er dermed ikke en mellemmand.

[...]

Nedenfor er angivet en række eksempler på ydelser, der er omfattet af momsfritagelsen for forhandlinger i ML § 13 , stk. 1, nr. 11, litra e:

• En tjenesteyders assistance ved køb eller salg af værdipapirer er momsfri. Det er en betingelse at tjenesteyderen enten

• har bemyndigelse til på købers, sælgers eller evt. begges vegne helt eller delvist at fastlægge aftalevilkårene i forbindelse med transaktionen, eller

• har fuldmagt til på nærmere aftalte vilkår, at indgå aftale om en fritaget finansiel transaktion på købers eller sælgers vegne.

[...]

• Corporate Finance-ydelser, hvis opdragsgiveren har til hensigt at levere eller aftage en fritaget finansiel ydelse, og hvis den tjenesteyder, der leverer Corporate Finance-ydelserne, har bemyndigelse til på opdragsgiverens vegne helt eller delvist at fastlægge aftalevilkårene i forbindelse med transaktionen eller på nærmere aftalte vilkår har fuldmagt til på opdragsgiverens vegne at indgå aftale om en fritaget finansiel transaktion.

[...]

Landsskatteretten har udtalt, at ydelser leveret i henhold til en standard corporate-finance-kontrakt efter en samlet vurdering måtte anses for omfattet af momsfritagelsen. Leveringen af ydelserne måtte anses for at have til formål, at der skulle indgås en aftale mellem en køber og en sælger om salg af værdipapirer, uden at klageren herved havde en selvstændig interesse i aftalens indhold. Virksomheden måtte samtidig anses for at have fuldmagt til at forhandle selvstændigt på opdragsgiverens vegne, idet virksomheden skulle identificere og indlede forhandlinger med potentielle købere/sælgere, hvilket skulle munde ud i et aftaleudkast. Det forhold, at virksomheden efter kontrakten også skulle forelægge aftaleudkastet for opdragsgiveren til endelig godkendelse, fratog ikke opdraget sin selvstændige karakter. Se SKM2009.389.LSR ."

Herudover henvises der til SKM2015.235.SR , der bekræftede, at levering af ejendomsmægler- og rådgivningsydelser, der vedrører en transaktion af aktier/anparter i selskaber, der er eneejere af fast ejendom, kan anses som momsfritagne "forhandlinger".

Udtrykket "forhandlinger" tager således iht. praksis sigte på "den virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt med et finansielt produkt".

Det er spørgers opfattelse, at denne betingelse er opfyldt for en kurator og dermed også JX i den foreliggende sag.

Det er imidlertid iht. praksis også en betingelse for, at ydelserne er momsfritagne, at tjenesteyderen JX har et forhandlingsmandat til at indgå en endelig aftale. Dette forhandlingsmandat kan bestå i enten (i) en bemyndigelse til på sælgers vegne helt eller delvist at fastlægge aftalevilkårene i forbindelse med transaktionen eller (ii) en fuldmagt til på nærmere aftalte vilkår at indgå aftale om en fritaget finansiel transaktion på sælgers vegne. Det forhold, at tjenesteyderen skal forelægge resultatet af forhandlingerne for opdragsgiveren til endelig godkendelse, ændrer iht. praksis ikke på, at der tjenesteyderen stadig anses for at levere en momsfritaget ydelse og derfor kan fakturere uden moms.

Det er spørgers opfattelse, at der ikke kan herske nogen tvivl om, at kurator altid har dette nødvendige forhandlingsmandat, da kurator netop repræsenterer boet i enhver henseende, jf. konkurslovens § 110, stk. 1. I den konkrete sag er det således også kurator, der har håndteret alt vedrørende salgsprocessen. Det forhold, at Kurator løbende har afstemt salgsprocessen m.v. med hovedkreditorerne kan ikke føre til noget andet resultat.

Det er derfor spørgers opfattelse, at JX er berettiget til at fakturere alt arbejde relateret til overdragelsen af kapitalandelene uden moms.

Det er i den forbindelse spørgers opfattelse, at det ikke kun er arbejdet som beskrevet i pkt. 4 i sagsfremstillingen ovenfor vedrørende salget af kapitalandelene i de levedygtige datterselskaber, der kan faktureres uden moms. Det er således også spørgers opfattelse, at arbejdet som beskrevet i pkt. 3 i sagsøgers sagsfremstilling ovenfor vedrørende opretholdelsen og håndteringen af driften i datterselskaberne, også kan faktureres uden moms. Spørger bemærker i den forbindelse, at driften i de levedygtige datterselskaber udelukkende blev opretholdt med henblik på at kunne sælge kapitalandelene i disse datterselskaber bedst muligt.

Det er spørgers opfattelse, at SKM.2009.389.LSR støtter spørgers synspunkter herom, da afgørelsen fastslår, at alt arbejde, der må anses at have til formål, at der indgås en aftale vedrørende salget af kapitalandelene, kan faktureres uden moms. Der anlægges i afgørelsen ikke nogen snæver fortolkning heraf, hvilket heller ikke var tilfældet i den anden ovenfor omtalte afgørelse SKM.2015.235SR (Ejendomsmæglers salær for salg af aktier i ejendomsselskab).

Spørgers repræsentants høringssvar af 10. marts 2017

Helt overordnet kan det oplyses, at spørger ikke er enig i SKATs indstilling. Udover det allerede anførte i anmodningen om det bindende svar, har spørger i den forbindelse følgende bemærkninger:

Indledningsvist finder spørger SKATs argumentation for noget uklar, herunder navnlig som følge af henvisningen til EU-domstolens afgørelse i sagen C-44/11, Deutsche Bank. Spørger har vanskeligt ved at forstå relevansen af denne afgørelse i nærværende sag. Der kan i den forbindelse ikke herske nogen tvivl om, at kurator ikke har leveret ydelser, der er sammenlignelige med de ydelser som den finansielle virksomhed Deutsche Bank leverede i sagen C- 44/11, Deutsche Bank, dvs. at der heller ikke kan herske nogen tvivl om, at kurator - som blot er en advokat udpeget som kurator - ikke kan anses for at have udøvet såkaldt porteføljeforvaltning.

Hertil kommer, at spørger heller ikke anser præmis 41 i afgørelsen i sagen C-44/11, Deutsche Bank, for relevant for nærværende sag, da det netop er muligt og i øvrigt helt ukompliceret for kurator at foretage en opdeling af hvilken del af kuratorsalæret, der vedrører henholdsvis (i) opretholdelsen og håndteringen af driften i datterselskaberne og (ii) salgsproces sen. Denne opdeling vil således blot ske med udgangspunkt i kurators tidsregistreringer.

Såfremt SKAT er enig heri, bør dette præciseres i SKATs indstilling og i samme forbindelse uddybes, hvorfor man henviser til afgørelsen i sagen C-44/11, Deutsche Bank. Såfremt SKAT derimod er af den holdning, at kurator har leveret ydelser, der er sammenlignelige med de ydelser som den finansielle virksomhed Deutsche Bank leverede i sagen C-44/11, Deutsche Bank, dvs. at kurator har udøvet porteføljeforvaltning, eller vurderer, at det ikke er muligt at foretage en opdeling af kuratorsalæret, bør dette uddybes i SKATs indstilling, her­ under hvordan og hvorfor man kommer frem til denne vurdering.

Spørger forstår umiddelbart SKATs begrundelse således, at det afgørende for SKATs indstilling har været kurators rolle og ikke karakteren af kurators ydelser, jf. således følgende argumentation i indstillingen:

"SKAT lægger i den forbindelse vægt på, at kurator repræsenterer konkursboet i alle forhold og selvstændigt kan træffe afgørelse om alle forhold i boet og føre disse ud i livet (eksempelvis videreførelse af en driftsaktivitet og salg af selskabets aktiver).

SKAT finder derfor ikke, at den i sagen omhandlede ydelse kan sammenlignes med en formidlingsyde/se leveret af en uafhængig 3. mand, der ikke optræder som part i sagen og som ikke har en selvstændig interesse i en eventuel aftales indhold. Dette ændres ikke af, at eventuelle panthavere skal give deres samtykke inden et datter­ selskab, hvori der ejes en ejendom, sælges."

Spørger finder det imidlertid noget overraskende, at SKAT kommer frem til, at kurator ikke anses for at være en uafhængig tredjemand i relation til momsfritagelsesbestemmelsen. Spørger bemærker i den forbindelse, at konkursboet og kurator er to forskellige retssubjekter, hvilket også gælder momsmæssigt. Spørger mener ikke, at der i EU-domstolens afgørelser i sagerne C-235/00, CSC Financial Services Ud, og C-44/11, Deutsche Bank, er holdepunkter for at fravige dette. Disse afgørelser fastslår således blot nogle overordnede principper for, hvornår man befinder sig i momsfritagelsesbestemmelsen, som spørger slet ikke er uenig i - tværtimod har spørger selv i anmodningen til det bindende svar henvist hertil til støtte for spørgers synspunkt om, at kurator er en uafhængig tredjemand.

Følgende fremgår således af disse afgørelser og af Den Juridiske Vejledning, pkt. D.A.5.11.8.7 :

1. Udtrykket forhandling tager sigte på den virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt. Formidlingsvirksomhed har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

2. Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt. Den pågældende er dermed ikke en mellemmand.

For så vidt angår litra b), vurderes denne betingelse ikke relevant for nærværende sag, hvilet spørger antager, at SKAT er enig i.

For så vidt angår litra a), bemærkes det, at kurator utvivlsomt ikke er en part i aftalen, hvorved kapitalandelene i konkurs­ boets datterselskaber blev solgt, hvilket netop også belyser, at kurator og konkursboet er selvstændige retssubjekter.

Herudover kan kurator ikke siges at have en selvstændig interesse i kontraktens indhold, da kurator blot er en mellem­ mand, der forsøger at forhandle det bedst mulige resultat på plads - helt ligesom mellemmændene i sagerne SKM.2008.362SR, SKM.2009 .389LSR og SKM.2015 .235SR.

Det forhold, at kurator repræsenterer boet i enhver henseende, jf. konkurslovens § 110, stk. 1, ændrer ikke på, at kurator stadig er en uafhængig tredjemand. Tværtimod støtter bestemmelsen, at kuratorer er en mellemmand, jf. ordlyden "kurator repræsenterer'', og at kurator har det fornødne forhandlingsmandat, der kræves iht. praksis for, at ydelsen anses for momsfritaget forhandling/formidling, jf. også anmodningen om det bindende svar.

Det forhold, at kurator skal anses for en uafhængig tredjemand fremgår efter spørgers vurdering også forudsætningsvist af et tidligere bindende svar, som spørger anmodede om vedrørende et andet konkursbo. Der er tale om et bindende svar, der vedlægges som bilag 6 (forelagt SKAT).

Det bindende svar vedrørte, hvorvidt kurator i det pågældende konkursbo kunne og skulle fakturere den del af kuratorsalæret, der relaterede sig til den af konkursboet ejede tyske ejendom, efter reglerne om omvendt betalingspligt (reverse charge). I det bindende svar blev det bemærket, at såfremt arbejdet var blevet udført af en advokat for en klient, der ikke var under konkurs, kunne der ikke herske nogen tvivl om, at salæret kunne faktureres efter reglerne om omvendt beta­ lingspligt (reverse charge). Som følge heraf blev der af spørger argumenteret for, at det forhold, at kurator havde udført arbejdet på vegne af konkursboet, dvs. i medfør af konkurslovens § 110, ikke burde give anledning til, at kurator ikke kunne fakturere salæret efter reglerne om omvendt betalingspligt (reverse charge). Såfremt kurator blev vurderet som en del af konkursboet, dvs. som ikke uafhængig, ville det efter konkursboets vurdering ikke være muligt for kurator at fakturere sit salær efter reglerne om omvendt betalingspligt (reverse charge).

I det bindende svar gav SKAT boet medhold i, at kurator kunne fakturere sit salær efter reglerne om omvendt betalings­ pligt (reverse charge). Spørger er naturligvis opmærksom på, at dette tidligere bindende svar ikke har retsvirkning for nærværende sag, men spørger ønsker SKATs bemærkninger til de forskellige resultater.

I øvrigt må det forhold, at det afgørende for SKATs indstilling har været kurators rolle og ikke karakteren af kurators ydelser, jf. ovenfor, indebære, at såfremt kurator havde valgt at antage sagkyndig bistand efter konkurslovens § 110, stk. 1,

2 . pkt. til at håndtere eksempelvis salgsprocessen med det iht. praksis fornødne forhandlingsmandat - dette kunne både være et revisionsfirma eller en ekstern advokat - ville disse sagkyndiges ydelser være momsfritaget og dermed kunne faktureres uden moms, jf. SKM.2008.362SR, SKM.2009 .389LSR og SKM.2015 .235SR. Det forekommer efter spørgers vurdering ulogisk, ikke i overensstemmelse med neutralitetsprincippet og i øvrigt udtryk for en uberettiget forskelsbehandling, at der er forskel på denne momsmæssige behandling (jf. som der også blev argumenteret for i det bindende svar vedlagt som bilag 6 (forelagt SKAT).

På baggrund af det ovenfor anførte gør spørger gældende, at Skatterådet ikke bør følge SKATs indstilling, hvorfor Skatterådet derfor skal besvare spørgers spørgsmål bekræftende, subsidiært i hvert fald for så vidt angår spørgers spørgsmål 2.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at JX er berettiget til at fakturere kuratorsalæret vedrørende både (i) arbejdet forbundet med opretholdelsen og håndtering af drift i datterselskaberne og (ii) salgsprocessen uden moms, idet der er tale om en momsfritaget ydelse.

Begrundelse

SKAT forstår spørgsmålet således, at spørger ønsker afklaret, hvorvidt spørgers kuratorsalær i relation til drift og salg af datterselskaber, kan anses for at være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk.1, nr. 11, litra e, som forhandling/formidling vedrørende værdipapirer.

Indledningsvis skal det bemærkes, at det følger af fast retspraksis fra EU-Domstolen, at de udtryk, der anvendes til at betegne de i artikel 135, stk. 1, i momssystemdirektivet fastsatte fritagelser, skal fortolkes strengt, da disse fritagelser er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjene-steydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person. Se EU-Domstolens sag C-44/11, Deutsche Bank, præmis 42.

Det fremgår af de faktiske forhold, at skifteretten har udpeget en advokat hos spørger som kurator for konkursboet efter AA.

I henhold til konkurslovens § 110 skal kurator ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt. Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.

Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette dette om alle vigtige dispositioner samt underrette dette om påtænkte, særlig væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden skade for boet jf. bestemmelsens stk. 3.

EU-Domstolens har i blandt andet sag C-235/00, CSC Financial Services Ltd, præmis 39, udtalt sig om definitionen af begrebet "forhandlinger" i dagældende sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 1-5. Domstolen anfører, at begrebet tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

EU-domstolen har derimod anført at en ydelse, der bestod i at en bank selvstændigt forvaltede værdipapirer under hensyntagen til investeringsstrategier valgt af investorkunder uden forudgående at indhente instruktioner fra disse samt til at træffe alle relevante foranstaltninger med henblik herpå, skulle anses for at være momspligtig forvaltning. Porteføljeforvaltningen bestod i det væsentlige af to elementer, nemlig dels af en ydelse bestående i analyse og overvågning af investorkundens formue, og dels en ydelse bestående i selve købet og salget af værdipapirerne. Banken var bemyndiget til at råde over aktiverne (værdipapirer) i investorkundernes navn og for deres regning. Se EU-Domstolens sag C-44/11, Deutsche Bank, præmis 9, 38 og 43.

På baggrund af en konkret vurdering af sagens samlede faktiske forhold, er det SKATs opfattelse, at spørgers kuratorydelse, herunder drift og salg af konkursboets aktiver/datterselskaber, ikke er sammenlignelig med momsfritaget "forhandling/formidling" som anført af EU-domstolen. SKAT anser derfor heller ikke spørgers ydelser i forbindelse med drift og eventuelt salg af konkursboets datterselskaber som sammenlignelige med de ydelser, som omhandles i SKM2009.389.LSR , SKM2008.362.SR og SKM2015.235.SR .

SKAT er derimod af den opfattelse, at ydelsen i sin helhed består i momspligtig forvaltning af konkursboet indtil dette kan afsluttes jf. momslovens § 4, stk.1.

SKAT er af den opfattelse, at spørger i lighed med forholdene i EU-Domstolens sag C-44/11, Deutsche Bank, forvalter boet selvstændigt og træffer alle relevante beslutninger uden forudgående, at indhente instruktioner.

SKAT lægger i den forbindelse vægt på, at kurator i henhold til konkursloven er den der har dispositions- og råderet over boet, hvorved kurator repræsenterer konkursboet i alle forhold og selvstændigt kan træffe afgørelse om alle forhold i boet og føre disse ud i livet (eksempelvis videreførelse af en driftsaktivitet og salg af selskabets aktiver).

SKAT finder derfor ikke, at den i sagen omhandlede kuratorydelse kan sammenlignes med en formidlingsydelse leveret af en uafhængig 3. mand, der ikke optræder som part i sagen og som ikke har en selvstændig interesse i en eventuel aftales indhold. Dette ændres ikke af, at eventuelle panthavere skal give deres samtykke inden et datterselskab, hvori der ejes en ejendom, sælges.

SKAT mener iøvrigt ikke, at spørgers høringssvar giver anledning til en ændring af SKATs indstilling.

Det skal indledningsvis bemærkes, at SKAT ikke finder, at spørger leverer ydelser som er fuldstændig identiske med de ydelser som den finansielle virksomhed - Deutsche Bank - leverede i sagen C-44/11, Deutsche Bank. SKAT er ikke af den opfattelse, at spørger leverer finansiel portefølje-forvaltning, men derimod generel forvaltning af et konkursbo.

SKAT finder ikke, at spørgers ydelse, efter sin art, kan kvalificeres som momsfritaget formidling/forhandling i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e´s forstand. Der er derimod tale om en generel momspligt ydelse jf. momslovens § 4, stk.1.

Det ikke offentliggjorte ikke-principielle bindende svar - omhandlede omvendt betalingspligt, fast ejendom i et andet land og fakturering af en del af et kuratorsalær - findes derfor ikke relevant i nærværende sag.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Nej.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende, at JX i så fald er berettiget til at fakturere kuratorsalæret vedrørende salgsprocessen uden moms, idet der er tale om en momsfritaget ydelse.

Begrundelse

SKAT skal henvise til begrundelsen som anført under spørgsmål 1. Med samme begrundelse finder SKAT ikke, at spørgers kuratorydelse, herunder salg af konkursboets aktiver/datterselskaber, er sammenlignelig med momsfritaget "forhandling/formidling" som anført af EU-domstolen.

SKAT er derimod af den opfattelse, at ydelsen i sin helhed består i momspligtig forvaltning af konkursboet indtil dette kan afsluttes jf. momslovens § 4, stk.1.

SKAT er af den opfattelse, at spørger i lighed med forholdene i EU-Domstolens sag C-44/11, Deutsche Bank, forvalter boet selvstændigt og træffer alle relevante beslutninger uden forudgående, at indhente instruktioner.

SKAT skal henvise til at kurator i henhold til konkursloven er den der har dispositions- og råderet over boet, hvorved kurator repræsenterer konkursboet i alle forhold og selvstændigt kan træffe afgørelse om alle forhold i boet og føre disse ud i livet (eksempelvis videreførelse af en driftsaktivitet og salg af selskabets aktiver). Det gælder også når kurator, som led i forvaltning af boet, sælger boets aktiver, herunder aktiver i form af aktier/datterselskaber.

SKAT finder derfor ikke, at den i sagen omhandlede kuratorydelse kan sammenlignes med en formidlingsydelse leveret af en uafhængig 3. mand, der ikke optræder som part i sagen og som ikke har en selvstændig interesse i en eventuel aftales indhold. Dette ændres ikke af, at eventuelle panthavere skal give deres samtykke inden et datterselskab, hvori der ejes en ejendom, sælges.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådets tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momsloven

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. (...)

§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(...)

11) Følgende finansielle aktiviteter:

(...)

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

Momssystemdirektivet

Artikel 135.

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(...)

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de

i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser.

Konkursloven

§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Stk. 2. Skifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt.

§ 108. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.

Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det. Begæring herom skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger fra modtagelse af begæring herom. Skifteretten indrykker straks bekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.

Stk. 3. Sker der ændring i bostyret, indrykker skifteretten straks bekendtgørelse herom i Statstidende.

§ 109. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Kommer et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed under konkurs, giver skifteretten meddelelse herom til Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3. Efter anmodning fra kurator giver skifteretten, hvor dette efter lovgivningen påhviler retten, meddelelse om konkursen.

§ 110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt. Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.

Stk. 2. Kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver. Er der umiddelbart før konkursen til brug for en rekonstruktionsbehandling tilvejebragt materiale som nævnt i § 13 b, kan dette materiale lægges til grund ved konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for senere ændringer.

Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette dette om alle vigtige dispositioner samt underrette dette om påtænkte, særlig væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden skade for boet.

Stk. 4. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal kurator give politiet meddelelse herom.

§ 111. Kurator skal straks efter udpegningen ved tegning af sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab. Skifteretten fastsætter sikkerhedens størrelse. Udgiften til kautionsforsikring afholdes som boudgift.

Stk. 2. Har kurator ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække boets tab på grund af fejl og forsømmelser ved bobehandlingen, skal kurator straks efter udpegningen tegne en sådan forsikring.

Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille krav om ændring af forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.

§ 112. Skifteretten kan på begæring af kurator skaffe denne adgang til boets lejemål og boets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren, samt udsætte skyldneren af disse. Skifteretten kan endvidere sætte kurator i besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, der er i skyldnerens besiddelse.

Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i stk. 1, 2. pkt., også skal anvendes på de i § 105, stk. 1, § 114, stk. 3, og § 117, stk. 5, nævnte personer.

Stk. 3. Retsplejelovens kapitel 46 finder anvendelse med de fornødne lempelser.

Praksis

EU-Domstolens sag, C-44/11, Deutsche Bank

Sagen omhandler levering af en flerhed af ydelser, herunder ydelser, der isoleret set, ville være momsfritagne. I sagen udtalte domstolen blandt andet:

9. I løbet af 2008 leverede Deutsche Bank direkte og via datterselskaber tjenesteydelser i form af porteføljeforvaltning til investorkunder. Sidstnævnte gav Deutsche Bank i opdrag selvstændigt at forvalte værdipapirer under hensyntagen til investeringsstrategier valgt af investorkunderne uden forudgående at indhente instruktioner fra disse samt til at træffe alle relevante foranstaltninger med henblik herpå. Deutsche Bank var bemyndiget til at råde over aktiverne (værdipapirer) i investorkundernes navn og for deres regning.

38. Som fastslået i denne doms præmis 23, består den i hovedsagen omhandlede porteføljeforvaltning i det væsentlige af to elementer, nemlig dels af en ydelse bestående i analyse og overvågning af investorkundens formue, og dels en ydelse bestående i selve købet og salget af værdipapirerne.

39. Mens køb og salg af værdipapirer kan høre under anvendelsesområdet for artikel 135, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112, gælder dette derimod ikke for ydelserne bestående i analyse og overvågning af investorkundens formue, da sidstnævnte ydelser ikke nødvendigvis indebærer, at der gennemføres transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne med hensyn til værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre.

40. Deutsche Bank og Europa-Kommissionen er af den opfattelse, at det væsentlige i den i hovedsagen omhandlede porteføljeforvaltning består i de aktive transaktioner i form af køb og salg af værdipapirer, og at ydelsen derfor bør være fritaget for moms i henhold til artikel 135, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112. Finanzamt og den tyske, den nederlandske og Det Forenede Kongeriges regering er på deres side af den opfattelse, at ydelsen snarere skal anses for en ydelse bestående i analyse og overvågning, som ikke kan være omfattet af den i denne bestemmelse foreskrevne fritagelse.

41. Det fremgår imidlertid af denne doms præmis 27, at det ikke er muligt at anse de elementer, som denne ydelse består af, for at udgøre dels en hovedydelse, dels en sekundær ydelse. Elementerne bør således sidestilles.

42. Det fremgår i den henseende af fast retspraksis, at de udtryk, der anvendes til at betegne de i artikel 135, stk. 1, i direktiv 2006/112 fastsatte fritagelser, skal fortolkes strengt, da disse fritagelser er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person (jf. bl.a. dom af 20.11.2003, sag C-8/01, Taksatorringen, Sml. I, s. 13711, præmis 36, og DTZ Zadelhoff-dommen, præmis 20).

43. På grund af den omstændighed, at denne ydelse kun kan bedømmes momsmæssigt i sin helhed, kan den således ikke være omfattet af artikel 135, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112.

44. Denne fortolkning støttes af opbygningen af direktiv 2006/112. Som den tyske og den nederlandske regering har gjort gældende, omhandler særlige forvaltningsselskabers forvaltning af »investeringsforeninger«, som er fritaget i henhold til artikel 135, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112, en form for formueforvaltning af værdipapirer. Hvis denne form for formueforvaltning i forbindelse med værdipapirer allerede var omfattet af afgiftsfritagelsen for transaktioner i forbindelse med adkomstbeviser, som er fastsat i direktivets artikel 135, stk. 1, litra f), ville det ikke være nødvendigt at indføre en fritagelse i den henseende i direktivets artikel 135, stk. 1, litra g).

45. Endelig bemærkes, at princippet om afgiftsneutralitet ikke rejser tvivl om denne konklusion. Som generaladvokaten har anført i punkt 60 i sit forslag til afgørelse, tillader dette princip ikke, at anvendelsesområdet for en fritagelse udvides uden en klar bestemmelse herom. Dette princip er således ikke en primærretlig regel, som kan afgøre en fritagelses gyldighed, men et fortolkningsprincip, som skal anvendes parallelt med det princip, at fritagelser skal fortolkes strengt.

46. Henset til det ovenfor anførte skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 135, stk. 1, litra f), henholdsvis g), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at porteføljeforvaltning som den i hovedsagen omhandlede ikke er momsfritaget i henhold til denne bestemmelse.

EU-Domstolens sag C-235/00, CSC Financial Services Ltd.

Sagen omhandler videregivelse af information mv. i relation til et investeringsprodukt. I sagen udtalte domstolen blandt andet:

38. Det følger af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, at udtrykket »herunder forhandlinger« ikke skal definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.

39. Uden at det er nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige rækkevidde af udtrykket »forhandlinger« - som i øvrigt også er benyttet i andre af sjette direktivs bestemmelser, herunder artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1-4 - må det dog konstateres, at det i den sammenhæng, hvori det indgår i nr. 5, tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

40. Der er derimod ikke tale om forhandlinger, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt og er der med ikke en mellemmand, som ikke indtager en stilling som kontraktpart i den pågældende bestemmelses forstand.

SKM2015.235.SR

Skatterådet bekræfter, at levering af ejendomsmægler- og rådgivningsydelser, der vedrører en transaktion af aktier/anparter i selskaber, der er eneejere af fast ejendom, efter en konkret vurdering, kan anses som momsfritagne 'forhandlinger', når de leveres af en mellemmand.

SKM2009.389.LSR

Et revisionsaktieselskabs rådgivningsydelser i forbindelse med køb og salg af virksomheder i henhold til en standardaftale ansås samlet set for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

SKM2008.362.SR

Skatterådet bekræfter, at en virksomheds aktiviteter kan anses for momsfri som formidling/forhandling vedrørende finansielle transaktioner. Der er tale om en uafhængig mellemmand, der dels undersøger de relevante markeder generelt og konkrete finansielle tjenesteyderes produkter. Derudover holder virksomheden sig løbende underrettet om egne kunders finansieringsbehov, porteføljesammensætning og relevante forhold i øvrigt. På denne baggrund fremsætter virksomheden over den enkelte kunde konkrete løsningsforslag med oplysninger om, på hvilken måde kunden bedst kan optage eller omlægge lån, samt købe eller sælge optioner og terminskontrakter.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se Lovgrundlag, forarbejder og praksis, spørgsmål 1.

Praksis

Se Lovgrundlag, forarbejder og praksis, spørgsmål 1.