Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug – familielån

Skatteyderens skattepligtige indkomst blev forhøjet med kr. 610.000,- i indkomståret 2011, idet skattemyndighederne havde fundet, at skatteyderen havde et negativt privatforbrug.Skatteyderen gjorde gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse skulle tilsidesættes. Til støtte herfor gjorde skatteyderen gældende, at privatforbruget blev finansieret ved optagelse af et lån fra sin daværende ægtefælles bror, ved salg af guld, ved salg af køretøjer og af børnenes opsparing.Retten fandt det ikke dokumenteret, at der var ydet et familielån. Retten lagde vægt på, at der ikke forelå objektiv dokumentation for det hævdede lån, som ifølge skatteyderen var ydet kontant.Retten fandt det heller ikke dokumenteret, at skatteyderen havde finansieret privatforbruget ved salg af guld og køretøjer.Retten tiltrådte herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A

(v/Adv. fm. Nynne-Maria Viborg Holst)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. fm. Tony Sabbah)

Afsagt af Byretsdommer

Beth von Tabouillot

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 1. marts 2016, vedrører, om der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af sagsøgers, As, overskud ved virksomhed for indkomståret 2011.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2011 skal nedsættes til underskud af virksomhed på 62.944,46 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 19. januar 2016 afsagde Landsskatteretten kendelse om As skattepligtige indkomst for indkomståret 2011, hvoraf fremgår blandt andet:

Faktiske oplysninger

Klageren drev i 2011 to selvstændige virksomheder:

Cvr.nr. ...11, branchen var køreskoler, med start den 13. juli 2000, ophør den 31. marts 2012 og navn - G1.

Cvr.nr. ...12, branchen var autoreparationsværksteder mv., med start den 1. juli 2010, ophør den 25. oktober 2011 og navn - G2 v/A.

Klageren har fremlagt en saldobalance for 2011 vedrørende G1, der udviser et underskud på 61.757 kr. før renter og underskud på 62.944 kr. efter renter.

SKAT har tidligere skønnet et overskud af virksomhed for indkomståret 2011 med på 610.000 kr. ved årsopgørelse af 9. november 2012. Denne årsopgørelse blev kendt ugyldig af Skatteankenævnet ved afgørelse af 3. maj 2013, da processuelle regler ikke var blevet overholdt.

SKAT havde ikke udarbejdet en afgørelse, selv om der var modtaget indsigelser på mail den 1. november 2012. Der var alene udskrevet årsopgørelse.

SKAT indkaldte herefter den 24. maj 2013 kapitalforklaring og skatteregnskaber for klagerens to virksomheder. Da SKAT intet modtog blev forslag til afgørelse sendt den 19. juni 2013, med indsigelsesfrist til den 11. juli 2013.

Den 20. juni 2013 har SKAT noteret, at revisor pr. telefon har anmodet om udsættelse til 25. juli 2013. Da SKAT ikke modtog nogen indsigelse fra klagerens repræsentant blev der udarbejdet en ny årsopgørelse den 29. juli 2013.

Klagerens repræsentant har i klagen af 29. oktober 2013 fremsat påstand om, at der er sendt en mail med indsigelser. Der er ikke angivet dato for mailen og mailen er ikke vedlagt som bilag. Klageskrivelsen var kun vedlagt 2 bilag benævnt som årsopgørelse og balance.

Repræsentanten er den 16. juli 2015 anmodet om dokumentation for den omtalte mail, men der et ikke fremsendt nogen dokumentation herfor.

Klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 er af SKAT skønsmæssigt forhøjet med henholdsvis 470.000 kr. og 595.000 kr. på grundlag af usandsynligt lavt eller negativt privatforbrug. SKATs afgørelse er stadfæstet af Skatteankenævnet den 4. juni 2013.

SKAT har for 2007 opgjort privatforbruget til 449.080 kr. og for 2008 og 2009 (efter forhøjelserne) til 449.474 kr., og 450.621 kr. De opgjorte privatforbrug er efter at 38.000 kr. er afsat til faste udgifter for hvert af de tre år.

Klageren har siden 2003 været gift og ægteparret har to børn født henholdsvis i 2003 og 2008. Familien har siden 2005 været registreret på adressen Y1-adresse, Y2-by.

Ægtefællerne købte i 2007 ejendommen Y1-adresse, Y2-by til 2.300.000 kr. med 50% til hver. Ejendommen er et parcelhus med grund på 1.987 m². Ejendomsvurderingen udgør 2.550.000 kr. pr. 1. oktober 2007.

På ejendommen startes en byggesag i juli 2008 med byggetilladelse i september 2008. Det bebyggede areal ønskes udvidet med cirka 42%. Google Street View - juni 2009 viser et billede af ejendommen, hvor huset står som en rå skal. Et fundament med betonmure, uden ydermur, døre, vinduer eller tag.

Byggesagen blev afsluttet 26. september 2012, hvorefter ejendomsværdien blev forhøjet fra 2.000.000 kr. i 2011 til 2.900.000 kr. i 2012.

Skatteankestyrelsen har udarbejdet følgende opgørelse af formue, indkomst og privatforbrug:

Formueopgørelse

*Aps'er ejes af ZZ og NR med 50% hver. Begge ApS tvangsopløses i 2010, ApS kapital formodentligt tabt.

Formuen ultimo 2009 er i overensstemmelse med den af SKAT opgjorte formue i tidligere afgørelse vedrørende 2008 og 2009.

Der er ikke medtaget værdier på bilerne, dels på grund af bilernes alder og dels den konstante udskiftning. Der er købt og solgt 5 biler i 2010 og 2 biler i 2011.

Indkomstopgørelse

ZZ er af SKAT for indkomståret 2012 forhøjet med 272.182 kr.

Forhøjelsen er påklaget til Skatteankestyrelsen og ikke pt. behandlet.

Klagerens repræsentant har 9. september 2015 sammen med sine bemærkninger til styrelsens forslag til afgørelse, fremsendt følgende:

Bilag 1: Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 5. august 2015

Bilag 2: Gældsbevis

Bilag 3: Slutseddel for køb af motorcykel

Bilag 4: Kvittering for salg af armbånd

Bilag 5: Registreringsattest samt kvittering for salg af BMW 850i

Bilag 6: Slutseddel for køb af BMW 540i

Bilag 7: Kontoudskrift for børneopsparing

Bilag 8: Auktionsbegæring af 6. oktober 2011.

Bilag 2. Gældsbevis

Ikke underskrevet gældsbevis af 3. januar 2012 mellem klageren og ZM, Y3-adresse Der er lånt 480.000 kr., hvoraf 360.000 kr. er udbetalt med 10.000 kr. om måneden i 2007, 2008 og 2009, samt 120.000 kr. yderligere i 2009. Det er ikke konkret aftalt, hvorledes gælden skal afvikles.

Bilag 3. Slutseddel for køb af motorcykel

Ikke underskrevet slutseddel af 3. maj 2008 på at klageren har solgt en motorcykel for 37.000 kr. til VM, Y4-adresse, G5-by.

Bilag 4. Kvittering for salg/køb af armbånd

Kvittering dateret Y6-by, 23/1-08 "solgt guldarmbånd 14 k, vægt 57 g. kr. 3.600 solgt til A" IN, Y7-adresse, Y6-by" Vanskeligt at se om klageren køber eller sælger. Dokumentet er underskrevet (det kan ikke ses af hvem).

Bilag 5. Registreringsattest samt kvittering for salg af BMW 850i Registreringsattest med ændringsdato 4. juni 2009 og IK som ejer og IJ som bruger. Håndskrevet dokument på salg af BMW 850i til 140.000 kr. Dokumentet er ikke dateret og alene underskrevet af klagerens ægtefælle, der står anført som sælger.

Bilag 6. Slutseddel for køb af BMW 540i

Slutseddel (FDM) sælger er NC, Y8-adresse, Y9-by. Bilen er en BMW 540i fra 7. november 1996, købesum 145.000 kr.

Køber er ikke anført og slutsedlen er ikke underskrevet eller dateret.

Bilag 7. Kontoudskrift for børneopsparing Kontoudskrifter fra klagerens børns konto:

Kontohaver: ZA, perioden 01.01.2011 til 31.01.2011. Hævning:

Kontohaver: ZL, perioderne 01.01.2011.til 31.01.2011, 01.02.2011 til 28.02.2011 og 30.04.2011.til 29.07.2011.

Hævninger:

20. juli 2011 indsættes 3.225 kr. fra klagernes konto 6.

Bilag 8. Auktionsbegæring af 6. oktober 2011

Auktion begæret af SKAT, Inddrivelsescenteret vedrørende ejendommen Y1-adresse, Y2-by stillet på offentlig auktion. Auktionen kan afværges, når kreditors samlede krav og auktionens omkostninger er betalt. Der skal indbetales 46.567,06 kr. med tillæg af eventuel skyld af senere forfaldne ejendomsskatter og omkostninger. Der er ikke afholdt auktion over ejendommen i 2011 eller senere.

Repræsentanten har ikke fremlagt nogen konkret opgørelse af klagerens privatforbrug.

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 610.000 kr. på grund af negativt privatforbrug. SKAT har sendt forslag om ændring af skatteansættelsen den 19. juni 2013, med en indsigelsesfrist indtil den 11. juli 2013. Klagerens repræsentant har pr telefon den 20. juni 2013 bedt om yderligere frist til 25. juli 2013. Da der ikke indkom bemærkninger, blev årsopgørelsen udarbejdet den 29. juli 2013 med udskriftsdato 6. august 2013.

SKATs forslag af 19. juni 2013 var begrundet således:

"...

Ved brev af 24. maj 2013 har vi bl.a. bedt om en kapitalforklaring for 2011 for husstanden. SKAT har tillige bedt om skatteregnskaberne for de to aktive virksomheder, som ses registeret med dig, som ejer. Hvorvidt du reelt driver virksomhederne er noget andet. Eller om det er ægtefællen.

Da vi ikke har andre oplysninger herom, beskattes du af resultaterne på det foreliggende grundlag. Hovedreglen er, at det er den, som driver virksomheden, som skal medregne årets resultat uafhængig af ejerforholdet ægtefællerne imellem.

Som oplyst i brevet ses husstandens privatforbrug, at være større negativt ud fra de kontroloplyste tal, som fremgår af Jeres skattemapper for 2011.

Uden skønnet oven for, er husstandens privatforbrug negativt med kr. 250.915 ifølge indkomst- og formueoplysningerne i skattemappen. At forbruget er negativt skyldes, alt andet lige, at du, som ægtefælle, ikke har selvangivet nogen indkomst for året.

Et negativt privatforbrug kan ikke lægges til grund.

SKAT har af samme årsag tillagt en skønnet indkomst på kr. 610.000 som bevirker at privatforbruget bliver positivt med kr. 359.085. Dette svarer til, at i begge har ca. kr. 14.900 "udbetalt" pr. måned til privatforbrug.

Som omtalt i vort brev svarer dette til normalforbruget for to voksne personer. Og ud fra at husstanden ses at bestå af to voksne og to børn, anses skønnet ikke at være højt sat da det skal dække fire personers forbrug.

På det foreliggende grundlag, hvor vi ikke har modtaget den indkaldte kapitalforklaring, og de kontroloplyste indkomst- og formueforhold, viser et negativt privatforbrug, har vi måtte skønne over resultatet for 2011.

Skatteregnskaberne 2011 har vi ej heller modtaget på nuværende tidspunkt.

Modtages kapitalforklaring samt skatteregnskaberne, vil vi kunne revurdere ovenstående på dette tidspunkt. At dette modtages inden for den ordinære ligningsfrist i Skatteforvaltningslovens § 26.

.....

Lovregler:

Skattekontrollovens § 6,s tk. 1 & stk. 6. SKM2011.385.BS

..."

Landsskatterettens afgørelse

Formel fejl

I klagen er der fremsat påstand om, at de formelle regler ikke er overholdt, da SKAT ikke har fremsendt en afgørelse, uanset at repræsentanten i en mail har gjort indsigelser til SKATs forslag til ændret indkomstansættelse.

Repræsentanten har imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at der er sendt en mail med indsigelser til SKATs forslag af 19. juni 2013. SKAT har noteret, at repræsentanten har anmodet om en fristforlængelse indtil 25. juli 2013. SKAT har ikke modtaget nogen yderligere reaktion fra klageren eller repræsentanten, hvorefter årsopgørelsen blev udskrevet den 29. juni 2013.

Da klageren eller klagerens repræsentant ikke har udtalt sig imod afgørelsen inden den aftalte forlængede frist, træffes afgørelsen som varslet uden yderligere underretning. Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 2 ses herefter fulgt, hvorefter de formelle regler anses for overholdt.

SKATs afgørelse kan derfor ikke anses for ugyldig foretaget.

Skønsmæssig ansættelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1 og § 6 B.

Klagerne drev i 2011 selvstændig virksomhed med G1 og G2 v/A, hvorfor klageren har pligt til at føre regnskab. Klageren har imidlertid hverken selvangivet indtægter i 2011 eller fremlagt fyldestgørende regnskaber for virksomhederne, hvorfor klagerens regnskabsgrundlag kan tilsidesættes ved indkomstansættelsen. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 5994 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Klageren dog har efterfølgende for køreskolen fremlagt en saldobalance for 2011, der udviser et underskud på 62.944 kr. efter renter.

Klagerens ægtefælle har heller ikke for indkomståret 2011 selvangivet nogen indkomst, SKAT har på den baggrund opgjort et stort negativt privatforbrug for husstanden, hvorfor der er foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 610.000 kr. for indkomståret 2011.

Skønsmæssig ansættelse skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Klagerens husstands privatforbruget for 2010 er beregnet til at være negativt med ca. 235.000 kr. Ved skatteansættelserne for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 har SKAT forudsat privatforbrug på henholdsvis 449.080 kr., 449.474 kr., og 450.621 kr. De opgjorte privatforbrug er efter, at 38.000 kr. er afsat til faste udgifter for hvert af de tre år.

Klagerens repræsentant har ikke fremlagt nogen opgørelse af husstandens privatforbrug for 2011, men repræsentanten har oplyst, at forbruget i 2011 er finansieret ved en ikke registeret kontantbeholdning ved indkomstårets start. Kontantbeholdningen er oparbejdet ved lånoptagelse og salg af private ejendele i årene forud for 2011. Der er fremlagt en række ikke underskrevne dokumenter, herunder:

1. Gældsbrev på lån i 2007, 2008 og 2009 i alt 480.000 kr.
2. Salg af motorcykel 37.000 kr. i maj 2008
3. Køb (eller salg) af guld 3.600 kr. januar 2008
4. Køb af BMW 850I 145.000 kr. i juni 2009
5. Hævninger på børns konto i 2011
6. Auktionsbegæring af 6. oktober 2011, hvor auktionen ikke gennemføres.

Fælles for posterne 1 til 4 er, dels at pengestrømmen på ingen måde er dokumenterede og dels, at de vedrører tidligere indkomstår og derfor ikke har indflydelse på det konkrete privatforbrug for indkomståret 2011. Det er ikke dokumenteret, at der foreligger en kontantbeholdning som følge af disse dispositioner ved årets begyndelse.

Udskrifterne fra børnenes konti er ikke fuldstændige, og teksten giver udtryk for lån til klagerens virksomhed, samt hævninger og udbetalinger, sandsynligvis til klageren. Henset til børnenes alder og derved forældrenes mulighed for at disponere over disse midler, er det muligt, at en del af hævningerne kan være indgået i familiens privatforbrug. Dog er det konkrete rådighedsbeløb herfra ikke opgjort.

Auktionsbegæringen skyldes sandsynligvis manglende betalinger af forfaldne ejendomsskatter mv. Da auktionen ikke blev gennemført, må det krævede beløb anses for betalt. Det har derfor ikke indflydelse på det opgjorte privatforbrug.

Landsskatteretten har gennemgået husstandens formue, indkomst og privatforbrug, og retten har konstateret et negativt privatforbrug for indkomståret 2011 på 250.921 kr.

SKAT har på den baggrund har fornødent grundlag for at foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Husstandens privatforbrug kan efter SKATs forhøjelse på 610.000 kr. opgøres til 359.079 kr., hvilket ikke kan anses for usandsynligt. At der har været mulighed for rådighed over indestående på børns opsparingskonti i et eller andet omfang, ses ikke at ændre herpå. Der er herved henset til, at familien fra 2008 til 2012 har foretaget en større om- og tilbygning af boligen, og at det gennemsnitlige forbrug for en familie med 2 børn udgør omkring 445.000 kr., jf. Danmarks Statistik.

Landsskatteretten har derfor stadfæstet SKATs afgørelse."

Forklaringer

Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af A og ZZ.

A har forklaret blandt andet, at hun er kørelærer og fra 2000 til 2012 drev virksomheden G1. Virksomheden var aktiv i hele perioden, men omsætningen var svingende. I begyndelsen af perioden, hvor hun drev virksomheden, var omsætningen god. I 2010 begyndte det at gå nedad. I 2011 var aktiviteten ringe, da der ikke kom nok elever, og virksomheden gav underskud. Hun har aldrig haft et overskud ved virksomheden, der nærmede sig 610.000 kr. Hendes anden virksomhed, G2, var uden aktivitet i 2011.

I 2011 havde hun og hendes daværende ægtefælle en stram økonomi. Hun valgte derfor at sælge sit guld. De solgte guldet for at redde deres hus fra tvangsauktion. Guldet stammede blandt andet fra ægteparrets bryllup i 2001.

De kommer fra en kultur, hvor man bruger guld eller penge som gave. De solgte mere guld end det, som de fremlagte købsannoncer vedrører.

Hun og ægtefællen har lånt penge til forbrug i den omhandlede periode af ZM, som er hendes daværende ægtefælles bror. ZM havde et vellønnet job og havde ikke stiftet sin egen familie, og han havde derfor mulighed for at låne dem pengene. Han tilbød dem et lån til at færdiggøre en ombygning af huset og til leveomkostninger. De fik pengene kontant. ZM hævede sin løn kontant, og når han havde betalt sine egne faste udgifter af dette beløb, gav han dem et kontant beløb. Det var hendes daværende ægtefælle, der fik overdraget pengene. Hun deltog ikke selv heri. Parret købte en del brugte byggematerialer, som blev betalt kontant.

ZZ har forklaret blandt andet, at han ikke havde tilknytning til G1, som blev drevet af hans daværende ægtefælle, A. I 2011 var han og hans ægtefælle presset økonomisk. Deres økonomi var strammere end de foregående år.

Han solgte en BMW 850i til en person ved navn IK i 2009. Købesummen var 150.000 kr. Pengene gik ind på hans konto. Baggrunden for, at han efterfølgende var i besiddelse af registreringsattesten, som er fremlagt under sagen, var, at han hjalp køberen med at kontakte forsikringsselskabet, og han skulle blandt andet bruge stelnummeret i den forbindelse.

Han havde en anden BMW, som han havde købt i 2008 af en person ved navn NC. Denne bil blev totalskadet i 2010. Han fik en forsikringssum på ca. 150.000 kr. udbetalt i den forbindelse. Forsikringsudbetalingen blev indsat direkte på hans brors konto, da han skyldte broderen penge.

Han og hans daværende ægtefælle lånte penge af hans storebror, ZM. Pengene blev udbetalt kontant. Det drejede sig om ca. 9.000-12.000 kr. månedligt, alt efter hvor meget ZM havde i overskud efter sine egne udgifter. Vidnet købte mange brugte byggematerialer, og det var praktisk at kunne betale disse med kontanter.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 7. november 2016, hvoraf fremgår blandt andet:

"Der er tre selvstændige grunde til, at sagsøgte ikke har været berettiget til skønsmæssigt at taksere sagsøger med kr. 610.000,00.

For det første har SKAT ikke har overholdt de almindelige krav for skønsmæssige ansættelse, jf. den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A,B.5.1.

For det andet har sagsøger løftet bevisbyrden for, at SKATs skøn er sket på et fejlagtigt grundlag og har medført et urimeligt resultat.

For det tredje har sagsøger godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelse af overskud i sagsøgers virksomhed.

Krav til skønsmæssig ansættelse

SKAT har ikke fulgt retningslinjerne for skønsmæssig ansættelse, som fremgår af SKATs juridiske vejledning 2016-2, afsnit A,B.5.1, da SKAT har ikke anvendt de oplysninger, som har været dem tilgængelige.

Det var muligt for SKAT at orientere sig om sagsøgers årsopgørelse for 2010 og dermed have konstateret, at sagsøger, i dette indkomstår, havde en indkomstangivelse på nul til trods for, at sagsøger også dette år var angivet som havende virksomhed.

Ligeledes viser regnskaber for 2008, at virksomheden havde et underskud på kr. 136.000,00 i 2007 og et på kr. 74.2160 i 2008.

Det er derfor højest usandsynligt, at sagsøger kunne være så aktiv i virksomheden, at sagsøger kunne komme ud af 2011 med et overskud på kr. 610.000,00

SKATs skøn er sket på et fejlagtigt grundlag

SKAT har lagt til grund for deres forhøjelse af sagsøgers virksomheds overskud, at det grundet det af sagsøger selvangivne, giver et negativ privatforbrug.

Af udarbejdet privatforbrugsopgørelse for 2011 fremgår det, at sagsøger og dennes husstand har haft et privatforbrug på kr. 215.308,00. Det vil sige med et månedligt forbrug på kr. 17.942,00.

Dette ligger langt fra det af Skatteankestyrelsens beregnede privatforbrug på kr. 359.079,00.

At den udarbejdede privatforbrugsopgørelse for 2011 er korrekt understøttes af udarbejdede privatforbrugsopgørelser for 2007, 2008 og 2009 (bilag 17).

Privatforbrugene for disse tre år har været følgende, jf. bilag 17:

2007: kr. 208.172,00

2008: kr. 225.632,00

2009: kr. 369.296,00

For disse indkomstår havde SKAT beregnet sagsøger og dennes husstands privatforbrug for 2007, 2008 og 2009 til henholdsvis kr. 449.080,00, kr. 449.474,00 og kr. 450.621,00.

De af SKAT udarbejdede tre privatforbrugsopgørelser for 2007, 2008 og 2009 er anvendt som grundlag for den af Skatteankestyrelsen beregnede privatforbrugsopgørelse (bilag 1, side 5).

Da disse tre skønsmæssige privatforbrugsopgørelser hviler på et ukorrekt grundlag, jf. de korrekt udarbejdede privatforbrugsopgørelser (bilag 17), kan det af Skatteankestyrelsens udarbejdede privatforbrugsopgørelse ikke lægges til grund for forhøjelsen.

Dette understøttes ligeledes af privatforbrugsopgørelse for 2011 (bilag 18), som viser en forskel på det, som SKAT har beregnet og det korrekt beregnede på i alt kr. 143.771,00.

Sagsøger eller dennes ægtefælle har i 2011 finansieret deres dagligdag ved salg af personlige effekter og lån fra familie.

Der er tale om et lån på kr. 480.000,00 givet af ZM. Dette beløb har været brugt til udbygning, men det resterende beløb har ligeledes været brugt til de daglige udgifter i husstanden i 2011.

Det fremgår af privatforbrugsopgørelsen for 2011 (bilag 18), at der er tale om kr. 225.000,00, som har været tilbage af dette lån.

Der er fremlagt dokumentation for, at sagsøger og dennes husstand har solgt forskellige effekter (bilag 11-15). Dette understøtter, at sagsøger og dennes ægtefælle har forsøgt at finde midler til at opretholde hverdagen.

Sagsøger og dennes ægtefælle har haft en kontantbeholdning til at finansiere deres dagligdag.

Ligeledes hæves sagsøgers børns børneopsparing (bilag 16). Dette bevidner ydermere om en økonomi, som er stærkt presset.

Grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelse

Sagsøger har endvidere fremlagt saldobalance for 2011. En saldobalance er et udtryk for resultatet på baggrund af bogføring, som et regnskab ligeledes er.

Den fremlagte saldobalance kan derfor lægges til grund for ansættelsen af virksomhedens resultat.

Dette understøttes af regnskab for 2008 (bilag 6), hvoraf det fremgår, at der har været et resultat i virksomheden på kr. -74.216,00 og endvidere et underskud på kr. -136.000,00 i 2007.

G1 har ikke været en overskudsgivende virksomhed og blev det ikke i årene efter finanskrisen gjorde sit indtog i Danmark heller ikke.

Dette ses ligeledes på, at årsopgørelsen for 2010 (bilag 8) ikke har angivet noget overskud. Dette skyldes, at sagsøger ikke havde aktivitet i virksomheden, hvorfor der ikke var noget overskud at angive.

Det skal bemærkes, at SKAT har accepteret denne årsopgørelse.

Det er usandsynligt, at sagsøger har kunne bygge sin køreskole op igen i 2011, da den ikke har været i fuld drift siden 2008 og dermed i stand til at generere et overskud på kr. 610.000,00.

Dette fremgår klart af saldobalancen for 2011 vedrørende virksomheden (bilag 4).

Sagsøger og dennes ægtefælles ejendom bliver begæret på tvangsauktion (bilag 9). Sagsøger og dennes ægtefælle får dog afværget tvangsauktionen ved at indbetale restancerne. Men dette har dog kun medført en endnu strammere økonomisk situation.

Den omstændighed, at sagsøger får afværget tvangsauktionen ændrer ikke på det faktum, at en økonomi er presset, hvis den fælles bolig begæres på tvangsauktion.

Det skal ligeledes bemærkes, at såfremt sagsøger havde haft et overskud af virksomhed på kr. 610.000,00, ikke ville lade sin ejendom, som er bopæl for den fælles familie, begære på tvangsauktion."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 7. november 2016, hvoraf fremgår blandt andet:

"Det gøres overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens overskud.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. A skal selvangive sin indkomst og kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.

Det følger herudover af skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, at skattemyndighederne kan foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ikke indgiver fyldestgørende selvangivelser i form af skattemæssige årsregnskaber.

A har selvangivet et underskud i virksomheden på kr. 62.944,46 for indkomståret 2011. A har ikke i indkomståret 2011 haft andre indtægter, hvilket også er tilfældet for As ægtefælle. SKAT har på baggrund af husstandens indkomst- og formueoplysninger konstateret et negativt privatforbrug på kr. 250.921,- for indkomståret 2011.

I stævningen, side 3, anføres det, at A har udarbejdet regnskab for 2011, der er fremlagt som sagens bilag 4. Bilag 4 er imidlertid en saldobalance, som ikke opfylder betingelserne til et skattemæssigt årsregnskab i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006). Saldobalancen (bilag 4) kan derfor ikke lægges til grund som grundlag for ansættelsen af virksomhedens resultat.

Saldobalancen (bilag 4) viser i øvrigt et underskud på kr. 62.944,46, hvilket betyder, at husstanden har haft et negativt privatforbrug i indkomståret 2011, da husstanden ikke har haft øvrige indtægter i indkomståret. Af den grund kan saldobalancen også tilsidesættes, jf. eksempelvis UfR 1967.635 H, TfS 2001.980 H og TfS 2016, 411 Ø (SKM2016.335.ØLR ).

SKAT har således været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud, idet A har haft et negativt privatforbrug, og fordi A ikke har udarbejdet et skattemæssigt årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

SKATs skønsmæssige forhøjelse på kr. 610.000,- gav husstanden, der består af to voksne og to børn, et privatforbrug på kr. 359.079,-. Sammenholdes det med det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand med to voksne og to børn, som ifølge Danmarks Statistik udgør omkring kr. 445.000,-, jf. således også Landsskatterettens afgørelse af 19. januar 2016 (bilag 1, side 14, 4. afsnit), kan den skønsmæssige forhøjelse ikke anses for åbenbart urimelig eller udøvet på et forkert grundlag. Forhøjelsen er tværtimod lempelig.

Landsskatteretten var enig i SKATs afgørelse og dermed også SKATs skønsmæssige ansættelse af overskuddet til kr. 610.000,-.

Skattemyndighedernes skøn kan kun tilsidesættes, såfremt A godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2007.1007 H (SKM2007.96.HR ) og UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR ).

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

A har med processkrift 1 af 21. oktober 2016 fremlagt en række bilag, som ifølge A dokumenterer, at hun ved indkomståret 2011 havde en kontantbeholdning til finansiering af husstandens privatforbrug.

Landsskatteretten har allerede taget stilling til de fremlagte bilag, som nu er fremlagt i underskrevne udgaver. Landsskatteretten har imidlertid ikke tillagt de manglende underskrifter betydning. Landsskatteretten lagde derimod vægt på, at der ikke var fremlagt dokumentation for pengestrømmene, og at de hævdede salg/lån vedrørte tidligere indkomstår, jf. Landsskatterettens afgørelse af 19. januar 2016 (bilag 1, side 12).

Det forhold, at en række af dokumenterne nu fremlægges i underskrevet form, kan ikke føre til en anden vurdering.

Der er således fortsat ikke fremlagt dokumentation for pengestrømmene. Selv hvis de pågældende salg/lån fandt sted, vedrørte de tidligere indkomstår. Det er ikke dokumenteret, at A primo 2011 havde rådighed over en kontantbeholdning som følge af de hævdede salg/lån.

Når A gør gældende, at der er tale om et lån ydet af et familiemedlem, er bevisbyrden herfor skærpet, jf. UfR 2007.1049 H (SKM2007.90.HR ).

Et lånedokument godtgør ikke, at der reelt har været et låneforhold, jf. eksempelvis UfR 2008.2177 H (SKM2008.611.HR ), TfS 2009, 163 H (SKM2009.37.HR ) og UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR ). Hertil kræves efter fast højesteretspraksis, at lånedokumentets indhold er bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømme mv. Det fremlagte "gældsbevis" (bilag 10), der er udarbejdet til brug for sagen, er ikke bestyrket af sådanne objektive kendsgerninger og kan dermed ikke lægges til grund. Der foreligger heller ingen oplysninger om, hvorvidt ZMs formueforhold gav mulighed for, at han kunne yde et lån på kr. 480.000,- til A.

A har dermed ikke løftet sin bevisbyrde for, at hun har haft likviditet til rådighed som følge af det hævdede familielån.

Hertil kommer, at en række af de fremlagte bilag vedrører køb foretaget af A. Det drejer sig for det første om bilag 12, hvoraf fremgår, at A den 23. januar 2008 købte guld for kr. 3.600.

Herudover er der i bilag 15 fremlagt en slutseddel udarbejdet på FDM's standardvilkår. Af slutsedlen fremgår det, at en person ved navn NC solgte et køretøj for kr. 145.000. Det fremgår ikke, hvem der erhvervede køretøjet. Hvis det lægges til grund, at A erhvervede køretøjet, har hun reelt haft et væsentligt højere forbrug, end det skattemyndighederne har forudsat i privatforbrugsberegningen.

A har endvidere som bilag 13 fremlagt nogle annonceudskrifter fra Den Blå Avis (www.dba.dk).

Den første annonce vedrører en 14-karats guldkæde, der var udbudt til kr. 37.000 (bilag 13, side 1). Nummeret tilknyttet annoncen (..15) tilhører en virksomhed ved navn G6, jf. udskrift fra Krak af 24. oktober 2016 (bilag K). Ved opslag i Det Centrale Virksomhedsregister (bilag L) fremgår det, at G6 er ejet af en person ved navn IS. Der er således ikke tale om en annonce, der tilhørte A. I øvrigt dokumenterer en annonce hverken et salg eller den endelige salgspris.

Den anden annonce (bilag 13, side) vedrører en ring af hvidguld, der var udbudt til kr. 15.000. Ved opslag i Krak er det ikke muligt at identificere ejerne til de pågældende telefonnumre. Det fremgår ikke i øvrigt af annoncen, hvem denne var oprettet af. Det er dermed udokumenteret, at annoncen tilhørte A, ligesom annoncen i øvrigt hverken dokumenterer et salg eller den endelige salgspris.

De fremlagte privatforbrugsberegninger (bilag 17-18), som er udarbejdet af A med udgangspunkt i de øvrige fremlagte bilag, kan på ovenstående baggrund ikke lægges til grund. Posterne i privatforbrugsberegningerne er udokumenterede. Eksempelvis ses posten "Aktiver" (bilag 18, side 1) på kr. 395.600 vedrørende formuen ultimo 2010. Under note 5 (bilag 18, side 2) fremgår, at beløbet er fremkommet ved en ikke-registreret kontantbeholdning for 2010, ved salg af BMW til kr. 100.000, ved salg af guld i 2008 til kr. 3.600, ved salg af motorcykel i 2008 til kr. 37.000 og ved optagelse af lån på kr. 225.000. Hverken de hævdede salg eller lån er dokumenteret.

Disse privatforbrugsberegninger dokumenterer dermed ikke, at skattemyndighedernes skøn er åbenbart urimelig eller udøvet på et forkert grundlag.

Det forhold, at A valgte at lukke virksomheden den 31. marts 2012, kan ikke føre til, at det vil være åbenbart urimeligt at ansætte virksomhedens overskud til kr. 610.000,- i indkomståret 2011.

At As ejendom blev begæret solgt på tvangsauktion kan heller ikke medføre, at den skønsmæssige forhøjelse er åbenbart urimelig eller udøvet på et forkert grundlag. Ejendommen kom aldrig på tvangsauktion, idet rekvirentens tilgodehavende ubestridt blev betalt, hvorved auktionsbegæringen blev tilbagekaldt. Der har således ikke været tale om, at A ikke har været i stand til at betale de pågældende restancer vedrørende ejendommen.

For så vidt angår hævninger foretaget på børneopsparingskontoen (bilag 16) har Landsskatteretten (bilag 1, side 13) allerede fastslået, at disse ikke kan føre til en ændring af privatforbrugsberegningen. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at A og ægtefællen i 2008-2012 har foretaget en større ombygning af ejendommen, og at det gennemsnitlige forbrug for en familie med 2 børn udgjorde kr. 445.000, jf. Danmarks Statistik.

Skattemyndighederne skøn har således været meget lempeligt, idet skattemyndighederne alene har beregnet husstandens privatforbrug til kr. 359.079, dvs. 85.921 lavere end gennemsnitsforbruget, og fordi Skattemyndighederne ikke har forhøjet det forudsatte privatforbrug, selvom husstanden ubestridt har ombygget/tilbygget ejendommen. Når der således på flere punkter er udøvet et lempeligt skøn til fordel for A, fører det ikke til, at skønnet tilsidesættes, at hun måtte kunne føre bevis for fejl i skønnet - hvilket hun dog ikke har gjort."

Rettens begrundelse og afgørelse

Skattepligtige skal efter skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal efter skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de herfor gældende regler.

Disse fremgår blandt andet af bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (mindstekravsbekendtgørelsen) § 7 og § 8 om de almindelige krav til det skattemæssige årsregnskab. Hvis selvangivelsespligten ikke opfyldes, eller der ikke foreligger et skattemæssigt årsregnskab, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

A, der drev selvstændig virksomhed med køreskole i 2011, selvangav ikke resultatet af virksomheden for det pågældende indkomstår. Med hensyn til regnskabsmateriale fremgår det, at SKAT i det efterfølgende forløb har modtaget en saldobalance for virksomheden for det pågældende indkomstår, der viste et underskud på 62.944 kr. efter renter, men hverken på ansættelsestidspunktet eller efterfølgende har modtaget regnskabsmateriale i øvrigt.

På denne baggrund, og tillige henset til, at privatforbruget efter de for skattemyndighederne foreliggende oplysninger kunne beregnes til at betydeligt negativt beløb, tiltræder retten, at skattemyndighederne har været berettiget til at ansætte As indkomst skønsmæssigt for indkomståret 2011.

Det påhviler A at godtgøre, at den foretagne skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, og herunder føre bevis for, at husstanden som anført af A har haft tilstrækkelige midler til privatforbrug ved optagelse af lån og salg af en række genstande.

A og hendes tidligere ægtefælle har vedrørende optagelse af lån forklaret, at ægteparret lånte penge af ægtefællens bror, ZM, og at pengene blev udbetalt kontant. Der foreligger en skriftlig erklæring af 3. januar 2012 fra ZM vedrørende et samlet lån på 480.000 kr., som angives at være udbetalt til A i perioden 2007-2009. Erklæringen indeholder ikke nærmere bestemmelser om As forpligtelser i anledning heraf, herunder vedrørende tilbagebetaling, og er ikke underskrevet af A, og der foreligger endvidere ikke kontoudskrifter eller lignende objektiv dokumentation for udbetaling af beløb fra ZM til A eller ZZ, da beløbene som nævnt angives at være udbetalt kontant. Under de således foreliggende omstændigheder kan det ikke anses for bevist, at A som følge af optagelse og udbetaling af lån rådede over en kontantbeholdning i den anførte størrelsesorden, som skal indgå ved privatforbrugsberegningen for 2011.

Retten finder endvidere ikke, at A ved de afgivne forklaringer herom og de fremlagte bilag har godtgjort, at hun og hendes daværende ægtefælle har haft indtægter ved salg af forskellige genstande, som skal indgå ved privatforbrugsberegningen for 2011. Der er herved lagt vægt på, at forklaringerne ikke er detaljerede hvad angår de nærmere omstændigheder ved de påståede salg, herunder vedrørende de indvundne beløb og hvorledes der efterfølgende er disponeret herover, og at de fremlagte bilag efter deres indhold vedrører dispositioner, der er foretaget i tidligere indkomstår, og til dels vedrører køb foretaget af A eller ægtefællen, ligesom der ikke foreligger dokumentation i form af kontoudskrifter eller lignende for, at der er tilgået A eller hendes ægtefælle beløb vedrørende disse dispositioner.

Over for det således foreliggende kan As forklaring om, at virksomheden havde underskud det pågældende år ikke tillægges betydning, og indholdet af den fremlagte saldobalance kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vurdering.

Herefter, og i øvrigt af de af Landsskatteretten anførte grunde, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende forhøjelsen af As indkomst for 2011. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne fastsættes til 40.000 kr., som vedrører udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er ved fastsættelsen af beløbet ud over sagens værdi henset til sagens karakter, omfang og forløb.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

13-5793668