Dokumentets metadata

Straf - momssvig - uregistreret virksomhed

T var tiltalt for momssvig ved i perioden 6. marts 2010 - 31. december 2010 at drive momsregistreringspligtig virksomhed uden at virksomheden var momsregistreret, ligesom T i forbindelse med driften af virksomheden udstedte fakturaer med deklareret moms uden at angive og afregne momsen til SKAT. T havde derved unddraget for 543.679 kr. i moms.T forklarede at han er bandagist og ikke regnskabskyndig. Han havde hyret et bogholderifirma til at stå for bogholderiet. Efter bogholderifirmaets konkurs stod en dame for al kontakt til SKAT. Han var sikker på at hun indberettede momsen. Han så blanketterne hver gang, der skulle indberettes, idet hun lagde en kopi i hans dueslag. Han havde talt med hende om, at hun skulle kontakte SKAT om en afdragsordning, når de havde likviditet til at betale. Det var også hende, der åbnede brevene fra SKAT. Han har aldrig set brevet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han læste ikke brevene fra SKAT fordi han havde købt sig til hjælp med dette, herunder til at håndtere indberetning til SKAT. Han ville kun beskæftige sig med bandagistopgaver.Byretten fandt T skyldig i momssvig. Det fandtes bevist, at den manglende angivelse og indbetaling af momstilsvaret var sket bevidst fra T's side. Der blev blandt andet henset til T's forklaring om manglende likviditet og det forhold, at virksomheden i august 2011 havde forsøgt at lade sig registrere for moms med tilbagevirkende kraft.T idømtes 3 måneders fængsel betinget af vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 525.000 kr.Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede fængselsstraffen til 4 måneder under henvisning til unddragelsens størrelse.

Østre Landsrets dom afsagt d. 30. marts 2017, sags nr. S-2709-16

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Jan Moosmand, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne

Tine Vuust, Henrik Bitsch og Inge Neergaard Jessen med domsmænd

....................................................................................

Byrettens dom afsagt d. 19. september 2016, sags nr. 2A-6387/2015

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 26. august 2015.

T, Y1-adresse, Sverige er tiltalt for

Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, n r. 2, jf. § 52a, stk. 6,

ved i perioden fra den 6. marts 2010 til den 31. december 2010, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte drev momsregistreringspligtig virksomhed under navnet G1, Y2-adresse, cvr.nr. ...11, uagtet at virksomheden ikke var momsregistreret, ligesom tiltalte i forbindelse med driften af virksomheden udstedte fakturaer med deklareret moms, alt hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 543.679 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en frihedsstraf af fængsel i 3-4 måneder og en tillægsbøde på 525.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne NV og LP.

Tiltalte, T, har forklaret, at IB fra F1-bank i Y3-by, der havde anbefalet bogholderifirmaet R1, ringede og sagde, at han skulle skynde sig at registrere det inden R1 gik konkurs. Han henvendte sig til NV, da han ikke havde med det at gøre. Han er bandagist og ikke regnskabskyndig. NV lovede at se på det arbejde, som R1 skulle have gjort.

G1 lavede proteser og skinner. 98 % af deres kunder var danske kommuner og hospitaler. Efter den 1. februar 2005, hvor man gik over til elektroniske fakturaer, har danske kommuner været dårlige til at betale rettidigt. Han havde generelt svært ved at få kunder til at betale rettidigt. Han ejede AB, som svarer til et aktieselskab. G1 var en filial af det selskab. Det var G2, der havde det overordnede ansvar. Han var bandagist og ansat som sådan. Han var ikke ansat til at lede virksomheden.

Han traf beslutninger, hvis det drejede sig om protester og skinner. Han hyrede R1 til at stå for bogholderiet. Han traf overordnede beslutninger i samarbejde med R1. Men der var ikke tale om store beslutninger.

Efter R1 stod NV for al kontakt til SKAT. Han er sikker på, at hun indberettede momsen. Han så blanketterne hver gang der skulle indberettes, idet NV lagde en kopi i hans dueslag. G1 skulle stå for selve betalingen. Han talte med NV om, at hun skulle kontakte SKAT om en afdragsordning, når de havde likviditet til at betale. NV sagde, at det var almindeligt at gøre sådan. Han havde ikke selv kontakt til SKAT om afdragsordningen.

Det var NV, der åbnede brevene fra skat. Han har aldrig set brevet af 4. december 2009 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (bilag 2-1). Han læste ikke brevene fra SKAT fordi han havde købt sig til hjælp med dette, herunder til at håndtere indberetning til SKAT. Han ville kun beskæftige sig med bandagistopgaver.

Vidnet, NV, har forklaret, at hun har forestået bogføringen for G1 fra virksomheden blev oprettet i 2007 eller 2008. Hun overtog opgaven fra R1.

Aftalen var, at hun fakturerede og bogførte. Hun indberettede moms over nettet. Hun mener, at hun indberettede moms halvårligt. Hun havde ikke noget med selve indbetalingen at gøre. T havde adgang til bankkontoen og skulle forestå betalingen af momsen. Hun lagde en indberetningsseddel på hans skrivebord. Der blev indbetalt moms i det omfang der var penge på kontoen. Dengang var kommunerne ikke så gode til at betale fakturaerne.

Hun var til møde med PJ fra SKAT. De gennemgik indberetningerne af skat og moms, og der blev udarbejdet en opgørelse, som blev sendt efter det første retsmøde. Før sommerferien 2011 gjorde SKAT udlæg i samtlige ubetalte fakturaer. De har ikke hørt noget om, hvorvidt debitorerne har betalt til SKAT.

Hendes møde med PJ handlede om at gennemgå hvad der var indberettet og betalt, herunder moms.

Hun udstedte fakturaer med moms. Ingen opdagede, at virksomheden ikke var momsregistreret. Kommunerne burde have reageret. Hun har intet hørt fra SKAT om det. Hun har ikke set brevet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

SR udarbejdede regnskabet på baggrund af bogføringen.

Forevist registreringsblanket (bilag 1-14) forklarede vidnet, at hun har udfyldt blanketten. Hun hed tidligere SV. Hun har formentlig udfyldt blanketten fordi der var kommet brev om, at virksomheden ikke var registreret.

Forevist SKATs brev af 26. august 2011 (bilag 1-15), hvorved SKAT stiller krav om sikkerhed før registrering, forklarede vidnet, at hun nok har set brevet. Men hun kunne ikke stille sikkerhed.

Foreholdt SKATs brev af 26. september 2011 (bilag 1-16), hvorved SKAT henviser til en telefonsamtale den 31. august 2011, forklarede vidnet, at det er muligt, at hun havde en samtale med SKAT vedrørende sikkerhedsstillelsen. Men hun kunne ikke stille sikkerheden. Hun har nok talt med T om det, men hun husker det ikke.

Hun bogførte for virksomheden, men havde ikke noget økonomisk ansvar.

De havde ingen intention om at unddrage statskassen for moms. Hun bad selv om mødet med PJ for at få styr på det. Hun kan ikke huske datoen for mødet, men det var i 2011. Hun havde også flere telefonsamtaler med PJ.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun kom i kontakt med G1 via IB fra F1-bank, der ringede og spurgte, om hun kunne være behjælpelig med at bogføre for virksomheden. Virksomheden havde betalt mange penge til R1 uden at få noget for det.

Hun kørte ud til virksomheden og blev præsenteret for problemstillingen. Hun måtte gøre arbejdet fra bunden, da der ikke var lavet en balance, som hun kunne gå ud fra.

Hun indberettede moms halvårligt. Enten har hun indberettet det direkte eller også er det gjort ved den kontakt hun havde med PJ.

Af anklageren forholdt oversigter af momsangivelser for 2010 og 2011 (bilag 1-6), forklarede vidnet, at hun har lavet dem. Hun kan kende sin hånd­skrift. Det er oversigter hun har lavet i forbindelse med mødet i SKAT. Det var en oversigt over, hvad der manglede at blive betalt. Det var opgjort på baggrund af regnskabet og hun medbragte opgørelserne til mødet. Den manglende betaling var et udtryk for likviditetsproblemer, og ikke fordi virksomheden ikke ville betale.

Vidnet LP har forklaret, at han sidder i en kontrol og indsatsafdeling hos SKAT. Han var involveret i denne sag og gennemgik det indhentede materiale.

Det var en kollega, der fandt ud af, at virksomheden fortsatte selv om den ikke var registreret for moms og A-skat. De bad på den baggrund om alt regnskabsmateriale. De fik det materiale de bad om, og materialet kunne danne baggrund for opgørelserne.

Foreholdt opgørelserne (bilag 1-4 og 1-5) forklarede vidnet, at det er alle fakturaer fra de mapper, som de havde modtaget. Han har ikke udarbejdet bilag 1-5, men oversigten viser momsangivelserne og momstilsvaret for hver måned.

Virksomheden skulle indberette moms hver måned, og det havde den også gjort tidligere. Frekvensen af indberetning afhænger af virksomhedstype, men kan også afhænge af om virksomheden er kreditbegrænset, i hvilke tilfælde SKAT vil følge virksomheden.

Virksomheden blev afmeldt for skat og moms den 5. marts 2010. Efter den dato har SKAT ikke modtaget momsindberetning. Dengang kunne man gøre det elektronisk, men hvis ikke virksomheden har et cvr-nummer, vil en indberetning ikke blive registreret. Han vil tro, at virksomheden kunne indberette i papirform, men det er ikke anført i systemet, at de har modtaget og behandlet noget manuelt.

Foreholdt momsangivelse (bilag 1-19) forklarede vidnet, at den vedrører januar 2010. Den er sendt ind den 4. februar 2010.

Han har ikke været involveret i en sag om indgåelse af en afdragsordning.

Det er SKATs afdeling for erhvervsregistrering, der vurderer om der skal stilles krav om sikkerhed.

Foreholdt oversigt over registreringsforhold (bilag 1-13) forklarede vidnet, at registreringer ikke følges helt ad. I og med, at virksomheden indbetalte A­ skat selv om den var afmeldt, var man nødt til rent teknisk at åbne for registrering og derefter lukke igen. I modsat fald ville lønmodtagerne ikke få en korrekt årsopgørelse. Der kom en del betalinger ind i oktober 2010 som gik på fejlkonto.

På baggrund af hans undersøgelser blev der rejst tiltale. De kom frem til, at der var unddraget et beløb på over 500.000 kr.

Af forsvareren foreholdt opgørelser (bilag 1-10) forklarede vidnet, at der for perioden januar-marts 2010 er lavet efterangivelse.

Opgørelsen (bilag 1-5) er udarbejdet af SKATs ansvarsafdeling og er brugt som grundlag for sagen. Opgørelser/kontoudtog (bilag 1-6) er afleveret af virksomhedens bogholder dengang SKAT bad, om materiale. Han ved ikke om det også har været medbragt til et møde.

Af brev af 4. december 2009 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at G1 fik påkrav om fremsendelse af årsrapport og vejledt om, at manglende fremsendelse af årsrapport ville medføre, at virksomheden blev afregistreret.

Da regnskabet ikke blev fremsendt blev virksomheden lukket, hvilket blev meddelt den 5. marts 2010.

Af registreringsblanket dateret 11. august 2011 fremgår, at G1 anmodede om at registrere sig for moms med virkning fra den 1. januar 2011.

Ved brev af 26. september 2011 meddelte SKAT, at virksomheden ikke kunne registreres, idet der ikke var blevet stillet sikkerhed.

Det er ubestridt, at tiltalte som filialbestyrer af G1 tegnede virksomheden.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har den 8. april 2014 udarbejdet en undersøgelse af tiltalte i medfør af retsplejelovens § 808, hvoraf fremgår, at tiltalte findes egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder som bandagist i G3 i Y4-by. Han er lønmodtager. Han bor i Y5-by i Sverige. Sagen har været meget belastende for ham.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen, herunder vidneforklaringen fra LJ sammenholdt med de udstedte fakturaer, lægges det til grund, at virksomheden G1, filial af G3, AB som tiltalte var ansvarlig for, ikke indberettede og betalte moms i den i anklageskriftet angivne periode.

Retten finder del bevist, at den manglende angivelse og indbetaling af momstilsvaret er sket bevidst fra tiltaltes side, hvilket understøttes af tiltaltes egen forklaring om, at der ikke blev betalt moms på grund af virksomhedens ringe likviditet samt det forhold, at virksomheden i august 2011 forsøgte at lade sig registrere for moms med tilbagevirkende kraft.

Herefter, og da retten ikke finder, at der er grundlag for at bestride den talmæssige opgørelse af momstilsvaret, der er opgjort på baggrund af udstedte fakturaer, findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 52a, stk. 6.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 525.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Frihedsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer.

Retten har herved lagt vægt på tiltaltes meget gode personlige forhold samt den tid, der er gået, siden forholdet blev begået.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer.

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 525.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

................................................................................................

Østre Landsrets dom afsagt d. 30. marts 2017, sags nr. S-2709-16

Dom afsagt af Byretten den 19. september 2016 (2A-6387/2015) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnerne NV og LP.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at der var store problemer med bogholderiet, da R1 stod for det. Det var nok i 2008, at NV startede i hans virksomhed. Y6 Hospital kunne være flere år om at betale. Det var det helt grundlæggende problem. Hans virksomheder har stadig tilgodehavender på 1,6 millioner kr. hos danske kommuner. Det var NVs opgave at foretage indberetninger. Han var chef, men han har betalt for at få disse opgaver løst. Han skulle sørge for betaling. Foreholdt udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 3. december 2012 vedrørende G3 har tiltalte forklaret, at han oprindeligt købte et skuffeselskab og ikke kender de oprindelige bestyrelsesmedlemmer i det svenske selskab. Han har aldrig set påkravet om indsendelse af årsregnskab af 4. december 2009, i så fald ville han straks have reageret. Han vidste ikke, at der ikke var indleveret regnskab. NV skulle sende oplysninger til brug herfor til R2 i Y7-by, der var hans revisor. Foreholdt at selskaber, som han kontrollerede, tidligere er blevet opløst, har han forklaret, at han ikke mener, at der har været erhvervsmæssig aktivitet i alle disse selskaber. Han husker ikke detaljer om, hvad der skete med de gamle selskaber. Aftalen med R1 og senere med NV var, at de skulle ordne alt bogholderi og regnskab. Han har hørt fra R2, at de var utilfredse med R1, men da NV overtog, sagde SR fra R2, at der nu endelig var kommet styr på tingene. I august 2011 fik han at vide, at hans virksomhed ikke havde et registreringsnummer. Det var en medarbejder fra SKAT, der oplyste det. Derefter stoppede han al fakturering. Han ved ikke, hvorfor der efterfølgende er faktureret til forskellige kommuner.

Vidnet NV har forklaret blandt andet, at hun foretog indberetning af moms og skat i en periode, hvor man kunne indberette både elektronisk og manuelt. Der er sket indberetning, og det passer ikke, når SKAT siger det modsatte. Hun er helt sikker på, at hun har indberettet moms også efter den 6. marts 2010. Hun husker ikke, om virksomheden var pålagt månedlige indberetninger i en periode. PJ var ansvarlig for A-skat og AM-bidrag, men vidnet havde alle oplysninger med til denne. Det var i SKAT. Hun indberettede også A-skat og AM-bidrag, som hun indtastede hun manuelt. Kontoudskriften af 28. september 2011 viser, at moms automatisk registreres i bogføringen, når man anvender et sådant system. Udover hende selv har hendes svigerdatter JT også udført arbejde hos tiltalte. Hun ved ikke, hvorfor bogføringen stoppede den 31. august 2011. Saldobalancen af samme dato viser, at der er bogført moms, skat og afgifter. Hun bogførte og afstemte til en bankkonto, som hun kunne se på, men ikke disponere over. Det var i samråd med tiltalte, og det var formålet at få overblik over, hvad der skulle bogføres. Det var ikke hensigten at unddrage momsbeløb, men der var efterladt noget rod fra R1. Hun prøvede at registrere virksomheden med tilbagevirkende kraft. Hun vidste ikke tidligere end august 2011, at den ikke var registreret. Det kom helt bag på hende. Hun mener, at oplysningen kom fra en kommune, der ringede og sagde, at virksomheden ikke var registreret, og at man derfor ikke kunne betale deres fakturaer. De kan ikke have været uden CVR nummer i ret lang tid, for så kunne hun ikke have indberettet moms. Hun mener, at virksomheden efterfølgende fik et nyt CVR nummer, men hun er ikke sikker. Der kom i hvert fald en periode med stilstand. Hun kunne ikke fakturere, når der ikke var et CVR nummer. Hun havde kontakt til revisor og sendte materiale til brug for årsregnskab til denne. Hun hørte ikke mere om det. Hun har ikke set SKATs brev af 2. februar 2011 om, at virksomheden skulle registreres. Det ville både hun og tiltalte have reageret på.

Vidnet LP har forklaret blandt andet, at den månedsvise indberetning skyldes, at virksomheden var kreditbegrænset. SKAT kan ikke se at have modtaget indberetninger. En uregistreret virksomhed ville være nødt til at kontakte SKAT for at indberette moms, og så ville virksomheden få besked på at blive registreret. Det var muligvis indbetalinger af A-skat, der førte til, at man blev opmærksom på virksomheden, men vidnet ved det ikke, da han ikke var involveret på det tidspunkt. PJ var en kollega, der sad i ekspeditionen og tog mod de kunder, der kom ind, da der stadig fandtes en ekspedition med personlig betjening. Hun ville nok ikke selv træffe afgørelse i en sag om moms, men bede om hjælp. Vidnet har været med til at skrive redegørelsen af 22. marts 2013. Vidnet kom først ind i sagen den 6. september 2011, da han fik den som kontrolsag. Han kendte ikke før da virksomheden. Han har aldrig talt med tiltalte, men han har talt med NV.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten lægges det - uanset den af vidnet NV afgivne forklaring, der ikke understøttes af den skriftlige dokumentation i sagen - til grund, at der ikke blev foretaget indberetning af moms i tiltaleperioden, idet virksomheden ikke var momsregistreret. Der blev heller ikke indbetalt moms i perioden.

Af de af byretten herom anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte var ansvarlig herfor og må anses for herved at have handlet med forsæt til at unddrage statskassen afgift.

Herefter findes tiltalte, der for landsretten ikke har bestridt den talmæssige opgørelse af det unddragne beløb, skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Henset til størrelsen af det unddragne beløb finder landsretten, at straffen bør skærpes til fængsel i 4 måneder, der gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som anført nedenfor.

Dommens bestemmelse om tillægsbøde og forvandlingsstraf stadfæstes.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 4 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte opfylder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 1 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal indenfor en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 100 timer, og

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Byrettens dom stadfæstes i øvrigt.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.