Dokumentets metadata

Indregning af restskatter - forældelsens begyndelsestidspunkt - udlæg

Spørgsmålet i sagen angik, hvornår forældelsen løb for en række indregnede restskatter, der af SKAT i medfør af kildeskattelovens § 61, stk. 3, efterfølgende var blevet opkrævet som B-skatterater med betalingsfrister henholdsvis den 20. september 2012, 22. oktober 2012 og 20. november 2012. Som følge af manglende betaling fra skatteyderens side, foretog SKAT d. 9. september 2015 udlæg for restancen på B-skatter samt tilhørende rykkergebyr, for i alt kr. 4.386,64.Fogedretten afviste ved afgørelse af 14. september 2016 at fremme den del af SKATs udlæg af 9. september 2015, der angik restancen på B-skatter samt tilhørende rykkergebyr, da fogedretten vurderede, at denne del var forældet efter forældelseslovens § 3, der fastlægger en 3-årig forældelsesfrist.Fogedretten begrundede sin afgørelse med, at SKAT i medfør af kildeskattelovens § 61, stk. 3, kunne have krævet restskatten, der oprindeligt opstod i 2008, betalt sammen med skatten for indkomståret 2010. Fogedretten fandt på denne baggrund, at dette var det tidligste tidspunkt, hvor SKAT kunne have krævet restskatten betalt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.For landsretten gjorde SKAT gældende, at der i forbindelse med indregningen i 2012 forældelsesretligt opstod "nye" fordringer, idet SKAT efter kildeskattelovens § 61, stk. 3 har en retlig forpligtigelse til at foretage indregning, når betingelserne herfor er opfyldt. Betingelserne efter kildeskattelovens § 61, stk. 3 var opfyldt i sagen, hvor restskatten både for indkomståret 2008 og indkomståret 2010 var under beløbsgrænsen for de pågældende år, og opgørelserne udskrevet inden 1. oktober i slutningsåret.Landsretten ændrede fogedrettens afgørelse, idet SKAT's udlæg også blev stadfæstet for kravene på B-skatter. Landsretten begrundede sit resultat med henvisning til, at forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og at det først var på tidspunktet for betalingsfristerne for B-skatteraterne, at SKAT kunne gøre fordringerne gældende over for skatteyderen.

Østre Landsrets kendelse af d. 3 april 2017, kære nr. B-375-17

Parter

SKAT

(Kammeradvokaten v/Adv. Morten Plannthin)

Mod

A.

Afsagt af Landsretsdommerne

Peter Mørk Thomsen, Ulla Langholz og Peter Mortensen (kst.)

.........................................................................................................

Fogedrets kendelse af d. 14. september 2016, kære nr. FS J11-14955/2015

Rekvirent SKAT mødte ikke.

Skyldner A mødte ikke.

Intet fremlagt.

Der blev afsagt

Kendelse

Påstande

SKAT har nedlagt påstand om stadfæstelse af udlæg foretaget den 9. september 2015 i kontantbeholdning 5.204,50 kr. for en gæld på 5.182,60 kr.

Skyldner, A, har påstået udlægget ophævet.

Sagsfremstilling

Ved brev af 13. august 2015 blev skyldner indkaldt til udlægsforretning, og med indkaldelsen var vedlagt et girokort til betaling af gælden med betalingsdato den 8. september 2015.

Den 9. september 2015, kl. 11.40 foretoges udlægsforretning på pantefogedens kontor med deltagelse af skyldner. Der foretoges udlæg i kontantbeløb 5.204,50 kr. og gælden blev opgjort til 5.182,60 kr., specificeret således:

Af udlægsbladet fremgår det, at skyldner bestred kravet, da han mente, at det var forældet. Endvidere fremgår det, at skyldner gerne ville have klagen indbragt for fogedretten.

Fogedretten modtog klagen fra SKAT den 11. november 2015.

Det fremgår af de fremlagte årsopgørelser 2008, 2010 og 2012 samt forskudsopgørelsen for 2012, at gælden vedrørende B-skatter er opstået som en restskat på i alt 12.736,74 kr. plus renter fra indkomståret 2008, som efterfølgende er blevet indregnet i skyldners forskudsskat, da restskatten ikke var så stor, at den skulle betales straks.

Skyldners restskat fra indkomståret 2008 er således medtaget i skyldners årsopgørelse for 2010 som "indregnet restskat fra indkomståret 2008". Restskat for indkomståret 2010 udgør 17.827,00 kr. og er en videreførsel af restskatten for 2008, da skyldners beregnede skat for indkomståret 2010 var 0 kr. Restskatten 2010 - 17.827,00 kr. - er herefter medtaget i skyldners forskudsopgørelse 2012 og fremgår tillige af skyldners årsopgørelse 2012 som "indregnet restskat fra indkomståret 2010, 17.827,00 kr.".

Det fremgår af sagens bilag C, at der tidligere, den 9. juli 2012, har været udlægsforretning vedrørende B-skat 2012, hvor der foretoges udlæg for B-skatterestance på 8.260 kr. vedrørende januar, februar, marts, april og maj.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af JT.

JT har forklaret blandt andet, at hun arbejder hos SKAT og arbejder med forskudsopgørelser og årsopgørelser. Af sagens bilag 6, årsopgørelse 2010, fremgår det, at skyldner i 2010 havde så lav en indkomst, at han ikke skulle betale skat af sin indkomst. Den skat, som fremgår af årsopgørelsen 2010, er en restskat, som var opstået i indkomståret 2008. Denne restskat for 2008 fremgår af bilag 9, årsopgørelsen 2008, og var på 12.736,74 kr. Restskatten blev indregnet i den skat, som skyldner skulle betale i indkomståret 2010. Det er helt sædvanlig praksis. Vidnet er ikke bekendt med, hvor mange gange man kan videreføre en restskat til betaling i følgende indkomstår, hvis den ikke bliver betalt. Restskatten er opkrævet i 2012 som B-skatterater, da den ikke kunne indregnes i et formindsket personfradrag, eftersom skyldner ikke havde nogen lønindtægt. Nærværende sag vedrører raterne september, oktober og november.

Parternes argumentation

Til støtte for sin påstand har SKAT blandt andet gjort gældende, at der ikke er begået formelle fejl af SKAT i forbindelse med inddrivelsen af kravet, som kan medføre, at udlægget skal ophæves. Den omstændighed, at der gik ca. 3 måneder fra udlægsforretningen til sagens fremsendelse til fogedretten skyldes en sagsbehandlingsfejl, som imidlertid ikke har haft nogen betydning for klagens behandling i fogedretten. Endvidere har SKAT gjort gældende, at kravet er retskraftigt og også var det på udlægstidspunktet, da kravet ikke er forældet. SKAT henviste tillige til tidligere lignende sager behandlet af fogedretten mellem samme parter - FS 11-12194/2011 og FS 11-10033/2012.

Til støtte for sin påstand har skyldner blandt andet gjort gældende, at der er begået sagsbehandlingsfejl hos SKAT i forbindelse med udlægsforretningen. Således underrettede SKAT først efter 3 måneder fogedretten om hans indsigelser. Endvidere var SKAT ikke berettiget til at foretage udlæg den 9. september 2015, da der på det girokort, som medfulgte tilsigelsen, var anført betalingsdato den 8. september 2015. Derved har SKAT ikke iagttaget løbedagsbestemmelsen i skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 2. Han skal derfor heller ikke betale gebyr for tilsigelse 450 kr. og retsafgift 310 kr. Yderligere har skyldner gjort gældende, at kildeskattelovens § 61, stk. 3 ikke indeholder hjemmel til opkrævning/indregning af skatterestancer, som ligger så langt tilbage som i denne sag, hvor skatterestancen opstod i 2008 og opkræves/indregnes i skatten for 2012. § 61, stk. 3 indeholder alene hjemmel til at indregne restskat fra senest afsluttede skatteperiode. Skatterestancen blev forældet den 1. juli 2012, da den vedrørte indkomståret 2008, idet forældelsen ifølge forældelsesloven indtræder 3 år efter den sidste rettidige betalingsdag, hvilket for indkomstskat er fastsat i kildeskattelovens § 59. Endvidere fremgår det af bilag B, at kravet er "modregnet for efi" den 9. juli 2012.

Fogedrettens afgørelse

Det fremgår af SKATs brev af 13. august 2015 til skyldner, at han indkaldes til udlægsforretning den 9. september 2015, og at han kan foretage frivillig indbetaling af gælden indtil den 8. september 2015 og derved undgå udlægsforretningen. Fogedretten finder, at SKAT derved har iagttaget retsplejelovens § 485 om, at udlæg tidligst kan foretages 7 dage efter dagen for meddelelse om udlægsforretningen. Endvidere finder fogedretten, at SKAT har iagttaget bestemmelsen i retsplejelovens § 493, stk. 3, hvorefter meddelelsen skal indeholde oplysning om kravets grundlag og størrelse samt sidste rettidige betalingsdag.

SKAT burde have sendt skyldners klage til fogedretten tidligere end sket, men forsinkelsen medfører ikke, at udlægsforretningen skal ophæves. De skyldige B-skatterestancer, der er foretaget udlæg for, vedrører restskat for indkomståret 2008. Restskatten er i medfør af kildeskattelovens § 61, stk. 3 overført til indkomståret 2010, og til dækning heraf, er der blevet opkrævet yderligere A-skat. Under normale omstændigheder ville restskatten således være betalt med den skat, der blev betalt i indkomståret 2010, idet restskatten anses for betalt forlods, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 3. Imidlertid skulle skyldner ikke betale skat i 2010 pga. lav indtægt, hvorfor restskatten ikke blev betalt i 2010 men i stedet blev overført til betaling i indkomståret 2012, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 3.

Efter ordlyden af kildeskattelovens § 61, stk. 3 findes der ikke at være noget til hinder for, at betalingen af restskatten således er blevet udskudt endnu en gang til betaling i 2012.

Spørgsmålet er, hvornår skyldners restskat for indkomståret 2008 forældes.

Efter forældelseslovens § 2, stk. 2 regnes forældelsesfristen fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Det er fogedrettens opfattelse, at SKAT i medfør af kildeskattelovens § 61, stk. 3 kunne kræve restskatten for 2008 betalt sammen med skatten for indkomståret 2010. Dette må anses for det tidligste tidspunkt, hvor SKAT kunne kræve restskatten betalt.

I 2012 opkrævede SKAT restskatten betalt som B-skatterater med betalingsfrist den 20. september, 20. oktober og 20. november 2012. Da der ikke er aftalt henstand med skyldner, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2, finder fogedretten ikke, at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt kan anses for udsat til disse datoer i 2012.

Herefter er der foretaget udlægsforretning den 9. september 2015.

På denne baggrund finder fogedretten, at kravet på restskat for indkomståret 2008 var forældet, jf. forældelseslovens § 3, da udlægsforretningen blev gennemført den 9. september 2015.

I øvrigt stadfæstes udlægget, som herefter stadfæstes for 795,96 kr. (5.182,60 - 4.386,64), fratrukket de forældede B-skatterestancer med rykkergebyr.

T h i b e s t e m m e s:

Udlæg foretaget af SKAT hos A stadfæstes for 795,96 kr.

Fogedretten hævet.

.........................................................................................................

Østre Landsrets kendelse af d. 3 april 2017, kære nr. B-375-17

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 3. februar 2017, hvorved SKAT med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 6. januar 2017 har kæret Byrettens kendelse af 14. september 2016 (FS J11-14955/2015) om udlæg for krav på restskat.

Endvidere fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af 15. februar 2017 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.

Der fremlagdes endvidere kæresvarskrift af 24. februar 2017 og mails af 12. og 26. februar 2017 fra indkærede samt kærereplik af 20. marts 2017 fra kærende.

Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

Kærende har nedlagt påstand om, at udlæg af 9. september 2015 i kontantbeholdning på 5.204,50 kr. stadfæstes for et beløb på 4.386,64 kr.

Indkærede har nedlagt påstand om, at udlæg af 9. september 2015 ophæves.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e:

Det lægges til grund som ubestridt, at A ikke inden de i skatteforvaltningsloven fastsatte frister har klaget over skatteansættelsen i årsopgørelserne for indkomstårene 2008, 2010 og 2012 og ikke har anmodet om ændring af ansættelserne. Herefter lægger landsretten kærendes opgørelse af skattekravene til grund. Kæremålet angår herefter alene, om kravet på B-skatteraterne med betalingsfrist den 20. september 2012, den 22. oktober 2012 og den 20. november 2012 var forældede ved pantefogedens udlæg den 9. september 2015.

Ifølge forældelseslovens § 3, stk. 1, er forældelsesfristen 3 år, og fristen regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Restskat, der ikke overstiger et grundbeløb med procenttillæg, og som ikke betales, overføres til efterfølgende år, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 3. Gældende for skatteåret 2008 havde bestemmelsen følgende ordlyd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005:

"Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den oktober i året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v."

Af bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. 220 af 15. marts 1989) fremgår blandt andet:

"2. Ændrede regler for indregning af restskat

Efter den gældende regel i kildeskattelovens § 61, stk. 3, skal der for de skatteydere hvis restskat (incl. evt. morarenter) er mindre end 5.000 kr., ske en indregning af denne restskat i næste års forskudsskat. For dette år opkræves således yderligere foreløbig skat (A- eller B-skat) til dækning af det overførte beløb.

...

For at flere skatteydere med restskat kan få glæde af ordningen med indregning og for at få en grænse, der i højere grad svarer til indkomstniveauet i dag, foreslås det at forhøje grænsen for, hvornår indregning skal ske til et beløb på til og med 10.000 kr.

...

Såfremt restskatten overstiger grænsen for, hvornår indregning kan ske, vil der som nævnt efter de gældende regler ske opkrævning af hele restskatten over 3 rater. Det foreslås i stedet, at indregningen gøres obligatorisk, således at de første 10.000 kr. altid indregnes. Det bliver herefter kun det overskydende beløb, der i givet fald opkræves ratevis.

...

I de tilfælde, hvor årsopgørelsen udskrives senere end den 1. oktober i slutligningsåret, kan der som ovenfor nævnt ikke ske indregning. Efter de gældende regler skal det beløb, der ellers ville have været indregnet, i stedet betales over 10 rater i det følgende år på samme måde som ved B-skatteindbetalinger. Uanset at der indføres en ordning med obligatorisk indregning, forekommer det mest hensigtsmæssigt at bibeholde denne ordning, idet det stadig er hensigten, at skatteyderne så vidt muligt skal stilles som om indregning er sket. ...

Til nr. 9

I lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås ændringer i kildeskattelovens § 61.

...

Det foreslås, at indregningsgrænsen forhøjes fra 5.000 kr. til 10.000 kr., og at indregning op til grænsen gøres obligatorisk, uanset om restskatten er større.

...

Indførelsen af den obligatoriske indregning medfører, at såfremt årsopgørelsen udskrives senest den 1. oktober i slutligningsåret, sker der altid indregning af de første 10.000 kr., jf. den foreslåede § 61, stk. 3. En eventuel resterende restskat betales over 3 rater, jf. den foreslåede § 61, stk. 4."

As restskat for 2008 fremgik af Årsopgørelse 2008 med skattemappedato 12. marts 2009. Restskatten var lavere end grundbeløbet med procenttillæg i den dagældende kildeskattelovs § 61, stk. 3, jf. stk. 8. Da A ikke betalte restskatten, fulgte det af ordlyden af den dagældende kildeskattelovs § 61, stk. 3, og bemærkningerne hertil, at det var obligatorisk for SKAT at overføre restskatten for 2008 til As forskudsskat for 2010, og SKAT kunne ikke på daværende tidspunkt gøre fordringen på restskat gældende over for A.

Af Årsopgørelse 2010 med skattemappedato 4. april 2011 fremgik, at restskatten for 2008 var overført og indregnet, samt at A skulle betale restskat for 2010. Restskatten var lavere end grundbeløbet med procenttillæg i den dagældende kildeskattelovs § 61, stk. 3, jf. stk. 8. Da A ikke betalte restskatten, var det obligatorisk for SKAT at overføre restskatten til As forskudsskat for 2012, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 3, og SKAT kunne ikke på daværende tidspunkt gøre fordringen på restskat gældende over for A.

Af Forskudsopgørelse 2012 fremgik, at restskatten for 2010 var overført, og at A skulle betale en forskudsskat på 16.527,00 kr. Da A ifølge forskudsopgørelsen ikke skulle betale A-skat for 2012, blev forskudsskatten opkrævet som B-skat i 10 rater, der forfaldt den 1. i hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november 2012 med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden, jf. kildeskattelovens § 58. Per disse betalingsdatoer kunne SKAT gøre fordringen gældende over for A, og forældelsesfristen for B-skatteraterne løb fra disse datoer, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Da forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, var B-skatteraterne med betalingsfrist den 20. september 2012, den 22. oktober 2012 henholdsvis den 20. november 2012 og renterne heraf ikke forældede ved pantefogedens udlæg den 9. september 2015.

Derfor ændrer landsretten fogedrettens kendelse, således at udlægget stadfæstes også for B-skatteraterne med betalingsfrist den 20. september 2012, den 22. oktober 2012 henholdsvis den 20. november 2012 og renterne heraf samt rykkergebyr. Udlægget stadfæstes således for i alt 5.182,60 kr.

Da A ikke har iværksat kære inden kærefristens udløb, men alene indsendt svarskrift til landsretten, afvises kæresagen for så vidt angår As påstand i svarskriftet om, at udlæg af 9. september 2015 skal ophæves.

T h i b e s t e m m e s:

Fogedrettens kendelse ændres, således at udlægget stadfæstes for i alt 5.182,60 kr.

Kæresagen afvises for så vidt angår As påstand om, at udlæg af 9. september 2015 skal ophæves.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.

Kæreafgiften tilbagebetales.

Retten hævet.