Dokumentets metadata

Straf - momssvig - flere tiltalte - bogført med forkerte momskoder - retfærdig rettergang

T1, T2 og T3 var tiltalt for grov momssvig. De havde i forening og efter aftale, som reelle ledere og bestyrelsesmedlemmer af et selskab og T1 tillige som direktør, afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens momstilsvar for perioden 1. maj 2007 - 31. december 2008, idet de angav momstilsvaret for lavt, hvorved de unddrog for 41.696.682 kr. i moms. De tiltalte anvendte en forkert momskode K i deres bogføringssystem over en periode på mere end 1½ år. T1 var tillige tiltalt for at have drevet uregistreret momspligtig virksomhed i perioden 10. januar 2009 til 31. juli 2009 og på trods heraf udstedt fakturaer med moms uden at angive og afregne momsen til SKAT, hvorved han unddrog for 5.365.898 kr. i moms.T1 forklarede at han havde skrevet efterangivelsen under på grund af SKATs uanmeldte kontrol. Efter møder med revisor, lå det klart, at selskabet ikke havde indberettet moms korrekt. T1 vidste ikke hvorfor der løbende var blevet bogført forkert. Han vidste dengang ikke at C5 opererede med forskellige koder alt efter hvilket land fakturaerne kom fra. Han ved ikke, om man kan rette fra I til K for den enkelte postering. Han har aldrig ændret momskoder i systemet, aldrig hørt om andre, der har gjort det og T1 har heller aldrig givet besked herom eller hørt om andre, der har givet besked herom.T2 forklarede at han intet har haft med bogføringen af gøre og heller ikke har givet instruks om bogføringen. Han havde ikke password til den del af C5-systemet, der vedrørte selskabet. Han havde intet kendskab til selskabets momstilsvar, og han blev heller ikke som bestyrelsesmedlem orienteret om størrelsen af det.T3 forklarede at havde været butikschef og ikke var inde over indeholdelser af A-skat og momsangivelserne. Han så aldrig disse tal, som bogholderiet havde ansvaret for.Byretten fandt T1, T2 og T3 skyldig i tiltalen. T1 idømtes 4 års fængsel og tillægsbøde 47.025.000 kr. T2 idømtes 3½ års fængsel og en tillægsbøde på 41.675.000 kr. T3 idømtes 3½ års fængsel og en tillægsbøde på 41.675.000 kr. De tiltaltes idømtes tillige in solidum at betale erstatning til SKAT. Byretten fandt det bevist, at anvendelsen af den forkerte momskode K er en følge af manuelle indtastninger, som måtte karakteriseres som bevidste handlinger. Der blev herved lagt vægt på det meget store antal indtastninger og at den fejlagtige bogføring er sket ved alle større fakturabeløb. Selskabet ville have svært ved at finansiere den løbende drift i perioden, hvis det havde bogført med en korrekt momskode. Den forkerte momskode K blev anvendt gradvis hyppigere og især ved store fakturabeløb. Anvendelse af en forkert momskode medførte en ubalance i bogføringssystemet og systemet giver selv meddelelse om ubalancen.Landsretten stadfæstede byretsdommen vedrørende T1 og T2. T3 frifandtes. Anvendelsen af den forkerte momskode i bogføringssystemet anså retten for et udslag af bevidst urigtig bogføring med det formål at sløre, at den løbende angivelse af momstilsvar overfor SKAT var for lav. T1 idømtes fængsel i 4 år og 3 måneder samt en tillægsbøde på 42.175.000 kr. T2 idømtes fængsel i 4 år samt en tillægsbøde på 41.675.000 kr. De tiltalte fik ikke medhold i at EMRK art. 6 var overtrådt og retten henviste blandt andet til de tiltaltes manglende medvirken til sagens opklaring og fremme, samt sagens omfang og komplekse karakter. Sagsbehandlingstiden skulle dog indgå i strafudmålingen som en formildende omstændighed.

Østre Landsrets dom af d. 11. november 2016, sags nr. S-1939-15:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

1) T1

(v/Adv. Kåre Pihlmann, beskikket)

Og

2) T2

(v/Adv. Jakob Lund Poulsen, beskikket)

Og

3) T3

(v/Adv. Andro Vrlic, beskikket)

Afsagt af Landsretsdommerne

Lene Jensen, Lone Kerrn-Jespersen og Morten Christensen med domsmænd.

.................................................................................................

Byrettens dom af d. 2. juli 2015, sags nr. 2995/2013

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 22. april 2013.

T1, T2 og T3 er tiltalt for

1.

momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1,

ved for perioden 1. maj 2007 31. december 2008 med forsæt til at unddrage statskassen afgift, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale, som reelle ledere af G1, cvr. ...11, Y1-adresse, og som bestyrelsesmedlemmer, tiltalte T1 tillige som direktør, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte angav virksomhedens momstilsvar for lavt, hvorved statskassen blev unddraget 41.696.682 kr. i moms.

2.

T1

momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, 1. pkt. og § 52, stk. 6, nu § 52a, stk. 6,

ved i perioden den 10. januar 2009 til 31, juli 2009 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til at unddrage statskassen afgift, som direktør i G2, cvr. ...12, Y2-adresse, senere Y3-adresse, at have drevet uregistreret virksomhed og på trods heraf, at have udstedt fakturaer med moms, hvorved statskassen blev unddraget 5.365.898 kr. i moms.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt i medfør af straffelovens § 50, stk. 2 påstand om en tillægsbøde på 41.675.000 kr. for hver af de tiltalte i forhold 1 og påstand om tillægsbøde for tiltalte T1 på 5.365.898 kr. i forhold 2.

Anklagemyndigheden har i begge forhold på vegne SKAT nedlagt påstand om erstatning for de i anklageskriftet anførte beløb. I forhold 1 overfor alle de tiltalte in solidum og i forhold 2 overfor tiltalte T1.

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T3 har nægtet sig skyldig.

Forelæggelse, jf. retsplejelovens § 861, stk. 3.

Anklageren har under hovedforhandlingens indledning forelagt sagen. Anklagerens forelæggelse angives nedenfor med de af forsvarerne fremførte bemærkninger i kursiv:

Sagens start

Sagen starter ved at Advokatfirmaet R1, den 15. maj 2009 anmelder sagen til SØK.

Sagen journaliseres indledningsvis hos SØK, men oversendes senere til Politiet, der skriver en anmeldelsesrapport den 17. juni 2009. Bilag 3, underbilag 1.

R1 anmelder sagen, fordi R1 har været kurator i flere selskaber, hvor de 3 tiltalte har haft en bestemmende indflydelse.

Det fremgår af anmeldelsen, at det var R1s opfattelse, at de 3 tiltalte havde begået ulovligheder i forbindelse med deres forretningsudøvelse.

R1s anmeldelse findes i sagen som bilag 3, underbilag 3.

R1 udtog endvidere på vegne af SKAT en stævning imod de 3 tiltalte. Det fremgår af stævningen at der over for de 3 tiltalte nedlægges påstand om erstatning på 41.696.682,46 kr.

Erstatningspåstanden udspringer af den adfærd/ de omstændigheder, der i nærværende straffesag er benævnt som forhold 1.

På baggrund af bl.a. anmeldelsen fra R1 indhentede Politiet den 13. juli 2009 ransagningstilladelser hos Byretten.

Politiet ransagede herefter den 30. juli 2009 på de tiltaltes bopæle og på relevante forretningsadresser.

I forbindelse med ransagningen tog politiet bl.a. en kopi af posteringer fra det edb-førte bogholderisystem hos selskaberne G1 og G3. Dette kaldes også i edb terminologi for at tage en spejling.

G1 og G3 er to selskaber, som vil blive meget omtalt under sagen. G1 videresælger varer til G3, der sælger varerne videre til tredjemand.

Dette bogholderisystem blev betragtet som særdeles interessant at få indblik i, af såvel SKAT som af politiet.

Men ingen ønskede at oplyse password til systemet.

Derfor var der ingen adgang til systemet. SKAT prøvede at komme ind i systemet, men det var ikke umiddelbart muligt. Først den 25. februar 2010 lykkedes det for SKAT at komme ind i systemet.

Så sagen afventede altså i den periode, da SKAT ikke kunne få oplyst et password.

Ifølge forsvarerne blev passwordet oplyst, men SKATs repræsentanter kunne ikke finde ud af at få adgang til systemet.

Den 22. oktober 2010 modtog politiet en del sagsmateriale fra SKAT. Materialet blev senere fulgt op af redegørelser fra SKAT af henholdsvis den 16. marts 2011 og 30. maj 2011. Disse redegørelser indgår også i sagsmaterialet, i ringbindet bilag 4, under faneblad 4. Der findes i alt 3 redegørelser.

Den 19. april 2013 blev der rejst tiltale i sagen. Der blev få uger senere holdt et telefonisk berammermøde, og sagen blev berammet til maj, juni og juli 2014, idet adv. PK erklærede, at han ikke kunne møde i sammenhæng før april 2014.

Kort tid før det første retsmøde i 2014 gav 2 af de tiltale udtryk for, at de ønskede at skifte forsvarere, hvilket blev afvist af retten, da dette ville medføre udsættelse af sagen.

Kort tid før det første retsmøde meldte tiltalte T3 sig syg. Han oplyste til sin daværende forsvarer, at han befandt sig i Y14-land og have pådraget sig en ryglidelse, der gjorde, at han ikke kunne flyve. Han fremsendte en Y14-land lægeerklæring.

Sagen blev derfor aflyst, og to af de tiltalte skiftede i forbindelse hermed forsvarer.

Anklagemyndigheden forsøgte at få sagen berammet til foretagelse i efteråret 2014, men forsvarerne oplyste, at de ikke kunne møde sammenhængende før i foråret 2015.

Redegørelse for sagens omstændigheder og efterforskning

Politiet havde selvfølgelig et ønske om at afhøre de nu tiltalte, og endvidere visse nøglemedarbejdere. Men det stod hurtigt klart, at ingen ønskede at udtale sig. De 3 tiltalte ønskede ikke at udtale sig, og en medarbejder, IA, der også står på bevisfortegnelsen, ønskede heller ikke at udtale sig til politiet. Han har i sagen været omtalt som bogholder. Der arbejdede tillige i firmaerne G1 og G3, i hvert fald i et vist omfang, dels familie til de tiltalte, og endvidere - som politiet indtil nu har opfattet det - også personligt bekendte til de tiltalte.

Derfor var der jo ikke andet at gøre, end at se på bogholderiet, da det blev tilgængeligt, herunder de fakturaer der kom fra hovedleverandøren af varer til virksomhederne G1 og G2, nemlig det Y18-land firma G4.

Endvidere så politiet også på selve den struktur der blev etableret ved spaltningen af det oprindelige selskab G1, der blev spaltet, således at der fremkom et yderligere selskab, nemlig G3.

Når jeg siger struktur, så tænker jeg på den omstændighed, at varerne fra det Y18-land firma G4, i hvert fald papirmæssigt, vandrede igennem først G1 der så videresolgte varerne til G3.

Politiet så endvidere også på de aktiviteter der foregik i selskabet G2, (sagens forhold 2), hvilket selskab begyndte at operere i 2009, og som efter politiet opfattelse fortsatte de aktiviteter, der indtil da var foregået i G1 og G3.

Efter politiets opfattelse var G2 en fortsættelse af G1 og G3, og en fortsættelse, der var " nødvendiggjort " af, at R1 havde fået erklæret de 2 andre firmaer konkurs.

Ifølge forsvarerne var G3 ikke på dette tidspunkt erklæret konkurs.

På baggrund af de oplysninger som politiet fik indsamlet, så var det efter politiets opfattelse ikke en tilfældig fejl, at der i G1 blev givet objektivt urigtige oplysninger til SKAT om momstilsvaret. Det var efter politiets opfattelse en bevidst handling fra de tiltaltes side.

Sagens forhold 1 vedrører den omstændighed, at selskabet G1 i perioden fra maj 2007 - december 2008 bogholderimæssigt behandlede vareindkøb foretaget hos det Y18-land firma G4 som om der var tale om et indenlandsk momsbelagt varekøb.

G1 skulle have angivet erhvervelsesmoms af de varer som der købes hos G4. Det findes der regler om i momslovens § 46, stk. 2. Der er i øvrigt indkaldt et vidne fra SKAT, til bl.a. at forklare nærmere om, hvordan G1 burde have angivet momsen.

G1 gjorde imidlertid noget helt andet. G1 beregnede sig 20 procent i købsmoms ved bogføringen af indkøbene fra G4.

Dette skete, selv om der ikke var betalt nogen moms til det Y18-land firma G4.

Herefter videresolgte G1 så varerne til G3 til en lavere pris end indkøbsprisen, men med en deklareret moms på 25 procent i salgsmoms.

På denne måde blev G3 begunstiget med varer, der var 20 procent billigere, end hvis selskabet havde købt ind hos andre leverandører end G1.

Det vil sige, at en vare til 100 kr. blev videresolgt til G3 for 80 kr. + 20 kr. i moms, dvs. 100 kr.

Når G3 modtog varen, så sagde man der: Vi har betalt 100 kr. for varen, hvoraf de 20 kr. er købsmoms. Så trækker G3 de 20 kr. der er betalt i moms fra, og står herefter med en vare, der har kostet G3 80 kr. i indkøbspris. Den selvsamme vare har G1 betalt 100 kr. for hos det Y18-land firma G4. De 100 kr. er som sagt en ren indkøbspris uden moms. På den måde får G3 en billigere vare.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at den begunstigelse der fandt sted af G3 kunne kun finde sted, fordi G1 angav momstilsvaret urigtigt.

De 3 tiltalte har alle haft ledelsesfunktioner/bestyrelsesposter i begge de 2 selskaber. Det vil blive nærmere gennemgået under sagen.

G1 og G3 har endvidere været ejet af nogle selskaber, hvor de tiltalte også optræder. Det er meget kort formuleret her, men det vil jeg vende tilbage til under selve sagen.

Vedrørende momslovgivningen, og hvorledes indkøbene fra G4 burde have været håndteret.

Ifølge momslovens § 11 beregnes der en afgift ved erhvervelse af varer mod vederlag fra andre EU-lande i de tilfælde, hvor sælgeren er en momspligtig virksomhed. Det kaldes for erhvervelsesmoms. Beregningen af denne erhvervelsesmoms påhviler i henhold til momslovens § 46, stk. 2, erhververen af den momspligtige erhvervelse. Erhvervelsesmomsen skal medregnes til salgsmomsen i en afgiftsperiode i henhold til momslovens § 56, stk. 2.

Samtidig har erhververen efter momslovens § 37, stk. 2 nr. 2, fradrag for erhvervelsesmomsen, såfremt varerne anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Derfor skal erhververen i medfør af momslovens § 56, stk. 3, tillige til købsmomsen henregne den opgjorte erhvervelsesmoms.

Da erhvervelsesmomsen på denne måde skal medtages både ved opgørelsen af den indgående som den udgående afgift, neutraliseres erhvervelsesmomsen for den pågældende afgiftsperiode. Afgiftstilsvaret bliver herefter den moms, som der i henhold til momslovens § 4 skal betales ved levering af de pågældende varer til forskellige aftagere i Danmark.

Sagt med andre ord: Køb fra andre EU-lande skal momsmæssigt neutraliseres.

...

G3 opnår en fortjeneste ved at kunne købe varen billigere end indkøbsprisen, fordi G1 opgiver selskabets momstilsvar urigtigt. G1 får derved et fradrag, som selskabet ikke er berettiget til.

Afslutningsvis bemærkes vedrørende transaktionerne: Der er jo ikke nogen der kan sælge en vare billigere end den er købt for.

Ifølge forsvarerne er dette ikke ualmindeligt.

Hvordan kunne det lade sig gøre i sagen her.

1. Det er den samme personkreds der handler med sig selv.

2. Det momstilsvar der ville have været ved en korrekt momsbehandling i G1 bliver nedbragt.

...

SKAT har ikke f.s.v.a. tiden før maj 2007 fundet urigtige angivelser af den karakter som vi skal beskæftige os med under hovedforhandlingen.

Det bør også nævnes, at det i den periode som anklageskriftet vedrører, er det den langt overvejende del af indkøbene fra G4, der bliver behandlet som indenlandske køb, men nogle gør ikke. Nogle indkøb bliver i den periode anklageskriftet vedrører, behandlet korrekt. Det er efter anklagemyndighedens opfattelse karakteristisk, at de indkøb der bliver behandlet korrekt er nogle mindre indkøb, og det vil igen sige nogle mindre momsbeløb.

Det hører også med til billedet at G1 og G3 og G2 bogfører i et bogholderisystem, der kaldes for C 5 systemet. I det system kan en udenlandsk leverandør fra starten af opdateres i systemet, således at man ikke hver gang der kommer en faktura fra vedkommende skal sidde og udfylde alle stamoplysninger forfra. I den forbindelse var leverandøren også sat ind med den rigtige momskode, således at leverandøren i momsbogholderiet korrekt bliver bogført som en udenlandsk EU-leverandør.

Hvis denne korrekte automatiske momsbogføring skal ændres, så kræver det, at nogen går manuelt ind i systemet og ændrer momskoden, således at indkøbet bliver behandlet som et indenlandsk køb. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at der har fundet en sådan manuel registrering sted.

Det vil sige hver gang købet i bogføringssystemet blev ændret fra et udenlandsk køb til et indenlandsk køb.

På baggrund af de foreliggende oplysninger blev der så rejst tiltale mod alle de tiltalte i forhold 1 og tillige mod T1 i forhold 2.

Vedrørende forhold 2 er der tale om en virksomhed, der blev drevet uden registrering. Selve opgørelsen af det unddragne beløb er fremkommet på baggrund af selskabets egen bogføring, som vil blive nærmere gennemgået under vidneafhøringen.

Anklagemyndigheden agter under sagen at føre bevis for, at der også i dette forhold har været forsæt til momsunddragelse.

Som det fremgår af anklageskriftet er der rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovgivningen.

De tiltaltes stillingtagen til skyldspørgsmålet.

De tiltalte har ikke ønsket at udtale sig under efterforskningen, men tilkendegav for nogle måneder siden, at de nu gerne ville udtale sig.

De tiltalte T1 og T2 er derfor for nyligt blevet afhørt til sagen, og har nægtet sig skyldige.

Tiltalte T3 har tillige nægtet sig skyldig.

Bevistemaet

Bevistemaet vil være dette:

Er det med vilje at momsbeløbet i forhold 1 er opgjort forkert, eller er det en undskyldelig fejl.

Eller sagt på en anden måde: Er det en forsætlig handling?

Forhold 2 har jeg lige nævnt: Har der været forsæt til momsunddragelse?

Jeg har i øvrigt under sagen fra forsvarerne modtaget underretning om, at selve opgørelsen af de momsbeløb der er nævnt i anklageskriftets forhold 1 og 2 er ubestridte.

Der er endvidere i forhold 1 foretaget en såkaldt efterangivelse af de urigtige momsbeløb. En efterangivelse vil sige, at selskabet v. direktøren overfor SKAT har skrevet under på, at de pågældende beløb burde have været opgivet.

Advokat PK har endvidere af retten fået bevilget et beløb som han kunne bruge til at bede en statsautoriseret revisor om at gennemgå den talmæssige side af sagen, og til i øvrigt at bistå sig vedrørende forståelsen af, hvorledes beløbet i sagen er opgjort.

Advokat PK nævnte i den forbindelse, at tildelingen af et sådant beløb tillige ville bevirke, at eventuelle spørgsmål vedrørende opgørelsen af sagens momsbeløb kunne afklares før hovedforhandlingen.

Den statsautoriserede revisor har udfærdiget en rapport, der er bilageret ind i sagen som bilag 4, fane 1, 4.

Rapporten bestrider ej heller SKATs opgørelse af de beløb, der er nævnt i forhold 1 og 2.

Jeg vil i øvrigt også gerne her nævne, at revisionsfirmaets rapport efter anklagemyndighedens opfattelse er utraditionel, og beskæftiger sig med forhold som der sædvanligvis ikke omtales i revisionsrapporter. Det vil jeg vende tilbage til, når rapporten gennemgås og i min procedure.

Rapporten nævner dog, at der ikke er baggrund for at kritisere SKATs opgørelse af de beløb, som der nævnes i anklageskriftet, og rapporten omtaler også, at det er ledelsens ansvar at sørge for korrekt indberetning af moms.

Bevisførelsen. Afhøring, dokumentation Den praktiske tilrettelæggelse af sagens gang

I forbindelse med afhøringerne af de 3 tiltalte vil det være naturligt at forevise visse dokumenter, bl.a. fuldstændige rapporter fra Erhvervsstyrelsen, hvoraf det fremgår hvem der har været direktører og bestyrelsesmedlemmer i de firmaer, som vil blive omtalt under sagen. Endvidere vil der blive forevist efterangivelseserklæring, fakturaer fra G4 og opgørelser fra SKAT vedrørende moms, ligesom det vil blive omtalt, hvorledes selskabernes bogføringssystemer var indrettet.

Den civile stævning med bilag, som er blevet fremlagt i forbindelse med den civile sag, indgår endvidere også i straffesagen. Det er således at visse af de bilag allerede fandtes i sagen, men af nemheds årsager har jeg valgt at bibeholde alle bilag samlet, i det der nu hedder forhold 1, bilag 11.

Efter at de 3 tiltalte er afhørt, skal der afhøres nogle vidner.

Der kommer vidner fra SKAT, fra R1, fra G4, fra de firmaer som er omtalt i sagen, og endvidere også en revisor, der tidligere har været ansat af G1 og G3.

Når vidnerne har afgivet forklaring, så vil der ske en slutdokumentation af de bilag, som ikke tidligere har været fremme under sagen.

...

Sagens oplysninger i øvrigt

Retten har under sagens forberedelse den 17. marts 2014 truffet afgørelse, at forsvaret tildeles revisorbistand inden for en beløbsmæssig ramme på 100.000 kr. + moms. Retten traf samtidig bestemmelse om, at udgiften afholdes af statskassen, dog således, at der i forbindelse med sagens afslutning var mulighed for at lade de tiltalte betale udgiften eller en del heraf som en del af sagens omkostninger.

Den af forsvaret antagne revisorbistand, revisionsfirmaet R4 har herefter udarbejdet erklæring den 5. maj 2014. Erklæringen er under sagen fremlagt som bilag 4.1.4.

Forklaringer:

Der er under hovedforhandlingen afgivet følgende forklaringer til retsbogen:

Tiltalte, T1, har i forhold 1 forklaret, at han er født i Y14-land og kom til Danmark i 1975 som 6-årig. I slutningen af 80´erne sluttede han EFG og gennemførte herefter en 2½-årig uddannelse som EDB-assistent. Derefter var det svært at få jobs i EDB-branchen, hvorfor han arbejdede forskellige steder, bl.a. i en computerforretning som PC-samler. Derefter var han arbejdsløs i 2-3 år. I 1989 mødte tiltalte medtiltalte T2, der dengang solgte pailletkjoler m.v. til andre forretninger. I 1997/98 mødte tiltalte medtiltalte T3 på en messe i Y15-land. Han kunne levere spil, som G1 kunne sælge.

G1 blev stiftet i 1994. Foreholdt bilag 3.1, fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, oplyser tiltalte, at han først fik kendskab til selskabet, da han indtrådte i direktionen den 20. februar 1995. Samtidig erhvervede han anpartskapitalen sammen med T2 (50% til hver), og selskabet fik adresse hos den butik, tiltalte og T2 havde åbnet i december 1994 på Y4-adresse. I 1996 flyttede de til større lokaler på den anden side ad gaden (nr. 67). De beholdt Y4-adresse som reparationsværksted. Tiltalte kan ikke huske noget om kapitalforhøjelsen i 1997, det må være noget regnskabsteknisk. Da selskabet blev større, blev det efter råd fra revisor i 1999 omdannet til et A/S. Det var nu nødvendigt med en bestyrelse, og T2 blev bestyrelsesformand. Han var dog stadig ansat med en almindelig månedsløn og fik intet særskilt honorar eller andre arbejdsopgaver. LM indtrådte samtidig i bestyrelsen, fordi tiltalte og T2 mente, at han kunne bidrage med udviklingen af selskabet. Han blev i 2002 afløst af MF efter eget ønske.

I 2006 blev selskabet spaltet. I 2004 havde selskabet fået binavnet G3. Som detailbutik måtte G1 indrette sig efter kundernes ønsker med hensyn til internettet. Det var startet nogle år før, i 2000-2001. Eneste salgsparameter var nu prisen, og G1 ydede meget rådgivning og kørte differentierede priser i forhold til priserne i egen netbutik. Det var ikke rentabelt for butikken (G1), da konkurrencen var hård. Omsætningen var stigende, men indtjeningen fulgte ikke med. G3 skulle fungere som en decideret internetbutik og uden omkostninger til f.eks. butiksleje. Det var efter daværende revisors råd, at de to selskaber blev spaltet til to selvstændige selskaber. Det skete for at sprede risikoen, bl.a. fordi det sælgende selskab bar garantierne overfor kunderne. Før havde G3 bare været en forretningsenhed under G1. Da G3 var startet som et selvstændigt selskab, harmonerede G1 sine priser i forhold til priserne på nettet. Bestyrelsesmedlemmerne var enige om spaltningen.

I april 2008 skiftede selskabet revisor, da en ny revisor kunne tilbyde bedre ydelser til lavere pris. Et halvt år senere indtrådte medtiltalte T3, der var den drivende kraft i G3, i G1s bestyrelse. Samtidig fratrådte MF efter eget ønske. Siden 1997/98 har T3 være tilknyttet G1. Han startede vistnok som sælger, blev senere butiksansvarlig med ansvar for sælgerne og arbejdede sig videre op i koncernen. I 2009 var G1 på vej mod konkurs. Der skulle rekonstrueres, og daværende advokat anbefalede navneskift. Selskabet hed herefter G5. Selskabet blev senere taget under konkursbehandling på grund af det momskrav, nærværende sag vedrører.

Foreholdt forhold 1, bilag 11, bilag 5, selskabsrapport vedrørende G6, oplyser tiltalte, at han stiftede selskabet i december 2005. Årsagen var, at tiltalte og T2s holdingselskab, G1, stod for udbetaling af udbytter. Revisors råd var at stifte et nyt holdingselskaber til udbetaling af udbytter. Der var ingen ansatte. Selskabet var ejet af tiltalte og T2s holdingselskab med hver 50%. G6 ejede endvidere en del af selskaberne G7, G8 og G9. G6 blev også erklæret konkurs, men det havde ingen forbindelse til det momskrav, nærværende sag vedrører. Det var daværende advokat, advokat R3s, begæring. Baggrunden var, at advokaten havde rådgivet dårligt, hvorfor tiltalte ikke ville betale advokatens regning.

I G1 blev der i starten solgt spil. Konceptet udviklede sig til salg af andre hardware-orienterede ting. Oprindelig blev tiltalte direktør, fordi tiltalte havde kontakten til leverandørerne, herunder prisforhandlinger, samt havde mere teknisk viden og produktkendskab. I starten var der kun tiltalte og T2 i selskabet, men selskabet voksede hurtigt til 30-35 medarbejdere. T2 stod i starten for marketing, annoncer, butiksindretning og design. Da selskabet fik god omsætning, tog selskabet kontakt til en person ved navn NJ, der skulle hjælpe med bogholderiet og indberetning, beregning og afregning af SKAT og moms. Han startede allerede i 1995. Han har sikkert vist tiltalte, der ikke havde kendskab til dette område, nogle indberetninger til underskrift, før indberetningerne blev elektroniske. De første 1½ år hævede tiltalte og T2 ingen løn, men levede af iværksætterydelser. Derefter hævede de samme løn. På dette tidspunkt startede de også G18, men fik stadig det samme i løn. Lønnens størrelse aftalte tiltalte og T2 mundtligt. Efter 1½ år og et godt regnskab forsøgte selskabet at få kredit hos leverandørerne, der imidlertid afslog, fordi der ikke var hævet løn i selskabet. Først derefter begyndte der at komme ansatte i selskabet. I starten var det tiltalte, der ansatte personalet. Senere blev det butiksledere og sektionsansvarlige, der stod for ansættelserne, men tiltalte deltog af og til. Afskedigelseskompetencen lå hos butiksledere og sektionsansvarlige, der dog rådførte sig med tiltalte, hvis de var i tvivl.

Tiltalte var fysisk i G1, hvor han havde kontor, når han ikke var til møder med kunder eller på messer. T2 stod mere for G18, der lå på en helt selvstændig adresse. Bestyrelsesmøder i G1 blev afholdt 1-2 gange årligt efter behov. Der blev ikke taget referat, og den økonomiske situation blev ikke drøftet. Det skete på møderne med revisor. Desuden drøftede tiltalte og T2 løbende, hvordan det gik i selskaberne. Det drøftede de ikke regelmæssigt med T3, der ikke havde noget med den overordnede strategi at gøre.

Bogholderiafdelingen i G1 havde eget kontor i lokalerne på Y4-adresse. På et tidspunkt var der 3-4 ansatte i afdelingen. KA var leder af afdelingen. På et tidspunkt flyttede bogholderiafdelingen til G3s lokaler i Y5-by. Det var i 2007. Det var mest praktisk, idet G3 på det tidspunkt var blevet større end G1. Tiltalte, T2 og T3 var enige om beslutningen. Personalet i afdelingen blev herefter aflønnet af G3. Der skete månedlige mellemregninger, hvorom der dog ikke blev lavet skriftlige aftaler. Det var de tiltalte, der fastsatte mellemregningsbeløbet ud fra omsætningstallene.

Bogføringen var EDB-baseret på systemet C5. Tiltalte havde eget password til dette system med adgang til alle dele af systemet. Alle ansatte, der skulle bruge det, når de solgte til kunderne, havde ligeledes adgang. Tiltalte havde dog den største adgang. T2 havde ikke adgang til systemet, da han havde sit eget bogholderi i G18, men T3 havde adgang til systemet. Tiltalte ved ikke, om T3 til sidst havde samme adgang som tiltalte, men det havde han nok. Tiltalte fulgte ikke løbende op på de enkelte konti og fik kun månedligt og kvartårligt information af bogholderiet om nøgletallene. Tiltalte fulgte dog med i salgstallene og blev informeret af bogholderiet, hvis økonomien var stram. Da KA stoppede i 2006/07, overtog IA, der i forvejen var ansat i afdelingen, KAs funktioner. C5-systemet er præfabrikeret, og KA kontaktede revisor, NM, hvis hun var i tvivl om nogle konteringer. Tiltalte blev kun kontaktet, hvis der f.eks. var tale om godkendelse af betaling af regninger. Senere, i 2004 eller 2005, fik bogholderiets leder egen adgang til at godkende betalinger.

T3 havde intet med bogføringen at gøre. Han var butiksansvarlig. Da bogholderiet flyttede til G3, var det dog T3, der overtog de funktioner, tiltalte selv tidligere havde haft overfor bogholderiet.

Tiltalte går ud fra, at G1 indeholdt SKAT af de ansattes løn. Det stod bogholderiet for, sikkert KA som leder. Tiltalte så ikke oplysningerne, hverken før afsendelsen til SKAT eller efterfølgende. Tiltalte var bekendt med de samlede lønudgifter.

Tiltalte går ud fra, at G1 indsendte månedsvise momsangivelser i 2007-2008. Det stod den i bogholderiet ansvarlige IA for. Det skete elektronisk. Tiltalte så ikke angivelserne, hverken inden afsendelsen eller efterfølgende. Det var ikke kutyme i selskabet. Tiltalte havde heller ikke kendskab til momsens størrelse. Tiltalte ville kun være blevet adviseret, hvis momsafregningen medførte, at selskabet blev presset på likviditeten, og tiltalte ikke huske, at det har været tilfældet.

G1 havde ansat 1-2 indkøbere. De havde også andre opgaver, hvis tiden tillod det. I 2006 hed indkøberne MJ og måske SL. De indkøbte hos G4, der var en Y18-land virksomhed. På et tidspunkt omkring 2006 var G4 en af de store leverandører til G1. Andre store leverandører var G10, G21 og et par andre. I 1997-99 startede leveringerne fra G4. Det skete efter indkøbernes eller tiltaltes beslutning. G4 havde mange agenturer med ret til salg i Danmark, så det var naturligt, at G1 tog kontakt. Tiltalte kendte det Y18-land selskab fra sit netværk. Forinden havde tiltalte undersøgt priserne. Da samhandlen udviklede sig, opnåede G1 kredit. Generelt er det vigtigt at blive oprettet som kunde hos så mange leverandører som muligt. Så kan man bedre forhandle priser. I starten har tiltalte sikkert bestilt varer fra G4, senere, efter 1998-99, har tiltalte uddelegeret opgaven. Tiltalte kan huske, at G1 på et tidspunkt ophørte at levere. Ordrerne blev afgivet pr. telefon, senere pr. mail og til sidst også pr. elektronisk udveksling (dataudveksling), som teknologien nu udviklede sig. Også G3 har foretaget indkøb. De havde egne indkøbere. Tiltalte ved ikke hvor mange, måske én. Indkøberne havde selv kompetence til at afgive en ordre indenfor sit operationsområde. Der blev indkøbt efter behov, men der var ingen beløbsgrænse. Tiltalte blev ikke orienteret, med mindre indkøberen var i tvivl om omsætningsmulighederne. På grund af løbende prisfald kunne det være risikabelt at bestille store partier hjem til lager. T2 bestilte ikke hos G4. T3 gjorde det i starten af 2000. Tiltalte var kun i kontakt med G4 med hensyn til kreditfaciliteter og prissætninger. Det blev aftalt på årlige møder. Nogle gange deltog sektionslederen i stedet for tiltalte. Herudover kan tiltalte ikke huske, at der har været kontakt med G4.

G4s fakturaer kom pr. post og senere elektronisk. Tiltalte så dem ikke, der kunne være flere hundrede fakturaer pr. dag fra alle leverandører. Når indkøberen på lagerets følgesedler havde tjekket, at varerne var modtaget og havde godkendt fakturaerne, blev de printet og gik de videre til bogholderiet til betaling. Fakturaerne blev opdateret i C5-systemet som modtaget af indkøberen, inden fakturaen gik til bogholderiet. Herefter genererede systemet selv bogføringen. Efterfølgende sammenholdt bogholderiet kontoudtog med de fakturaer, der var registreret i C5-systemet. C5 indeholdt alle oplysninger om leverandøren, så indkøberen skulle bare trykke på en knap. Ud fra udtrækkene betalte bogholderiet alle forfaldne fakturaer, tiltalte ved ikke hvor ofte det skete. Kun IA havde beføjelse til at betale fakturaer. Tiltalte godkendte ingen betalinger, bortset fra i starten, før omkring år 2000. Tiltalt er ikke bekendt med, at T2 og T3 har godkendt nogen betalinger. Tiltalte ved ikke, hvor stort et beløb, der hver måned blev betalt til de enkelte hovedleverandører. G1 havde kredit hos G4, typisk ca. 30 dage, men det ændrede sig løbende. Der blev ikke betalt forud, heller ikke overfor andre leverandører.

G3 købte de varer, som G1 havde købt i G1. Bestilling blev afgivet af G3, og varerne blev leveret til G3. G1 var blot faktureringsadressat, og der skete derefter mellemregning mellem G1 og G3. Videresalgsprisen fra G1 til G3 svarede til indkøbsprisen hos G4. Årsagen til dette arrangement var, at G1, i modsætning til G3, havde bonus- og kreditordninger med leverandørerne. Det var fordi, G3 var et ganske nyt selskab og ikke havde nogen kreditgodkendelser på sit CVR-nr. Tiltalte ved ikke, hvor stor bonus var, men den skulle være bogført i G1. Ordningen blev lavet på alle leverandører, ikke blot G4.

Foreholdt efterangivelse af moms, bilag 3.9, er det tiltalte, der har underskrevet den 25. februar 2009 for det foregående 1½ år med over 42 mio. kr. G1 kunne ikke betale beløbet. Årsagen til efterangivelsen var SKATs uanmeldte kontrol. Efter møder med revisor, SJ, lå det klart, at G1 ikke havde indberettet moms korrekt. Tiltalte underskrev, da revisor sagde, at det var en korrekt opgørelse. Tiltalte ved ikke, hvorfor der løbende var blevet bogført forkert, hvorved der fremkom en momsdifference. Det var noget med, at G4s fakturaer urigtigt var bogført med købsmoms. Det kan man ikke, når der ikke er tale om en dansk virksomhed. Tiltalte ved ikke, hvorfor bogføringen er sket forkert. Tiltalte vidste dengang ikke, at C5 opererede med forskellige koder afhængig af, fra hvilket land fakturaen kom, K for køb i Danmark og I for andre køb. Tiltalte ved ikke, om C5 automatisk generer koden, når leverandøren er oprettet i systemet. Foreholdt, at man manuelt kan ændre koder fra I til K oplyser tiltalte, at man altid kan foretage ændringer. Et system skal altid kunne ændres, f.eks. hvis leverandørens stamdata ændrer sig. Tiltalte ved ikke, om man kan rette fra I til K for den enkelte postering. Foreholdt, at der både er bogført med kode I og K i G1, ved tiltalte ikke, hvordan dette er sket. Tiltalte har aldrig ændret momskoder i systemet og har aldrig hørt om andre, der har gjort det. Tiltalte har heller aldrig givet besked herom eller har hørt om andre, der har givet besked herom. Foreholdt, at skiftet fra I til K optræder første gang i 2007, ved tiltalte ikke hvorfor. Tiltalte ved imidlertid, at G4 på et tidspunkt var et dansk registreret selskab. De leverede og fakturerede fra Danmark. Senere blev det til et Y18-land selskab, og man flyttede lager fra Danmark til Y18-land, men tiltalte ved ikke hvornår.

Foreholdt bilag 4, faneblad 4, faktura nr. 30-1842974, hvor der ikke er angivet moms på fakturaen, ved tiltalte ikke hvorfor. Det må være en fejl i Edb-systemet. Når G1 videresolgte til G3, er det korrekt, at der blev pålagt 25% i moms til den varepris, som G1 havde betalt til G4. Det blev håndteret via mellemregningen mellem G1 og G3. G3 fik fradrag for købsmomsen hos G1. Tiltalte har ikke undret sig over det før og har ikke vidst, at G3 fik varerne til 20% under indkøbspris. Tiltalte har ikke hørt om, at nogen i branchen undrede sig eller var sure over G3s lave priser. G1s videresalgspriser til G3 har ikke været drøftet på bestyrelsesmøder, og tiltalte har ikke talt om det med hverken T2 eller T3. Prissætningen i markedet sker overordnet, og der blev ikke forhandlet prissætning med leverandøren om den enkelte vare.

Da SKAT kom på uanmeldt besøg, blev tiltalte ikke bedt om at opgive password. Tiltalte har kun været til ét møde, den 25. februar. Tiltalte stillede al materiale til rådighed for kurator, R1. Tiltalte har ikke hørt om, at SKAT i 9 måneder ikke kunne komme ind i G1s EDB-system.

Foreholdt bilag 3.2, fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende G3, oplyser tiltalte, at selskabet ved stiftelsen var ejet af tiltalte og T2 ligeligt. Tiltalte blev direktør, da selskabet tidligere havde ligget under G1. Tiltalte fik ingen særskilt løn for dette. Hans løn var dengang 30-35.000 kr. månedligt samt aktieudbytte via holdingselskabet. Tiltalte har hævet udbytte, så det kun udløste en lav beskatning. Hvis der var plads til det, gik han dog over. I 2008 hævede tiltalte og T2 vistnok 1,1 mio. kr. Selskabets første adresse, Y6-adresse, var et lagerlokale, der var lejet til formålet af G1. Tiltalte havde ikke eget kontor i G3. Han kom der sjældent, efter T3 blev direktør i G3. Opgaverne var uddelegeret. T3 var driftsansvarlig allerede inden han blev direktør. Det var ham, der traf beslutningerne i selskabet. Tiltalte kom i G3s lokaler måske én gang ugentligt. Hvis tiltalte havde brug for oplysninger eller skulle give en besked, ringede han til T3 eller en fra lageret. Også i G3 brugte man C5-systemet, og tiltalte havde adgang med samme password som i G1. Tiltalte skrev under på den første lejekontrakt, men ikke på den anden. I den periode, tiltalte var direktør, kunne de ansatte disponere indenfor beløbsrammer. Større indkøb blev vendt med tiltalte, men han blev ikke orienteret om almindelige driftsmæssige dispositioner. De ansatte blev ansat af T3 alene. Det var også T3, der afskedigede personale. I 2007-2008 var der 15-25 ansatte. G3s bogholderi lå først i G1, men da G3 flyttede til Y2-adresse, blev det omvendt. Da var der 1-3 i bogholderiet. IA var afdelingsleder. Han bad i enkelte tilfælde tiltalte om godkendelser, hvis han var i tvivl, f.eks. om omkostningsfakturaer vedrørende køb af f.eks. driftsinventar, som bogholderiet ikke kunne tjekke i systemet. Leverandørfakturaer kørte derimod via systemet som tidligere forklaret. Tiltalte så ikke disse fakturaer, der blev godkendt udenom tiltalte på samme måde som forklaret tidligere.

G1 fakturerede månedligt mellemregningsbeløbene til G3. Beløbene fandt bogholderiet frem til. Der var både ind- og udgående moms i beløbene. Revisor, enten NM eller SJ, tiltalte kan ikke huske hvem, var med inde over ordningen, og mellemregningskontoen blev oprettet efter revisors rådgivning. Inden fakturering af mellemregningsbeløbene havde bogholderiet først foretaget afstemning. Det var de samme medarbejdere, der bogførte i G1 og G3. G3 købte muligvis varer fra andre end hos G1, det ved tiltalte ikke. G3 har i hvert fald haft mulighed for at lave egne forhandleraftaler. Det afhang igen af kreditgodkendelsen. Tiltalte ved det ikke. Det er tiltaltes indtryk, at der var styr på mellemregningskontoen. Det mente SKAT også.

...

Tiltalte T1 forklarede supplerende, at G3s kunder bestilte varer på nettet. Man kunne ikke bestille ved at komme i lokalerne eller pr. telefon. Bestillingen på nettet kørte igennem økonomisystemet, der gav besked til lageret, hvorfra varen blev afsendt til kunden vedlagt elektronisk udskrevet faktura.

Tiltaltes opgaver i G3 var indgåelse af handelsaftaler, deltagelse på messer og andet arbejde af overordnet karakter. Han var kun i lokalerne i Y2-adresse lejlighedsvist, f.eks. hvis en kunde klagede over for lang behandlingstid for en reparation. I så fald måtte tiltalte tage kontakt til leverandøren. Pr. 1. juli 2007 var T3 direktør og det var derefter ham, der havde den daglige styring. Før det tidspunkt var tiltalte i lokalerne måske 1-2 gange ugentligt. Noget af arbejdet kunne tiltalte foretage fra lokalerne på Y7. Tiltalte har ikke set nogen af G3s indberetninger af indeholdt A-skat. Han kendte ikke lønudgifterne i detaljer, men den samlede lønudgift blev løbende drøftet på møder.

IA havde ansvaret for momsopgørelserne. Tiltalte så dem hverken før eller efter afsendelsen. Tiltalte har aldrig vidst, hvad det samlede momstilsvar var. Det stod bogholderiet for uden problemer gennem 10-12 år.

T3 købte sig ind med 40% i G3 pr. 1. juli 2007 og blev derefter direktør. Tiltalte kan ikke huske prisen for indkøbet. Hans arbejdsopgaver svarer til det, tiltalte forud havde foretaget i G1. Tiltalte fortsatte ikke som direktør, og tiltalte mener, at han gav revisor besked herom. Det blev vist ikke registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det blev først rettet senere, måske har revisor glemt at meddele ændringen. På samme tidspunkt som direktørskiftet skiftede man til R2 (SJ). Tiltalte var dog fortsat bestyrelsesmedlem og ejede 30% af selskabet.

Efter T3s tiltræden talte tiltalte og T3 løbende om G3s forhold, f.eks. ved bestilling af større leverancer. De talte måske sammen 1-2 gange ugentligt. Der blev afholdt 1-2 bestyrelsesmøder årligt. Tiltalte deltog, og det gjorde T3 også. Der var ikke faste mødeterminer, og der blev ikke lavet referater, ligesom der ikke var faste dagsordenspunkter. Der blev diskuteret selskabets økonomiske situation, herunder omsætningens udvikling, men ikke prissætningen, der allerede var fastsat forud. Der blev heller ikke diskuteret halv- eller kvartårlige regnskabstal.

Tiltalte ved ikke, om G3s priser var billigere end konkurrenternes, men tiltalte ved, at G3s priser var billige. Tiltalte beskæftigede sig ikke med prissætningen og har ikke hørt, at nogle i branchen undrede sig over G3s billige priser. Priserne var sat efter en given kostplus-model i forhold til indkøbsprisen. Det var ikke iøjnefaldende for tiltalte, at G1s indkøbspriser og G3s salgspriser var billige. G3s omsætning var stigende i både 2007 og 2008, men det havde den været i hele perioden siden 2003-2004. Det var naturligt, når en større og større del blev handlet over nettet.

T2 kom i G3s bestyrelse fordi han ejede 30%. Han udførte kun bestyrelsesarbejde for selskabet. Tiltalte og T2, der også havde andre forretninger sammen, talte sammen et par gange om ugen, men G3 var ikke et fast punkt i deres samtaleemner. T2 kom kun i G3s lokaler, hvis der var bestyrelsesmøder. I 2007-08 var T2 heller ikke i G1s lokaler regelmæssigt. Han var der måske hver anden uge.

MF kom også i G3s bestyrelse. Det må have været fordi han kunne bidrage med et eller andet, men tiltalte kan ikke huske hvad. Han var kun i G3 i forbindelse med bestyrelsesmøder. Han er far til T2.

I G1 blev det løbende momstilsvar betalt. Tiltalte mener ikke, at selskabet har været i restance med moms. Som nævnt tog bogholderiet sig af momsindberetningerne og tiltalte undersøgte ikke nærmere, hvor store beløbene var. Han kan ikke udelukke, at han måske 1-2 gange blevet spurgt, f.eks. hvis likviditeten var lav. Selskabet var dog ikke så likviditetsafhængig som virksomheder i andre brancher, fordi selskabet havde hurtig omsætning og derfor god likviditet. Der var dog nogle ukurante ting på lager, fordi det gik så hurtigt i branchen. Afskrivningerne i denne forbindelse blev drøftet med revisor. Tiltalte mener ikke, at den omstændighed, at G1 bogførte indkøb til et lavere beløb end indkøbsprisen har haft nogen betydning for likviditeten. Han henviser til det anførte herom i revisors rapport, indhentet til brug for denne sag.

Foreholdt bilag 4.0-4.2, oversigt vedrørende fakturaer 301480191, 301682052 og 3016820073, hvorefter momskode I er anvendt og momsen er neutral i modsætning til bilag 4.3-4.4, oversigt vedrørende faktura 301593444 og 301842974, hvor momskode K er anført, således at momsen ikke neutraliseres, hvorfor G1 får et fejlagtigt momsfradrag som om det var et indenlandsk køb ved tiltalte ikke, hvorfor det er bogført med forskellige momskoder af medarbejderne 134 og 135. Tiltalte ved ikke, hvem personen "135", der har anvendt forskellige momskoder, er. 134 er JB. Tiltalte har ikke deltaget i dette arbejde. Han har aldrig selv posteret. JB er T3s bror. Tiltalte har hilst på ham i G3s lokaler, men kender ham i øvrigt ikke. JB var indkøber i G3. Tiltalte ved ikke, hvorfor JB og 135 begge har benyttet forskellige momskoder til de samme slags varekøb. Efterfølgende har tiltalte hørt, at G11, et andet selskab i branchen, havde samme problem.

Tiltalte ejede foruden holdingselskabet G6 også selskabet G12 sammen med T2. Selskabet ejede G13, der ejede en del (50%) af G1). G3 var ejet af tiltalte (30%, gennem G6), G13 (30%) og T3 (40%, gennem holdingselskabet G14). Foreholdt bilag 11, under bilag 7, selskabsrapport G14, og underbilag 18, kontooversigt 3010 og 3011, G3 og salg til G3, ved tiltalte ikke, hvad sidstnævnte bilag viser

SJ blev revisor for G1 i 2006. Han gennemgik alle rutinerne i bogholderiet og havde møder med bogholderne om hvordan tingene skulle ske. Tiltalte deltog ikke i disse møder. I hans tilbud om revision var forudsat, at bogholderiet anvendte det system, han anbefalede.

Tiltalte ved ikke, om han gennemgik bogføringen.

Først i januar 2009 i forbindelse med SKATs kontrol blev tiltalte - efter at have talt med revisor - klar over, at noget var galt. Omsætningen, udgiftsniveauet og indtjeningen i en given periode blev drøftet på bestyrelsesmøderne, men regnskabstallene blev ikke gennemgået. Der var ikke tal, der for tiltalte tyede på, at noget var galt. Den årlige omsætning var ca. 50 mio. kr. i G1. G3 havde samme omsætning, allerede i det første år og senere endnu mere.

Der var over 200 varenumre, hvorfor man var nødt til at anvende kostplus modellen ved prissætningerne. Der var 2-3 andre leverandører, der forhandlede samme brede sortiment som G4. G4 havde tidligere en afdeling i Danmark. Tiltalte har ikke besøgt denne afdeling.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2 og foreholdt bilag 9.6, rapport vedrørende G2, at han ikke kendte selskabets stifter, IT i 2008. De fik først kendskab til hinanden i januar 2009, da tiltalte kontaktede MM, og spurgte, om han ville hjælpe tiltalte med at starte en ny distributionsvirksomhed, således at tiltalte skulle være direktør i MMs selskab. Tiltalte havde tidligere mødt MM på messer. På det tidspunkt vurderede tiltalte, at G1 ikke ville overleve, og han måtte derfor søge andre muligheder i branchen. MM accepterede.

Han havde forinden købt selskabet af IT. Selskabet skulle sælge IT-produkter en gros. Der blev ikke oprettet direktørkontrakt, og tiltalte skulle ikke have løn, før han havde vist sit værd og præsenteret et overskud. Prøveperioden blev aftalt til 6 måneder. MM rejser rundt i Europa, men bor vistnok i Y14-land. Tiltalte talte med ham telefonisk. På det tidspunkt vidste T2 og T3 ikke noget om det, men da tiltalte fik stillingen, oplyste han dem om det. Foreholdt bilag 9,2, p. 3, anpartshaverfortegnelse, kender tiltalte ikke de øvrige navne. Han mener ikke det er personer, men adresser. Den anden ejer er G15, som vistnok er ITs selskab, men tiltalte talte først med ham, da tiltalte var blevet ansat. IT skulle skaffe selskabet et momsnummer. MM er ikke i familie med T2 eller med T3.

Da tiltalte blev direktør, flyttede man postadresse til Y2-adresse. Selskabet havde ingen lokaler. Da G3 begyndte at få dårlig omtale i medierne, flyttede man postadresse til Y3-adresse. Det var MMs beslutning. Y3-adresse er et kontorhotel, så vidt tiltalte ved. Tiltalte nåede aldrig over at hente post, da det meste foregik pr. mail. Under hele forløbet har selskabets papirer befundet sig på Y3-adresse, tiltalte kan dog ikke huske, om der også var nogen papirer i Y2-adresse.

Der var ingen ansatte i G2, men tiltalte fik hjælp af IA og nogle indkøbere, bl.a. JB. De fik ingen løn af G2, der ikke havde nogen midler. De fik fortsat deres løn fra G3. Det var tiltalte, der tegnede og disponerede i G2. Meningen var, at der skulle sælges til G3 og G1, men senere var det meningen, at der også skulle sælges til andre. En af leverandørerne var G4. Tiltalte ved ikke, om det var en stor leverandør, selskabet var kun i drift i 4 måneder, og G3 endte med at blive den eneste aftager. T3 var orienteret om G3s køb i G2, men ikke om, hvad der i øvrigt skete i G2. I starten var tiltalte i Y2-adresse på vegne G2 ofte. Senere var det ikke så ofte. Indkøberne traf egne dispositioner ud fra økonomistyringssystemet. Tiltalte husker ikke, om G1 i samme periode også solgte til G3. G2 nåede aldrig at sælge til andre end G3.

G2 havde bogholderi i Y2-adresse. IA angav moms og afstemte kreditorer. Der var ikke andre medarbejdere i selskabets bogholderi. G2 gjorde brug af G3s eksisterende C5-bogføringssystem, hvor G2 blev oprettet i et selvstændigt modul. Tiltalte, IA og JB, men ikke T3, havde password til denne del af C5-systemet. I forbindelse med dialog med SKAT udarbejdede tiltalte nogle budgetter. Desuden holdt han øje med omsætning og indtjening, men han kiggede ikke i bogføringen. Han fik sine oplysninger ved at trække resultatopgørelser og måske også kreditoropgørelser og andre relevante opgørelser, som C5 kunne generere. Indkøberen bogførte efter samme principper som havde været tilfældet i G1. Der blev ikke i salgsprisen overfor G3 fratrukket 20% som det havde været tilfældet overfor G1. Det skyldtes, at G4s fakturaer var udstedt med moms. Det blev de, fordi G2 endnu ikke havde fået et momsnummer.

Foreholdt forhold 1, bilag 27 (1-11), fakturaer af 26. januar 2009 - 5. februar 2009 fra G4 til G2, uden moms, oplyser tiltale, at helt i starten, indtil 16-17. februar 2009 udstedte G4 dog fakturaer uden moms. Også disse fakturaer blev i G2 bogført og konteret korrekt, nemlig som køb fra en udenlandsk leverandør. Det må være fordi G2 i C5 havde oprettet G4 korrekt, bl.a. fordi revisor på det tidspunkt havde gjort opmærksom på fejlen i G1 og der var blevet lavet efterangivelse i G1. Pr. 16. februar 2009 leverede G4 med moms. Det var fordi, G2s momsregistrering endnu ikke var gået igennem.

G2 benyttede kun G3s indkøbere. Tiltalte bestilte ikke selv varer, men lavede samhandelsaftalen med G4. Han talte bl.a. med G4s medarbejder, ML, der arbejdede i G4s bogholderi. G2 opnåede ingen kredit, da G2 var nystartet. Men samhandelsaftalen var den samme som den, G1 havde haft. Indkøb blev leveret direkte til G3s lager. Tiltalte ved ikke, hvorfor G3 ikke selv købte varerne hos G4.

Foreholdt bilag 4, 9.10, udateret registreringsblanket til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, underskrevet af tiltalte, oplyser tiltalte, at han som anført i blanketten allerede den 27. januar 2009 ansøgte om registrering elektronisk. Tiltalte ved ikke, hvorfor registreringsblanketten er udateret. Tiltalte udfyldte den sammen med IT, da den elektroniske ansøgning ikke var gået igennem. Tiltalte udfyldte blanketten og afleverede den til IT. Det var måske i april 2009 og fordi IT bad om det. IT skulle videresende registreringsblanketten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Tiltalte ved ikke om det skete, men tiltalte kan ikke huske, om Erhvervs- og Selskabsstyrelsen svarede. Derfor kontaktede tiltalte selv SKAT og kom til møde i SKAT. Det kan godt passe, at mødet blev afholdt i juni, men tiltalte havde rettet henvendelse forinden, vistnok i maj, efter at tiltalte i nogle uger havde afventet svar fra IT. Tiltalte ville høre hvad der skete, så G2 kunne få et momsnummer. På det tidspunkt havde IT på tiltaltes gentagne forespørgsler flere gange bekræftet, at han havde indsendt ansøgningen, men der skete intet. Tiltalte kontaktede SKAT, da han ville være sikker på at få et momsnummer. Som nystartet skulle G2 kun afregne moms kvartalsvis eller halvårligt, og tiltalte gik ud fra, at bogholderiet førte en momskonto. Tiltalte kunne bare ikke indsende tilsvaret til SKAT, fordi virksomheden ikke havde fået et momsnummer. G2s konto indeholdt momsbeløbene, og tilsvaret kunne betales. SKAT sagde til sidst, at momstilsvaret skulle føres ajour. Saldobalancen 1. kvartal 2009, p. 14, er trukket fra C5-systemet ud fra den løbende bogføring.

Foreholdt bilag 4, 9.1, p. 2, referat af mødet hos SKAT den 10. juni 2009, går tiltalte ud fra, at referatet er dækkende. Han har ikke set det siden efterforskningsfasen. Foreholdt bilag 4, 9.1, sidste side, brev af 21. april 2009 fra IT, til tiltalte, var det en bekræftelse, IT udarbejdede, da tiltalte bad ham om det. Tiltalte fik det i hånden, da han var ude hos IT. Det er ikke tiltalte, der har påtegnet brevet i hånden om, at CVR-nummeret er forkert. Tiltalte ved ikke, om det var på grund af det forkerte CVR-nummer, at der opstod problemer med momsregistreringen, men den kan godt være. ITs speciale er at oprette selskaber og at skaffe moms- og CVR-numre til dem. Tiltalte havde gentagne gange siden januar 2009 rykket IT telefonisk for at få et momsnummer til G2.

Efter mødet i SKAT fortsatte G2 med at udstede fakturaer med moms. Både revisor, KM, og IA oplyste, at man i indtil 3 måneder efter at registrering var indsendt, måtte handle med moms. Først i juni blev tiltalte bedt om at stille sikkerhed, men det kunne tiltalte ikke, hvilket tiltalte meddelte SKAT v/NK, pr. mail. Han oplyste også i mailen, at hvis han ikke kunne stille sikkerhed inden 8 dage, ville G2 ophøre. Det var det, der skete. Foreholdt bilag 11, 4, p. 11, SKATs brev af 12. maj 2009 til tiltalte med brev om sikkerhedsstillelse, kunne tiltalte ikke reagere herpå, da SKAT ikke skrev, hvor stor sikkerheden skulle være. Tiltalte indsendte, hvad han blev bedt om i brevet. I brevet bad SKAT ikke tiltalte om at ophøre driften. Sikkerhedens størrelse og kravet om ophør kom først senere. Foreholdt bilag 4, 9.15, faktura af 4. juni 2009 fra G4 oplyser tiltalte, at den er indsendt til SKAT. Fakturaen vedrørende moms for perioden i starten og indtil 16. februar 2009, hvor G2 købte hos G4 uden moms. Det er således en ren momsfaktura og kun vedrørende nævnte periode, uanset af fakturaen selv angiver perioden indtil fakturadagen. Fakturaen er betalt og konteret.

Foreholdt bilag 11-29, efterangivelse, kan tiltalte ikke huske, at SKAT efterfølgende har sagt, at tallene skulle være anderledes.

G3s betalinger til G2 blev ikke videresendt til udlandet. Foreholdt forhold 1, bilag 11, bilag 32, kontooverførsler på i at ca. 15 mio. kr. fra G3 og G2 til Y16-land i perioden 25. maj-9. juli 2009, kender tiltalte intet til det. Han kender ikke banken i Y16-land.

G16 kender tiltalte heller ikke, ligesom han ikke kender MH. Tiltalte har heller ikke hørt om ham.

På samme måde som G1 havde G2 en mellemregningskonto med G3. De fakturaer, G2 udstedte til G3, var med moms.

Tiltalte T3 forklarede, at han er født i Danmark. Han har efter studentereksamen studeret 2 år på universitetet, som han forlod i 1997-98 uden at være blevet færdig med bachelorgraden i datalogi. Derefter havde han deltidsjobs, men ikke i relation til selskaberne i denne sag. På et tidspunkt oprettede med en kammerat et firma med distribution af computerspil. Han mødte medtiltalte T1 på en messe. Det var i 1997. T1 tilbød tiltalte et job som butikschef, som tiltalte accepterede. Han fik ansvaret for 3 sælgere og butikken. Han fik ansættelseskontrakt og en fast månedsløn på 16.500 kr. Da tiltalte startede, mødte han medtiltalte T2, der var partner i G1.

Foreholdt bilag 3.1, selskabsrapport vedrørende G1, hvorefter selskabet blev spaltet i 2006, og aktiver og gæld blev overdraget til G3, skete det efter revisors anbefaling. Det var regnskabsteknisk. Det betød ikke noget for tiltalte, der fortsatte med de samme opgaver. Tiltalte blev informeret om beslutningen, men blev ikke taget med på råd. Selskabet skiftede revisor i 2008, men tiltalte ved ikke hvorfor. Tiltalte indtrådte i bestyrelsen i oktober 2008, hvor han var blevet partner i G3. De 2 selskaber havde meget tæt samarbejde, og tiltalte ønskede mere indsigt i G1s forhold, ligesom han måske kunne komme med nogen inputs. Han havde arbejdet i selskabet i 10 år og havde foruden at være butikschef beskæftiget sig med marketing, ligesom han fik ansvaret for G3, da virksomheden startede. Tiltalte blev dog aldrig partner i G1.

Tiltalte ejer selskabet G14. Foreholdt selskabsrapport, bilag 3.3, blev selskabet oprettet i 2007. Det var rent regnskabsteknisk. Revisor anbefalede at tiltaltes ejerskab i G3 skulle ske gennem et holdingselskab. Kapitalandele (p. 11) må være andelen i G3. Så vidt tiltalte ved, ejede G14 ikke andet. Selskabet blev lukket af tiltalte selv. Det skete efter G3s konkurs, hvorefter der ikke længere var nogen grund til at have selskabet.

Som butikschef i G1 stod tiltalte ved kassen, passede butikken (opfyldning og rengøring, lageroptælling og status) og styrede sælgerne. Det var et fuldtidsjob. T1, men ikke T2, var med inde over tiltaltes ansættelse. Dengang var der 3 sælgere, en bogholder, NJ, der kom én gang ugentligt, og måske 1-2 yderligere ansatte samt T1, der var tiltaltes chef. Tiltalte havde mest kontakt med sælgerne. Senere, måske efter nogle år, begyndte tiltalte at tage sig af marketing. Det skete efter det blev nødvendigt med markedsføringstilskud, der forudsatte annoncering. Tiltalte ansatte sælgere, men kunne ikke afskedige dem uden at have vendt det med T1. På et tidspunkt begyndte tiltalte også at købe ind til G1, men det var først, da G3 startede virksomhed under G1. Tiltalte ved ikke, hvem der forud købte varer ind til G1. Måske T1 i starten samt en lagerarbejder, IS. Tiltalte bogførte ikke i G1. Tiltalte stod mest ved kassen, han havde ikke eget kontor. På et tidspunkt flyttede virksomheden til lokaler på den anden side af gaden. Tiltalte kom ikke i de tidligere lokaler, der blev benyttet til lager/reparation. Før 2008 har tiltalte ikke deltaget i bestyrelsesmøder i G1, og han har hverken hørt om eller læst referater fra møderne. Tiltalte meldte tilbage til T1, hvis der var kassedifferencer eller f.eks. hvis tiltalte var utilfreds med en sælger. Tiltalte og T1 drøftede omsætningen, men ikke driftsudgifter eller andre nøgletal. Det var T1, der fortalte tiltalte, hvis der var noget ved salgstallene, der skulle gøres bedre. T2 kom i forretningen måske en gang om ugen, men tiltalte drøftede ikke tal med ham. Han solgte spil fra G18. T2 var ikke tiltaltes chef. Det var T1. På et tidspunkt blev IA ansat i bogholderiet i stedet for en dame. De var 2-4 i bogholderiet på det tidspunkt. Bogholderiet befandt sig på 1. sal. IAs ansættelse blev ikke drøftet med tiltalte. Bogholderiet flyttede til Y2-adresse i sidste halvdel af 2007, samtidig med at G3 flyttede. Samtidig blev tiltalte direktør i G3.

G3 begyndte straks efter flytningen at bogføre for G1. Det var mest praktisk. Tiltalte og T1 tog denne beslutning. IA var indforstået med at skulle arbejde i Y2-adresse. Bogføringssystemet C5 blev benyttet. Tiltalte havde eget password. Det var navnebaseret, ikke nummerbaseret. Alle ansatte kunne logge ind, men nogle havde flere eller andre rettigheder and andre. Det afhang bl.a. af, hvilken afdeling, den pågældende var ansat i. Det er en standardopdeling i C5-systemet. Tiltalte fik som direktør også ansvar for bogholderiet. Da G3 lå under G1, var tiltalte også en slags ansvarlig. Det var tiltalte og en anden, UJ, der gjorde alt arbejdet i G3. Der var kun de to i starten. Inden de flyttede til Y2-adresse havde de i 3-4 år haft til huse på Y6-adresse, men det var kun et lagerlokale. Det var tiltaltes daglige arbejdsplads fra 2001-2002, og tiltalte havde nu ikke længere med andet at gøre end netsalg og varebestillinger. Bogholderiet gav ikke tiltalte nøgletal i G1, da G3 var startet under selvstændigt CVR-nr., heller ikke omsætningstallene. Tiltalte ved ikke, hvem i bogholderiet, der holdt øje nøgletallene. Tiltalte fortsatte blot med de samme arbejdsopgaver.

Tiltalte var som butikschef i G1 ikke inde over indeholdelser af A-SKAT eller momsangivelserne. Han så aldrig disse tal, som bogholderiet havde ansvaret for.

G4 var leverandør allerede, da tiltalte blev ansat. Det var en af de primære leverandører, men tiltalte ved ikke, om de var den største. Der var 5-6 andre primære leverandører. Tiltalte har ikke fra Y7 bestilt varer i G4, men efter han flyttede til G3 bestilte han dagligt varer i G4. I starten skete det pr. telefon efter EDB-oplysninger om hvilke varer, der manglede på lageret, når kunderne havde lagt deres bestillinger på nettet. Der måtte således som udgangspunkt ikke bestilles til lager. Tiltalte har talt med rigtig mange sælgere i G4, der dengang var verdens største IT-distributionsselskab. Tiltalte havde også kontakt med andre leverandører, men der var ikke de store udsving i indkøbspriserne. Der var dog bedre bonusaftaler med nogle af leverandørerne. G4 gav bonus på 1-2% samt marketingstilskud. G4 fremsendte fakturaer til G1, først pr. post og derefter elektronisk. Bogholderiet sørgede for betalingerne, når tiltalte som indkøber havde godkendt fakturaen. I G3 var det først kun tiltalte, der godkendte fakturaer. Senere blev indkøbsfunktionen overgivet til en anden, og nu var det den pågældende, der godkendte fakturaerne. Hvis varen var modtaget og prisen stemte, blev fakturaen godkendt.

Efter G3 blev selvstændig solgte G1 kun varer til G3. G1 bestilte forud varerne hos G4. Der blev samtidig oprettet en mellemregningskonto mellem de to selskaber. Det stod revisor for, tiltalte kan ikke huske hvem. Arrangementet skyldtes, at G3 som et nyt selskab ikke kunne få kredit hos leverandørerne. Tiltalte var ikke involveret i disse forhandlinger, men har, efter han blev direktør i G3, deltaget i møder med G4 sammen med T1. G1 sendte månedlige fakturaer til G3, tiltalte ved ikke, hvordan det blev bogført, men går ud fra, at det blev bogført som alle andre fakturaer. Mellemregningskontoen var sat op i systemet. Den blev herefter ikke særlig kontrolleret. Tiltalte så ikke kontoudskrifter, men fik det beløb, G3 skyldte G1, oplyst. Herefter godkendte tiltalte G1s fakturaer. Kontoen blev udlignet månedligt efter revisors ønske.

Tiltalte var ikke til stede, da efterangivelsen af 42 mio. kr. i moms blev underskrevet, men tiltalte havde forinden holdt møder med revisor om problemet. Det var i januar 2009. Revisor kom ud til tiltalte. Revisor talte også med IA og indkøberen JB, der er tiltaltes bror. Revisor oplyste, at en momskode var sat forkert ind i systemet. De prøvede at finde ud af, hvordan det kunne være sket. Revisors konklusion var, at det var en systemfejl. Forinden havde de gennemgået logfilerne. Der var ingen, der manuelt havde ændret koder. Forinden SKATs kontrol havde tiltalte hverken viden om eller nogen indikation af, at der var noget galt. I dag er tiltalte fortsat ikke sikker på, hvorfor koderne er anført forkert ved nogen leverancer. Hvis der havde været tale om en manuel fejl, ville det fremgå af logfilen. Der må derfor være tale om en systemfejl og ikke en menneskelig fejl. Revisor mente ikke at have begået nogen fejl, men mente at SKAT burde havde opdaget fejlen langt tidligere. SKAT modtager også tal fra G4 og kunne have krydstjekket med de tal, der blev momsindberettet i Danmark.

Leverandøren oprettes i C5 systemet med nogle stamoplysninger. G4 flyttede fra Danmark til Y18-land i 2006. Samtidig blev G4 oprettet som Y18-land leverandør i stedet for som dansk. Herefter skulle C5 selv genere den korrekte kode. Koden vises ikke på skærmen, når man bogfører en faktura i systemet. Man kan ikke efterfølgende ændre koden manuelt, så vidt tiltalte ved. Da tiltalte sad med indkøb, bogførte og afstemte han selv de fakturaer, han godkendte. Det havde han gjort lige siden han var flyttet til Y6-adresse. Når tiltalte fik en faktura slog han rekvisitionsnummeret op i C5. C5 viste herefter et beløb, og hvis det stemte med fakturaen, og varen var modtaget, blev fakturaen godkendt.

Tiltalte har ikke selv ændret eller givet nogen instruks til nogen om at ændre koder for indkøb hos G4 og kender heller ikke til, at nogen andre har gjort det. Foreholdt, at nogle køb fra G4 er blevet registreret både som uden- og indenlandske køb, oplyser tiltalte, at dette kan skyldes 3 forhold. G4 havde tidligere været dansk, men var nu Y18-land, men kun for så vidt angår lagerfunktionen. De beholdt salgsafdelingen i og fakturerede fra Danmark. Til sidst begyndte G4 også at fakturere fra Y18-land, men de sælgere, G3 talte med, var de samme. De lukkede først helt ned i Danmark i 2009. G4 bad desuden G3 om at bestille varer elektronisk via dataudveksling i stedet for telefonisk.

Foreholdt, at der ikke var angivet moms på de Y18-land fakturaer, var det ikke noget man lagde særskilt mærke til hos G3, hvis beløbet ellers stemte. I så fald trykkede man bare ok, og så var fakturaen godkendt og bogført. Tiltalte lagde ikke mærke til, at den samlede købsmoms herved blev meget stor. Tiltalte var meget opmærksom på likviditeten i G3, men bed ikke mærke i momstilsvaret, hvis det ikke berørte likviditeten. Han kendte også til andre nøgletal. Ingen nøgletal ændrede sig på en sådan måde, at tiltalte fik mistanke om, at noget var galt. Tiltalte har ikke haft nogen økonomisk gevinst af momsfejlen. Han hævede til sidst hver måned kun 25.000 kr. i løn som direktør. Han havde ingen chance for at opdage fejlen. Samme fejl er ikke opstået ved køb hos nogen andre leverandører.

G3s priser overfor kunderne blev fastsat efter C5 prissætningsmodul (kostplusmodellen). Der var flere tusinde varenumre og endnu flere serienumre, der skulle registreres. Derfor var det nødvendigt, at prissætningen blev automatiseret. Kun avanceprocenten var manuelt fastsat i hver enkelt varegruppe, men der blev arbejdet med ganske små marginer og lave avancer. Kost- og salgspriser skiftede hver eneste dag for hver enkelt varenummer. Tiltalte tjekkede ikke konkurrenternes priser på de populære produkter, men G3 sendte en prisfil på 200.000 varenumre til Pricerunner. Omsætningen var stigende hvert år, men overskuddet ændrede sig stort set ikke. Det var fint nok, da de satsede på at få en så stor volumen, at det blev attraktivt for f.eks. G17 at overtage virksomheden. G3 havde en aggressiv prissætning, men tiltalte har ikke hørt andre i branchen beklage sig over G3s priser. Nogle gange var konkurrenterne billigere end G3.

I G3 havde tiltalte eget kontor. Han var der hver dag. Han havde overordnede opgaver, men ikke længere driftsmæssige opgaver. Det blev klaret i de enkelte afdelinger. Der var ingen stedfortræder, når tiltalte ikke var til stede. G3 startede med 2 og sluttede med 15-20 ansatte. Mange var deltidsansat. Der var 10-11 fuldtidsstillinger. Tiltalte ansatte nøglepersoner, der ansatte de øvrige. Tiltalte havde afskedigelseskompetencen. Tiltaltes bror, JB, blev ansat i 2006 som indkøber. IA var leder af bogholderiet, efter bogholderiet blev placeret i Y2-adresse. I bogholderiet var ansat 1-2 foruden IA. Tiltalte var opmærksom på likviditeten og nøgletallene, bl.a. dækningsbidrag, og talte med IA herom, måske én gang ugentligt.

Ved udsving talte IA med tiltalte, da det kunne være nødvendigt at nedskrive lagervarer. IA, ikke tiltalte, styrede posteringerne efter forudgående dialog med revisor, SJ. IA kom kun til tiltalte, hvis der var noget usædvanligt, der skulle godkendes, eller hvis der var likviditetsproblemer.

G3 købte kun ind hos G1, men G1 havde flere hundrede leverandører.

IA indberettede A-skat. Tiltalte så ikke disse indberetninger, men kendte størrelsen af de samlede lønomkostninger. Momsen blev også opgjort og indberettet af IA. Indberetningen skete elektronisk. Tiltalte så ikke indberetningen og så den heller ikke efterfølgende. Eneste gang, tiltalte har hørt om momsen, var lige efter flytningen, da G3 skulle have penge tilbage. Momstilsvaret lå i C5s balancedel. Tiltalte så kun driftsdelen. Han kendte ikke det samlede kvartalsvise momstilsvar, før problemet opstod. Det havde aldrig medført likviditetsmæssig betydning for G3, der aldrig har været i restance med moms.

Foreholdt bilag 4.0-4.2, oversigt vedrørende fakturaer 301480191, 301682052 og 3016820073, hvorefter momskode I er anvendt og momsen er neutral i modsætning til bilag 4.3-4.4, oversigt vedrørende faktura 301593444 og 301842974, hvor momskode K er anført, således at momsen ikke neutraliseres, hvorfor selskabet får et fejlagtigt momsfradrag som om det var et indenlandsk køb ved tiltalte ikke, hvorfor det er bogført med forskellige momskoder af begge medarbejdere 134 og 135. Systemet må i de to sidste tilfælde have registreret G4 som det tidligere, danske, selskab. Muligvis har fejlen ligget i G4s elektroniske opdateringer, tiltalte ved det ikke. Der er ingen hos G3, der har ændret koden manuelt. Tiltalte ved ikke, hvem "135" er. Nr. 134 er tiltaltes bror JB. Det er systemet, der tildeler hver enkelt medarbejder et nummer. Hvem, der har oprettet konteringen, er ikke noget tiltalte har set. Det kan godt være en anden, der godkender, end den der opretter. I bilag 4.3 og 4.4 er der også anvendt forskellige konti. Tiltalte ved ikke hvorfor. Hvis bestillingen hos leverandøren er sket telefonisk, bliver hver enkelt linje tastet i C5-systemet, hvorved der kan opstå fejl. Hvis bestillingen sker gennem elektronisk dataudveksling, indlæser indkøberen G4s fil til C5 og tjekker oplysningerne. Herefter genererer C5 selv oplysningerne, og det kan medføre fejl, hvis der er fejl i koden i den fremsendte fil fra G4. G4s fakturaer var Y18-land, men med angivelse af dansk bank og med en dansk besøgsadresse, der er adressen på den virksomhed, G3 altid har handlet med. De to sidste fakturaer er forskellige. Den ene er oprettet af systemet, den sidste er oprettet af JB. Det kunne tyde på, at JB har lagt ordren manuelt.

Foreholdt bilag 11, underbilag 18, kontooversigt 3010 og 3011, G3 og salg til G3, ved tiltalte ikke, hvad sidstnævnte bilag viser. Måske er det vareforbrug.

I den periode, tiltalen vedrører, 1. maj 2007-31. december 2008, har revisor været hos G3 og kontrolleret flere gange. Han var der også, når der skulle laves årsregnskab. I den uge var 2 medarbejdere til stede konstant og holdt møder med IA.

Tiltalte har ikke før nu ønsket at lade sig afhøre, bl.a. på grund af den behandling sagen har fået, både af R1 og i pressen. Tiltalte har følt det som en hetz og valgte efter råd fra sin første advokat ikke at udtale sig.

Vedrørende SKATs adgangsproblemer til C5-systemet har PJ altid haft passwordet til systemet. Ved SKATs første kontrolbesøg ringede PJ til tiltalte, der gav lov til, at PJ udleverede passwordet. Tiltalte har ikke selv dette password. Han har derfor heller ikke ændret det. Efter at have fået adgang kunne politiet/SKAT ikke finde ud af at bruge systemet, hvorfor tiltalte og PJ måtte udarbejde identiske kopier af alle data, som de gav til politiet. Senere modtog tiltalte en mail fra en af R1s medarbejder, der ikke kunne få adgang. Tiltalte henviste hende til Microsoft, men det fandt hun for dyrt. Senere bad en anden medarbejder hos R1 om hjælp. Det ville tiltalte gerne, men kun mod betaling, da det ville kræve meget tid. Det afslog R1.

Tiltalte, T2, har forklaret, at han er født i Y14-land og kom til Danmark i 1974. Efter EFG fik han læreplads som elektronikmekaniker. Han blev udlært i 1987 og læste derefter til elektroniktekniker. Han har også en merkonomuddannelse i virksomhed og ledelse. Han arbejdede som elektroniktekniker, indtil 1994, hvor G1 startede.

Tiltalte har kendt medtiltalte T1 siden slutningen af 1980´erne. De blev enige om at starte virksomhed op. Han har kun kendt medtiltalte T3, siden denne startede i G1. Foreholdt bilag 3.1, selskabsrapport vedrørende G1, er det korrekt, at han i 1999 kom i bestyrelsen. Han blev samtidig medejer (50% gennem G13, som tiltalte ejer 100%). Det skete samtidig med, at selskabet blev omdannet til et A/S: Tiltalte kan ikke huske, hvorfor han blev bestyrelsesformand. LM kom også i bestyrelsen, da man mente, at han kunne tilføre selskabet noget. Ingen af de tiltalte er i familie med ham, men tiltalte har mødt ham tidligere i andre sammenhænge. Han udtrådte i 2002 og blev afløst af tiltaltes far, MF. Tiltalte kan ikke huske, hvorfor LM fratrådte. Tiltaltes far har ingen forretningsmæssig baggrund. Spaltningen i 2006 skete efter råd fra revisor. G3 havde kørt i flere år og var voksende. Det var derfor naturligt at omdanne enheden til et selvstændigt selskab. I 2008 fik G1 ny revisor. Den hidtidige revisor, NM, var for dyr. R2 gav et tilbud og fik jobbet, da de kunne udføre revisionen for det halve. Tiltalte kan dog ikke huske, om opgaverne var helt identiske med den tidligere revisors opgaver. I 2008 udtrådte tiltaltes far af bestyrelsen, fordi T3 ville være medejer. Han, T3, blev derfor bestyrelsesmedlem. I 2009 ændrede G1 navn til G5. Det var efter SKATs kontrolbesøg. Tiltalte ved ikke, om sagen dengang var omtalt i medierne.

I starten udførte tiltalte og T1 de samme opgaver i G1. Senere beskæftigede tiltalte sig mest med design og marketing, især annoncering. Kort efter, i 1995, kom tiltalte over i en selvstændig juridisk virksomhed, en klub, hvor man kunne købe billige spil, G18, senere G19. Tiltalte har siden ikke haft nogen med G1s drift at gøre, og han har ikke arbejdet på selskabets værksted, selvom han var udannet elektronikmekaniker. G18 flyttede i 1996 til Y9-adresse, hvor tiltalte kom dagligt. Bogføringen skete fra G1s bogholderi.

Tiltalte har aldrig indkøbt varer eller godkendt regninger i G1. Han har intet haft med bogføringen at gøre og har heller ikke givet instruks om bogføringen, bortset fra bogføringen vedrørende G18. Bilag fra klubben blev afleveret månedligt. Tiltalte fulgte ikke med i momstilsvarets størrelse i G1. Tiltalte har heller ikke ansat personale i G1. Tiltalte havde ikke password til den del af C5-systemet, der vedrørte G1. For så vidt angår G19 kunne han logge ind med password i C5 og følge med i omsætningen, men tiltalte posterede ikke selv.

Tiltalte havde intet kendskab til G1s momstilsvar, og han blev heller ikke som bestyrelsesmedlem orienteret om størrelsen. På bestyrelsesmøderne blev der mere drøftet generelle ting. Økonomien blev gennemgået, men tiltalte fik hverken regnskaber eller nøgletal i den forbindelse. Han fik oplysningerne om driften mundtligt af T1. Bestyrelsesmøder blev afholdt 1-2 gange årligt efter behov. Tiltalte kan ikke huske, om alle bestyrelsesmedlemmer var der hver gang, men det var tiltalte og T1. Tiltalte orienterede ikke T3 om, hvad der skete på bestyrelsesmøderne. Tiltalte og T1 sås ikke så meget, så det var meget få oplysninger tiltalte fik af T1 udenfor bestyrelsesmøderne. Det samme gælder T3.

Omkring 2005-2006 blev IA ansat i G1. Tiltalte havde forud mødt ham i forskellige sammenhænge, men han var ikke en ven af tiltalte. IA skulle være í bogholderiet, tiltalte kender ikke præcist hans stilling. Tiltalte var ikke med til at ansætte ham.

Tiltalte ved ikke, hvornår G4 begyndte at levere til G1. Tiltalte har aldrig bestilt varer hos G4 eller rettet henvendelse til dem i øvrigt. Tiltalte vidste, at det var en leverandør, men vidste ikke, om det var en stor leverandør. Tiltalte vidste ikke, hvor mange leverandører, G1 havde. Tiltalte kendte ikke G1s driftsrutiner, når der blev modtaget varer. Tiltalte ved således ikke, hvad godkendelsesprocedurerne for betaling af fakturaer var. Han har heller ikke haft noget at gøre med tilrettelæggelsen af det daglige arbejde i bogholderi. Han var kun med til at beslutte overordnede ting, f.eks. åbningstider, lokaler og lignende. Tiltalte kom kun i G1, når han skulle aflevere bilag fra G18, eller når han skulle deltage i bestyrelsesmøder.

Tiltalte går bestemt ud fra, at G1 indsendte momsopgørelser i 2007 og 2008. Det stod bogholderiet for. Tiltalte ved ikke, hvem der godkendte indberetningerne. G1 solgte både fra forretningen og via nettet. Tiltalte er ikke bekendt med, om G1 videresolgte til andre end G3. Efter G3 blev et selvstændigt selskab, var der en mellemregningskonto med G1. Tiltalte mener, at varerne blev solgt fra G1 til G3 med avance. Årsagen var, at G1 bedre end G3 kunne opnå bonusser, tiltalte kender ikke størrelsen heraf og ved ikke, hvordan bonusserne blev bogført.

T1 informerede tiltalte om efterangivelsen på 42 mio. kr. i moms i G1. T1 sagde, at revisorerne havde fundet en fejl, og at det skulle efterangives. I bestyrelsen diskuterede de, hvordan fejlen var opstået. Der var ingen endelig konklusion herpå. Foreholdt, at nogle posteringer er foretaget korrekt og nogle forkert, ved tiltalte ikke hvorfor. G1 har ikke betalt beløbet til SKAT. De havde ikke pengene.

Tiltalte ved ikke, om G1 opnåede gode priser hos G4. Prissætningen mellem G1 og G3 blev ikke drøftet i bestyrelsen ud over, at mellemregningskontoen skulle faktureres månedligt. I det marked kan priserne svinge fra dag til dag, så det er svært at holde sig orienteret generelt. Tiltalte var beskæftiget med noget helt andet og havde ikke tid til at undersøge prissætningerne nærmere. G1s oprindelige netbutik havde samme priser som i forretningen. Priserne på nettet blev derfor sat ned, men det gav andre problemer, hvorfor man besluttede at starte G3.

Foreholdt bilag 3.4, selskabsrapport vedrørende G13 oplyser tiltalte, at selskabet også ejer andre selskabsandele udover 50% af G1, bl.a. i G19, G8 (33% og i en del af en restaurant, (G20), som tiltalte, som tiltalte ejer sammen med T1 med hver 40%. De sidste 20% ejes af NH. G13 ejede også en del (30%) af G3. T1 og T3 ejede de resterende 30% og 40% af G3. G13 A/S er selv ejet af G12, som tiltalte og T1 ejer med hver 50%. [T1 ejer desuden G6 100%]. Sidstnævnte selskab ejede også en del af G1.

Foreholdt bilag 3.2, selskabsrapport vedrørende G3, oplyser tiltalte, at hans far MF kom i den første bestyrelse, fordi han havde samme post i G1. Det er en fejl, at R2 først er registreret som revisor fra 2007, de tiltrådte meget tidligere som revisor. Tiltaltes far udtrådte af bestyrelsen, da T3 indtrådte i 2008. Tiltalte fik ikke løn for sit bestyrelsesarbejde i G3. Det gjorde han heller ikke i G1, men han har fået en del af sin månedsløn fra sidstnævnte selskab, først 30-37.000 kr., og senere ca. 15.000 kr. Han fik ingen del af sin løn fra G3. Hans ejerandele i G3 har heller ikke udløst udbetaling af bonus.

G3 holdt også bestyrelsesmøder 1-2 gange årligt. De varede ½-1 time hver gang. Der var ingen faste dagordenspunkter, men man talte økonomi og eventuelle aktuelle problemer. Regnskaber blev ikke gennemgået. De drøftede, om omsætningen var stigende eller ej, ekstraordinære udgifter og om der skulle foretages større indkøb. Det var T3, der orienterede. Tiltalte fik intet skriftligt materiale til møderne. Tiltalte mindes ikke, at de diskuterede prissætningen i G3, heller ikke de generelle retningslinjer for prissætningen, udover at der blev diskuteret avanceprocenter for nogle enkelte varegrupper. Det stod T3 for. Tiltalte havde ikke overblik over, hvordan G3s priser var i forhold til konkurrenternes, men omsætningen var stigende. Tiltalte har ikke hørt om konkurrenter, der var sure over G3s priser og har heller ikke læst om dette i fagtidsskrifter.

G19 afleverede bilag på adressen i G2-adresse. Nogle gange bad tiltalte en medarbejder køre ud med dem, men afleverede dem ellers selv. Tiltalte kom kun i G3, når han skulle aflevere bilag eller deltage i bestyrelsesmøder. Han kendte intet til detaljerne i driften af G3, men tiltalte vidste som nævnt, at der var en mellemregningskonto med G1. Han har dog ikke set nogen kontoudtog for mellemregningskontoen. Foreholdt bilag 11, underbilag 18, konto 3010 og 3011, "vareforbrug G3" og "salg til G3", ved tiltalte ikke, hvad dette er. Tiltalte vil tro, at det var G3s bogholderi, der stod for beregningen af momstilsvaret. Tiltalte og T1 diskuterede ikke, hvordan det gik i G3, udover på bestyrelsesmøderne. Tiltalte talte heller ikke med T3 om det. Når tiltalte afleverede bogføringsbilag, skete det i bogholderiet, der lå et stykke fra T3s kontor. Men har naturligvis sagt hej til T3, hvis de mødtes.

NB, SKAT har som vidne forklaret, at hun på daværende tidspunkt behandlede sager om økonomisk kriminalitet, bl.a. nærværende sag. Vidnet skulle gennemgå regnskabsoplysningerne og lave opgørelser over købsmoms. Oplysningerne fra G1s bogholderi blev indlæst i et ACL-system, der er et program, SKAT benytter til EDB-revision ud fra selskabernes bogholderioplysninger. Da vidnet fik oplysningerne, var de allerede indlæst i ACL. Det havde en teknisk medarbejder stået for. Det var en kommasepareret fil, der var udtrukket fra C5 og indlæst i ACL. Oplysningerne stammede således fra G1s egen bogføring.

Filen indeholdt alt selskabets bogføringsmateriale, der var anbragt i forskellige mapper, alt efter hvilken type oplysninger, der var tale om. Vidnet fandt G4 i kreditorkartoteket (bilag 4, 2.8) og opgjorde købs- og salgsmoms for denne kreditor. Efterangivelsen forelå allerede på daværende tidspunkt, vistnok fordi man tidligere havde haft problemer med at komme ind i C5. Som det ses af bilaget, var G4 registreret på forskellige måder. Kontoen, der slutter med A, vedrører det, der var bogført i G1, og den, der slutter med L, vedrører G2. Der var meget store datamængder, så vidnet måtte for hver enkelt konto opgøre købs- og salgsmoms (bilag 4, 3.0), der viser kontoen 23110, erhvervelsesmoms, EU, vedrørende G1. I bilag 4, 1.3 er bilagets beløb sammentalt for hvert af årene 2006-2008. I 2006 blev momskode K ikke anvendt. Det er en momskode, der vedrører indenlandske køb. I 2006 blev der således bogført korrekt. Bilag 1.4.1 vedrørende købsmoms viser alle posteringer i perioden. Heraf fremgår bl.a., at momskoden for køb hos G4 pr. 15. maj 2007 ændres fra I til K på nogle, men ikke på alle, posteringer. Man kan af samme bilag se, hvilken medarbejder, der har oprettet de enkelte posteringer. Bl.a. har "KR" bogført en række transaktioner med kode I i 2006. Posteringerne med kode K blev ikke bogført på købsmomskontoen. Disse beløb blev således konteret som et indenlandsk køb, hvilket er fejlagtigt. Vidnet sammentalte alle beløbene fra de fejlagtige K-posteringer og har anført dette i bilag 1.3. De samlede K-posteringer udgjorde fra maj 2007-ultimo december 2008 i alt kr. 41.696.682,46 som anført i sidstnævnte bilag. Dette beløb skal dog tillægges med yderligere 50.000 kr. på grund af en fejl i forbindelse med opdateringen af ACL-systemet. Alle fakturaer er modtaget elektronisk og indscannet. I bilaget 1.4.1 har vidnet selv tilføjet en kolonne til medarbejderinitialer. Vidnet fandt hver enkelt medarbejder i G1s egen medarbejderdatabase ud fra C5 s oplysninger i kolonnen "oprettet af" for hver enkelt postering. Ved nogle posteringer er der ikke angivet oplysninger i kolonnen "oprettet af", vidnet ved ikke hvorfor. Ved andre konteringer er anført et tal, svarende til et brugernummer. Alle de tiltalte er anført i medarbejderkartoteket. Ud fra initialerne vurderer vidnet, at T1 er nr. 3, T3 nr. 7 og T2 var nr. 41. De kunne således alle bogføre i systemet. Man kan opgøre de samlede posteringer med kode I og K for hver enkelt medarbejder.

Nr. 133 (G3) og 134 (G1), JB, har under kode 134 bogført i alt 5.662 posteringer, hvoraf momsbeløbet udgør i alt 26.261.688,75 kr.

Nr. 135, ukendt, har bogført i alt 3.154 posteringer, hvoraf momsbeløbet udgør i alt 15.670.831,04 kr.

Nr. 3, T1, har bogført i alt 3 posteringer, den 21. april, 9. maj og 9. maj 2008, hvoraf momsbeløbet udgør i alt 21. 737,00 kr.

Nr. 41, T2, har ikke bogført i perioden 1. juli 2006 og indtil 31. december 2008.

Nr. 7, T3, har bogført i alt 218 posteringer, alle med kode I, hvoraf momsbeløbet udgør i alt 219.720,00 kr.

Vidnet ved ikke, hvorfor nr. 135 ikke af C5-systemet kan identificeres som en ansat. Vidnet har ikke talt med nogen herom.

Når oplysningerne indlægges i ACL, bliver de skrivebeskyttet. ACL kan derefter kun sortere og søge i oplysningerne. Tiltalte kan således ikke ud fra de modtagne oplysninger sige noget om funktionaliteten i C5-systemet. Af kreditorkartoteket fremgår, at G4 i stamoplysningerne er opsat med den korrekte momskode I. Vidnet ved ikke, om man i C5 manuelt kan ændre kode for hver enkelt postering, men det vil vidnet tro, at man kan.

Hvis man sammentæller posteringer bogført med henholdsvis kode I og K i perioden 3. juli 2006-31. december 2008 kan man se, at der er bogført med kode I i hele perioden og tillige med kode K fra den 15. maj 2007 - 31. december 2008. Af bilag 4, 1.3, fremgår, hvordan de enkelte posteringer kan summeres op for hver enkelt kode, måned for måned. Bilaget viser, at der efter 15. maj 2007 bogføres gradvist mere og mere med momskode K.

Det beløb, denne sag vedrører, baserer sig på i alt 5.498 posteringer med kode K. Vedrørende kolonnen "oprettet af" vil vidnet tro, at det angiver den medarbejder, der har tastet og dermed bogført gennem C5, da det er en specifik bogføring på en købsmomskonto. Vidnet ved dog ikke, om det i stedet er en angivelse den eventuelle anden medarbejder, der har foretaget indkøbet. Vidnet vil tro at der for hver enkelt postering manuelt skal tastes en dato, et beløb og et kreditornummer, men det er vidnet ikke sikker på. Ved angivelse af kreditornummer vil vidnet tro, at der automatisk generes den momskode, der fremgår af kreditorens stamoplysninger.

Vidnet er, så vidt vidnet husker, ikke i forbindelse med sin gennemgang stødt på XML-filer.

NK, SKAT, har forklaret, at han arbejder som specialkonsulent med revision af virksomheder. Han har beskæftiget sig med kontrol siden 1978-79. Han har skrevet to redegørelser i sagen, bl.a. redegørelse af 16. marts 2011, bilag 4.02.

Ultimo 2008 blev sagen udvalgt efter "Early-warning "-systemet, der sammenholder SKATs oplysninger med listeoplysninger fra udlandet i henhold til EU-reglerne om varernes frie bevægelighed. En virksomhed i EU, der sælger til en anden virksomhed i et andet EU-land, skal opgive det til EU's listesystem. SKAT kunne konstatere, at der for så vidt angår G1 var tale om differencer, hvorfor SKAT valgte at kontrollere selskabet. "Early-warning "-systemet virkede først efter nogen tid, ellers ville SKAT have kunnet opdage differencen på et tidligere tidspunkt.

Vidnet undersøgte G1s momsangivelser, bilag 4.1.0. Bilaget viser selskabets salg-og købsmoms i 2006-2008, bl.a. EU-varekøb og moms heraf. Efterangivelsen blev opgjort til samlet over 42 mio. kr. (p 2, nederst) vedrørende perioden 2. halvår 2007-ultimo 2008. Der var ikke samme problem i 2006. 2006-tallene (p.1) stammer fra selskabets egne angivelser fra 2006, der er korrekte, uanset angivelsen i bilaget er angivet som "efterangivelse".

Listesystemet, bilag 4.1.1, er udtræk fra EU-systemets (XMITs) tal, angivet af den Y18-land leverandør. Tallene viser værdien af varesalget. Kolonnen momsnummer angiver G1s momsnummer, ...01, bortset fra tredjesidste linje.

Bilag 4.1.2 viser, hvornår differencerne opstod. Tallene, der udelukkende vedrører køb hos G4, er taget fra G1s eget bogholderi. Tallene opgøres kvartalsvis. I maj 2007 opstod differencen første gang som angivet i det periodiserede overblik, bilag 4.1.3. Det skete samtidig med, at selskabet begyndte at bogføre med momskode K i stedet for som hidtil momskode I. Momskode K bruges ved køb fra indenlandske virksomheder, men G4 var en Y18-land virksomhed, hvorfor køb skulle have været bogført med momskode I.

Bilag 4.2.0, udskrift af stamoplysninger om G4 i G1s eget bogholderi, viser, at G4 er registreret med den korrekte momskode I. Den af kontiene, der er anført med kode K, fordi adressen er i Danmark, er ikke blevet anvendt i bogholderiet. I andre bogholderisystemer (PC Plus og Navision) kan man manuelt ændre den momskode, en virksomhed er registreret med i stamoplysningerne. Vidnet er ikke sikker på andet, end at man i C5 er nødt til at bede systemet om at ændre koden fra stamoplysningerne. Hvis kassekladden er lavet, og man trykker bogført, kan det ikke ændres. C5 er mere avanceret en andre bogholderisystemer; det er dog meget brugervenligt, men også meget omfattende. Bogføringen er automatiseret. Vidnet har ikke hørt om systemfejl i C5, f.eks. grundlæggende fejl i opsætningmenuerne. Han følger med i systemets brugerforum på nettet. Vidnet kender kun C5 på brugerniveau. Vidnet kender formatet XML men kan ikke forklare, hvad det anvendes til, og vidnet ved ikke, om G4 benytter sig af formatet. Vidnet ved ikke, hvem der har lavet G1s forkerte momsangivelser i 2007 og 2008.

Bilaget 4.3.0 er delvist udtræk G1s konto for købsmoms. Det viser de enkelte posteringer. Bilaget viser, at kode K benyttes ved større og større beløb som året 2008 går.

Vidnet har gennemgået samtlige G1s fakturaer. Bilaget 4.4.0-4.4.2 viser korrekte bogføringer af transaktioner den 18. januar 2007 og den 2. januar 2008 samt den underliggende fakturering. Bilagene 4.4.3-4.4.4 viser ukorrekte bogføringer med kode K den 8. august og 3. oktober 2008. G1 videresolgte til G3 til indkøbsprisen inklusive moms. De underliggende fakturaer viser, at leverancerne fra G4 har været momsfri for G1. Som anført i vidnets redegørelse, bilag 4.02, p. 4, medfører anvendelsen af momskode K, at momsbeløbene fejlagtigt "renses ud" fra kontiene for varelager tilgang/lagerregulering indkøb. Moms har slet ikke noget at gøre på disse konti. Momsbeløb hører til på en momskonto. Udrensningen eliminerer, at der opstår differencer i bogholderiet. Ved konstaterede differencer ville det være normalt at man straks blev nødt til at finde ud af, hvordan differencen er opstået. Ved at postere via varelagerkonti opnår man, at der tilsyneladende ikke er noget at undersøge. Vidnet er ikke gået nærmere ind i, hvilke medarbejdere, der har bogført med henholdsvis kode K og kode I.

Bilag 4.5.0 er kontoplan for de enkelte afdelinger i de afdelinger i G1, G3 og G2, der har været benyttet. Kontiene 3010, salg til G3, og konto 3011, vareforbrug G3, viser, at der ikke har været nogen avance for G1 ved salg til G3, selvom den overvejende del af G1s samlede salg netop skete til G3. G1 havde dog også en butik på Y7, der solgte til kunder, der kom ind fra gaden. Konto 3298, bonus i alt, har vidnet ikke haft fokus på, men kontoen fører regnskab med bonus. Kontiene 2250 og 2255 viser, at der ikke har været kontantrabatter, men det har vidnet heller ikke haft fokus på. Bilag 4.6.0 er kontoudtog for kontiene 3010 og 3011. Som anført i vidnets regneeksempel i redegørelsen redegørelse af 16. marts 2011, bilag 4.02, p. 5, øverst, medfører anvendelsen af momskode K, at G1 fik et uberettiget momsfradrag.

Bilag 4.8.1 er en opgørelse over G1 betalingsevne de dage, hvor moms skulle have været betalt, hvis indkøb hos G4 havde været konteret korrekt. Opgørelsen viser, at den skyldige moms pr. forfaldsdagene svarer nogenlunde til den samlede saldo på samtlige konti i selskabet i januar-februar 2008. Senere overstiger momsbeløbet de samlede indeståender, bortset fra månederne juni, august og september. Da der også er udgifter til driften, har selskabet reelt ikke haft mulighed for at betale momsen.

Bilag 3.23 viser, at G1s omsætning stort set blev fordoblet fra 2006 til 2007. Omsætningen i G3 er tilsvarende. Vidnet har ingen oplysninger om, hvorvidt der løbende blev betalt momstilsvar i 2006-2007.

Vidnet kan ikke huske om han har holdt møder med de tiltalte T2 og T3.

Forhold 2:

Bilag 4.9.1. er mødereferat fra mødet i SKAT den 10. juni 2009 vedrørende G2. På daværende tidspunkt arbejdede vidnet sammen med SK og LJ. Efterfølgende arbejdede han som følge af omstruktureringer i SKAT reelt alene med sagen. Vidnet deltog ikke i mødet hos SKAT. Vidnet ved ikke, hvem der har påført brevet af 21. april 2009 en håndskreven påtegning. Det andet dokument, der henvises til i mailen af 10. juni 2009, er muligvis en faktura fra G4, eller muligvis en rykker fra SKAT til T1, men det ved vidnet ikke. Vidnet hørte første gang om G2, da han snakkede med IM fra SKAT. Det var lige omkring mailen af 10. juni 2009. IM ringede til vidnet, da hun i Edb-systemerne kunne se, at vidnet havde arbejdet med G1. Som det fremgår af bilag 4.9.2. mailkorrespondance, overtog vidnet sagen den 15. juni 2009 efter via IM at have modtaget yderligere oplysninger fra T1, bl.a. budget fra juni 2009 og fremover og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens attestation af 1. april 2008 af, at IT havde anmeldt G2 til registrering. Bilagets sidste side, momsopgørelsen, er også sendt fra T1 til vidnet via SKAT. Opgørelsen svarer ikke til den momsopgørelse for G2, vidnet senere udarbejdede for samme periode. Vidnet har mailet sammen med R1s repræsentant som kurator i G1 på det tidspunkt, da der ikke var tale om nogen politimæssig undersøgelse i sagen.

Vidnet kan bekræfte referatet af vidnets telefonsamtale med T1 af 16. juni 2009 (bilag 4.9.3). Vidnet orienterede T1 om de formelle regler. Vidnet oplyste således bl.a. T1 om, at G2s drift af momspligtig virksomhed var betinget af, at G2 stillede en sikkerhed på 10 mio. kr. Beløbet var fastsat ud fra det fremsendte budget. Hvis sikkerheden ikke blev stillet, kunne virksomheden ikke blive momsregistreret.

Sagsbehandlingstiden ved SKAT for ansøgninger om momsregistreringer kender vidnet ikke. Han sidder ikke i den afdeling, men ved, at der skal tjekkes nogen oplysninger, inden ansøgningen kan godkendes.

I bilag 4.9.4 forhøjede SKAT i brev af 29. juni 2009 sikkerheden til 11 mio. kr. og anmodede om efterangivelse inden 8 dage. Der blev ikke svaret på dette brev, og sikkerheden blev ikke stillet. Foreholdt, at vidnet har skrevet til G2 den 14. juli 2009 (ikke fremlagt som bilag), vil vidnet ikke bestride dette. Brevet er en beregning af sikkerhedsstillelsen, der blev fastsat i det forrige brev af 29. juni 2009. Som anført i brevet af 14. juli 2009 må selskabet have skrevet til SKAT den 3. juli 2009, og brevet af 14. juli 2009 er et svar på dette brev. Der var ganske lidt momspligtig aktivitet i G2 efter udløb af 8-dages fristen.

Bilag 4.9.10 er G2s ansøgning af registrering med bilag. Bilagets side 11, brev af 12. maj 2009 fra SKAT til T1 om sikkerhedsstillelse er det den skrivelse, vidnet senere henviste til, da han talte med T1.

Vidnet kontrollerede G2s tal på baggrund af det bogholderi, der fandtes i det spejlede servermateriale, som blev fundet ved en ransagning i juli 2009 hos G3. Bagmandspolitiet og SKAT kunne ikke umiddelbart åbne det spejlede materiale, der ifølge politiets udsagn var beskyttet med password.

Efter nogen tid fandt SKAT ud af at få gjort materialet tilgængeligt uden password. Det kunne lykkedes i 2010, fordi der var taler om kommaseparerede filer, som ACL kunne læse og genskabe. Vidnet ved ikke, om SKAT er certificeret til at åbne C5-filer.

Det viste sig, at G2s bogføring mindede meget om den måde, der var bogført på G1. G2 blev imidlertid aldrig momsregistreret. Hvis det havde været tilfældet, ville momstilsvaret have udgjort kr. 8.843.561 kr. som anført i bilag 4.9.5 og 4.9.5.1. Der er bogført med kode K for i alt ca. 22,2 mio. kr. og med kode I for i alt ca. 700.000 kr. SKAT har ikke været i besiddelse af G4s salgsfakturaer, opgørelsen baserer sig udelukkende på G2s eget bogholderi. Det beløb, kr. 5.441.096 kr., der er anført i 4.9.5 er det samlede købsmoms på de fakturaer, der vedrører salg fra G4 til G2. I den senere version 2 af samme bilag er sidstnævnte beløb forhøjet med ca. 70.000 kr., hvorfor tilsvaret skulle have været tilsvarende mindre, i alt 5.365.898 kr. Bilag 4.9.5.2 er en specifikation af de samlede opgørelser over køb, der er bogført med momskode K. Vidnet har ikke set fakturaerne fra G4 til G2. Hvis G4 har faktureret til G2 incl. Y18-land moms, er der ikke noget momstilsvar i denne sags forhold 2, og i så fald ville G4s fakturaer ikke fremgå af EU´s listesystem, fordi G2 ikke var momsregistreret.

Bilag 4.9.7 viser med hvilke kreditornumre, G2 havde registreret G4. Kreditornummeret med L og l anvendes korrekt i bogføringen. G4 er ligeledes registreret med kreditornumrene c og C. I så fald registreres virksomheden i G2s bogholderi med momskode K, hvilket er en forkert registrering.

Bilag 4.9.15, faktura af 4. juni 2009 fra G4 til G2, vedrører kun moms, hvilket er meget usædvanligt. G2 har efter SKATs undersøgelser, jf. ovenfor, hverken bogført eller betalt fakturaen. Det kan dog være sket, inden spejlingen blev foretaget ultimo juli 2009.

G2 overtog G1s rolle mellem G4 og G3. Efter vidnets opfattelse, er både G2 og G1 overflødige mellemled. G4 kunne efter vidnets opfattelse lige så godt have solgt direkte til G3. Vidnet kender dog ikke til G3s kreditfaciliteter eller de handelsvilkår, G3 de kunne have opnået hos G4.

Registreret revisor SJ, har forklaret, at han har udarbejdet årsrapporter for G1 og G3. Han blev tilknyttet koncernen omkring 2005. Vidnet ved ikke, hvorfor han i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fuldstændige rapport for G1, bilag 3.3.1, først er registreret som revisor for selskabet i 2008. Han indgik aftale med T2 og T1. Vidnets opgaver var, at han skulle udarbejde og revidere årsregnskaberne. Selskaberne bogførte selv, så vidnet skulle ikke lave kontoplaner. Selskaberne udarbejdede også selv det løbende momstilsvar.

Under sit arbejde var vidnet løbende i kontakt med alle de tiltalte, i starten mest med T2 og især T1, men senere også T3. Koncernen blev løbende udvidet, så opgaverne blev flere og flere. Vidnet har holdt møder med alle tiltalte, men ikke alle tiltalte var til stede på alle møder. T3 blev medejer på et tidspunkt, og derefter havde vidnet også dialog med ham. Vidnet mener, at T3 først var ansat i G1 og derefter blev medejer. IA deltog i møderne med SKAT. Vidnet havde ikke forud holdt møder med ham, men kan sagtens have mødt ham på sine besøg i virksomheden. Vidnet har ikke fæstnet sig ved navnet JB og ved ikke, at han er T3s bror. Vidnet kom af og til i G1s lokaler på Y7, men der var også møder på vidnets kontor. Møderne blev afholdt i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporter.

Vidnets løbende drøftelser med de tiltalte vedrørte den løbende udvidelse af koncernen, bl.a. oprettede man helt normale konstruktioner med holdingselskaber. Dette kan sagtens have været vidnets forslag, men det kan vidnet ikke huske. Vidnet kan heller ikke huske, hvorfor G3 gennem spaltning blev omdannet til et selvstændigt selskab. Vidnet var ikke bekendt med, at varer herefter blev leveret til G3 via G1 samtidig med, at der blev oprettet en mellemregningskonto mellem G1 og G3. Der er ikke noget galt i, at opdele koncernen i et indkøbende og et sælgende selskabet. Vidnets arbejdsopgaver i G3 var de samme som i G1. Vidnets kontaktperson i G3 har givetvis været T3, men vidnet kan sagtens også have talt med T1 om G3. Vidnet kan ikke huske, om T1 har bedt vidnet om at framelde T1 som direktør i G3. T2 var efter vidnets opfattelse ikke så involveret i denne del af koncernen som T1 og T3. Vidnet kan ikke huske at have rådgivet om omdannelse af G1 fra ApS til A/S, men det kan vidnet sagtens have gjort og det har helt sikkert været drøftet, da et A/S giver et andet signal udadtil og øger kreditværdigheden. Til gengæld skal man i A/S, i modsætning til i et ApS, have en bestyrelse.

Vidnet ved ikke, hvilket bogføringssystem selskabet brugte. Vidnet havde ikke password til systemet. Vidnet tilrettelagde ikke arbejdsgangene i bogholderiet, og vidnet har ikke kendskab til, hvordan leverancer og betalinger blev bogført af selskabet. Foreholdt årsregnskab 2007 for G1, bilag 3.3.6, p. 7, hvor vidnet har givet regnskabet en blank påtegning den 26. januar 2008, er det en fejl, når der anføres "yderligere" forbehold. Der var ingen forbehold. Der er tale om en blank revisionspåtegning. Ledelsesberetningen og -påtegningen, p. 5, er dateret samme dag, den 26. november 2008, som vidnet på forsiden har fremlagt og som dirigent har fået godkendt hele årsrapporten på generalforsamlingen. Der er ikke i den kortfristede gæld indeholdt moms. Eventuel momsgæld er anført under langfristet gæld. I G3s regnskab, bilag 3.3.7, for samme periode, angives den korrekte tekst for en blank revisionspåtegning. Vidnet har talt med T3 om G3s årsrapport, men husker ikke, om han med T3 har drøftet G1s årsrapport.

Da fejlen blev opdaget, endte det med en efterangivelse på ca. 42 mio. kr. Vidnet kan ikke erindre, hvordan de tiltalte reagerede, da de fandt ud af, at der var begået en fejl. Det var først på det tredje møde med SKAT, at alle blev klar over, at der var begået en fejl. Forinden havde vidnet afholdt vistnok 2 kontrolmøder med SKAT. Anledningen var, at SKAT i deres listesystem, der dengang voldte SKAT store problemer, havde fundet uoverensstemmelser, der gav anledning til en henvendelse. Efterangivelsen skyldtes en fejl i momskonteringen. Det havde vidnet ikke været opmærksom på i forbindelse med sit arbejde for selskaberne. Vidnet fik vist dengang at vide, at der var sat et "flueben", så der fejlagtigt automatisk blev trukket moms af importvarer. Vidnet kan ikke huske, hvem der gav vidnet denne oplysning. Vidnet har ikke selv åbnet bogføringssystemet og gennemgået enkelte posteringer. På møderne med SKAT deltog foruden vidnet IA. T1 deltog i det ene af møderne. T3 og T2 deltog ikke. Vidnet ved ikke, om SKAT havde nogle bemærkninger til G3s forhold.

Foreholdt bilag forhold 1, bilag 12, p. 84, oversigt over konteringer af varer, købt af G1 hos G4, bogført med både momskode I og K, kender vidnet ikke årsagen til de forskellige konteringer. Vidnet har kendskab til C5-systemet, men ved ikke, hvordan man ændrer momskoder i dette system. Han kender heller ikke til, hvordan systemet behandler kassekladder.

Vidnets revision var foretaget af to af vidnets medarbejdere, vidnets søn, KT, og SA. Hver enkelt bilag blev ikke gennemgået, men der blev lavet stikprøver, indtil de følte sig overbevist om, at regnskabet ville give et retvisende billede. Vidnet ved ikke, hvorfor de ikke opdagede fejlen, inden SKATs kontrolbesøg. Vidnet har ikke selv foretaget stikprøvekontroller. Stikprøvekontrol sker efter en standardbeskrivelse, hvis grundlag er fastsat af en manual, udarbejdet af det offentlige. Stikprøvekontrollerne omfatter også momsangivelserne, herunder afstemning af konti, bl.a. for så vidt angår momskonti. Der var ikke noget i stikprøverne, der gjorde, at vidnet måtte tage forbehold i sine revisionspåtegninger. Vidnet er ikke bekendt med, at stikprøvekontrollerne medførte, at der blev opdaget fejl ved momsangivelserne. Momstilsvaret på 42 mio. kr. fremgik ikke af regnskaberne. I så fald ville beløbet have været angivet som gæld, og så havde der været grundlag for at give forbehold i revisionspåtegningen. Vidnet erindrer ikke til nogen, f.eks. T1, at have sagt, at der var tale om en systemfejl.

Foreholdt bilag 3.3.3, årsrapport G14 for 2007/08 med vidnets blanke revisionspåtegning, kender vidnet ikke dette holdingselskab, selvom det er vidnet, der har påtegnet det. Selskabet G13, bilag 3.3.4, var et holdingselskab for hele konstruktionen i koncernen. Det er naturligt og helt almindeligt at lave et holdingselskab i en koncern. Det kan have fordele for ejerkredsen med hensyn til, hvornår personlig SKAT skal betales. Vidnet har utvivlsomt rådgivet koncernens ejere herom. G6, bilag 3.3.5, ejedes af T1. Det er også etableret efter vidnets rådgivning.

Forhold 2:

Vidnet kender ikke til virksomhed ved navn G2. Denne virksomheds aktiviteter har vidnet ikke været involveret i.

KT har forklaret, at han er ansat i sin fars, SJs, revisionsvirksomhed R2 og derigennem kom i kontakt med G1. Han kan ikke huske hvornår. R2 skulle revidere og udarbejde årsregnskab. Kontoplanerne fandtes allerede. Vidnets arbejdsopgaver var ikke at opgøre momstilsvaret.

Vidnets relation til T1 var en almindelig kunderelation. De havde løbende dialog, men typisk kun i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab. Det samme gælder vidnets relation til T3. Vidnet havde lidt mindre dialog med T2, men har dog mødt ham. Vidnet har også mødt nogle ansatte i bogholderiet, bl.a. IA og en anden medarbejder. Vidnet kan ikke huske navnet JB.

Når vidnet havde dialog med ledelsen og medarbejderne, var det typisk, når vidnet havde spørgsmål til ting, vidnet ikke umiddelbart forstod. Vidnet kom på G1s lokaler på Y7 én gang årligt, når der skulle udarbejdes og revideres årsrapport. Vidnet var der med en kollega, SA. De var der mere en én dag årligt. Vidnet og SA gennemgik almindelig kontrol ud fra en given manual og dannedes sig et overblik over, hvordan regnskabet så ud. Der blev foretaget stikprøver på forskellige, relevante områder, og spurgt nærmere ind til nogle forhold. Stikprøveområderne er varierende.

Vidnet kan ikke huske, hvilket bogføringssystem, G1 benyttede. Vidnet husker ikke at have haft password. G1 forsynede vidnet med det nødvendige udtræk af systemet. De udtræk, vidnet modtog, var en resultatopgørelse, en balance og forskellige specifikationer. På denne baggrund udvalgte vidnet nogle områder til stikprøvekontroller, f.eks. repræsentation. At G1 har én, stor, leverandør, kunne give anledning til at foretage stikprøvekontrol på området, men ikke nødvendigvis. Vidnet kan ikke huske, hvordan G1 har bogført de enkelte fakturaer. Det var vidnet ikke inde over. Vidnet og SA lavede typisk hver deres stikprøvekontroller.

Vidnet er bekendt med, at SKAT foretog kontrol, og at der blev lavet en efterangivelse på 42 mio. kr. i moms. Vidnet har ikke nærmere kendskab til hvorfor. Vidnet deltog ikke i møderne med SKAT. Foreholdt bilag 4.4.4, faktura af 3. oktober 2008 fra G4 til G1 uden moms, og bilag forhold 1, bilag 12, p. 84, oversigt over konteringer af varer, købt af G1 hos G4, bogført med både momskode I og K samt foreholdt, at efterangivelsen baserer sig på de samlede fakturaer, der er konteret med momskode K, og at der tillige har været konteret med momskode I, har vidnet ikke været bekendt hermed. Det ser ud som en bogføringsfejl. Vidnet kan ikke huske, om der blev foretaget stikprøver vedrørende moms, men hvis dette var tilfældet, ville vidnet ud fra de nu foreholdte bilag, have gjort indsigelse, da momskode K er forkert at anvende, når fakturaen fra G4 er uden moms. Vidnet kan ikke forestille sig andet, end at SA ville have reageret på samme måde, hvis hun var stødt på det under en stikprøvekontrol. Vidnet har ikke talt med de tiltalte om, hvordan fejlen kunne opstå og har heller ikke talt med andre herom. Vidnet ved ikke, hvad det betyder, at fakturaen henviser til artikel 138 i 6. momsdirektiv. Vidnet og SA fik de udtræk, de bad om. Bogholderiet virkede ordentligt og vidnet mindes ikke at have undret sig over, at der ikke var tilstrækkelige ressourcer i bogholderiet.

Vidnet er bekendt med, at man i C5 for den enkelte transaktion kan sætte en bestemt momskode, men vidnet kan ikke huske, hvordan det konkrete skærmbillede ser ud, når man gør det. Man kommer til et indtastningsbillede, men vidnet er ikke sikker på, hvilke oplysninger man helt nøjagtig skal udfylde, før C5 kan begynde at bogføre transaktionen. Det kommer an på, hvordan systemet er sat op. Man kan sætte det op til automatiseret bogføring. Vidnet er ikke specialist i C5, der er en stor database, der håndterer regnskabsdata, bl.a. kreditoroplysninger.

Foreholdt bilag 4.4.4. bilag forhold 1, bilag 12, p. 84, oversigt over konteringer af varer, købt af G1 hos G4, bogført med både momskode I og K, på ny, ved vidnet ikke, hvem medarbejder nr. 135 er. Vidnet kan kun huske, at IA og en anden, som vidnet ikke erindrer navnet på, bogførte.

Vidnet har også arbejdet med G3. Vidnets arbejde var det samme som i G1. Vidnet mener, at de to selskaber havde fælles bogføring, men er ikke sikker. De havde samme bogføringssystem. I G3 havde vidnet også primært kontakt med T1 og T3. Vidnet mindes ikke, at han i denne forbindelse har haft dialog med T2.

Forhold 2:

Vidnet kender ikke noget til en virksomhed ved navn G2. Vidnet husker virksomhedsnavnet G19, men kan ikke nærmere huske, hvad virksomheden står for. Det kunne have noget med T2 og skønhedspleje at gøre. Vidnet ved ikke, hvor virksomheden har adresse(r). Det kan have været i denne forbindelse, at vidnet har haft kontakt til T2.

IA har som vidne forklaret, at han blev ansat i marts 2006 i G3. Han er kontoruddannet og havde bl.a. arbejdet med bogholderi, mest indenfor offentlig administration. Han startede med at sidde i G1s lokaler på Y7 men flyttede senere til G3s lokaler i Y2-adresse. Vidnet blev af T1 ansat som afløser på sigt af den daværende bogholder. Vidnet havde kendt T1 gennem nogen år gennem noget foreningsliv. Den daværende bogholder, KA, var der fortsat, da vidnet tiltrådte. Vidnet tiltrådte som regnskabsassistent og blev oplært af KA. Efter konkursen i 2010 fik han andet arbejde. Vidnet møder stadig T1, T3 og T2 en gang i mellem i foreningen.

Vidnet blev ansat i et fuldtidsjob. Til at starte med var KA vidnets chef. Hun stoppede ultimo 2006, hvorefter vidnet overtog hendes opgaver som bogholder. Nogenlunde samtidig blev vidnet flyttet til G3 og med T3 som chef. Der var fælles bogholderi med G1. T1 var den overordnede chef, da han vistnok var ejer af selskabet, eller i hvert fald var i ejerkredsen, men vidnet vil ikke sige, at T1 har instrueret vidnet om bogføringen. Regnskabsmæssige spørgsmål om bogføringen stillede vidnet til revisor, ikke til T1. Det var meget sjældent vidnet så noget til T2, der vistnok mest arbejdede med nogle skønhedsklinikker.

Vidnet havde ikke hele bogføringen, han havde f.eks. ikke noget at gøre med bogføring af fakturaer fra vareleverandørerne. Det stod JB for. Vidnet stod for omkostningsleverandører, dvs. køb af varer, der ikke skulle videresælges. Det gjaldt både i G1 og i G3. Vidnet ved derfor ikke rigtig, hvordan proceduren for bogføring var, når man modtog en faktura fra en vareleverandør. Vidnet fik af og til spørgsmål, hvis fakturaer fra en vareleverandør ikke var bogført og betalt. I så fald rykkede vidnet JB, der herefter overtog sagen. Vidnet afstemte kreditorerne ud fra modtagne kontoudtog og kunne på den måde også selv se, hvis der manglede noget. Så gik vidnet også til JB. Politikken var, at fakturaen først blev bogført og betalt, når alt var i orden.

Vidnet og JB foretog deres bogføring i C5. Vidnet har ikke kendskab til, at andre skulle have bogført. Vidnet har i forbindelse med denne sag hørt om vareleverandøren G4. Denne virksomhed lå vistnok i Y10-by, eller i hvert fald i Y11. Vidnet har i enkelte tilfælde, vistnok i forbindelse med rykkere for betaling, talt med en medarbejder ved G4. Den pågældende talte dansk, ikke Y18-landsk. Vidnet ved ikke, hvordan vareleverandører var opsat i C5´s kreditorsystem, herunder hvilke momskoder den enkelte leverandør var oprettet med. Foreholdt bilag 4.4.4. bilag forhold 1, bilag 12, p. 84, oversigt over konteringer af varer, købt af G1 hos G4, bogført med både momskode I og K, går vidnet ud fra, at I er importmoms og K er købsmoms. Vidnet var ikke klar over, at køb hos G4 blev bogført med forskellige momskoder. Vidnet kan ikke huske, hvad "135" i kolonnen "oprettet af" eller initialerne "krmmv" står for. Vidnet kan heller ikke huske sit eget medarbejdernummer.

Vidnet er bekendt med, at der blev indgivet en efterangivelse af moms til SKAT. Det var noget med import- og købsmoms. Den forkerte kode, K, var anvendt i stedet for den rigtige, I. SKAT undersøgte sagen sammen med revisor. De talte med JB om, hvordan han havde bogført. Vidnet hørte, vistnok fra revisor, at fejlen skyldtes en systemfejl i C5. Det sagde revisor til SKAT efter at have talt med JB. Begrebet "systemfejl" blev ikke nærmere uddybet overfor vidnet. Vidnet, der ikke arbejdede på samme kontor som JB, blev ikke nærmere spurgt ind til dette. Vidnet blev kun af revisor bedt om at printe nogle konti ud i forbindelse med besøget fra SKAT. Vidnet havde ingen viden om bogføringen af fakturaer fra vareleverandører og heller ikke om, at G1 videresolgte til G3 til en billigere pris, end varen var købt for hos G4.

Vidnet stod for de løbende momsangivelser. Når en måned var lukket bogføringsmæssigt, trak vidnet alle momskonti i C5, der herefter automatisk genererede tallene, som vidnet herefter indtastede på SKATs hjemmeside. Vidnet sendte ikke kopier til nogen, men han lagde kvitteringen fra SKAT sammen med en udtrukket balance, som han videresendte. Da politikken i koncernen var, at alt, der var bogført, var ok, gik vidnet ikke nærmere ind i tallene. Vidnet er ikke bekendt med, at der i hans tid var uregelmæssigheder i momsangivelserne. Revisor kontrollerede momsen stikprøvevis og kom ikke med nogen bemærkninger. Revisorer går altid meget op i moms. Vidnet blev først ved SKATs besøg i januar 2009 klar over, at der var et momsproblem.

Vidnet udarbejdede en mappe til revisor til brug for revisors udarbejdelse af årsregnskab. I mappen lå balance og kontospecifikationer af alle konti. Herefter bad revisor typisk om specifikation af enkelte posteringer. Der kunne også blive tale om at lave periodiseringer, men det var revisor, der udarbejdede regnskabet ud fra de tal, som C5 genererede. Det var vidnet, og ikke JB, der havde kontakten til revisor.

Forhold 2:

Vidnet kan huske navnet G2, men er ikke sikker på i hvilken forbindelse.

Vidnet har meget muligt bogført for G2, men kan ikke huske det, heller ikke om nogen af de tiltalte havde forbindelse til denne virksomhed, eller om virksomhedens aktiviteter.

T3 deltog ikke i momsangivelserne eller udarbejdelsen af revisormappen.

Når vidnet bogførte fakturaer fra omkostningsleverandører bogførte han en kassekladde. Systemet tildelte den rene kladde et nummer, hvorefter vidnet indtastede konto og valgte kreditor. Herefter fremkom kreditoren med en kode. Hvis man forsøgte at ændre f.eks. en momskode, eller hvis der var andre uregelmæssigheder, ville systemet protestere. Når alt var ok, tastede vidnet fakturabeløbet ind og trykkede derefter bogført. Dette er generelt i alle store økonomisystemer, man bogfører både i finans og i kreditor. Man kan ændre finanskonti, men ikke i debitorer/kreditorer. Vidnet ved ikke, om man også bogfører en kassekladde ved bogføring af fakturaer fra vareleverandører, men vidnet går ud fra, at det er samme princip, dog indeholder C5 et specielt indkøbsmodul.

JB har som vidne forklaret, at han var ansat hos G3 fra 2006 og indtil konkursen i 2009. Han har en 10. klasses uddannelse Han var indkøbsassistent og bestilte varer hos leverandørerne. Der var 10-12 leverandører, bl.a. G4. Vidnet foretog sine indkøb på forskellige måder. Han ringede eller mailede, men kommunikerede også med sælger via XMLfiler. Sidstnævnte handelsmåde foregik på den måde, at leverandøren sendte en XML-fil til vidnet om hvilke varer, det drejede sig om, antal og pris. Der var også mængderabatter anført i XML-filerne. G4 var den eneste leverandør, der benyttede sig af XML-filer. Når vidnet havde fået filen, ringede han til G4 og forhandlede priser. XML-filerne blev indlæst i C5-systemet. Vidnet mener ikke, at der herved skete nogen bogføring, men han ved det ikke. XML-filerne var der ikke i starten, de kom først senere. Vidnet kan ikke præcist huske hvornår. Det blev indført var for at undgå lange telefonsamtaler, hvor der skulle forhandles pris for hver enkelt vare. Vidnet har ikke kendskab til, hvordan G4 og G3 kommunikerede, inden G4 sendte hver enkelt XML-fil, men G4 vidste på forhånd, hvilke varer, G3 og G1 aftog mange af. Nogle gange sendte G4 XML-filer derfor uopfordret. Desuden sendte G1/G3 løbende ordrer til G4, og XML-filerne kunne også være et svar på disse ordrer. Ordren kunne f.eks. være afgivet af vidnet på en mail.

Når vidnet modtog en XML-fil, tjekkede han hvordan omsætningen i G3 havde været på de enkelte varer. Derefter afgav han bestillinger til G4, evt. efter at vidnet telefonisk havde forhandlet priser, f.eks. hvis vidnet kun skulle et mindre antal, end mængderabatten i XML-filen vedrørte. I så fald sendte G4 en ny XML-fil med det korrekte antal og prisen på hver enkelt vare.

Handlen blev endelig indgået ved at vidnet ringede til G4 og bekræftede det. Når handlen var indgået, sendte G4 eventuel en ny XML-fil. Når varen var modtaget, tjekkede vidnet fakturaen (varens art, priser og antal) og godkendte herefter fakturaen i C5-systemet. Vidnet skulle ikke i denne forbindelse forholde sig til spørgsmål om moms. Når vidnet lagde en faktura ind i systemet, var ordren allerede indtastet i C5. Det skete allerede ved bestillingen. Vidnets godkendelse bestod i at trykke på én knap. Vidnet er ikke sikker, men mener at G4 sendte en XML-fil med det endelige indhold, når en handel var endelig indgået, i hvert fald hvis der var ændringer i forhold til den tidligere fremsendte XML-fil.

Vidnet lavede samtidig ordrer i sit eget system, hver gang der blev indgået en handel. Det var til brug for vidnet selv, så han kunne tjekke, at fakturaen stemte med ordren. Ordren blev lagt ind i C5. Derefter, typisk dagen efter, kom fakturaerne elektronisk fra G4. Når vidnet havde modtaget fakturaen, gav han med stempel hver faktura et bilagsnummer og lagde den til IA til bogføring.

Inden systemet med XML-filerne startede blev der på baggrund af mails ført mundtlige forhandlinger i telefonen. Når en handel var indgået, og fakturaen var modtaget, var proceduren den samme, som hvis aftalen var indgået på baggrund af en XML-fil.

Vidnet kender begrebet en kassekladde men ved ikke, om han har bogført kassekladder i C5.

G4 lå i Y10-by. Det var kun vidnet, der bestilte varer hos G4, vidnet ved ikke hvorfor. Hver indkøber havde deres egne leverandører. Vidnets chef var vidnets bror, T3. Vidnet ved ikke, om han havde et medarbejdernummer. Når han bogførte, brugte han sit navn, JB.

Foreholdt bilag 4.4.4, udtræk af nogle af de enkelte bogføringer, hvor nr. 134, JB, har bogført med momskode K, oplyser vidnet, at godkendelse af en faktura skete ved tryk på blot én knap. Derefter gav systemet en bilagsnummer, som vidnet indtastede. Vidnet kender intet til momskoderne og ved ikke, hvor mange momskoder, der var i G1s/G3s C5system. Han kender ikke koderne I og K. Vidnet har ingen anelse om, hvordan momskravet i sagen er opstået. Vidnet ved heller ikke, hvilken medarbejder nr. 135 er. Vidnet bogførte i eget navn og har ikke tidligere set disse talkoder. Han mener ikke, at man efter bogføringen kunne ændre medarbejder, men ved det ikke.

I G3 talte vidnet med flere kolleger. Der var 10-20 medarbejdere, inklusive lagerfolk. T1 var der også en gang imellem. T2 har været hos G3 en eller to gange. Vidnet havde intet indtryk af, hvad de lavede derude, men går ud fra, at det havde noget med ledelse at gøre.

Vidnet bestilte både til G1 og til G3 hos G4.

Forhold 2

Vidnet har bestilt varer til G2 hos G4. Det gjorde vidnet, fordi T3 bad vidnet om det. Vidnet ved ikke hvorfor, men det skete på samme måde, som når vidnet tidligere bestilte varer for G1/G3. Vidnet kender i øvrigt intet til virksomheden G2 og har ikke udført andet arbejde for G2.

LJ, SKAT, har som vidne forklaret, at han arbejder i en afdeling for særlig kontrol, tidligere afdeling Økokrim. Vidnet arbejder med de sager, der kan blive til straffesager.

Vidnet kom ind i nærværende sag efter henvendelse fra NK, som vidnet gennem mange år har haft et tæt samarbejde med. NK spurgte, om vidnet og en anden kollega, SK, ville med på uanmeldt kontrol hos G1 på Y1-adresse. Årsagen var, at de hos SKAT modtagne oplysninger fra EU's listesystem ikke svarede til det, der var angivet i G1s momsregnskab. Der var noget, der ikke stemte.

Det første besøg, der var uanmeldt, fandt sted ultimo 2008. G1 var repræsenteret af IA. Der kom intet ud af mødet, da der først skulle fremskaffes noget bogføringsmateriale. Mødet tog ca. 1 time. Vidnet mener ikke, at det blev nævnt, at noget kunne være galt. Vidnet og hans kolleger bad blot om dokumentation for en række varekøb. Vidnet kan ikke huske, at SKAT medtog noget materiale og vidnet fik intet indtryk af, hvordan bogholderiet var organiseret. Herefter blev der aftalt et nyt møde med T1 og revisor, SJ.

Det næste møde fandt sted i januar 2009. SKAT var repræsenteret af vidnet, NK og SK. For G1 deltog IA, T1 og revisor. Mødet fandt sted på Y1-adresse. SKAT nævnte, at der kunne være noget galt med momsen. Revisor var enig. Vidnet kan dog ikke huske, om revisor først erklærede sig enig på det næste møde. Mødet varede et par timer, og mødet handlede kun om uoverensstemmelsen med hensyn til moms. Konklusionen på det andet møde var, at revisor skulle kigge nærmere på det. SKAT medtog intet materiale fra mødet og foretog ingen kontrol den dag.

Det tredje møde blev afholdt i februar 2009 med de samme mødedeltagere, dog kan vidnet ikke huske, om IA deltog. Forinden havde SKAT lavet en opgørelse over momskravet. Det var ikke vidnet, der havde opgjort det, men han har selvfølgelig drøftet det med sine kolleger forinden. Konklusionen på det sidste møde var, at T1 underskrev en efterangivelse på ca. 42 mio. kr., efter revisor havde erklæret sig enig i, at der var en fejl. Revisor havde ikke haft den løbende bogføring og dermed momsen, men han var enig med SKAT i, at der forelå en fejl, da han havde foretaget en momsafstemning. Det havde han ikke tidligere foretaget.

Der blev under ransagningen foretaget en spejling af alle data, men SKAT kunne ikke komme ind i systemet. SKAT eller politiet havde forgæves bedt om at få udleveret koderne. Vidnet ved ikke, om SKAT havde en licens til at bruge C5-systemet. Senere kom man ind i systemet via ACL. Vidnet ved ikke, om dette kræver en adgangskode.

Senere blev beløbet opkrævet, men det deltog vidnet ikke i. Vidnet ved ikke, hvem der i øvrigt har indsendt momsangivelser i G1. Vidnet mener, at G1 afregnede moms kvartalsvis.

Vidnet deltog senere i en række ransagninger. De fandt sted på T1s privatadresse. Der blev ikke fundet noget. Vidnet deltog ikke i de øvrige ransagninger, der har været, men på et tidspunkt aflagde vidnet og NK et kontrolbesøg hos G3. De talte kort med T3, der ikke kunne bidrage med relevant materiale, hvorfor vidnet og NK hurtigt kørte igen. Vidnet kan ikke huske, at han har mødt T2.

SK, men ikke vidnet, indhentede kontoudtog hos G4. Vidnet er ikke bekendt med, hvordan der blev bestilt varer hos G4, herunder om der blev anvendt XML-filer i bestillingerne.

Vidnets opgave sluttede i 2009. Vidnet har siden intet haft med sagen at gøre, bortset fra, at han muligvis har underskrevet nogen papirer.

Forhold 2

Vidnet har kendskab til en person ved navn IT. Vidnet aflagde ham i sommeren 2009 et besøg sammen med en repræsentant for R1. Vidnets rolle var at guide R1, f.eks. med hensyn til registreringspapirerne. Mødet kom i stand på R1s foranledning. De drøftede G2s registreringshistorie. IT havde i januar 2009 sendt nogle papirer (blanketter) til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen men kunne ikke huske, hvem han i den forbindelse havde holdt møde med.

Der findes ingen listeoplysninger om G2s samhandel med G4, da G2 ikke var og heller ikke blev momsregistreret. Vidnet ved, at der er tjekket oplysninger om samhandelen, men det har vidnet ikke stået for. Vidnet ved ikke, om der findes fakturaer fra G4 til G2, men der foreligger i hvert fald kontoudtog om samhandelen.

Foreholdt bilag 4.9.10 registreringsblanket G2, oplyser vidnet, at blanketten benyttes, når en virksomhed skal registreres for at få et CVR-nummer. Det skal ske 8 dage før, virksomheden starter. I dag sker det elektronisk. Blanketten sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registreringen medfører ikke, at virksomheden bliver momsregistreret. Det skal virksomheden søge særskilt om i rubrik 8, hvilket er udfyldt på den fremlagte blanket. I givet fald videresender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ansøgningen til SKAT for godkendelse af momsregistrering. Vidnet har undersøgt det og er 100% sikker på, at SKAT ikke på tidspunktet for underskrift på blanketten, havde modtaget nogen elektronisk anmodning om momsregistrering. Vidnet vil mene, momsansøgning er sendt manuelt på et tidspunkt, men vidnet ved ikke hvornår. Bilagets p. 10 er en historik, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender til SKAT. Vidnet kender ikke nærmere til det, men det er ikke en ansøgning om momsregistrering.

Hvis der den 27. januar 2009 er indsendt en ansøgning, er det derfor kun en ansøgning om at få tildelt et CVR-nummer. Foreholdt bilag 4.9.6, fuldstændig rapport vedrørende G2, p. 3, ved vidnet ikke, om oplysningerne i rapporten for den 27. januar 2009 er baseret på ovennævnte ansøgningsblanket (bilag 4.9.10) af samme dato.

...

forklarede supplerende vedrørende forhold 2, at han nu har undersøgt, at mødet med IT blev afholdt den 17. august 2010 i forbindelse med, at de andre selskaber var taget under konkursbehandling.

Foreholdt bilag 4.9.10. registreringsblanketten vedrørende G2, og 4.9.6. udskrift fra Erhvervsstyrelsen, hvorefter CVR-nummer er tildelt i 2008, oplyste vidnet, at CVR-nummeret er tildelt allerede i 2008 til selskabet, der dengang var et skuffeselskab. Når selskabet købes, følger CVR-nummeret med.

...

forklarede supplerende vedrørende forhold 2 og foreholdt bilag 4.9.10, registreringsblanket G2, at hans undersøgelser viser, at der ikke på noget tidspunkt er indgivet en elektronisk ansøgning om momsregistrering.

ML G4, har som vidne forklaret, at hun er uddannet økonom og blev ansat som Credit Manager hos G4 august eller september 2007 og blev der 2 år frem, da firmaet lukkede afdelingen i Danmark. Vidnet skulle kreditvurdere kunderne, bl.a. G1 og G3. G4 solgte IT-udstyr og tilbehør. Til brug for sine vurderinger bad vidnet om regnskaber.

G1 var en stor kunde. De aftog for rigtig store beløb. Det var i millionklassen hver måned. Hos G1 var vidnet næsten dagligt i kontakt med bogholderen, IA. I starten skete der forudbetalinger, inden varerne blev leveret. Vidnet og IA drøftede, hvor mange penge der skulle overføres. Det sørgede IA så for. To-tre gange månedligt havde vidnet også kontakt til T1. Det kunne f.eks. være, hvis IA var fraværende eller i forbindelse med drøftelse af kreditrammer i konkrete tilfælde. Der var god samhandel, og G1 fik oftest de kreditbetingelser, de bad om. Vidnet havde, så vidt hun husker, ikke kontakt med andre i selskabet eller med selskabet i andre anledninger.

Under de daglige samtaler med IA blev der ikke af vidnet givet særlige gunstige leveringsbetingelser, f.eks. rabatter og kreditter. Det henhørte ikke under vidnet. Det lå under salgsafdelingen. Vidnet fik ikke underretning, når salgsafdelingen gav G1 gunstige betingelser og så ikke fakturaerne, der blev sendt fra Y18-land, og hun ved ikke, om de blev sendt som XML-filer. Hun kan dog have set enkelte fakturaer i forbindelse med sine kreditvurderinger. Vidnet har ikke kendskab til, at nogen af G4 kunder har klaget over problemer opstået som følge af, at fakturaer blev sendt som XML-filer.

Via ordresystemet, som alle havde adgang til, fik vidnet oplysning om, hvilke bestillinger G1 afgav. Det var herefter, at vidnet havde dialog med IA om betalingen. De kan også have talt om, hvis en ordre medførte, at G1 ville overskride sin kreditramme. Forinden havde salgsafdelingen afgivet tilbud på priser og antal. Når vidnet havde tjekket, at pengene var modtaget, blev varerne frigivet. Der blev givet besked til hovedafdelingen i Y18-land, der herefter fakturerede til G1 og sendte varerne fra Y18-land til Danmark. Det stod et transportfirma for. Transporten blev arrangeret af G4s logistikchef. G4 betalte transportomkostningerne.

Vidnet ved, at der blev givet rabatter fra salgsafdelingen. Vidnet ved ikke, om der er givet bonusser fra G4 til G1. G1s købsbetingelser var ikke gunstigere end de betingelser, de øvrige samhandelspartnere havde.

Foreholdt bilag 4.4.4, faktura af 3. oktober 2008 fra G4 til G1, med angivelse af betalingsbetingelser 30 dage netto, oplyser vidnet, at dette på det tidspunkt må have været betalingsbetingelserne. Da G4 ikke længere kunne opnå kreditforsikring for leveringerne til G1, ændrede betalingsbetingelserne sig til forudbetaling. De forskellige kunder havde forskellige betalingsbetingelser. Vidnet kan ikke huske præcist, hvilke betalingsbetingelser, G1 havde i de enkelte perioder, og der kan også have været særlige betingelser på en enkelt levering. Foreholdt, at fakturaen først er dateret ultimo 2008 kan dette være et sådan tilfælde, hvor G4 rigtig gerne ville af med varerne, og derfor har givet en særlig kredit.

Foreholdt tilsvarende fakturaer af januar 2007, 12. august 2007 og 2. januar 2008, bilag 4.4.1-4.4.3, der også alle angiver 30 dages kredit, oplyser vidnet, at det ikke giver anledning til en ændret forklaring på, hvornår betalingsbetingelserne ændrede sig fra kredit til forudbetaling. Hun mener ikke, at G1 har haft 30 dages kredit i hele perioden. Men hun kan huske forkert. Hun er derimod sikker på, at kreditforsikringerne på et tidspunkt blev opsagt.

Hvis der blev givet kredit til G1, var vidnets opgave i den forbindelse at påse, at pengene indgik inden udløb af betalingsfristen. Vidnet ved ikke, hvorfor faktureringsadressen er forskellig fra leveringsadressen, måske har G1 haft lager i G3s lokaler. Vidnet ved ikke, hvad der refereres til, når der til sidst i fakturaen henvises til 6. Momsdirektiv. Vidnet har hverken med IA eller T1 drøftet moms.

Vidnet har én gang besøgt G1s lokaler på Y1-adresse og i Y2-adresse. Det var et almindeligt kundebesøg og for at få sat ansigter på de personer, hun var i dialog med. Vidnet har hørt navnet T2 i forbindelse med G3, hvor han vistnok var direktør. Vidnet har aldrig mødt ham.

Vidnets fornemmelse var, at der var tætte relationer mellem G1 og G3. Så vidt vidnet husker var det de samme personer, der var involveret. G3 stod vistnok for salg over nettet, mens G1 solgte fra butikken på Y7. Vidnet ved ikke, om de varer, G4 leverede til G1, blev videresolgt til G3. G3 var også en stor kunde hos G4. Det var i den forbindelse, at vidnet talte med T3. Vidnet er overbevist om, at G3 har været selvstændigt kreditvurderet hos G4. Foreholdt, at G1 afgav ordrer til G4 fra G3s lokaler, kan vidnet ikke huske om det er derfor, hun har opfattet G3 som en stor kunde.

Både G3 og G1 var kreditforsikret i G4s kreditforsikringsselskab.

Vidnet arbejdede i G4s afdelingen i Y10-by i hele den periode, hun var ansat. I afdelingen var 50-55 ansatte. Virksomheden havde intet lager i Danmark. Vidnet ved ikke, om dette har været tilfældet før vidnets ansættelse.

G4 ydede mængderabatter, men ikke kontantrabatter.

Forhold 2:

Vidnet har hørt om G2. Vidnet mener, at denne virksomhed også afgav ordrer til G4, men vidnet kan ikke huske hvornår. Vidnet kan huske, at G4 modtog betalinger fra G2. Det var vistnok T3, der var vidnets kontaktperson i G2. Hun har muligvis også talt med IA, men ikke med T1. Der var kun samhandel i en kort periode, og den lå i den sidste del af den periode, G4 stadig havde en afdeling i Danmark.

Forholdt bilag 4.9.15, faktura af 4. juni 2009 fra G4 til G2 vedrørende moms, husker vidnet at have set denne faktura. Så vidt vidnet husker, er den også betalt. Vidnet gennemgik alle kunders betalinger, og denne faktura ville på grund af beløbets størrelse springe i øjnene, hvis den ikke havde været betalt. Vidnet kender ikke til, hvorfor fakturaen blev udstedt.

JA har forklaret, at han arbejdede i G4s danske afdeling i 1990-2009. Han startede som sælger og var fra 2006 som landechef med ansvar for salg til danske kunder. Afdelingen lå i Y10-by og i en periode på 7-8 år også i Y12-by.

G1 var en større kunde. Samhandelen strakte sig over mange år. Vidnet havde primært kontakt til T3, som vidnet betragtede som en af de ledende personer i G1. Han var indkøbsansvarlig. Vidnet kom ind i billedet i forhold til G1, da G1 ville starte en netforretning. Vidnet havde et møde med T3, der oplyste at man påtænkte at udbygge ved starte på nettet under navnet G3. Vidnet har en enkelt gang mødt T1 på G3s adresse i Y2-adresse. T1 var så vidt vidnet ved ejer, mens T3 var indkøbsansvarlig. Da G3 blev etableret, var det efter vidnets opfattelse T3s selskab, men vidnet kan ikke huske personernes rolle i dette selskab. Det var dog T3, der var ansvarlig. Vidnet har ikke drøftet samhandel med andre i G1. Han har ikke hørt navnet T2.

Mødet med T3 skulle bibringe vidnet en opfattelse af, hvem det var, man handlede med. Der blev drøftet forretningsanliggender, og der blev lavet samarbejdsaftaler, hvorefter samhandlen med G1 skulle fortsætte, da G4 ikke kunne skabe kreditforsikring for nye selskaber i IT-branchen, som G3 var. G1 var derimod allerede kreditforsikret. Konstruktionen var, at G1 skulle være indkøbsfirma for G3, der var et salgsfirma. Vidnet kan ikke huske, om T3 ønskede at lade G3 købe direkte hos G4, eller om dette var et problem, men det var T3s ønske at indskyde G1 som mellemled, og det var ganske normalt for vidnet og i branchen generelt.

Vidnet deltog i den overordnede prissætning, men G1 købte varer til dag-til-dag priser, da varerne var meget prisfølsomme. G4s prissætning kunne bl.a. afhænge af til hvilken dollarkurs, G4 selv havde erhvervet varerne. G4 sendte hver nat prislister elektronisk til G1. Der var generelle prisaftaler med de enkelte kunder, men de blev ofte afveget. G4 gav både kontant- og mængderabatter. Det blev bestemt i økonomiafdelingen. Der kunne f.eks. gives kontantrabat, hvis køber valgte at betale kontant, selvom kunden egentligt havde kreditmulighed.

Ordningen med elektronisk fremsendelse af prislister var generel overfor kunderne. Vidnet kan ikke forestille sig, at det forhold, at listerne blev fremsendt som XML-filer, har givet problemer med kundernes bogføringssystemer. Vidnet har ikke hørt om reklamationer. XML-filen omformer data fra G4s system, så dataene kan bruges i kundernes EDB-system.

G4s salgsafdeling bestod af knap 30 sælgere. Store ordrer blev typisk afgivet elektronisk på baggrund af den om natten udsendte prisliste. Der kunne forhandles om priserne i forhold til prislisten. Det var ganske almindeligt og skete typisk på den måde, at kunden ringede. Det tog salgsafdelingen sig af. Et automatiseret system sørgede dog for, at G4 fik en minimumsavance indenfor hver varegruppe. Det var ganske almindeligt i IT-branchen, hvor der er rigtig mange varenumre, og vidnet går ud fra, at G1 benyttede samme system.

Vidnet kan ikke huske G1s betalingsbetingelser, men vil tro, at de havde 30 dages kredit i hele perioden. Det var normen, når kunden var kreditforsikret. Hvis en kunde ikke var kreditforsikret, var betalingsfristen kortere, måske 7-14 dage, eller måske skulle der betales kontant.

Foreholdt bilag 4.4.4, faktura af 3. oktober 2008 fra G4 til G1, med angivelse af betalingsbetingelser 30 dage netto, og at der bliver solgt momsfrit, oplyser vidnet, at han ikke under samhandlen med G1 har drøftet moms med personerne fra G1. Det var generelt med momsfrihed for alle kunder, da G4s lager lå i Y18-land. G4 har tidligere haft lagerfaciliteter i Danmark, senest i Y13-by.

Forhold 2:

Vedrørende G2 har vidnet haft kontakt med T3, men ikke med T1. G2 startede, da G1 gik konkurs eller i hvert fald ikke længere var i drift. Pengene i G2 kom fra en udenlandsk investor. G2 skulle være et indkøbsfirma for G3, det vil sige, at virksomheden skulle overtage G1s funktioner. Da G2 var et nyt selskab og da ledelsen ikke ville stille garanti, skulle G2s betale kontant forud, således at varerne først blev afsendt, når der var betalt. I øvrigt var alt som det havde været i G1. Salget var således momsfrit, hvilket på et tidspunkt gav problemer med myndighederne, der oplyste, at det momsnummer på G2, som G4 havde oplyst til de Y18-landske myndigheder, ikke eksisterede eller ikke var aktivt. Dette momsnummer havde G4 fået fra G2, det var helt normalt. Vidnet gjorde straks T3 opmærksom på problemet og oplyste, at der herefter ville blive faktureret med moms. Forholdt bilag 4.9.15, faktura af 4. juni 2009 fra G4 til G2 vedrørende moms, oplyser vidnet, at den pågældende faktura er udstedt kort efter vidnets samtale med T3. Fakturadatoen er samme dag eller højst få dage efter, vidnet talte med T3. Det skulle ordnes her og nu, og fremtidig samhandel blev stoppet. Det må være G4s økonomichef, LL, der har foranlediget, at fakturaen blev udstedt. Samhandlen med G2 havde på dette tidspunkt ikke eksisteret i særlig lang tid.

T3s forklaring var så vidt vidnet husker, at han ikke var klar over det, ville undersøge det nærmere og vende tilbage. Det gjorde han samme dag, hvor han lovede, at det ville blive bragt i orden. Det blev det vist også, men det var vidnet ikke blandet ind i. Det stod økonomichefen, LL, for. Vidnet mener ikke, at fakturaen blev betalt, da G4s økonomiafdeling meddelte, at alt var i orden med de danske skattemyndigheder. Vidnet mener, at LL via de Y18-landske skattemyndigheder havde haft kontakt med de danske skattemyndigheder, men vidnet ved det ikke. Herefter blev der vist udstedt en kreditnota på et tilsvarende beløb, men det ved ML mere om end vidnet. Herefter fortsatte samhandlen, så vidt vidnet husker. Kort efter blev G4s danske afdeling overtaget af en konkurrent.

WK, moms- og skatterådgiver, har forklaret, at han vedstår indholdet af sin erklæring af 5. maj 2014 i sagen, bilag 4.1.4. Vidnet har været ansat i revisionsvirksomheden R4 i 6 år og bistår firmaets revisorer, når de har spørgsmål om skatte- og momsforhold. Vidnet har tidligere i 9 år været ansat i SKAT, hvor han arbejdede med kontrol.

Vidnets redegørelse er foruden det beskrevne, modtagne, bilagsmateriale baseret på de tiltaltes oplysninger og momslovgivningens regler.

I nærværende sag er der lavet en efterangivelse, hvorved virksomheden fraskriver sig adgangen til at klage. Det er usædvanligt i sager af denne størrelsesorden.

Som anført p. 10, burde den Y18-landske leverandør havde opkrævet Y18-land moms ved salg til G2, der ikke var momsregistreret i Danmark. Vidnet kan ikke huske, om han har set nogen fakturaer fra G4 til G2. Vidnet blev foreholdt forhold 1, bilag 11, bilag 27(1), faktura af 26. januar 2009 fra G4 til G2 uden moms.

G1 opererede med automatiseret bogføring, som beskrevet i redegørelsens p. 11. Heri ligger bl.a., at den enkelte leverandør tildeles en momskode af systemet.

Som anført p. 13, burde SKAT have opdaget fejlen på et tidligere tidspunkt. Dengang opererede man med EU-listesystemet. SKAT kunne have kontrolleret, om de Y18-landske og de danske oplysninger stemte overens, hvilket de ikke gjorde.

Fejlen opstår ifølge SKATs materiale og beskrivelse ved, at momskode K i C5 er anvendt i stedet for momskode I. Vidnet kan ikke i dag huske, helt konkret hvilket materiale, han henviser til i sin redegørelse. Vidnet har på p. 13 oplistet forskellige fejlkilder. Det er den samme person, JB, der har anvendt forkert kode, men vidnet ved ikke, hvilken af de fejlårsager, han skitseret, der er den mest sandsynlige. Vidnet blev foreholdt bilag 4.1.2, stamoplysninger om G4, og at der alene er bogført med kode K på to af de anførte konti, og at begge to disse konti i stamoplysningerne er registreret med momskode I.

På p. 14 (vedrørende G2) er det materiale, der henvises til, den mail/ det brev af 21. april 2009, hvor IT bekræfter, at ansøgning om momsregistrering er indsendt og vil blive indsendt på ny, bilag 4.9.1, p. 5. Det anførte i de følgende afsnit baserer sig ligeledes på dette brev.

På p. 16 (fortsat vedrørende G2) hvor det anføres, at der betalt moms i Y18-land mener vidnet, at han har set fakturaer på dette, men husker det ikke præcist i dag. Han er selvfølgelig også blevet oplyst om det.

Som anført p. 17 burde også selskabets revisor på et tidligere tidspunkt have afdækket fejlen gennem en stikprøvekontrol. Især fordi der var store omsætningstal og fordi G4 var den største leverandør. Det ville ikke have været svært for revisor at opdage fejlen.

SP, G23, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligt- og ansvar.

Vidnet forklarede, at han arbejder forretningskonsulent og er Edb-uddannet merkonom. Han har også en regnskabsuddannelse. Han fik i 1988 arbejde i det firma, der har udviklet C5-systemet, som kom på markedet i 1989. Han har uddannet alle C5-forhandlere og har udarbejdet alt undervisningsmateriale. Han supporter i dag fortsat C5-brugere.

C5 er et økonomisystem opbygget i standardmoduler. En virksomhed kan tilkøbe de moduler, virksomheden har behov for. I finansdelen laves den daglige bogføring. I debit- og kreditordelene (finanskonti) er alle debitorer og kreditorer oprettet. Det er her, virksomheden laver sine salgs- og indkøbsregistreringer. Systemet er sat op i modulet "tilpasninger".

En kassekladde er en kladde, hvor man indtaster sine posteringer på en af finanskontiene. Kassekladdens momskode er den momskode, der er tilknyttet den konto, brugeren har hentet ind. Herefter beregnes momsen automatisk. Når indtastningen er slut, bogføres kladden. Bogføring i finansdelen foregår således reelt fra kassekladder, i hvert fald når der er tale om vareleverancer og ikke andre omkostninger. Man kan også have skabelonkassekladder liggende i systemet.

Det er ikke noget problem at ændre den momskode, der vises på skærmen. Det kræver dog nogle tiltag.

Foreholdt bilag forhold 1, bilag 12, p. 84, oversigt over posteringer på samme konto, hvor der både er bogført med momskode K og momskode I vedrørende fakturaer fra G4, og oplyst om at leverandøren er oprettet med kode I på den pågældende konto, oplyser vidnet at det meget sandsynligt er et udtryk for, at der er i nogle tilfælde er ændret kode til momskode K i kassekladden. Ændringen finder så sted samtidig med opdateringen. Hvis der ændres momskode, skal der posteres anderledes end sædvanligt, ellers går der uorden i bogføringen, og bogføringen ville ikke gå igennem. F.eks. kunne man lave en tilsvarende kreditering eller debitering. Man kan ikke bogføre en kladde, der ikke er i balance, afstemningen skal passe. Hvis momskode dengang skulle ændres på et senere tidspunkt krævede det, at virksomhederne selv kodede i systemet, herunder lave eksisterende koder/ posteringer om. Det kræver dog en vis baggrundsviden. Nogle tabeller skal låses op, dvs. man skal ind "ad bagvejen". I bilaget er ændringen derfor sandsynligvis sket samtidig med bogføringen. Konkrete ændringer af momskode registreres som udgangspunkt ikke på logfilen, med mindre systemet særligt er opsat hertil.

En ændring af momskode fra EU-moms (I) til indenlandsk moms (K) vil berøre konto 22102, hvor der nu ikke bogføres. I stedet vil der blive bogført på konto 22110. Desuden vil kreditoren figurere med en forkert saldo, der skal elimineres. Det kan klares ved at bogføre en modpostering.

Hvis en person i 2007-2008 loggede ind med en andens password, ville bogføringen registrere at være sket af den person, der er indehaver af passwordet. En person, der havde administratorrettigheder, havde i samme periode, hvis "modulet" basisudvikling var tilkøbt, adgang til at slette alles passwords, logge sig ind i personens navn med et ændret password og efterfølgende retablere det gamle password, hvis administrator ellers kendte det. Bogføringen ville så ikke fremstå som at være foretaget af administrator, men som foretaget af den person, der ikke havde administratorrettigheder. En sådan ændring kræver en vis baggrundsviden.

Hvis bestilte varer er lagt ind i C5, og varerne modtages sammen med en faktura, der herefter bogføres, kan man også ændre momskode. Det sker i et bagvedliggende vindue. De posteringer, der bliver foretaget, vil så blive foretaget med den ændrede momskode. Men en momskode vil typisk været blevet ændret, inden man foretog bogføring af fakturaen. I 2007-2008 kunne der ikke ske automatisk, elektronisk registrering i C5 af modtagne fakturaer.

Revisor ville formentlig gøre opmærksom på, at hvis der var fejl i momskoderne. Det ville blive afdækket gennem de stikprøver, en revisor bør foretage.

Spejling af en virksomheds bogholderi i C5 kan sagtens åbnes, f.eks. af politiet efter en ransagning. C5 kører i dag på to databaseformer, Native og SQL. Man kan ved spejling tage data fra Native, men ikke fra SQL. I 2007 blev der typisk benyttet Native-databaser. SQL -delen fandtes dog også. Data er mere sikre og dermed vanskeligere tilgængelige på en SQL-database, der låser data på den enkelte debitor.

XML-filer benyttes til at aflevere data fra et system til et andet. Modtagelse af en XML-fil med f.eks. fakturaer medfører automatisk bogføring af fakturaerne. Denne automatik krævede dog særskilt programmering/kodning i 2007. Det ville være et større arbejde, 60-80 timer. Også hvis bogføring skete via XML-filer ville momskoden kunne ændres, men det ville skabe problemer andre steder i C5, hvorfor afstemningen ikke ville passe. På ny foreholdt bilag forhold 1, bilag 12, p. 84, oversigt over posteringer på samme konto, hvor der både er bogført med momskode K og momskode I vedrørende fakturaer fra G4 kan vidnet ikke se, om der er bogført med XML-filer eller ej. Udveksling af data via XML-filer var netop startet i 2007-2008.

Foreholdt kopi af G1s spejlede bogholderi, bilag CD-rom, kan vidnet ikke se, hvilken version af C5, der er tale om. Datafilen er en standard, hvorfor databasen højst sandsynligt har været Native og ikke SQL.

Advokat KA, R1 har forklaret, at hun som fuldmægtig beskæftigede sig med bistand til SKAT med bl.a. inddrivelse af momskravet i sagen og - efter konkurserne - har arbejdet for kurator, advokat KB.

Det tidligere G1 blev taget under konkursbehandling primo 2009. Senere gik bl.a. G3 konkurs, og der har også været en række andre selskaber, bl.a. smba´er, der blev taget under konkursbehandling. Tre af disse selskaber videreførte G1s aktiviteter, inden de selv gik konkurs. Der var stort set sammenfaldende ejerskaber, i hvert fald i G1 og G19.

C5-adgangen til koncernens elektroniske bogholderi var ikke umiddelbart tilgængelig for kurator, da adgangen var ejet af et andet selskab (G3).

Dette selskab ville ikke give kurator adgang til materialet. Der var derfor et licensproblem. Selskabet (G3) sendte i stedet en CD-rom. Kurator brugte flere måneder i foråret 2009 på at få åbnet den. Det var ikke en spejling, og åbning af CD-rommen krævede at man fik adgang bagom. Da CD-rommen endelig blev åbnet, var den ikke fuldstændig. Alle relevante bogføringskonti manglede.

Dialogen mellem vidnet/kurator og selskaberne gik gennem selskabernes advokat fra R3s kontor, advokat NR. Vidnet kan ikke huske, om denne advokat foreslog vidnet at holde møde. Det har han muligvis gjort, men der blev ikke afholdt noget møde. Forevist ikke bilageret mail fra advokat NR bekræfter vidnet, at mailen er sendt til hendes mailadresse. Hvis der som angivet i mailen er aftalt et møde, har det sikkert været afholdt, men vidnet kan ikke huske det.

Bogføringen var koblet på en server, der befandt sig et andet sted, og det gav yderligere problemer.

På grund af problemerne og fordi R1 vurderede, at der ikke i de konkursramte selskaber var vilje til at lade kurator få adgang til relevante data, anmodede kurator politiet om at foretage ransagninger, ligesom kurator anmodede politiet om at foretage efterforskning af mulige strafbare forhold. Under ransagningen fik man adgang til en spejling, men alligevel var dataene ikke umiddelbart tilgængelige, da selskabet ikke ville ikke udlevere password til systemet. Der blev afholdt nogle møder om dette, men vidnet kan ikke huske dem i detaljer. Der kan derfor i stedet have været tale om licensproblemer. Vidnet ved ikke, om spejlingen i modsætning til CD-rommen, indeholdt det fuldstændige bogføringsmateriale.

Vedrørende forhold 2:

Vidnet har fremsendt G4s fakturaer til SKAT. Vidnet sendte alle de fakturaer, kurator var i besiddelse af. De lå samlet. Alle fakturaerne fra G4 lå i det elektroniske bogholderi. Vidnet har ikke haft nogen fakturaer, udstedt til G2, der ikke er fremsendt til SKAT. Vidnet mener, at hun har fået samtlige fakturaer, men ved det ikke. G2 havde også samhandel med andre selskaber, bl.a. i Y16-land.

Foreholdt forhold 2, bilag 9.16, fakturaer fra G4 til SKAT, bekræfter vidnet, at det er de fakturaer, vidnet sendte til SKAT. Foreholdt bilag 4.9.5.2, bogføring G2 2009 af de enkelte varekøb, oplyser vidnet, at hun ikke har udarbejdet sidstnævnte bilag.

IT har vedrørende forhold 2 forklaret, at han beskæftiger sig med bl.a. skatterådgivning og salg af selskaber. Han er uddannet cand. merc. aud. og Master i tax law. Han driver enkeltmandsvirksomhed. Har tidligere både været ansat i SKAT og ved en revisionsvirksomhed. Ansættelsesforholdet i SKAT varede 10 år. Derefter blev vidnet selvstændig.

Vidnet har haft skuffeselskaber/færdigregistrerede selskaber, som kunder kunne købe. Vidnet kan ikke huske G2, men har før set tiltalte T1 en eller to gange. Han eller medtiltalte T3, købte vistnok et selskab af vidnet. Vidnet har måske mødt T3 tre gange, den ene gang introducerede han en anden, der skulle købe et selskab. Denne kom vistnok fra Y16-land, men det havde intet at gøre med det selskab, vidnet solgte til T1.

T1 købte et smba af vidnet. Sådanne selskaber kunne registreres uden egenkapital, og aktionærlån var tilladt. Der er hverken revisions- eller regnskabspligt. Sådanne selskaber kan derfor købes billigere end aktieselskaber og anpartsselskaber. Vidnet kan ikke huske, hvad T1 skulle bruge selskabet til. Et smba skal have 2 ejere, men vidnet kan ikke huske, at han var i dialog med andre end T1.

Vidnet skulle også registrere et momsnummer til selskabet. Samtidig gik man over til elektronisk ansøgning om momsregistrering, men det kiksede for vidnet, selvom vidnet troede, at han havde ansøgt korrekt. Senere sendte han en manuel ansøgning, da det viste sig, at den elektroniske ansøgning ikke var modtaget. Vidnet erfarede dette efter et stykke tid, vistnok da T1 ringede og spurgte om, hvorfor selskabet ikke var momsregistreret. Der var vel gået 3-4 måneder fra det tidspunkt, vidnet havde ansøgt elektronisk. Dengang fik man ikke bevis for, at en momsregistreringsansøgning var modtaget. Vidnet undrede sig ikke over at momsregistreringsbeviset ikke blev modtaget, da han ikke havde mere med selskabet at gøre. Derefter sendte vidnet sin manuelle ansøgning, som vidnet tilbagedaterede til den dag, selskabet var stiftet. Vidnet mener, at den manuelle registrering blev godkendt, og at vidnet modtog et momsregistreringsbevis. Vidnet tjekkede i hvert fald, at selskabet var blevet registreret.

Dengang medførte momsregistrering, at virksomheden modtog tast-selv-koder til brug for indberetning af moms, men disse koder blev sendt til selskabets adresse.

Foreholdt bilag 4.9.10, udateret registreringsblanket til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ligner det vidnets håndskrift. Datoen 27. januar 2009 er påført med vidnets håndskrift. Det er den tidligere omtalte tilbagedatering (punkt 8). Foreholdt bilaget sidste side, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering af G2 pr. 27. januar 2009, kunne man i et smba ændre navn og adresse, men ikke direktørskift elektronisk. Vidnet ved ikke, hvornår han har indsendt registreringsansøgningen manuelt, men det har nok været i april 2009.

Foreholdt bilag 4.9.1, vidnets brev af 21. april 2009 til T1, bekræfter vidnet, at han har skrevet brevet. Han kan dog ikke huske noget om brevet i dag, heller ikke om det er vidnet, der med håndskrift har påtegnet, at CVR-nummeret er forkert. Det ville overraske vidnet, hvis han har påført et forkert nummer. Vidnet ved ikke, hvorfor han i brevet anfører, at elektronisk momsansøgning er sendt 12. januar 2009, når han overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anførte den 27. januar 2009. Det kan være, fordi han i den elektroniske ansøgning den 27. januar 2009 bad om, at momsregistrering skete pr. 12. januar 2009. Brevets baggrund er sikkert, at vidnet havde fundet ud af, at selskabet alligevel ikke var blevet momsregistreret.

Foreholdt bilag 4.9.6, p. 2, fuldstændig rapport vedrørende G2, var det vidnet, der stod for vedtægtsændringerne og adresseændringerne den 12. januar 2009. Disse registreringer er nok gået igennem elektronisk. Man kunne derimod ikke elektronisk ændre direktør. Dette måtte ske manuelt. Dette er nok årsagen til, at T1 først er registreret som direktør den 27. januar 2009. Det er rent teknisk, når det står registreret som to forskellige generalforsamlingsbeslutninger. Vidnet er i tvivl om han var involveret i den senere adresseændring i maj 2009, men det kan vidnet godt have været.

Foreholdt, at der ikke er modtaget elektronisk ansøgning om momsregistrering, må det være på grund af SKATs dengang meget dårlige IT-faciliteter for brugerne.

Vidnet har ikke bistået T1 og T3 i andre sammenhænge.

Normalt må en virksomhed efter SKATs praksis drives momspligtig virksomhed i 6 måneder inden en momsregistrering, blot ansøgning herom er indsendt.

Foreholdt bilag 4.9.10, SKATs brev af 12. maj 2009 om sikkerhedsstillelse, har vidnet ikke før set dette brev. Indholdet undrer vidnet, idet brevet tyder på, at momsregistreringen alligevel ikke er gået igennem.

Dokumentation

De bilag, der har været foreholdt de tiltalte og vidnerne under deres forklaringer anses for dokumenteret under sagen.

Der har endvidere været dokumenteret følgende:

• Bilag 3.24 Medarbejderoversigt, G1 og G3, hvorefter der i 2007 var 26 ansatte og i 2008 var 23 ansatte i G1 og i 2007 22 ansatte og i 2008 45 ansatte i G3 og hvorefter T3 er eneste medarbejder med et navn svarende til initialerne KMR
• Bilag 3.25 og 3.26 SKATs og Landsskatterettens afgørelser af 21. december 2006 og 15. april 2008 vedrørende G11, der ikke vedrører systemfejl
• Statsadvokatens brev af 19. april 2013 til advokat PK vedrørende svar på klage over sagsbehandlingstiden, som statsadvokaten finder kritisabel.

Personlige forhold

Tiltalte, T1, er tidligere straffet ved bødeforlæg af 2. august 2012 for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han siden konkurserne har arbejdet som lønmodtager. Han er gift, har 4 børn og bor sammen med sin familie.

Tiltalte T2 er tidligere straffet ved bødeforlæg af 11. november 2009 for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han siden konkurserne har arbejdet i restaurationsbranchen. Det sidste år han været ledig. Han bor sammen med sin ægtefælle og deres børn.

Tiltalte, T3, er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kortvarigt startede egen virksomhed og herefter har arbejdet som konsulent for forskellige virksomheder indenfor brancherne logistik og organisation. Han er gift og har 5 børn i alderen 3-16 år.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1:

Det er ubestridt, at G1 i den i anklageskriftet angivne periode angav selskabets momstilsvar kr. 41.696.682 for lavt. Det er ligeledes ubestridt, at restancen opstod som følge af, at den Y18-landske vareleverandør G4s fakturaer, der var uden moms, i G1s bogholderi fejlagtigt blev bogført med momskode K i stedet for momskode I. Det er endelig ubestridt, at G1 videresolgte de pågældende leverancer til G3 til indkøbsprisen, men med tillæg af salgsmoms.

På den konto, som G1 benyttede ved bogføring af vareindkøb hos G4, var G4 i G1s bogføringssystems stamoplysninger angivet med momskode I. Denne momskode ville derfor som udgangspunkt blive anvendt ved bogføring af fakturaer fra G4 med mindre momskoden blev ændret, enten maskinelt (pr. automatik) eller ved en manuel indtastning.

Det må efter SP´ vidneforklaring lægges til grund, at anvendelse af en forkert momskode medfører ubalance i bogføringssystemet, og at systemet selv giver brugeren meddelelse om ubalancen. Ubalancen er i nærværende sag elimineret gennem kontering på varelagerkontiene varelager tilgang og lagerregulering indkøb, jf. forklaringen fra NK, SKAT. Efter sidstnævntes vidneforklaring og sammenholdt med de oplyste regnskabstal må det endvidere lægges til grund, at selskabet G1 ikke ville have været i stand eller i hvert fald ville have haft særdeles store problemer med at finansiere den løbende drift i perioden, hvis der havde været bogført med en korrekt momskode.

I en årrække indtil den 1. maj 2007 bogførte G1 indkøb fra G4 med den korrekte momskode. I den efterfølgende periode bogførtes både med momskode K og momskode I, men anvendelsen af momskode K blev gradvis hyppigere og blev navnlig anvendt, når der var tale om større fakturabeløb. Bogføringen med momskode K, i alt over 5.000 posteringer, er fortrinsvis foretaget af medarbejder nr. 134, JB, der er bror til tiltalte T3, og af en unavngiven medarbejder, nr. 135. Endvidere har tiltalte T1, der normalt ikke beskæftigede sig med bogføringen, i tre tilfælde bogført med momskode K.

Når henses til, at der i perioden både er bogført med momskoderne I og K, og at den forkerte kode K er anvendt mere og mere hyppigt og især ved store fakturabeløb, må det udelukkes, at bogføringssystemet selv pr. automatik har genereret den forkerte momskode K. Det må i denne forbindelse i overensstemmelse med forklaringen fra SP lægges til grund, at der på daværende tidspunkt ikke kunne ske automatisk registrering af momskoder i bogføringssystemet C5 af modtagne fakturaer. Endvidere er det som ovenfor anført ubestridt, at G4 på den konto, som G1 benyttede ved bogføring af vareindkøb i G1s bogføringssystems stamoplysninger, var angivet med momskode I.

Retten må derfor tillige udelukke, at fejlen er opstået som følge af, at G1 og G4 på et tidspunkt overgik til at udveksle data via XML-filer. Der lægges i denne forbindelse også vægt på, at XML-filerne efter de af ML og JA afgivne forklaringer navnlig blev benyttet til at udveksle daglige prislister med det formål, at få en ordre aftalt, altså inden fakturaer blev udstedt og bogført, at NB ifølge sin forklaring ikke er stødt på XML-filer i sin gennemgang af bogholderiet, og at anvendelse af en forkert momskode som følge af en modtaget XML-fil som ovenfor anført ville have medført en ubalance i bogføringssystemet, hvilken ubalance umiddelbart ville kunne konstateres.

Retten må endelig udelukke, at den omstændighed, at G4 tidligere har været lagerførende i Danmark, men på et tidspunkt flyttede lagerfaciliteterne til Y18-land, kan have haft betydning for anvendelsen af momskoder i G1s bogføring. Det bemærkes herved, at den fejlagtige bogføring i G1s udelukkende er sket på en konto, hvor G4 i bogholderisystemets stamdata var oprettet med den korrekte momskode I.

Retten finder det herefter uden enhver rimelig tvivl bevist, at anvendelsen af den forkerte momskode K er en følge af manuelle indtastninger.

Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at disse manuelle indtastninger må karakteriseres som bevidste handlinger. Der lægges herved vægt på det i øvrigt ovenfor anførte, navnlig det meget store antal indtastninger, og at den fejlagtige bogføring er sket ved alle større fakturabeløb.

G1 kunne som følge af den fejlagtigt anvendte momskode videresælge produkterne fra G4 til G3, der igen kunne videresælge til slutbrugerne til en pris, der var lavere end konkurrenternes på et marked, hvor prisen var det altafgørende konkurrenceparameter, og hvor der blev opereret med endog meget små marginaler. Den fejlagtige bogføring har således medført en uberettiget økonomisk vinding, navnlig i form af øgede omsætningstal hos og dermed en øget markedsværdi af G3.

De tiltalte har alle haft ledelsesfunktioner og/eller bestyrelsesposter i selskaberne G1 og G3, ligesom de, til dels gennem holdingselskaber, ejede aktiekapital i de to selskaber. Retten finder det under de ovenfor anførte omstændigheder ubetænkeligt at lægge til grund, at den fejlagtige bogføring er sket som følge af en fælles, forretningsmæssig beslutning fra de tiltaltes side. Da de tiltalte således alle har haft forsæt til uberettiget vinding, findes alle de tiltalte skyldige i henhold til anklageskriftet.

Hverken den omstændighed, at der er givet blank revisionspåtegning på G1s årsrapport, eller de i den af revisionsfirmaet R4 til brug for sagen udarbejdede rapport anførte betragtninger af subjektiv karakter kan medføre nogen anden vurdering.

Forhold 2:

Det er ubestridt, at G2 har faktureret med tillæg af moms til G3, og at den samlede moms af disse fakturabeløb udgør det beløb, der er anført i anklageskriftet. Det er ligeledes ubestridt, at G2 i perioden ikke var momsregistreret og derfor heller ikke var berettiget til at udstede momsbelagte fakturaer.

Tiltalte har forklaret, at han i januar 2009 bad IT om at indsende en ansøgning om momsregistrering for G2. IT har forklaret, at han helt bestemt mener, at ansøgningen i januar 2009 blev indsendt elektronisk, men forklaringen herom er ikke understøttet af andre oplysninger i sagen. LJ har derimod forklaret, at det af SKATs database fremgår, at der ikke på noget tidspunkt er indsendt en elektronisk ansøgning. Retten lægger herefter til grund, at ansøgning om momsregistrering ikke er indsendt elektronisk, hverken i januar 2009 eller senere.

Under sagen er fremlagt en papiransøgning om momsregistrering. Denne ansøgning medførte ikke registrering, men derimod at SKAT i brev af 12. maj 2009 og på ny i et senere brev stillede krav om en betydelig sikkerhedsstillelse, før momsregistrering kunne ske.

G2 fortsatte G1s aktiviteter som beskrevet under forhold 1 ved at videresælge varer, købt hos den Y18-landske leverandør G4, til G3. Tiltalte T1 har som medejer af G2 og navnlig efter SKATs kontrolbesøg i G1 i januar 2009, haft en skærpet forpligtelse til at iagttage, at G2s momsforhold var i orden, hvilken forpligtelse han ikke iagttog.

Retten lægger herefter til grund, at tiltalte T1 indtil SKATs brev af 12. maj 2009 har vidst eller i hvert fald haft en helt bestemt formodning om, at G2 ikke var momsregistreret, og i hvert fald efter SKATs brev af 12. maj 2009 har vidst, at momsregistrering ikke var sket og ville være betinget af en betydelig sikkerhedsstillelse.

Retten finder herefter, at tiltalte T1 gennem G2 har handlet i strid med dagældende momslovs § 52, stk. 6, nu § 52a, stk. 6, ved at lade G2 udstede fakturaer som anført i anklageskriftet.

Spørgsmålet, om der gennem den skete lovstridige fakturering er opnået en uberettiget berigelse, afhænger i hvert fald i nogen grad af, om de fakturaer, leverandøren G4 udstedte til G2, var med eller uden moms.

Advokat KA, der på daværende tidspunkt repræsenterede boernes kurator, R1, har herom forklaret, at hun videregav alle relevante fakturaer til SKATs repræsentanter. Disse fakturaer, der alle er uden moms, har været fremlagt under sagen. Ifølge NKs forklaring er fakturaerne fra G4 ifølge oplysningerne i G2s eget bogholderi ikke bogført med moms, ligesom det heller ikke af de samme oplysninger fremgår, at G2 skulle have betalt moms til G4. Der er under sagen fremlagt en faktura på ca. 500.000 kr. fra G4 til G2, der efter sin ordlyd udelukkende vedrører moms, men ingen af G4s repræsentanter, ML og JA, har med sikkerhed kunne sige, at denne faktura er betalt.

Retten lægger herefter til grund, at de fakturaer fra G4 til G2, der vedrører de varer, der er anført på fakturaerne i anklageskriftets forhold 2, ikke har været med moms, og at G2 på intet tidspunkt har betalt moms til G4.

Den lovstridige fakturering har således medført, at G2 og dermed medejeren, tiltalte T1, har opnået en uberettiget økonomisk vinding, der, jf. det herom under forhold 1 anførte, også har udmøntet sig i en øget markedsværdi af G3, som tiltalte T1 var medejer af.

G2s aktiviteter er påbegyndt kort tid efter SKATs første kontrolbesøg i G1, og det findes ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte T1 har haft forsæt til den nævnte berigelse.

Når henses til beløbets størrelse henføres forholdet under straffelovens § 289.

Tiltalte T1 er herefter skyldig i henhold til anklageskriftet.

Sanktion, sagsomkostninger og erstatning

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 4 år, jf. Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1, og nr. 2. jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, 1. pkt. og § 52, stk. 6, nu § 52a, stk. 6, alt jf. straffelovens § 89, samt en tillægsbøde på kr. 47.025.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1, jf. straffelovens § 89, samt en tillægsbøde på kr. 41.675.000. kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T3 straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder, jf., straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1, samt en tillægsbøde på kr. 41.675.000. kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Der er ved straffenes fastsættelse som skærpende omstændighed lagt vægt på de betydelige beløb, sagen vedrører, mens der som formildende omstændighed delvis er lagt vægt på den tid, der er forløbet, siden forholdene blev begået, idet herved bemærkes, at en ikke uvæsentlig del af perioden skyldes de tiltaltes egne forhold, navnlig efter anklageskriftet blev modtaget i retten.

De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger, der vedrører dem, bortset fra kr. 18.000 + moms i forsvarersalær for retsmødet den 19. juni 2015, der blev aflyst af årsager, der ikke kan bebrejdes de tiltalte.

Herudover skal de tiltalte in solidum betale de omkostninger, der har været forbundet med udarbejdelse af revisionsrapport til brug for forsvaret i sagen.

De tiltalte skal endelig efter retsformandens bestemmelse in solidum betale erstatning til SKAT med kr. 41.696.682 i forhold 1, og tiltalte T1 yderligere kr. 5.365.898 i forhold 2. Beløbene forrentes med sædvanlig procesrente fra kravenes fremsættelse i retten den 7. maj 2015 til betaling sker.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 4 år og en tillægsbøde på 47.025.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Statskassen betaler kr. 18.000 + moms af de omkostninger, der vedrører tiltalte. Tiltalte skal betale de øvrige af sagens omkostninger, der vedrører ham, herunder in solidum med de medtiltalte T2 og T3 de omkostninger, der har været forbundet med udarbejdelse af revisionsrapport til støtte for forsvaret.

Tiltalte skal inden 14 dage in solidum med de medtiltalte T2 og T3 til SKAT betale erstatning med kr. 41.696.682 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. maj 2015.

Tiltalte skal herudover til SKAT betale erstatning med kr. 5.365.898 med tillæg af procesrente fra den 7. maj 2015.

Tiltalte T2 straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder og en tillægsbøde på 41.675.000. kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Statskassen betaler kr. 18.000 + moms af de omkostninger, der vedrører tiltalte. Tiltalte skal betale de øvrige af sagens omkostninger, der vedrører ham, herunder in solidum med de medtiltalte T1 og T3 de omkostninger, der har været forbundet med udarbejdelse af revisionsrapport til støtte for forsvaret.

Tiltalte skal inden 14 dage in solidum med de medtiltalte T1 og T3 til SKAT betale erstatning med kr. 41.696.682 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. maj 2015.

Tiltalte T3 straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder og en tillægsbøde på 41.675.000. kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Statskassen betaler kr. 18.000 + moms af de omkostninger, der vedrører tiltalte. Tiltalte skal betale de øvrige af sagens omkostninger, der vedrører ham, herunder in solidum med de medtiltalte T1 og T2 de omkostninger, der har været forbundet med udarbejdelse af revisionsrapport til støtte for forsvaret.

Tiltalte skal inden 14 dage in solidum med de medtiltalte T1 og T2 til SKAT betale erstatning med kr. 41.696.682 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. maj 2015.

.....................................................................................................................

Østre Landsrets dom af d. 11. november 2016, sags nr. S-1939-15:

Byrettens dom af 2. juli 2015 (2995/2013) er anket af T1, T2 og T3 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af de idømte fængselsstraffe og i øvrigt stadfæstelse.

Supplerende oplysninger i sagen

De involverede selskaber, ejerforhold og registrerede oplysninger om ledelsesmæssige forhold G24, herefter G1, påbegyndte sin virksomhed i 1995 under navnet G22 og drev fra 1998 virksomhed under navnet G1. T1 blev direktør i selskabet den 20. februar 1995. T2 indtrådte i selskabets bestyrelse som formand den 27. november 1998. I 1998/1999 blev selskabet omdannet til og registreret som et aktieselskab. Pr. 26. januar 2004 fik selskabet registreret G3 som et binavn, og selskabet indleverede spaltningsplan i begyndelsen af december 2005. Senere blev G3 slettet som binavn. Pr. 15. oktober 2008 indtrådte T3 i G1s bestyrelse. I marts 2009 blev G1s navn ændret til G5, herefter G5.

G1 var ejet af T2 og T1 gennem selskaberne G13 og G6.

G25, herefter G3, blev stiftet ved spaltning den 31. december 2005 fra G1. I dette selskab var T1 også direktør, ligesom både han og T2 var medlem af bestyrelsen. Den 1. juli 2007 indtrådte T3 i direktionen, og han indtrådte i bestyrelsen den 15. oktober 2008, samtidig med at T1 udtrådte af direktionen. G3 havde adresse på Y2-adresse.

G3 var ved stiftelsen ejet af T2 og T1 gennem selskaberne G13 og G6. T3 købte sig ind med 40 % pr. 1. juli 2007.

G2, herefter G2, blev etableret pr. 12.januar 2009 med T1 som direktør. Der var ingen andre ansatte i selskabet, men T1 fik hjælp af nogle af de ansatte i G3, herunder til bogføring. T1 har i byretten forklaret, at han købte selskabet af IT.

Momsrestancer og selskabernes lukning

På baggrund af oplysninger fra EU's listesystem foretog SKAT et kontrolbesøg i november 2008 hos G1. Da det i den forbindelse blev oplyst, at bogføringen og regnskabet blev ført hos G3, blev der den 17. december 2008 holdt møde på dette selskabs adresse. Efterfølgende blev der holdt møder den 8. januar og den 6. februar 2009 hos G1.

G1 indgav den 25. februar 2009 en efterangivelse vedrørende et momsbeløb på 42.591.356 kr. for perioden 1.juli 2006 til den 31. december 2008. Det fremgår af sagen, at tiltalen i forhold 1, der angår perioden fra 1. maj 2007 til 31. december 2008 og et momsbeløb på 41.696.682 kr., er opgjort på grundlag af selskabets egen bogføring.

SKAT har udarbejdet en oversigt over G1s bogføring på kontoen for købsmoms i perioden fra den 1.juli 2006 til den 31. december 2008. Det fremgår heraf bl.a.:

Overblik over G5s bogføring på købsmomskonto [23120] for I.7.2006-31-12-2008. Kun G4 køb. Kreditor nr. 45165500A og 45165500

År 2006

År 2007

År 2008

Af SKAT's supplerende redegørelse af 4. oktober 2016, hvortil ovenstående opgørelse er et bilag, fremgår endvidere blandt andet:

"Der er for hele perioden anvendt kreditor nr. 45165599A.

For perioden 6. august 2007 til 19. december 2007 er der ligeledes anvendt kreditor nr. 45165500 samt for to posteringer den 23. december 2008, som udligner hinanden.

For kreditor nr. 45165500 er der i alt bogført beløb 4.453.901,07 kr. på momskode K, ... "

Det fremgår endvidere, at der samlet er bogført beløb på 41.710.368,90 kr. med kode K i hele perioden, hvorfra skal fratrækkes en difference på 4.382,90 kr., således at det samlede beløb udgør 41.705.986 kr.

G1 blev ved dekret afsagt den 30. marts 2009 efter begæring indgivet den 17. marts 2009 erklæret konkurs. G3 blev endvidere ved dekret afsagt den 18.januar 2010 erklæret konkurs efter begæring indgivet den 17. december 2009.

Tiltalen i forhold 2, der angår perioden fra 10.januar 2009 til 31. juli 2009 og et momsbeløb på 5.365.898 kr., er opgjort på grundlag af G2s eget bogholderi.

Det fremgår af sagen, at G2 også er gået konkurs.

Sagens forløb

Den 15. maj 2009 indgav R1 på vegne SKAT politianmeldelse i sagen. Efter anmodning af 3. juli 2009 fra R1 på vegne SKAT blev der den 30. juli 2009 foretaget ransagning hos bl.a. G1, G3, G2 og de tiltalte. Der blev i den forbindelse foretaget spejling af selskabernes bogføring i det elektroniske bogføringssystem C5, ligesom der blev beslaglagt en større bilagsmængde.

Det fremgår af sagen, at politiet har indhentet en lang række selskabsrapporter og regnskabsoplysninger om de involverede selskaber.

Inden der blev rejst tiltale i sagen, udarbejdede SKAT den 22. oktober 2010 en redegørelse til Politiet for den fremlagte dokumentation i sagskomplekset. Den 16. marts 2011 udarbejdede SKAT en yderligere redegørelse for den fremlagte dokumentation, og den 30. maj 2011 udarbejdede SKAT en resumerapport.

Det fremgår af sagen, at advokat PK den 6. november 2012 klagede over sagsbehandlingstiden til Statsadvokaten. Statsadvokaten besvarede ved brev af

19. april 2013 klagen således:

"...

Jeg har i anledning af Deres henvendelse indhentet en udtalelse fra Politidirektøren om sagsforløbet. Politidirektøren har oplyst, at der nu er rejst tiltale i sagen, og at der i dag er indleveret et anklageskrift til Byretten.

Politidirektøren har blandt andet oplyst om årsagen til den lange sagsbehandlingstid:

- At der blev foretaget ransagning og taget [edb]-materiale i bevaring allerede den 30. juli 2009, men at der gik ca. 7 måneder før det lykkedes SKAT at åbne edb-materialet,

- at politiet modtog yderligere materiale, der krævede yderligere efterforskning fra SKAT den 22. oktober 2010,

- at de tiltalte ikke har ønsket at udtale sig i sagen, hvilket har besværliggjort efterforskningen samt

- at statsadvokaturen for økonomisk kriminalitet i Politiet af ressourcemæssige årsager har været nødsaget til at behandle sagerne i afdelingen i prioriteret rækkefølge.

Jeg bemærker, at jeg finder den lange sagsbehandlingstid kritisabel, uagtet at sagen er kompleks og omfattende. Jeg har samtidig meddelt Politidirektøren dette ... "

Tiltale i sagen blev rejst den 22. april 2013.

Sagen blev den 6. maj 2013 berammet til hovedforhandling i byretten 12 dage og med en reservedag i perioden fra den 29. april 2014 til 27. juni 2014. I forbindelse med berammelsen havde advokat PK som forsvarer for T1 oplyst, at han ikke kunne møde i en sammenhængende periode før fra april 2014.

Den 17. marts 2014 anmodede T3 og T2 om beskikkelse af en anden forsvarer og om omberammelse af hovedforhandlingen. Dette nægtede retten efter det oplyste at imødekomme.

Det fremgår af byrettens retsbog for retsmødet den 7. maj 2014, at T3 den 29. april 2014 havde sendt en sygemelding og ifølge anklagemyndighedens skriftlige forelæggelse i byretten på daværende tidspunkt opholdt sig i Y14-land. Hovedforhandlingen blev herefter udsat.

Den 21. maj 2014 fik såvel T3 som T2 beskikket en anden forsvarer.

Den 18.juni 2014 blev sagen på ny berammet til hovedforhandling fra den 7. maj til den 30. juni 2015. Det fremgår af retsbogen, at det primært på grund af den ene forsvarers forhold ikke var muligt at beramme sagen sammenhængende før fra maj 2015.

Byrettens dom forelå den 2. juli 2015.

Landsretten modtog ankesagen den 16.juli 2015.

Ankesagen blev den 30. september 2015 berammet til hovedforhandling med 12 dage fra den 12. september 2016. Det fremgår af sagen, at landsretten i august 2015 tilbød berammelse af sagen i maj og juni 2016, men at sådan berammelse ikke kunne gennemføres på grund af forsvarernes møde i andre sager. Hovedforhandlingen har været gennemført på 10 dage.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne NB, NK, LJ, KA, SP, ML, JA, IA, JB, IT, SJ samt forklaring af vidnerne KH, PJ, ØF og SE.

Vidnerne KTs og WKs forklaringer i byretten er blevet dokumenteret, jf. retsplejelovens § 923.

Tiltalte T1 har forklaret blandt andet, at han efter råd fra sin advokat ikke udtalte sig til politiet i begyndelsen af politiets efterforskning. Da hans advokat havde overblik over sagen og sagde, at han nu kunne udtale sig, afgav han forklaring.

Foreholdt ekstrakt 2, side 13f., ikke underskrevet afhøringsrapport af 30. juli 2009, har han forklaret, at han allerede forinden ransagningen havde været i forbindelse med sin advokat, så det var også på det tidspunkt efter råd fra sin advokat, at han undlod at udtale sig.

Foreholdt ekstrakt 2, side 18ff., underskrevet afhøringsrapport af 20. april 2015, har han forklaret, at det er ham, der har underskrevet rapporten. Han vil mene, at rapporten er en korrekt gengivelse af hans forklaring til politiet.

Han har loyalt medvirket til, at SKAT og R1 fik de nødvendige oplysninger. Hans password blev ændret hver 3. måned, og han kunne, efter at der var forløbet flere år, ikke længere huske det. Han havde i C5 adgang til G1s indkøbs og salgsafdeling, bogholderi og lagerfunktion. Herved havde han mulighed for at følge op f.eks. i forhold til den tekniske afdeling på baggrund af oplysninger i systemet om, hvornår reparationer var blevet udført. Han havde ikke adgang til programmering eller til at udvikle systemet. Han kunne heller ikke korrigere i en allerede gennemført bogføring. Da G3 1.juli 2007 flyttede til Y2-adresse, flyttede G1s bogholderi også til Y2-adresse, selvom G1 stadig havde forretning på Y1-adresse. T3 overtog da ansvaret for bogholderiet og de ansatte i bogholderiet, hvilket tidligere havde været tiltaltes ansvarsområde. Tiltalte havde ikke daglig kontakt med IA. IAs nærmeste overordnede var T3. G1s regnskaber var ikke passwordbeskyttet i es. Det var på grund af licensforhold, at SKAT ikke kunne tilgå oplysningerne i programmet. G1 måtte ifølge licensvilkårene ikke udlevere licensen til R1, men tilbød at deltage i et møde, hvor de kunne fremvise oplysningerne.

I 1997 opnåede G1 kredit hos forskellige leverandører, og i 1999 blev firmaet omdannet til et aktieselskab. De skiftede til R2 i 2006, men oplysningen herom blev først rettet på et senere tidspunkt i Erhvervs og Selskabsstyrelsen. Han ved ikke, hvorfor oplysningen ikke blev rettet med det samme. Under bestyrelsesmøderne gennemgik de ikke regnskabstal, men de drøftede udviklingen i omsætningen og f.eks. antallet af reparationer og spørgsmål om ukurante varer.

Der var 200.000 varenumre, der dækkede et lige så stort varesortiment hos G1.

G1 havde handlet med G4s danske afdeling siden 1997. Han havde været til møder hos G4 i Y12-by. Den elektroniske dataudveksling, som G4 indførte, var dataudveksling ved hjælp af XML-filer. Det blev indført i slutningen af 2006 eller begyndelsen af 2007. G4 var som andre i branchen tvunget til at finde besparelser, hvorfor selskabet sammenlagde sit danske lager med det Y18-landske. Varer til G1 blev herefter sendt fra det Y18-landske lager, men fortsat faktureret fra Danmark. Senere blev alle funktioner, herunder fakturering, flyttet til Y18-land. G4 orienterede dem om, at G4 i samme forbindelse havde udviklet XML-filer til udveksling af oplysninger. Det var nødvendigt at tilkøbe et XML-modul for at kunne udveksle data mellem de forskellige it-systemer. G1 købte adgang til et sådan XML-modul.

Det møde, hvor han efterangav ca. 42 mio. kr., fandt sted den 25. februar 2009, og SKAT skrev i sin rapport, at der ikke var bemærkninger til mellemregningskontoen. SKAT havde første gang været på kontrolbesøg i G1 i slutningen af 2008.

Momsfakturaen på ca. 499.000 kr. fra G4 til G2 er helt sikkert blevet betalt. Fakturaen knytter sig til den første del af G2s samhandel med G4.

Han kan ikke på stående fod svare på, hvad overførslerne til Y16-land dækker over. Han har ikke selv haft noget med overførslerne at gøre. Hvis han fik adgang til SQL-databasen og indkøbsdata vedrørende G2, ville han kunne besvare spørgsmålet. Alle G2s indkøb blev bogført. JB har været i besiddelse af indkøbsbilag, som er blevet stemplet i forbindelse med bogføringen, og man vil helt sikkert kunne finde fakturaer, som forklarer overførslerne til Y16-land. Han vil tro, at politiet er i besiddelse af disse underliggende data. Han har fra politiet modtaget 6 ringbind med forskellige dokumenter, som intet har med bogføringen i G2 at gøre.

G2 havde mange vareleverandører. Han husker ikke, hvor mange. Det var indkøberne, der stod for indkøb hos vareleverandørerne. G26 er muligvis en vareleverandør, men han kender ikke umiddelbart noget til dette firma.

Foreholdt referat af møde hos SKAT den 10.juni 2009 (ekstrakt 4, side 97, sidste afsnit) og sin forklaring gengivet i byrettens dom, side 19 nederst, har han forklaret, at han ikke husker, hvor mange inden og udenlandske leverandører G2 havde. Han er rimeligt sikker på, at G2s overførsler til Y16-land er betalinger for varekøb i udlandet.

Vedrørende overførslerne til Y17-land og Y16-land har han forklaret, at han mener, at disse alle relaterer sig til varekøb. Han ville kunne sige det med sikkerhed, hvis han fik adgang til alle fakturaerne. ØF har slået en overførsel op i systemet og har konstateret, at denne angår varekøb. De fysiske fakturaer, der ligger til grund for varekøbene, har været efterspurgt adskillige gange. Der kan godt være tale om, at danske leverandører har konto i udlandet. Pengeoverførslerne fra G3 til G2 beror på, at G3 har aftaget varerne.

Foreholdt sin forklaring i Byrettens dom af 8. marts 2010 i en sag anlagt af G5s konkursbo mod G9 og G1, denne doms side 6, 3. afsnit (ekstrakt 7, side 132), har han forklaret, at varerne blev købt i Danmark hos forskellige leverandører, bl.a. G27 og G28. Der blev også indkøbt hos G4. Han kan ikke udelukke, at der har været tale om andre udenlandske leverandører. I branchen er det almindeligt med fakturabelåning.

Tiltalte T3 har forklaret blandt andet, at han i forhold til, om han har ønsket at udtale sig til politiet, har fulgt de råd, han har modtaget fra sine forsvarere.

En af de personer, der forud for tiltalte indkøbte varer til G1, hed MM ikke IS, som det fremgår af byrettens gengivelse af hans forklaring. Da G3 blev startet op i 2001, stod tiltalte for alle vareindkøb i G1. Han fortsatte hermed efter spaltningen og indtil slutningen af 2005 eller 2006. Da bogholderiet i juli 2007 flyttede til Y2-adresse, var han ansvarlig for denne funktion. Omkring samme tidspunkt indtrådte han som direktør i G3. IA var bogholderichef med ansvar for to til tre ansatte. Tiltalte havde det overordnede ansvar for bogholderiet. Tiltalte deltog i møder i G1 fra oktober 2008, hvor han indtrådte i selskabet.

Den elektroniske dataudveksling, som han har omtalt under sin forklaring for byretten, var dataudveksling ved hjælp af XML-filer. Inden de overgik til elektronisk dataudveksling, foregik registrering manuelt. I dette system havde de et lagermodul med varerne. I forbindelse med vareindkøb gik man ind i et indkøbsmodul og registrerede varekøbet linje for linje for hver vare. Der blev herefter genereret en fysisk følgeseddel. Når de senere modtog en faktura, sammenholdt de fakturabeløbet med ordren. Hvis der var beløbsforskelle, gav C5 ikke tilladelse til bogføring. Hvis der var en momsfejl, var det således ikke muligt at bogføre fakturaen manuelt. Ved den elektroniske dataudveksling kunne man i C5 anvende funktionen "behovsberegning", der sammenholdt kundernes bestillinger med lagerbeholdningen og genererede en liste over de varer, som indkøberen måtte bestille hos vareleverandøren for at kunne opfylde kundernes bestillinger. Denne liste blev sendt til G4, der "parrede" listen med deres varelager og priser. Denne afstemning blev sendt retur til G1 med henblik på eventuel tilretning af ordren. Efter eventuel tilretning af ordren, hvor uopfyldelige varelinjer blev slettet, blev ordren godkendt og lagt i bestilling hos G4. I hele denne proces var der ingen telefonisk kontakt mellem G4 og G1. Når varerne herefter blev leveret, skannede lagermedarbejderne følgesedlen, hvorefter de registrerede hver enkelt vare, således at systemet kunne afstemme den fysiske leverance med ordren. I forbindelse med lagermedarbejderens godkendelse af leverancen ville C5 ved hjælp af de udvekslede XML-filer automatisk foretage hele bogføringen for den pågældende leverance. Hvis der var uoverensstemmelser mellem leverancen og ordren, kunne systemet ikke bogføre automatisk. I denne situation ville det være nødvendigt med manuelle processer. Skærmbilledet i C5 var opdelt i to dele. Den ene del viste leverandørens stamoplysninger, og den anden del viste varelinjerne. Som lagermedarbejder skulle man have fokus på varelinjerne og priserne. Fakturaen skulle fortsat printes, stemples og arkiveres.

Han forhandlede med G4 om overgang til elektronisk dataudveksling i 2006. G1 antog nogle eksterne ressourcer, C5-folk og net udviklere, som stod for kodning af systemet, så de kunne udveksle XML-filer. Han er helt sikker på, at de fra starten af 2007 implementerede udveksling af XML-filer med G4. De overgik gradvist til at bruge XML-filer. Efter indfasningen kunne de fortsat anvende manuel indtastning. Det skete f.eks. ved ordrer med få varelinjer, og det var stadig nødvendigt i tilfælde af uoverensstemmelser mellem leverance og ordre.

Det var kun JB, der lagde ordrer hos G4. Han vil derfor mene, at medarbejder nr. 135 må være den elektroniske bruger. Hvis JB på nogen måde havde været inde at foretage sig noget i systemet i forhold til en ordre, ville det være hans brugernummer og navn, der fremgik af posteringen, selvom dataudveksling i øvrigt måtte være sket elektronisk ved brug af XML-filer.

Tiltalte T2 har forklaret blandt andet, at G19 var en skønhedsklinik med speciale i varig hårfjerning. De startede forretningen på Y9-adresse. Markedet var voksende, og de åbnede endnu to kliniker i henholdsvis Y19-by og Y20-by. I 2006 indgik de en franchiseaftale for hele Danmark vedrørende en restaurantkæde med Y28 mad, og i forlængelse heraf åbnede de i 2007 G20 på Y21 i Y22-by. G19 og restauranten var fortsat i drift i 2007 og 2008. Han brugte meget tid på at aflægge forretningerne og restauranten besøg. I begyndelsen blev bogføringen udført hos G1 på Y1-adresse. Han afleverede bilagene til bogholderiet og fortsatte hermed, da bogholderiet flyttede til G3s lokaler i Y2-adresse. IA tog sig af bogføringen. Der har aldrig været bogføringsfejl i G19 eller restauranten. Han havde ikke selv password til G1 i C5.

Vidnet NB har forklaret blandt andet, at hun har været ansat i SKAT siden 1994 og hovedsagelig har beskæftiget sig med kontrol.

Oplysningerne i bilag 4.2.8, (ekstrakt 4, side 43) er trukket fra C5-systemet og er resultatet af en søgning på G4 i kreditorkartoteket. Den første række i bilaget, konto 45165500A, vedrører G1. Hun koncentrerede sine undersøgelser om denne konto, og for så vidt angår forhold 2 vedrørende G2 om den konto, der slutter med L (45165500L). For så vidt angår begge konti var momskoden I ifølge stamoplysningerne.

Hun har udarbejdet bilag 4.1.3 (ekstrakt 4, side 22) der er en månedsvis opgørelse af bogføringen på konto 45165500A under henholdsvis momskode K og I. I bilagets overskrift vedrørende bilag 1.4.2 skulle der have stået "I", hvor der står "K", og i overskriften vedrørende bilag 1.4.3 skulle der have stået "K", hvor der står "I". Bilaget er baseret på hendes gennemgang af bilag 1.4.1, købsmoms G4 i perioden I. juli 2006 til 31. december 2008 (ekstrakt 8, side 12-329).

Oversigten over købsmoms i dette bilag beror på rådata fra G1s finanssystem. Kolonnen "medarbejder" er dog indsat efter en sammenkobling med selskabets medarbejderkartotek. Medarbejderoplysningerne stammer fra 2009.

Det er også hende, der har lavet opgørelse over de enkelte brugernumres bogføring (ekstrakt 8, side 2). Oplysningerne i oversigten under "medarbejder" med initialer og "navn" stammer fra G1s eget medarbejderkartotek. De tre sidste kolonner, hvori det er anført, hvor mange bogføringer med henholdsvis momskode I og K, der er bogført af den enkelte medarbejder, er oplysninger, der stammer fra hendes optællinger. Hun ved ikke, hvem bruger 135 "medarbejder krG1" er. Hun er heller ikke i øvrigt i forbindelse med sin gennemgang af systemet stødt på en indikation af, hvem nr. 135 er. Oplysningerne om de enkelte brugeres bogføring er trukket i 2010 eller 2011 på baggrund af de data, der blev sikret i 2009. W under lokation står for G1. Hun er ikke klar over, om eksempelvis bruger 1 "Supervisor" er en fysisk bruger. Bruger 003 har ikke foretaget bogføring med momskode K. Det er hun sikker på. Derimod har denne bogført med momskode I 3 gange.

Tallet 11.433 (ekstrakt 8, side 2) er det antal bogføringer, som hun ved søgning i forhold til G1 og G4 har fundet i den periode, dataudtrækket dækker.

Hun har aldrig selv prøvet at bogføre i C5, og hun har ikke haft adgang til C5. Det er derfor hun har forklaret (dommen side 31, andensidste afsnit), at hun vil tro, at der skal ske manuel registrering.

Hun har fået et kommasepareret udtræk af C5 og har slet ikke været "bag om" C5. Hun har ikke haft adgang til andet materiale end ACL-versionen. Hun fik en cd-rom med fakturaerne fra G1 på. Hun husker ikke hvorfra, men det kan NK givetvis huske. Hun er bekendt med XML, men hun har ikke kendskab til, hvordan XML-fakturering foregår. I forbindelse med SKAT's redegørelse af 16. marts 2011 (ekstrakt 4, side 6) var det slet ikke et tema, om der var faktureret via XML.

Konto 45165500L U f. ekstrakt 4, side 43) er blevet brugt af G2. Når G2 har foretaget indkøb hos G4, har det bl.a. været under dette kreditornummer. Når hun i systemet sorterer på afdelingskode L og søger på 45166500, fremkommer konti, der slutter på henholdsvis L og C. Det fremgår af søgningen, at der er registreret i alt 599 bogføringer i G2 med L og C. De to første posteringer under L er bogført med momskode K. Disse to posteringer udligner hinanden. De øvrige posteringer er bogført med momskode I. Den første bogføring er fra den 15.januar 2009 og den sidste fra den 1.juli 2009. Der er 150 bogføringer under kreditornummeret, der slutter med L. For så vidt angår det kreditornummer, der slutter med C, kan hun ikke se, hvem kreditoren er. Kreditoren fremgår ikke af kreditorkartoteket, og hun antager, at der er tale om en manuel registrering, men hun ved det ikke. Man kan ikke se, hvor den pågældende kreditor er bosiddende.

I G2 er der ikke bogført af medarbejder 003.

Hun kan ikke give anden forklaring på postering med momskode K end en manuel indtastning, som det fremgår af redegørelsen (ekstrakt 4, side 8). Bogføring med momskode I beror på en automatisk registrering, idet det er den måde, G4 er oprettet på.

Fakturaen af 4. juni 2009 udstedt af G4 til G2 på 499.079,04 kr. "Y18-land moms i danske kroner" (ekstrakt 4, side 228) har hun søgt efter i bogføringen, men hun har ikke kunnet finde den. Hun har søgt på både fakturanummeret, beløbet og dato.

Vedrørende sin supplerende redegørelse af 4. oktober 2016 (tillægsekstrakt 5, side 40-43) med tilhørende bilag har hun forklaret, at denne er udarbejdet på baggrund af dataudtræk fra C5 ved hjælp af ACL. Bilag 1.4.4 vedrørende bogføringen på konto 45165500 (tillægsekstrakt 5, side 45-59) er et udtræk af bogføringen i G1. Hun har set på alle fakturaerne og skrevet fakturanummer på. Alle fakturaerne er fra G4, UK, Y18-land. Hun har vedlagt sin redegørelse 21 fakturaer som eksempler. Alle fakturaer er uden moms, og der er i fakturaerne henvist til 6. momsdirektiv, artikel 138. Hun har glemt at skrive, at der er en difference i opgørelsen for kreditornummer 45165500 i 2007 (tillægsekstrakt 5, side 43) på ca. 6.000 kr. Differencen skyldes en postering, der findes på både 45165500 og 45165500A. Det rigtige tal med bogføring under momskode K for kreditor 45165500 er 4.453.901,07 kr.

Af ACL-systemet fremgår et kontonummer 2724, der angår licens G36, med posteringer fra den 25. juli 2006 til 30. december 2008. Der er konteret en månedlig betaling på ca. 250 kr. vedrørende "OIOXML".

Vedrørende forhold 2 har hun forklaret, at hun har fået advokat KPs materiale tilsendt (tillægsekstrakt 6, side 47 f., med tilhørende bilag) med anmodning om verificering heraf. Der kan konstateres sammenfald mellem det fremlagte materiale og bilag 9.5.2, oversigt over alle køb i G2, der skulle have været bogført som momskode I, men er bogført som K (ekstrakt 4, side 119 ff.). Der er dog en enkelt postering, der afviger. Hun går ud fra, at transaktionsnummeret er et fortløbende nummer, der genereres i bogføringssystemet.

For så vidt angår transaktionsnummer 3431347, der er den første postering i G2s kreditormodul (tillægsekstrakt 6, side 66), fremgår i kreditorposteringer de samme oplysninger om konto, dato, bilagsnummer, tekst, beløb, momskode og momsbeløb. Endvidere fremgår oplysning om godkender. Varedebitor er G28, Y2-adresse, der er registreret med momskode K.

Lagermodulet i C5 har hun ikke haft. Hvis man skal have adgang til det, skal man have et nyt udtræk af C5.

For så vidt angår overførslerne til Y16-land (tillægsekstrakt 6, side 78) fremgår i kreditorposteringer under transaktionsnummer 3648512 (tillægsekstrakt 6, side 62) samme dato, bilagsnummer og beløb. Under tekst står der forudbetaling. Kontoen er 3 l 632994L, der er G28.

Vedrørende transaktionsnummer 3662009, 3662276, 3666426, 3714242, 3725562, 3736684, 3745336, 3768812 og 3774571 (tillægsekstrakt 6, side 62-65) fremgår i kreditorposteringer samme oplysninger som i oversigten over overførsler til Y16-land. Kreditor er G28.

Under transaktionsnummer 3694938 (tillægsekstrakt 6, side 63) står der i kreditorposteringer et beløb på 1.036.721,59. Kreditor er G28.

For så vidt angår transaktionsnummer 3671101 stemmer beløbet, og kreditor er 50352647L. Kreditor er ifølge kreditorposteringerne "FA", land er angivet som Danmark, der står ikke nogen adresse, men telefonnummer er angivet til ....3. Endvidere er der angivet forudbetaling under betaling og under levering "pakketrans". Der står ikke noget momsnummer. Under afdeling er anført S.

Vedrørende transaktionsnummer 3695666 er kreditor 50352647L, som er FA. Vedrørende transaktionsnummer 3762580 stemmer beløbet, kreditor er FA.

Ud af de 14 overførsler er de 11 således bogført under G28 i kreditorposteringer, mens de sidste 3 er bogført under FA.

Foreholdt sin forklaring gengivet i retsbogen fra den 23. september 2016, side 3, har hun forklaret, at den eneste kolonne i ekstrakt 8, side 12 til 329, der er hentet fra andet end G1s finanssystem, er kolonnen "medarbejder", der er trukket over fra medarbejderkartoteket i C5. Når hun ser i finanssystemet vedrørende G2, kan hun se, at kolonnerne "oprettet af'' og "oprettet af navn" fremgår. Når hun laver tilsvarende opslag i finanssystemet vedrørende G1, fremgår også kolonnerne "oprettet af'' og "oprettet af navn". Medarbejdernavnet har hun kun indsat i nogle af tabellerne.

Vedrørende transaktionsnummer 3761914 (tillægsekstrakt 6, side 77, postering 490) fremgår af kreditorposteringerne bilagsnummer 305773. Vedrørende transaktionsnummer 3761909 (tillægsekstrakt 6, side 77, postering 489) fremgår af kreditorposteringerne bilagsnummer 305772.

Vidnet NK har vedrørende forhold 1 forklaret, at SKAT's første redegørelse til Politiet af 22. oktober 2010 (ekstrakt 4, side 1-5) var en status på, hvor langt man da var nået med undersøgelserne. Den efterfølgende redegørelse af 16. marts 2011 (ekstrakt 4, side 6) er den endelige redegørelse i forhold til G1. Redegørelsen var en statusrapport. Havde han vidst, at rapporten skulle fremlægges i retten, ville han nok have udtrykt sig "pænere" og mindre bombastisk. Han ville således eksempelvis side 3 i redegørelsen i tredjesidste afsnit have udeladt ordet "alene" i sætningen: "At netop alene indkøb af høj værdi registreres på denne måde".

Det fremlagte eksempel på en bogføring med momskode K (ekstrakt 4, side 59) viser som beskrevet i redegørelsen (ekstrakt 4, side 9) en lang bogføringskæde, hvor det essentielle er nettobeløbet på 256.950 kr. G1 har ved den benyttede fremgangsmåde fået varen 20 % billigere hos G4 og samtidig skaffet sig et momsfradrag. Bogføringen er foretaget på samme måde i eksemplet i ekstrakt 4, side 62. Der kunne være medtaget flere eksempler på denne type bogføring.

Foreholdt sin forklaring gengivet i dommen side 32, 5. afsnit har han forklaret, at det er rigtigt, at det fremgår af eksemplet ekstrakt 4, side 59, at der er bogført på konto 45165500. Han har formodet, at der er tale om manuel bogføring, når der er bogført med momskode K, men han ved ikke, hvordan bogføringen faktisk er foretaget.

Det er SKAT's opfattelse, at G1 er en såkaldt "Missing Trader". G3 har opnået en fordel ved at handle med et sådant selskab. Der foreligger normalt ikke bogføring, når der er tale om en "Missing Trader".

G1 havde ikke hver den 20. i måneden likviditet til at betale det beløb, der er efterangivet. Hvis man havde viderefaktureret på den rigtige måde og solgt varen i eksemplet videre for 100 kr. + moms, ville man meget muligt have haft likviditet til at betale momsen. Han vil antage, at G1 i 2006 har viderefaktureret rigtigt.

Han husker ikke, om SKAT først kiggede på en anden leverandør til G1 end G4, men han mener fortsat, at sagen startede på baggrund af Early warningsystemet. SKAT kom ind i sagen første gang i hvert fald i slutningen af 2008. Foreholdt brev af 10. februar 2009 fra SKAT (ekstrakt 2, side 154) har han forklaret, at det har været i november 2008. Han deltog i besøg i virksomheden i november 2008 og igen den 17. december 2008. Der var endvidere et møde den 8.januar og den 6. februar 2009. Brevet af 10. februar 2009 er udtryk for hans første opfølgning på kontrollen. Der var et yderligere besøg den 25. februar 2009, jf., hans notat af 27. februar 2009 (ekstrakt 3, side 95). Det er ham, der har udarbejdet referatet af mødet. Det har enten været T1, revisor eller eventuelt bogholderen, der oplyste, at det var den indkøber, som havde med den Y18-landske leverandør at gøre, der havde foretaget bogføringen med momskode K. Referatet har ikke været forelagt for G1. Oplysningen om, at betaling for vareleverancer skulle godkendes af direktøren, må være kommet fra direktøren eller revisor.

Da der blev ransaget i juli 2009 hos direktøren og i virksomheden blev der taget et "spejl" af virksomhedens bogføring på serveren. SKAT havde ikke adgangskoden til systemet og "boksede" med det indtil marts/april 2010, hvor SKAT fik mulighed for at udlæse de kommaseparerede filer ved hjælp af ACL. SKAT kunne på den måde trænge bag om adgangskoden og læse selskabets bogføring. SKAT forsøgte via politiet at få adgangskoden, men NITEC kunne ikke løse op for koderne. Hans e-mail af 14. august 2009 til SK og LJ hos SKAT, LH hos Politiet og KA hos R1 (tillægsekstrakt 3, side 6) angår denne problemstilling. Det var fra SKAT's "systemmand", at det blev oplyst, at der manglede et password. Han ved ikke mere om dette.

Han er i sin fritid kasserer for et vandværk, hvor han bruger C5 til bogføring. Derfra stammer hans kendskab til C5. Som bruger af systemet ved han, at hvis en vareleverandør er registret med momskode K i stamoplysningerne, vil momskode K gå igen i bogføringen. Han har ikke erfaringer med hensyn til bogføring med momskode I, idet vandværket kun har indenlandske leverandører.

Til brug for sit arbejde har han haft adgang til det spejlede regnskabsmateriale fra G1 og G2. Han har ikke undersøgt pengestrømme i forbindelse med betalinger. Han ved ikke, hvor G2s grundbilag er. Han tror ikke, at kurator har dem. Der var omkring 100 flyttekasser med dokumenter fra ransagningen. Det var ikke muligt at skabe et overblik over materialet, og SKAT vurderede, at det var nødvendigt at få systemadgang. Han vil mene, at R1 som kurator opbevarer flyttekasserne på et fjernlager, vistnok i Y24.

Han havde i sin første redegørelse lagt til grund, at der alene var bogført på kreditorkontoen 45165500A. Oversigten i bilag 3.0 (ekstrakt 4, side 44 ff.) indeholder yderligere eksempler på bogføring på denne konto.

Foreholdt udskrift fra ACL (ekstrakt 8, side 85) har vidnet forklaret, at det ser ud til, at kreditorkonto 45165500 også har været anvendt til bogføring af fakturaer fra G4. Dette er nyt for ham. Han er på den baggrund ikke sikker på, om efterangivelsen på ca. 42 mio. kr. også har omfattet andre af de konti, der er anført i kontooversigten udarbejdet af NB (ekstrakt 4, side 43). NB har udskrevet de oplysninger, han har bedt om. Han har ikke udarbejdet andre notater end dem, der allerede indgår i sagen, og han mener ikke, at SKAT efterfølgende har foretaget korrektioner i konklusionerne. Ved handel med G4 ville den korrekte momskode være K.

Han har som kasserer for vandværket anvendt et kassekladesystem i C5. Den version af C5, som han har kendskab til, at G1 har anvendt, var en serverløsning, som blev drevet ude i byen. Han ved ikke, om det kan lade sig gøre at bogføre en faktura i C5 med anden momskode end den, der fremgår af kreditorens stamoplysninger i systemet. Han ved meget lidt om XML-filer. Med den viden han har i dag, ville han på enkelte punkter have formuleret sig lidt anderledes i sin redegørelse af 16. marts 2011.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i dombogen side 35, 3. afsnit, om momstilsvaret, såfremt G4 har faktureret inkl. Y18-landske moms, har vidnet forklaret, at den danske momsregistrerede modtager i så fald ville kunne få godtgjort den Y18-landske moms hos de Y18-landske myndigheder, og G4 ville i så fald ikke fremgå af EU's listesystem.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i dombogen side 35, 5. afsnit, om tidspunktet for spejling, har han forklaret, at der rettelig skal stå "Det kan dog være sket, efter at spejlingen blev foretaget ultimo juli 2009".

Dommeren i byretten oplæste ikke forklaringen for ham, efter at han havde svaret på spørgsmål.

Vidnet har vedrørende forhold 2 forklaret blandt andet, at politiets efterforskere på vegne af forsvarerne stillede nogle spørgsmål vedrørende G2s indkøbsbilag, som blev søgt belyst i "Redegørelse over nye oplysninger fremkommet ved fornyet gennemgang af koster nr. 601" af 20. juli 2016 (tillægsekstrakt 1, side 1 ff.). Han blev i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene fra politiet opmærksom på koster 601, der er T3s beslaglagte bærbare PC. Ved søgning på "G4" på computeren fandt de 84 filer med i alt 440 fakturaer. Filerne blev, så vidt han husker, fundet i mailsystemet, men han er ikke helt sikker. OM ved SKATvil kunne svare herpå. Alle fakturaerne var udstedt af G4 til G26. G26 var momsregistreret. Fakturaerne så umiddelbart ud til at vedrøre den periode, som momssagen i relation til G2 omfatter. Ved stikprøvevis sammenligning kunne de se, at fakturanummer og dato passede med bogføringen i G2. Bilaget benævnt "G2: Oversigt over alle køb der skulle have været bogført som momskode I, men er bogført som kode K" (ekstrakt 4, side 119-132/tillægsekstrakt 4, side 8 ff.) indeholder en oversigt over G2s købsmomskonto for så vidt angår G4. Han bad senere NB om at udtage 10 eksempler fra bogføringen, hvoraf man kunne se, at fakturanummer og dato på G4's fakturaer til eentrix SMBA passede med oplysningerne i G2s bogføring i C5. Nettobeløbene på disse fakturaer kunne ligeledes genfindes i G2s bogføring i C5. De printede alle 440 fakturaer, som blev indsat i 6 ringbind. Han undersøgte herefter for hver faktura, om fakturanummer og dato i G2s konto for købsmoms svarede til oplysningerne i fakturaerne. Han har med gul markering i den oversigt, der indgår i tillægsekstrakt 4, side 8 ff., angivet de fakturaer, hvor fakturanummer og dato passer. Der var 12 fakturaer, hvor han ikke kunne finde oplysninger, som matchede i G2s bogføring, og der var to fakturaer, hvor der var en beskeden beløbsmæssig difference.

I redegørelsens eksempel 1 kan man i de underliggende oversigter se, at nettobeløbet på 74.172,61 kr. debiteres på kontoen "Afsat varekøb" (ekstrakt I, side 15). Beløbet er også krediteret på kontoen "Varelager tilgang følgeseddel", hvorved beløbet er gået i nul. Herefter er beløbet under konto "Varekreditor indland" angivet til 78.431,90 kr., og der er udregnet og bogført købsmoms på baggrund af dette beløb. Han ved ikke, hvorfor fakturabeløbet er blevet ændret i bogføringen. Endvidere modposteres der 62.745,52 kr. på konto "Varelager tilgang". Dette beløb modsvares af en række krediteringer og debiteringer på de foregående sider. Han har ikke påset, om det i samtlige fakturaer er anført, at leveringsadressen er hos G3. Fakturaerne indgår i G2s mellemregningskonto med G3. Man kan på baggrund af materialet lægge til grund, at G2 har opkrævet moms ved videresalget til G3. NB har over for ham bekræftet, at G3 ligeledes har angivet sit momstilsvar med fradrag for købsmomsen fra G2. Man kan på bogføringsudskrifter se bilagsnumre, som formentlig er tildelt manuelt. Han ved ikke, hvem der for den pågældende faktura i redegørelsens eksempel 1 har tildelt bogføringsnummeret 301998, men nummeret hidrører antageligt fra G2. Hvis fakturaen er udstedt af en dansk varekreditor, ville bogføringen i eksempel 1 fortsat savne mening for så vidt angår ændringen af beløbet fra 74.172,61 kr. til 78.431,90 kr.

Han ved ikke, hvorledes det har kunnet lade sig gøre at bogføre på konto 45165500C, såfremt kreditorkontoen ikke fremgår af udskrift fra systemets kreditorkartotek.

Det vil som udgangspunkt være i strid med momsreglerne, hvis et momsregistreret selskab ved opgørelsen af sit momstilsvar fratrækker købsmoms af fakturaer, der er udstedt til et andet selskab.

Foreholdt "Intern Kontoudtog" af henholdsvis 30. juni og 15.juli 2009 har vidnet forklaret, at der, så vidt han kan se, er tale om nogle betalingsoversigter. Han vil tro, at det er Excel filer. De har søgt på fakturanummer og dato i hele C5 uden at kunne finde indikationer på, at fakturaen fra G4 til G2 vedrørende Y18-land moms på 499.079,04 kr. er blevet betalt.

SKAT har kørt en momssag mod G26. SKAT's medarbejder på den sag har været VK. G26 svarede ikke for sig under sagen og er gået konkurs. De fakturaer, som han har gennemgået i forhold til G2, er identiske med de fakturaer, der indgår i SKAT's momssag mod G26. Der har endvidere været et efterfølgende forløb, hvor R1 på vegne af SKAT har rejst erstatningskrav mod andre selskaber, der har haft samhandel med G3.

SKAT bevarer, så længe sagen verserer, en kopi af det spejlede materiale, herunder kopi af indholdet på T3s bærbare PC. OM hos SKAT vil kunne tilgå materialet.

Foreholdt momsfakturaen (ekstrakt 4, side 228) og oplyst om, at fakturaen er betalt, har han forklaret, at G2 ikke har fradrag i Danmark for betaling af Y18-land moms.

Foreholdt tillægsekstrakt 4, side 8, og tillægsekstrakt 6, side 47-48, har han forklaret, at han [den 11. oktober 2016] har været til afhøring hos Politiet, og han har haft lejlighed til at kigge på kreditorkontoen. Han går ud fra, at tillægsekstrakt 8, side 21 ff., er udskrift af en kreditorkonto med nummeret 31632994L. SKAT har koncentreret sig om G2s fortsatte samhandel, herunder om mønsteret var det samme som i G1. Som tidligere nævnt fandt man ikke købsfakturaer i G2. De fakturaer fra G4 til G26, der matcher med hensyn til dato og nummer, er derimod fundet i koster nr. 601. Momsbeløbet i G2 er dog en anelse højere, end hvad der fremgår af G26's fakturaer. Fakturanumrene hos G28 er nøjagtig de samme som på fakturaerne fra G4 til G26. Han kan dog ikke "lægge hovedet på blokken" om, hvorvidt det gælder alle. Han er blevet præsenteret for to fakturaer fra PK og har sammenlignet dem med fakturaerne fra G26. Han undrer sig over, hvor bankoplysningerne er på fakturaerne fra G28. Der er nummersammenfald mellem fakturaen fra G26 og G28 (tillægsekstrakt 5, side 284 og 208). Han bemærker også, at kreditornummeret, 45165500c, der fremgår af G2s bogholderi, er knyttet til G4 (tillægsekstrakt 4, side 21, næstsidste postering). Med hensyn til den anden faktura (tillægsekstrakt 5, side 207) findes der er en faktura fra G4, der er identisk med hensyn til datering og fakturanummer (tillægsekstrakt 5, side 276). Varenumrene er ikke identiske, men vareposterne er de samme, dog er fakturaen fra G28 skrevet på dansk, mens fakturaen fra G4 er på engelsk. Som eksempel på overensstemmelserne kan man se, at de fem første varenumre på begge fakturaer angår blækpatroner, og der er identitet med hensyn til antal varer for hvert varenummer. Der er heller ikke på denne faktura fra G28 oplysninger om betalingssted.

Der er en beløbsmæssig forskel mellem G26 fakturaerne og bogføringen i G2. Af de to fakturaer fra G28 kan han se, hvorpå den beløbsmæssige forskel beror.

Eventuel samhandel mellem G4 og G28 er ikke undersøgt. Hvis G2 har købt varer af en dansk vareleverandør, vil der være fradrag for moms, men forudsat at de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Vidnet LJ har forklaret blandt andet, at han ikke husker, hvem der under revisionsbesøget den 25. februar 2009 hos G1 oplyste, at bogføring blev foretaget af den pågældende indkøber, og at betalinger skulle godkendes af direktøren.

Vidnet KA har forklaret blandt andet, at hun ikke mener, at der efter ransagningen var licensproblemer, men C5-systemet var låst. Kurator overtager i forbindelse med en konkurs det konkursramte selskabs rettigheder og pligter. C5-licensen var imidlertid ejet af G3. Systemet lå på en ekstern server, og derfor kunne kurator ikke fa adgang. Kurator fik adgang til visse oplysninger, men ikke til de relevante mellemregninger mellem selskaberne.

Foreholdt sin e-mail af 28. april 2009 (ubilageret) til NR vedrørende møde om G1 m.fl. og problemer med at åbne tilsendt regnskab, da boet ikke havde licens til C5, har hun forklaret, at hun vil tro, at der er tale om den Cd-rom, som boet senere fik, og som viste sig at være ufuldstændig. Indholdet af Cd-rom'en var ikke en spejling af bogføringssystemet. Konkursboet måtte ikke få en spejling. Hverken G5s eller G3s ledelse ville medvirke til, at kurator kunne få adgang til systemet. Da konkursboet ikke kunne få adgang, anmodede kurator om politiets bistand, hvorefter der blev foretaget ransagning. C5 er et regnskabssystem, hvori der ikke ligger fakturaer. Hun har ikke haft adgang til spejlinger, før hun gik på barsel, hvilket skete i oktober 2010.

R1 var både kurator i G5 og i "skraldespandsselskaberne". Da hun kom ud for at hente bogføringen i G5, fandt hun ud af, at der var omkring 150 -200 kasser med bilag. Hun kan ikke huske det præcise antal, men kasserne fyldte 6 paller. I kasserne var der også bilag fra andre selskaber, men ikke fra G3. Kasserne blev kørt ud til opbevaring hos en samarbejdspartner, G29. Bilagene blev gennemgået der. I ingen af kasserne var der købsfakturaer, derimod var der primært kassebilag. En stor del var papiraffald. I G26, G30 og G31 var der ikke nogen dansk direktør. Disse selskaber havde alene en virtuel adresse på et kontorhotel. Da de gik konkurs, havde de ikke længere nogen adresse, idet de var smidt ud fra kontorhotellet.

Det materiale, som kurator kom i besiddelse af, blev opbevaret i overensstemmelse med bogføringsloven. Det er blevet destrueret løbende efter 5 år. Der er sket gennemgang af materialet i hvert fald to gange. I et normalt bogholderi, hvor bilagene er ordnet, vil det blive registreret, hvad der makuleres. Her var bogholderiet så ukurant, at det ikke var muligt at foretage detaljeret registrering. Makuleringen er foretaget efter en økonomisk afvejning, idet konkursboet havde store udgifter til opbevaringen. Hun spurgte både SKAT og politiet, før der efter den første gennemgang blev makuleret. SKAT var med ude at gennemgå materiale. Det skete på et tidspunkt, før hun gik på barsel i 2010. I den forbindelse skrev hun til politiet og SKAT, om man ville betale for opbevaringen. Der må være blevet svaret nej. Der var ikke overvejelser om at tale med forsvarerne, for der var endnu ikke tale om en straffesag.

Foreholdt faktura fra G29 af 30. september 2010 til kurator vedrørende opbevaring (ubilageret) har hun forklaret, at fakturaen relaterer sig til en arrestforretning i varelageret hos G3, hvilket hun kan se på sagsnummeret. Fakturaen af 24. november 2010 ser ud til at vedrøre det samme.

Den verserende civile sag mod de tre tiltalte afventer straffesagen. R1 repræsenterer SKAT i denne sag. Den civile sag er anlagt for at afbryde forældelsesfristen.

Hvis byrettens dom bliver stadfæstet for så vidt angår erstatningskravet, vil den civile sag blive hævet.

Vedrørende forhold 2 har hun forklaret, at hun antog, at G2 havde samhandel med selskaber i Y16-land. Det har hun bygget på oplysninger fra kontoudtogene, muligvis også e-mails, og på at der var pengestrømme til udlandet.

Foreholdt T1s forklaring, gengivet i Byrettens dom af 8. marts 2010 i en sag anlagt af G5s konkursbo mod G9 og G1 (ekstrakt 7, side 132, 3. afsnit), hvorefter G2 købte varerne i Danmark hos forskellige leverandører, og varerne blev solgt videre til G5 og G3, har hun forklaret, at hun ikke har bemærkninger hertil.

De fakturaer, hun har sendt til SKAT, er fakturaer udstedt til G2. Hun husker ikke, hvor mange fakturaer der er tale om. Når der er tale om overførsler til pengeinstitutter i udlandet, er den normale fremgangsmåde, at man skriver til den udenlandske bank. Hun er ikke sikker på, at der er skrevet til bankerne i Y16-land, fordi der aldrig kommer svar derfra.

Foreholdt sin forklaring gengivet i afhøringsrapport af 4. oktober 2016 (tillægsekstrakt 5, side 37), hvoraf fremgår, at hun skulle have forklaret, at "de havde rettet henvendelse til banker i Y16-land, for at få belyst de pengeoverførsler, som G2 havde foretaget til Y16-land. Enkelte banker havde svaret, at de ikke udleverede oplysninger, og andre havde undladt at svare", har hun forklaret, at der var banker i Y16-land, men også banker i andre lande, hvorfra man normalt ikke får oplysninger.

Hun genkender oversigten over overførsler fra G3 og G2 til Y16-land (ekstrakt 7, side 231). Der var overførsler til andre banker end F1-bank, men hun husker ikke, om det var tilfældet for G2s vedkommende.

Generelt er det sådan, at en konkurs ikke anerkendes uden for Danmarks grænser, medmindre der er en konkret aftale, og det er der ikke med Y16-land. Hvis politiet vurderer, at der er begået noget strafbart, kan politiet søge at fremskaffe oplysninger i udlandet, men i Y16-land er det vist også vanskeligt for politiet. Kurator kan derimod ikke gøre noget. Der var generelt et tæt samarbejde med SKAT og politiet, men hun husker ikke, om der er anmodet om oplysning om pengestrømme til Y16-land fra G2, men hun kan heller ikke sige, at det ikke er sket.

Vidnet SP har forklaret blandt andet, at varebogføring ikke sker via en kassekladde, men ved hjælp af et indkøbsmodul. I indkøbsmodulet kan der foretages en behovsberegning, hvor der beregnes ud fra modtagne ordrer sammenholdt med lagerbeholdninger.

Efter en forudgående opringning fra anklager PB eller VL, Politiet, fik han den 7. oktober 2016 kl. 10.19 fra VL tilsendt en krypteret mappe indeholdende programstumper vedrørende G1 med en eksport af programkoden, der danner behovsberegninger, og en eksport af programkoden, der danner indkøbsfakturaen. Han har sammenholdt dette med koderne i en standardkørsel i C5 systemets version 3.0 og har konstateret, at der ikke var foretaget tilretninger af betydning. Der var ikke noget, der ændrede i momskodningen. Selskabet kan meget vel have anvendt behovsberegninger. Han har modtaget en række e-mails (tillægsekstrakt 6, side 30-32 og 33-42), som han blev bedt om at tage stilling til. Han kan ikke se, at de pågældende e-mails giver nogen mening.

Foreholdt anmodning om teknisk undersøgelse og sin erklæring af 30. august 2016 (tillægsekstrakt 2, side 8, 11-12 og 13-17) har han forklaret, at en XML-fil typisk ikke indeholder momskoder, men typisk varebeløb, momsbeløb, fakturatotal og en række andre oplysninger. Version 2.10 i C5 kunne generere XML-filer til udlæsning, men kunne ikke indlæse XML-filer. Først med version 2010 kom indlæsningsmuligheden. Hvis man i 2010 versionen af C5 ønsker at indlæse en faktura i XML-format, er det afgørende for korrekt håndtering af momskode, at der i XML-filen er anført leverandørens kreditorkontonummer fra kundens kreditorkartotek i C5. Denne information vil leverandøren således skulle have oplyst f.eks. fra kunden inden fakturering. Man bruger ofte telefonnummer i den forbindelse. Kontonummeret vil være indført i XML-filen. Det er helt ulogisk, at der skulle være en momskode i en XML-fil, der indlæses. Momskoder hører til hos varekøberen (varekreditor). C5-systemet har haft følgende versioner 1, 1.5, 1.6, 1.7, 1.8, 2.0, 2.10, 3.0, 4.0, 2008, 2010 og 2012, som man kører på i dag. Som det fremgår, brugte man fra 2008 årstal om versionsnummeret. Han har arbejdet med systemet siden version 1. I C5 version 2.10 kunne der ikke indlæses XML-filer uden programmering. Han ved ikke, om udvikling af programmel til indlæsning af XML-filer i C5 version 2.10 ville være licensbelagt. Der var ca. 1.100 tilrettelser, hvilket er meget. Han er ikke i forbindelse med sine undersøgelser stødt på kodning i systemet, som understøtter indlæsning af XML-filer. De fem eksempler på bogføring, som han er blevet forelagt, er efter hans opfattelse ret uinteressante. Det interessante er, hvad der i realiteten er sket, og han har i den forbindelse undersøgt transaktionssporet i systemet. Han kan forestille sig, at kreditor på et tidspunkt har været forkert oprettet, og da man opdager det efter ca. 1 ½ år, foretager man sig ikke noget bagudrettet. Han forestiller sig, at man har opdaget det, idet man derefter har foretaget korrekt bogføring. På de arkiverede indkøbsordrer var kreditor ikke oprettet korrekt. Han kan ikke forklare, hvordan momskoden er blevet forkert, udover at der må være tale om en fysisk handling i C5. Han kan ikke forestille sig, at vareleverandøren har noget med det at gøre. Han kan heller ikke forklare, at købsfakturaer uden moms er bogført med købsmoms, udover at der må være foretaget en fysisk handling, der må være bevidst.

Han havde ikke hørt om sagen, før han blev indkaldt som vidne i byretten. Henvendelsen om afgivelse af forklaring kom fra PB. Hans opgave i byretten var at vise, hvordan C5 virker. Han husker ikke, om han forinden fik materiale tilsendt fra anklagemyndigheden.

Foreholdt sin forklaring gengivet i dombogen side 54, sidste afsnit, har han forklaret, at SQL begyndte at komme ind omkring version 2.10. Fra en SQL-database kan man udtrække data. Der er også forskel på hastigheden i en SQL-database og en Native-database, ligesom en SQL-database i mindre omfang låser systemet under opdateringer. Han ved nu, at der er tale om en SQL-database. XML er et format. Filer i XML-format kan sagtens lagres i en SQL-database. XML-filer udveksles via et program, f.eks. C5. Der kan leveres data direkte ind i en SQL-database. Dette er imidlertid ikke tilrådeligt, medmindre dataindlæsningen sker ved hjælp af et script, der sikrer korrekt lagring i databasen. XML er gratis, men man skal have programmeret den opsætning, der håndterer XML. Han har ikke set, om G1 har haft udgifter til XML.

Foreholdt ØFs redegørelse af 11. oktober 2016 (tillægsekstrakt 8, side 45 ff.) og sin egen e-mail af 18. oktober 2016 (tillægsekstrakt 9, side 63 f.) har han forklaret, at han ved den beskrevne sammenligning af det tilrettede C5, der håndterede opdatering af indkøb, og en tilsvarende standardkørsel, konstaterede, at der var ganske fa forskelle i kørslerne. Det er derfor hans konklusion, at det ikke er i økonomisystemet, at der indlæses XML-filer. Det sker derimod antagelig i et eksternt program. Der er uden tvivl foregået indlæsning af XML-filer. Momskoderne er antagelig hentet fra stamdata i C5, men der er ikke noget i vejen for, at der kan have været lavet programmer, som har stemplet en momskode i selve filen. Han synes dog ikke, at det lyder logisk, og han har ikke kunnet finde noget sådant. Udenfor C5 kan der være tale om programstumper, som f.eks. ligger som "stored procedures" på SQL-serveren.

Da han i sin første erklæring skrev, at han ikke havde kunnet finde tilrettede (programmerede) kørsler (tillægsekstrakt 2, side 17), er det korrekt ud fra det, han undersøgte dengang.

Som anført af ØF ville det være et kæmpe arbejde at bogføre de mange varelinjer, der er tale om i denne sag. Varelinjer er vareoplysninger, oplysninger om fragt og gebyrer mv. Der er sikkert også en gang imellem lavet manuelle kørsler.

Hvordan bogføringen foregår, afhænger helt af, hvordan C5 er sat op til den enkelte virksomhed. Mange virksomheder ønsker at få bogført, således at man kan se f.eks., hvor meget man har købt af en bestemt vare. Der findes nok 150.000 forskellige udgaver af C5. Han har ikke været helt inde i dybden af denne C5. Han har lavet en prøve på en bogføring. Prøven viste korrekt bogføring også med hensyn til erhvervelsesmoms. Det er varemodtageren, der opretter en momskode, som virksomheden vil anvende med hensyn til den pågældende vareleverandør. Det ville være ulogisk, hvis momskoden kom fra vareleverandøren.

Med hensyn til behovsberegningerne har han foretaget en tilsvarende sammenligning mellem den tilrettede kørsel og en standardkørsel. Også her har han konstateret, at der er foretaget ganske få tilretninger. Selve disponeringsmodulet var der rettet en del i. Han har ikke i C5 fundet XML-filer, men der kan have været indlæst XML-filer via et eksternt program.

Hvis man bogfører med en forkert momskode, giver det rod i momsafstemningen, men der er ingen ubalance i C5. Det, han tidligere har anført om "ubalance", dækker over, at debet i bogføringen ikke modsvarer kredit. Forkerte momskoder vil give forkerte saldi. Han har altid selv som bogholder foretaget en manuel kontrol af, om momssaldiene er korrekte.

Den udaterede redegørelse sendt til anklagemyndigheden den 21. oktober 2016 (tillægsekstrakt 10, side 11) er udarbejdet af hans kollega SE.

Vidnet ML har forklaret blandt andet, at kreditforsikringerne blev opsagt, fordi regnskaberne fra -vistnok -G3 ikke var tilfredsstillende. Hun mener, at både G3 og G1 skulle forudbetale. G4 sendte fra Y18-land fakturaer på mail med vedhæftede filer. Hun har ikke haft noget at gøre med prislister. G4 havde et faktureringssystem. Hun ved ikke, om det hedder XML eller noget andet. Hun mener, at XML er en Excel fil.

Vidnet JA har forklaret blandt andet, at XML er en måde at sende et bilag på. Prislister blev sendt elektronisk som XML-filer fra G4, og transaktioner eller handel foregik via en XML-løsning. En XML-løsning går ud på at sende data i et format, som både afsender og modtager kan modtage. De sendte "pakker" bliver "pakket" ud i modtagerens edb-system. Løsningen blev, så vidt han husker, også benyttet i forhold til G1.

Han har vedrørende forhold 2 forklaret, at han fik en henvendelse fra G4s økonomichef om, at det Y18-landske-SKAT havde oplyst, at det momsnummer, som G2 havde oplyst over for G4, og som G4 havde indberettet til "Y18-landske-SKAT", ikke eksisterede. Han går ud fra, at det var T3, der havde oplyst nummeret. G4 opretter ikke en kunde uden et kundenummer. Han kender ikke nærmere til arbejdsgangen i den forbindelse. Han var ikke bekendt med, at G2 ikke var og ikke blev momsregistreret. Efter henvendelsen fra økonomichefen ringede han straks til T3 og oplyste, at samarbejdet øjeblikket stoppede, og at G4 ville fremsende en faktura på momsbeløbet, der var blevet pålagt G4. Der blev herefter udstedt en faktura på moms på baggrund af de Y18-landske myndigheders henvendelse. Fakturaen (ekstrakt 4, side 228) hang sammen med, at G4 over for de Y18-landske myndigheder hæftede for momsbetaling og derfor ville sikre sig G2s betaling af momsbeløbet.

Vidnet IA har forklaret blandt andet, at han under efterforskningen afviste at lade sig afhøre af politiet, fordi sagen på daværende tidspunkt fyldte meget, og han fandt det lidt grænseoverskridende, at politiet ønskede at afhøre ham. Han blev på ny indkaldt af politiet til at afgive forklaring, kort tid før han skulle afgive forklaring i byretten. Det var i 2015. Han talte da med en politimand i Y24 og svarede på nogle spørgsmål. Afhøringen varede 30 -45 minutter.

Når systemet genererede en bogføring, tildelte systemet bilaget et nummer. Det fysiske bilag blev herefter stemplet med samme nummer og arkiveret. Der blev anvendt fortløbende nummerering. De gik meget op i, at bilagene blev nummereret korrekt. Han synes, de i bogholderiet havde god orden. Revisor aflagde et årligt besøg, hvor to af revisors medarbejdere gennemgik regnskabet og foretog stikprøvekontrol i de underliggende bilag. De var i bogholderiet altid i stand til at fremskaffe de korrekte bilag.

Når han havde foretaget en momsangivelse, videresendte han kopi af SKAT's kvittering og balancen til en mappe.

De selskaber, som han bogførte for, havde i alt omkring 20-30 leverandører. Han vil tro, at G2 havde samme antal leverandører som de andre selskaber. Nogle af leverandørerne anvendte bankkonti i udlandet. Han kender ikke til en bank i Y16-land.

Hver gang de indledte et nyt samarbejde med en indenlandsk vareleverandør, slog de virksomheden op hos SKAT for at tjekke, om virksomheden var momsregistreret.

Han er i dag ansat som økonomimedarbejder i Y26 Kommune.

Vidnet JB har forklaret blandt andet, at han blev oplært i bogføring af en medarbejder ved navn UJ. T3 oplærte ham også lidt. De fortalte ham, hvad han skulle gøre. Han husker ikke så meget om, hvad han fik at vide. Han ved ikke, om T3 var tilfreds med hans arbejdsindsats. Det var T3, der havde ansat ham. Han så de fakturaer, som blev fremsendt af leverandørerne. De vareleverandører, han kan huske navnene på, er udover G4, G27 i Danmark og G32. Han ved ikke, hvor G32 havde forretningsadresse, for han talte kun med dem på telefon. De medarbejdere hos leverandørerne, som han talte med, talte alle dansk. Han har ikke talt engelsk med nogle af dem. Han kan ikke huske, hvornår han i 2006 blev ansat i G3. Da han begyndte i virksomheden, havde G3 lokaler på Y6-adresse. Han husker ikke, hvornår han begyndte at bogføre.

Vidnet IT har forklaret blandt andet, at det var aftalen, at han skulle momsregistrere G2. Det var helt sædvanligt, at han påtog sig dette, når han solgte et skuffeselskab. T1 havde formentlig bedt ham om det mundtligt. Tidligere fik selskaber tildelt et særligt momsnummer i forbindelse med momsregistrering, men dette blev sidenhen slået sammen med CVR, så det nu fremgår af CVR, om selskabet ligeledes er momsregistreret. Det er derfor ikke muligt at udlede ud af den blotte omstændighed, at et selskab har faet CVR-nummer, at selskabet også er blevet momsregistreret. Det kan godt passe, at det var T1, der ringede ham op og gjorde ham opmærksom på, at G2 ikke var blevet momsregistreret. Han husker ikke, hvem der ejede G2.

Han ved fra sin tidligere ansættelse hos SKAT, at SKAT havde den praksis, at selskaber i op til 6 måneder kunne drive momspligtig virksomhed, når blot ansøgning om momsregistrering var indsendt til SKAT.

Firmanavnet G26 siger ham ikke noget.

Foreholdt adresseoplysning i selskabsrapport af 9. september 2016 for G26, tidligere G33, (tillægsekstrakt 3, side 27) har vidnet forklaret, at hans privatadresse fremgår af registreringen den 26. maj 2008, idet postnummeret dog rettelig skulle have været SV. Selskabet blev stiftet som et skuffeselskab og har skiftet navn, efter at han solgte selskabet. I samme forbindelse indtrådte der en ny direktør. Han kan ikke huske, om han har talt med nogle af de tiltalte om dette selskab.

Selskabet G28 er et skuffeselskab, som han har stiftet.

Foreholdt selskabsrapport af 7. oktober 2016 for G28 (tillægsekstrakt 7, side 2-9) har vidnet forklaret, at den indtil 12. marts 2009 registrerede selskabsadresse også er hans bopælsadresse. Det fremgår af rapporten, at WR var direktør i selskabet. Han vil mene, at det også var WR, der købte selskabet. Han ville vist nok sælge hospitalsudstyr i Danmark. Han har forud for retsmødet undersøgt en paskopi, som han stadig har, og kunne af den se, at WR kommer fra Y14-land. Han havde i byretten forklaret, at personen vistnok var fra Y16-land. Han har forud for dagens retsmøde kommunikeret med T3 via Messenger på Facebook om, at de skulle mødes i retten i dag. Han havde på den baggrund undersøgt forholdene i G28.

Han mener, at det var de tiltalte, som introducerede WR for ham. Der var ikke aktivitet i selskabet, mens han selv havde noget med det at gøre. Han ved ikke, om der var aktivitet i selskabet, efter at han solgte det. Han har ikke set T2 før.

Foreholdt udateret anpartshaverfortegnelse for G2 (ekstrakt 4, side 103) har vidnet forklaret, at det ligner hans tilførsler, da de følger den opstilling, han sædvanligvis ville anvende. Han ved ikke, hvordan ejerandelene i øvrigt har været fordelt i selskabet udover, hvad der fremgår af fortegnelsen.

Vidnet SJ har forklaret blandt andet, at G14 var T3s holdingselskab.

Foreholdt årsrapport for 13.06.2007 -30.06.2008 for G14 (ekstrakt 3, side 25, 27, 28 og 31) har vidnet forklaret, at revisionen ikke gav anledning til forbehold. Ordet "yderligere" under overskriften "Forbehold" er derfor overflødigt.

Ud fra det kendskab, han havde til G1, vil han mene, at likviditeten i selskabet var i orden i 2007 og 2008. Priserne blev beregnet af firmaets it-system. Så han vil tro, at hvis indkøbsprisen havde været en anden, f.eks. på grund af momsforhold, så ville udsalgsprisen også have været ændret. Der var god orden i bogholderiet. Når de udførte stikprøver i forbindelse med revision, fik de udleveret de bilag, som de bad om. Under mødet med SKAT kunne alle relevante bilag ligeledes fremskaffes. På grund af problemer med EU's listesystem havde myndighederne i nogle år vanskeligheder med at få oplysninger om køb og salg fra et land til et andet til at passe. Da SKAT ikke kunne få opgørelserne til at passe, blev der rettet henvendelse til G1 herom.

Når der skulle aflægges årsrapport, deltog han i et møde med selskabernes bestyrelse i forbindelse med underskrift af årsrapporten. Han ville på et sådan møde typisk gennemgå udkast til regnskabet og fremhæve de områder, som han mente, at selskabets ledelse burde have fokus på. Han plejede ikke at fremsende udkast til regnskab forud for mødet. De brugte måske 1 ½ til 2 timer på at gennemgå og drøfte udkastet. Der ville ikke til brug for mødet foreligge en samlet udskrift af bogholderiets konti, men de kunne rekvirere udskrifter, hvis de fandt behov herfor. Han havde kontakt til bogholderiets medarbejdere i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab, og han synes, at de gav ham de informationer, han efterspurgte. Han husker ikke, om der i 2008 blev afholdt to møder i forbindelse med, at G1 og G3 aflagde regnskab, men det vil han umiddelbart tro. Det kan også være, at der i forhold til det ene regnskab har været behov for nogle afklaringer, og at det er forklaringen på, at årsrapporterne er underskrevet på forskellige datoer. Han ville som revisor skulle gøre bemærkning i regnskabet, hvis der efter regnskabsperiodens afslutning var indtrådt omstændigheder, der ændrede ved, om regnskabet gav et retvisende billede af virksomhedens økonomi.

Mellemregningskonti mellem flere selskaber skal afstemmes i forbindelse med revision. Han vil derfor mene, at han har haft kendskab til mellemregningskontoen mellem G1 og G3, og forstår ikke, at byretten på dette punkt har gengivet hans forklaring på en måde, der giver det indtryk, at han ikke var bekendt hermed.

Vidnet KH har forklaret blandt andet, at han har været ansat i G4 fra slutningen af 1980'erne og indtil omkring 2006. Han arbejdede som edb-tekniker og webmaster. Han har ikke varetaget kundekontakten til G1 og G3. G4 flyttede på et tidspunkt til Y18-land. De anvendte fortsat de samme it-systemer efter flytningen. G4 brugte XML-filer til overførsel af pris og produktoplysninger m.v. til deres kunder. Han kan ikke sætte noget præcist årstal på, hvornår G4 begyndte at anvende XML-filer. Det har været omkring 2004-2006. For at kunne læse XML-filer, skulle kunderne have installeret et it-program, som kunne håndtere filerne. En XML-fil kan sammenlignes med en e-mail med programmeringssprog. Det er en måde at udveksle data på. Denne form for dataudveksling mellem G4 og virksomhedens kunder fungerede ham bekendt godt.

Foreholdt e-mails af 11.januar 2007 (tillægsekstrakt 6, side 40) har vidnet forklaret, at PJ var sælger for G4 og havde kontakten til G3. Han kan ikke huske, hvad det i e-mailen anførte login og password har drejet sig om. Hver kunde skulle have et unikt id. Hans e-mailadresse hos G4 var formentlig KH@G4.dk.

Foreholdt e-mails af 1. maj 2007 (tillægsekstrakt 6, side 36) har vidnet forklaret, at det godt kan være ham, der har skrevet fra e-mailadressen Webmaster@....dk. Han kan svagt mindes, at de havde modtaget en tekstfil fra deres engelske afdeling, som skulle bruges til at teste, om G4s it-system kunne kommunikere med kundernes systemer. En sådan tekstfil blev brugt, når man aftalte med en kunde at anvende XML-filer. Hvis man ikke fik skrevet de rigtige ting, så ville systemet give en fejlmelding. De omhandlede e-mails kan godt have haft relation til introduktion af fakturering ved brug af XML-filer.

Vidnet PJ har forklaret blandt andet, at han har været ansat i G4 i 13 år fra omkring 1998. Han var salgschef de seneste 3 år af sin ansættelse og har varetaget kundekontakten til G1 og G3. Han havde blandt andet kontakt til T3 og en indkøber, som han ikke husker navnet på.

XML er en måde, hvorved man kan sende data mellem it-systemer. XML-filer blev i en eller anden udstrækning brugt i kommunikationen med G1. De havde omfattende samhandel med G1. XML kunne understøtte en mere effektiv kommunikation. Han ved ikke, hvor mange varenumre G4 havde, men det var i hvert fald mange tusinde varenumre. En ordre fra G1 ville typisk omfatte flere varenumre og kunne sagtens omfatte 50-100 varenumre, og det forekom, at de var nødt til at opdele ordren for at kunne håndtere den. De gennemgik tit manuelt ordrerne. Det var en stor fordel at kunne udveksle information ved hjælp af XML-filer, fordi man derved undgik manuelle ekspeditioner. Han husker ikke, om de også anvendte XML-filer i forhold til G3.

Han kender ikke noget til regnskabssystemet C5, men enhver god programmør kunne sikkert integrere XML i C5.

Foreholdt e-mails af 11.januar 2007 (tillægsekstrakt 6, side 40) har vidnet forklaret, at det er sandsynligt, at det er ham, der har indgået i korrespondancen. Han husker ikke den tekniske opbygning af G4s it-systemer, men det kunne ud fra e-mailene se ud til, at man som kunde skulle logge på en portal, eller at man skulle bruge login i forbindelse med modtagelse af XML-filer.

Vidnet ØF har forklaret blandt andet, at han er indehaver af G34. I 1978 begyndte han på G35 og stiftede samme år sammen med nogle studiekammerater egen virksomhed, som han har drevet lige siden. Han færdiggjorde ikke sin uddannelse, men gennemførte hvad der i dag svarer til en bachelor. Han beskæftiger sig med programmering af økonomisystemer. G34 udbyder K...e, der er et økonomisystem, som er sammenligneligt med C5. Han har haft en del kunder, der har ønsket at skifte fra C5 til K...e, hvorfor det har været nødvendigt for ham at have et indgående kendskab til C5 for at kunne flytte kundernes data. Han arbejder i høj grad som programmør og har egenhændigt programmeret en stor del af K...e. K...e er i høj grad konkurrent til C5. Han har også et indgående kendskab til programmering af C5.

Han mener også, at han er ekspert i SQL. Et hvilket som helst moderne økonomisystem skal kunne understøtte XML-filer, og han har derfor også indgående kendskab hertil. Han mener ikke, at version 2.10 i C5 havde mulighed for at indlæse XML-filer. Han er enig i, at det for at kunne indlæse XML-filer har været nødvendigt at programmere i C5.

Vidnet vedstod sin erklæring af 11. oktober 2016 (tillægsekstrakt 8, side 45-47).

Han fandt oplevelsen i forbindelse med gennemgangen af SKAT's materiale hos Politiet særpræget. Arbejdet blev overvåget af to eksterne konsulenter og en politimand. Der var ikke adgang til politiets systemer. Anklager PB oplyste, at de tilstedeværende ikke kunne hjælpe med noget. Han blev selv udspurgt om sine kompetencer. Han fik oplyst, at politiets program er i stand til at kopiere også slettede filer, men disse måtte ikke tilgås. Der blev ikke givet nogen begrundelse herfor.

Det forhold, at der ikke var adgang til C5, vanskeliggjorde arbejdet, og han var derfor nødt til alene at tilgå rådata. Som det fremgår af hans erklæring (tillægsekstrakt 8, side 45-47) var der 86.619 indkøbsordre i perioden maj 2007 til december 2008. En linje i en indkøbsordre angår de enkelte varenumre. Da indkøbsordrerne indeholdt i alt mere end 800.000 linjer, har hver enkelt indkøbsordre således i gennemsnit angået 10 varelinjer, og der er registreret over 2.000 inkøbslinjer om dagen. 2.000 linjer er virkelig meget, og behandlingen heraf vil som nævnt i hans erklæring kræve 3-5 mand på fuld tid. Ved manuel indtastning vil man også skulle foretage en kontrol af, om der er sket rigtig indtastning.

XML er blot udtryk for et dataformat. Det blev moderne, fordi den danske stat for 10-15 år siden besluttede, at man kun ville modtage fakturaer i XML-format. Man har måttet foretage særlig programmering for at få det til at arbejde sammen med C5.

G1s betalinger til G36 viser, at der har været betalt for en licens. Af bilag 1, side 1ff., til hans erklæring (tillægsekstrakt 8, side 48-58) fremgår udtræk af konto 2724 med kontoplanens overskrifter. Det fremgår, at der løbende i hele perioden er betalt til G36. Han mener, at det må have relation til XML, jf. eksemplet i bilag 1, side 3 (tillægsekstrakt 8, side 50).

I bilag 2 til hans erklæring (tillægsekstrakt 8, side 59) findes et XML-dokument, dateret 22. januar 2004. Navnet G4 indgår, og der indgår oplysninger om "VAT" og "ConutryCode". Det er et godt eksempel på, at der står momsoplysninger i dokumentet. SQL-databasen har ligget på en selvstændig server. Det vil være naturligt at have gemt alle XML-filerne på SQL-databasen, men den har ikke været tilgængelig for ham. For ham at se er der ikke tvivl om, at der har været anvendt XML-filer. Hvis nogen skriver "dk", selv om bilaget er fra Y18-land, kan tingene gå galt. Det er sædvanligt, at der står landekoder i XML-fakturering. I fakturaer til det offentlige skal der således stå "dk". Han er ikke ud fra den programstump, som han har modtaget fra PJ, blevet klogere på, hvad der har kunnet gå galt.

Det faktum, at der ligger noget i "løs vægt" på harddisken, som den programdel ("script") med bogføringsrutine vedrørende indkøbsfakturaer (tillægsekstrakt 8, side 62) han har fundet, viser, at det er noget, nogen har rettet i. Man kan i "scriptet" se, at moms og landekode står lige efter hinanden (tillægsekstrakt 8, side 66). Det fremgår flere steder, at moms er nævnt i "scriptet". Han kan ikke se, hvilke ændringer der måtte være foretaget. Han kan heller ikke vide, om det udprintede er originalen, men han ser det udprintede som udtryk for, at nogen har haft ønske om at lave tilretninger.

Han har også fundet et programscript om behovsberegninger (tillægsekstrakt 8, side 78). Det vil også være naturligt i en virksomhed af den omhandlede størrelse.

Der har været programmeret, således at oplysninger i XML-filer "lander" det rigtige sted i C5. De fejl, der bliver lavet i en programmering, fanges typisk i en test. Da han ikke har haft adgang til C5, kan han ikke sige, om der har været tale om programmeringsfejl. Han har selv været med til at glemme, at der kunne være tale om udenlandske leverandører. Der kan også være fejl fra leverandørens side. Han har således set, at der har været mailudveksling om, at man kan prøve at skrive "Y18-land" i stedet for "DK" i landekoden (tillægsekstrakt 6, side 34 og 36). Det undrer ham, at man har været i tvivl om landekoden. Hvis han havde haft adgang til C5, ville han formentlig kunne se, om det er gået galt og i givet fald hvor.

Foreholdt T3s forklaring for landsretten og tillægsekstrakt 8, side 48, har han forklaret, at der formodentlig er udvekslet XML-dokumenter med flere leverandører og ikke kun med G4. Der lå også i det materiale, han har haft adgang til, eksempler på XML-filer udvekslet med andre leverandører. Normalt har man ikke brug for vedrørende prislister at kunne få en kvittering, sådan som licensbetalingen er udtryk for.

Vidnet har ved rørende forhold 2 forklaret, at alle transaktioner i C5 bliver stemplet med et nummer. Der bliver bogført på alle konti, kaldet "ben", i bogholderiet i forbindelse med en varelinje. Der er bogført på en dansk leverandør. Navnet på denne virksomhed blev identificeret i forbindelse med hans gennemgang hos politiet, og han husker, at det var en virksomhed i Y20-by, men han husker ikke virksomhedens navn. Hvis han får adgang til systemet igen, vil han kunne finde navnet. I udtrækket af transaktioner i G2 (tillægsekstrakt 8, side 101) ses nummeret 301626.

Han kan vedstå sin redegørelse 2 af 24. oktober 2016 (ubilageret). De scripts, han har haft adgang til, er dem, der forelå på tidspunktet for beslaglæggelsen. Han ved derfor ikke, hvorledes disse scripts har set ud i perioden, hvor der blev bogført i C5. Scriptet "lndFakturaG1" er en tilretning af scriptet "lndFakturaSys". Han kan ikke vurdere, hvad de to tilretninger i scriptet går ud på, men processerne er blevet ændret i forhold til udgangspunktet.

Linjen "Process 24 "XAL=IndFaktura_Del3" er et kald på en anden programdel.

Linjen "Lagpost. Dato>= 01\07\2005 THEN" er anvendelse af en konkret dato i programmeringen. Man ville sædvanligvis trække en sådan oplysning fra et andet sted og ikke skrive den konkrete dato i kodelinjen.

Han har som sidste side i sin redegørelse vedlagt et udtræk af de felter, der findes i finanssystemet i databasen.

Foreholdt oversigt over købsmoms G4 (ekstrakt 8, side 12) har vidnet forklaret, at det ikke er lykkedes ham at fremsøge feltet "Oprettet_af_navn" i finanssystemet. Dette gælder også felterne "MEDARBEJDER" og "MV_KONTOPLAN_KONTONA VN".

Vidnet SE har forklaret blandt andet, at han er ansat hos G37. Han er uddannet edb-assistent og har i ca. 40 år kodet i mange forskellige programmeringssprog.

Han har herunder kodet i C5.

Vedrørende den af ham udfærdigede udaterede erklæring (tillægsekstrakt 10, side 11) har han forklaret, at han har undersøgt et programforløb vedrørende indlæsning af XML-filer. Data lagres direkte i databasen uden om C5. De pågældende data kan benyttes af C5. Han har ikke kunnet se, hvilken database XML-filerne blev indlæst i, men han går ud fra, at det er den samme, som C5 benyttede. Han går ud fra, at det indeholdt en forretningsgang, der svarer til en indkodning af en ordre i C5. Det gælder f.eks. med hensyn til beregning af leveringsdato. Hvis der er momsbeløb på en faktura, indlæses dette. I den kode han så, var der ikke nogen kodning med hensyn til moms. C5 arbejder på databasen og .NET, der er et tredjepartsprodukt, gør det samme. De har ikke noget med hinanden at gøre, men de arbejder på samme database. C5 vil ikke kunne se forskel på, om en ordre er noget, C5 selv har genereret eller noget, der kommer udefra. Han har ikke set manipulation, hvori kunne indgå momskoder i algoritmen. Der er imidlertid mange lag i dette, og kodning kan være gemt mange steder, herunder i form af en "tricker". Det vil være en stor opgave, der vil vare dage, at undersøge dette. I forbindelse med hans undersøgelse den 21. oktober 2016 blev det besluttet, at han ikke skulle gå dybere ned i det, da sagen jo skulle fortsætte i landsretten den 24. oktober 2016. Med udtrykket "manipulation" mener han "ændring".

Han har ikke haft adgang til XML-filer eller set-up fil, og der var ingen af de tilstedeværende, der vidste, hvor de lå på serveren, hvis de var der. Hvis han havde haft adgang til de tre SQL-servere (ekstrakt 3, side 407), ville han muligt have kunnet finde det, men det er ikke sikkert.

Personlige oplysninger

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat er lønmodtager. Han arbejder som forretningsudvikler. Hans børn er henholdsvis 4, 8, 13 og 17 år. Sagen har påvirket hans familieliv, idet hans hustru er meget urolig for fremtiden. Hans lillebror er statsadvokat hos Rigsadvokaten, og pressens omtale af sagen og deres familierelation har også været meget belastende for hans lillebror, der skal konstitueres som .... fra 1. april .....

Tiltalte T3 har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig arbejder som konsulent og arbejder med at optimere virksomhedsgange. På grund af sagen har han ikke kunnet få arbejde inden for it-branchen. Hans familieliv er påvirket af sagen. Han har en lillebror, der er mentalt retarderet. Det har været ham, der har sørget for alt det administrative for lillebroren, mens hans mor har stået for alt det praktiske. Deres mor døde i foråret, og der er nu ikke andre til at tage sig af lillebroren end ham. Lillebroren, der kræver konstant opsyn, bor hos ham. Han arbejder nu sammen med kommunen på en løsning. Han vil være indstillet på at undergive sig vilkår ved en eventuel betinget dom, herunder om udførelse af samfundstjeneste.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han i foråret 2016 startede som salgschef i et ejendomsselskab. Arbejdet består i at finde ejendomme, der kan investeres i med henblik på istandsættelse og senere salg. Han tjener 23.000 kr. om måneden. Han er gift og har 3 børn, der er henholdsvis 7, 18 og 21 år. De er alle hjemmeboende. Hans familieliv er blevet voldsomt påvirket af sagen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Samhandlen mellem selskaberne og bogføringen

Det fremgår af forklaringerne fra T1 og T3, at de varer, som G1 indkøbte hos G4, blev videresolgt til G3, og at G3 kun købte ind hos G1.

Det er ubestridt under sagen, at fakturaerne fra G4 til G1 var uden moms.

Det fremgår af T1s forklaring, at G1 blot var faktureringsadressat, og at varerne blev leveret direkte til G3.

Det fremgår af forklaringerne, at bogholderiet i G1 i juli 2007 blev flyttet til G3s lokaler i Y2-adresse. T1 har forklaret, at personalet blev aflønnet af G3, og der skete månedlige mellemregninger mellem selskaberne. Der blev ikke lavet skriftlige aftaler herom, men de tiltalte fastsatte beløbene ud fra omsætningstallene.

T3 har forklaret, at han som direktør havde ansvaret for bogføringen i G3. JB, der er T3s bror, stod for indkøbet af varer hos G4, ligesom han bogførte vareindkøb i bogføringssystemet C5.

Det fremgår af T1s forklaring, at en af G2s leverandører var G4. G3 var G2s eneste aftager. Det fremgår endvidere, at G2s bogføring skete hos G3. På samme måde som i G1 havde G2 ifølge T1s forklaring en mellemregningskonto med G3, og de fakturaer, som G2 udstedte til G3, var med moms.

JB har forklaret, at han på T3s anmodning bestilte varer for G2 hos G4, og at det skete på samme måde, som når han bestilte varer for G1/G3.

T1 har i landsretten forklaret, at G2 også købte varer hos G28, herefter G28, der er et dansk selskab. G28 blev stiftet den 1.juli 2008. Dette selskab, der ifølge ITs forklaring er stiftet af ham, er registreret under branchekoden for restauranter, og selskabets formål er at sælge hospitalsudstyr mv. og service i tilknytning hertil.

NK har i landsretten forklaret, at der på T3s personlige computer blev fundet en række fakturaer fra G4 til G26, herefter G26, og at en del af bogføringen i G2 ser ud til at angå disse fakturaer. G26 er et dansk momsregistreret selskab med adresse i Y26-by. Dette selskab, der er stiftet af IT, blev stiftet den 1.maj 2008. Den 27. juni 2008 udtrådte IT som direktør i forbindelse med, at selskabet blev solgt. I den efterfølgende periode -indtil selskabet den 21. juni 2010 blev erklæret konkurs -var tre personer, alle med adresse i Y14-land, direktør i selskabet.

Forhold 1

Det kan også for landsretten lægges til grund som ubestridt, at G1 i løbet af den periode, som tiltalen omfatter, angav selskabets momstilsvar for lavt med i alt 41.696.682 kr., og at restancen har sammenhæng med, at G4s fakturaer, der var uden moms, blev bogført i G1 med momskode K i stedet for momskode I. Der er ligeledes enighed om, at G1 videresolgte leverancerne fra G4 til G3 med tillæg af 25 % moms til en samlet pris inkl. moms, der svarede til indkøbsprisen fra G4.

Det afgørende bevistema i forhold 1 er herefter, hvorvidt den ulovlige momsmæssige behandling af disse fakturaer kan henføres til forsætlige forhold hos de tiltalte, som nærmere beskrevet i tiltalen. De tiltalte har i den forbindelse blandt andet gjort gældende, at der efter bevisførelsen ikke kan bortses fra den mulighed, at der har været tale om en fejl i forbindelse med automatiseret indlæsning af fakturaer i XML-format i bogføringssystemet C5.

Er fakturaer fra G4 blevet indlæst i C5 i XML-format?

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder særligt forklaringerne fra de vidner, der har haft ansættelse hos G4, lægger landsretten til grund, at G4 på et tidspunkt overgik til elektronisk at sende fakturaer i XML-format til sine kunder. Dette må på baggrund af KHs forklaring og forklaringerne for landsretten fra T1 og T3 om indfasningen af programmel til håndtering af XML-filer i G1 antages at være sket senest i løbet af 2006.

Henset til forklaringerne for landsretten afgivet af de sagkyndige vidner SP, ØF og SE med udgangspunkt i deres respektive skriftlige erklæringer lægges endvidere til grund, at G1 har rådet over programmel, hvormed fakturaer i XML-format kunne bogføres automatisk i C5 uden manuel indtastning af hver enkelt varelinje i de modtagne fakturaer. Det må efter disse forklaringer fonnodes, at der har været tale om specialudviklet programmel, der ikke har været lagret som en del af den anvendte version af C5-systemet. De sagkyndige vidner har ikke lokaliseret dette programmel, hvilket efter SEs forklaring eventuelt ville have været muligt, hvis han havde haft adgang til G1s tre MS SQL-servere.

Henset til forklaringerne for landsretten fra T1 og T3 om tidspunktet for indfasning af programmel til indlæsning af XML-filer i G1s bogføringssystem og NBs forklaring om G1s løbende licensbetalinger vedrørende "OIOXML" også i tiden før maj 2007, hvor den fejlagtige anvendelse af momskode K første gang optræder i bogføringen, sammenholdt med JBs forklaring i byretten om, at G4 var den eneste leverandør, der benyttede sig af XML-filer, lægger landsretten til grund, at G1 begyndte at anvende automatiseret bogføring af fakturaer i XML-format fra G4 fra starten af 2007, og at G1 gradvist overgik hertil.

Det var dog fortsat muligt at bogføre manuelt i C5, idet dette efter T3s forklaring i landsretten stadig kunne forekomme, f.eks. i tilfælde af ordrer med fa varelinjer, eller hvis der var uoverensstemmelser mellem leverance og ordre.

De tiltaltes forsæt

Spørgsmålet er herefter, om det er bevist uden for enhver rimelig tvivl, at den fejlagtige anvendelse af momskode K i bogføringen skyldes forsætlige handlinger i forbindelse med bevidst urigtige momsangivelser baseret på denne bogføring, eller om der efter bevisførelsen består en rimeligt begrundet tvivl om, hvorvidt den fejlagtige anvendelse af momskode K og deraf følgende urigtige angivelser af selskabets momstilsvar skyldes uforsætlige fejl, f.eks. i det programmel, som må antages at have været anvendt til den automatiserede indlæsning af fakturaer i C5.

Indledningsvis bemærkes, at det på baggrund af ØFs forklaring for landsretten må antages, at fejl af denne type sædvanligvis rettes i forbindelse med test af programmellet, inden det tages i anvendelse.

Landsretten finder, at der ved vurderingen af, om der desuagtet kan være tale om fejl af denne karakter, må henses til oplysningerne om bogføringen i C5 for alle de selskaber, som en eller flere af de tiltalte har været inddraget i, og som har haft samhandel med G4. Dette omfatter også bogføringen i G2, idet landsretten bemærker, at T1 i byretten har forklaret, at G2 gjorde brug af G3s eksisterende C5-bogføringssystem, hvilket ligeledes fremgår af SKAT's dataudtræk fra C5.

Efter bevisførelsen, herunder SKAT's supplerende redegørelse af 4. oktober 2016 udarbejdet af NB samt forklaringerne for landsretten afgivet af NK og NB, findes det godtgjort, at G4 var oprettet med flere kreditorkonti i G1s version af C5, herunder en konto med kreditornummer 45165500A og momskode I samt en konto med kreditornummer 45165500 og momskode K. Landsretten lægger endvidere til grund, at der har været bogført i systemet ved anvendelse af begge de anførte kreditornumre, idet kreditornummer 45165500 dog ikke ses anvendt efter den 19. december 2007, bortset fra to mindre posteringer den 23. december 2008, der modsvarer hinanden. På baggrund af SKAT's supplerende redegørelse af 4. oktober 2016 og NBs forklaring for landsretten herom lægger landsretten i den forbindelse til grund, at der vedrørende indkøb fra G4 i perioden 1.juli 2006 til 31. december 2008 på G5s (G1s) købsmomskonto 23120 har været 422 posteringer med ukorrekt momskode K på i alt 4.453.901,07 kr. under anvendelse af kreditornummer 45165500, og at der har været 5.076 posteringer med ukorrekt momskode K på i alt 37.256.467,83 kr. under anvendelse af kreditornummer 45165500A, idet der dog i det samlede beløb skal fratrækkes 4.382,90 kr. som anført i den supplerende redegørelse.

Landsretten tiltræder byrettens bevisvurdering, hvorefter den forkerte momskode K gradvist er blevet anvendt hyppigere og hyppigere. Hvor det i begyndelsen af den periode, som tiltalen omfatter, fortrinsvis har været for større beløb, er momskode K senere i forløbet i vidt omfang også anvendt for mindre beløb. Det fremgår endvidere af SKAT's dataudtræk fra C5, at angivelsen af momskode K ikke ses at afhænge af, hvorvidt der har været anvendt kreditornummer 45165500, hvor momskode K er anført som stamoplysning, eller kreditornummer 45165500A, hvor momskode I er anført som stamoplysning, idet langt den overvejende del af den forkerte bogføring med momskode K er sket på kreditornummer 45165500A.

Hovedparten (3.738) af posteringerne med momskode K er registreret som oprettet af bruger 134, og landsretten finder det under hensyn til NBs forklaring om dataudtrækket fra C5 ved hjælp af ACL, dataene heri og JBs forklaring, hvorefter det må lægges til grund, at han har stået for bogføring af fakturaer vedrørende varekøb hos G4, ubetænkeligt at lægge til grund, at dette er JBs brugernummer. Landsretten finder det på baggrund af disse beviser endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at medarbejderoplysningen "brG1" ligeledes refererer til JB. Det bemærkes herved, at det er ubestridt, at der også således som det fremgår af SKAT's dataudtræk fra C5 -har været foretaget bogføring i systemet af andre personer, herunder UJ, IH og NA, der ifølge NBs sammenstilling af oplysningerne i C5s finansdel med oplysninger i medarbejderkartoteket korresponderer med initialerne "jpG1", "hklG1" og "anaG1".

Ud af de 5.498 posteringer med momskode K fremstår 1.620 som oprettet af bruger 135. JB har for landsretten forklaret, at han blev oplært i bogføringen af UJ, og at hans bror T3 også har oplært ham lidt. T3 fik som direktør i G3 ansvaret for bogføringen i såvel G3 som i G1, da G3 i juli 2007 flyttede til Y2-adresse. Landsretten lægger derfor og henset til hans egen forklaring for landsretten til grund, at T3 har været bekendt med bogføringsrutiner i C5, og han havde ifølge sin forklaring i byretten eget password til systemet. Ifølge NBs sammenstilling af oplysningerne i C5s finansdel med oplysninger i medarbejderkartoteket korresponderer bruger 135 med initialerne "krG1". T3 har hverken i byretten eller landsretten udtalt sig om, hvilken brugeridentitet han har anvendt i systemet. Der er ikke fremkommet oplysninger om andre medarbejdere i G1, der har haft begyndelsesbogstaverne "k" og "r". Under hensyn til de ovenfor anførte bemærkninger om korrelationerne mellem personer, der uomtvistet har bogført i systemet, og brugernumre samt initialer, finder landsretten det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at "krG1" henviser til T3.

Der er ikke under bevisførelsen fremkommet nogen indikationer på, at JBs eller T3s brugernumre og initialer skulle være blevet anvendt af andre i forbindelse med bogføringen, og landsretten finder det derfor godtgjort, at de omhandlede posteringer er oprettet af dem.

Henset til NBs forklaring om dataudtrækket ved brug af ACL, hendes sammenstilling af data i finansdelen og medarbejderkartoteket og til den i øvrigt fuldt plausible sammenhæng mellem brugernumre, initialer og navne på personer, som ubestridt har foretaget bogføring, kan det ikke føre til en anden bedømmelse, at ØF i sin redegørelse 2 af 24. oktober 2016 har anført, at der ikke findes en kolonne benævnt "Oprettet af navn" i Finans transaktionstabellen, og at han for landsretten endvidere har forklaret, at han heller ikke har kunnet fremsøge felterne "MEDARBEJDER" og "MV_KONTOPLAN_KONTONA VN". Det kan under hensyn til disse beviser heller ikke føre til en anden bedømmelse, at medarbejderoplysninger, som NB har sammenstillet med dataudtrækket fra C5's finansdel, hidrører fra medarbejderkartoteket, som det tog sig ud i 2009. Landsretten bemærker herved, at der ikke fremkommet nogen indikationer på, at oplysningerne fra medarbejderkartoteket er misvisende i forhold til den personkreds, der ubestridt har foretaget bogføring i systemet.

Som anført under bemærkningerne til forhold 2 finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at de to fakturaer af 1.juli 2009, der fremstår som udstedt af G28 til G2, og som har dannet grundlaget for bogføring i G2 af købsmoms med i alt 37.528, 18 kr., er fiktive.

Som det ligeledes fremgår af landsrettens bemærkninger til forhold 2, findes det endvidere godtgjort, at denne del af bogføringen i G2 må antages at have haft det sigte at skabe et bogføringsmæssigt grundlag for at fratrække købsmoms ved opgørelsen af selskabets momstilsvar til SKAT, hvorved selskabet ville opnå et uberettiget fradrag, for så vidt G2 var blevet momsregistreret, således som T1 havde til hensigt. Dette svarer i realiteten til den fremgangsmåde, der er beskrevet i forhold 1.

Når disse omstændigheder sammenholdes med, at G4s fakturaer uden moms til G26 blev fundet på T3s bærbare PC (koster 601), finder landsretten det godtgjort med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at den urigtige anvendelse af momskode K i forhold 1 ligeledes har været udslag af bevidst urigtig bogføring med det formål at sløre, at den løbende angivelse over for SKAT af G1s momstilsvar var for lav. Landsretten finder således -uanset at de sagkyndige vidner ikke har haft lejlighed til at gennemgå G1s tre MS SQL-servere -at der ikke består rimeligt begrundet tvivl om, at den urigtige anvendelse af momskode K ikke skyldes indlæsningsfejl, programfejl eller lignende.

T3

Landsretten finder det herefter bevist, at T3 selv har foretaget i hvert fald 1.620 urigtige bogføringer med momskode K i G1 med forsæt til at unddrage moms. Under hensyn hertil og henset til T3s familiemæssige relation og ledelsesmæssige position i forhold til JB samt JBs forklaring om, at T3 har oplært ham lidt i bogføringen, finder landsretten det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at de urigtige bogføringer med momskode K, som JB har foretaget, er sket på foranledning af T3 med samme hensigt, og landsretten finder det herefter ligeledes ubetænkeligt at lægge til grund, at også de resterende urigtige bogføringer med momskode K er sket på T3s foranledning.

På denne baggrund finder landsretten det godtgjort med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at T3 forsætligt for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding har foranlediget, at G1s momstilsvar med afsæt i bogføringen blev angivet for lavt, hvorved statskassen blev unddraget 41.696.682 kr. Dette er i tiden frem til 15. oktober 2008 sket i T3s egenskab af ansvarlig for bogføringen i G1 og fra den 15. oktober 2008 tillige som bestyrelsesmedlem og dermed -når samtidig henses til samvirket med T1 -som reel leder i selskabet.

T1

Den urigtige anvendelse af momskode K foregik over en periode på mere end 1 ½ år med en momsunddragelse på ca. 42 mio. kr. til følge. T1 har inden for tiltaleperioden været direktør og bestyrelsesmedlem i G1 samt daglig leder og medejer i selskabet. Landsretten finder herefter og under hensyn til T3s og T1s mangeårige bekendtskab og forretningsmæssige samarbejde, at T1 i hvert fald ikke kan have været uvidende om den urigtige bogføring foretaget eller foranlediget af T3. Dette støttes tillige af den bogføring, navnlig anvendelsen af fiktive fakturaer, som der efterfølgende blev foretaget i G2, herunder at T1 og T3 ikke har forklaret nærmere om, hvorfor selskaberne G26 og G28 først er blevet nævnt under ankesagen, og hvordan bogholderiet herefter og i lyset af NKs forklaring nu skal forstås. Landsretten finder det derfor godtgjort, at T1 som reel leder af G1 ligeledes har haft forsæt til sammen med T3 at unddrage statskassen afgift for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved at have foranlediget virksomhedens momstilsvar angivet for lavt, hvorved statskassen er blevet unddraget 41.696.682 kr. i moms.

T1 og T3 findes på denne baggrund i det anførte omfang i forening skyldige i den rejste tiltale.

T2

T2 var bestyrelsesmedlem og medejer af såvel G1 som G3. Han havde efter det oplyste ikke adgang til bogholderiet eller noget at gøre med bogholderiet eller den daglige drift i de to selskaber. Selv om T2 havde en nær tilknytning til de to selskaber og de to medtiltalte, og momsunddrageisen forløb over mere end 1 ½ år og vedrørte et meget betydeligt beløb, finder landsretten, da bevisførelsen for denne tiltaltes vedkommende alene har vedrørt hans tilknytning til de to selskaber, at der ikke foreligger det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at momsunddrageisen kan tilregnes T2 som forsætlig.

Herefter frifindes T2.

Forhold 2

Det er ubestridt, at G2 ikke var momsregistreret og derfor heller ikke var berettiget til at udstede momsbelagte fakturaer. SKAT's opgørelse af det unddragne momsbeløb i dette forhold er baseret på G2s bogføring i C5. Tiltalte har i byretten ikke bestridt opgørelsen af beløbet, ligesom det i erklæring af 5. maj 2014 fra det statsautoriserede revisionsfirma, R4, som bistod forsvarerne i byretten, fremgår, at skattemyndighedernes beregninger af udeholdt moms er sket efter gældende regler og praksis og derfor kan lægges til grund for ansvarssagen.

Det bogføringsmæssige grundlag

I landsretten har T1 gjort gældende, at der efter bevisførelsen i landsretten, hvor selskaberne G26 og G28 for første gang omtales i sagen, er opstået tvivl om, hvilke bilag der har ligget til grund for bogføringen.

NK har i landsretten forklaret, at han i forbindelse med fornyet undersøgelse af T3s bærbare PC (koster 601) fandt 84 filer med i alt 440 fakturaer udstedt af G4 til G26, der var momsregistreret. Landsretten lægger efter NKs forklaring til grund, at disse fakturaer, bortset fra 12 fakturaer, for så vidt angår dato og fakturanummer passer med oplysningerne i G2s bogføring i C5 på konto for købsmoms, og at nettobeløbene i 10 udvalgte eksempler ligeledes kan genfindes i bogføringen.

Der indgår i sagen for landsretten to fakturaer af 1.juli 2009 udstedt af G28, som ifølge fakturaoplysningerne havde adresse i Danmark. Fakturaerne svarer for så vidt angår momsbeløb, fakturanummer, bogføringsnummer og datering til posteringer af købsmoms i G2s bogføring. Det er på denne baggrund relevant at vurdere, om G2s bogføring af købsmoms således har været korrekt, idet dette kan have betydning for opgørelsen af selskabets ikke angivne momstilsvar.

Landsretten bemærker herefter med henvisning til NKs forklaring om hans sammenligning af disse fakturaer med to fakturaer af samme dato udstedt af G4 til G26, at de to fakturaer, der fremstår som udstedt af G28, hver især har så omfattende indholdsmæssige sammenfald med fakturaerne udstedt af G4, at det fremstår helt usandsynligt, at der skulle være tale om forskellige vareleverancer. Der er således indholdsmæssigt sammenfald blandt andet for så vidt angår datering, fakturanummer, antal varelinjer, det overordnede indhold af hver varelinje (f.eks. blækpatron, kabel, lagringsmedie), adskillige varenumre i samme rækkefølge og stykantal i hver enkelt varelinje. Hertil kommer, at priserne for hver af de 31 varelinjer i G28s faktura nr. 1932268 er 17,23 % lavere end priserne i G4s faktura 30-1932268, uanset om der er tale om varelinjer med billige enheder eller varelinjer med dyre enheder, og uanset om der er tale om mange eller få enheder. Det bemærkes endvidere, at G3 og G2 ifølge oplysningerne i fakturaerne begge havde adresse på Y2-adresse, og denne leveringsadresse er anført i såvel fakturaerne fra G4 som fakturaerne fra G28.

Der er ikke fremkommet oplysninger, hvorefter der er grund til at betvivle, at fakturaerne fra G4 vedrører reelle vareleverancer med leveringsadresse hos G3. Det bemærkes herved, at T1 har forklaret, at G2 købte varer hos G4, der blev leveret hos G3. G28s registrerede formål har på den anden side været at sælge hospitalsudstyr m.v. og service i tilknytning hertil.

På denne baggrund og når henses til, at T1 i byretten har forklaret, at G2 videresolgte de indkøbte varer til G3 med tillæg af moms, finder landsretten, at der ikke består anden rimelig forklaring på det iøjnefaldende indholdsmæssige sammenfald mellem fakturaerne fra G4 og G28, end at sidstnævnte fakturaer er fiktive og antageligt har skullet danne grundlag for en i realiteten ukorrekt bogføring af købsmoms, der herefter ville kunne fratrækkes ved opgørelsen af G2s momstilsvar, når selskabet måtte være blevet momsregistreret, således som T1 havde til hensigt. Landsretten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at de fiktive fakturaer har haft til formål at sløre, at selskaberne fortsat har modtaget leverancer fra G4.

Det kan herefter lægges til grund, at bogføringen i G2 er sket på baggrund af indkøb fra G4 uden moms, der i fakturagrundlaget fremstår som købt af G26, men med leverance til G3, og at G2 har videresolgt varerne til G3 med tillæg af moms.

Det er ubestridt, at G4 ved faktura af 4. juni 2009 til G2 har krævet betaling af Y18-land moms med 499.079,04 kr., og at denne faktura er blevet betalt. Landsretten finder imidlertid, herunder på baggrund af NKs forklaring i landsretten, hvorefter G2 ikke har fradrag i Danmark for betaling af Y18-land moms, at betalingen er uden betydning for bedømmelsen af sagen.

Tiltaltes forsæt og størrelsen af det unddragne momsbeløb

Således som tiltalen er rejst, er spørgsmålet herefter, om T1 havde forsæt til at drive uregistreret virksomhed med henblik på at unddrage statskassen moms for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding.

T1 har forklaret, at han efter mødet med SKAT den 10.juni 2009 fortsatte med at udstede fakturaer med moms, idet han fra revisor og IA havde fået oplyst, at man i indtil 3 måneder efter, at en registrering var indsendt, måtte handle med moms.

I brev af 21. april 2009 til T1 har IT bekræftet, at IT den 12.januar 2009 havde indsendt elektronisk anmodning om momsregistrering af G2. På baggrund af ITs forklaring i landsretten lægges det til grund, at anmodningen om momsregistrering skete efter aftale.

Selvom det efter LJs og ITs forklaringer i byretten må lægges til grund, at SKAT ikke modtog en elektronisk ansøgning om momsregistrering, finder landsretten på denne baggrund og under hensyn til den kontakt, som SKAT ifølge NKs forklaring i landsretten allerede i slutningen af 2008 og januar 2009 havde haft til G1 om uregelmæssighederne i dette selskabs momsregnskab, at det er godtgjort med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at T1 har vidst eller i hvert fald anset det for overvejende sandsynligt, at G2 ikke lovligt kunne fortsætte med at udstede fakturaer med moms udover de 3 måneder regnet fra den 12.januar 2009, dvs. efter den 12. april 2009.

Det er på baggrund af oplysningerne i sagen, herunder SKAT's opgørelse af momstilsvaret for tiltaleperioden, ikke muligt at opgøre den præcise størrelse af det unddragne momsbeløb i perioden fra den 13. april 2009 til den 31. juli 2009, hvorved bemærkes, at der ifølge SKAT's opgørelse ikke er bogført salgsmoms i G2 for juni og juli 2009, selvom G2 fortsat har bogført indgående moms (købsmoms og erhvervelsesmoms).

Efter T1s forklaring for byretten lægger landsretten til grund, at G2 ikke indkøbte varer til eget lager, idet varer fra G4 blev leveret direkte til G3s lager. T1 har endvidere forklaret i landsretten, at han mener, at pengeoverførsler til Y17-land og Y16-land har vedrørt varekøb, og at G3s pengeoverførsler til G2 har beroet på, at G3 aftog varerne. Det bemærkes i den forbindelse, at der blandt andet er foretaget betydelige overførsler i juni og juli 2009.

På denne baggrund og henset til fakturaerne af 1.juli 2009 fra G4 til G26, bogføringen i G2 frem til udgangen af juli 2009 på konto for købsmoms og oplysningerne om bogført salgsmoms indtil udgangen af maj 2009 lægger landsretten til grund, når samtidig henses til de betydelige uregelmæssigheder, der har været i såvel G2s som G1s bogføring, at også de varer fra G4, for hvilke der alene er bogført indgående moms i juni og juli 2009, er blevet videresolgt og faktureret til G3 med tillæg af moms.

Henset til de foreliggende oplysninger om størrelsen af købsmoms i perioden og oplysningerne om indgående moms og salgsmoms i G2 finder landsretten det herefter godtgjort, at der er unddraget et betydeligt momsbeløb, som efter et meget forsigtigt skøn kan fastsættes til i hvert fald ikke under 500.000 kr.

På denne baggrund, og da T1 efter sin egen forklaring var den i G2, der tegnede og disponerede i selskabet, finder landsretten, at T1 i hvert fald fra den 13. april 2009 forsætligt har unddraget ikke under 500.000 kr. i moms for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding.

T1 er herefter i det ovenfor anførte omfang skyldig efter anklageskriftet, og landsretten finder, at forholdet efter sin karakter og størrelsen af det unddragne beløb skal henføres under straffelovens § 289.

Foreligger der en overtræde/se af artikel 6, stk. 1, jf., stk. 3, i Den europæiske Menneskerettighedskonvention om en retfærdig rettergang?

De tiltalte har gjort gældende, at de ikke har haft lige adgang til sagens beviser, hvorfor der foreligger en overtrædelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om en retfærdig rettergang.

De tiltalte har anført, at det drejer sig om adgangen til det elektroniske materiale i sagen samt de i sagen destruerede 150-200 flyttekasser, som myndighederne har været i besiddelse af.

Efter KAs forklaring indeholdt de destruerede 150-200 flyttekasser ingen bilag fra G3 og ingen købsfakturaer, men derimod primært kassebilag og en stor del papiraffald.

På denne baggrund og henset til oplysningerne i sagen om de tiltaltes manglende medvirken til at give kurator og senere politiet adgang til selskabernes materiale, herunder bogføringssystemet, og efter den bevisvurdering, som landsretten har foretaget, finder landsretten, selv om der under sagens behandling i hvert fald i landsretten -har været visse problemer for forsvarerne med at fa adgang til det elektroniske materiale, ikke at den manglende adgang har påvirket straffesagens retfærdighed.

Artikel 6 er derfor på dette punkt ikke tilsidesat.

Foreligger der en overtrædelse af artikel 6, stk. 1, i Den europæiske Menneskerettighedskonvention om, at en afgørelse skal foreligge inden en rimelig frist?

Selv om statsadvokaten ved brev af 19. april 2013 har kritiseret den lange sagsbehandlingstid, finder landsretten efter en samlet bedømmelse, hvori indgår sagens forløb, herunder de tiltaltes manglede medvirken til sagens opklaring og fremme, samt sagens omfang og komplekse karakter, at der ikke er sket en krænkelse af de tiltaltes ret til rettergang inden for en rimelig frist, jf. artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Da der nu er forløbet godt 7 ½ år for T3s vedkommende, siden forhold 1 ophørte, og godt 7 år for T1s vedkommende, siden forhold 2 ophørte, finder landsretten, at dette ved strafudmålingen skal indgå som en formildende omstændighed, jf. straffelovens § 82, nr. 13. Straffen skal i øvrigt udmåles under hensyn til, at de tiltalte er dømt for momssvig af særlig grov beskaffenhed samt under hensyn til det unddragne beløbs størrelse i forhold til hver af de tiltalte.

Herefter finder landsretten, at straffen for T3 passende kan fastsættes til fængsel i 4 år, og straffen for T1 passende kan fastsættes til fængsel i 4 år og 3 måneder.

Der er intet grundlag for at gøre straffene helt eller delvist betingede.

Tillægsbøden for T3 fastsat efter straffelovens § 50, stk. 2, findes passende udmålt.

Tillægsbøden for T1 fastsat efter straffelovens § 50, stk. 2, nedsættes som følge af bevisresultatet i forhold 2 til 42.175.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Erstatningskravene

Om erstatningskravene bemærker de juridiske dommere følgende:

SKAT anlagde med stævning af 29. december 2009 sag mod de tiltalte med påstand om, at de in solidum skal betale 41.696.682,56 kr. KA har forklaret, at den civile sag blev anlagt for at afbryde forældelsesfristen, og at sagen afventer straffesagen, samt at den civile sag bliver hævet, hvis byrettens dom bliver stadfæstet.

T1 og T3 er begge i forhold 1 fundet skyldige i momssvig af særlig grov karakter. Det tiltrædes derfor, at de er anset erstatningsansvarlige for det afgiftstab, som SKAT herved er blevet pådraget. Byrettens dom for så vidt angår erstatningsspørgsmålet i forhold 1 stadfæstes herefter i forhold til T1 og T3.

For så vidt angår T2 tages erstatningspåstanden ikke under påkendelse. Byrettens dom ophæves derfor på dette punkt.

T1 er i forhold 2 fundet skyldig i momssvig af særlig grov karakter for et beløb på ikke under 500.000 kr. Da beløbet ikke under denne sag kan opgøres nærmere, udskydes erstatningsspørgsmålet for så vidt angår dette forhold til eventuelt civilt søgsmål.

T h i k e n d e s f o r r e t:

T1 straffes med fængsel i 4 år og 3 måneder og en tillægsbøde på 42.175.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

T3 straffes med fængsel i 4 år og en tillægsbøde på 41.675.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

T2 frifindes.

Dommens bestemmelse om betaling af erstatning med 41.696.682 kr. stadfæstes for så vidt angår T1 og T3.

Erstatningspåstanden under forhold 2 tages ikke under pådømmelse.

Dommens bestemmelse om T2s betaling af erstatning ophæves, og påstanden herom tages ikke under pådømmelse.

Byrettens omkostningsbestemmelse stadfæstes for så vidt angår T1 og T3, dog således at alene de in solidum skal betale udgiften til udarbejdelse af revisionsrapport.

T1 og T3 skal in solidum betale sagens sagsomkostninger for landsretten, dog at de hver især skal betale udgiften til egen forsvarer.

Statskassen skal vedrørende T2 betale sagsomkostninger for begge retter.