Dokumentets metadata

Rejsefradrag - betydning af EUs køre-hviletidsregler

Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder, der arbejdede som lastbilchauffør, opfyldte betingelserne for at foretage standardfradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A for 8 døgn i 2007, hvor skatteyderen gjorde gældende, at han havde overnattet i sin lastbil mellem 13 og 48 kilometer fra sin sædvanlige bopæl. For at få fradrag efter bestemmelsen kræves det blandt andet, at en skatteyder har overnattet udenfor sin sædvanlige bopæl, samt, at skatteyderen som følge af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted ikke skal have mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.Til støtte for at han var berettiget til fradrag for de pågældende døgn, gjorde skatteyderen under sagen gældende, at han havde overnattet i lastbilen og at han - til trods for den korte afstand til sin bopæl - var forhindret i at overnatte på bopælen de 8 omtvistede døgn, da han skulle overholde de regler om køre- og hviletid, der gælder for lastbilchauffører.Retten fandt efter en konkret vurdering, at skatteyderen i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at han de pågældende 8 døgn havde overnattet i lastbilen og ikke på sin sædvanlige bopæl, hvorfor denne betingelse ansås for opfyldt. Med henvisning til Højesterets dom i UfR 2009.2098 H (SKM2009.333.HR) fandt retten imidlertid ikke, at det havde været umuligt for skatteyderen at overnatte på sin bopæl. Retten lagde ved denne vurdering vægt på den korte afstand mellem overnatningsstederne og bopælen, samt at skatteyderens arbejdsgiver ikke stillede krav om, at skatteyderen overnattede i lastbilen.Da skatteyderen således ikke havde godtgjort, at overnatningerne i lastbilen skyldtes et arbejdsmæssigt behov, blev Skatteministeriet frifundet.Der deltog tre dommere ved sagens afgørelse.

Parter

FFF som mandatar for A

(v/Adv. Fm. Lise Winther Jensen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Bodil Søes Petersen)

Afsagt af byretsdommerne

Torben Bybjerg Nielsen, Ole Kaels og Lone Drengsgaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt A, der er lastbilchauffør, opfylder betingelserne for at foretage standardfradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9A for 8 dage i 2007, hvor han overnattede i sin lastbil mindre end 50 km fra sin sædvanlige bopæl.

Sagsøgeren, Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A, har påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at A for indkomståret kan fradrage rejseudgifter i henhold til ligningslovens § 9A med yderligere 3.236 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Oplysningerne i sagen

A var i 2007 ansat som chauffør ved G1, Y1-adresse. A var dengang bosiddende på adressen Y2-adresse, og har selvangivet fradrag for rejseudgifter med 65.300 kr. på baggrund af ugesedler for perioden 4. august - 16. december 2007.

Der er enighed om, at ansættelsesforholdet var omfattet af Transport- og Logistikoverenskomsten af 1. april 2007 mellem Arbejdsgiverforeningen for Transport & Logistik og Fagligt Fælles Forbund, herunder de særlige bestemmelser om chaufførarbejde. Det fremgår af chaufføroverenskomstens § 3, stk. 3, at A var berettiget til et udliggertillæg på 85 kr. pr. overnatning uden for sin bopæl. Det fremgår af ugesedlerne, at A fra G1 fik udbetalt udliggertillæg på 85 kr. for alle de 8 omtvistede dage.

Skatteankenævnet fastsatte fradraget for rejseudgifterne efter ligningslovens § 9A til 20.969 kr., hvilket Landsskatteretten stadfæstede ved en afgørelse af 1. juli 2014.

Det siges i Landsskatterettens afgørelse, hvor A er omtalt som klageren:

"Har en arbejdsgiver udbetalt godtgørelse for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, skal godtgørelsen medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ligningslovens § 9, stk. 5. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9A, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at være på rejse. En lønmodtager anses for at være på rejse:

1) når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, eller

2) når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i ligningslovens § 9A, stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter, jf. ligningslovens § 9A, stk. 7, 1. pkt.

Der henvises til ligningslovens § 9A samt SM 2005.1004.

Det lægges til grund i sagen, at der mellem klagerens lastbil (midlertidige arbejdssted) og hans sædvanlige bopæl i de påklagede 7 døgn har været en afstand på under 50 km. Det drejer om sig om fire overnatninger i Y3-by, som ligger 27 km fra klagerens sædvanlige bopæl, én overnatning i Y4-by, som ligger 49 km væk og endelig to overnatninger i Y5-by, som ligger 42 km fra bopælen.

To retsmedlemmer, herunder formanden, finder, at der ved vurderingen af klagerens forhold skal træffes afgørelse efter en samlet konkret vurdering af klagerens forhold, hvorefter det ikke alene er hensynene til afstanden og transporttiden, men også til klagerens øvrige forhold, herunder arbejdsforhold, arbejdstid og arbejdsgiverens instruktioner, der skal lægges vægt på, jf. 11-0297514