Dokumentets metadata

Straksfradrag ved etablering af tilkørselsvej til driftsbygninger

Det var ikke muligt at foretage straksfradrag for udgifter til etablering af tilkørselsvej fra offentlig vej til driftsbygningerne. Der var ikke grundlag for at anse dele af anlægget for at være omfattet af den særlige praksis om landbrugets køreflader.

Indkomståret 2011:

Faktiske oplysninger
Den nu afdøde klager drev landbruget [...] fra ejendommen Adresse Y1, By Y1.

Klageren anlagde i 2011 en ny tilkørselsvej til sine driftsbygninger.

Udgiften udgjorde i alt 774.844 kr.

Der er særskilt grusbelagt tilkørselsvej til stuehuset.

Af kontospecifikationen fremgår af konto [...] etablering indkørsel, pladser 2011:

Af bilag 455 faktura dateret 31. august 2011 fra entreprenørfirmaet G1 A/S fremgår Aconto vedr. udført arbejde på veje og pladser feb.-aug. 2011 500.000 kr. ekskl. moms.

Af bilag 684 faktura dateret 14. december 2011 fra entreprenørfirmaet G1 A/S fremgår vedr. anlæg omkring stald mm februar - juni 2011 248.455 kr. ekskl. moms efter aconto indbetaling på 500.000 kr., jf. bilag 455. På fakturaen er beskrevet hvilket arbejde der er udført i form af timer til kørsel med fører med gummiged, valsetog, minigraver, dumper, Hitachi m.m., mandetimer samt materialeforbrug.

I materialeforbruget indgår blandt andet: Knust beton 1.572 m³ 62.880 kr., Stabilgrus 60 m³ 9.180 kr., Beton 13,50 m³ 12.757 kr., kantsten 150 stk. 18.450 kr., bioblok 24 stk. 6.964 kr., plænegræsfrø 273 kg 10.920 kr. og asfalt 138.863,77 kr. alle beløb ekskl. moms.

Af fakturaen (bilag 684) fremgår, at der er vedlagt tegning. Tegningen viser området ved den nye indkørsel fra vejen og ind til og med "rundkørslen" samt det asfalt belagte område mellem indkørslen og den nye møddingplads. Tegningen viser, hvor der er sat kantsten, lagt lampekabler, brønde, rør m.v.

Af SKATs sagsnotat fra besøg på landbrugsejendommen den 16.9.2013 er blandt andet beskrevet følgende i forbindelse med rundvisning på ejendommen:

"Etablering indkørsel, udenomsplads mm. Udgift i alt 774.844 kr. excl. Moms:

Denne udgift har vi også jf. ovenfor modtaget specifikationer og bilag for. Der er ikke tale om nogen privat indkørsel eller privat plads helt eller delvist idet denne indkørsel og gårdsplads ligger på den anden side af driftsbygningerne med fuldt privat grusbelagt indkørsel til stuehuset.

.....

Der var sket det at indkørsel til driftsbygningerne var blevet flyttet af hensyn til mælketankbil m.fl. arbejdsbiler. Oprindelig gennemkørsel (hul igennem det levende hegn der afgrænsede ud mod offentlig vej) var lukket, hegnet retableret dette sted, der var sket beplantning og sået græs og ny indkørsel med rundkørsel var etableret med fast bund, asfaltering osv. og belysning.
med parklamper var etableret."

Af luftfoto fra 2010 ses der, ud over den grusbelagte indkørsel til stuehuset, at være to indkørsler i forbindelse med driftsbygningerne. Af luftfoto fra 2012 ses de to indkørsler i forbindelse med driftsbygningerne at være nedlagt og reetablerede med træer og græs. Af luftfoto fra 2012 ses der i stedet at være anlagt én ny tilkørselsvej til driftsbygningerne, som vist på tegningen vedlagt fakturaen i regnskabet benævnt bilag 684.

Klagerens repræsentant har fremsendt et informationsbrev fra By Y1 Kommune af 24. april 2012 omhandlede miljø regler for ensilagepladser, markstakke, bræmmer ved vandløb, udbringning af husdyrgødning og etablering af flydelag på gyllebeholdere.

SKATs afgørelse
SKAT har vedrørende de påklagede forhold forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 vedrørende nægtet straksfradrag ved etablering af indkørsel m.v. med 321.132 kr.

SKAT har som konsekvens heraf godkendt yderligere bygningsafskrivning med 25.691 kr.

Klageren har i konsekvens af ovenstående nettoforhøjelse ønsket at foretage yderligere afskrivninger med 4.537 kr. og yderligere opsparing i virksomhedsordningen med 276.000 kr., hvilket SKAT har imødekommet.

SKAT begrunder afgørelsen således:

"Vedrørende straksfradrag etablering ny indkørsel mv.:

Under henvisning til afskrivningslovens § 18 stk. 2, Juridisk Vejledning C.C.2.4.4.4. under afsnittet om straksfradrag samt Vestre Landsrets dom af 17. december 2003 som nærmere refereret ovenfor fastholder vi at der ikke er hjemmel til straksfradrag vedrørende etablering ny indkørsel mv.

Vi er enige i, at vi under alle omstændigheder taler om accessorier.

Vi er ikke enige i, at accessorier til landbrugsbygninger generelt skal behandles anderledes end accessorier til driftsbygninger i andre erhverv.

Overordnet har vi § 18 stk. 2 i afskrivningsloven.

Hvis vi så taler om bygninger (eller dele der medtages under bygningsvurdering) er vi inde i samme lovs § 15 stk. 2 eller 3 og her vil der kunne gives straksfradrag, hvis der er fysisk sammenhæng med afskrivningsberettigede bygninger og tjener driften deraf. Dette gælder efter vor opfattelse møddingpladsen.

Hvis vi i stedet taler om veje, gårdspladser mv. er vi inde i samme lovs § 14 stk. 3, 2. pkt. og her er der ingen hjemmel/link til samme lovs § 18 stk. 2 jf. vor forståelse af Vestre Landsrets dom af 17. december 2003 og som også refereret i Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.4.4.4 under Straksfradrag, hvor der bl.a. anføres:

"AL § 18, stk. 2, indeholder ikke hjemmel til at straksfradrage udgifter til ombygning eller forbedring af accessoriske anlæg (dvs. "udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende" som opregnet i AL § 14, stk. 3). Dette fremgår af SKM2004.11.VLR."

Der skal altså skelnes mellem accessorier i form af veje, pladser mv., der ikke berettiger til straksfradrag (men i stedet kan bygningsafskrives som accessorier) og accessorier i form af bygninger, hvor der kan straksfradrages.
Med hensyn til revisors forespørgsel jf. ovenfor om hvordan man i givet fald skulle adskille pladsen mellem den af beton funderede forplads ved mødding osv. fra den ny etablerede indkørsel som den grænsede op til og gik over i. har vi oplyst:

Der er tale om 2 forskellige arbejder(møddingplads og indkørsel) 2 forskellige entreprenører og 2 forskellige funktioner. I udgifter til indkørsel mv. indgår ingen udgifter til møddingplads, ensilageplads eller lignende.

Bemærkninger specielt til revisors indsigelser:

Hele udgiften på 774.844 kr. excl. moms vedrører sletning af gammel indkørsel, retablering af plads og beplantning, græs mv. denne samt oprettelse af ny asfalteret indkørsel med rundkørsel, belysning mv.

Vi er enige i, at hele udgiften er accessorie til driftsbygningerne og har derfor også jf. ovenfor accepteret hele udgiften som afskrivningsberettiget accessorie jf. afskrivningslovens § 14 stk. 3 2. pkt.

De fremsendte billeder viser hvordan noget af pladsen -efter vores besøg hos dig- er blevet anvendt til oplag af ensilage i stakke i det fri med presenning over og bildæk på til at holde ensilage mv. på plads.

Dette ændrer ikke vores opfattelse.

Vi er enige i, at vej og plads mv. er accessorie til bygningerne og derfor afskrivningsberettiget som sådan jf. afskrivningslovens § 14. stk. 3, 2. pkt.

Vi er derimod ikke enige i, at vej og plads mv. kan defineres som bygning -ej heller efter vurderingsloven. Og da de ikke kan det er der ingen lovhjemmel i paragraffen om straksfradrag (afskrivningslovens § 18 stk. 2) til at indrømme straksfradrag derpå.

Det er dette Vestre Landsret fastslår i ovennævnte dom af 17. december 2003 som også refereret i Juridisk Vejledning afsnit C.C. 2.4.4.4 under straksfradrag:

"AL § 18, stk. 2, indeholder ikke hjemmel til at straksfradrage udgifter til ombygning eller forbedring af accessoriske anlæg (dvs. "udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende" som opregnet i AL § 14, stk. 3). Dette fremgår af SKM2004.11.VLR."

I konsekvens af vores ovennævnte opfattelse kan vi således heller ikke acceptere den opgørelse af yderligere straksfradrag mv. i forhold til det selvangivne, som din revisor fremlagde som ny selvangiven påstand ved vores møde den 16. september 2013 hos dig."

Klagerens opfattelse
Der er nedlagt primær påstand om, at der skal godkendes straksfradrag med 321.132 kr. vedrørende etablering af indkørsel mv.. De øvrige ændringer af skatteansættelsen, som er konsekvensændringer i relation til SKATs ændring af skatteansættelsen forventes at bortfalde ved medhold i klagen for Landsskatteretten.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at der skal godkendes straksfradrag for hovedparten af byggeriet - dog skal udgiften til anlæg af selve indkørslen til ejendommen fra hovedvejen som fremgår af billede 767 ikke indgå som en udgift, der berettiger til straksfradrag. Klagerens repræsentant har anført , at der er tale om et meget begrænset areal i forhold til selve anlægsudgiften og hvis Landsskatteretten tager den subsidiære påstand til følge, bør det hjemvises til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse.

Til støtte for den primære påstand anføres i klagen følgende:

"Det er vores opfattelse, at der skal godkendes straksfradrag for etableringen af køresiloen som selvangivet/anmodet efterfølgende i forbindelse med SKATs sagsbehandling.

Der er tale om et produktionsmæssigt hele, hvor de etablerede køreflader tjener landbrugsproduktionen for ejendommen. Som det fremgår af billede materialerne vedhæftet som PDF filer, er der tale om køreflader, der også benyttes som oplagsplads for grovfoder, når der er behov for dette.

I efteråret 2013 var der behov for ekstra oplagsplads, og derfor måtte en del af kørefladerne tages i brug som oplagring. Ifølge miljøkravene til landbrugsproduktion, må der ikke lægges ensilage og andet grovfoder udenfor de støbte pladser. Dette skal lægges så der er en bræmme på 2 meter fra pladsens afslutning og ind til det oplagte foder. Se blandt andet vedhæftede informationsbrev fra By Y1 Kommune, hvor dette fremgår.

Ved besøg på ejendommen den 25. februar i år blev der taget billeder på ejendommen til illustration af, hvordan de støbte flader indgår i produktionen på ejendommen. Som det fremgår af materialet, kører fuldfodervognen fra oplagspladsen rundt i rundkørslen i forbindelse med pladsen og ind i driftsbygningen. Der er også transport fra oplagsplads og øvrige driftsbygninger over til kalvehytterne, der tilsvarende befinder sig på den støbte plads. Se billede mobil 753, hvor kalvehytterne fremgår.

Der er således tale om en samlet produktionsproces. Den støbte plads tjener den samlede drift af alle bygninger, således køres der foder fra siloer til fuldfodervognen og foder fra en foderlade til fuldfodervognen. Fuldfodervognen kører efter læsning og blanding af fodermidlerne ud til de forskellige dyr. Kørevejene anvendes ligeledes til kørsel fra stalde til mødding.

SKAT henviser til SKM2004.11.VLR som begrundelse for ikke at godkende straksfradrag for udgiften til anlæg af køreveje/ensilagepladser.

Det er vores opfattelse, at der med baggrund i ovennævnte afgørelser fra Landsskatteretten ikke er grundlag for en analogi slutning fra forholdene i Landsrettens afgørelse til landbrugets køresiloer/ensilagepladser. Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatteretten i 2007 traf afgørelse om godkendelse af straksfradrag til etablering af betonsiloensilageplads. Denne afgørelse blev truffet på trods af SKM2004.11.VLR. I afgørelsen bemærkede Landsskatteretten, at hidtidig praksis for etablering af køresiloer og ensilagepladser skulle opretholdes.
I SKM2008.257.LSR var det materialerne, der var anvendt til byggeriet, der diskvalificerede straksfradraget ikke selve byggeriet. Tværtimod blev det fra de 2 retsmedlemmer anført, at de anlagte køreflader er etableret af materialer, der normalt på en landejendom bruges til vejfyld, anlæg af gårdplads eller lign. Plansiloen og kørefladerne anses derfor ikke for at have den fornødne fysiske sammenhæng med de oprindelige driftsbygninger til at de kan anses som en bygningsbestanddel hertil. Hvilken funktion kørefladen har, kan ikke alene begrunde, at der er tale om en bygningsbestanddel.

I denne sag er der tale om støbte ubrudte flader, hvorfor SKM2008.257.LSR kan anvendes modsætningsvis.

Der er således ikke grundlag for administrativt at ændre praksis som foretaget af SKAT i denne sag.

Subsidiært er det vores påstand, at der skal godkendes straksfradrag for hovedparten af byggeriet - dog skal udgiften til anlæg af selve indkørslen til ejendommen fra hovedvejen som fremgår af billede 767 ikke indgå som en udgift, der berettiger til straksfradrag. Der er tale om et meget begrænset areal i forhold til selve anlægsudgiften. Hvis Landsskatteretten tager den subsidiære påstand til følge, bør det hjemvises til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse."

I bemærkninger til SKATs udtalelse til sagen anfører klagerens repræsentant følgende:

"SKAT anfægter, at vi i klagen henviser til Landsskatterettens afgørelse 2-7-1814-0199 af 1. august 2007, idet SKAT mener, at der er tale om en konkret begrundet afgørelse. Det samme kunne man anføre om Vestre Landsrets dom, som SKAT henviser til, idet afgørelsen er truffet konkret for en oplagsplads for en tømrerhandel.

Hovedparten af de afgørelser der træffes både ved de administrative klageinstanser og de domme, der afsiges af domstolene er afgjort på grundlag af nogle konkrete faktiske forhold og på grundlag lovgivningen og retspraksis indenfor et givet område.

Det forhold, at en afgørelse er truffet på et konkret grundlag betyder ikke nødvendigvis at, afgørelsen ikke kan være retningsgivende i andre sager vedrørende samme forhold.

Det er vores opfattelse, at uanset, at de Landsskattens afgørelser, der er henvist til i klagen, som er afsagt efter Vestre Landsrets dom er konkrete afgørelser, så viser afgørelserne, at Landsskatteretten uanset Vestre Landsrets dom af 17. december 2003 fastholder, at der gælder en særlig praksis for landbruget køreflader og køresiloer.

Da Landsskatterettens afgørelser træffes under iagttagelse af officialmaksimen, må det antages, at Landsskatteretten ved bedømmelsen af de i klagen refererede landsskatteretskendelser, har taget stilling til, hvorvidt Vestre Landsrets dom af 17. december 2003, skal anvendes analogt på landbrugets forhold."

Klagerens repræsentant har i indsigelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse anført følgende:

"Indledningsvis kan vi oplyse, at vi fastholder begæringen om retsmøde, og at det fortsat er vores opfattelse, at Landsskatteretten ikke bør træffe afgørelse i sagen, inden der er foretaget fysisk besigtigelse af ejendommen.

Det bemærkes, at Landsskatterettens sagsfremstilling ikke indeholder nogen stillingtagen til de argumenter, vi har fremført både i klagen og ved møde med Landsskatterettens sagsbehandler. De bemærkninger og henvisninger til praksis, vi er fremkommet med, er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og Landsskatteretten bør som led i officialmaksimen forholde sig til bemærkningerne og tilbagevise disse, hvis Landsskatteretten er af en anden opfattelse af deres relevans for sagen.

Besigtigelse af ejendommen
Det er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at afgørelsen af, hvorvidt der er tale om vejanlæg eller oplagspladser/tilkørselsveje, skal foretages på grundlag af oversigtskort fra eks. Google. Et oversigtskort fremstiller et overordnet indtryk af, hvordan forholdene på ejendommen er. Det samme gør sig gældende for de billeder, der er fremsendt under sagsforløbet, men som man ikke har mulighed for fuldstændigt at forholde sig til, når man ikke ved selvsyn har gjort sig bekendt med forholdene på ejendommen.

Landsskatteretten har oplyst, at en besigtigelse vil være for omkostningstung. Det er betænkeligt, at Landsskatteretten ikke ønsker at efterprøve skattemyndighedernes skøn men alene forholder sig til det materiale, SKAT har udarbejdet.

Der skal i den forbindelse henvises til, at Landsskatteretten og klager jf. officialmaksimen ikke har modstående interesser i modsætning til det forhandlingsprincip, der gælder, når der føres sager ved domstolene.

Vi skal i den forbindelse oplyse, at der i SKM2008.257.LSR blev foretaget besigtigelse af forholdene på ejendommen efter ønske fra Landsskatteretten. Dette ønske blev fremført ved brev af 16. januar 2007. Brevet fra Landsskatteretten vedlægges i kopi. Det fremgår klart af brevet, at Landsskatteretten ønskede at besigtige ejendommen, inden der kunne træffes afgørelse i sagen.

I Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse i sagen 2-7-1814-0166 af 7. september 2004, der også omhandler straksfradrag vedrørende cementplads og løsdriftsstald, er der i afgørelsesteksten henvist til en besigtigelse, der har været foretaget på ejendommen.

Der er således fortilfælde for besigtigelse på ejendomme i relation til konstatering af fysisk forbindelse eller ikke i forbindelse med etablering af oplagspladser og køreflader mv. i landbruget.

Hvis Landsskatteretten træffer afgørelse på et ufuldstændigt grundlag, og sagen efterfølgende skal føres ved domstolene, vil det medføre endnu flere omkostninger både for klager og for det offentlige.

Landsskatteretten skal som offentlig myndighed opfylde officialmaksimen. Det følger af dette princip, at en sag skal oplyses fuldstændigt, inden der træffes afgørelse i en sag. Efter vores opfattelse strider det mod officialmaksimen, hvis der ikke foretages besigtigelse på ejendommen, da en besigtigelse i denne sag er af væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed.

Denne sag er sammen med tre andre sager udvalgt som principielle set med [...] samarbejdets øjne i relation til SKATs projekt med straksfradrag. Der er således adskillige sager, der er påklaget og berostillet indtil afgørelsen af denne sag. Netop derfor er det ekstra vigtigt, at den afgørelse Landsskatteretten træffer, er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Hvis besigtigelse mod forventning ikke skulle være en mulighed, bør der holdes syn og skøn med fuld omkostningsdækning med henblik på at fastslå, om der er tale om en vej eller en produktionsmæssig begrundet køreflade og oplagsplads.

Praksisændring
SKAT har kørt et projekt omkring straksfradrag, hvor SKAT på grundlag af afgørelsen i SKM2004.11.VLR har ændret den administrative praksis for godkendelse af straksfradrag vedrørende landbrugets oplagspladser og køreflader.

Landsskatteretten har efter afsigelsen af SKM2004.11.VLR opretholdt den administrative praksis for godkendelse af straksfradrag vedrørende ensilagepladser mv. blandt andet i Landsskatterettens kendelse af 2-7-1814-0199 af 1. august 2007. Hvis administrativ praksis skærpes, har skærpelsen alene fremadrettet virkning. Det må med andre ord betyde, at skatteydere, der har indrettet sig i overensstemmelse med præmisserne, der var gældende ved afgørelsen i 2007, kan støtte ret på denne praksis.

Hvis Landsskatteretten mod forventning ikke anerkender de afgørelser, Landsskatteretten har truffet i perioden efter afsigelsen af SKM2004.11.VLR vil denne skærpelse alene få betydning for skatteydere, der foretager straksfradrag efter afsigelsen af kendelsen fra Landsskatteretten og allerede af den grund, kan det ikke påvirke indkomståret 2011.

Bemærkninger til beskrivelsen af de faktiske forhold:
I sagsfremstillingen på side 1 fremgår det, at der i 2011 blev anlagt en ny tilkørselsvej til driftsbygningerne på ejendommen. Vi er ikke 100 % enige i fremstillingen - der blev anlagt nye køreflader på selve ejendommen, og derudover blev der som en meget beskeden del af projektet anlagt ny tilkørselsvej til ejendommen. Vi har i klagen anført, hvorledes vi mener, Landsskatteretten kan forholde sig mht. anlægsudgiften, der reelt vedrører tilkørselsvejen.

På side 6 fremgår det, at bygningen er omfattet af afskrivningslovens § 14, stk. 3 som en adgangsvej til de afskrivningsberettigede bygninger. Der er ikke tale om en egentlig vej. En vej er en færdselsåre. Det er der ikke tale om i denne sag. Der er anlagt køreflader, så det er muligt på bedst mulige grundlag at varetage produktionen på ejendommen. Anlægget af pladser og køreflader er foretaget i naturlig forlængelse af cementeret plads, hvor der blandt andet er placeret kalvehytter.

Ifølge fremsendt billedmateriale både til SKAT og til Landsskatteretten er det også dokumenteret, at fladerne også tjener til oplagsplads.

Der er etableret en "rundkørsel" på pladsen af hensyn til at lette arbejdsgangen, når der skal køres med fuldfodervognen.

At kalde køreflader og oplagspladser en adgangsvej er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Praksis omkring oplagspladser og køreveje
Vi skal igen henvise til de afgørelser, der er beskrevet i klagen til Landsskatteretten, og som afspejler praksis på området.

Skatteankestyrelsen anfører, at der er tale om et accessorisk anlæg.

Dette er vi ikke enige i. Der er en væsentlig forskel på de faktiske forhold i denne sag og sagen SKM2004.11.VLR. En landbrugsejendom, er en produktionsvirksomhed, og kørefladerne indgår som en del af produktionsprocessen. Ifølge afskrivningslovens § 14, stk. 3 kan der afskrives på accessoriske anlæg. Kendetegnet for accessoriske anlæg er, at de tjener driften af de afskrivningsberettigede bygninger. I begrebet "tjener driften" ligger, at det accessoriske aktiv skal være af underordnet betydning i forhold til hovedaktiviteten i virksomheden jf. SKM2009.479.VLR.

I denne sag er der ikke tale om, at kørefladerne og oplagspladserne er af underordnet betydning i forhold til hovedaktiviteten i virksomheden, da der er tale om en produktionsejendom, og plansiloerne og dermed også kørefladerne dagligt indgår i produktionen. Der hentes foder i plansiloerne og efterfølgende transporteres foderet via kørefladerne over i staldene. Transport af dyr og strøelse foretages også via kørefladerne.

Det følger af H.A.1.4.2 i SKATs Juridiske Vejledning, at alle murede og støbte konstruktioner på og i jorden anses også som bygninger og bygningsbestanddele, hvis de er beregnet til varigt at forblive på stedet. Oplagspladserne og kørefladerne er sådanne støbte flader, og de er bestemt til varig forbliven på stedet. Der er således tale om bygninger/bygningsbestanddele og ikke accessoriske anlæg

Det er således vores opfattelse, at der skal godkendes straksfradrag. Der kan i den forbindelse ud over de afgørelser, der er kommenteret og henvist til ved indsendelse af klagen, henvises til Landsskatterettens kendelse af 7. september 2004 nr. 2-7-1814-0166. Her godkendtes der straksfradrag for etablering af cementpladser, og denne afgørelse er truffet efter SKM2004.11.VLR.

Sammenfatning
Vi mener der bør foretages besigtigelse af ejendommen eller syn og skøn med omkostningsgodtgørelse, forinden Landsskatteretten træffer afgørelse i sagen.

Vi mener ikke, der er sket tilstrækkelig sagsbehandling af de argumenter, vi har fremført under sagsbehandlingen.

Der er tale om praksisændring, som kun kan få fremadrettet virkning.

Der er etableret fysisk forbindelse mellem oplagspladser, køreflader og driftsbygninger, idet der er fysisk kontakt via en stor ubrudt køreflade. Det er derfor vores opfattelse, at der skal godkendes straksfradrag.

Vi skal anmode om, at de bemærkninger, vi har fremført, bliver indarbejdet i sagsfremstillingen, og at der i overensstemmelse med officialmaksimen tages hensyn til bemærkningerne ved sagsbehandlingen."

Landsskatterettens afgørelse
Af afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at der er straksfradrag for udgifter til ombygning eller forbedringer af afskrivningsberettigede bygninger. Af afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt., fremgår, at udgifter til tilbygning behandles som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning.

En afskrivningsberettiget bygning er en bygning, som er omfattet af afskrivningslovens § 14, stk. 1.

Af afskrivningslovens § 14, stk. 3, 2. pkt. fremgår at udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at etableringen af tilkørselsvejen fra offentlig vej ind til driftsbygningerne, herunder nedlægning af de eksisterende to tilkørselsveje, er omfattet af afskrivningslovens § 14, stk. 3, som en adgangsvej til de afskrivningsberettigede driftsbygninger.

Der er efter afskrivningslovens § 18, stk. 2 ikke hjemmel til at foretage straksfradrag på anlæg omfattet af afskrivningslovens § 14, stk. 3.

Det lægges til grund ud fra fakturaerne samt tegningen fra entreprenøren, at det udførte arbejde omfatter nedlægning af og reetablering efter de eksisterende tilkørselsveje samt etablering af den nye tilkørselsvej.

Der ses således ikke ud fra de foreliggende oplysninger, at være grundlag for at imødekomme klagerens subsidiære påstand om, at dele af anlægget skal anses for omfattet af landbrugets køreflader, som efter praksis anses for bygningsbestanddele og som under visse forudsætninger vil kunne berettige til straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3.pkt.

SKATs afgørelse stadfæstes.