Dokumentets metadata

Fradrag for børnebidrag - ikke fradrag for beløb overført til ekskonens konto i udlandet

Skatteyderen havde i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 overført en række beløb til sin ekskones konto i Thailand. Ifølge skatteyderen gik beløbene blandt andet til underhold af hans to døtre, som efter skilsmissen boede hos deres mor, skatteyderens ekskone.Skatteyderen mente på den baggrund, at han var berettiget til fradrag for de overførte beløb efter ligningslovens § 10, der vedrører fradrag for ægtefælle- og børnebidrag. Skatteyderen henviste i den forbindelse til en aftale, hvorefter han fra 2009 og fem år frem årligt skulle overføre kr. 240.000,- til sin ægtefælle i Thailand.Skattemyndighederne havde nedsat skatteyderens fradrag for børnebidrag til normalfradraget for to børn i indkomstårene 2010, 2011 og 2012, med henvisning til, at skatteyderen i alle årene havde et negativt privatforbrug, og at aftalen var meget usædvanlig og ikke hvilede på et fyldestgørende retligt grundlag.Retten fastslog, at det ifølge praksis er en betingelse for fradrag for løbende bidrag efter ligningslovens § 10, at der foreligger en bidragsaftale, og at denne aftale er tilstrækkelig klar med hensyn til bidragets størrelse og løbetid.Under henvisning til de konkrete omstændigheder i sagen, og da skatteyderen i de omhandlede indkomstår havde haft et negativt privatforbrug, samt at bidragsaftalen var usædvanlig efter thailandske forhold, fandt retten efter en samlet vurdering, at aftalen mellem skatteyderen og hans tidligere ægtefælle savnede en sådan klarhed og realitet, der måtte kræves, for at aftalen kunne danne grundlag for fradrag, der oversteg normalbidragssatserne.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A

(Selvmøder)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. fm. Josefine Farver Kronborg)

Afsagt af byretsdommer

Henrik Engell Rhod

Sagens oplysninger

Denne sag handler om, hvorvidt det var berettiget, at Skatteankenævnet den 10. marts 2016 traf afgørelse om, at sagsøgeren, As fradrag for bidrag i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 skulle nedsættes til normalbidraget for to børn.

Påstande

Sagsøgeren, A, har påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at sagsøgeren for hver af årene 2010, 2011 og 2012 har ret til underholdsfradrag på kr. 240.000.

Sagsøgeren har i en subsidiær påstand påstået sagsøgte dømt til at anerkende, at sagsøgeren har ret til underholdsbidrag svarende til faktiske dokumenterede bankoverførsler til Thailand, således for 2010 kr. 152.440, for 2011 kr. 156.520 og for år 2012 kr. 226.480.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Denne dom er udfærdiget i medfør af retsplejelovens § 218a, stk. 2, dog med gengivelse af den omhandlede skatteankenævnsafgørelse, et dokument dateret 16. november 2017 benævnt "Gældsbrev" samt sagsøgerens forklaring

Det fremgår af afgørelse af 10. marts 2016 fra Skatteankenævnet blandt andet:

"...

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 6. januar 2014

Cpr-nr.: xxxxxx-xxxx

Indkomstår: 2010 - 2012

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 25. juli 2005 gift med IR i Thailand. Der er fremlagt Thailandsk vielsesattest.

De har to børn sammen født i henholdsvis 2004 og 2007.

De blev skilt 20. august 2009 i Thailand. Der er fremlagt skilsmisse attest. Klageren har ligeledes fremlagt en oversat attest hvoraf bl.a. fremgår:

"...

1. Both parties are willing to divorce by presenting the divorce certificate that is a closed with this memorandum as well.

2. Both parties have cohabited together as husband and wife for 7 years, having two daughters namely: Miss IS and Miss ID. They will be under the parental power of the mother.

3. Alimoney agreement, the male party agrees to pay for child support for Baht 100.000 per month (Dkk 20.000) for 5 years starting from September 2009 onward.

4. Agreement regarding properties and other issues are not purposed to record.

5. Male party cannot speak and listen to Thai language, must use translator who is Mr. ST."

Der er ligeledes fremlagt en erklæring på dansk, underskrevet af begge parter, hvoraf fremgår:

''...

Imellem A, cpr. xxxxxx-xxxx Y1-adresse, Y1-by og medundertegnede IR, med thailandsk pas nt. X......5 med bopæl Y3-adresse Thailand er aftalt, at A i år 2008 udbetaler 240.000 til IR samt i de efterfølgende 5 år årligt udbetaler kr. 240.000 til IR foranlediget af ophør af de facto fælles samliv og separation, og ydes i lyset af at parret har børn sammen idet ydelsen er en art hustrubidrag og er ikke ydelse til fællesbørn. Ydelsen er en ensidig betalingsbyrde.

..."

Ifølge indsendte kontoudtog er der overført følgende:

År 2010:

År 2011

År 2012

Klager har i en e-mail af 23. september 2013 oplyst at der udover disse beløb er betalt 20.000 kr. for 2010, 25.000 kr. for 2011 og 30.000 kr. for 2012. Dette er ikke dokumenteret.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat fradraget for børnebidrag til henholdsvis 24.864 kr., 25.344 kr. og 26.088 kr.

SKAT har som begrundelse anført:

"...

Fradrag for underholdsbidrag godkendes for årene 2010-2012 med normalbidraget til 2 børn. Der er lagt vægt på at du i alle årene har et negativt privatforbrug hvor der er plads til at betale de store bidrag. Ifølge SKATs beregninger har du et negativt privatforbrug på hhv. kr. -7.468 for år 2010, kr. -66.986 for år 2011 og kr. -22.027 for år 2012. Du er bedt om at redegøre for disse negative privatforbrug, du har ikke indsendt redegørelse. Aftalen hvor der står at du skal betale 20.000 kr. pr. måned til børnene hviler ikke på et fyldestgørende retligt grundlag. Ambassaden i Thailand har oplyst at det ikke er "normalt" at der afkræves bidrag i den størrelse. Aftalen er efterfølgende (SKAT red. ikke) overholdt idet der ikke er dokumentation for overførsler på kr. 20.000 kr. hver måned svarende til kr. 240.000 hvert år. Aftalen er dermed ikke løbende, idet der indbetales forskellige beløb hvert år og på forskellige tidspunkter.

Ifølge indsendte kontoudtog er der overført følgende beløb:

År 2010: kr. 121.000

År 2011: kr. 156.000

År 2012: kr. 56.000

..."

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagers vegne nedlagt påstand om at SKAT godkender fradrag for underholdsbidrag til tidligere ægtefælle og børnebidrag på henholdsvis 180.000, 156.000 og 254.000 kr.

Repræsentanten har herfor anført:

"...

Klageren har fået afvist fradrag for underholdsbidrag til tidligere ægtefælle og børnebidrag på 180.000 kr. (2010). Fradraget er nedsat til 24.864 kr.

Klageren har fået afvist fradrag for underholdsbidrag til tidligere ægtefælle og børnebidrag på 156.000 kr. (2011). Fradraget er nedsat til 25.344 kr.

Klageren har fået afvist fradrag for underholdsbidrag til ægtefælle og børnebidrag på 254.000 kr. (2012). Fradraget er nedsat til 26.088 kr.

Klageren er retligt forpligtet til at betale beløbene og beløbene er betalt. Klageren har tidligere gennemgået fradragene med en sagsbehandler hos SKAT og fået godkendt fradragene.

Herefter kommer der en ny sagsbehandler på sagen, og denne person har den opfattelse, at der ikke er fradragsret for de pålagte ydelser, men derimod kun for væsentligt mindre beløb.

Det fremgår af LL10, stk.1 pkt. 1. at der er fradrag for bidrag til den tidligere ægtefælle.

Det fremgår af LL10, stk.1 pkt.2 at der er fradrag for bidrag til børnene i overensstemmelse med stk.2, hvilket betyder, at der er fradrag for børnebidrag for børn under 18 år, i det omfang de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i S4 stk. 5 i lov om børnetilskud.

Der er derfor ikke hjemmel til at nægte fradrag for underholdsbidragene og børnebidragene som de er selvangivet i årene 2010, 2011 og 2012.

..."

Skatteankenævnets afgørelse

Bidrag som i anledning af separation eller skilsmisse udredes af den ene ægtefælle til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst. Dette gælder, hvad enten bidraget er fastsat af en offentlig myndighed eller ved aftale mellem parterne. Dette fremgår af ligningslovens S 10, stk. 1.

Det er en betingelse for fradrag for bidrag betalt i henhold til aftale, at aftalen er tilstrækkelig klar med hensyn til bidragets størrelse og at der er tale om løbende bidrag, idet der efter praksis alene anerkendes fradrag for engangsbidrag ved særlige begivenheder. Endelig er det en betingelse for fradrag for børnebidrag, at der foreligger fornøden dokumentation for beløbets betaling.

De børnebidrag, som forældrene har aftalt indbyrdes, kan i almindelighed fratrækkes. Overstiger bidraget åbenbart, hvad statsforvaltningen ville have fastsat, hvis forældrene ikke havde indgået en aftale, kan fradragsretten begrænses.

Parterne har aftalt at klageren skal betale 240.000 kr. i børnebidrag/hustrubidrag fra 2009 og 5 år frem. Klageren har ikke betalt i overensstemmelse med aftalen og klageren har i alle årene haft et negativt privatforbrug, hvorfor aftalen åbenbart overstiger, hvad statsforvaltningen ville have fastsat, hvis forældrene ikke havde indgået en aftale i Thailand. Aftalen ses ligeledes, at være meget usædvanlig efter thailandske forhold. Fradragsretten kan således begrænses.

På baggrund af klageren økonomiske forhold, hvor navnlig er lagt vægt på at klageren alle årene har negativt privatforbrug, begrænses fradraget til normal bidraget for 2 børn.

Skatteankenævnet stadfæster herefter SKATs afgørelse.

..."

Efterfølgende har sagsøgeren og dennes tidligere ægtefælle underskrevet følgende dokument benævnt "Gældsbrev" og dateret den 16. november 2017:

"...

I oven you

Mellem A Og IR

Udestående gæld omkring bidragsaftale

Mellem og IR

For

2010 kr. 87,560

2011 kr. 83480

2012 kr. 13520

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret blandt andet, at han og IR var gift i 4-5 år, men de boede også sammen i nogle år før ægteskabets indgåelse.

Deres døtre kom i europæisk privatskole i Thailand, hvilket var en væsentlig årsag til hans og ægtefællens aftale om et forhøjet bidrag. De beløb, som han i 2010, 2011 og 2012 overførte til den tidligere ægtefælle udgjorde både børnepenge og ægtefællebidrag. Overførslerne foretaget i 2010, 2011 og 2012 er foretaget fra sagsøgerens konto. Han har ikke modtaget beløb retur fra ægtefællen. Fra 2010 til 2012 boede han på Y1-adresse på Y2-by. Huslejen udgjorde 2.300 kr. om måneden. Hans pensionsindtægt udgjorde brutto 600.000 kr. om året. Pensionen blev indbetalt på hans konto i F1-bank. Trods de store overførsler til den tidligere ægtefælle i Thai land, har han haft nok tilbage at leve for.

Procedure

Sagsøgeren har i overensstemmelse med et påstandsdokument nærmere anført, at der foreligger en retslig bindende underholdsaftale mellem sagsøger og dennes fraskilte ægtefælle om årlig ydelser af kr. 240.000 fra september 2009 og fem år frem. Dermed omfattende årerne 2010-2012, som sagen vedrører, at sagsøgeren har dokumenteret at have overført for 2010 kr. 152.440, for 2011 kr. 156.520 og for år 2012 kr. 226.480 til den tidligere ægtefælle, at sagsøgerens gæld til den tidligere ægtefælle udgør forskellen imellem kr. 240.000 og bankoverførte beløb, hver af de tre år, at der er betalt mange og hyppige løbende ydelser alle tre år, som sagen vedr., og således ikke alene enkeltstående tilfældige bidrag, at den tidligere ægtefælle har ydet ham henstand med nogle ydelser.

Ligningslovens 10 hjemler adgang til fradrag for underholdsydelse til fraskilte ægtefælle og børn, hvilket aktuelt er tilfældet både for så vidt angår sagsøgerens fraskilte ægtefælle og deres to fælles børn. Hverken den fraskilte ægtefælle eller deres fællesbørn opholdt sig i 2010-2012 sammen med sagsøgeren, men derimod har begge børn opholdt sig hos børnenes moder. Der foreligger en løbende ydelse, hvor væsentlige beløb regelmæssigt er betalt, og således ikke enkeltstående tilfældige bidrag. Det er uden betydning, at de betalte underholdsbidrag beløber sig til en større indkomst end gennemsnitsindkomsten i Thailand. Børnene har gået på europæisk privatskole i Thailand, hvilket absolut ikke er gratis. Der er ikke hjemmel til at tilsidesætte sagsøgerens betalinger begrundet med at modtager i Thailand derved modtager overførsler og får en indkomst, der er flere gange den gennemsnitlige månedlige lønindkomst i Thailand. Det afgørende er den retslig forpligtende underholdsaftale, og det er ubestridt, at sagsøgerens betalinger i henhold til aftalen er hyppige og foretaget ved bankoverførsler.

For så vidt angår sagsøgerens principale påstand begrundes denne med en betalingspligt, den overfor sagsøgeren meddelte henstand og det af sagsøgeren erkendte gældsforhold overfor den tidligere ægtefælle. For så vidt angår den subsidiære påstand støttes denne på de faktisk foretagne bankoverførsler.

Sagsøgerens høje skattepligtige indkomst før fradrag for underholdsbidrag udgør rigeligt grundlag til at kunne leve for i beskedent hus i Y4-by, hvor faste udgifter er meget begrænsede, og stadigt at have rigeligt til at betale underholdsbidrag mindst svarende til faktiske bankoverførsler til fraskilte ægtefælle med fælles børn. Sagsøgeren har alene skulle forsørge sig selv med et beskedent forbrug. Hvad Statsamtet ville kunne fastsætte af bidrag er uden betydning, da en privat bidragsaftale er afgørende. Sådan aftale foreligger og træder derfor i stedet for normalsatser for børneunderhold. Underholdsaftalen er tilmed indgået tidsbegrænset, og Statsamtet ville derfor kunne have pålagt sagsøgeren et forhøjet bidrag.

Sagsøgte har i overensstemmelse med et påstandsdokument nærmere anført, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets afgørelse af 10. marts 2016 (bilag A). Sagsøgeren er således ikke berettiget til yderligere fradrag for børnebidrag for indkomstårene 2010-2012. Det følger af ligningslovens § 10, stk. 1, 2. pkt., at bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene ægtefælle til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst. Dette gælder, hvad enten bidraget er fastsat af en offentlig myndighed eller ved aftale mellem parterne, forudsat at aftalen er tilstrækkelig klar og kan dokumenteres. Fradragsretten er betinget af, af bidragsyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet, jf. ligningslovens § 10, stk. 2, 1. pkt. Det er ligeledes en betingelse, at der er tale om en løbende aftale, idet der som udgangspunkt ikke gives fradrag for engangsbidrag. Fradragsretten kan begrænses, hvis beløbet åbenbart overstiger, hvad statsforvaltningen ville have fastsat, hvis forældrene ikke havde indgået en aftale, jf. f.eks. UfR 1982.492/2 Ø og TfS 1988.484 LSR.

Betingelserne for et fradrag ud over normalfradraget for børnebidrag er ikke opfyldt i den foreliggende sag. Sagsøgeren skulle efter aftalen med sin ekskone i Thailand angiveligt betale i alt kr. 240.000,- i børnebidrag pr. år fordelt med kr. 20.000,- pr. måned. Sagsøgeren har for det første ikke betalt i overensstemmelse med aftalen. Det fremgår således af de fremlagte kontoudtog, at hverken beløbene eller betalingstidspunkterne stemmer overens med det aftalte. For det andet er der ikke tale om en løbende aftale, da sagsøgeren har indbetalt forskellige beløb hver måned og hvert år og endda på forskellige tidspunkter. For det tredje er det aftalte beløbs størrelse (240.000 kr. pr. år) usædvanligt stort efter thailandske forhold. Til sammenligning var gennemsnitslønnen i Thailand i 2012 cirka 11.500,- thailandske baht pr. måned, svarende til ca. kr. 2.000,- pr. måned. For det fjerde har sagsøgeren i alle indkomstårene 2010, 2011 og 2012 haft et negativt privatforbrug, hvorfor aftalen åbenbart overstiger, hvad statsforvaltningen ville have fastsat, hvis parterne ikke havde indgået en aftale, jf. UfR 1982.492/2 Ø. Såvel de aftalte beløb som de faktisk overførte beløb er således uforholdsmæssigt store i betragtning af sagsøgerens øvrige økonomi. Dette gør sig endnu mere gældende i lyset af de fremlagte kontoudskrifter fra F1-bank, hvoraf det fremgår, at sagsøgeren har overført et endnu større beløb til udlandet i perioden, end skattemyndighederne lagde til grund for deres beregning, og dermed har haft et endnu mindre råderum for et antageligt privatforbrug. Det fremgår da også af kontoudskrifterne, at saldoen på sagsøgerens konto var negativ i stort set hele perioden. For det femte har sagsøgeren ikke dokumenteret, at han som påstået har overført 180.000 kr. i 2010 og 254.000 kr. i 2012. Det foreligger således alene dokumentation for overførsler på samlet 121.000 kr. i 2010 og 56.000 kr. i 2012.

Da sagsøgeren ubestridt ikke har betalt i overensstemmelse med aftalen og henset til hans økonomiske forhold, har skattemyndighederne med rette begrænset hans fradragsret til normalbidraget for to børn. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets afgørelse.

Rettens bemærkninger

Det følger af Ligningslovens § 10, stk. 1 og 2, at en yder af ægtefællebidrag og børnebidrag kan fradrage udredte bidrag i den skattepligtige indkomst. Det følger af fast praksis, at det er en betingelse for fradrag for løbende bidrag, der overstiger normalbidragssatserne, at der foreligger en bidragsaftale mellem bidragsyder og bidragsmodtager/bopælsforælder, og at denne aftale er tilstrækkelig klar med hensyn til bidragets størrelse og løbetid.

I denne sag har sagsøgeren og hans tidligere ægtefælle den 15. oktober 2008 indgået aftale om, at sagsøgeren til den tidligere ægtefælle i 2008 og efterfølgende 5 år betaler 240.000 kr. som "en art hustrubidrag", at der ikke er tale om en "ydelse til fællesbørn" og at bidraget er en ensidig betalingsbyrde for sagsøgeren. Det er ubestridt, at sagsøgeren i alle år kun delvist har opfyldt aftalen. Under disse omstændigheder, og da sagsøgeren i de i den indbragte skattenævnsafgørelse omhandlede år har haft et negativt privatforbrug, og da det er oplyst, at bidragsaftalen er usædvanlig efter thailandske forhold, finder retten efter samlet vurdering, at aftalen mellem sagsøgeren og hans tidligere ægtefælle savner en sådan klarhed og realitet, der må kræves, for at aftalen kan danne grundlag for fradrag, der overstiger normalbidragssatserne. Det gør ikke nogen forskel i denne vurdering, at sagsøgeren efter skatteankenævnets afgørelse har udarbejdet dokumentet benævnt gældsbrev, dateret 16. november 2017.

Som følge af det anførte tages sagsøgtes påstand om frifindelse til følge. Der forholdes med sagens omkostninger som bestemt nedenfor.

T h i k e n d es f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte betale 25.000 kr. i sagsomkostninger.