Dokumentets metadata

Forhøjelse af skattepligtig indkomst – fri bil – fri motorcykel

Sagen vedrørte, hvorvidt skatteyderen for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 var skattepligtig af værdien af fri bil og fri motorcykel efter ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, og stk. 4. Der var tale om fire svensk indregistrerede biler og en svensk indregistreret motorcykel, der var ejet af et svensk selskab, hvori skatteyderen var direktør og eneanpartshaver.Skatteyderen havde anmodet om afgiftsfritagelse i Danmark og havde i den forbindelse oplyst, at de svensk indregistrerede køretøjer skulle benyttes til kørsel til Danmark, herunder til bopælen. Af de fem køretøjer var en af bilerne observeret både på bopælen og i privat ærinde, og en anden var alene observeret ved bopælen. Der var ikke ført et kørselsregnskab for nogen af køretøjerne.Ved byretten bemærkede retten, at skatteyderen som direktør og eneanpartshaver havde rådighed over køretøjerne. Videre bemærkede byretten bl.a., at alle bilerne måtte betegnes som dyre luksusbiler, og at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at der i selskabet havde været et erhvervsmæssigt behov for anskaffelsen af køretøjerne. Skatteyderen havde desuden selv forklaret, at han efter endt arbejde i Sverige benyttede bilerne til kørsel fra Sverige til bopælen og retur, og det var ikke dokumenteret, at denne kørsel ikke var privat kørsel i skattemæssig henseende.Byretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilerne og motorcyklen ikke stod til rådighed for privat benyttelse, da der ikke var ført kørebog. Den omstændighed, at skatteyderen i alle indkomstårene ejede en række andre biler, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor, hvorfor landsretten stadfæstede byrettens dom (SKM2016.22.BR), hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.

Parter

A

(v/Adv. Khuram Riaz Ahmed)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Asger Hinsch i henhold til proceduretilladelse)

Afsagt af Landsretsdommerne

Anne Thalbitzer, Alex Puggaard og Peter Mortensen (kst.)

Sagens oplysninger

Byrettens dom af 18. november 2015 (BS 41B-3756/2014) (SKM2016.22.BR ) er anket af A med principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst nedsættes med følgende beløb:

2008: 142.152 kr.

2009: 503.126 kr.

2010: 681.975 kr.

Subsidiært har appellanten nedlagt påstand om hjemvisning til Skatteankenævnet, subsidiært SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A. Der er endvidere afgivet forklaring af BA.

A har forklaret blandt andet, at han søgte om afgiftsfritagelse for det tilfælde, at han fik behov for at tage en af de svenske biler til Danmark. Ellers ville han risikere bøde- og fængselsstraf. Der var på daværende tidspunkt meget fokus på anvendelsen af svenske biler i Danmark, og politiet foretog razzia hele tiden. Han er også blevet stoppet i firmaets Mercedes E220 ved ...10, hvor han var på vej til ...3.

Han sendte ansøgningen om afgiftsfritagelse efter at have talt med SKAT. Han havde en løbende dialog med SKAT om det. Han har udarbejdet dagskalenderen. Det var for at kunne dokumentere, hvordan den blev brugt, hvilket han også skrev i ansøgningen. Han kunne ikke tvinge sine svenske konsulenter til at føre en kørebog. Der er i Sverige ikke noget krav om, at man skal føre en kørebog. H2 havde stillet en Audi A4 til rådighed for ham som firmabil. Han har siden 2003 haft en Audi som firmabil i H2. Han blev beskattet af en dansk bil og en svensk bil. På et tidspunkt før 2010 kan firmaets Mercedes SLK sagtens have holdt på hans bopæl i Danmark, hvor han også betalte skat af den. I 2010 kan firmaets Mercedes E220 også sagtens have holdt på hans bopæl. Han brugte ikke bilerne til privat kørsel, udover det han har betalt skat af. BA brugte heller ikke bilerne til privat kørsel. H1.1 var en entreprenør- og handelsvirksomhed. Det var meget nemmere at købe materialer og få kreditter i Sverige. Bilerne er ret specielle i Danmark, men det er de ikke i Sverige. De var nødt til at se pæne og præsentable ud, når de skulle indgå en aftale til for eksempel 8 mio. kr. Det var ikke kun ham, der brugte bilerne. Det gjorde de svenske konsulenter også. Hans korrespondance med SKAT druknede, og han kunne ikke komme nogen vegne med sagen. Han følte sig derfor nødsaget til at flytte til Sverige i 2010. Når han skulle til ...7, kørte han enten i sin egen private bil, firmabilen eller en af bilerne på gule plader. Han husker ikke præcist, hvor mange biler H1.1 havde. Det er nok korrekt, at firmaet havde minimum syv biler. Det var alle personbiler. Udover de biler, som han søgte afgiftsfritagelse for, ejede H1.1 blandt andet to forskellige Mercedes 500ML. Samlet set havde selskaberne i koncernen en bilpark på mere end 30 biler. Han har også anvendt en af bilerne til at køre på ferie i, og det var den bil, han betalte skat af. Det kan godt passe, at han i 2009 kørte på ferie i firmaets Mercedes SLK. Det er også rigtigt, at der ikke er særlig meget plads i en SLK. I 2010 kørte han på ferie i den sorte Mercedes, som han betalte skat af. Hverken Porschen, Mercedes C200, Mercedes E220 CDI eller motorcyklen har holdt på hans bopæl i Danmark. Han har aldrig været i Danmark med Porschen eller motorcyklen. Han søgte om afgiftsfritagelse for alle de omhandlede biler for en sikkerheds skyld. Han var nødt til at køre rundt til de forskellige fabrikker i Sverige for at få de rigtige priser. Den 19. april 2010 havde han aftalt med BA, at hun skulle hente ham hos nogle venner, som gerne ville have skiftet vinduer i deres hus, hvilket han skulle hjælpe med. Han er blevet beskattet af fri bil i 2008-2010, selvom det fremgår af sagens akter, at han alene i 2008 blev beskattet af fri bil. Han har i hvert fald indberettet det til skattevæsenet. Han kan ikke se ud af bilagene fra det svenske Skatteverket, hvilke biler, han er blevet beskattet af i Sverige. I 2010 blev han i Sverige beskattet af den sorte Mercedes. I 2009 er det sandsynligvis firmaets Mercedes SLK, men han husker det ikke.

Hvis man vil have præcise oplysninger herom, kan man blot spørge de svenske skattemyndigheder.

BA har forklaret blandt andet, at hun fik sit kørekort enten i 2008 eller 2009 kort tid efter, at hun var fyldt 18 år. Hun husker episoden den 19. april 2010, hvor hun blev stoppet af politiet. Hun havde hentet bilen i Sverige og skulle køre den til syn. Hun var kørt til ...3 i en af de danske firmabiler for at bytte bil. Hun var alene, da hun blev stoppet af betjenten. Hun blev stoppet lige ud for det sted, hvor hun skulle hente A. Betjenten sagde til hende, at hun ikke måtte køre i Danmark i den svenske bil. De fik lov til at køre videre, da betjenten ikke havde så meget mere at sige. Hun husker ikke, hvad der skete, da de kom til synshallen. Bilen blev nok synet. Når As kompagnon, UL, kom forbi hjemme hos dem, kom han nogle gange i firmaets Mercedes SLK. Hun kender ikke så meget til biler, så hun kan ikke fortælle, hvilke biler, der har holdt uden for deres hjem. Der kom mange forskellige forretningstyper forbi hjemme hos dem. Hun har ikke brugt de svenske biler til privat kørsel. Hun brugte en Audi på danske plader, når hun skulle køre privat. Hun var ansat i H2 fra 2008 og to år frem. Hun har også været ansat i et af de svenske firmaer. Hun har kun kørt i firmaets Mercedes SLK, når hun skulle aflevere bilen et sted. Hun har også kørt i de andre svenske biler, men ikke privat.

Det er ikke hende, som politibetjenten har set køre rundt i en Mercedes SLK. Det må være As nabo, der også havde en Mercedes SLK. Hun mener ikke, at hun har været på ferie med A i en af de svenske biler. De kørte til Tyskland i en af bilerne, men det var for at hente forskellige varer. Der var en periode, hvor A var i tvivl om, hvorvidt han ville have hende eller ekskonen, så det kan være, at A kørte på ferie i en af bilerne med sin ekskone.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 60.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens karakter og hovedforhandlingens varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 60.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SKM2016.22.BR