Dokumentets metadata

Skattepligt - dødsbo - skattefrihed

Forud for sin død havde afdøde optaget lån i sine faste ejendomme, hvorpå der hvilede en betydelig latent avancebeskatning, og bortgivet låneprovenuet som gaver til nærtstående. Dispositionerne indebar, at dødsboet blev insolvent. Skifteretten afsagde kendelse om insolvensbehandling efter dødsboskiftelovens § 69, hvilket indebærer, at dødsboet i henhold til dødsboskattelovens § 52, stk. 1, er fritaget for at betale indkomstskat.Skatteministeriet gjorde med henvisning til omgåelsesbetragtninger gældende, at dødsboet ikke var fritaget for at betale indkomstskat.Landsretten anførte, at det efter forklaringerne måtte lægges til grund, at hensigten med de dispositioner, som afdøde foretog før sin død, var at nedbringe boets aktiver og nettoformue til under grænsen for indkomstskat, der følger af dødsboskattelovens § 6. Salget af ejendommene i boperioden medførte imidlertid, at boet blev insolvent. Skifteretten afsagde på SKATs foranledning kendelse om insolvent bobestyrerbehandling efter dødsboskiftelovens § 69, hvilken kendelse ikke blev kæret.Videre anførte landsretten, at det forhold, at dispositionerne var foretaget med det sigte at undgå beskatning ikke i sig selv medførte, at de kunne tilsidesættes i skatteretlig henseende. Landsretten anførte, at de dispositioner, som afdøde foretog forud for sin død, alle hver for sig var civilretligt gyldige. Lånene blev optaget på almindelige vilkår, og der blev stillet sædvanlig sikkerhed. Der blev oprettet ægtepagt, som blev tinglyst, og gavebreve samt betalt gaveafgift. Gaverne blev ved skifterettens kendelse af 11. oktober 2011 ikke anset som dødslejegaver, og denne kendelse blev ikke kæret.Under disse omstændigheder lagde landsretten til grund, at dispositionerne medførte en reel formueforskydning og var forbundet med en reel risiko for afdøde.På den baggrund tog landsretten dødsboet påstand om ikke at være skattepligtigt til følge.

Parter

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Steffen Sværke)

Mod

Dødsboet efter A

(v/Adv. Jan Børjesson)

Afsagt af Landsretsdommerne

Annette Dellgren, Hanne Harritz Pedersen og Birthe V. Jespersen (kst.)

Sagens oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt der ved vurderingen af, om et dødsbo er indkomstskattepligtigt, skal ses bort fra dispositioner forud for dødsfaldet, der førte til, at dødsboet blev insolvent.

Sagen, der er anlagt ved Byretten den 9. juli 2015, er ved kendelse af 21. august 2015 i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til Vestre Landsret.

Påstande

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, dødsboet efter A, skal anerkende at være skattepligtigt.

Dødsboet efter A har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 13. april 2015 afsagde Landsskatteretten to kendelser. Den ene kendelse vedrørte klage over SKATs afgørelse af 7. november 2011. Den anden kendelse vedrørte klage over SKATs afgørelse af 8. juli 2013. Af kendelserne, der bortset fra forskellige afgørelsesdatoer og sagsnumre hos SKAT, er enslydende, fremgår bl. a.:

"...

Faktiske oplysninger

A døde den 21. februar 2009.

A ejede landbrugsejendommene Y1-adresse, og Y2-adresse. Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2008 var henholdsvis 11.600.000 kr. og 5.100.000 kr. I december 2008 optog A et kreditforeningslån på 1.610.000 EUR. Provenuet på 11.778.949 kr. blev indsat på afdødes bankkonto. Den 31. december 2008 var ægtefællernes samlede formueforhold således:

Den 7. januar 2009 indgik A og hans ægtefælle en ægtepagt om gave og særeje. I ægtepagten aftaltes det, at A overdrog kontant 17 mio. kr. til sin hustru som gave. Gaven skulle berigtiges ved, at der blev overført 11,5 mio. kr. senest den 15. januar 2009, mens resten skulle overføres senest ved udgangen af 2009. Endvidere blev As andel af en ejendom beliggende Y3-adresse, overdraget til ægtefællen. Det blev samtidig aftalt, at alt hvad ægtefællerne hver især ejede samt alt, hvad de fremover erhvervede, skulle være fuldstændigt særeje. Efter det oplyste overførte A den 12. januar 2009 11.785.821 kr. til sin ægtefælle.

Efter indgåelsen af ægtepagten kan As formue opgøres således:

Den 19. februar 2009 havde A optaget et lån i F1-bank på 13.100.000 kr. Provenuet på lånet udgjorde 13.074.000 kr. Ægtefællen havde givet banken håndpant i sin bankkonto med et indestående på 11.195.000 kr., der hidrørte fra en gave fra A. Desuden var der udstedt et ejerpantebrev i ejendommen Y1-adresse og Y2-adresse på 2.000.000 kr.

Samme dag gav A hver af ægteparrets to døtre 5.660.000 kr. i gave. Gaverne blev anmeldt til SKAT den 20. februar 2009, og A indbetalte gaveafgiften på 1.680.390 kr.

Den 25. marts 2009 blev særboet udlagt til privat skifte som gældsvedgåelsesbo. Den 15. september 2009 indsendte boet åbningsstatus, og ud fra foreliggende oplysninger kunne ægtefællernes formueforhold på dødsdagen opgøres således:

Ægtefællernes samlede formue var i mellemperioden således reduceret med 10.500.000 kr., hvilket primært skyldes gaverne til ægtefællernes fællesbørn.

Skifteretten har taget stilling til omstødelse af gaverne. Udgangspunktet for SKATs stillingtagen er den af skifteretten godkendte boopgørelse. Skifteretten har efter anmodning fra SKAT foretaget revision af boet og har ved kendelse af 11. oktober 2011 bestemt, at den indgivne boopgørelse godkendes. Af boopgørelsen fremgår, at boets aktiver på skæringsdagen var 2.206.391,98 kr., og at nettoformuen var negativ.

Det som skifteretten i sin kendelse tager stilling til er, om der i bobehandlingen burde have været inddraget gaver, som afdøde havde ydet henholdsvis sin ægtefælle og sine børn på i alt 23 mio. kr. Skifteretten fandt ikke, at de pågældende aktiver skulle anses for at være en del af boets aktiver. Kendelsen er ikke påkæret af SKAT og må derfor anses for at være endelig.

Afdødes landbrugsejendomme er solgt i boperioden for 18.850.000 kr.

Boopgørelse, med angivelse af at boet er skattefritaget på grund af insolvens, er indsendt den 19. maj 2010. Bobeholdningen udgjorde pr. 21. februar 2010 - 9.639.508 kr., der fordeles med 2.768.377 kr. til aktiver og 12.407.885 kr. til passiver.

SKATs afgørelse

Boet er ikke fritaget for beskatning.

...

Endvidere er det SKATs opfattelse, at såvel låneoptagelser som gavedispositioner i tiden op til dødsfaldet savner en egentlig forretningsmæssig begrundelse, men synes at være båret af et primært hensyn om at opnå skattefritagelse ved et senere dødsfald. SKAT har således bemærket sig, at As negative formue opnås ved at yde gaver til fællesbørn, som står i åbenbart misforhold til afdødes økonomi. A må således lånefinansiere gaverne til børnene. En lånefinansiering, hvor efterlevende ægtefælle giver håndpant i et bankindestående, som hun kort tid forinden har modtaget som en gave fra afdøde.

SKAT bemærker sig, at ægtefællernes samlede formue alene er reduceret ved As gaver til fællesbørn, samt at der efter SKATs opfattelse ved ægtepagten mellem ægtefællerne ikke er tale om at sikre efterlevende ægtefælle mod afdødes kreditorer. SKAT finder herefter, at de samlede dispositioner savner en egentlig realitet og finder derfor ikke, at de kan indgå ved bedømmelsen af boets skattepligt, og allerede som følge heraf overstiger boets aktiver den i § 6 anførte beløbsgrænse.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i dødsboskattelovens §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen hver især ikke overstiger et grundbeløb på 2.595.100 kr. i indkomståret 2010, eller hvis skifteretten har udleveret boet til insolvensbehandling, jf. dødsboskattelovens § 52.

To retsmedlemmer finder, at skifteretten er rette myndighed til at træffe afgørelse både vedrørende dødslejegavers omstødelighed, jf. arvelovens § 93, kon kurslovens § 67 og boafgiftslovens § 17 og vedrørende boers udlevering til insolvensbehandling, jf. dødsboskiftelovens § 36, nr. 2, og § 69. Da skifteretten har truffet afgørelse vedrørende begge spørgsmål, kan Landsskatteretten ikke tilsidesætte afgørelserne rent skattemæssigt. Der er herved henset til, at skifte retten utvivlsomt har taget boet under insolvensbehandling, hvilket fremgår af udskrift af retsbogen af 25. marts 2014.

Disse retsmedlemmer finder endvidere, at der fra lovgivers side er tilsigtet en stor frihed mellem ægtefæller til økonomisk at indrette sig bedst muligt. Der svares således hverken gaveafgift eller boafgift mellem ægtefæller. Det for hold, at A har benyttet sig af de eksisterende regler til at sikre sin ægtefælle har ikke karakter af omgåelse i en sådan grad, at der kan ske til sidesættelse af hele konstruktionen som skatteunddragelse. Der er herved hen set til, at der er realitet bag både gaver og lån, da gaverne har skiftet ejere og er afgiftsberigtigede, og da lån er optaget i en uafhængig bank på sædvanlige vilkår, og da længestlevende hæfter med de håndpantsatte midler. Boet må således anses for skattefrit.

Ét retsmedlem, retsformanden, finder, at der er tale om et sammenhængende aftalekompleks, hvor enhver risiko er elimineret. Dispositionerne i aftalekomplekset er alene foretaget af skattemæssige årsager for at undgå, at boet bliver skattepligtigt. Der er således tale om et konstrueret resultat, der må tilsidesættes, jf. U.2014.2742H (SKM2014.422.HR ).

Dette retsmedlem finder, at SKATs afgørelse derfor skal stadfæstes.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor boet er skattefrit.

..."

I et brev af 13. juni 2011 til Skifteretten anførte advokat SE følgende:

"...

Med henvisning til SKATs brev af 27. april 2011 skal jeg herved komme med boets kommentarer til SKATs sagsfremstilling.

As overvejelser om afhændelse af ejendommene og de deraf følgende skattemæssige forhold tager sin begyndelse tilbage i 2006, hvor hans revisor udfærdiger ejendomsavanceberegninger udvisende en avance af betydelig størrelse. Overvejelserne førte ikke i 2006 til konkret handling.

Midt i 2008 - formentlig i forbindelse med indsendelse af selvangivelsen for 2007 - kom drøftelserne op igen, og revisor udarbejdede en revideret ejendomsavanceberegning, samt en skattemæssig konsekvensberegning. Som det fremgår af beregningerne tog de udgangspunkt i anslået værdi for ejendommene på 25 mio. kr. inkl. betalingsrettigheder og maskiner. Et salg af ejendommen til denne pris ville udløse en skat på ca. 11,5 mio. kr.

Med udgangspunkt i disse beregninger blev den skattemæssige strategi, at ca. 23 mio. kr. kontant skulle overdrages som gave til ægtefælle og børn, således at As bo ved skifte efter hans død ville være under grænsen for skattepligt. Omkring årsskiftet 2008/09 blev overdragelserne iværksat med belåning af ejendommen og overdragelsen til ægtefælle og børn. Som beregningerne viser, har det ikke været hensigten, at boet skulle blive insolvent, blot at det skulle blive skattefrit.

Med hensyn til As sygdomsforløb kan jeg oplyse, at han i løbet af efteråret/vinteren 2008 blev klar over, at han var uhelbredeligt syg. Hans arbejde på at beskikke sit bo og få lagt en konkret skattestrategi tog derfor form på dette tidspunkt. Som det også fremgår af ægtepagtens formulering anså A ikke på det tidspunkt sin død som umiddelbart forestående. Ægtepagt blev underskrevet af parterne den 7. januar 2009. A afgik ved døden den 21. februar samme år.

De foretagne transaktioner havde til formål at sikre et generationsskifte af formuen til den lavest mulige beskatning...

Under skiftet efter A måtte det erkendes, at ejendommene ikke kunne indbringe det, der var forudsat i beregningerne. En væsentligste årsag hertil var finanskrisen, som for alvor slog igennem på prissætningen af landbrugsejendomme i 2009. Resultatet blev herefter at boet var insolvent.

... "

Skifteretten godkendte ved kendelse af 11. oktober 2011 boopgørelsen. Skifteretten anførte i kendelsen, at gaverne til As ægtefælle og børn ikke skulle anses som dødslejegaver, og at skifteretten ikke af egen drift kan træffe afgørelse om omstødelse i insolvente dødsboer.

Efter anmodning fra SKAT genoptog skifteretten ved kendelse af 18. februar 2013 dødsboet. Skifteretten bestemte samtidig, at boet skulle behandles som et insolvent bobestyrerbo.

Forklaringer

JE, IB og advokat SE har afgivet forklaring for landsretten.

JE har forklaret, at hun sammen med sin ægtefælle A overtog landbrugsejendommen i 1972. I starten arbejdede de begge i bedriften, men da hun i 1981 fik arbejde som socialpædagog, ansatte de en fodermester. Der var ikke andre ansatte. De drev kvæg og planteavl på de 110 ha jord og havde 75 malkekøer.

A fik i maj 2005 diagnosticeret kræft. Efter det første behandlingsforløb i slutningen af 2005 blev de klar over, at han var uhelbredeligt syg.

Hverken hun eller døtrene ville drive landbruget videre. Det skulle derfor sælges, når A ikke længere selv kunne klare det. Han kontaktede landboforeningen for at få rådgivning om generationsskifte, og han orienterede hende om sine overvejelser. De var i efteråret 2008 til et foredrag med advokat SE og blev da klar over, hvad A kunne gøre for at sikre hende og børnene bedst muligt.

Døtrene blev løbende orienteret om As planer for at sikre dem. Da alle børn og svigerbørn var hjemme i september eller til jul i 2008, fortalte A om de konkrete planer, herunder at gaverne til døtrene skulle være skilsmissesæreje.

Han drev selv landbruget til det sidste, ligesom han spillede golf og gik på jagt i efteråret 2008. I januar 2009 havde han kontaktet en tømrer for at få lavet noget på gården. De regnede ikke med, at han ville dø den 21. februar 2009.

A styrede selv, hvornår gaverne skulle gives, men det var efter drøftelser med banken, at udbetalingerne kom i stand. Banken kendte til As helbredssituation, men hun ved ikke, om realkreditinstituttet gjorde.

Hun ved ikke, hvorfor det var 17 mio. kr., som hun ifølge ægtepagten skulle have. Hun fik de 11,5 mio. kr., men ikke de 5,5 mio.kr. Hun husker ikke, hvorfor banken ville have håndpant i indeståendet på hendes konto.

Gavebrevene til børnene blev underskrevet på Sygehuset den 19. februar 2009, mens de alle var til stede. A var mærket af sygdommen, men lignede ikke én, der ville dø to dage senere.

Landbrugsejendommene blev udbudt til salg til 23-24 mio. kr., men den blev i sommeren 2009 solgt med et større afslag.

IB har forklaret, at hun er uddannet jurist. Hun er konstitueret direktør i Y4 Kommune.

Hun boede hjemme på forældrenes gård med sin mand og to børn frem til påsken 2007. Hendes far var åben om sygdommen og involverede tidligt børnene i sine overvejelser om generationsskifte. I efteråret 2008 blev hans planer mere konkrete, idet han havde fået lavet nogle beregninger over ejendommenes værdi. De drøftede gavernes størrelse i forhold til ejendommenes vurdering. Gaverne ville blive på omkring 5 mio. kr. til dem hver. Det var enten i forbindelse med hans fødselsdag i september eller til jul i 2008, at hendes far fortalte begge døtre og svigersønner om gaverne, og at de ville blive døtrenes skilsmissesæreje.

Hun ved ikke, hvorfor der gik over en måned mellem gaven til hendes mor og gaverne til hende og søsteren, idet hendes far havde givet udtryk for, at det hele skulle ordnes så hurtigt som muligt.

Hun og hendes søster var til stede på sygehuset, da hendes far den 19. februar 2009 underskrev gavebrevene. Hun havde forinden set papirerne. Hun kan ikke huske, om der var en advokat til stede.

Advokat SE har forklaret, at hun i 2008 primært arbejdede med arveret og dødsboskifte. Da lovgivningen på området blev revideret i 2008, holdt hun kurser og foredrag herom.

Hun havde kontor i samme bygning som G1, så hun kender NJ, der har lavet de økonomiske beregninger ved salg af As ejendomme, men hun var ikke involveret heri. Det var gennem NJ, at hun fik kontakt med familien. Hun kan ikke huske, om det var før eller efter september 2008, at hun havde første møde med dem. A ønskede at sikre sin ægtefælle og børn som et led i afviklingen af sin virksomhed. De drøftede nærmere i december 2008 eller januar 2009, hvornår og hvordan afviklingen af ejendommene skulle foregå, så det kunne ske på den skattemæssigt mest fordelagtige måde. Af hendes kalender fremgår to møder med A den 7. januar 2009. Hun husker dem ikke præcist, men formentlig gennemgik de konstruktionen og papirerne om formiddagen, og senere har de mødtes for at underskrive de tilrettede dokumenter.

A kunne låne 11,5 mio. kr. af kreditforeningen. Beløbet skulle gives til hans ægtefælle med det samme. De 5,5 mio. kr. ville han give til ægtefællen senere på året i 2009. A var åben om sin diagnose og virkede frisk og rørig under møderne. Han var aktiv i drøftelserne og tog stilling til de mange spørgsmål undervejs.

Gaverne til døtrene blev også drøftet på et møde, formentlig den 7. januar 2009. De drøftede bl.a. konsekvenserne og risikoen ved at give en så stor del af formuen væk og samtidig gældsætte sig så voldsomt. Lånene skulle forrentes resten af hans levetid, eller til ejendommene blev solgt, og han ville ikke i længden selv have formue til at betale disse. Hans ægtefælle kunne også dø før ham eller ønske skilsmisse, og så var han helt blanket af.

Skilsmissesituationen anså hun dog ikke som en reel risiko. Hun sendte umiddelbart derefter gavebrevene til A. Hun deltog ikke i mødet på sygehuset, hvor gavebrevene blev underskrevet.

Det var ikke planen, at boet skulle blive insolvent, da arvingerne i givet fald ville miste styringen af boet. Ingen havde forestillet sig, at krisen i landbruget ville vare så lang tid, og at priserne på landbrugsejendomme ville falde yderligere.

F1-bank ønskede sikkerhed for lånet på 13 mio. kr., der blev anvendt til gaver til døtrene. Banken løb pga. usikkerheden på markedet en risiko, da ejerpantebrevet var efterstillet. Hvis ejendommene var blevet solgt for 17 mio. kr. eller derunder, ville banken have lidt et tab. JE var, efter indfrielse af banklånet, den eneste kreditor i boet.

Hun husker ikke, hvorfor valutaterminskontoen ikke blev modregnet i indeståendet i banken. Det var meningen, at JE skulle overtage valutaterminskontoens nettoprovenu. Kontiene var bundet sammen af en kontrakt, så det alene var banken, der kunne indfri udeståendet.

Procedure

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand overordnet gjort gældende, at der skattemæssigt skal ses bort fra As lånoptagelse og gaver til sin ægtefælle og to børn kort før hans død, idet dispositionerne efter en helhedsvurdering alene havde til formål at gøre boet skattefrit.

Det fremgår af bemærkningerne til dødsboskattelovens § 6 (lovforslag nr. 90 af 27. november 1996), at formålet med bestemmelsen alene var at undtage små boer med f.eks. et almindeligt parcelhus for beskatning. Det var således ikke lovgivers intention, at et så betydeligt bo som i nærværende sag skulle fritages for beskatning.

Af bemærkningerne til dødsboskattelovens § 52 (FT 2007/08, tillæg A, s. 5496) fremgår, at baggrunden for at undtage insolvente dødsboer fra skattepligten var, at de administrative komplikationer ved at opretholde den særlige skattemæssige behandling af de insolvente dødsboer ikke set over tid stod mål med det skatteprovenu, der kunne opnås.

Højesteret har fastslået, at der i skattemæssig henseende skal ses bort fra dispositioner, hvis overvejende formål alene er at undgå beskatning. Dispositionerne skal vurderes i lyset af formålet med konstruktionen og det interessefællesskab, der var mellem gavegiver og modtager. I dom af 11. juni 2014, gengivet i U 2014.2742 H (SKM2014.422.HR ) fastslog Højesteret således, at et selskabs tab på valutaterminsforretninger ud fra en helhedsvurdering ikke kunne anses for reelle tab, men måtte anses for tab, der var konstrueret alene med henblik på at opnå et fradragsberettiget tab. I dom af 31. marts 2015, gengivet i U 2015.2277 H (SKM2016.16.HR ), fastslog Højesteret, at færøske aktionærers salgssum på ca. 150 mio. kr. ved afståelse af aktier i et færøsk holdingselskab til et nyt holdingselskab skulle beskattes som udbytte for aktionærer, idet Højesteret fandt, at etableringen af holdingselskab 2 og overdragelsen af aktierne hertil ikke havde nogen forretningsmæssig begrundelse. Formålet med transaktionerne måtte derimod anses for at have været at tilvejebringe en ordning, hvorefter de midler, der var opsparet i holdingselskab 1, kunne overføres til aktionærerne uden udbyttebeskatning.

As optagelse af de store lån, der i væsentligt omfang oversteg værdien af ejendommene, havde ikke noget driftsmæssigt, finansielt eller andet forretningsmæssigt formål. Hans eneste formål med at optage lånene var at få likviditet til at give gaver på mere end 23 mio. kr. i et interessefællesskab, nemlig til ægtefællen og børnene der alligevel skulle arve ham. Særejeægtepagten og gaverne udsprang heller ikke af sædvanlige motiver. Formålet med særejeægtepagten og gaverne var udelukkende at sikre, at aktiverne og nettoformuen ved det forudsete, nærtstående skifte efter As død ville være under grænsen for skattepligt, sådan at en forventet boskat på ca. 11,5 mio. kr. kunne undgås. Alle dispositionerne blev således udelukkende gennemført ud fra skattemæssige hensyn. Hvis dispositionerne lægges til grund for afgørelsen af boets skattepligt, vil boet opnå en skattemæssig fordel, som hverken har været tilsigtet eller forudsat med dødsboskiftelovens § 52, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at fritage reelt insolvente dødsboer fra skattepligten og ikke fritage boer, hvor insolvensen er en følge af dispositioner, der ude lukkende er skabt og gennemført for, at boet kan blive fritaget for at betale skat. Uanset konstruktionen var begrundet i et ønske om at sikre sine efterladte, skal konstruktionen tilsidesættes, idet der er tale om omgåelse af reglerne på statskassens bekostning. I den forbindelse henvises der til Højesterets dom af 29. maj 1990, gengivet i U 1990.526/4 H, som vedrørte et ikke erhvervsmæssigt forhold.

Hertil kommer, at arrangementet var et sammenhængende aftalekompleks. Som følge af pant i ejendommene og låneprovenuer udlånte kreditforeningen og banken risikofrit til ydelsen af de gaver, hvormed boets skattepligt søgtes undgået. Der var således tale om et lukket kredsløb, hvor gaverne blev brugt til at indfri de lån, hvormed de var finansieret.

Der skal derfor ses bort fra de civil- og skifteretlige forhold, når det skatteretligt er en konstruktion, der kan tilsidesættes. Dette fører herefter til, at boet skal stilles, som om dispositionerne ikke var foretaget, og boet skal - uanset skifterettens afgørelse - ikke i skattemæssig henseende anses insolvent. Boet er derfor ikke skattefritaget.

Det bestrides, at F2-bank kunne modregne indestående med trækket på valutaterminskontoen, som anført af boet.

Dødsboet er heller ikke skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1. Formålet med § 6, stk. 1, er at fritage mindre boer for beskatning. Lovgiver har i forbindelse med indførelsen af denne bestemmelse heller ikke tænkt på situationer som den foreliggende, hvor grunden til at dødsboet er under beløbsgrænsen beror på et arrangement, der alene har haft til formål at opnå skattefrihed. Der skal ved anvendelsen af denne bestemmelse ligeledes foretages en helhedsvurdering, hvorfor der også her skal ses bort fra de pågældende dispositioner.

Dødsboet efter A har til støtte for sin påstand overordnet gjort gældende, at boet er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 52, da boet var insolvent og i øvrigt under grænsen for skattepligt efter lovens § 6.

Der eksisterer ikke en generel omgåelsesregel i dansk ret, og der kan efter praksis ikke opstilles en sådan. Der findes derimod omfattende Højesteretspraksis, bl.a. dommene refereret i U 1999.885 H og U 1998.1314 H, der opretholder konstruktioner med skattefritagelsessigte, når der er tale om sædvanlige civilretlige dispositioner med økonomisk realitet bag. De nyere domme, som Skatteministeriet har henvist til, vedrørte konstruktioner med indholdsmæssigt tomme dispositioner.

Lovgivningen om generationsskifte i såvel levende live som ved død er omfattende og detaljeret, og skattetænkning er central for alle generationsskifter. Lovgiver har været opmærksom på, at et ellers skattepligtigt bo ville kunne blive skattefrit som følge af tab i forbindelse med realisering af boets aktiver i boperioden. Det fremgår således af de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, til dødsboskatteloven fra 1996 (lovforslag nr. 90 af 27. november 1996), at lovgiver var opmærksom på, at man ved at beregne boafgifterne på grundlag af værdierne ved boets slutning ville give mulighed for at reducere nettoformuen. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til dødsboskattelovens § 52 (FT 2007/08, tillæg A, s. 5496), at konkursskattelovens kapitel om insolvente dødsboer blev ophævet, idet de administrative komplikationer ved at opretholde den særlige skattemæssige behandling af de insolvente dødsboer ikke stod mål med det opnåede skatteprovenu. Lovgiver har således med åbne øjne fjernet beskatningen af større indkomster i insolvente dødsboer.

Det fremgår af dødsboskattelovens § 52, at når skifteretten har besluttet, at et dødsbo skal tages under insolvensbehandling efter dødsboskiftelovens § 69, så er dødsboet - uanset værdien af boets aktiver - fritaget for at betale indkomstskat. Det fremgår af forarbejderne til dagældende § 51, nu § 52 (lovforslag nr. 90 af 27. november 1996), at SKAT ikke skal foretage en særskilt skattemæssig vurdering af et dødsbos solvens, men at dødsboet anses for insolvent, når skifteretten har truffet beslutning herom.

SKAT kærede ikke skifterettens beslutning om insolvensbehandling, og SKAT har ikke rejst omstødelsessager i anledning af de givne gaver. SKAT kærede endvidere ikke skifterettens kendelse om, at ingen af gaverne var dødslejegaver.

As ønske om at sikre sine efterladte var naturligt og fuldt ud legitimt - også når døden nærmede sig. Der var tale om reelle og lovlige civilretlige dispositioner. Han optog lån på sædvanlige vilkår ved tredjemand, og lånene var reelle og blev straks effektueret. Banken løb en risiko, da ejerpantebrevet på yderste prioritet var af en usikker værdi. Gaverne medførte også en reel formueforskydning, og selv om dispositionerne ikke var forretningsmæssigt begrundede, men alene familierelaterede, var der således ikke tale om et lukket system. Endvidere blev der oprettet ægtepagt, der blev tinglyst, gaverne var uigenkaldelige, og der blev betalt gaveafgift. Det var ikke hensigten, at boet skulle blive insolvent. Dette skyldes alene udefrakommende omstændigheder, og det medførte en reel nedgang i arv for ægtefællen.

Da dispositionerne hver for sig og samlet er lovlige og reelle, og da boet dermed er insolvent, skal boet frifindes.

Endelig har F2-bank faktisk foretaget modregning i valutaterminskontoen, og boets aktiver og nettoformue vil med sikkerhed være under skattefrihedsgrænsen i dødsboskattelovens § 6, når den endelige skæringsdag senere bestemmes.

Lovgrundlag

Dødsboskatteloven trådte i kraft den 1. januar 1997. Af afsnit 3.1 i de generelle bemærkninger til lovforslag nr. 90 af 27. november 1996 om dødsboskatteloven fremgår bl.a.:

"...

Desuden foreslås det, at opdelingen i skattefritagne og ikke skattefritagne boer kun skal foretages på grundlag af værdierne i boopgørelsen. I det gældende system kan et bo være skattefrit på grundlag af værdierne ved dødsfaldet, men skattefritagelsen kan senere bortfalde, f.eks. pga. værdistigninger på aktiverne. Bobehandlerne kan da blive tvunget til at rekonstruere skatteregnskaber tilbage i tiden for hele boperioden. Dette system kan ikke anses for hensigtsmæssigt og foreslås derfor forladt.

..."

Det følger af dødsboskattelovens § 52, stk. 1, at når skifteretten har truffet afgørelse om insolvensbehandling af et dødsbo efter dødsboskiftelovens § 69, er boet fritaget for at betale indkomstskat.

Af de specielle bemærkninger til § 51, der svarer til nuværende § 52, er bl.a. anført:

"...

Det foreslås, at der ikke skal foretages nogen særskilt skattemæssig vurdering af, hvorvidt et dødsbo skal anses for insolvent, idet man i stedet følger dødsboskiftelovens regler, således at dødsboet anses for insolvent, når (og kun når) skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling efter dødsbo skiftelovens § 69.

..."

Beskatningen af insolvente dødsboer blev afskaffet i 2008, hvor dødsboskattelovens § 52 blev ændret ved lov nr. 521 af 17. juni 2008. Det fremgår af punkt 3.9.3 i bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. 159 af 28. marts 2008) bl.a.:

"...

På grundlag af de 10 års erfaringer med det gældende regelsæt er det Skatteministeriets vurdering, at de administrative komplikationer ved at opretholde den særlige skattemæssige behandling af de insolvente dødsboer ikke set over tid står mål med skatteprovenu, der kan opnås ved, at enkelte af de insolvente dødsboer erklæres skattepligtige efter konkursskatteloven.

... "

Efter dødsboskattelovens § 6 er et dødsbo fritaget for at betale indkomstskat, hvis boets aktiver og nettoformue ikke overstiger 2.595.100 kr. (2010-niveau).

Det fremgår af bemærkningen til § 6 bl.a.:

"...

Det foreslås, at boets størrelse ved dødsfaldet fremover ikke længere skal være afgørende for, om et dødsbo er skattefritaget. I stedet skal der som udgangspunkt alene lægges vægt på størrelsen af boets aktiver og nettoformue på den skæringsdag, der er anvendt i boopgørelsen. Om baggrunden for, at skæringsdagen i boopgørelsen er valgt fremfor dødsdagen, henvises til afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Det må efter forklaringerne lægges til grund, at hensigten med de dispositioner, som A foretog før sin død den 21. februar 2009, var at nedbringe boets aktiver og nettoformue til under grænsen for indkomstskat, der følger af dødsboskattelovens § 6. Salget af ejendommene i boperioden medførte imidlertid, at boet blev insolvent. Skifteretten afsagde på SKATs foranledning den 18. februar 2013 kendelse om insolvent bobestyrerbehandling efter dødsboskiftelovens § 69. Denne kendelse blev ikke kæret.

Det forhold, at dispositionerne er foretaget med det sigte at undgå beskatning, medfører ikke i sig selv, at de kan tilsidesættes i skatteretlig henseende.

De dispositioner, som A foretog forud for sin død, var alle hver for sig civilretligt gyldige. Lånene blev optaget på almindelige vilkår, og der blev stillet sædvanlig sikkerhed. Der blev oprettet ægtepagt, som blev tinglyst, og gavebreve samt betalt gaveafgift. Gaverne blev ved skifterettens kendelse af 11. oktober 2011 ikke anset som dødslejegaver. Denne kendelse blev ikke kæret.

Under disse omstændigheder lægges det til grund, at dispositionerne medførte en reel formueforskydning og var forbundet med en reel risiko for A.

På denne baggrund er dødsboet efter A ikke skattepligtigt, og landsretten tager derfor dødsboets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostninger:

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til Dødsboet efter A med i alt 200.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da dødsboet i relation til denne sag ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens omfang og karakter.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Dødsboet efter A frifindes.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger til Dødsboet efter A med 200.000 kr.

Sagsomkostningerne, der skal betales inden 14 dage, forrentes efter rentelovens § 8 a.

13-3982574