Kendelse af 21-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2024

Journalnr. 23-0050245

Indkomstårene 2019 og 2020

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at de af selskabet afholdte udgifter på i alt henholdsvis 818.200 kr. og 111.011 kr. i indkomstårene 2019 og 2020 ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] (herefter ”selskabet”) blev stiftet den 1. februar 2017 og er registreret med branchekode 631100 Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser.

Selskabets formål er at drive virksomhed med IT-rådgivning og -drift, samt al virksomhed som efter ledelsens skøn er beslægtet hermed.

Selskabet indgår i sambeskatning med [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], som administrationsselskab (herefter ”administrationsselskabet”).

Selskabets opgørelse af forsøgs- og forskningsudgifterne

Selskabet har forklaret følgende til Skattestyrelsen om den nærmere beløbsmæssige opgørelse af selskabets afholdte forsøgs- og forskningsudgifter:

”Når der identificeres et ressourcetræk som er tilgået i forbindelse med udviklingen benyttes timeregistreringssystemer. Her registreres alle timerne som er brugt til udviklingen pr. bruger og det er de grunddata, som er brugt ved opgørelse af udviklingen i 2020. Det er kombinationen af kunde, projekt, task og medarbejder som er bestemmende for om timerne indgår i opgørelsen af platform og kun de timer og medarbejde som har deltaget i videreudviklingen af løsningen medtages.”

Selskabet har bogført udviklingsudgifterne på konto 11700: Tilgang i indkomståret 2019:

Dato	Bilag	Tekst	Beløb (DKK)	Saldo (DKK)
01-01-2019	Primopostering	Primopostering		711.600,00
01-01-2019	131	Azure blueprint for sitecore resources estimator	16.802,78	728.402,78
01-02-2019	148	[person1] (tidl [virksomhed3])	18.659,00	747.061,78
07-02-2019	145	[person2]	9.702,68	756.764,46
31-03-2019	174	Azure blueprint Estimator	5.598,08	762.362,54
30-04-2019	192	Timesheet 15/-30/4-19 46 hours	10.731,66	773.094,20
10-05-2019	200	[person2]-Internal Bu iness Management tooling dev.	6.124,99	779.219,19
31-05-2019	213	Timesheet 1/5-31/5-19 30 hours		786.220,35
30-06-2019	225	[person1] juni	11.200,35	797.420,70
31-08-2019	242	August 2019 submitted timesheet	7.458,80	804.879,50
15-09-2019	249	[person2]	10.603,28	815.482,78
30-09-2019	264	Hours 1/9-30/9-19	5.599,20	821.081,98
31-10-2019	277	Timesheet 1/10-31/10-2019 Hours	1.868,18	822.950,16
31-12-2019	311	Timesheet 1/12-31/12-2019	7.473,10	830.423,26
31-12-2019	61521	Aktiveret udvikling 2019	804.997,30	1.635.420,56
		Bevægelser i perioden	923.820,56

Selskabet har bogført udviklingsudgifterne på konto 11700: Tilgang i indkomståret 2020:

Dato	Bilag	Tekst	Beløb (DKK)	Saldo (DKK)
01-01-2020	Primopostering	Primopostering		1.635.420,56
31-01-2020	325	[person1] jan. 2020	2.802,34	1.638.222,90
15-02-2020	331	[person2]	13.741,30	1.651.964,20
29-02-2020	341	Hours 1/2-29/2-2020	13.077,75	1.665.041,95
31-03-2020	361	Timesheet 1/3-31/3-2020	13.995,38	1.679.037,33
30-04-2020	382	Hours 1/4-30/4-2020	12.126,08	1.691.163,41
31-05-2020	399	Timesheet 1/5-31/5-2020	8.851,74	1.700.015,15
30-06-2020	421	[person1] june 2020	14.905,60	1.714.920,75
31-07-2020	441	Timesheet 1/7-31/7-2020	5.584,95	1.720.505,70
31-08-2020	461	Timesheet 1/8-31/8-20	12.560,74	1.733.066,44
25-09-2020	474	[person2]-Internal Business Management tooli	12.212,26	1.745.278,70
30-09-2020	480	Timesheet 1/9-30/9-2020	6.046,71	1.751.325,41
31-10-2020	500	[person1] okt. 2020	15.824,03	1.767.149,44
30-11-2020	526	Timesheet 11-2020	9.305,13	1.776.454,57
31-12-2020	61542	Omp. udvikling primo	-1.635.420,56	141.034,01
31-12-2020	61552	TIlgang 2020	706.842,00	847.876,01
		Bevægelser i perioden	-787.544,55

Konto 11700 indgår ikke som en del af selskabets resultatopgørelse, men fremgår som et udviklingsaktiv på selskabets balance.

Administrationsselskabets skattekredit m.v.

Af administrationsselskabets selvangivelser vedrørende 2020 fremgår det, at underskuddet vedrørende forsøgs- og forskningsaktiviteter er angivet med henholdsvis 818.200 kr. og 111.011 kr. i indkomstårene 2019 og 2020. Videre følger det af administrationsselskabets selvangivelse, at underskuddet vedrørende selskabet udgjorde henholdsvis 818.200 kr. og 111.011 kr. i henholdsvis indkomstårene 2019 og 2020.

Administrationsselskabet fik i indkomståret 2019 udbetalt et skattekreditbeløb på i alt 180.004 kr. under skattekreditordningen for indkomståret 2019, svarende til 22 % af de afholdte udgifter til forsknings- og udviklingsomkostninger på i alt 818.200 kr.

For så vidt angår indkomståret 2020 fik administrationsselskabet endvidere udbetalt et skattekreditbeløb på i alt 24.422 kr., svarende til 22 % af de afholdte udgifter til forsknings- og udviklingsomkostninger på i alt 111.011 kr.

Produktbeskrivelse og øvrig dokumentation

Selskabet har forklaret følgende om produktet til Skattestyrelsen:

”(...)

[virksomhed1] leverer en omfattende, abonnementsbaseret infrastrukturramme udviklet til at levere komplette, ”best practice” løsninger samt administration til Azure-miljøer i Sitecoreløsninger.

Første version af produktet (Essential) blev lanceret i 2021 og der udvikles forsat på featuren.

Det er forsat usikkert hvornår [virksomhed1] er færdig med udviklingen, hvor mange kunder der ønsker featuren og hvad det kan generere af nysalg. Ved at administrere og levere Blueprint som en service kan [virksomhed1] levere et fuldt beriget fundament, som automatisk vedligeholdes og opdateres over hele løsningens livscyklus.

(...)”

Selskabet har ikke fremlagt øvrige oplysninger eller dokumentation vedrørende produktet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke anset de af selskabet afholdte udgifter på i alt henholdsvis 818.200 kr. og 111.011 kr. i indkomstårene 2019 og 2020 for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Selskabets indkomst er derfor blevet nedsat tilsvarende.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er skattemyndighedernes alt overvejende opfattelse, at selskabets software platform er udviklet og forsat videreudvikles ved brug af Microsoft Azure produkter. Microsoft Azure produkter er kendt teknologisk software, som efter vores opfattelse ikke indeholder et væsentligt nyhedselement.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at fradragsretten efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Desuden omfattes den anvendte forskning, der bidrager til originale undersøgelser med sigte at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. Det er videre skattemyndighedernes opfattelse, at der ikke er fremlagte endegyldig dokumentation for frembringelse af ny viden, så de til platformen knyttede omkostninger kan opnå fradragsret efter ligningslovens § 8 B.

Software platformen skal indeholde et væsentligt nyhedselement. Nyhedselementet er centralt for al forsøgs- og forskningsaktivitet og skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche.

Platformen, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved "reverse engineering" er eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet.

Platformen skal også indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at projektet skal basere sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden, efter en konkret vurdering kan være omfattet.

Der skal også henvises til 4 afgørelser, hvor et kort referat af afgørelserne er indsat i dette forslag. Alle afgørelser omhandler begrebet ny viden og vedrøre software udvikling af kunde eller handelsplatform. De 3 første afgørelser har alle givet skattemyndighedere medhold i at udvikling af en software platform ikke har tilført tilstrækkelig ny viden, der er anført som en væsentlig betingelse for at omkostningerne kan anses som forsøgs- og forskningsomkostninger i henhold til Ligningsloven § 8 B. Den sidste afgørelse som skattemyndighederne har tabt, indeholder en detaljeret beskrivelse af udviklingsprocessen samt på den interesse og økonomiske støtte, selskabet har opnået fra eksterne institutioner med særligt henblik på erhvervsmæssig innovation og nyskabelse.

Der er opfattelsen, at den tabte afgørelse kan bruges modsætningsvis til dette forslag, fordi der ikke er modtaget detaljeret oplysninger om udvikling af platformen, samt hvordan den nye viden er opnået herunder offentliggjort. Det fremgår ikke af den modtagne dokumentation, hvad der konkret er udført af arbejde eksempelvis i forbindelse med de bogførte timesheets og lønandele. Der er heller ikke modtaget tilskud fra innovationsfonde m.v., så det som minimum kan sandsynligøres at eksterne interessenter anser produktudviklingen for innovativt ved opnåelse af ny teknologisk viden.

SKM 2020.501 LSR

"Et selskab havde afholdt udgifter bl.a. til udvikling af en web baseret kundeplatform, hvormed arbejdsgange automatiseredes. Landsskatteretten fandt ikke, at der var tale om sådan ny viden, at udgifterne kunne anses for omfattet af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8B"

SKM2021.510.LSR

"Et selskab, der beskæftigede sig med e-handel af vine, havde afholdt udgifter til udvikling af en handelsplatform, der bl.a. havde til formål at samle alle virksomhedens arbejdsområder og arbejdsprocesser i ét fælles system, samt give den enkelte kunde en optimal og tilpasset oplevelse. Selskabet havde for det påklagede indkomstår anmodet om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X på baggrund af de afholdte udgifter, der efter selskabets opfattelse var omfattet af og straks-afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Skattestyrelsen fandt, at de afholdte udgifter til udvikling af handelsplatformen ikke var omfattet af ligningsloven § 8 B, stk. 1, og anså som følge deraf ikke selskabet for berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningsloven § 8 X.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, og lagde ved vurderingen bl.a. vægt på, at selskabets egen formodning om, at det var indehaver af den mest avancerede handelsplatform inden for handel med vin, ikke i sig selv kunne anses som tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Landsskatteretten bemærkede desuden, at der ikke blot skulle henses til andre handelsplatforme inden for vinhandel, men på den teknologiske viden generelt på det pågældende tidspunkt. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at det ikke var dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den af selskabet udviklede handelsplatform indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Landsskatteretten fandt derfor, at selskabet ikke var berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X."

SKM 2022.90 LSR

"Landsskatteretten finder, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling, må således anses for at være undtaget, medmindre udviklingen tilfører produktet nye eller væsentligt forbedrede egenskaber.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at det ikke er dokumenteret eller i stilstækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet har afholdt udgifter til udvikling af produkter, der indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen under klagesagens behandling har anmodet selskabet om fremlæggelse af yderligere dokumentation, og at det fremlagte materiale ikke er tilstrækkeligt til, at selskabet har løftet deres bevisbyrde for, at de afholdte udgifter er omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at selskabets egen forklaring ikke alene kan anses som tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Der henvises til Landsskatterettens afgørelser af 12. november 2020, offentliggjort i SKM 2020.501LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det ikke var godtgjort, at der ved udviklingen af en webbaseret kundeplatform var tale om sådan ny viden i forhold til eksisterende viden, teknik m.v., som måtte kræves for at være omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 1. Landsskatteretten finder derfor, at selskabet på det foreliggende grundlag ikke har dokumenteret, at selskabet opfylder betingelserne for fradrag i henhold til ligningslovens § 8B, stk. 1."

SKM 2022.289 LSR

Landsskatteretten fandt det godtgjort, at udgifterne til udvikling af markedsplatformen var omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten lagde vægt på en detaljeret beskrivelse af udviklingsprocessen samt på den interesse og økonomiske støtte, selskabet havde opnået fra eksterne institutioner med særligt henblik på erhvervsmæssig innovation og nyskabelse. Landsskatteretten fandt, at der var skabt et fornyende og innovativt produkt.

Det er på den baggrund skattemyndighedernes vurdering, at de afholdte udgifter til en softeware platform ikke kan klassificeres som udviklingsomkostninger, men i stedet for vil kunne fradrages som almindelige driftsomkostninger efter reglerne i Statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a. Afholdte lønudgifter kan heller ikke klassificeres som udviklingsomkostninger, men vil være fradragsberettiget som almindelige driftsomkostninger enten efter Statsskatteloven § 6, stk. 1 litra eller efter Ligningsloven § 8 N.

Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsen:

Rådgiver har indsigelsen henvist til SKM.2021.367. LSR og at kriterierit om at der skal foreligge et væsentligt nyheds- og kreativt element, er i strid med den foreliggende praksis.

SKM2021.367.LSR omhandler en handelsplatform, der bl.a. kunne indhente oplysninger fra forskellige landes toldmyndigheder i forbindelse med kundernes handel på platformen. Landsskatteretten fandt, at der var tale om forsøg- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, da der ikke var tale om projekter af rutinemæssig karakter, men derimod ny- og videreudviklede systemer, processer og algoritmer.

Skatteministeriet har indbragt afgørelsen for domstolene, da ministeriet ikke er enigt i præmisserne i afgørelsen. Afgørelsen har efter sin ordlyd det grundlæggende budskab, at enhver udvikling og programmering af software eller applikationer omfattes af ligningslovens § 8 B. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatteretten efterfølgende har taget afstand fra denne brede fortolkning af anvendelsesområdet i bestemmelsen. Landsskatteretten har således i efterfølgende afgørelser i SKM2021.510.LSR, SKM2022.90.LSR og SKM2022.117.LSR fulgt op på de generelle betragtninger i SKM2020.501.LSR, således, at der skal være tale om videnskabelig eller teknologisk fremskridt generelt på udviklingstidspunktet.

SKM2022.289.LSR der omhandlede udgifter til udvikling af en dataplatform, hvor Landsskatteretten mente, at der ikke var tale om projekter af rutinemæssig karakter, da der var tale om ny- og videreudviklede systemer og processer. Landsskatteretten lagde vægt på den detaljerede beskrivelse af den løbene udviklingsproces og markedsplatformens funktioner, herunder dens indhold af en avanceret udveksling af data vedrørende informationer om produkt, logistik og salg mellem de involverede virksomheder, forhandlere og kundesegmenter. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Landsskatteretten har foretaget en konkret vurdering, og i den forbindelse er kommet frem til, at produktet er så nyskabende, at der er tale om forsøg og forskning.

Skattestyrelsen følger derfor præmisserne i SKM2021.510.LSR og SKM2022.117.LSR, indtil der foreligger en endelige afgørelse fra domstolene. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at vurderingen foretages efter præmisserne i SKM2021.510.LSR og SKM2022.117.LSR og ikke efter SKM2021.367.LSR og SKM2022.289.LSR, se også hertil svar på spørgsmål 1 i bindende svar i SKM2023.51.SR.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at de af selskabet afholdte udgifter på i alt henholdsvis 818.200 kr. og 111.011 kr. i indkomstårene 2019 og 2020 er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, hvorfor selskabets indkomst skal forhøjes tilsvarende.

Selskabets repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

På vegne [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], påklager vi herved Skattestyrelsens afgørelse af 8. marts 2023 for indkomstårene 2019 og 2020. Afgørelsen er vedlagt som Bilag 1.

Der er samtidig indgivet klage over Skattestyrelsens afgørelse af 8. marts 2023 for [virksomhed2] ApS, der var administrationsselskab for [virksomhed1] ApS i de påklagede indkomstår. Vi anmoder om at sagerne sammenholdes under sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen, da sagerne udspringer af samme forhold.

Klagegebyret på 1.100 kr. er overført til Skatteankestyrelsen via Mobilepay fra tlf.nr. 31179646.

1. Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet, at de af selskabet afholdte udgifter kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, hvorfor selskabet har fået nægtet at benytte sig af det forhøjede fradrag, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 4.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført, at selskabet efter Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets software platform er udviklet og fortsat videreudviklet ved brug af Microsoft Azure produkter, der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke indeholder et væsentligt nyhedselement.

Det er derimod Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets udgifter udgør fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

2. Påstande

Der nedlægges påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 skal forhøjes med 818.200 kr. og den skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 skal forhøjes med 111.011 kr.

Det bemærkes, at der ikke er uenighed om selve opgørelsen af skattekreditten. Uenigheden beror således alene på, hvorvidt de opgjorte omkostninger er afholdt som led i forsøgs- og forskningsaktivitet i tilknytning til erhvervsvirksomhed, jf. ligningslovens § 8 B og 8 X.

3. Anbringender

3.1. Anbringender til støtte for den principale påstand

Til støtte for påstandene for indkomstårene 2019 og 2020 gøres det gældende, at selskabets udgifter til udvikling af software blev afholdt som led i forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Selskabet er derfor berettiget at benytte sig af det forhøjede fradrag, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 4.

3.2. Retsgrundlag

Skattekreditordningen fremgår af ligningslovens § 8 X og blev indført ved lov nr. 1379 af 28. december 2011. Skattekreditordningen giver mulighed for, at selskaber og personlige virksomheder omfattet af virksomhedsskatteordningen kan få udbetalt et beløb, svarende til skatteværdien af de skattemæssige underskud. Det er underskud, der stammer fra forsøgs- og forskningsudgifter, der kan straksafskrives efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, og afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, som berettiger til skattekredit.

Formålet med skattekreditordningen er at styrke selskabers eller virksomheders likviditet i den fase, hvor forsknings- eller udviklingsaktiviteterne endnu ikke har opnået større indtægter. Derudover skal ordningen tilskynde til at iværksætte forskning og udvikling ved, at de er sikre på at få skatteværdien af forsknings- og udviklingsudgifterne, også selv om virksomheden ikke sidenhen giver overskud.

De udgifter, der indgår i grundlaget for skattekredit, afgrænses efter reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Ligningslovens § 8 B, stk. 1, blev indført ved lov nr. 184 af 30. marts 1973. Bestemmelsen medfører, at udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori de er afholdt.

Angående den nærmere afgrænsning af forsøgs- og forskningsudgifterne er det i forarbejderne til ligningslovens § 8 B, stk. 1, anført (lovforslag nr. 95 af 17. maj 1973, specielle bemærkninger til § 1, nr. 1):

”1. Udgifterne til forsøgs- og forskningsvirksomhed

(...)

Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har igang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser.”

Bestemmelsen er således en udvidelse af fradragsretten for løbende erhvervsmæssige udgifter i forhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ligningslovens § 8 B, stk. 1, skal fortolkes dynamisk. Det vil sige, at ved vurderingen af, om der foreligger nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser skal det pågældende forsøgs- og forskningsprojekt sammenholdes med det aktuelle videnskabelige eller tekniske vidensniveau indenfor branchen.

I forarbejderne til ligningslovens § 8 X (som egentlig er efterarbejder til ligningslovens § 8 B) er det nærmere angivet, hvilke udgifter, der kan være omfattet. Af de almindelige bemærkninger til forarbejderne til (lovforslag nr. 29 af 21. november 2011):

”3. Gældende ret

(...)

Fradragsretten for afholdte forsøgs- og forskningsudgifter m.v. omfatter i første række det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.”

Af de specielle bemærkninger (til lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1) fremgår videre:

”Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software.”

3.3. Den konkrete sag

Det er vores opfattelse, at selskabets omkostninger til udvikling af software i skattemæssig henseende må anses for forsøgs- og forskningsudgifter. Selskabet er derfor berettiget til at benytte sig af det forhøjet fradrag for udviklingsomkostningerne, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 4.

Vi er ikke enige med Skattestyrelsen i, selskabets software platform blot er udviklet og fortsat videreudviklet ved brug af Microsoft Azure produkter.

Desuden er det vores opfattelse, at det forhold, at en software platform er baseret på allerede eksisterende software ikke er til hinder for skattekredit i relation til software. Dette følger bl.a. af Landsskatterettens afgørelse af 5. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.367.LSR.

Vi kan i den forbindelse henvise til vores bemærkninger fremsendt til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, som vedlægges som bilag 2.

4. Afsluttende bemærkninger

Sagerne ønskes afgjort af Landsskatteretten.

Der anmodes om møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler forud for udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Der anmodes om aktindsigt i sagen. Dette kan eventuelt gennemføres i forbindelse med afholdelse af møde med sagsbehandleren.

Der anmodes om retsmøde for Landsskatterettens retsmedlemmer, hvis vores principale påstand ikke kan tiltrædes af Skatteankestyrelsen. Der anmodes desuden om retsmøde, hvis vores principale påstand ikke kan tiltrædes efter retsmedlemmernes forvotering af sagerne.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om de af selskabet afholdte udgifter til udvikling af selskabets softwareløsning på i alt henholdsvis 818.200 kr. og 111.011 kr. i indkomstårene 2019 og 2020 kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.

I henhold til ligningslovens § 8 X, kan selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B blev indført i 1973 ved lov nr. 184 af 30. marts 1973. Af lovforslaget til 1973-loven (L95 1972-1973) fremgår det af de almindelige bemærkninger, at fradragsretten omfatter følgende:

”Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har igang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.

Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. I princippet vil fradragsretten derimod ikke omfatte den såkaldte grundforskning. Herved forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser. Da grænserne til den anvendte forskning imidlertid er flydende, vil det ofte ikke være muligt at adskille de to former for originale undersøgelser.

(...)

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter,

udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser.”

Det er en betingelse for retten til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at forsøgs- og forskningsudgifterne bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, således at forsøgene og forskningen og de hermed forbundne udgifter har et kommercielt formål. Landsskatteretten bemærker, at der ikke er krav om, at en virksomhed skal have som erhverv at være forsøgs- eller forskningsvirksomhed, hvilket også er tiltrådt af Skattestyrelsen.

Det fremgår af høringsskemaet vedrørende lovforslag L 29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter), at Dansk Erhverv foreslog, at ordningen med skattekredit blev bredt mere ud, så den også omfattede innovationsaktiviteter. Hertil har Skatteministeren udtalt følgende:

“I Oslo-manualen skelnes mellem fire former for innovation:

Produktinnovation, dvs. udgifter til introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede varer eller tjenesteydelser m.v.

Procesinnovation, dvs. udgifter til introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede metoder til at producere eksisterende varer eller tjenesteydelser samt logistik-, leverings- og distributionsmetoder m.v.

Markedsføringsinnovation, dvs. udgifter til væsentlige ændringer i designet af en vare eller tjenesteydelse, nye markedsføringsstrategier og nye prissætningsmetoder, f.eks. rabatter.

Organisatorisk innovation, dvs. udgifter til nye forretningsgange, procedurer, metoder til arbejdspladsens organisering og ændringer i virksomhedens eksterne relationer til andre virksomheder og offentlige myndigheder m.v.

En sådan udvidelse vil medføre, at almindelige udgifter til introduktionen af nye forretningsgange, metoder, systemer, markedsføringsstrategier, HR-aktiviteter m.v. vil være omfattet af skattekreditordningen.

Hvis udgifter til sådanne aktiviteter inddrages under skattekreditordningen, vil den få karakter af en mere generel ordning med udbetaling af negativ skat for virksomheders underskud, der stammer fra almindelige driftsomkostninger, afskrivninger m.v.

Skatteministeriet har noteret sig synspunktet, men en sådan ordning vil medføre et væsentligt provenutab, som ikke kan holdes inden for de økonomiske rammer for ordningen, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat.”

Det er Landsskatterettens opfattelse, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Det er således en betingelse, at der skal være tale om et nyt eller væsentligt forbedret produkt eller en ny eller væsentligt forbedret proces. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling og produkttilpasning vil desuden ikke være omfattet og må således anses som almindelige driftsomkostninger.

Der skal ikke blot henses til virksomhedens eksisterende produkter eller processer, men til den faktiske udvikling i samfundet og til det teknologiske niveau generelt.

Landsskatteretten anså i sin afgørelse af 5. maj 2021, offentliggjort i SKM2021.367.LSR, udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer m.v., for omfattet af ligningslovens § 8 B. Landsskatteretten bemærkede desuden, at anvendelsesområdet for og omfanget af ligningslovens § 8 B må vurderes i forhold til den faktiske udvikling i samfundet, hvor langt størstedelen af alle virksomheder i dag benytter sig af IT-systemer som led i driften af deres virksomhed, i modsætning til, hvad der var sædvanligt ved indførslen af ligningslovens § 8 B i 1973.

I Østre Landsrets dom af 1. september 2023, offentliggjort i SKM2023.448.ØLR, der ændrede SKM2021.367.LSR, udtalte landsretten, at der ved afgrænsningen af udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, som giver mulighed for udbetaling af skattekredit efter § 8 X, blandt andet skal lægges vægt på, om det, der er udviklet, udgør noget nyt og væsentligt forbedret, idet det herved tillige må indgå, om den tekniske løsning m.v. allerede anvendes inden for den skattepligtiges branche. Det er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt for at anse udgifter til udviklingsarbejde for omfattet af ordningen, at arbejdet medfører nye eller væsentligt forbedrede processer eller systemer for den skattepligtige virksomhed.

Videre udtalte Østre Landsret i dommen, at der ikke er grundlag for en mere lempelig fortoldning, for så vidt angår udvikling af software. Landsretten bemærkede herved, at den omstændighed, at rutinemæssig udvikling af software i forarbejderne til ligningslovens § 8 X er anført som eksempel på udviklingsarbejde, der ikke omfattes af bestemmelsen, ikke giver grundlag for at slutte modsætningsvis, således at enhver ikke rutinemæssig softwareudvikling anses for omfattet af den særligt hjemlede fradragsret med mulighed for udbetaling af skattekredit.

I dommen udtalte Østre Landsret også, at det påhvilede sagsøgeren at bevise, at de omhandlede udgifter vedrørende den digitale handelsplatform, var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og at selskabet herefter havde været berettiget til udbetaling af skattekredit i medfør af ligningslovens § 8 X, stk. 1.

Den konkrete sag

Selskabet har oplyst, at de har afholdt udgifter på i alt 818.200 kr. og 111.011 kr. til udvikling af en ny Azure-baseret IT-platform i henholdsvist indkomstårene 2019 og 2020. De afholdte udgifter vedrører primært løn til udvikling af det pågældende system.

Administrationsselskabet har på baggrund heraf fået udbetalt skattekredit på i alt henholdsvis 180.004 kr. og 24.442 kr. i indkomstårene 2019 og 2020 efter ligningslovens § 8 X, vedrørende udgifter afholdt af datterselskabet, idet begge selskaber har anset udgifterne for at være omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse med sagsnr. 23-0050244 vedrørende administrationsselskabet.

Selskabet har endvidere oplyst, at der er tale om en platform til brug for virksomheders migrering og efterfølgende administration på cloudbaseret it.

Landsskatteretten finder, at de afholdte udgifter har tilknytning til selskabets erhverv, idet de er afholdt til udvikling af selskabets primære produkt.

Efter en samlet vurdering finder retten, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet har udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt eller en ny eller væsentligt forbedret proces. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at selskabets egen forklaring i sig selv ikke kan anses som tilstrækkelig dokumentation herfor. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2020, offentliggjort i SKM2020.501.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det ikke var godtgjort, at der ved udviklingen af en webbaseret kundeplatform var tale om en sådan ny viden i forhold til eksisterende viden, teknik m.v., som måtte kræves for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Selskabet har endvidere ikke ønsket at afholde syn og skøn.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabets udgifter til udvikling af softwareplatformen ikke er omfattet af ligningslovens § 8 B og dermed ikke berettiger til udbetaling af skattekredit til administrationsselskabet efter ligningslovens § 8 X.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.