Kendelse af 05-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-02-2024

Journalnr. 23-0045761

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt skattemæssigt fradrag for udokumenterede udgifter til underleverandører i klagerens virksomhed med i alt 973.303 kr. i indkomståret 2019.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1] (herefter virksomheden). Virksomheden er registreret som lønsumsafgiftspligtig den 1. oktober 2011. Virksomheden er arbejdsgiverregistreret den 1. august 2012.

I CVR-registeret er virksomheden registreret med branchekode 493110 ”Rutebuskørsel, by- og nærtrafik” og bibranchen 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. I det påklagede indkomstår 2019 var virksomheden registreret med 10 til 49 medarbejdere fordelt på 5 til 19 årsværk.

Der er selvangivet resultat af virksomhed til 238.553 kr. i 2019.

Klageren ejer selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Dette selskab ejer en række andre selskaber, herunder blandt andet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3]. Virksomheden er dermed en del af [koncernen] (herefter koncernen). Alle selskaber i koncernen, herunder også virksomheden, udfører personbefordring for [virksomhed4].

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af flere af koncernens selskaber, idet der i koncernen er anvendt underleverandører, der er kendt som værende stråmandsselskaber, der alene har til formål at hvidvaske penge, herunder ved at udstede fiktive fakturaer. Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale for virksomheden for indkomståret 2019. Af kontospecifikationer for [virksomhed3] ApS fremgår, at der den 31. december 2019 er overført underleverandørudgifter til virksomheden på i alt 1.879.940 kr. Det har ikke været muligt at få specificeret, hvilke konkrete underleverandører eller posteringer, beløbet dækker over.

Skattestyrelsen har konstateret, at der i [virksomhed3] ApS i alt er betalt 2.158.385 kr. til kendte stråmandsselskaber i 2019. Heraf er 1.444.647,50 kr. anvendt i [virksomhed3] ApS, mens det resterende beløb på 713.738 kr. anses som værende overført til/benyttet i virksomheden.

På denne baggrund har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører på 713.738 kr. i virksomheden i indkomståret 2019. Dette med den begrundelse, at underleverandørerne ([virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS) ikke har leveret en ydelse, da der er tale om kendte stråmandsselskaber, der ikke har haft ressourcerne til at levere ydelser til virksomheden. Skattestyrelsen har imidlertid fundet det godtgjort, at virksomheden rent faktisk har afholdt udgifter svarende til et beløb på 713.738 kr., idet kunden, [virksomhed4], har betalt og dermed må have modtaget en ydelse fra virksomheden. Beløbet anses på denne baggrund for at være afholdt af virksomheden, men til sorte lønninger, frem for underleverandørudgifter. Da der er fradragsret for (sorte) lønudgifter, har Skattestyrelsen godkendt fradrag for beløbet.

Skattestyrelsen har desuden ikke godkendt fradrag for udgifter til (øvrige) underleverandører på i alt 973.303 kr. fordelt på ni forskellige posteringer på grund af manglende dokumentation for udgifterne. Virksomheden har ikke fremlagt bilag for disse udgifter overfor Skattestyrelsen. Som en konsekvens heraf har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens resultat med 973.303 kr.

Virksomheden har ikke påklaget forholdet angående de kendte underleverandører på i alt 713.738 kr.

For så vidt angår de øvrige underleverandører, har virksomheden i forbindelse med klagen fremlagt fem fakturaer til dokumentation for (en del af) de afholdte udgifter.

Følgende forhold gør sig gældende for de fem fakturaer og underleverandører:

[virksomhed7] IVS, CVR-nr. [...4] (herefter [virksomhed7])

Fakturadato

Faktura nr.

Tekst

Beløb

Bogføringsdato ([virksomhed3])

31-12-2018

1044

VI 2241, VI 2232 og VI 2309

1150 timer a 195,-

Kørsel oktober og november

224.250 kr.

22-01-2019

[virksomhed7] blev ifølge oplysninger fra CVR-registeret stiftet den 24. februar 2017 af [person1]. [person1] var direktør i [virksomhed7] indtil den 1. januar 2019, hvorefter [person2] tiltrådte som direktør. Den 5. februar 2019 fratrådte [person2] som direktør, hvorefter [person3] tiltrådte som direktør. Fra stiftelsen og frem til den 20. februar 2019 var [virksomhed7]’s formål ”at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed”. Derefter var formålet ”udlejning af personale/mandskab samt enhver i forbindelse hermed forbundet virksomheden”. [virksomhed7] er registreret med branchekode 782000 ”Vikarbureauer” og bibranchen 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”.

Ifølge CVR-registeret har der ikke været ansatte i [virksomhed7].

Skattestyrelsen har oplyst om [virksomhed7], at det ved kontrol er konstateret, at der ikke drives reel virksomhedsdrift i [virksomhed7] i perioden 1. oktober 2018 til 30. juni 2019. [virksomhed7] har ikke været arbejdsgiverregistreret i perioden, ligesom [virksomhed7]’s registreringer på regnskabsplatformen [virksomhed8] alene viser tegn på udstedelse af salgsfakturaer og ikke egentlig brug af platformen til at udøve drift af et selskab. Bogføringselementet er ikke anvendt. Der er derudover ikke udbetalt løn eller afholdt andre driftsomkostninger fra [virksomhed7]’s bankkonti i perioden. Fakturabeløb, der indsættes på [virksomhed7]’s konto, overføres med det samme til udenlandske konti.

[virksomhed7] er opløst efter konkurs den 19. marts 2021.

[virksomhed9] IVS, CVR-nr. [...5] (herefter [virksomhed9])

Fakturadato

Faktura nr.

Tekst

Beløb (inkl. moms)*

Bogføringsdato ([virksomhed3])

31-03-2019

307

Mandskab udlejning iføge aftalen

100.250 kr.

27-05-2019

30-04-2019

308

Mandskab udlejning iføge aftalen

140.025 kr.

28-05-2019

* Der er opkrævet moms på fakturaen

[virksomhed9] blev ifølge oplysninger fra CVR-registeret stiftet den 21. juni 2018 af [person4]. [person4] var direktør i [virksomhed9] indtil den 25. marts 2019. Herefter tiltrådte [person5] som direktør. Fra stiftelsen og frem til den 1. maj 2019 var [virksomhed9]’s formål ”ansigt massage, make-up, kosmetologer”. Derefter var formålet ”almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed9] er registreret med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger” og bibrancherne 463890 ”Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.” og 494100 ”Vejgodstransport”.

Ifølge CVR-registeret har der været mellem 10 og 19 ansatte, fordelt på 5 til 9 årsværk, i [virksomhed9] i 1. kvartal 2019, mens der i 2. og 3. kvartal 2019 ikke har været ansatte.

Skattestyrelsen har oplyst om [virksomhed9], at det ved kontrol er konstateret, at der har været ansatte i [virksomhed9] i et eller andet omfang i perioden januar til maj i 2019, mens der fra juni til december 2019 ikke har været ansatte. I sidstnævnte periode er samtlige udstedte fakturaer fra [virksomhed9] fiktive.

[virksomhed9] er opløst efter konkurs den 9. august 2022.

[virksomhed10] IVS, CVR-nr. [...6] (herefter [virksomhed10])

Fakturadato

Faktura nr.

Tekst

Beløb (inkl. moms)*

Bogføringsdato ([virksomhed3])

31-01-2019

251

Leje af Vikar 1 Januar – 7 Januar
68 timer

Leje af Vikar 8 Januar – 14 Januar

48 timer

Leje af Vikar 15 Januar – 23 Januar

69 timer

Leje af Vikar 24 Januar – 31 Januar

35 timer

75.000 kr.

31-12-2019

* Der er opkrævet moms på fakturaen

[virksomhed10] blev ifølge oplysninger fra CVR-registeret stiftet den 1. marts 2015 af [virksomhed11] ApS (CVR-nr. [...7]) og [virksomhed12] IVS (CVR-nr. [...8]) med [person6] og [person7] i direktionen. Ved stiftelsen var selskabets formål ”at udvikle, købe og sælge forretningsprojekter, samt aktiviteter i tilknytning hertil og anden aktivitet, som måtte have relevans for selskabet”. Der blev ikke registreret branchekode i forbindelse med stiftelsen af selskabet. [person7] udtrådte af direktionen den 15. juli 2016. [virksomhed10] er er den 15. oktober 2021 blevet omregistreret fra et IVS til et ApS med navnet [virksomhed13] ApS, ejet af [person8].

Ifølge CVR-registeret har der ikke været ansatte i [virksomhed10].

Skattestyrelsen har oplyst om [virksomhed10], at det ved kontrol er konstateret, at der er tale om en stråmandsvirksomhed, der ikke driver reel virksomhedsdrift i perioden 1. januar 2020 til 30. september 2020, men alene sælger fiktive fakturaer. [virksomhed10] er ikke momsregistreret og har dermed ikke angivet moms. Der er ingen ansatte, ligesom selskabet ikke har nogen biler indregistreret. [virksomhed10] har ikke nogen bankkonto. De betalingsoplysninger, der angives, tilhører selskabets tidligere direktør.

Den 18. november 2022 er der fremsendt anmodning om opløsning, jf. selskabslovens § 225, til skifteretten. Anmodningen er trukket tilbage den 12. december 2022.

[virksomhed14] ApS, CVR-nr. [...9] (herefter [virksomhed14])

Fakturadato

Fakturanr.

Tekst

Beløb (inkl. moms)*

Bogføringsdato ([virksomhed3])

04-06-2019

26

Mandskab udlejning iføge aftalen til kørsel i maj 2019

228.062,50 kr.

25-06-2019

* Der er opkrævet moms på fakturaen

[virksomhed14] blev ifølge oplysninger fra CVR-registeret stiftet den 15. maj 2019 af [person9]. [virksomhed14] er registreret med branchekode 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”, og formålet er angivet som ”konsulentvirksomhed”.

Ifølge CVR-registeret har der været mellem 10 og 19 ansatte, fordelt på 2 til 4 årsværk, i [virksomhed14] i 2. kvartal 2019, mens der i 3. og 4. kvartal 2019 ikke har været ansatte.

Skattestyrelsen har oplyst om [virksomhed14], at det ved kontrol er konstateret, at [virksomhed14] har leveret ydelser i perioden 2. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2019.

[virksomhed14] er taget under konkursbehandling. Der er afsagt konkursdekret den 3. marts 2021.

Endelig har virksomheden fremlagt fakturanr. 35939 fra [virksomhed5] A/S, hvor [virksomhed3] ApS opkræves 102.500 kr. for 500 timers kørsel.

Repræsentanten har anført, at beløbet på denne faktura er medtaget to gange i Skattestyrelsens afgørelse, idet der både er nægtet fradrag for den under behandlingen af de fiktive underleverandører og under behandlingen af de posteringer, hvor der nægtes fradrag på grund af manglende dokumentation.

For følgende tre af de påklagede poster er der ikke fremlagt bilag:

Dato

Beløb

28-03-2019

10.000 kr.

29-04-2019

63.215 kr.

13-05-2019

30.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører for et beløb på 973.303 kr. for indkomståret 2019. Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført (uddrag):

”...

1. Overskud af virksomhed – fradrag underleverandører

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

En del af de udgifter der er overført fra [virksomhed3] ApS til din personlige virksomhed, er betalt til dækning af fakturaer udstedt fra selskaber, der ifølge Skattestyrelsens oplysninger, er stråmandsvirksomheder, som har udstedt fiktive fakturaer. Der er ved denne vurdering lagt vægt på følgende forhold:

[virksomhed5] ApS CVR-nr. [...10] og [virksomhed6] ApS CVR-nr. [...11]

Begge selskaber har været momsregistreret. [virksomhed5] ApS har imidlertid ikke angivet moms i 2019. [virksomhed6] ApS har kun angivet mindre momsbeløb.
[virksomhed5] ApS er blevet nægtet registrering som arbejdsgiver. [virksomhed6] ApS har været registreret som arbejdsgiver, men har angivet A-skat og am-bidrag med 0 kr.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med selskaberne.
På fakturaerne udstedt til [virksomhed3] ApS er anført en bankkonto som betalingsreference, der ikke tilhører hverken [virksomhed5] ApS eller [virksomhed6] ApS. Bankkontoen tilhører betalingsformidleren [finans1] A/S. Fra [finans1] A/S videreoverføres betalingen til udenlandske selskaber, blandt andet i Polen.
Selskaberne har ikke købt arbejdskraft i udlandet, ligesom de ikke har afholdt almindelige driftsudgifter.
Fakturaerne udstedt af selskaberne lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsen.
Selskaberne har ikke indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.
Begge selskaber er under konkurs.

Der er faldet dom over de personer, der står bag selskaberne, for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om hvidvask. De ansvarlige for aktiviteterne i selskaberne har erkendt, at selskaberne er fiktive, og at de har udstedt fiktive fakturaer udelukkende til brug for svig.

Én af de dømte har forklaret, at selskaberne var stråmandsselskaber, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskaberne ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabernes eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Konklusionen er således, at de 2 selskaber ikke har leveret de ydelser de har faktureret til deres kunder, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.

Skattestyrelsen har jf. beskrivelserne ovenfor vurderet, at forholdene i [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS anses for usædvanlige og ikke tegn på normal virksomhedsdrift.

Skattestyrelsen vurderer, at selskaberne er anvendt til hvidvask og transport af penge til udlandet, samt til udstedelse af fiktive fakturaer til brug for uberettiget fradrag og til at dække over sort løn hos modtagerne af fakturaerne.

Skattestyrelsen vurderer således, at der er tale om fakturafabrikker der fører pengene videre straks efter modtagelse. Selskaberne har, efter Skattestyrelsens opfattelse, således ikke haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at kunne levere de fakturerede ydelser.

Der er således rejst berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne fra disse underleverandører i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra de pågældende underleverandører.

Det er ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, idet det ikke er dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra de virksomheder, der er anført som fakturaudstedere og i givet fald, hvilke leverancer der er tale om og om de fakturerede ydelser er leveret til virksomheden.

Den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet, som blandt andet er beskrevet i SKM 2009.325.ØLR, er således ikke løftet og der kan derfor ikke opnås fradrag for udgiften på i alt 713.738 kr.

Det er tillige uden betydning, om den der har betalt udgifterne har været i god tro ifølge Højesterets dom af 26. marts 2019, SKM 2019.231.HR hvor det er fastslået, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance. Det er i den forbindelse uden betydning om den der ønsker fradrag var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at denne dom kan anvendes analogt til skattemæssigt fradrag.

Skattestyrelsen er berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 74 stk. 2. Det er Skattestyrelsens opfattelse, som nærmere beskrevet i punkt 2 nedenfor, at betaling af fiktive fakturaer på 713.738 kr. anses som anvendt til betaling af sorte lønninger. Da lønudgifter er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, modsvarer dette det ikke godkendte fradrag for underleverandører, som derfor ikke får indflydelse på opgørelsen af virksomhedens skattepligtige overskud.

Bogførte underleverandør udgifter i [virksomhed3] ApS, overført til [virksomhed1], på i alt 973.303 kr., er ikke dokumenteret ved underbilag. Det er derfor ikke dokumenteret at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor den ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Virksomhedens overskud ændres herefter med 973.303 kr. fra 238.553 kr. til 1.211.856 kr.

...”

Skattestyrelsen er kommet med følgende bemærkninger i forbindelse med klagen:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, driver [virksomhed1] personlig virksomhed med navnet [virksomhed1], CVR-nr. [...1].

Der er fra selskabet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], overført underleverandørudgifter på i alt 1.879.940 kr. [virksomhed3] ApS er en del af en større koncern, hvor [virksomhed1] er ejer af moderselskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Både enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] og selskaberne i koncernen, arbejder for kontrakt med personbefordring for [virksomhed4].

Det har ikke været muligt at få specificeret hvilken del af de samlede underleverandørudgifter på i alt 3.324.587,50 i [virksomhed3] ApS, der er overført til enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1].

Det er imidlertid konstateret, at der er betalt og bogført i alt 2.158.385 kr. til stråmandsvirksomheder der har udstedt fiktive fakturaer. Det er vurderet, at den samlede udgift der er fratrukket i [virksomhed3] ApS på 1.444.647,50 kr., vedrører betaling til fiktive fakturaer.

Resterende beløb betalt til stråmandsvirksomheder udgør 713.738 kr., som anses som en del af det beløb der er overført til enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. Beløbet anses som anvendt til betaling af sorte lønninger.

Det er tillige konstateret, at der ikke er bilag for i alt 973.302,50 kr. Denne del anses også som udgifter til underleverandører der er overført til enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. Der er på grund af den manglende dokumentation ikke godkendt fradrag for denne udgift.

Der indsendes i forbindelse med klagen bilag for en del af disse udgifter.

Det skal indledningsvis bemærkes, at det i forbindelse med kontrol af [virksomhed3] ApS er oplyst, at der anvendes en form for taxametersystem til brug for registrering af, hvilken tur underleveran-døren har kørt. Der er ikke udarbejdet ”arbejdssedler” da dette, efter det oplyste, styres elektronisk. Underleverandører bruges primært til en særskilt kontrakt med én kunde med vekslende arbejdsopgaver. Her er til hver bil knyttet en mobiltelefon, hvor opgaven registreres ved en kode.

Der er i princippet tre systemer for underleverandører:

a. Underleverandøren aflønnes i forhold til den tid, hvor bilen ifølge elektronikken har været aktiv for kunden.

b. Underleverandøren honoreres med en aftalt procentsats af indtjeningen fra kunden på den pågældende bil, hvor underleverandøren har været indtastet.

c. Underleverandøren ”lejer” turen, hvis underleverandøren har egen bil, således at det, der er registreret som indtjening fra kunden minus den aftalte ”leje” af turen, faktureres til [virksomhed3] ApS.

Det er tillige oplyst, at den af underleverandøren fremsendte faktura, løbende kan afstemmes med det indtægtsgrundlag, som [virksomhed3] ApS modtager fra kunden (lidt ligesom et taxameter). Da underleverandøren knyttes til en/flere bil(er) som regel for en periode, er der løbende styr på afregningen ved denne elektroniske løsning.

Der er indsendt følgende bilag, hvortil Skattestyrelsen kan knytte nedenstående bemærkninger:

[virksomhed7] IVS, CVR-nr. [...4] på 224.250 kr. Oktober og november 2018 – betalt januar 2019.

Der er i fakturaen henvist til VI nr. med 4 cifre. I alt er der kørt 1150 timer over 2 måneder, svarende til cirka 4 fuldtidsansatte. Timelønnen udgør således 195 kr.

Skattestyrelsen har haft kontrol af selskabet og har konkluderet følgende:

[virksomhed7] IVS driver ikke selvstændig virksomhed i perioden 1. oktober 2018 – 30. juni 2019, efter momslovens § 3, og at selskabet ikke er i stand til at levere varer eller ydelser til fakturamodtagerne efter momslovens § 4.

Der er ikke tale om reel virksomhedsdrift. Selskabet anses for anvendt til brug for videreformidling af penge for andre virksomheder og personer (en betalingsplatform).

Formålet er at ”sløre” betalingsstrømme med henblik på at undgå betaling af moms, samt påføre salgsmoms på fakturaer med det formål, at fakturamodtagerne kan anvende disse til at opnå et momsfradrag.

[virksomhed7] IVS anses dermed for fiktiv i perioden 1. oktober 2018 – 30. juni 2019, og dermed ikke omfattet af momslovens regler, jf. momslovens § 3 og § 4.

Den overordnede omstændighed, at der udstedes fiktive fakturaer vedr. salg af arbejdsydelser, uden at råde over ansatte og samtidig overførsel af alle indbetalinger til en udenlandsk konto eller til 3. mand betyder, at selskabet [virksomhed7] IVS ikke egenhændigt kan agere som en selvstændig økonomisk virksomhed. [virksomhed7] IVS anses derfor for at agere i samarbejde eller på vegne af andre fysiske eller juridiske personer.

Der er henset til følgende usædvanlige forhold ved vurderingen af [virksomhed7] IVS som værende en fiktiv virksomhed:

Der er faktureret arbejdsydelser, men selskabet er ikke registreret som arbejdsgiver for den periode, der er faktureret og har derfor ikke tilkendegivet at der er ansatte, ligesom der heller ikke er oplysning om anvendelse af underleverandører.
Der findes ingen driftsomkostninger i regnskabsmaterialet ved [virksomhed8] ApS samt på selskabets bankkonto, som kan underbygge/begrunde, at [virksomhed7] IVS er i stand til at levere de arbejdsydelser, som selskabet udsteder salgsfakturaer for.
[virksomhed8]-platformen er udelukkende anvendt til udstedelse af salgsfakturaer. Bogførings- og den løbende registreringsdel ses ikke anvendt, hvorfor fortsat drift, regnskabsaflæggelse og momsindberetning, ikke anses for at være formålet med anvendelsen af platformen.
Selskabet udbetaler ikke løn fra selskabets bankkonto i perioden for modtagelse af fakturabeløbene.
Fakturabeløbene indsættes på selskabets bankkonto, men umiddelbart efter overføres beløbene til primært ukendte modtagere i udlandet, hvorved fakturasummerne straks føres i kreditorly.
Der efterlades ikke midler i selskabet til at betale selskabets momstilsvar (salgsmomsen). Henset til at hovedparten af udbetalingerne foretages til udlandet ville en virksomhed med fortsat drift for øje indregne et provenu til betaling af det løbende momstilsvar.
Selskabets drift medfører ikke en avance eller et stigende bankindestående som følge af den løbende drift.

Selskabet er taget under konkursbehandling den 31. oktober 2019 og opløst ved konkurs den 18. marts 2021.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at betalingen til [virksomhed7] IVS ikke kan fradrages. Det er samtidig Skattestyrelsens opfattelse, at der skal beregnes A-skat/am-bidrag af betalingen.

[virksomhed5] ApS på 102.500 kr.

Det er korrekt, som fremført i klagen, at der i udgifter der ikke er dokumentation for, er medtaget en udgift til [virksomhed5] ApS bogført den 12. juni 2019 på 102.500 kr., som også er medtaget i betalinger for fiktive fakturaer. Den skal kun medtages i de fiktive fakturaer og dermed udgå af beløbet på 973.303 kr.

[virksomhed9] IVS, CVR-nr. [...5] på 112.020 kr. og 100.250 kr. Marts og april 2019.

Der er ikke henvist til noget som kan afstemmes til det selskabet har oplyst om i forhold til afregningen over for underleverandørerne. Der er i specifikationerne alene oplyst ”Mandskab udlejning iføge aftalen”.

Selskabet har været under kontrol i Skattestyrelsen for 2019. Det er på baggrund af kontrollen Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet udelukkende har udstedt fiktive fakturaer i perioden juni til og med december 2019, blandt andet fordi der ikke har været ansatte i denne periode.

Det er derimod vurderet, at der har været ansatte i et eller andet omfang, i perioden januar til og med maj 2019.

Selskabet er taget under konkursbehandling den 23. marts 2020 og opløst ved konkurs den 8. august 2022.

[virksomhed14] ApS, CVR-nr. [...9] på 228.062,50 kr. Juli 2019.

Der er ikke henvist til noget som kan afstemmes til det selskabet har oplyst om i forhold til afregningen over for underleverandørerne. Der er i specifikationerne alene oplyst ”Mandskab udlejning iføge aftalen”.

Det er ved Skattestyrelsens kontrol af selskabet fra 2. kvartal til og med 4. kvartal 2019 konstateret, at selskabet har leveret ydelser i perioden.

Selskabet er taget under konkursbehandling den 2. november 2020 og opløst ved konkurs den 2. marts 2021.

[virksomhed10] IVS, CVR-nr. [...6] på 75.000 kr. Januar 2019

Der er ikke henvist til noget som kan afstemmes til det selskabet har oplyst om. Der er alene oplyst ”Leje af Vikar” og så perioden. Perioden er hele januar i alt 68, 48, 69 og 35 timer = 220 timer til 75.000 kr. Dette svarer til en timeløn på 341 kr.

Selskabet har den 13. oktober 2021 skiftet navn til [virksomhed13] ApS.

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af selskabet for perioden 1. kvartal 2020 til og med 3. kvartal 2020. På baggrund af kontrollen har Skattestyrelsen konstateret, at selskabet er en stråmandsvirksomhed der sælger fiktive fakturaer.

Der er ved denne vurdering lagt vægt på følgende:

at selskabet ikke er momsregistreret, og følgelig ikke har angivet moms.
Skattestyrelsen kan også konstatere, at selskabet ikke har nogen bankkonto. Der har været anvendt betalingskonti som tilhører selskabets tidligere direktør.
[virksomhed13] ApS har ingen ansatte og har ingen registreret biler.

Selskabet er tvangsopløst den 11. december 2022.

I og med at alle der arbejder for virksomheden kører personbefordring for [virksomhed4], er det bemærkelsesværdigt at timelønnen svinger fra 195 til 341 kr. Det er tillige bemærkelsesværdigt, at der på fakturaer fra både [virksomhed9] IVS og [virksomhed14] ApS, er anvendt nødagtig samme tekst og samme stavefejl i ordet ”iføge”.

Skattestyrelsen har ikke taget stilling til fradragsretten for de af de ovenstående virksomheder, som ikke ved kontrol er anset som fiktive virksomheder, men har alene oplyst om faktiske forhold omkring virksomhederne.

...”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren har ret til fradrag for udgifter til underleverandører med i alt 973.303 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”Baseret på Skattestyrelsens afgørelse af 28. februar 2023 vedr. [...] CPR-nr..[...] skal vi hermed anmode om korrektion af truffen afgørelse.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for ikke dokumenterede udgifter til underleverandører for et beløb på kr. 973.303.

Skattestyrelsen har begrundet dette med, at bogførte underleverandør udgifter i [virksomhed3] ApS, overført til [virksomhed1], på i alt 973.303 kr. ikke er dokumenteret ved underbilag. Det er derfor ikke dokumenteret at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor den ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

En gennemgang af bogholderiet har vist at de fleste af bilagene umiddelbart kunne identificeres, hvorfor disse fremsendes med anmodning om at de godkendes som fradragsberettigede.

Specifikation med datoer og beløb som vist nedenfor. Der er indsat tekst der, hvor bilag er fundet.

Dato

Tekst

Beløb

22-01-2019

[virksomhed7] IVS

224.250,00

28-03-2019

Bilag endnu ikke fundet

10.000,00

29-04-2019

Bilag endnu ikke fundet

63.215,00

13-05-2019

Bilag endnu ikke fundet

30.000,00

27-05-2019

[virksomhed9] IVS, Mandskab

100.250,00

28-05-2019

[virksomhed9] IVS, Mandskab

140.025,00

12-06-2019

[virksomhed5] A/S

102.500,00

25-06-2019

[virksomhed14] ApS, Faktura 26

228.062,50

31-12-2019

[virksomhed10] IVS

75.000,00

Samlet

973.302,50

Det skal bemærkes, at der fortsat ledes efter de endnu ikke fundne bilag hos selskabet og den bortgåede tidligere revisor, som forestod regnskabsudarbejdelsen i 2019.

Samtidig skal det bemærkes at bilag dateret 12-6-2019 vedr. [virksomhed5] A/S kr. 102.500 er medtaget bade i relation til ovenstående korrektion for manglende bilag og i korrektion af A-skat og am-bidrag samt korrektion af lønsumsafgift, hvilket giver en dobbelt konfekt der ikke umiddelbart er grundlag for.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om der er ret til skattemæssigt fradrag for udgifter til en række underleverandører med i alt 973.303 kr. i klagerens virksomhed for indkomståret 2019. I forbindelse med klagesagen er der fremlagt materiale, som ikke forelå ved Skattestyrelsens behandling af sagen.

Retsgrundlag

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig for berettiget til fradrag for udgifter til underleverandører, skal således kunne dokumentere eller i hvert fald i fornødent omfang sandsynliggøre, at ydelserne ifølge de pågældende fakturaer er reelle.

Det følger af bogføringslovens § 9, at enhver registrering skal kunne dokumenteres ved et bilag.

Landsskatterettens bemærkninger

Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale for virksomheden. Virksomheden er imidlertid en del af [koncernen] og af kontospecifikationer for [virksomhed3] ApS, der også er en del af koncernen, fremgår, at der den 31. december 2019 er overført underleverandørudgifter til virksomheden på i alt 1.879.940 kr. Heraf har Skattestyrelsen nægtet fradrag for et beløb på 973.303 kr., fordelt på ni forskellige posteringer, med den begrundelse, at der ikke er fremlagt materiale til dokumentation for udgifterne.

I forbindelse med klagen er der fremlagt i alt fem fakturaer fra fire forskellige underleverandører til dokumentation for fem af de påklagede posteringer. Derudover er det anført, at Skattestyrelsen har begået en fejl, idet der er nægtet fradrag for posteringen den 12. juni 2019 to gange.

Udokumenterede udgifter

Der er fortsat ikke fremlagt dokumentation for følgende posteringer:

Dato

Beløb

28-03-2019

10.000 kr.

29-04-2019

63.215 kr.

13-05-2019

30.000 kr.

I alt

103.215 kr.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at der ikke er ret til fradrag for disse udgifter, da der ikke er fremlagt dokumentation herfor. Det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet resultat af virksomhed med 103.215 kr.Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgift medtaget dobbelt hos Skattestyrelsen

For så vidt angår posteringen bogført den 12. juni 2019 med teksten [virksomhed5] A/S og beløb 102.500 kr., har repræsentanten anført, at denne er medtaget to gange i Skattestyrelsens afgørelse, hvorfor der er nægtet fradrag dobbelt for udgiften.

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagen udtalt, at Skattestyrelsen er enige i, at beløbet på 102.500 kr. fejlagtigt er medtaget to gange, da det også er behandlet i forbindelse med nægtelse af fradrag for virksomhedens brug af fiktive underleverandører.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at posteringen den 12. juni 2019, bogført med teksten [virksomhed5] A/S og beløb 102.500 kr., er medtaget både i forbindelse med gennemgangen af virksomhedens brug af fiktive underleverandører ([virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS), samt i forbindelse med afsnittet om nægtelse af fradrag grundet manglende dokumentation. Retten finder på denne baggrund, samt også henset til at Skattestyrelsen har medgivet, at der er tale om en fejl, at resultat af virksomhed skal nedsættes med 102.500 kr., idet der ikke skal nægtes fradrag for posteringen to gange.

Skattestyrelsens afgørelse ændres på dette punkt.

Udgifter til underleverandørerne [virksomhed7], [virksomhed10], [virksomhed9] og [virksomhed14]

Der er i forbindelse med klagen fremlagt fem fakturaer som dokumentation for følgende posteringer:

Dato

Beløb

Underleverandør

Fakturanr.

22-01-2019

224.250 kr.

[virksomhed7]

1044

27-05-2019

100.250 kr.

[virksomhed9]

308

28-05-2019

140.025 kr.

[virksomhed9]

307

25-06-2019

228.063 kr.

[virksomhed14]

26

31-12-2019

75.000 kr.

[virksomhed10]

251

I alt

767.588 kr.

Fakturaerne forelå ikke i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af spørgsmålet om virksomhedens ret til fradrag. Skattestyrelsen har i udtalelsen i forbindelse med klagen anført en række faktiske omstændigheder angående de fire underleverandører, der er fremlagt fakturaer for. Skattestyrelsen har imidlertid ikke taget stilling til, om virksomheden har ret til fradrag på baggrund af de fremlagte fakturaer.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen som førsteinstans skal foretage en vurdering af, hvorvidt virksomheden har ret til fradrag på baggrund af de nye oplysninger.

Skattestyrelsens afgørelse hjemvises på dette punkt.