Kendelse af 13-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-10-2023

Journalnr. 23-0045350

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2020
Fradrag for udgifter til underleverandør [virksomhed1]	0 kr.	95.000 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed2] ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 30. juni 2010 under branchekoden ”711100 arkitektvirksomhed” med formålet ”drift af udlejningsejendomme, konsulentvirksomhed samt aktiviteter i tilknytning hertil”.

Selskabets aktiviteter består af udlejning af to ejendomme. Derudover udfører selskabets indehaver, [person1], landskabsarkitektarbejde, og gør efter behov brug af ekstern arkitekthjælp fra andre virksomheder.

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2020 fratrukket udgifter til underleverandøren [virksomhed1] på i alt 95.000 kr.

Selskabets repræsentant har som dokumentation for de fratrukne udgifter fremsendt flere fakturaer til Skattestyrelsen på udgiften til underleverandøren [virksomhed1].

Den oprindelige faktura (faktura 173) er fremsendt til Skattestyrelsen den 26. oktober 2022. Fakturaen er udstedt til [person1], som er hovedaktionær i selskabet, og fakturaen er dateret den 31. december 2019.

Den 20. januar 2023 har selskabets repræsentant fremsendt faktura 320. Fakturaen er udstedt til [virksomhed2] ApS, og der er ikke indsat en dato på fakturaen.

Den 7. marts 2023 har selskabets repræsentant fremsendt faktura 331 til Skattestyrelsen. Fakturaen er udstedt til [virksomhed2], og fakturaen er dateret den 31. december 2019. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører betaling for udført landskabsarkitektarbejde i forbindelse med arbejde udført ved [kirke].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed1] på 95.000 kr. i indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Selskabets indkomst for 2020

(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af Selskabsskattelovens § 8, stk. 1, at selskabets skattepligtige indkomst skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Vi har på grundlag af det indsendte materiale gennemgået selskabets skattepligtige indkomst.

I henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a kan der godkendes fradrag for de udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets omsætning.

Det er en betingelse for fradrag, at udgiften vedrører selskabet, og at der foreligger en faktura for udgiften.

Der kan kun godkendes fradrag for dokumenterede udgifter. Det er ikke muligt at konstatere, om der er tale om en erhvervsmæssige fradragsberettiget udgift, såfremt der ikke foreligger et bilag jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Udgiften skal være dokumenteret jf. Bogføringslovens §§ 8 og 9

Konto 3510, Fremmedarbejde

I regnskabet er der fratrukket udgift til fremmedarbejde med 209.713 kr., købsmomsen udgør 52.428 kr.

Der kan ikke godkendes fradrag for bilag 1005, skaarup landskab, 95.000 kr., købsmomsen udgør 23.750 kr., idet fakturaen ikke er udskrevet til [virksomhed2] ApS, hvorfor udgiften ikke anses at vedrøre selskabet. Herudover kan det nævnes, at fakturaen vedrører indkomståret 2019.

På fremsendte faktura i mail af den 20. januar 2023, kan det oplyses, at der ikke er påført indkomstår, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften. Udgiften anses at vedrøre indkomståret 2019, som anført på den tidligere fremsendte originale faktura.

Regulering 95.000 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 6. juni 2023 fremsendt følgende supplerende udtalelse:

”Den oprindelige faktura (faktura 173) var udskrevet til [person1], som er hovedaktionær i selskabet, og fakturaen var dateret 31/12-19.

Den efterfølgende faktura (faktura 331) der blev indsendt, der blev modtageren ændret til selskabets navn [virksomhed2].

Den sidste faktura (faktura 320) der blev indsendt, der var dato slettet.

De 3 fakturaer vedlægges.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til underleverandør på 95.000 kr. i indkomståret 2020.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Skattestyrelsen vil ikke godkende udgift på kr. 95.000 vedrørende fremmedarbejde for indkomståret 2020 idet den modtagne faktura er dateret i 2019. Slutkunden er først faktureret det udførte arbejde i 2020 så udgiften er periodiseret til 2020 så der er match mellem indtægter og udgifter. Det er derfor vores opfattelse, at selskabet er berettiget til såvel moms- som skattefradrag for udgiften.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om selskabet kan få fradrag for udgifter til en underleverandør i 2020 på baggrund af en faktura, der er dateret den 31. december 2019.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Pligtpådragelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en udgift skal påvirke indkomstopgørelsen, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale beløbet, og når det kan opgøres endeligt.

I Højesterets dom af 13. august 2013, offentliggjort i SKM2013.580.HR stadfæstede Højesteret Landsrettens afgørelse der vedrørte periodisering af udgifter til vedligeholdelse af fly, hvor flyet var lejet, og vedligeholdelsespligten påhvilede lejer. Lejer ønskede fradrag for hensættelser til vedligeholdelsesarbejder, som skulle udføres senere. Højesteret fandt, at selskabet først kunne foretage fradraget, når forpligtelsen til at afholde vedligeholdelsesudgifterne blev aktualiseret, og kunne gøres endeligt op.

I den konkrete sag ønsker selskabet fradrag for udgifter til en underleverandør i indkomståret 2020 på baggrund af en faktura, der er dateret den 31. december 2019, idet slutkunden først bliver faktureret for det udførte arbejde i 2020.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder at der er tale om en faktura, der er dateret i indkomståret 2019, finder Landsskatteretten, at der er tale om en udgift, hvor den endelige retlige forpligtigelse til at betale udgiften er opstået i 2019, og at beløbet er endeligt opgjort i samme indkomstår.

Selskabet kan derfor allerede af den grund ikke fratrække udgiften i 2020 efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det bemærkes desuden, at den oprindelige faktura ikke er adresseret til selskabet.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.