|
|
Kendelse af 21-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2024
Journalnr. 23-0042615
Kortfattet resume af sagens afgørelse:
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2020 | |||
Fradrag for udgifter til kontorleje | 0 kr. | 6.000 kr. | 2.912 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren driver selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1]. Selskabet blev startet den 18.05.2015 og er registreret med branchekoden 461800 Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n. Selskabets formål er at eje kapitalandele i andre selskaber, at virke som agentur samt enhver aktivitet, der efter bestyrelsens skøn står i forbindelse hermed.
Klageren er hovedanpartshaver i selskabet, som i indkomståret 2020 har to ansatte, klageren og dennes ægtefælle. Selskabets finansielle indtægter på 2.491.090 kr.
Selskabet har adresse på klagerens private bopæl, [adresse1], [by1].
Klageren ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Ifølge oplysninger fra BBR har ejendommen et samlet areal på 277 m2, hvoraf arealet af lovlig beboelse i kælderen udgør 44 m2.
Klageren har i regnskabet for indkomståret 2020 fratrukket udgifter på 6.000 kr. for el, vand og varme.
Ifølge selskabets regnskab var omsætningen 1.394.423,66 kr. og årets resultat 2.288.937 kr. for perioden 1. oktober 2019 – 30. september 2020.
Repræsentanten har fremsendt aftalen mellem klageren og selskabet om leje af 24 kvm af ejendommens boligareal. Af aftalen fremgår:
”Der er i regnskabsåret 2016/2017 indgået aftale mellem
LEJER: [virksomhed1] ApS
Og
UDLEJER: [person1], [adresse1], [by1]
At
UDLEJER stiller kontorlokale med tilhørende toilet faciliteter til rådighed for LEJER, mod at LEJER årligt betaler kr. 6.000 kr. til dækning af forbrugsudgifter, el, vand og varme.
Det lejede udgør 24 kvm af ejendommens boligareal.”
Aftalen er hverken dateret eller underskrevet.
Klagerens repræsentant har oplyst, at selskabet bruger kontorlokalet til at afholde møder med kunder, samarbejdspartnere m.v. samtidig med at en række administrative opgaver udføres på kontoret. Til kontoret hører et toilet og tekøkken, som kun anvendes i forbindelse med den erhvervsmæssige benyttelse. Der er egen indgang til kontorlokalet, og kontoret hører derfor ikke til boligens almindelige opholdsrum.
Repræsentanten henviser til, at selskabet ikke har adgang til andre kontorfaciliteter, og at klageren anvender kontoret hver dag, uanset om han er ude af huset eller ej. Klageren arbejder ca. 8 timer om dagen, og dette kan være på skæve tidspunkter, da han har kunder/forretningsforbindelser i andre tidszoner. Klageren har ikke anden beskæftigelse end ansættelsen i selskabet.
Repræsentanten har derudover fremsendt billeder af kontorlokalet, hvor det fremgår, at værelset er indrettet med et arbejdsbord, gæstestol, daybed, tv og printer. Der er adgang til toilet, tekøkken i kontorlokalet og trappe til stueetagen. Billede af ejendommen viser to indgange: ejendommens hoveddør øverst og en særskilt indgang nederst.
Den 11. november 2022 traf Skattestyrelsen afgørelse om bl.a. ikke at godkende fradrag for udgifter til arbejdsværelse for indkomståret 2020 med følgende begrundelse:
”4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Vi har følgende kommentarer til Advokat [person2]s bemærkninger til skattestyrelsens forslag:
Skattestyrelsen mener ikke at rummet har skiftet karakter, så det ikke hører til boligens almindelige opholdsrum. Ud fra de fremsendte billeder er kontoret indrettet med almindelige kontormøbler, skrivebord, kontorstol og pc. Ud fra bilag 3 er kontoret sammenhængende/ en del af gangarealet, hvor der er trappe til næste etage, ligeledes er der, ud fra bilag 2, adgang til andre lokaler på etagen.
Indgangen til kontoret, er ind til rummet, hvor kontoret er placeret men, hvor der i samme rum ligeledes er trappe til næste etage samt døre til andre rum, ud over toilettet.
Vi mener ikke, at der er kommet nye oplysninger til sagen, hvorfor vi fastholder vores indstilling.
Vi kan ikke godkende fradrag i selskabets indkomst for skønnede omkostninger til kontorhold for 2020 ifølge statsskattelovens §6, stk. 1, litra a.
Vi mener ikke, at de skønnede kontorholdsomkostninger har karakter af driftsomkostninger. Der er ikke den fornødne årsagssammenhæng mellem afholdelse af disse omkostninger og selskabets indkomsterhvervelse.
Selskabet og hovedanpartshaver har indgået en aftale om at selskabet betaler 6.000 kr. til afholdelse af forbrugsudgifter, el, vand og varme. Dermed er der ikke indgået en huslejekontrakt mellem selskabet og hovedanpartshaver. Selskabet er derfor ikke retligt forpligtig til at afholde/refundere forbrugsomkostninger vedrørende lokale i hovedanpartshavernes private hjem.
Vi mener også, at den manglende huslejebetaling og manglende specialindretning af lokalerne indikerer, at lokalet i vid omfang har kunnet anvendes til private formål.
Vi forhøjer selskabets skatteansættelse med ikke fradragsberettigede skønnede kontoholdsudgifter på i alt 6.000 kr. ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Forhøjelsen modsvares dog af godkendte fradrag for yderligere løn til [person1]. Den skattemæssige virkning på dette punkt har dermed ingen indkomstvirkning for selskabet.
Ændringerne medfører i stedet beskatning af yderligere løn for [person1] med 6.000 kr.”
Repræsentanten indsendte herefter nye oplysninger, hvilket Skattestyrelsen antog som en anmodning om genoptagelse af afgørelsen.
Repræsentanten fremsendte derudover en kort redegørelse for selskabets leje af kontor på klagerens privatadresse. Kontoret er beliggende i underetagen (kælder/parterre), der ifølge BBR udgør 44 kvm. Heraf udgør kontoret med tilhørende tekøkken, toilet og indgangsareal ca. 24 kvm. Arealet har tidligere været anvendt som udlejning og har fungeret som en selvstændig ”lejlighed” separat fra privat beboelse og med egen indgang.
Ved afgørelsen af 16. februar 2023 fandt Skattestyrelsen, at der var grundlag for at ændre klagerens skatteansættelse med i alt -6.138 kr., da selskabet [virksomhed1] ApS indgår i en sambeskatning med [virksomhed2] ApS som administrationsselskab. Ændringerne i den skattepligtige indkomst før fremførsel af underskud fra tidligere år er derfor overført til sambeskatningsindkomsten. Derudover fastholdt Skattestyrelsen sin afgørelse af 11. november 2022, da der ikke var fremkommet nye oplysninger omkring kontor i eget hjem, der kan medføre fradrag for kontorhold efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Den 6. oktober 2023 anmodede Skatteankestyrelsen om dokumentation for selskabets betaling af kontorleje, klagerens erhvervelse af 1/3 af ejendommen og udlejningen af kontorlokalet/lejligheden i kælderetagen.
Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremsendt to nye billeder af reoler med opbevaring bag to skabsdøre i kontorlokalet. Som dokumentation for udgifterne til kontorlokalet er vedlagt forskellige aconto-fakturaer samt opgørelser fra leverandører ([virksomhed3] og [virksomhed4]) og excel-ark med angivelse af udgifter til fællesudgifter til vand, el og varme. I indkomståret 2020 udgør disse udgifter for el: 8.121,05 kr., varme: 21.654,42 kr. og vand: 2.576,89 kr., hvoraf privatdelen (229 kvm/83 %) udgør for el: 6.713,79, varme: 17.902,03 kr. og vand: 2.130,35 kr. og erhvervsdelen (48 kvm) udgør for el: 1.407,26, varme: 3.752,39 kr. og vand: 446,54 kr. Derudover er vedlagt dokumentation for køb af 1/3 af ejendommen i 1986 og en lejekontrakt til tredjemand, hvoraf følgende fremgår:
”...
Lejekontrakt: [adresse1], par terre etage.
Lejemålet træder i kraft pr.: 1. marts 2006
Lejligheden indeholder: Hall, entre, stue, køkken, soveværelse, badeværelse, samt adgang til vaske- og tørrerum, Mulighed for installering af vaskemaskine
Lejligheden er fuldt møbleret.
...”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til kontor på 6.000 kr. i indkomståret 2020.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen finder ikke at der er fremkommet nye oplysninger omkring kontor i eget hjem. At døren til området kan låses, medfører efter vores vurdering ikke at rummet skifter karakter. Vi finder derfor ikke at der er fremkommet oplysninger der kan medfører fradrag for kontorhold efter reglerne i statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, og vi fastholder derfor vores afgørelse af den 11. november 2022.”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til kontorleje på 6.000 kr. i indkomståret 2020.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”På vegne af selskabets ledelse, ankes hermed Skattestyrelsens afgørelse af 16.2.2023 vedr. indkomståret 2020, hvor der nægtes fradrag for de af selskabet afholdte udgifter til leje af lokaler, herunder indretning med indkøb af mindre anskaffelser og kunst, i alt kr. 67.093 (heraf moms kr. 7.205)
Selskabet har til huse på direktør [person1]s privatadresse, [adresse1], [by1].
Kontoret er beliggende i underetagen (kælder/partrerre), der jf. BBR udgør 44 kvm. Heraf udgør kontoret med tilhørende tekøkken, toilet og indgangsareal ca. 24 kvm (måske nok lidt mere). Hele området har tidligere været anvendt som udlejning og har reelt fungeret som en selvstændig ”lejlighed” separat fra privat beboelse og med egen indgang. I ”privaten” råder [person1] over 230 kvm, hvor der er både gæsteværelser og toilet.
Lejemålet blev i forbindelse med udlejningen indrettet således, at dette fremstod som en særskilt ”lejlighed” hvor lejer alene havde adgang til det lejede. Dvs. at døre til private rum var aflåst, f.eks. døren ned til kælderen og døren til privat kælderrum, hvor der er adgang fra privat bagtrappe. Til info kan jeg oplyse at der er 2 døre i kælderen, der reelt er skabsdøre, for at det ser mere ensartet ud.
Kontorets indretning i dag omfatter således alene de til brug for udøvelsen af selskabets driftsaktivitet i forbindelse med hjemmearbejde, herunder de indkøbte småanskaffelser, der udover edb, møbler også omfatter et værdi-/brandskab til sikker opbevaring af backups fra egen computer, hvor selskabet digitalt opbevarer sine dokumentationer, salgsrapporter, mødereferater m.v. i forbindelse med såvel de indenlandske som udenlandske kundeaktiviteter.
Lejemålet anvendes således udelukkende til erhvervsmæssige aktiviteter af selskabet.
I vores kommunikation, telefonisk og ved skrivelse til Skattestyrelsen indbød vi til besigtigelse af de faktiske lokaleforhold, hvilket dog ikke blev imødekommet. Vi har alene modtaget den endelige afgørelse af 16.2.2023, som vi ikke mener tager højde for de faktiske forhold, således som Advokat [person3] har beskrevet jf. skrivelse af 9.11.2022 samt egen skrivelse af 9.12.2022, hvortil der henvises.
Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse strider i vores optik mod de faktiske forhold, herunder nødvendigheden af at have adskilt kontorforhold i forhold til privat, ikke mindst af hensyn til sikkerhed, opbevaring og mødefaciliteter, til sikring af virksomhedens indkomstgrundlag. Alternativ hertil ville være lokale leje ”ude i byen” med øget omkostninger til følge.
...”.
Repræsentanten har afgivet yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsen:
”Hermed fremsendes materiale iht. skrivelse af 6/10-2023, hvortil vi kan oplyse
at lejligheden har været udlejet i årene fra 1986 til 2006, hvor sidste lejeaftale laves
at det samlede kontorareal inkl. køkken, indgangsparti og toilet udgør ca. 48 kvm”
Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”På vegne af selskabets ledelse, fremsendes hermed bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse jf. skrivelse af 19.11.2023.
Skatteankestyrelsen har som forslag til afgørelse, indstillet til at der gives fradrag for 9 % af de faktiske forbrugsudgifter til el, vand og varme, ud fra erhvervsmæssig anvendelse af 24 kvm.
Som bilag vedlægges opmåling af det samlede areal som anvendes til kontor m.v., hvilket udgør ca. 62 kvm, hvoraf de 44 kvm jf. BBR anses for lovlig beboelse i kælderen.
Da det faktiske erhvervsmæssige areal udgør ca. 62 kvm, hvoraf de 44 kvm anses for lovlig beboelse, mener vi at der som minimum bør gives fradrag for 44/277 = 16 % af forbrugsudgifterne.
Der anvendes således både el og varme i forbindelse med de øvrige arealer, ikke mindst henset til at kontor-, køkken- og gangareal reelt er et samlet åben lokale. Kun vindfang, møderum og toilet er adskilt med dør, men stadig en del af det erhvervsmæssige anvendte areal.
Det er vores opfattelse af Landsskatteretten bør hense til de faktiske forhold, herunder også at en andel af ejendomsskat m.v. anses for forholdsmæssige udgifter ifm. den erhvervsmæssige aktivitet.”
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Klageren har fremlagt en aftale mellem klageren som hovedanpartshaver og hans selskab. Herefter betaler selskabet for kontorlokale med tilhørende toiletfaciliteter i den ejendom, som klageren ejer og selv bebor. Ifølge lejekontrakten udgør det lejede 24 kvmaf ejendommens boligareal, og lejen er 6.000 kr. årligt til dækning af forbrugsudgifter, el, vand og varme.
Klageren har med henvisning til lejekontrakten for indkomståret 2020 fratrukket lejeudgift på 6.000 kr. i selskabet. Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst med dette beløb med henvisning til, at klageren ikke har godtgjort, at udgiften er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.
Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uegnet til private formål, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.
Landsskatteretten finder det tilstrækkelig godtgjort, at kontoret på 24 kvm, som angivet i lejekontrakten, anvendes i klagerens selskab, hvorfor der kan godkendes et fradrag for udgift til arbejdsværelse.
Retten har blandt andet lagt vægt på, at kontoret i klagerens private hjem anvendes som kontor inden for normal arbejdstid, og at det er klagerens hovedarbejdssted i indkomståret 2020. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har andre indtægter i indkomståret 2020, samt at virksomhedens omsætning er af en ikke uvæsentlig størrelse. Der henvises til Østre Landsrets dom af 25. september 1998, offentliggjort i TfS 1998, 692.ØLR.
Der er endvidere lagt vægt på klagerens oplysninger omkring indretning af kontoret, og at kælderen ikke har været en del af klagerens private beboelse, men en selvstændig del af boligen. Derudover at kælderen tidligere har været fremlejet samt den fremlagte dokumentation.
Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten således, at klageren er berettiget til fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. Fradrag for arbejdsværelse beregnes som den erhvervsmæssige andel af udgifter til el, vand og varme.
Retten finder, at den erhvervsmæssige andel af udgifterne kan fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i arbejdsværelsets andel af ejendommens samlede areal på 277 kvm, og at det alene er arealet på 24 kvm, som fremgår af lejekontrakten mellem klageren og klagerens selskab [virksomhed1] ApS, der skal indgå ved beregningen af procentandelen af erhvervsandelen. Dermed udgør den private andel 91 % og den erhvervsmæssige andel 9 % i henhold til ejendommens arealfordeling.
Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremsendt en opgørelse over el-, vand-, og varmeforbruget i indkomståret 2020, og har hermed dokumenteret et forbrug på 8.121,05 kr. for el, 21.654,42 kr. for varme og 2.576,89 kr. for vand for hele ejendommen.
Fradrag for udgift til arbejdsværelse kan herefter opgøres således:
9 % af eludgiften på 8.121,05 kr.: 731 kr.
9 % af varmeudgiften på 21.654,42 kr.: 1.949 kr.
9 % af vandudgiften på 2.576,89 kr.: 232 kr.
Samlet fradrag for forbrugsudgifter 2.912 kr.
Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Udgift til ejendomsskat
Det følger af ligningslovens § 14, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsaftaler og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.
Begrænsningen i stk. 2 gælder ikke i det omfang, ejendommen er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse. Det fremgår af stk. 3.
Ved uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse skal efter retspraksis forstås, at den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen ikke overstiger 10 %.
Henset til at den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen ikke overstiger 10 % af boligens samlede vægtede areal, kan der ikke godkendes fradrag for en forholdsmæssig andel af ejendomsskatterne.
Landsskatteretten ændrer derfor ikke Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.