Kendelse af 06-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 06-12-2023

Journalnr. 23-0036535

Skattestyrelsen har beskattet klageren af udenlandsk kapitalindkomst med 24.536 kr. for indkomståret 2017, 255.862 kr. for indkomståret 2018, 373.315 kr. for indkomståret 2019, 145.249 kr. for indkomståret 2020 og 244.584 kr. for indkomståret 2021. Skattestyrelsen har samtidig givet nedslag for betalt udenlandsk skat med 3.680 kr. for indkomståret 2017, 32.537 kr. for indkomståret 2018, 49.849 kr. for indkomståret 2019, 19.857 kr. for indkomståret 2020 og 12.229 kr. for indkomståret 2021.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra Tyrkiet i henhold til en international aftale om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, hvoraf fremgår, at klageren i 2019 ejede en konto i [finans1] med kontonummer TR[...19]. Det fremgår endvidere, at kontoens indestående pr. 31. december 2019 udgjorde 1.571.886 tyrkiske lira, og at renteindtægterne udgjorde 317.175 tyrkiske lira.

På den baggrund har Skattestyrelsen ved brev af 19. maj 2022 anmodet klageren om følgende oplysninger:

”(...)

For hver konto eller værdipapirdepot på vedlagte bilag beder vi dig indsende:
Kontoudtog for 2019 og 2020.
Depotoversigt pr. 31. december for indkomstårene 2018, 2019 og 2020.
Hvis konto/depot er ophørt, beder vi dig oplyse ophørsdato og hvortil indestående / formuen er overført.
For renter tilskrevet på dine konti i 2019 og 2020 beder vi om:
Specifikation af renterne.
Dokumentation for eventuelt betalt udenlandsk skat af renterne.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 20. juni 2022 til Skattestyrelsen fremsendt to dokumenter fra [finans1] benævnt ”CUSTOMER 2019 ACCOUNT TRANSACTIONS” og ”CUSTOMER 2020 ACCOUNT TRANSACTIONS”, en udateret bekræftelse fra [person1] og en fuldmagt dateret den 29. august 2013.

Af dokumentet ”CUSTOMER 2019 ACCOUNT TRANSACTIONS” fremgår følgende:

“CUSTOMER NAME: [person2]

IBAN NO: TR [...19]

The balance figures of the account numbered TR [...19] at our branch between 01.01. 2019 and 31.12.2019 are as follows.

Opening balance for 2019 = 1.297.063,95 TL

2019 interest income = 317.174,89 TL

Withholding tax paid in 2019 = 42.352,45 TL

2019 year-end balance = 1.571.886,39 TL

Tax amount which is 42.353,45 TL was collected by our bank and paid to the tax office regarding the interest income received between 01.01.2019-31.12.2019.”

Af dokumentet ”CUSTOMER 2020 ACCOUNT TRANSACTIONS” fremgår følgende:

“CUSTOMER NAME: [person2]

IBAN NO: TR [...19]

The balance figures of the account numbered TR [...19] at our branch between 01.01. 2020 and 31.12.2020 are as follows.

Opening balance for 2020 = 1.571.886,39 TL

2020 interest income = 154.356,45 TL

Withholding tax paid in 2020 = 21.102,15 TL

2020 year-end balance = 1.705.140,69 TL

Tax amount which is 21.102,15 TL was collected by our bank and paid to the tax office regarding the interest income received between 01.01.2020-31.12.2020.”

Den udaterede bekræftelse fra [person1] har følgende ordlyd:

“l, [person1], brother of [person3], confirm that I have been the only person authorised to sign and dispose of the account no. [...67] in [finans1], and that I have paid the Turkish tax on the interest.

The amount in said account is the residue of a loan given to [person3] as a help to finance his holiday home in Turkey.

I enclose my Power of Attorney for your information.”

Af den fremlagte fuldmagt fremgår bl.a., at klageren giver [person1] fuldmagt til at oprette konti på klagerens vegne, at hæve og indsætte pengene på nuværende såvel som fremtidige konti tilhørende klageren og at lukke sådanne konti.

Skattestyrelsen har ved brev 4. juli 2022 bl.a. anmodet klageren om følgende oplysninger:

”(...)

Din rådgiver har oplyst, at din konto med kontonr. TR[...19] i [finans1] A.S i Tyrkiet er en restbetaling på et lån fra din bror. I oplyser, at lånet stammer fra køb af et sommerhus i Tyrkiet. Vi beder dig fremsende følgende:

Lånedokumenter på lånet mellem dig og din bror.
Dokumentation for overførslen af lånet fra din bror til dig ved lånets oprettelse.
Købsaftale på det omhandlede sommerhus.
Åbningsdokument på din konto med kontonr. TR[...19].
Kontoudtog eller anden dokumentation på yderligere tilbagebetaling på lånet til din bror.
Redegørelse for, hvorfor tilbagebetalingen af lånet til din bror ikke er sket til en konto i hans navn.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 24. august 2022 fremsendt bl.a. en salgsaftale vedrørende købet af sommerhuset dateret den 20. september 2016, et skøde dateret den 14. august 2017 og tre dokumenter fra [finans1], til Skattestyrelsen.

Af en skrivelse fra [finans1] dateret den 29. juli 2022 fremgår følgende:

“Konu: CUSTOMER ACCOUNT TRANSACTION

Customer Name-Surname: [person4]

The account with the lban Number TR [...19] was opened on

28/11/2017 with 1.116.528 TL balance referring to Bekir [person1]’s instruction.”

Af dokumentet ”CUSTOMER 2017 ACCOUNT TRANSACTIONS” fremgår følgende:

“CUSTOMER NAME: [person2]

IBAN NO: TR [...19]

The balance figures of the account numbered TR [...19] at our branch between 01.01. 2017 and 31.12.2017 are as follows.

Opening balance for 2017 = 1.116.528,39 TL

2017 interest income = 13.560,46 TL

Withholding tax paid in 2017 = 2.034,07 TL

Cash deposit = 0,73 TL

2017 year-end balance = 1.128.055,12 TL

Tax amount which is 24.368,94 TL was collected by our bank and paid to the tax office regarding the interest income received between 01.01.2017-31.12.2017.”

Af dokumentet ”CUSTOMER 2018 ACCOUNT TRANSACTIONS” fremgår følgende:

“CUSTOMER NAME: [person2]

IBAN NO: TR [...19]

The balance figures of the account numbered TR [...19] at our branch between 01.01. 2018 and 31.12.2018 are as follows.

Opening balance for 2018 = 1.128.055,12 TL

2018 interest income = 191.628,52 TL

Withholding tax paid in 2018 = 24.368,94 TL

Currency Transaction = 1.749,25 TL

2018 year-end balance = 1.297.063,95 TL

Tax amount which is 24.368,94 TL was collected by our bank and paid to the tax office regarding the interest income received between 01.01.2018-31.12.2018.”

Af dokumentet ”CUSTOMER 2021 ACCOUNT TRANSACTIONS” fremgår følgende:

“CUSTOMER NAME: [person2]

IBAN NO: TR [...19]

The balance figures of the account numbered TR [...19] at our branch between 01.01. 2021 and 31.12.2021 are as follows.

Opening balance for 2021 = 1.705.140,69 TL

2021 interest income = 336.799,63 TL

Withholding tax paid in 2021 = 16.839,99 TL

2021 year-end balance = 2.025.100,63 TL

Tax amount which is 16.839,99 TL was collected by our bank and paid to the tax office regarding the interest income received between 01.01.2021-31.12.2021.”

Repræsentanten har den 16. november 2022 fremsendt en kvittering og en skrivelse fra [finans1] til Skattestyrelsen.Skrivelsen, der er dateret den 15. november 2022, fremstår på følgende måde:

”Subject:Customer Account Transaction

Customer Name Surname: [person4]

The account with TR[...19] Iban number was opened on 28/11/2017 with a balance of 1.116.528 TL by Bekir [person1]’s instruction in the name of [person4].

The last balance of this account was transferred to [person1]’s own account on 27/07/2022 with the interest income and then the account was closed.”

Af kvitteringen fremgår bl.a., at der den 27. juli 2022 er overført 140.652 euro til en konto tilhørende [person1]. Klagerens navn er anført under kundenavn, og det fremgår, at der er tale om tilbagebetaling af lån inkl. afkast.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 6. januar 2023 og truffet afgørelse den 6. februar 2023.

Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren har haft bopæl i Danmark siden den 9. august 1988.

Skattestyrelsens afgørelse

Som begrundelse herfor er anført:

”(...)

1. Udenlandske renteindtægter

(...)

1.4.	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi har fra skattemyndighederne i Tyrkiet modtaget oplysning om, at du har modtaget renteindtægter for indkomstår 2019. Du har ikke oplyst om udenlandsk renteindtægt på din årsopgørelse for indkomstårene 2017 - 2021.

Din rådgiver har fremlagt påstand om, at du ikke er den retmæssige ejer af kontoen. I gør gældende, at din bror, [person1], har haft eneret til at disponere over kontoen. På baggrund af de fremsendte oplysninger, vurderer vi, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at det ikke er din konto, samt at du ikke har haft ret til at disponere over kontoen. Den fremsendte erklæring fra [person1], som oplyser, at han har været enerådig over kontoen, er ikke et officielt dokument fra banken. Den fremsendte fuldmagt, der er givet 4 år før kontoens oprettelse, er ligeledes ikke tilstrækkelig til at påvise, at du ikke har haft råderet over kontoen. I gør ligeledes gældende at, det er [person1] der har hævet renterne af lånet og betalt den tyrkiske skat. Det fremgår af de fremsendte kontooversigter, at renteindtægterne er indsat på kontoen, og den tyrkiske skat er hævet på kontoen, som står i dit navn. På baggrund heraf, og fordi dit navn er det eneste der har stået på kontoen, vurderer vi, at du er retmæssig ejer af kontoen, og at de tilskrevne renter tilfalder dig.

Vi har tidligere bedt om yderligere dokumentation, herunder dokumentation på lånet mellem dig og din bror, hvilket I har oplyst ikke findes.

Din rådgiver har fremsendt oversigter over dine renteindtægter som det fremgår af afsnit 1.1.

Vi har herefter opgjort din renteindkomst til:

Indkomstår	Renter	Valuta	Gennemsnitskurs	Renter DKK
2017	13.560,46	TL	180,94	24.536,30
2018	191.628,52	TL	133,52	255.862,40
2019	317.174,89	TL	117,7	373.314,85
2020	154.356,45	TL	94,1	145.249,42
2021	336.799,63	TL	72,62	244.583,89

Som udgangspunkt skal udenlandsk indkomst omregnes efter kursen på erhvervelsestidspunktet. I mangel af denne, kan Skattestyrelsen efter sædvanlig praksis anvende Nationalbankens gennemsnitskurs for et givent indkomstår ved omregning af en udenlandsk indkomst, når det faktiske erhvervelsestidspunkt ikke kendes. Se den ikke-offentliggjorte afgørelse fra Landskatteretten, journalnr. 12-0191246. Da der ikke fremgår en faktisk tilskrivningsdato på den fremsendte dokumentation, har vi derfor anvendt gennemsnitskursen for det respektive indkomstår ved omregningen til DKK.

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, at afkast i form af renter skal medtages i den skattepligtiges indkomst. Renter beskattes som kapitalindkomst, se personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. Renter beskattes på tilskrivningstidspunktet, se mere herom i Den juridiske vejledning afsnit C.A.11.1.3.1.

Vi forhøjer din kapitalindkomst med 24.536 DKK i 2017, 255.862 DKK i 2018, 373.315 DKK i 2019, 145.249 DKK i 2020 og 244.584 DKK i 2021.

Danmark skal ifølge artikel 22, stk. 1 og 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet give nedslag for betalt udenlandsk skat af dine renteindtægter. Det fremgår af artikel 11, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet, at kildelandet kan beskatte renteindtægter, dog højst med 15 % af bruttobeløbet. Da du ikke har betalt mere end 15 % i kildeskat, gives der nedslag for det fulde beløb. Vi har omregnet beløbene til DKK ved brug af gennemsnitskursen for det respektive indkomstår.

Vi har herefter opgjort betalt udenlandsk skat til:

Indkomstår	Skat	Valuta	Gennemsnitskurs	Skat DKK
2017	2.034,07	TL	180,94	3.680,45
2018	24.368,94	TL	133,52	32.537,41
2019	42.352,45	TL	117,7	49.848,83
2020	21.102,15	TL	94,1	19.857,12
2021	16.839,99	TL	72,62	12.229,20

Der gives nedslag for betalt skat med 3.680 DKK i 2017, 32.537 DKK i 2018, 49.849 DKK i 2019, 19.857 DKK i 2020 og 12.229 DKK i 2021.

2. Frister for ansættelsesændringer

(...)

2.4.	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsens adgang til at sende forslag til ændring af skatteansættelser er begrænset af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26 om ordinær frist.

Fristerne gælder dog ikke, hvis én af betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 – 8 er opfyldt.

Hvis du, eller nogen på dine vegne, enten forsætligt eller ved grov uagtsom adfærd har været årsag til, at dine skatteansættelser har været opgjort forkert, kan dine ansættelser for de indkomstår, der er omfattet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, ændres ekstraordinært. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ud fra en samlet bedømmelse mener vi, at det som minimum er groft uagtsomt, at du ikke har medregnet renteindtægter fra Tyrkiet på dine årsopgørelser. Vi blev først bekendt med forholdet, da vi den 24. august 2022 modtog kontooversigter over modtagne renteindtægter.

Det har betydet, at dine skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018 har være opgjort på forkert grundlag og at vi derfor kan ændre dem ekstraordinært med renteindtægter.

Forslaget til denne afgørelse er sendt den 6. januar 2023, hvilket er indenfor 6 måneder fra vi, den 24. august 2022, modtog tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage ansættelsen. Varslingsfri-sten i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er dermed overholdt.

Se om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed, og om reglerne for ordinær frist i Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.1 Varslingsfristen og A.A.8.2.1.1.2 Ansættelsesfristen.

(...)”

Skattestyrelsen har endvidere udtalt følgende til klagen:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Vi har følgende kommentarer:

Klager gør gældende, at den tyrkiske/danske oplysningsaftale har været evident siden 2017, hvorfor Skattestyrelsen senest i 2018 skulle have kontaktet skatteyder herom.

Oplysninger modtaget fra Tyrkiet er modtaget på baggrund af EU direktiv 2014/107/EU omkring automatisk udveksling af finansielle oplysninger (CRS). Ved automatisk udveksling forstås, at oplysningerne hvert år (året efter det pågældende indkomstår) udveksles mellem de forskellige EU-lande. CRS-aftalen er tiltrådt af Danmark i 2014, men Tyrkiet har først tiltrådt CRS-aftalen for indkomståret 2019. Danmark har således første gang modtaget oplysninger fra Tyrkiet i september 2021, hvor oplysninger vedrørende indkomstår 2019 og 2020 er modtaget.

Skattestyrelsen har derfor ikke været bekendt med skatteyders indestående og renteindtægt i Tyrkiet for 2017 og 2018, før disse oplysninger er modtaget fra skatteyders rådgiver i forbindelse med kontrolsagen.

(...)”

Skattestyrelsen har desuden udtalt følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse

På trods af det af repræsentantens anførte, jf. klage af den 26. april 2023, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen af den 6. februar 2023 skal stadfæstes.

Skattestyrelsen er dermed enig med den af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 30. juni 2023.

Faktiske forhold

Sagen omhandler, hvorvidt klageren skal beskattes af renteindtægter af indestående på en konto i tyrkisk bank ([finans1]), der er oprettet den 28. november 2017 i klagerens navn af hans bror [person1] ([person1]), som den 29. august 2013 havde fået en fuldmagt til at oprette, samt disponere over kontoen oprettet i 2017.

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af den modtagne dokumentation fra skattemyndighederne i Tyrkiet, erfaret at der er tilskrevet renteindtægter på den af klagerens konto i Tyrkiet.

Klageren har i hele perioden fra indkomståret 2017-2021 ikke oplyst udenlandsk renteindtægt.

I indkomstårene 2017-2021 blev der tilskrevet renter med henholdsvis 24.536 kr., 255.862 kr., 373.315 kr., 145.249 kr. og 244.584 kr.

Kontoen blev lukket af [person1] den 27. juli 2022, og han overførte i den forbindelse kontoens indestående til sin egen konto.

Derfor har Skattestyrelsen opgjort udenlandsk renteindtægt og har forhøjet klagerens kapitalindkomst for indkomstårene 2017-2021.

Forhøjelserne vedrørende indkomstårene 2017-2021 er foretaget med henvisning til reglerne for ekstraordinær genoptagelse, idet klageren har udvist grov uagtsomhed ved at undlade, at selvangive renteindtægterne.

Materielt

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at baggrunden for oprettelse af kontoen, skyldtes, at det skulle anses som lån til klagerens bror [person1], hvor pengene skulle bruges ifm. et byggeriprojekt. Skattestyrelsen har imidlertid erfaret, at pengene aldrig er blevet brugt.

Forud for afgørelsen, har Skattestyrelsen efterspurgt dokumentation for låneforholdet, som ikke er blevet nærmere dokumenteret i sagen af klageren.

Skattestyrelsen skal henvise til det relevante retsgrundlag, hvor det følger, at personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, er som følge af globalindkomstprincippet skattepligtige af modtagne renteindtægter efter statsskattelovens § 4, litra e, uanset hvor renterne modtages fra.

Skattestyrelsen bemærker, at klageren ikke har oplyst om renteindtægterne, som han har modtaget i indkomstårene 2017-2021, hidrørende indsætningen på 1.116.528 TL på kontoen med kontonummeret TR[...19].

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren ikke har været den retmæssige ejer af kontoen og at det er [person1], der har haft dispositionsbeføjelser over kontoen.

Skattestyrelsen har modtaget dokumentation fra [finans1], hvor det fremgår, at kontoen er åbnet på [person1]’s foranledning, hvor der i øvrigt foreligger fuldmagt, der vedrører alle konti oprettet i klagerens navn, uanset hvilken bank disse oprettes i.

I en erklæring fra [person1], fremgår det, at han er eneberettiget til at disponere over kontonummer [...67].

Skattestyrelsen lægger vægt på, at de renteindtægter, der er tilskrevet klagerens konto, er renter af klagerens indestående i [finans1], som Skattestyrelsen har oplysninger fra.

Henset til at [finans1] på kontobevægelserne har oplyst, at banken betalte skatten direkte fra klageren konto, finder Skattestyrelsen, at [person1]’s bekræftelse ikke kan lægges til grund, da [person1] ikke betalte den pågældende skat, som anført i bekræftelsen.

Skattestyrelsen lægger i øvrigt vægt på, at erklæringen fra [person1] ikke er et officielt dokument fra banken, samt at fuldmagten er udfærdiget 4 år før kontoen er blevet oprettet i 2017.

Skattestyrelsen finder ikke, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation, som kan understøtte klagerens påstand om, at de tilskrevne renter ikke er tilfaldet ham eller, at han ikke var retmæssig ejer af kontoen.

Klageren er derfor skattepligtig af de ikke selvangivne renteindtægterne i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e

Renteindtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, og medregnes til klagerens kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsen er bekendt med, at renteindtægterne er beskattet i Tyrkiet, og derfor finder Skattestyrelsen, at det er med rette, at Danmark giver nedslag i den danske skat med den skat, som er betalt i Tyrkiet, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen finder, at det er korrekt, at der givet nedslag for betalt skat med 3.680,45 kr. i 2017, 32.537 kr. i 2018, 49.849 kr. i 2019, 19.857 kr. i 2020 og 12.229 kr. i 2021.

Formelt

Ad genoptagelse og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne vedr. 2017-2018

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Klageren ejede i de påklagede år aktiver i Tyrkiet, herunder en ejendom, samt den omhandlede konto, hvorfor han ikke er omfattet af den korte ansættelsesfrist, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 2, stk. 1, nr. 4.

For så vidt angår indkomstårene 2019-2021 finder Skattestyrelsen, at den påklagede ansættelse er fortaget inden for den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse foretages eller ændres, hvis klageren eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne fortsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger klageren havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af klagerens indkomst for årene 2017-2018 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens§ 26.

Det følger af domspraksis at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har haft det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.

Når Skattestyrelsen rettidigt har varslet en ekstraordinær ansættelsesændring, skal der træffes afgørelse om ændring senest tre måneder efter den dato, hvor varsling er afsendt, jf. SFL 27, stk. 2, 2. pkt.

Ad indkomstårene 2017 – 2018 kundskabstidspunktet, jf. SFL 27, stk. 2

Skattestyrelsen fik kundskab om, at der var tilskrevet renter på klagerens konto i indkomstårene 2017-2018 den 24. august 2022, hvor klagerens repræsentant indsendte kontobevægelserne for de pågældende indkomstår.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 6. januar 2023 og truffet afgørelse den 6. februar 2023

Fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er dermed overholdt.

Ad indkomstårene 2017 – 2018 - Grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Skattestyrelsen bemærker, at klageren har anført, at han ikke kendte til kontoens eksistens, hvorfor han ikke har selvangivet sine renteindtægter. Derudover bemærkes, at klagerens bror har ageret på klagerens vegne ift. kontoen.

Skattestyrelsen finder hertil, at der er flere steder under sagen, hvor klageren burde have sat sig grundigt ind i forholdene, da han var den retmæssige ejer af kontoen. Skattestyrelsen finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ikke kendte til kontoens eksistens.

Henset til det, finder Skattestyrelsen, at klageren har udvist forsømmelighed med selvangivelse af renteindtægterne, hvor det kan henføres til, at der er tale om grov uagtsomhed.

Dette har medført, at klageren groft uagtsomt har bevirket, at hans skatteansættelser er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattestyrelsen finder derfor, at betingelserne i skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 27, stk. 2 er opfyldt, hvorfor der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne 2017-2018.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den af Skattestyrelsen fastsatte kapitalindkomst for indkomstårene 2017, 2018, 2019, 2020 og 2021 skal nedsættes til den selvangivne.

Til støtte herfor er anført:

”(...)

Skattestyrelsens anbringender vedrørende samtlige år vedrører påståede renteindtægter på en udenlandsk konto formelt i min klients havn og reelt disponeret af hans bror i henhold til generalfuldmagt.

(...)

Skattestyrelsen har i foråret 2022 anmodet min klient om nærmere at redegøre for sit køb af sommerlejlighed i Tyrkiet og først da dette blev besvaret fyldestgørende, ønskede Skattestyrelsen yderligere oplysninger vedrørende en konto i [finans1] i [Tyrkiet].

I forbindelse med købet af lejligheden i 2017 ønskede familien [person1] indledningsvis at investere i nyt køkken m.v., men den danske bank, der i øvrigt havde finansieret købet af lejligheden, ønskede ikke yderligere at finansiere købet.

Min klient henvendte sig derfor til sin bror, [person1], og bad ham om han muligvis kunne forstrække ham med et lån svarende til det beløb, som entreprenøren forlangte for forbedringen af lejligheden.

Broderen sagde ja, og en konto blev oprettet i [finans1] hertil, svarende til nøjagtig det beløb entreprenøren havde bedt om.

[person1] oprettede kontoen i min klients navn for at udskille den del separat fra resten af sin formue.

Efterfølgende drøftede familien i [by1], hvorvidt det var nødvendigt at påtage sig yderligere gæld end ved købet af lejligheden, og man besluttede at sige nej tak til entreprenøren og dermed selvfølgelig også til lånet.

Herefter hørte min klient intet, førend Skattestyrelsen kontaktede ham den 19. maj 2022 i anledning af en henvendelse fra de tyrkiske myndigheder vedrørende indkomstårene 2019 og 2020. Det pointeres, at dette var første gang, at min klient fik oplyst, at han overhovedet var i besiddelse af en konto i Tyrkiet og som det fremgår af kontoudtogene, har min klient aldrig hævet hverken af hovedstolen eller af renterne.

Efter Skattestyrelsens oplysninger bad min klient øjeblikkeligt sin bror om at lukke kontoen og overføre beløbet til rette ejermand, nemlig hans bror [person1], og dette skete, idet [person1] har haft generalfuldmagt til at disponere over kontoen i alle årene.

Efter at min klient har fremskaffet den dokumentation, som Skattestyrelsen fandt nødvendig for at sikre styrelsen imod eventuel hvidvask af ejendommen, koncentrerede styrelsen sig herefter om renteindtægterne i de 2 år, som man havde bedt om.

Loyalt har min klient oplyst, at han ved henvendelse til banken og til sin bror fik dokumentation for, at der var udbetalt renter i årene 2017-2021. Dette er dokumenteret af banken, ligesom det er dokumenteret, at rentebeløbene er tilgået [person1], der har betalt tyrkisk kildeskat.

Skattestyrelsen har den opfattelse, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation herfor. Jeg må på det bestemteste afvise en sådan holdning, når henses til, at min klient har gjort alt for at afklare situationen, herunder skaffet nødvendig dokumentation fra den pågældende bank samt generalfuldmagten til broren om, at han har modtaget renterne og betalt den tyrkiske kildeskat herpå i alle årene.

Det er derfor forkert, når Skattestyrelsen på side 5 skriver:

"Din rådgiver har fremsendt oversigter over dine renteindtægter, som det fremgår af afsnit 1.1. "

Jeg forstår Skattestyrelsens argument og beregningen af renteindtægterne således, at Skattestyrelsen mener, at min klient har benyttet sin bror, som endegyldigt har overtaget kontoen, som stråmand, idet renteindtægterne er opgjort uden hensyntagen til den af [person1] betalte tyrkiske skat og i øvrigt i strid med de oplysninger, som kan verificeres og som vi har foreslået blev yderligere verificeret af [person1] og den pågældende bank.

Det er derfor min klare overbevisning, at Skattestyrelsen - imod de dokumenter der ligger - har konstrueret sig til en skatteunddragelse.

Man må have været forudindtaget overfor min klient, der i øvrigt er dansk statsborger og har været det længe, når Skattestyrelsen er nået til det noget forbløffende resultat, at en person der ikke har modtaget pengene, som ikke har haft kendskab til at kontoen eksisterede i 5 år, og som heller ikke har modtaget nogen som helst dokumenter fra banken i Tyrkiet, skulle have brugt sin bror, långiver, som stråmand.

Skulle Landsskatteretten mod forventning nå til et andet resultat end at lægge min klients selvangivende indkomst for årene 2017 til og med 2021 til grund, gøres det gældende, at min klient ikke kan have modtaget mere end renteindtægterne efter tyrkisk skat betalt af hans bror, og at Skattestyrelsen alene kan gå tilbage til indkomståret 2020, idet det efter den tyrkiske/danske oplysningsaftale har været evident lige siden 2017, at der faldt renteindtægter på beløbet, der er udbetalt til [person1] og med Skattestyrelsens holdning ville det betyde, at allerede i 2017 skulle man senest i forbindelse med 2018-selvangivelsen have kontaktet min klient med anmodning om yderligere uddybning, men afgørelsen herom er først fremsendt den 6. februar 2023.

I øvrigt finder jeg det påfaldende, at Skattestyrelsen i formuleringen af afgørelsen imod dokumenterne omtaler renteindtægterne som min klients og også mener, at han i det mindste skulle have handlet groft uagtsomt.

Hvordan dette kan konstrueres, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, med mindre det som det fremgår tidligere i indlægget er en forudsætning for Skattestyrelsen, at min klient har modtaget pengene.

Det faktum at han ikke kendte til kontoen, at han ikke har fået kontoudtog, at han ikke har brugt kontoen, at det er hans brors penge fra starten, og at alle disse forhold er dokumenteret, har man tydeligvis set stort på.

Jeg er naturligvis til rådighed med alle yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige, som vi har været hele vejen igennem forløbet af denne sag og forbeholder mig i øvrigt ret til yderligere indlæg.

(...)”

Klagerens repræsentant er den 4. juli 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Jeg har noteret mig Skatteankestyrelsens forslag til, hvorledes Landsskatteretten skal afgøre sagen.

Mit forslag til hvorledes Landsskatteretten skal afgøre sagen er, at der ikke sker beskatning af renteindtægterne fra en tyrkisk konto oprettet i min klients navn, men disponeret af min klients bror.

Jeg forstod på vort møde, at Skatteankestyrelsen i det mindste var enig i, at det var umuligt at dokumentere noget som ikke er sket og at man tilsidesætter tilbud om, at der sker afhøring af min klient og hans bror under vidneansvar.

Faktum er, at selv om min klient formelt var indehaver af kontoen, har han aldrig, siden han meddelte sin bror, at han ikke skulle bruge pengene, fået nogen som helst oplysninger herunder kontoudtog vedrørende kontoen i alle årene indtil henvendelse fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af dokumentationen, at den dispositionsberettigede for kontoen har modtaget renteindtægterne, uden at orientere min klient og har betalt den tyrkiske skat herpå.

Tilsyneladende lægger Skatteankestyrelsen udelukkende vægt på formalia, selvom de er i strid med det reelle forløb og jeg gentager min opfordring til i det mindste at tage stilling til, hvorvidt modtageren af renteindtægterne skal bringes til Danmark for at forklare, hvad der faktisk er sket og hvorfor han har hævet kontoen.

Jeg finder det noget foruroligende, at såvel Skattestyrelsen som Skatteankestyrelsen i det hele ser bort fra de forklaringer og dokumenter, der ligger for de reelle forhold, herunder at min klient selv udvidede det antal år, som sagen drejede sig om oprindeligt.

Jeg forstår, at sagen nu skal for Landsskatteretten og jeg fastholder min begæring om retsmøde i håbet om, at Landsskatteretten ved selvsyn kan vurdere, om min klient er troværdig eller, som Skatteankestyrelsen synes at mene, utroværdig.”

Klagerens repræsentant er den 8. august 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 20. juli 2023:

”(...)

Det er med vantro at jeg kan konstatere, at Skatteankestyrelsen angiveligt af helt formelle grunde frigør nærværende sag fra realiteterne i sagen.

Realiteten er, at min klient bad om et lån fra sin bror til forbedring af den købte lejlighed, da han ikke selv kunne finansiere dette.

Broderen gav ham lånet og fik min klient til at stå som ejer, men broderen kunne selv fuldstændigt disponere over kontoen.

Det er et faktum, at min klient efter et familieråd meddelte, at han ikke fik behov for pengene, fordi han ikke ville sætte sig i større udgifter og det er et faktum, at min klient intet hørte om kontoen, førend han blev kontaktet af skattevæsenet.

Min klient har ikke modtaget renteindtægter fra kontoen i perioden, hvilket faktisk også ville være lidt malplaceret i betragtning af, at det ikke var hans penge og selvom hans navn ved en fejl stod som indehaver af kontoen var den eneste, der disponerede over sine egne midler, hans bror, der i øvrigt har forklaret og i øvrigt dokumenteret, at han har hævet renteindtægterne, betalt kildeskatten på renteindtægterne og hvorfor skulle han orientere sin bror om dette, eftersom det var hans penge og ikke min klients.

Det er dokumenteret ved oplysninger fra notar, bankudskrift fra [finans1] i Tyrkiet og oplysninger fra ejeren af beløbet [person1].

Min klient har således ikke vidst noget om kontoens fortsatte eksistens og han har naturligvis ikke modtaget pengebeløb fra kontoen i form af renteindtægter. Det er nu dokumenteret, at disse er gået af ejeren af beløbet, [person1], direkte uden at orientere min klient.

Skatteankestyrelsen opfordres til at oplyse, hvorvidt en minutiøs gennemgang af min klients økonomiske forhold har åbenbaret, at de renteindtægter, der kan dateres og som min klient påstås at have modtaget fra Tyrkiet, er overført til ham, hvilket må siges at være et rimeligt ønske, når man mod min klients forklaring påstår, at han har modtaget pengene.

Det går over min forstand, at man i Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen kan komme til det resultat, at min klient skulle have modtaget pengene, blot fordi han stod som den formelle ejer af den konto, der var oprettet og tilhørte hans bror.

Realiteterne i nærværende sag lader sig ikke skjule af formalia og såfremt Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen måtte ønske yderligere dokumentation fra Tyrkiet, har jeg og min klient allerede adskillige gange tilbud at skaffe hvad Skat måtte ønske.

Hvis en notarnoteret erklæring ønskes fra broderen om de faktiske forhold vedrørende det beløb han har haft stående og som han i øvrigt, da det viste at det skabte problemer, hævede og indsatte på en anden konto, hvilket han naturligvis kunne gøre, fordi det var hans penge og aldrig havde været min klients, vil vi naturligvis foranledige en sådan udfærdiget.

Skulle man mod forventning konstatere, at formalia overtrumfer virkeligheden, gøres det gældende, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af ansættelserne. Denne sag er alene opstået, fordi min klient købte og finansierede en lej lighed i Tyrkiet og oprindeligt havde henvendelsen fra Skattestyrelsen intet at gøre med renteindtægter eller ej, men med finansiering, som man blot kunne konstatere var foregået i fuld offentlighed og finansieret af [finans2].

I stedet kom sagen til at handle om noget andet end den oprindelige sag, nemlig den konto om hvilken min klient fyldestgørende har forklaret, herunder at det, der skulle være et lån, ikke blev et lån, at min klient derfor aldrig har kunnet benytte de midler, der har stået på kontoen og endnu mindre har kunnet benytte de renteindtægter, som blev krediteret kontoen og hævet af broderen som [person1] i øvrigt har oplyst, at han har gjort.

Under alle omstændigheder kan der ikke ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for alle årene.

Der henvises til, at Skat siden min klients køb af lejligheden kunne have undersøgt forholdene allerede da, idet det fremgår af min klients selvangivelse udført af revisor, at der er sket et køb.

(...)”

Retsmøde

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at den af Skattestyrelsen fastsatte kapitalindkomst skal nedsættes til den selvangivne og gennemgik sine anbringelser i overensstemmelse med de skriftlige indlæg i sagen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om klageren er skattepligtig af renteindtægter af indestående på en konto i en tyrkisk bank, der er oprettet i klagerens navn. Såfremt klageren er skattepligtig af renteindtægter, skal der skal tillige tages stilling til, om klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive renteindtægterne.

Materielt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, at renteindtægter er skattepligtig indkomst.

For fysiske personers vedkommende beskattes renteindtægter som hovedregel som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Renteindtægter, der hidrører fra Tyrkiet, kan beskattes i Danmark, når modtageren af renterne er hjemmehørende her i landet. Det fremgår af artikel 11, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyrkiet (BKI nr. 129 af 14. december 1993).

Sådanne renteindtægter kan dog også beskattes i Tyrkiet med op til 15 %, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 11, stk. 2.

Såfremt renteindtægterne er beskattet i Tyrkiet, skal Danmark give nedslag i den danske skat med den skat, som er betalt i Tyrkiet, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 1, litra a.

I SKM2020.452.ØLR skulle landsretten tage stilling til, om appellanterne, mor og søn, var skattepligtige af et afkast fra aktiver i udlandet, som appellanterne havde arvet fra deres far/morfar. Det var ubestridt, at aktiverne havde genereret det omhandlede afkast, men appellanterne gjorde gældende, at deres bror/onkel, som bestyrede arven, uberettiget havde tilegnet sig afkastet uden deres viden. På baggrund af en erklæring fra broderen samt den ene appellants forklaring lagde landsretten til grund, at broderen betragtede sin anvendelse af beløb, der tilkom appellanterne, som lån. I det omfang broderen ikke allerede måtte have tilbagebetalt beløbene til appellanterne, måtte de således antages at have en fordring herpå. Landsretten fandt herefter ikke, at der var grundlag for at fastslå, at appellanterne ikke havde opnået en økonomisk fordel svarende til afkastet på de tidspunkter, hvor de civilretligt havde erhvervet ret til afkastet. Afkastet skulle derfor henregnes til appellanternes skattepligtige indkomst i de år, hvor afkastet var generet.

Klageren gav den 29. august 2013 sin bror, [person1], fuldmagt bl.a. til at oprette konti på klagerens vegne, at hæve og indsætte pengene på nuværende såvel som fremtidige konti tilhørende klageren og til at lukke sådanne konti.

I henhold til fuldmagten oprettede [person1] den 28. november 2017 en konto i [finans1] i klagerens navn og indsatte i den forbindelse 1.116.528 tyrkiske lira på kontoen. I indkomstårene 2017-2021 blev der tilskrevet renter med henholdsvis 24.536 kr., 255.862 kr., 373.315 kr., 145.249 kr. og 244.584 kr. Kontoen blev lukket af [person1] den 27. juli 2022, og han overførte i den forbindelse kontoens indestående til sin egen konto.

Da kontoen blev oprettet på vegne af klageren i henhold til fuldmagten, finder Landsskatteretten, at klageren var den retmæssige ejer af den pågældende konto, og at han dermed også havde rådighed over kontoens indestående, herunder de tilskrevne renter. Det var derfor også klageren, der, på tidspunktet for tilskrivningen, erhvervede ret til renterne. Det forhold, at [person1] havde fuldmagt til kontoen, og at kontoens indestående efterfølgende blev overført til ham, ændrer ikke herved.

Den fremlagte bekræftelse fra [person1] er udarbejdet til brug for skattesagen og kan ikke tillægges afgørende bevismæssig betydning, jf. f.eks. SKM2016.70.BR. I øvrigt bemærkes, at det på bekræftelsen anførte kontonummer ikke er enslydende med kontonummeret for den omhandlede konto. Det bemærkes endvidere, at [finans1] på kontobevægelserne har oplyst, at banken betalte skatten direkte fra klagerens konto. Det var således ikke [person1], der betalte den pågældende skat, som ellers anført i bekræftelsen.

Da klageren havde bopæl i Danmark i de indkomstår, hvor han modtog renterne, kan de beskattes her i landet, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 11, stk. 1.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af de omhandlede renteindtægter.

Skattestyrelsen har givet klageren nedslag for den skat, der er betalt af renterne i Tyrkiet, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 11, stk. 2 og artikel 22, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens beregning af nedslaget.

Formelt

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, mens ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august samme år.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en kort frist for personer med enkle økonomiske forhold (BEK nr. 534 af 22. maj 2013 for indkomståret 2017 og BEK nr. 1305 af 14. november 2018 for indkomstårene 2018-2021), at Skattestyrelsen, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal være foretaget senest den 1. oktober samme år, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder dog fortsat, når den skattepligtige har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 2, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at told- og skatteforvaltningen kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag. Ansættelsen skal varsles senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen får kundskab om forholdet, og ansættelse foretages senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Kundskabstidspunktet er, når myndigheden har tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse, jf. SKM2018.481.HR.

Hvorvidt der er handlet groft uagtsomt, afhænger af en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder.

Klageren ejede i de påklagede år aktiver i Tyrkiet, herunder en ejendom og den omhandlede konto, hvorfor han ikke er omfattet af den korte ansættelsesfrist, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 2, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 6. januar 2023 og truffet afgørelse den 6. februar 2023

For indkomstårene 2019-2021 er ansættelsen dermed foretaget inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen har genoptaget indkomstårene 2017-2018 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Henset til, at klageren var den retmæssige ejer af den omhandlede konto, finder Landsskatteretten, at han som minimum har handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de pågældende renteindtægter og dermed hindre Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse. Hertil kommer, at der i indkomståret 2018 er tale om et beløb af en væsentlig størrelse. Det oplyste om, at klageren ikke kendte til kontoens eksistens, er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017-2018 er således opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.